Framing og politiske partier: Kan den rette indpakning gøre politiske forslag mere spiselige?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Framing og politiske partier: Kan den rette indpakning gøre politiske forslag mere spiselige?"

Transkript

1 Rune Slothuus politica, 42. årg. nr , Framing og politiske partier: Kan den rette indpakning gøre politiske forslag mere spiselige? To fundamentale elementer i mediedækningen af politik er, hvilken vinkel (eller framing) der lægges på historien, og hvilke politiske partier der optræder som kilder til oplysninger og synspunkter. Men vi ved meget lidt om, hvordan framing og partiafsendere tilsammen påvirker den politiske holdningsdannelse hos læsere og seere. Med data fra to danske eksperimentelle spørgeskemaundersøgelser vises først, at borgerne klart kobler Socialdemokraterne og Venstre med bestemte frames. Dernæst undersøges, om partierne kan overbevise vælgere fra andre partier om deres politik, hvis den pakkes ind i retorik, som sædvanligvis tilhører modstående partier. Betydningen af framing er begrænset, mens partiafsenderen har stor effekt på holdningerne. I de senere år har der været en stærkt stigende interesse for, om de politiske nyheder, som medierne bringer, påvirker befolkningens politiske adfærd og holdninger. 1 Nyhedsmedierne i form af aviser, radio, tv og i stigende grad internettet er blevet et afgørende bindeled mellem borgerne og det politiske system i takt med, at tidligere tiders direkte, personlige møde mellem politikere og vælgere, for eksempel gennem medlemsmøder i de politiske partier, betyder mindre. Det er fra nyhedsmedierne, at de fleste borgere henter det meste af deres viden om politik. Af samme grund er det ved at optræde i mediernes nyhedshistorier, at de politiske partier, interesseorganisationer og andre politiske aktører får deres budskaber ud til borgerne i forsøg på at oplyse og påvirke deres holdninger og adfærd. Omdrejningspunktet for en stor del af den voksende forskning i medieeffekter er begrebet framing. Framing refererer til en proces, hvor en afsender af et budskab, for eksempel en journalist eller en politiker, udlægger og fortolker et givet problem eller hændelsesforløb på en måde, der udstikker en specifik forståelsesramme, som ofte både definerer problemet og tilbyder løsningen (Chong & Druckman 2007; Entman 1993; Gamson & Modigliani 1987). Framing foregår ofte ved at fremhæve ét aspekt af en sag som det vigtige på bekostning af andre aspekter, som kunne have været fremhævet. Da de fleste 345

2 politiske sager og begivenheder er komplekse og mangetydige, kan et frame fokusere sagen, så den bliver lettere at forstå og forholde sig til. At frame eller vinkle en sag er derfor en grundlæggende rutine for journalister. Derved sætter de nye oplysninger og udviklinger ind i en velkendt ramme, der gør det muligt at forstå dem. Journalisten udpeger, hvad det er væsentligt for seeren eller læseren at hæfte sig ved. Framing kan imidlertid også være en strategisk handling, hvor en politisk aktør udlægger en sag på en sådan måde, at de aspekter, som gavner aktørens sag, fremhæves. Derved kan framing bruges til at overbevise andre om en bestemt løsning på et problem (Schaffner & Sellers 2010). Slothuus (2008) viser for eksempel, at et forslag om at skære ned på kontanthjælpen får opbakning fra et flertal af læserne, hvis en avisartikel om sagen præsenterer forslaget med fokus på hensynet til at motivere modtagere af kontanthjælp til at finde arbejde. Omvendt er et flertal af læserne imod forslaget, hvis de i stedet læser en artikel, der fokuserer på, at forslaget kan føre til flere fattige. Tilsvarende framing-effekter er dokumenteret på en række andre emner og i forskellige lande, og framing anses i dag for at være en central kilde til borgernes politiske holdningsdannelse (for en oversigt, se Chong & Druckman 2007). De politiske partier er en anden vigtig kilde til borgernes politiske holdninger. For mange borgere fungerer partiernes positioner som pejlemærker, man kan bruge til at finde ud af, om man skal være for eller imod de mange politiske spørgsmål, der dukker op i debatten. Både klassiske og nyere studier af vælgernes holdninger viser, at folk ofte lytter til det eller de partier, som de føler sig knyttede til (Campbell et al. 1960; Carsey & Layman 2006). En sådan partieffekt viste sig for eksempel, da Socialdemokraternes nyvalgte formand Helle Thorning-Schmidt i foråret 2005 meldte ud, at det ville blive nødvendigt at stramme reglerne for at gå på efterløn. Især de socialdemokratiske vælgere var lydhøre over for det budskab. Hvor kun en ud af tre socialdemokratiske vælgere gik ind for at afskaffe efterlønnen før Helle Thornings melding, var det cirka hver anden socialdemokrat eller en halv gang flere som mente dette efter hendes udtalelser (Slothuus 2010). Samtidig er de politiske partier eller de politikere, der repræsenterer dem de mest hyppige kilder i mediernes nyhedsdækning, langt foran for eksempel interesseorganisationer eller eksperter (Binderkrantz 2008). Man kan derfor forestille sig, at den påvirkning, som en given nyhedshistorie måtte have på modtagernes holdningsdannelse, ikke blot afhænger af, hvordan historien er framet, men også af, hvilke partier der optræder som kilder til de bragte oplysninger og synspunkter. Meget få studier har imidlertid undersøgt, hvordan 346

