Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien"

Transkript

1 Højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien Et komparativt studie af Dansk Folkeparti, Fremskrittspartiet & Sverigedemokratarnas vælgere, Speciale af Jacob Graulund Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Marts 2014 Vejleder: Yosef Bhatti Antal ord:

2 Abstract In this study, we examine populist right- wing voting behaviour in the three Scandinavian countries - Denmark, Norway & Sweden - between While several articles and books dealing with the three parties in question - The Danish People s Party, The Progress Party & The Sweden Democrats - have been published, no study so far has undertaken the much needed task of providing a thorough comparative study of their voters. We argue that Scandinavia provides a unique case for studying right- wing populism because of the 1) overall succes of the indiviudal parties and 2) the similarities the countries share in terms of overall trust and satisfaction with democracy. However, the similarities between the voters are not as great as one might expect. In this study, we are able to present a number of stricking differences between the voters as well as some interesting over- time changes in what determines their behaviour. All share the common feature that their voting behaviour is determined by a negative view towards the cultural and economic impact of immigrants living in their respective countries. Yet, the issue of restricting the number of immigrants gaining access to the country seems to have a smaller effect - one that is even on the decline. We explain this, partly, by the fact that such an opinion is no longer exclusive to populist right- wing voters in Scandinavia. In fact, in all three countries, a high percentage of the electorates hold similiar views today. In terms of EU- scepticism we show that this only has an effect on the voters in Denmark, which contradicts previous research on the matter. The Danish and Norwegian voters are far more driven by being placed on the right wing, than the Swedish, for whom this has no effect. In Norway, the voters seem to be more determined by economic issues than the two other countries, yet they are also driven by a political distrust that is rare in Scandinavia. Side 1

3 This important study therefore serves to broaden the picture and our understanding of populist right- wing voting behavior, not only Scandinavia but in Europe as a whole. Side 2

4 Kapitel 1 Indledning og problemformulering Problemformulering Hvordan besvares problemformuleringen? Problemformuleringens relevans Bidrag til den eksisterende litteratur Specialets struktur Kapitel 2 De tre partier Dansk Folkeparti Fremskrittspartiet Sverigedemokraterna Kvantitativ sammenligning af partierne Manifesto project Opsummering Kapitel 3 Teori Begrebsafklaring Højrepopulistisk et kort begrebsafklaring Teori Kort om det teoretiske landskab De anvendte teorier Han Werts: Hvem, Hvorfor, Hvor? Bengtsson et al.: The Nordic Voter Hypotese H1: Demografi De lavt uddannede Hypotese H2- H3: Politisk observans Højre- venstre skala Proteststemmer Hypotese H4: Indvandring Hypotese H4a: Indvandring - en trussel Hypotese H4b: Indvandring - antallet Hypotese H5: EU- skepsis Hypotese H6: Lov og orden Hypotese H7: Mistillid til politikere og parlament Hypotese H8: Økonomisk politik er sekundært Opsummering Kapitel 4 Metode Analysestrategi Krydssektionel logistisk regression Kort om logistisk regression Tolkning af logistisk regression Sammenligning af sandsynlighederne i logistisk regression Forudsætninger i logistisk regression Datagrundlaget European Social Survey ESS data sammenlignet med valgundersøgelser: Fordele og ulemper Repræsentativitet i ESS- data ESS surveydata og vægtning Operationalisering Den afhængige variabel: Partivalg Model 1: Demografiske variable (H1) Alder Køn Uddannelsesniveau Side 3

5 Indkomstniveau Bopæl Model 2: Politisk observans: Højre- venstre placering (H2, H3) Model 3: Holdningsvariable (H4- H8) Variable vedrørende indvandrere (H4) EU skepsis (H5) Lov og orden (H6) Mistillid til demokratiet (H7) Opsummering Kapitel 5 Analyse Modelopbygning: kausalkæden Model 1: Demografi Hypotese 1: Uddannelse Sammenligning af landene Udvikling over tid Delkonklusion Model 2: Demografi & højre- venstre skala Hypotese 2 & 3: Højre- venstre skala og proteststemmer Sammenligning af landene Udvikling over tid Delkonklusion Model 3: Holdninger Hypotese 4a og 4b: Indvandring trussel og antal Sammenligning af landene Udvikling over tid Delkonklusion Hypotese 5: EU- skepsis Sammenligning af landene Udvikling over tid Delkonklusion Hypotese 6: Lov og orden Sammenligning af landene Delkonklusion Hypotese 7: Mistillid til politikere og parlament Sammenligning af landene Delkonklusion Hypotese 8: Økonomien er sekundær Sammenligning af landene Udvikling over tid Delkonklusion Opsummering af resultater Hypoteser Højrepopulistiske vælgere i de tre lande Danmark Norge Sverige Holdninger over tid det samlede billede Kapitel 6 Konklusion Hvordan blev problemformulering besvaret? Resultater Validitet styrker og svagheder Specialets bidrag Perspektivering: Hvordan resultaterne kan anvendes i anden forskning Litteraturliste Side 4

