En vej til flere og billigere energibesparelser

Transkript

1 En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B6: Krav om energibesparelser i det offentlige December 2008

2 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact Kontakt: Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal København K, Danmark December 2008

3 Forord Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen fra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen skal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen senest 1. februar Energistyrelsen udbød den 13. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af 21. april Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson, Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og Renato Ezban, Energistyrelsen. Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport og bilagsrapport.

4 Indhold 1 Introduktion Staten... 5 Virkemiddeltype og kritiske forhold... 5 Ressourcer og organisering... 6 Indrapporterings- og monitoreringsmekanisme... 6 Historisk udvikling inkl. seneste ændringer... 7 EiS-databasen... 8 Seneste evalueringer Samspil med andre aktiviteter Konklusion Kilder KOMMUNER OG REGIONER Virkemiddeltype og kritiske forhold Ressourcer og organisering Indrapporterings- og monitoreringsmekanisme Seneste evalueringer Samspil med andre aktiviteter Konklusion Kilder En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

5 1 Introduktion Denne bilagsrapport indeholder en beskrivelse af energisparekravene til det offentlige (repræsenteret ved to cirkulærer) og den frivillige aftale mellem Transport- og Energiministeren og Kommunernes Landsforening om energibesparelser i kommuner. Energibesparelser i den offentlige sektor er desuden omfattet af en række forskellige aktiviteter, som indgår i nærværende evaluering. Energiselskabernes spareindsats, en række af Elsparefondens aktiviteter (Kurveknækker-aftalen (tidligere A-klubben), Elsparefondens indkøbsvejledning), bygningsreglementet samt reglerne for energimærkning af bygninger sætter alle rammerne for energibesparelser i det offentlige. Endvidere kan nævnes statens energiafgifter, som på mange områder har særlig betydning for den offentlige sektor. Disse aktiviteter er alle behandlet i andre bilagsrapporter til WP1. Beskrivelsen i denne bilagsrapport er baseret på eksisterende viden og erfaringer om aktiviteternes udformning og egentlige virkemåde, og dermed også tidligere evalueringer af aktiviteterne. Der er hovedsageligt tale om desktop-research mere præcist, gældende og historisk lovgivning, Energistyrelsens EIS-database samt frivillig aftale mellem Transport- og Energiministeren og Kommunernes Landsforening om energibesparelser i kommuner suppleret med enkelte interviews, hvor dette måtte være relevant. Beskrivelsen har til formål at klarlægge aspekter, der er af betydning for en vurdering af energispareeffekt og omkostningseffektivitet samt samspillet med de øvrige danske energispareaktiviteter. Der vil således være fokus på brugeromkostninger, virkemiddelomkostninger samt samfundsøkonomiske omkostninger. Derudover lægges der vægt på information om den additionelle effekt af energispareaktiviteten, forstået som den energibesparelse, der fremprovokeres eller fremskyndes som direkte resultat af virkemidlets eksistens. Gennemgangen af de eksisterende evalueringer har således udelukkende til formål at forholde sig kritisk til eventuel eksisterende relevant information med henblik på om denne kan anvendes i den igangværende evaluering eller bør suppleres af ny empiri. De problematikker, der belyses gennem dette indledende og beskrivende arbejde, vil være genstand for yderligere problematisering og diskussion i evalueringens arbejdspakker 4, 5 og 7. 2 Staten Virkemiddeltype og kritiske forhold Rammerne for energibesparelser i staten er primært beskrevet i Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner /1/. Cirkulæret supplerer Lov om fremme af energibesparelser i bygninger /2/ Lov om fremme af besparelser i energiforbruget /3/, samt EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne /5/. Cirkulæret omhandler retningslinjer for be- En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