3 disse to centrale elementer i mediebudskaber framing og partier spiller sammen. Men noget tyder på, at partiafsenderen er vigtigere end selve budskabet eller framingen af det. Modtagerne kan ligefrem reagere modsat budskabet i et frame, hvis det kommer fra et parti, de ikke kan lide (Slothuus & de Vreese 2010). Sådanne partieffekter rejser spørgsmålet om, hvor meget selve framingen eller vinklingen af nyhedshistorier faktisk betyder for modtagernes holdninger, hvis der typisk også optræder politiske partier i tv-indslag og artikler om politiske sager. Måske er betydningen af framing blevet overvurderet, fordi mange borgere lukker af for nye synspunkter og blot følger det parti, de plejer at være enige med? Et særlig interessant spørgsmål er, om et politisk parti kan overbevise vælgere fra andre partier om at bakke op om sine politiske forslag og synspunkter gennem den måde, partiet vælger at frame sin politik på. Kan Socialdemokraterne overbevise borgerlige vælgere om at gå ind for et socialdemokratisk forslag, hvis partiet i sin framing af det får held til at fremhæve de aspekter af forslaget, som de borgerlige partier normalt vil gå ind for, for eksempel at forbedre vilkårene for det private erhvervsliv? Og kan Venstre omvendt vinde opbakning til sin politik hos socialdemokratiske vælgere alene ved at frame det på en måde, som fremhæver de hensyn, som Socialdemokraterne ofte går op i, for eksempel at tage vare på samfundets svageste? Formålet med denne artikel er mere præcist at undersøge følgende spørgsmål: Kan et parti overvinde skepsis fra et modstående partis vælgere ved at frame sine politiske forslag i samme termer, som det modstående parti traditionelt bruger? En undersøgelse af dette spørgsmål vil kunne vise, i hvilket omfang folks partitilknytning gør dem utilbøjelige til at lade sig overtale af andre partier, uanset hvilke begrundelser partierne end giver. I så fald vil der være begrænsede muligheder for, at et parti kan samle en bredere koalition af vælgere, for eksempel om at løse landets økonomiske problemer. Desuden kan undersøgelsen bidrage til at afprøve grænserne for, hvor langt partierne kan gå i retning af med spin og retorik, dvs. at sælge deres politik på den rette indpakning alene. Koblingen mellem partier og frames Selv om det ikke før er blevet undersøgt, om politiske partier bliver mere overbevisende, hvis de bruger andre partiers frames, kan man alligevel på baggrund af tidligere studier opstille nogle forventninger til, hvordan borgerne vil reagere på forskellige frames fra partierne. Det er før blevet vist, at borgerne ofte har bestemte billeder af, hvilke værdier og problemer de enkelte partier er særligt optaget af og dygtige til at løse (Petrocik 1996). I Danmark anser et flertal af 347

4 vælgerne for eksempel typisk de borgerlige partier for at være bedre til at håndtere samfundsøkonomien, mens Socialdemokraterne anses for bedre til tage sig af velfærden (Andersen 2008). Tilsvarende peger vælgerne på Venstre og især De Konservative som de bedste til at varetage de velhavendes interesser, mens Socialdemokraterne og venstrefløjen anses for bedst til at varetage de laveste indkomstgruppers interesser (Stubager 2009). På samme måde kan borgerne tænkes at have bestemte forventninger til, hvordan et politisk parti vil begrunde eller frame et politisk forslag. Er det tilfældet, kan man forestille sig i hvert fald to mulige effekter af, at et parti præsenterer sin politik på en måde, som normalt forbindes med et modstående parti. Forskning i framing-effekter har vist, at frames, der er i samklang med de ideer og forestillinger, som folk allerede har, er mere overbevisende (Gamson & Modigliani 1987). Et politisk budskab kan således være mere overbevisende, hvis det er framet på en måde, der taler til modtagerens værdier (Shen & Edwards 2005). Ud fra denne litteratur kan man forvente, at et parti vil have lettere ved at appellere til vælgere fra andre partier, hvis det bruger frames tilhørende de partier. Et borgerligt parti vil dermed mere effektivt kunne overbevise socialdemokrater om at bakke op om sine politiske forslag, hvis det præsenteres inden for et socialdemokratisk frame for eksempel hensynet til at tage vare på samfundets svageste fordi det frame vil være i samklang med den måde, socialdemokrater er vant til at tænke på. Det er dog også en mulighed, at det netop, fordi vælgerne kan tænkes at forbinde partierne med bestemte frames, kan give bagslag for et parti at bruge frames, som tilhører andre partier. Et frame kan miste sin effekt, hvis afsenderen anses for at være utroværdig eller inkompetent (Druckman 2001), og et parti kan netop komme til at virke utroværdigt, hvis det låner retorik fra sine modstandere. Litteraturen om partiernes såkaldte emneejerskaber tyder således på, at et parti gør bedst i at føre valgkamp på emner, som det ejer, fordi vælgerne her vil vurdere partiet mest favorabelt, mens det kan være risikabelt for partier at bevæge sig ind på andre partiers emner (Iyengar & Valentino 2000; Petrocik 1996). Tilsvarende kan man på denne baggrund forvente, at et parti vil have sværere ved at overbevise borgerne om sine forslag, hvis det præsenterer dem med frames, som ejes af modstående partier, fordi disse begrundelser ikke vil lyde troværdige i vælgernes ører. Det er således et ret åbent spørgsmål, om politiske partier bliver mere overbevisende, hvis de bruger andre partiers frames. Endelig er det muligt, at folk er så farvede af deres partitilhørsforhold, at partiafsenderen dominerer holdningsdannelsen uanset framingen (jf. Campbell et al. 1960; Carsey & Layman 2006; Slothuus & de Vreese 2010). 348