6 8. Syntax/Do- fil Tabel- og figuroversigt Tabel 2.1 Dansk Folkeparti: Valgresultater, Folketinget, Tabel 2.2 Fremskrittspartiet: Valgresultater, Stortinger, Tabel 2.3 Sverigedemokraterna: Valgresultater, Riksdagen, Tabel 2.4 Andel af udvalgte politikområder i partiernes partiprogram, Tabel 4.1 Deskriptiv statistik, variable i Model 1-3 European Social Survey Figur 5.1 Kausalkæde og modelopbygning i analysen 60 Tabel 5.1 Model 1: Sandsynlighed for at stemme på et højrepopulistisk parti vs. et andet parti. Danmark, Norge & Sverige, (Logistisk regression, gennemsnitlige marginale effekter i pp.) 63 Tabel 5.2 Model 2: Sandsynlighed for at stemme på et højrepopulistisk parti vs. et andet parti. Danmark, Norge & Sverige, (Logistisk regression, gennemsnitlige marginale effekter i pp.) 69 Tabel 5.3 Model 3: Sandsynlighed for at stemme på et højrepopulistisk parti vs. et andet parti. Danmark, Norge & Sverige, (Logistisk regression, gennemsnitlige marginale effekter i pp.) 75 Tabel. 5.4 Resultater af analysen (Hypotese 1-8) 90 Side 5

7 Hvad med os? Tænker I politikere ikke mere på indvandrere og flygtning end på os, der jo også har brug for omsorg 1 Kapitel 1 Indledning og problemformulering Hvordan blev arbejderklassen højreorienteret? Dette spørgsmål har socialdemokrater i Danmark og Norge kæmpet med at besvare de sidste 20 år. Svaret, der på tilfredsstillende vis kunne danne grundlag for en strategi, der kunne bremse denne tendens, er aldrig fundet. I begge lande har henholdsvis Socialdemokraterne og Arbeiderpartiet tabt en betydelig del af deres vælgere til de højrepopulistiske partier, Dansk Folkeparti (DF) og Fremskrittspartiet (FRP). På den anden side af sundet i Sverige har man ikke oplevet den samme vælgerflugt - men også her er der tegn på forandring. Sverigedemokraterna (SD) oplever i dag - på trods af kraftig marginalisering - fremgang, og deres synspunkter bliver mere og mere udbredt blandt arbejderklassen. En undersøgelse foretaget i 2013 viser, at hver 6. LO- medlem i Sverige har i sinde at stemme på SD ved det kommende valg, hvilket betyder, at partiet er det næststørste parti i fagforeningen (Silberstein, 2013). I alle tre lande har der været en ophedet debat omkring partiernes vælgere. Der har her været en tendens til at at drage konklusionen, at partiernes succes må være udtryk for en stigende racisme blandt arbejderklassen og i samfundet generelt. I et forsøg på at nuancere billedet af de højrepopulistiske vælgere har forfattere i Skandinavien behandlet emnet i en række debatbøger og konkluderet, at virkeligheden er en del mere kompleks, end det typisk fremstilles i den offentlige debat (Carlsen, 2000; Uvell & Carlsen, 2010; Marsdal, 2008). Der har været en udbredt tendens til at sætte lighedstegn mellem DF, SD og til dels også FRP. Når partierne nu engang er fortalere for en stram udlændingepolitik og desuden har tiltrukket den samme demografiske vælgergruppe, så antages det ofte, 1 Citatet er hentet fra Poul Nyrups tale ved Socialdemokratiets Partikongress i 1993, hvor han citerer et brev fra en vælger, der er utilfreds med partiets politik på udlændingeområdet (Nyrup, 1993) Side 6

8 at deres vælgere og de holdninger, de besidder, formentlig også er nogenlunde ens. Partierne er jo alle højrepopulister, og vi er jo ikke så forskellige i Skandinavien, synes ofte at være udgangspunktet (Uvell & Carlsen, 2010: 184). De skandinaviske lande har også mange ting til fælles: En generel tilfredshed med demokratiet, høj tillid til politikere og en af verdens højeste valgtilslutningerne. Ligheden slutter dog her (Bengtsson et al., 2013: 184). På tværs af de tre lande har vælgerne generelt forskellige holdninger, og deres stemmeadfærd determineres af forskellige faktorer (ibid). Spørgsmålet er derfor: Hvorfor antage at de højrepopulistiske vælgere er ens på tværs af de tre skandinaviske lande, blot fordi partierne har flere lighedstegn? Dette spørgsmål er udgangspunktet for specialet. 1.1 Problemformulering Med afsæt i ovenstående arbejdes der derfor med følgende problemformulering. 1) Hvad påvirker højrepopulistisk stemmeadfærd i Skandinavien? 2) Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de tre partiers vælgere? Og 3) hvordan har det udviklet sig over tid? Der vil desuden blive arbejdet med følgende underspørgsmål løbende igennem analysen Kan indvandrerspørgsmålet, der ofte antages at være det mest afgørende for vælgerne, deles i flere dimensioner? Og i så fald: Hvilken effekt har de forskellige dimensioner på stemmeadfærden? Hvilken betydning har højre/venstre skellet for de højrepopulistiske vælgere, og bør vi idag tillægge skellet en ny betydning set i lyset af dette? Kan de tre partiers politik forklare en del af variationen blandt vælgerne? Side 7