6 grænsning af statens energi- og vandforbrug ved fremme af tre indsatsområder: Energieffektive indkøb, energieffektiv adfærd samt energieffektiv drift og vedligeholdelse af statens bygninger. Energieffektive indkøb: De statslige institutioner forpligtes til at købe energieffektive produkter, som falder indenfor fire i cirkulæret definerede krav. Energieffektiv adfærd: Alle statslige institutioner skal udpege en energiansvarlig person, som har ansvaret for gennemførelsen af cirkulærets bestemmelser, hvilket er specificeret i en række anvisninger. Institutionernes samlede energi- og vandforbrug skal årligt indberettes til Statens Ejendomsinformationssystem (EIS-databasen) og institutioner med et forbrug på over kwh pr. år skal synliggøre deres forbrug på Energieffektiv drift og vedligeholdelse af bygninger: Statslige institutioner som ejer eller lejer bygninger skal sikre, at drift og vedligehold sker på en energieffektiv måde. I tæt sammenhæng med cirkulæret er reglerne for energimærkning af offentlige bygninger, som er behandlet i WP 1.5. Det skal dog nævnes her, at regeringen for har udskudt fristen for energimærkning af offentlige bygninger under 1500 m2, så de nu skal energimærkes første gang inden 1. juli 2009 i stedet for den oprindelige frist 1. januar Den udsatte frist for energimærkning må anses som ikke fremmende for øvrige besparelsestiltag herunder realiseringen af cirkulærets bestemmelser. Cirkulæret angiver ingen konkrete sparemål, hvilket gør det uklart, hvornår indsatsen for opnåelse af bestemmelserne er tilstrækkelig. Cirkulæret påbyder anvendelsen af en række besparelsesværktøjer/muligheder men giver ikke stor mulighed for monitorering af indsatsen. Besparelser ud over nyindkøb og bygningsdrift bliver desuden ikke initieret gennem cirkulæret. Ressourcer og organisering Retningslinjerne for aktiviteten er lovbestemte, og ansvaret for gennemførelsen er placeret i den enkelte statslige institution. Alle ministerier udpeger en energiansvarlig, koordinerende person som skal sikre cirkulærets gennemførelse på ministerområdet. Alle øvrige statslige institutioner udpeger en energiansvarlig person, som skal samarbejde med ministeriets energiansvarlige, koordinerende person om gennemførelsen af cirkulærets bestemmelser. Energistyrelsen er kontrolmyndighed for cirkulærets gennemførelse og efterlevelse. /1/ Indrapporterings- og monitoreringsmekanisme Alle statslige institutioner indberetter ved hvert finansår deres samlede energi- og vandforbrug til Energistyrelsens EIS-database (Statens Ejendomsinformationssystem). Statslige institutioner med et elforbrug på mere end kwh per år skal løbende registrere og offentliggøre deres elforbrug på internetsiden Statslige institutioner, der har fået udarbejdet energimærkning af bygninger, skal offentliggøre rapporterne herfra 6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

7 på deres hjemmeside. Det er Energistyrelsen der er monitoreringsorgan for aktiviteten. /1/ Historisk udvikling inkl. seneste ændringer Cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner /1/ afløste det tidligere cirkulære af samme navn /4/. Det oprindelige cirkulære fra 1995 var knap så omfattende som det gældende. Det oprindelige cirkulære forpligtede som noget nyt alle statslige institutioner til at indføre energistyring, hvilket i korte træk ville sige løbende registrering og kortlægning af fordelingen af energiforbrug, budgetlægning af kommende års energiforbrug samt opstilling af en energiplan for den enkelte institution med mål for energibesparelser. Dertil kommer en bestemmelse om energirigtig projektering ved gennemførelse af nybygninger, renoveringer, ombygninger mv. Det gældende cirkulære er udvidet med ovenfornævnte retningslinjer for energieffektive indkøb, energieffektiv adfærd samt energieffektiv drift og vedligehold af bygninger og stiller mere præcise krav til registrering og synliggørelse af energiforbruget. Skemaet nedenfor giver et overblik over de væsentligste ændringer i det gældende cirkulære i forhold til det oprindelige. Cirkulære nr. 25 af 07/02/1995 (historisk) Indførelse af begrebet Energistyring Registrering og kortlægning af energiforbrug Cirkulære nr. 27 af 19/04/2005 (gældende) Udvidelse af begrebet energistyring til de tre begreber energieffektiv adfærd, energieffektive indkøb og energieffektiv drift og vedligeholdelse af bygninger Udvidelse og præcisering af begrebet registrering: Registrering i EIS-database og synliggørelse/offentliggørelse af energiforbrug over kwh/år. Indførelse af krav til energieffektive indkøb i henhold til Elsparefondens indkøbsvejledning EU s energimærkningsdirektiver for husholdningsapparater. Energiselskabernes positivlister Andre ordninger Energirigtig projektering i forbindelse med nybygninger, ombrygning, renovering mv. Udvidelse af energieffektiv projektering til også at omfatte drift og vedligeholdelse af bygninger. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7