5 Undersøgelsesdesign og data Spørgsmålet er, om den rette framing kan overvinde vælgernes tilbøjelighed til at følge det parti, de sædvanligvis støtter. For at belyse, hvilken af ovenstående forventninger, om nogen, der har mest for sig, undersøges her holdninger til et politisk forslag om en vækstpakke til at imødegå den økonomiske krise. Forslaget præsenteres enten af Venstre eller Socialdemokraterne og ledsaget af enten et borgerligt eller et socialdemokratisk frame. En vækstpakke var et af de centrale spørgsmål, som blev diskuteret i dansk politik i efteråret 2009, efter at Danmark ligesom resten af verden havde oplevet det største økonomiske tilbageslag siden 2. Verdenskrig. Den økonomiske nedtur ramte dog Danmark tidligere end andre lande, og faldet i den økonomiske vækst, produktion og beskæftigelse blev større end i de fleste andre europæiske lande (De Økonomiske Råd 2009, 23-27). De politiske partier til begge sider i folketingssalen var enige om, at staten skulle sætte gang i investeringer, som kunne modvirke lukninger af virksomheder og flere arbejdsløse, men partierne havde vidt forskellige opfattelser af, præcis hvilke offentlige investeringer der skulle sættes i værk, og hvor dyre de kunne være. Socialdemokraterne foreslog en vækstpakke på 36 milliarder kroner over tre år (Socialdemokraterne 2009), Dansk Folkeparti ville have en vækstpakke på otte milliarder kroner i 2010 (Politiken 2009). Resultatet blev en finanslovsaftale mellem Dansk Folkeparti og regeringspartierne Venstre og De Konservative med ekstra vækstinitiativer for fem milliarder kroner fordelt over fire år til blandt andet vedligeholdelse af sygehuse, statens veje og bygninger (Finansministeriet 2009). Forslaget om en økonomisk vækstpakke er for det første velegnet som emne for undersøgelsen, fordi både Socialdemokraterne og Venstre gik ind for øgede offentlige investeringer. Det er derfor realistisk at bede deltagerne i undersøgelsen om at forholde sig til det samme politiske forslag om en vækstpakke, præsenteret af enten det ene eller andet parti. For det andet præsenterede eller framede begge partier deres forslag med henvisning til både grupper, som må formodes traditionelt at tilhøre Socialdemokraterne, for eksempel samfundets svageste, og grupper, som traditionelt forbindes med de borgerlige partier, for eksempel private erhvervsfolk. Det gør det muligt at opstille frames, der kan forventes enten at tilhøre det ene eller andet parti (jf. Andersen 2008; Stubager 2009). Undersøgelsen kan derved adskille de mulige effekter af partiafsenderen fra effekterne af framingen af forslaget. Endelig er landets økonomiske problemer et væsentligt emne, hvor det er interessant at klarlægge, om et parti kan samle støtte til sin politik også hos vælgere, som normalt ikke bakker op om partiet. I tider med krise er der særligt behov for handlekraft fra landets ledere, og i et demokrati er borgernes opbakning en væsentlig kilde til denne. 349

6 Undersøgelsen må foregå i to trin. Først skal det kunne vises, at borgerne faktisk opfatter bestemte frames som tilhørende bestemte partier. Hvis der findes en sådan kobling mellem partier og frames, bliver næste skridt at belyse, om det gør nogen forskel på borgernes holdninger, om et parti præsenterer sin politik pakket ind i sit eget frame frem for et modstående partis frame. Måling af Socialdemokraternes og Venstres frame-ejerskaber Er det i befolkningens øjne sådan, at nogle begrundelser for vækstpakken er tættere knyttet til Socialdemokraterne end til Venstre og omvendt? Data til denne analyse kommer fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført over internettet af Capacent december medlemmer af bureauets Danmarkspanel blev kontaktet, hvoraf 546 (44 pct.) deltog. Deltagerne udgør et bredt udsnit af den danske befolkning i alderen år (detaljer kan rekvireres hos forfatteren). For at se, om folk kobler de to partier med de alternative framinger af forslaget om en vækstpakke, blev svarpersonerne stillet en række spørgsmål med henvisning til enten Socialdemokraterne eller Venstre: 2 Forestil dig, at partiet Venstre (Socialdemokraterne) stiller et forslag om en vækstpakke på fem milliarder kroner for at afhjælpe den økonomiske krise. Ifølge vækstpakken skal staten investere fem milliarder kroner ekstra i veje, hospitaler og renovering af offentlige bygninger. Hvor sandsynligt mener du, det er, at Venstre (Socialdemokraterne) ville bruge hver af de følgende begrundelser for sit forslag? 1. Den økonomiske krise har ramt de svageste i samfundet hårdt. Vores vækstpakke modvirker, at de svageste skubbes ud af arbejdsmarkedet. 2. Den økonomiske krise har ramt det private erhvervsliv hårdt. Vores vækstpakke giver tiltrængt hjælp til landets virksomheder. Rækkefølgen af de to begrundelser var tilfældig for den enkelte svarperson. Svarskalaen gik fra 1 ( Slet ikke sandsynligt ) til 7 ( Meget sandsynligt ), og der var mulighed for at svare ved ikke. Central i begrebet om framing ligger, at nogle hensyn fremhæves som vigtigere end andre. Svarpersonerne blev derfor også spurgt om deres opfattelser af, hvilken vægt partierne lægger på de to hensyn, som framingen er udtryk for: I debatten om en vækstpakke hvor lav eller høj prioritet vil du mene, at Venstre (Socialdemokraterne) giver hvert af de følgende hensyn? 1. Hensynet til at hjælpe det private erhvervsliv 2. Hensynet til at hjælpe de svageste i samfundet 350

7 Igen var rækkefølgen af de to hensyn tilfældig for den enkelte svarperson. Svarskalaen gik fra 1 ( Meget lav prioritet ) til 7 ( Meget høj prioritet ), og der var mulighed for at svare ved ikke. Forventningen er, at Socialdemokraterne vil anses for at lægge mest vægt på hensynet til samfundets svageste og mest sandsynligt henvise til dem som begrundelse for deres forslag (i det følgende kaldet Svage-framet), mens Venstre forventes at være koblet til den modsatte begrundelse og prioritering (i det følgende kaldet Erhvervs-framet). Endelig blev svarpersonerne bedt om at vurdere, hvor overbevisende de synes, hver af de to begrundelser er, på en skala fra 1 ( Slet ikke overbevisende ) til 7 ( Meget overbevisende ) med mulighed for at svare ved ikke. Dermed kan undersøges, om partiernes vælgere også vurderer styrken af de to frames forskelligt. Måling af effekterne af partiernes framing Anden del af undersøgelsen skal kortlægge, hvordan det påvirker borgernes opbakning til vækstpakken, om den fremføres af Venstre eller Socialdemokraterne og med det ene eller andet frame. At undersøge effekten af bestemte mediehistorier eller budskaber i den politiske debat byder imidlertid på en række metodiske udfordringer: Det er svært at måle, hvilke budskaber det enkelte individ har modtaget, og følgelig hvilke effekter på holdningerne man skulle forvente. De politiske partier skifter sjældent framing af et spørgsmål fra den ene dag til den anden, men uden et klart skift i budskaberne, bliver det svært at måle effekter på holdningsdannelsen. Det er svært at fastlægge tidsrækkefølgen mellem budskab og holdning for eksempel om læserne af en avis er blevet påvirket af artiklerne, eller om de valgte avisen på grund af de holdninger, de havde i forvejen. Endelig er det i det hele taget svært at udelukke alternative forklaringer på fundne effekter. For at komme ud over disse problemer har mange tidligere framing-studier benyttet sig af eksperimentet som metode (Chong & Druckman 2007; de Vreese 2003). Samme design bruges i denne undersøgelse. I et eksperiment udsætter forskeren typisk to eller flere grupper af deltagere for en bestemt stimulus med henblik på at måle deres efterfølgende respons (se Petersen et al. 2007). Det er altså muligt at præsentere forskellige grupper af deltagere for forslaget om en økonomisk vækstpakke, hvor det systematisk varieres, om Venstre eller Socialdemokraterne står bag forslaget, og om det begrundes med Svage-framet eller Erhvervs-framet. Derved kommer man ud over problemet med den manglende variation i budskaberne, ligesom der ingen måleproblemer er, fordi det er helt klart, hvilket budskab den enkelte er blevet eksponeret for. Det eksperimentelle design giver desuden en høj grad af sikkerhed for, at eventuelle forskelle i holdning til vækstpakken mellem grupperne i eksperi- 351

8 mentet virkelig skyldes den stimulus, de har modtaget vækstpakken framet på en bestemt måde af en given partiafsender. Det sikres ved, at deltagerne fordeles fuldstændig tilfældigt mellem de forskellige grupper i eksperimentet, nemlig ved lodtrækning (såkaldt randomisering). På den måde vil de eksperimentelle grupper ligne hinanden i udgangspunktet (fordi de individuelle forskelle mellem deltagerne udjævnes mellem grupperne), så hvis der alligevel er holdningsforskelle mellem grupperne, vil de kunne henføres til den eksperimentelle stimulus. I dette eksperiment indgår fire betingelser eller grupper: Der er to partiafsendere Venstre eller Socialdemokraterne som hver framer forslaget på to forskellige måder: med Svage-framet eller Erhvervs-framet. Eksperimentet blev gennemført som en del af en spørgeskemaundersøgelse indsamlet over internettet af Capacent i perioden december medlemmer af Capacents Danmarkspanel blev kontaktet, hvoraf (36 pct.) deltog. Her analyseres dog kun svarene fra 899 individer, fordi de øvrige deltagere svarede på andre spørgsmål. Deltagerne er tilnærmelsesvis repræsentative for den danske befolkning på køn, alder (18-70-årige) og region (detaljer fås hos forfatteren). Undervejs i spørgeskemaet blev deltagerne præsenteret for forslaget om vækstpakken og efterfølgende spurgt om deres holdning. Spørgsmålsformuleringen lød: Partiet Venstre (Socialdemokraterne) har foreslået en vækstpakke på fem milliarder kroner for at afhjælpe den økonomiske krise. Ifølge vækstpakken skal staten investere fem milliarder kroner ekstra i veje, hospitaler og renovering af offentlige bygninger. [Svage-framet:] Den økonomiske krise har ramt de svageste i samfundet hårdt. Vores vækstpakke modvirker, at de svageste skubbes ud af arbejdsmarkedet, siger Venstres (Socialdemokraternes) finansordfører. [Erhvervs-framet:] Den økonomiske krise har ramt det private erhvervsliv hårdt. Vores vækstpakke giver tiltrængt hjælp til landets virksomheder, siger Venstres Socialdemokraternes) finansordfører. Herefter blev svarpersonerne bedt om at forholde sig til udsagnet: Det er en god ide at gennemføre vækstpakken, hvor svarskalaen gik fra 1 ( Helt uenig ) til 7 ( Helt enig ) med mulighed for at svare ved ikke. Ejer partierne bestemte frames? Figur 1 viser resultaterne for målingerne af partiernes frame-ejerskab. For at gøre det lettere at sammenligne er alle svarskalaer omkodet til at gå mellem 0 352