8 Pligt til gennemførelse af de rentable energibesparelsesprojekter anbefalet ved energimærkning af bygninger (som har en tilbagebetalingstid på mindre end 5 år). Udpegning af energiansvarlig medarbejder Præcisering af ansvaret for den energiansvarlige medarbejder for hhv. ministerier og for andre statslige institutioner. Figur 1: Historiske ændringer af Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (/1/ og /4/). EiS-databasen I medfør af ovennævnte cirkulære er statslige institutioner forpligtede til at indberette deres vand-, varme og elforbrug til FEM-sekretariatet (Fællessekretariat for Eftersyns- og Mærkningsordningerne), som hører Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen. FEMsekretariatet består af et konsortium dannet af Teknologisk Institut og Byggecentrum. Energistyrelsen udgiver årligt en rapport om udviklingen i statens energi- og vandforbrug, baseret på de indberetninger FEM-sekretariatet har modtaget fra de enkelte institutioner. Rapporterne gør status for forbruget det forgangne år og sammenholder denne med udviklingen de seneste fem år. Seneste rapport er udarbejdet i 2007 og redegør for status for statens energi- og vandforbrug i 2006 sammenholdt med tidligere år /7/. I alt 364 institutioner har indberettet deres forbrug fordelt på 529 bygninger. Det indberettede varmeforbrug er ved første øjekast faldet fra 2005 til 2006 med 5,8 % og elforbruget tilsvarende med 10 %. Dette tilskrives dog, at Forsvarsministeriet har solgt en række energitunge bygninger fra samt at Rigshospitalet ikke længere er omfattet af reglerne om indberetning til EiS. Det samme gælder i øvrigt for DSB, som fra 2004 ikke længere var omfattet af EiS reglerne, hvilket påvirker billedet af udviklingen fra Energistyrelsen har derfor valgt at beregne statens energi- og vandforbrug eksklusive DSB og Rigshospitalet. Således bliver resultatet, at det samlede indberettede varmeforbrug fra 2005 til 2006 er faldet med 2 % og elforbruget tilsvarende med 4 %. 8 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

9 Tabel 1: Statens varme og elforbrug ekskl. DSB og Rigshospitalet. Kilde: /7/ Energistyrelsen 2007 Rapporten sammenholder også statens energi- og vandforbrug med det samlede bygningsareal. Nedenstående tabel viser de såkaldte nøgletal for el- og varmeforbruget i de indberettede institutioner det vil sige brugte kwh pr. m2: Tabel 2: Nøgletal for el og varme for statens institutioner ekskl. DSB og Banedanmark pga. usikkerhed i forbrugsog arealopgørelserne. Kilde: /7/ Energistyrelsen En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 9

10 Tabellen viser at nøgletallet for varme er faldet hvert år fra 2005 til 2006 med 0,7 %. Til gengæld er nøgletallet for elforbruget steget hvert år frem til 2006, hvor det er faldet med ca. 6 %. Seneste evalueringer Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor, BYG-DTU, maj Rapporten har karakter af en udredning snarere end en egentlig evaluering af enkelte tiltag. Indeholdt i udredningen ligger dog en evalueringsmæssig vurdering af eksisterende lovgivning omkring energibesparelser i det offentlige, herunder cirkulæret. Målet med udredningen er, at afdække det reelle besparelsespotentiale i offentlige bygninger under hypotesen, at der er et større besparelsespotentiale end det, der opnås gennem cirkulæret og anden lovgivning. Gennemgang af eksisterende energibesparende tiltag i offentlige bygninger samt gennemgang af tiltag på udvalgt case (bygning 118 på DTU). Gennem forskellige økonomiske metoder vurderes økonomien i de energibesparende tiltag sammenholdt med alternative tiltag. Rapporten behandler ikke hvilke omkostninger, der er forbundet med at realisere sparepotentialet (virkemiddelomkostninger). Det konkluderes i udredningen, at der er betydelige energibesparelser at hente i offentlige bygninger, og at disse kan realiseres ved at stille anderledes og mere vidtgående krav end de eksisterende i cirkulærer, bekendtgørelser mv. Energisparepotentialet vurderes at være 15,9 PJ/år, svarende til en besparelse på 74% af energiforbruget i offentlige bygninger i forhold til Dette svarende til 72% for elforbruget og 75% for varmeforbruget. Investeringsbehovet til gennemførelse af disse besparelser inden 2020 vurderes til 2,9 mia. kr./år målt mod en besparelse i energiudgifter på 3,8 mia. kr./år. I forhold til cirkulæret om energieffektivisering af statens bygninger konkluderes, at kravene i cirkulæret om gennemførelse af de besparelsesforslag, der er anbefalet i energimærkningsrapporten, og som har en tilbagebetalingstid på under 5 år, kun i beskedent omfang vil medføre energibesparelser i statens institutioner i forhold til det i rapporten beregnede potentiale. I udredningen vurderes, at mange tiltag med en tilbagebetalingstid på over 5 år er rentable og burde gennemføres. Kravet om 5 års tilbagebetalingstid vurderes som for kortsigtet. Der er i denne vurdering ikke taget hensyn til, at det offentlige betaler høje energiafgifter på niveau med husholdninger./9/ Cowi, marts 2008: Status for energieffektivisering i de offentlige bygninger Cowi har i efteråret 2007 gennemført en evaluering af status for de statslige institutioners energieffektiviseringsindsats og deres evne til at leve op til cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner fra Evalueringen er gennemført for Byggemateriale Branchen, 10 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