9 og 1. I venstre halvdel af figuren fremgår det tydeligt, at svarpersonerne finder det langt mere sandsynligt, at Venstre vil begrunde forslaget om en vækstpakke med, at erhvervslivet har brug for hjælp, end med at samfundets svageste har. Det omvendte mønster gælder for Socialdemokraterne, hvor svarpersonerne mener, det er langt mere sandsynligt, at partiet vil begrunde sit forslag med, at de svageste har brug for hjælp. Figur 1. Opfattelser af Socialdemokraternes og Venstres frame-ejerskaber. Gennemsnit på skala fra 0 til 1 Note: Værdierne angiver opfattelser af, hvor sandsynligt det er, at henholdsvis Venstre og Socialdemokraterne ville bruge de to begrundelser for forslaget (venstre halvdel af figuren), og hvor høj prioritet henholdsvis Venstre og Socialdemokraterne giver hvert hensyn (højre halvdel af figuren). Antal svarpersoner for hver værdi varierer mellem 131 og 134. Test af forskelle mellem frames: ** p < 0,05 (tosidet test). Resultaterne i højre halvdel af figur 1 fortæller samme historie. Folk opfatter klart Venstre som et parti, der giver højere prioritet til at hjælpe erhvervslivet end de svageste, mens det forholder sig lige omvendt med Socialdemokraterne. Alle disse forskelle er statistisk signifikante. Resultaterne giver således klar støtte til argumentet om, at partierne ejer bestemte frames. Borgerne har nogle klare forestillinger om, hvilke begrundelser de to store partier i dansk politik typisk vil bruge i den politiske debat. Svage-framet må desuden formodes at være bedre i samklang med de socialdemokratiske vælgeres værdier og måde at anskue den økonomiske krise på. Omvendt må Erhvervs-framet formodes at stemme bedre overens med Venstrevælgernes opfattelser. Disse forventninger kan testes direkte, idet deltagerne i den første undersøgelse også blev bedt om at vurdere, i hvilken grad de fandt de to begrundelser for forslaget overbevisende. Figur 2 viser den opfattede styrke 353

10 af de to frames opdelt efter deltagernes partivalg. Partiernes frame-ejerskaber genfindes på vælgerplanet i den forstand, at de socialdemokratiske vælgere finder Svage-framet signifikant mere overbevisende end Erhvervs-framet, mens styrkeforholdet er omvendt hos Venstres vælgere. Ser man på alle svarpersoner under et, vurderes de to frames som lige overbevisende. Figur 2. Opfattelser af styrken af frames, opdelt efter partivalg. Gennemsnit på skala fra 0 til 1 Note: Værdierne angiver, hvor overbevisende de to begrundelser for forslaget vurderes, hvor højere værdier indikerer mere overbevisende. Antal svarpersoner for hver værdi er henholdsvis 114 (S-vælgere), 101 (V-vælgere) og 528 (alle vælgere). Test af forskelle mellem frames: ** p < 0,05 (tosidet test). Samlet set giver resultaterne klart belæg for, at Socialdemokraterne og Venstre ejer hvert deres frame i diskussionen om en vækstpakke. Vælgerne ser tydelige forskelle i, hvilken retorik man kan forvente at høre fra partiernes side. Men hvordan slår disse frame-ejerskaber igennem i partiernes muligheder for at vinde opbakning til deres politik? Er et parti mere overbevisende, hvis det bruger modstanderens frame? Kan Venstre og Socialdemokraterne overbevise hinandens vælgere, hvis de bruger det modstående partis frame? Figur 3 viser holdningerne til den foreslåede 354

11 vækstpakke i de forskellige eksperimentelle grupper, der fik præsenteret forslaget med enten Socialdemokraterne eller Venstre som afsender og framet som hjælp til de svageste eller erhvervslivet. Figuren angiver den andel, der er enig i forslaget, dvs. har svaret i kategori 5-7 på spørgsmålet, om det ville være en god ide at gennemføre vækstpakken, opdelt efter partivalg. Eftersom deltagerne er fordelt tilfældigt, og de eksperimentelle grupper derfor i udgangspunktet er ens, kan holdningsforskelle mellem dem tilskrives påvirkning fra den eksperimentelle stimulus. Figur 3. Opbakning til forslag om vækstpakke, opdelt efter partivalg. Pct. Note: Værdierne angiver andel enige i, at vækstpakken er en god ide at gennemføre. Test af forskelle mellem frames: * p < 0,10; ** p < 0,05 (tosidet test). Det overordnede billede af resultaterne i figur 3 er, at framingen af forslaget ser ud til at betyde lidt, men det er først og fremmest partiafsenderen, 355

12 der påvirker folks opbakning til vækstpakken. Faktisk er forskellen mellem de to partiafsendere statistisk signifikant hos alle vælgergrupper. Ser vi først på holdningerne hos de socialdemokratiske vælgere øverst til venstre i figur 3, er der overvældende opbakning til vækstpakken, når forslaget kommer fra Socialdemokraterne (82-88 pct. enige). Omvendt daler tilslutningen til forslaget betydeligt, når Venstre står som afsender, idet kun omkring hver anden socialdemokrat så støtter forslaget. Selve framingen af forslaget har ingen statistisk signifikant effekt, selv om der er en tendens til, at de socialdemokratiske vælgere bliver en anelse mere positivt stemt over for forslaget, når det fremstilles med det socialdemokratiske frame om de svage. Hos Venstres vælgere øverst til højre i figur 3 ser vi samme mønster, blot med en tendens til, at partiafsenderen betyder endnu mere. Får venstrefolk at vide, at Venstre står bag forslaget, synes næsten alle, det er en god ide (80-88 pct.), mens deres opbakning til den beskrevne vækstpakke falder dramatisk helt ned til kun hver femte når Socialdemokraterne står som afsender. I dette tilfælde ser Socialdemokraternes framing af vækstpakken som en hjælp til det private erhvervsliv endda ud til at give bagslag. Således bakker langt færre Venstre-vælgere op om vækstpakken fra Socialdemokraterne, når de bruger Erhvervs-framet (22 pct.) frem for Svage-framet (40 pct.), selv om Venstrevælgerne i udgangspunktet ellers fandt Erhvervs-framet mest overbevisende (jf. figur 2). Det tyder på, at det kan være en risikabel retorisk strategi for et parti at bevæge sig ind på modstanderens domæne. Hvordan andre partiers vælgere reagerer, er også interessant. I det danske partisystem arbejder partierne sammen i blokke, der typisk danner grundlag for regeringer til højre eller venstre for midten. Det er derfor et væsentligt spørgsmål, om et parti kan samle støtte til sin politik fra de andre partiers vælgere inden for blokken, eller om disse vælgere ligefrem skræmmes væk fra partiets politik, hvis det for at appellere til vælgere fra den modsatte blok bruger det modstående partis framing. Nederst i figur 3 fremgår det, hvad henholdsvis venstrefløjens vælgere og vælgere fra De Konservative og Dansk Folkeparti mener om vækstpakken. Det generelle mønster er det samme som ovenfor: Vælgerne bliver mere positive over for forslaget, hvis det fremsættes af partiet fra deres egen fløj end fra den modsatte fløj, men afsendereffekterne er ikke så store som hos S- og V-vælgerne. Blandt venstrefløjens vælgere er der større tilslutning til vækstpakken, hvis den fremføres af Socialdemokraterne (65-76 pct.) frem for af Venstre (40-48 pct.), men der ikke er nogen statistisk signifikante effekter af framingen. Hos konservative og DF-vælgere, er der større tilslutning til forslaget, når det fremføres af Venstre end af Socialdemokraterne, og her betyder Socialdemokraternes framing af vækstpakken også noget. Væl- 356

13 gerne til højre bliver således langt mere positive over for forslaget, når Socialdemokraterne præsenterer det som en hjælp til det private erhvervsliv i stedet for hjælp til samfundets svageste. I dette tilfælde ser partiet således ud til at lykkes med at vinde opbakning, når det forsøger at tale til vælgernes værdier, og det endda i en grad, så afsendereffekten helt forsvinder. Samlet set er framingen af forslaget om vækstpakken ikke uden effekt på holdningsdannelsen, men påvirkningen er begrænset sammenlignet med de klare og konsistente effekter, partiafsenderen har. Denne konklusion holder, selv om man i stedet analyserer holdningerne til vækstpakken som gennemsnit på den målte syvpunktsskala; blot rokkes der lidt ved effekten og den statistiske signifikans for nogle af forskellene mellem de to frames. Således kan Venstre i lidt større omfang vinde opbakning hos socialdemokratiske vælgere med Svage-framet end med Erhvervs-framet, og den effekt bliver statistisk signifikant (p < 0,10), mens forskellen mellem de to frames netop bliver insignifikant (p = 0,11) hos Venstres vælgere. Diskussion og konklusioner Denne artikel har taget de første skridt mod en dybere forståelse af, hvordan to fundamentale elementer i mediernes nyhedsdækning framing og partiafsendere tilsammen kan påvirke holdningsdannelsen hos modtagerne af budskabet. Resultaterne giver grundlag for to klare konklusioner, som udbygger den eksisterende viden om framing- og partieffekter. For det første viste undersøgelsen, at partierne hver især ejer bestemte frames. Forskellene mellem de to store partier i dansk politik er altså ikke blevet udvisket i vælgernes øjne selv om de på visse stræk konkurrerer om vælgerne ved at nærme deres politik til hinanden. Tværtimod har borgerne helt ned på argument-niveau nogle klare forventninger til, hvad partierne vil sige. For det andet viste undersøgelsen, at de politiske partier er helt afgørende for, hvordan borgerne vurderer politiske forslag. Opbakningen til vækstpakken skiftede i vid udstrækning, alt efter om Venstre eller Socialdemokraterne var afsender af forslaget. Denne tilbøjelighed til i højere grad at gå ind for vækstpakken, hvis den blev foreslået af ens eget parti, var størst hos de to partiers egne vælgere, men kunne genfindes hos vælgere fra andre partier inden for samme blok. Disse stærke effekter af partiafsenderen er slående, fordi beskrivelsen af selve det politiske indhold i vækstpakken var helt ens uanset partiafsender. De klare afsendereffekter står i kontrast til de svage og skiftende effekter af, hvordan forslaget blev framet. På trods af, at de socialdemokratiske vælgere i udgangspunktet fandt Svage-framet mest overbevisende, og Venstre-vælgerne 357