11 Dansk Byggeri, Foreningen for Rådgivende Ingeniører, Danske Ark og TEKNIQ. Evalueringen er baseret på data fra interviews samt de statslige institutioners præsentation af egen indsats på deres hjemmesider. Formålet med evalueringen har været at foretage en kvalitativ vurdering af de statslige institutioners foreløbige indsats for at efterleve cirkulæret samt kommunernes forberedelser til at skulle efterleve samme krav i henhold til den frivillige aftale mellem KL og Transport- og Energiministeren (omtales i næste kapitel om kommunerne). Metodisk er vurderingen baseret på dataindsamling fra en undersøgelse af 90 statslige institutioners samt 15 kommuners hjemmesider, kortfattede telefoninterviews med 57 statslige institutioner samt 5 kommuner samt dybdegående telefoninterviews med 24 statslige institutioner og 5 kommuner. Cowi skriver selv, at undersøgelsen bærer præg af at omfatte de største og mest synlige/centrale institutioner under hvert ministerium, hvor indsatsen må forventes at være mere ambitiøs end det gør sig gældende for mindre centrale institutioner. Undersøgelsens resultater kan derfor vise et mere positivt billede af situationen, end hvad der reelt gør sig gældende, hvis man ser på samtlige institutioner. På samme måde er de mest progressive kommuner, hvor der er foretaget en koordineret indsats i forhold til energibesparelser, valgt ud. Også her forventes det i undersøgelsen, at disse kommuner er på forkant i sammenligning med den gennemsnitlige kommune. /10/ Evalueringsrapporten gør opmærksom på det vanskelige i at indsamle kvantitative oplysninger om gennemførte besparelser i de statslige institutioner, da kun få af de interviewede institutioner følger udviklingen i deres energiforbrug og effekten af de konkrete besparelsesaktiviteter. En af årsagerne skal findes i konstante forandringer i rammebetingelserne, som bl.a. skyldes flytninger, omstruktureringer, ombygninger, indkøb af nye apparater mv. Vanskelighederne gør sig også gældende i forhold til indberetningerne om energiforbruget til EISdatabasen, da disse indberetninger ikke tager højde for omtalte ændringer i rammebetingelserne. /10/ Det konkluderes overordnet, at de formelle krav i cirkulæret i vid udstrækning overholdes. Således har alle ministerier på nær ét og knap 80 % af de adspurgte statslige institutioner udpeget en energiansvarlig person. Det påpeges dog, at der er et behov for bedre systematik i opfølgningen på energiarbejdet på ministerniveau, en bedre koordination/dialog institutionerne imellem samt en stærkere prioritering af energibesparelser fra ledelsesside i ministerierne. /10/ Det konkluderes, at 70 % eller flere af statens institutioner pt. har et gyldigt energimærke. Dette tal er dog behæftet med en vis usikkerhed, idet 20 % af de adspurgte energiansvarlige ikke ved, om deres bygning har et gyldigt energimærke. Status for energimærkningen bliver dog udfordret, når grænsen for energimærkning sættes ned til 60 m 2 samtidig med, at de eksisterende ELO-mærker i 2009 bliver ugyldige og skal erstattes med energimærker under den nye EMO-ordning, hvilket vil forhøje udgifterne til energimærkning./10/ Det konkluderes, at der kun i lidt over halvdelen af energimærkerne er identificeret rentable besparelsesprojekter, men at langt de fleste af disse projekter til gengæld er helt eller delvist En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 11