14 fandt Erhvervs-framet mest overbevisende, gjorde disse frames kun beskeden forskel på opbakningen til vækstpakken, når de optrådte sammen med en partiafsender. Ganske vist var der en tendens til, at både socialdemokrater og vælgere fra De Konservative og Dansk Folkeparti kunne gøres mere positive over for forslaget, hvis det modstående parti framede det på en måde, der burde være særlig appellerende til dem, men effekterne var små og Venstres vælgere reagerede direkte modsat, da Socialdemokraterne forsøgte at overbevise dem med Erhvervs-framet. Disse resultater stiller derfor spørgsmålstegn ved, om framing og spin og retorik for den sags skyld er så effektiv en måde at overbevise borgerne på, som det ofte bliver gjort til af både forskere og kommentatorer. I hvert fald bliver effekten af framing kraftigt modereret, når de præsenteres i den sammenhæng, hvor de oftest findes i politisk debat: side om side med politiske partier (Slothuus & de Vreese 2010). Omvendt understreger resultaterne, at de politiske partier fortsat spiller en væsentlig rolle for borgernes politiske holdningsdannelse. Disse resultater skal dog kun ses som et foreløbigt forsøg på at forstå samspillet mellem framing og partier i borgernes holdningsdannelse. Det er nødvendigt at undersøge nærmere, hvilken betydning det konkrete emne og de konkrete frames har for, om borgerne påvirkes mest af partiafsenderen eller framingen. Den økonomiske krise og politiske tiltag for at imødegå den var allerede et varmt emne i nyhedsmedierne, da undersøgelserne blev gennemført. Mange svarpersoner har derfor sikkert kendt til partiernes virkelige forslag og de begrundelser og hensyn, som partierne bragte frem. Derfor kan det selv i et eksperiment være svært at foretage en præcis vurdering af, hvordan de forskellige elementer i budskaberne påvirker holdningsdannelsen (Gaines, Kuklinski & Quirk 2007). Desuden var opbakningen til en vækstpakke allerede betydelig i alle vælgergrupper. Et mere kontroversielt emne, og måske mere kontroversielle frames, ville måske give andre effekter, og disse er derfor oplagte næste skridt at undersøge. Noter 1. Forfatteren takker Lene Aarøe, Jamie Druckman, Christoffer Green-Pedersen, Else Marie Holm, James Kuklinski, Michael Bang Petersen, Morten Pettersson, Paul Sniderman og Rune Stubager for kommentarer til undersøgelsens design og Mads Bjerregaard Larsen samt to anonyme bedømmere for kommentarer til manuskriptet. Dataindsamlingen er støttet af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv. 2. Tildelingen af det ene eller andet parti var tilfældig. Andre deltagere blev i stedet spurgt om Enhedslisten eller Dansk Folkeparti, men disse svar analyseres ikke i 358

15 denne artikel. Antallet af svarpersoner i de relevante partispørgsmål er derfor henholdsvis 137 (Venstre) og 142 (Socialdemokraterne). 3. Styrken af de to frames blev målt med spørgsmålet: Forestil dig igen et forslag om en vækstpakke på fem milliarder kroner for at afhjælpe den økonomiske krise. Ifølge vækstpakken skal staten investere fem milliarder kroner ekstra i veje, hospitaler og renovering af offentlige bygninger. I hvilken grad ville hver af de følgende begrundelser kunne overbevise dig om at støtte forslaget? Herefter blev hver af de to frames vurderet på en skala fra 1 ( Slet ikke overbevisende ) til 7 ( Meget overbevisende ). Partivalg blev målt med spørgsmålet: Hvis der var folketingsvalg i morgen, hvilket parti ville du så stemme på? 4. Der er ingen signifikante forskelle er mellem grupperne på køn, alder, region, uddannelse, indkomst, politisk interesse, politisk viden eller partivalg, hvilket kan tages som udtryk for, at randomiseringen er lykkedes. Litteratur Andersen, J.G. (2008). Et valg med paradokser: opinionsklimaet og folketingsvalget Tidsskriftet Politik, 11 (3): Binderkrantz, A.(2008). Competition for Attention, pp i D. Farrell & R. Schmidt-Beck (red.), Non-Party Actors in Elections. Baden-Baden: Nomos- Verlag. Campbell, A., P.E. Converse, W.E. Miller & D.E. Stokes (1960). The American Voter. New York: Wiley. Carsey, T.M. og G.C. Layman (2006). Changing Sides or Changing Minds? Ame rican Journal of Political Science, 50 (2): Chong, D. & J.N. Druckman (2007). Framing Theory. Annual Review of Political Science, 10: De Økonomiske Råd (2009). Dansk Økonomi efterår København: De Økono miske Råds sekretariat. Druckman, J.N. (2001). On the Limits of Framing Effects: Who Can Frame? Jour nal of Politics, 63 (4): Entman, R.M. (1993). Framing: Toward Clarification of a Fractured Paradigm. Journal of Communication, 43: Finansministeriet (2009). Finanslov med vækst og velfærd. Pressemeddelelse ud sendt København: Finansministeriet. Gaines, B.J., J.H. Kuklinski & P.J. Quirk (2007). The Logic of the Survey Experi ment Reexamined. Political Analysis, 15 (Winter): Gamson, W.A. & A. Modigliani (1987). The Changing Culture of Affirmative Ac tion. Research in Political Sociology, 3:

16 Iyengar, S. & N.A. Valentino (2000). Who Says What? pp i A. Lupia, M.D. McCubbins & S.L. Popkin (red.), Elements of Reason. New York: Cambridge University Press. Politiken (2009). Dansk Folkeparti kræver vækstpakke til 8 milliarder, 6. november, 1. sektion, side 6. Petersen, M.B., R.Slothuus, R. Stubager & L. Togeby (2007). Eksperimenter: Et redskab i politologens værktøjskasse? Politica 39, (1): Petrocik, J.R Issue Ownership in Presidential Elections, with a 1980 Case Study. American Journal of Political Science, 40 (3): Schaffner, B.F. & P.J. Sellers (red.) (2010). Winning with Words. New York: Routledge. Shen, F. & H.H. Edwards (2005). Economic Individualism, Humanitarianism, and Welfare Reform. Journal of Communication, 55 (4): Slothuus, R. (2008). More than Weighting Cognitive Importance: A Dual Process Model of Issue Framing Effects. Political Psychology, 29 (1): Slothuus, R. (2010). When Can Political Parties Lead Public Opinion? Evidence From a Natural Experiment. Political Communication, 27 (2): Slothuus, R. & C.H. de Vreese (2010). Political Parties, Motivated Reasoning, and Issue Framing Effects. Journal of Politics, 72 (3). Socialdemokraterne (2009). Vækst og velfærd. Socialdemokraternes forslag til finanslov København: Socialdemokraterne. Stubager, R. (2009). Hvem repræsenterer partierne? pp i Jens Blom-Hansen og Jørgen Elklit (red.), Perspektiver på politik. Århus: Academica. de Vreese, C.H. (2003). Framing Europe. Amsterdam: Aksant. 360

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Politiske partier som opinionsledere: resultater fra en panelundersøgelse

Politiske partier som opinionsledere: resultater fra en panelundersøgelse politica, 44. årg. nr. 4 2012, 544-562 Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politiske partier som opinionsledere: resultater fra en panelundersøgelse De politiske partiers evne til at

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt?

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Flertallet i befolkningen vil godt selv betale et beløb for lægebehandling og hospital, hvis det betyder, at man altid

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Nærmere om projektet og forfatterne

Nærmere om projektet og forfatterne Valgundersøgelsen 2005 Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Nærmere om projektet og forfatterne www.valg.aau.dk maj 2007 1 1. Om Det Danske Valgprojekt og Valgundersøgelsen 2005

Læs mere

Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse

Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Version: 13. juni 2012 Forfatterbiografier: Rune Slothuus, lektor, ph.d.,

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Issueejerskab i et strategisk perspektiv

Issueejerskab i et strategisk perspektiv En eksperimentel undersøgelse af effekterne af framing på Socialdemokraternes og Venstres ejerskab til økonomien Af Årskortnummer: 20040596 Speciale ved Institut for Statskundskab Aarhus Universitet November

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Troværdighedsundersøgelsen 2014: Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Både statsminister Helle Thorning-Schmidt og oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen må se langt efter danskernes

Læs mere

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed?

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? af Kenneth Madsen - søndag, oktober 28, 2012 http://www.opensamf.dk/2012/10/meningsmalinger-hvad-kan-vi-sige-med-sikkerhed/ Jeg vil i dette indlæg præsentere

Læs mere

O R D E T FANGER. Et eksperimentelt studie af vælgerforventninger og partiers framingpotentialer

O R D E T FANGER. Et eksperimentelt studie af vælgerforventninger og partiers framingpotentialer O R D E T FANGER Et eksperimentelt studie af vælgerforventninger og partiers framingpotentialer Rie Schmidt Knudsen Speciale ved Journalistik Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet Årskortnummer:

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Politisk kommunikation, RUC, efteråret 2013. v/ Rasmus Kleis Nielsen

Politisk kommunikation, RUC, efteråret 2013. v/ Rasmus Kleis Nielsen Politisk kommunikation, RUC, efteråret 2013 v/ Rasmus Kleis Nielsen Hvordan kommunikerer politiske aktører og borgere med hinanden? Det er det grundlæggende spørgsmål i studiet af politisk kommunikation,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv Studier i dansk politik

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015 t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Partiledernes troværdighed

Partiledernes troværdighed Radius Kommunikation Partiledernes troværdighed Faktaark Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

Undervisningsplan for Almen statskundskab: Politiske holdninger, deltagelse og repræsentation Efteråret 2011

Undervisningsplan for Almen statskundskab: Politiske holdninger, deltagelse og repræsentation Efteråret 2011 INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET ASBJØRN SKJÆVELAND RUNE SLOTHUUS RUNE STUBAGER Undervisningsplan for Almen statskundskab: Politiske holdninger, deltagelse og repræsentation Efteråret 2011

Læs mere

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer.

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

30 år efter Jordskredsvalget. Decembervalget 1973: 30 år efter

30 år efter Jordskredsvalget. Decembervalget 1973: 30 år efter 30 år efter Jordskredsvalget Jørgen Elklit og Mogens N. Pedersen Decembervalget 1973: 30 år efter Rune Stubager Ændrede skillelinjer siden 1960'erne? Lars Bille Tre nye partier? Elizabeth P. Klages Populisme

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Færre vil give en hånd til Afrika

Færre vil give en hånd til Afrika Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Hvad kan man bruge dårlige målinger til? Validitetsproblemer, kontekst, framing.

Hvad kan man bruge dårlige målinger til? Validitetsproblemer, kontekst, framing. Hvad kan man bruge dårlige målinger til? Validitetsproblemer, kontekst, framing. Meningsmålinger og Medier Seminar 13. April 2011 Jørgen Goul Andersen Først en meningsmåling classic Dagbladet Børsen 11.4.2011

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Framing og datakvalitet

Framing og datakvalitet Framing og datakvalitet Jørgen Goul Andersen Aalborg Universitet Dansk Selskab for Surveyforskning Kvalitet i Surveydata 22. april 2014 Politiske holdningsmålinger: Hvordan skal man spørge? Som regel er

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Politisk adfærd: Vælgeradfærd og holdningsdannelse

Politisk adfærd: Vælgeradfærd og holdningsdannelse Politisk adfærd: Vælgeradfærd og holdningsdannelse Frederik Hjorth, Ph.D.-stipendiat Senest opdateret: 22. oktober 2013 1 Titel Fagets titel er Politisk adfærd: Vælgeradfærd og holdningsdannelse. Faget

Læs mere

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd De rigeste flygter fra den offentlige velfærd Danskere som tjener over 50.000 om måneden fravælger i stigende grad offentlige tilbud som skoler og hospitaler til fordel for private. Samtidig svinder deres

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Politisk adfærd: Vælgeradfærd og holdningsdannelse

Politisk adfærd: Vælgeradfærd og holdningsdannelse Politisk adfærd: Vælgeradfærd og holdningsdannelse Frederik Hjorth, Ph.D.-stipendiat Senest opdateret: 11. december 2013 1 Titel Fagets titel er Politisk adfærd: Vælgeradfærd og holdningsdannelse. Faget

Læs mere

Vurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19.

Vurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19. t Vurdering af s og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder Danmarks Radio 19. maj 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser...

Læs mere