12 blevet gennemført af institutionerne. Igen er oplysningerne behæftet med usikkerhed, da 30 % af de energiansvarlige ikke ved, om der i forbindelse med energimærket er identificeret rentable energitiltag, og hvor vidt disse i givet fald er blevet gennemført. Forklaringen på den manglende viden blandt de energiansvarlige kan bl.a. være, at 75 % af de adspurgte statslige institutioner er lejere af deres bygninger og således ikke selv hovedansvarlige for gennemførelsen af energimærkningen. Undersøgelsen peger i forbindelse hermed på, at der kunne ligge et sparepotentiale i at skabe en bedre dialog og en klar opgavefordeling mellem ejer og lejer af bygninger./10/ I de tilfælde, hvor identificerede energibesparelser er blevet gennemført, har el-besparelser været dominerende, mens tiltag i forhold til varme- og ventilationsanlæg er knap så udbredte. Blandt 74 institutioner har således 53 gennemført el-bespareser, 30 har gennemført tiltag på varme-/ventilationsanlæg og 21 har gennemført tiltag på klimaskærmen a. /10/ Evalueringen skønner desuden, at potentialet for at gennemføre rentable energibesparelsesprojekter må være større end det gennemførte. Dette skøn baseres på viden om bygningernes alder, udviklingen i energiforbruget sammenholdt med udviklingen i den statslige beskæftigelse samt resultaterne fra en undersøgelse fra 2004 b, der viser større besparelsespotentialer end de gennemførte./10/ Endelig konkluderes det, at 85 % af de adspurgte statslige institutioner lever op til kravet om at indberette det årlige energiforbrug til EIS-sekretariatet, og at 75 % lever op til kravet om synliggørelse af det løbende elforbrug på Elsparefondens webbaserede database Se- Elforbrug. Til gengæld er det kun få statslige institutioner, som overholder kravet om synliggørelse af energimærker og rådgivningsrapporter på deres hjemmeside. /10/ Evalueringsresultaterne for kommunerne omtales næste kapitel. Samspil med andre aktiviteter WP 1.1: Energiselskabernes spareindsats WP 1.3: Elsparefonden: A-klubben, Kurveknækkeraftalen, Elsparefondens indkøbsvejledning WP 1.4: Bygningsreglementet: Lov om fremme af energibesparelser i bygninger WP 1.5: Energimærkning af bygninger: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger WP 1.7: Apparatmærkning og -normer: EU s mærkningsordning for hvidevarer a Bygningers energiskærm omfatter bl.a. efterisolering, energiruder, tætninger mm. b Birch og Krogboe 2004: Opdatering af kortlægning af energibesparelsespotentialet i statens bygninger. 12 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

13 Konklusion Omkostningerne for staten til tilvejebringelsen af lovgivningen og administrationen af samme vurderes at være begrænsede. De vigtigste omkostninger er tid anvendt i selve statens institutioner til energistyring og investeringer i forbindelse med energibesparelser. Det kan vise sig vanskeligt at isolere disse omkostninger fra andre omkostninger som bygningsdrift, vedligehold, udgifter til andre energibesparende aktiviteter mm. I forbindelse med interviews i WP4.6 spørges udvalgte institutioner om deres tidsforbrug til energistyring og om afholdte investeringer og om deres vurdering af tilbagebetalingstid på forskellige investeringer i energibesparelser. Ligeledes kan det vise sig vanskeligt at vurdere den reelle effekt af de lovgivningsmæssige virkemidler (primært cirkulæret), da statens institutioner er genstand for en række andre overlappende energisparepålæg og kampagner (se afsnit 7), hvorfor det kan vise sig vanskeligt at isolere effekten af det enkelte virkemiddel. Kilder /1/ Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (gældende), CIR nr. 27 af 19/04/2005. /2/ Lov om fremme af energibesparelser i bygninger (gældende), LOV nr. 585 af 24/06/2005 /3/ Lov om fremme af besparelser i energiforbruget (gældende), LOV nr. 450 af 31/05/2000. /4/ Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (historisk), CIR nr. 25 af 07/02/1995. /5/ Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF om bygningers energimæssige ydeevne /6/ Energistyrelsen, 2005: Høringsnotat vedrørende udkast til cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, April /7/ Energistyrelsen, 2007: Der er stadig styr på energien - Statens forbrug af varme, el og vand i 2006, Statusrapport, August /8/ Energistyrelsen, 2007: Der er stadig styr på energien - Statens forbrug af varme, el og vand i 2005, Statusrapport, Januar /9/ DTU, 2008: Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor, Danmarks Tekniske Universitet, BYG-DTU, maj /10/ Cowi, 2008: Status for energieffektivisering i de offentlige bygninger, Cowi, marts En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 13

14 3 KOMMUNER OG REGIONER Virkemiddeltype og kritiske forhold Lovmæssige rammer De lovmæssige rammer for energibesparelser i kommuner og regioner er begrænset til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger /3/ samt Lov om fremme af besparelser i energiforbruget /4/. Hertil kommer Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. /2/. Lov om fremme af energibesparelser i bygninger fra 2005 omhandler energimærkning af bygninger og er beskrevet i WP 4.5 og behandles derfor ikke her. For kommuner og regioner betyder det, at alle bygninger er omfattet af pligten til at lade en energikonsulent foretage regelmæssig energimærkning af bygningen hvert 5. år, uanset bygningens størrelse. Lov om fremme af besparelser i energiforbruget fra 2000 beskriver primært ministerens beføjelser i forhold til fremme af energibesparelser. Derudover påbyder loven oprettelse af lokale energispareudvalg og pålægger kommunerne at følge arbejdet i disse udvalg. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. fra 2006 giver kommunerne mulighed for at låne til investeringer i energibesparelser. Dette omfatter lån til udgifter ved energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger eller anlæg. Lånet kan optages som annuitetslån, serielån eller indekslån, og løbetiden på lånet må ikke overstige 25 år. Det er dog muligt at optage lånet som stående lån eller lån med afdragsfri periode, hvortil løbetiden ikke må overstige 15 år. Frivillig aftale I 2007 indgik Transport- og energiministeren en frivillig aftale med KL om realiseringen af energibesparelser i kommuner. Formålet med aftalen er i så vid udstrækning som muligt at få kommunerne til at leve op til de samme krav om energieffektive indkøb og realisering af energibesparelser, som de statslige institutioner er forpligtiget til. Indholdet af aftalen er derfor i store træk identisk med Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, som er beskrevet i ovenstående afsnit. Kommunerne forpligtes via aftalen til at /2/: Indføre systematisk energiledelse Købe energieffektive produkter Gennemføre rentable energibesparelsesprojekter anbefalet ved energimærkning af bygninger med tilbagebetalingstid indtil 5 år Realisere energibesparelserne inden for 5 år efter energimærkningen Sikre at kommunens bygninger bliver drevet, vedligeholdt og ombygget på en energieffektiv måde Sørge for at nye tekniske installationer og anlæg er energieffektive og forsynet med målere til registrering af væsentlige delforbrug af el, vand og varme 14 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

15 En effektevaluering af den frivillige aftale med kommunerne vanskeliggøres af, at aftalen kun har eksisteret siden oktober På samme måde som de lovgivningssatte rammer for statens energibesparelser angiver aftalen ikke konkrete sparemål, hvilket også her gør det uklart, hvornår indsatsen for opnåelse af bestemmelserne er tilstrækkelig. Besparelser ud over nyindkøb og bygningsdrift bliver ligeledes ikke initieret gennem den frivillige aftale. Ressourcer og organisering I kommuner og regioner er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ansvarlige for indsatsen for at gennemføre energibesparelser. Ofte sker beslutninger om eventuel indsats i forhold til energiforbruget i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger i kommunerne, hvor det samlede budget allokeres efter en politisk prioritering, og hvor energibesparelser sidestilles med øvrige kommunale udgifter /6/. Proceduren har den indbyggede fare, at energibesparelser som udgangspunkt betragtes som en udgift og ikke som en investering med et fremtidigt afkast. Hertil kommer regeringens anlægsstop for kommuner, som har haft den konsekvens, at ellers rentable energispareprojekter i kommunerne ikke er blevet realiserede. Indrapporterings- og monitoreringsmekanisme Der findes ingen samlede opgørelser over energiforbruget i de kommunale bygninger,. Kommunerne er ikke, som staten, forpligtede til at indberette deres energiforbrug til EIS databasen eller offentliggøre det på deres hjemmeside. Mange kommuner udarbejder imidlertid årligt grønne regnskaber, der blandt andet indeholder oplysninger om energiforbrug. Der findes ligeledes ingen opgørelser over kommunernes anvendelse af lånerammen til investeringer i energibesparelser. Hverken Velfærdsministeriet, Kommunekredit, BDO Kommunernes revision eller KL opsamler statistisk information om brugen af denne lånemulighed. I forbindelse med den frivillige aftale fra 2007 blev det bestemt, at der hvert år skal udarbejdes et grundlag, der dokumenterer indsatsen i kommunerne og resultaterne heraf. Dette skal anvendes til brug for årlige drøftelser mellem KL og Klima- og Energiministeriet om fremdriften i spareindsatsen i kommunerne. /2/ Seneste evalueringer Cowi, marts 2008: Status for energieffektivisering i de offentlige bygninger Cowi har i efteråret 2007 i forbindelse med sin evaluering af status for de statslige institutioners energieffektiviseringsindsats foretaget en kvalitativ vurdering af kommunernes forberedelser til at skulle efterleve samme krav som staten i henhold til den frivillige aftale mellem KL og Transport- og Energiministeren. Evalueringens baggrund og metode er beskrevet i ovenstående kapitel om staten. Som nævnt i det ovenstående er evalueringen baseret på et meget lille antal kommuner (15 stk.), som er kendetegnet ved at være de mest progressive kommuner, hvor der er foretaget En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 15

16 en koordineret indsats i forhold til energibesparelser. Derfor forventes det, at disse kommuner er på forkant i sammenligning med den gennemsnitlige kommune og dermed ikke er repræsentative. Evalueringen er baseret på kommunernes energiindsats, før de gennem den frivillige aftale blev pålagt at leve op til bestemmelserne i cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner. /10/ Det konkluderes, at 9 ud af 10 af de interviewede kommuner har en eller flere personer, som arbejder med energiforbrug eller energibesparelser, og at 7 af de 10 kommuner har en decideret energistrategi eller handlingsplan. /10/ Det konkluderes, at der er et stort potentiale for at få kommunerne og kommunale institutioner til at indberette deres elsforbrug til Elsparefondens Se-Elforbrug eller lignende værktøjer, og således få synliggjort besparelsesmuligheder./10/ Det konkluderes, at der især i kommunerne er et stort potentiale i at centralisere og energieffektivisere indkøb. Evalueringen viser, at indkøb af produkter og varer i stort omfang foregår ude i den enkelte institution, hvor tilfældigheder og vaner bestemmer prioriteringerne. /10/ På baggrund af dybdeinterviews med 5 kommuner konkluderes det endvidere, at der genemføres både el- og varmebesparelser i kommunerne. Således giver 3 ud af 5 kommuner udtryk for, at over 50 % af energirenoveringerne sker på varmesiden. Det skal dog nævnes, at de adspurgte energiansvarlige ikke havde tilstrækkelig overblik over elbesparelser, da disse ofte ligger ude i de enkelte institutioner. /10/ Kommunernes Landsforening, september 2004: Barrierer for energibesparelser i kommuner og kommunale institutioner Kommunernes Landsforening (i dag KL) har for Energistyrelsen i 2004 udarbejdet en undersøgelse af barrierer for energibesparelser i kommunerne. Undersøgelsen er baseret på kvalitative interviews i 10 udvalgte kommuner, hvor man har besøgt hhv. rådhuset og en folkeskole i hver kommune. Desuden er der gennemført et fokusgruppeinterview med eksperter indenfor energibesparelser. De primære barrierer for at gennemføre yderligere besparelser i kommunerne er i undersøgelsen listet under fire typer: Type Økonomi og styring Barrierer Energibeslutninger træffes som led i en politisk proces, som ikke altid er økonomisk rationel. Kommunerne ser energibesparende tiltag som en udgift og ikke som en økonomisk investering. Det økonomiske incitament til energibesparelser er mudret eller ikke 16 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

17 Organisering og fokus eksisterende. Energiansvaret er placeret i skoleledelserne, som ikke nødvendigvis har energimæssige, tekniske og økonomiske kompetencer. Der mangler et bindeled mellem de forskellige led i organisationen (mellem skoler og rådhus). Viden- /information Adfærd Manglende ledelsesmæssig og politisk fokus Kommunerne/institutionerne mangler viden om energibesparende tiltag. De teoretiske tal for energibesparende tiltag opfattes som usikre. Hvis de fysiske rammer er slidte, kan det være svært at få folk til at ændre adfærd. Der er en forventning/fordom om, at det ikke er muligt at adfærdspåvirke medarbejdere/elever mv. Figur 2: Primære barrierer for energibesparelser i kommunerne ifølge undersøgelsen lavet af KL. Kilde: Kommunernes Landsforening I undersøgelsen er der lagt størst fokus på de økonomiske barrierer, hvor der fremhæves det problematiske i, at investeringer i energibesparelser indgår i en samlet prioritering af kommunens midler på linje med alle andre allokeringsbeslutninger. Det kan være problematisk i det kommunale system, hvor der fokuseres på indtægter og udgifter i de enkelte år, og hvor der ikke eksisterer en egentlig investeringskultur. Resultaterne af undersøgelsen viser, at til trods for, at mange kommuner har haft succes med at reducere energiforbruget væsentligt gennem de senere år, er der stadig et ikke ubetydeligt besparelsespotentiale som endnu er uudnyttet. Denne konklusion drages ud fra en sammenligning af elforbruget pr. institutionsområde for ca. halvdelen af Danmarks kommuner (opgjort i 2003), hvor forskellen på hvad den mindst forbrugende kommune bruger per m2 og hvad den mest forbrugende kommune bruger er næsten faktor 3. Heraf sluttes, at de mest energiforbrugende kommuner har et stort uudnyttet besparelsespotentiale. Nedenstående tabel viser resultatet fra 2003 fordelt på institutionsområde. Det er vigtigt at bemærke dens store forskel på den mindst forbrugende og den mest forbrugende kommune indenfor hvert enkelt område. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 17

18 25 % mindste Middelværdi 25 % mest Rådhuse og adm.bygninger 20,3 49,1 93,0 Folkeskoler 12,3 22,7 36,4 Børnehaver og vuggestuer 20,9 45,2 82,5 Plejehjem, ældrecentre 28,4 57,9 93,9 Biblioteker og museer 10,2 49,3 120,0 Bold- og idrætsklubber 13,2 66,3 159,9 Sportshaller 18,3 47,6 95,8 Friluftsbade, svømmehaller 61,0 138,5 217,2 Tabel 3: Elforbrug i kommunerne i 2003 fordelt på institutionsområde. Gennemsnit for de 25 % mindst og 25 % mest forbrugende enheder samt middelværdien, kwh/m 2. Kilde: Kommunernes Landsforening Undersøgelsen giver ikke noget bud på størrelsen af det uudnyttede besparelsespotentiale i kommunerne, ligesom der ikke tages stilling til mulige årsager til den store forskel i energiforbruget kommunerne imellem. Som opfølgning på undersøgelsen kunne det derfor være relevant at interviewe aktører fra et antal af de mest og de mindst energiforbrugende kommuner med henblik på at afdække årsagerne til forskellen i indsatsen på energispareområdet. Samspil med andre aktiviteter WP 1.3 Elsparefonden: Kurveknækkeraftale, A-klub, mm. WP 1.4 Bygningsreglement WP 1.5 Energimærkning af bygninger Årets Elspare-kommune: Elselskaberne afholder en årlig konkurrence om det laveste elforbrug blandt kommuner, der deltager i konkurrencen. Resultaterne offentliggøres på hjemmesiden Klimakommuner: Danmarks Naturfredningsforening (DN) har i forbindelse med klimatopmødet i København i december 2009 iværksat begrebet Klimakommuner. For at blive Klimakommune, skal kommunen underskrive en borgmestererklæring, hvormed kommunen forpligter sig til at reducere CO 2 -udledningen med 2 % eller mere om året. Indtil videre har 14 kommuner underskrevet erklæringen, men det er DN s vision at nå op på 98 klimakommuner i Dogme 2000: Dogme 2000 for kommuner og miljø er et samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund. Samarbejdet bygger på tre dogmer, som er: 1. Menneskers påvirkninger af miljøet skal måles 2. Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet: Agenda Miljøarbejdet skal forankres lokalt 18 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

19 Desuden skal de deltagende kommuners indsats revideres hvert år, for at sikre udvikling og fremdrift i samarbejdet. 7 kommuner deltager i dag i samarbejdet. Energibyer: Klima- og Energiministeriet har iværksat et nyt initiativ, hvor ministeren i 2008 og 2009 udpeger nogle Energibyer, som skal være mønstereksempler eller foregangskommuner på klima- og energiområdet i forbindelse med klimatopmødet Kommunerne kan ansøge om at blive energiby, og skal opfylde en række kriterier for at komme i betragtning. Blandt kriterierne er krav til reduktion af CO 2 -udledning, reduktion af energiforbrug, indgåelse i Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommuner samt Elsparefondens kurveknækkeraftale, inddragelse af lokalsamfundet mm. De første tre energibyer bliver udpeget i efteråret Konklusion På samme måde som for staten, vurderes omkostningerne for staten og kommunerne til tilvejebringelsen af aftalen og administrationen af samme ikke at være væsentlige. De vigtigste omkostninger er tid anvendt i de enkelte kommuner til energistyring og investeringer i forbindelse med energibesparelser. Det kan også her vise sig vanskeligt at isolere disse omkostninger fra andre omkostninger som bygningsdrift, vedligehold, udgifter til andre energibesparende aktiviteter mm. På samme måde kan de mange overlappende virkemidler vanskeliggøre en vurdering af additionaliteten i effekten af den frivillige aftale. Kilder /1/ Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, BEK nr. 228 af 07/04/2008. /2/ Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., BEK nr af 12/12/2006. /3/ Lov om fremme af energibesparelser i bygninger, LOV nr. 585 af 24/06/2005 /4/ Lov om fremme af besparelser i energiforbruget, LOV nr. 450 af 31/05/2000. /5/ Transport- og Energiministeriet, 2007: Aftale mellem KL og transport- og energiministeren om realiseringen af energibesparelser i kommuner. Oktober /6/ Kommunernes Landsforening, 2004: Barrierer for energibesparelser i kommuner og kommunale institutioner. September /7/ Indenrigsministeriet, 2000: Vejledning til kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. August En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 19