9 1.2 Hvordan besvares problemformuleringen? Overordnet besvares problemformuleringen ved hjælp af en kvantitativ analyse (logistisk regression) af vælgernes demografi, deres ideologiske selvplacering, samt deres holdninger i forhold til indvandring, EU, økonomi, retspolitik og deres niveau af tillid til demokratiet. For at undersøge hvordan disse områder har udviklet sig over tid, anvendes der surveydata fra European Social Survey (ESS) i perioden Dette er dermed den tidsmæssige afgræsning af analysen. Udover analysen indgår der i specialet en redegørelse af forskelle og ligheder mellem DF, FRP og SD. Fokus er primært på partiernes politik, men der lægges samtidig vægt på at forstå, hvordan partierne er blevet modtaget af offentligheden, samt hvordan de har klaret sig rent parlamentarisk i forhold til både politisk indflydelse og valgresultater. Dette afsnit har til formål at perspektivere resultaterne af analysen. 1.3 Problemformuleringens relevans Problemformuleringen er interessant at undersøge af flere årsager. For det første er højrepopulismen i Skandinavien del af en politisk udvikling, der er vigtig, hvis man søger at forstå, hvordan øget globalisering ændrer befolkningens politiske observans i samfund med et højt niveau af tryghed og velfærd. Hvor klassekampen i tidligere tider var centreret omkring socio- økonomisk politik, så har værdipolitikken, som indvandring er en central del af, i mange henseender overtaget denne plads. Dette er i nyere tid eksemplificeret ved det skelsættende valg i Danmark i 2001, hvor det blev synligt, at den kulturelle klassekamp havde erstattet den økonomiske (Lykkeberg, 2008). Med andre ord er højrepopulismen et udtryk for en ny politisk identitet hos den del af befolkningen, der tidligere identificerede sig med arbejderbevægelsen og venstrefløjen (Marsdal, 2008). Side 8

10 For det andet er den lighed, der stadig findes mellem de tre lande interessant, og den danner samtidig et solidt grundlag for et komparativt studie (Bengtsson et al., 2013: 186). De skandinaviske lande har mere tilfælles i form af demokratisk kultur end med andre lande i Europa. Dette gælder samtidig højrepopulismen, hvor traditionen i Danmark og Norge strækker sig tilbage til 1970 erne. DF har været et støtteparti, og FRP er idag et regeringsparti. SD's rolle i svensk politik er i den sammenhæng interessant, da det viser, at der er store forskelle mellem de tre lande på trods af vores nogenlunde ens demokratiske kultur. Skandinavien udgør med andre ord en unik case. For det tredje er problemformuleringen interessant at opklare, fordi den forsøger at analysere højrepopulistisk stemmeadfærd over tid, hvilket der er relativt få studier, der arbejder med (Werts, 2010). På denne måde er det muligt at konkludere, hvorvidt de forklaringer, der ofte anvendes på højrepopulistisk stemmeadfærd 1) er tilstede i Skandinavien men samtidig, om de er 2) stabile over tid. 1.4 Bidrag til den eksisterende litteratur Den eksisterende litteratur om højrepopulisme i Europa er ikke bare meget omfattende, men også meget alsidig, hvad angår fokus og metode (Kessler & Freeman, 2005; Lubbers, 2001; Mudde, 2007; Pauwels, 2010; Rydgren, 2005; Vliegenthart et. al, 2012). I forhold til Skandinavien eksisterer der dog fortsat et hul, som dette speciale forsøger at udfylde. De højrepopulistiske vælgere i Skandinavien er ikke tidligere blevet analyseret komparativt i den udstrækning, som det er gjort i dette speciale. I de tilfælde, hvor forfattere har forsøgt at sammenligne f.eks. DF og SD s vælgere har dette udelukkende været gjort ved at sammenligne den politiske kontekst i de to lande; med andre ord har der ikke være udført statistiske sammenligner af holdninger mm. hos vælgergrupperne (Uvell & Carlsen, 2010). Side 9

11 En statistisk analyse af SD s vælgere har dog også været problematisk tidligere, idet den eneste data, der har været tilgængeligenten er valgdata fra 2006 eller ESS data fra Ingen af delene beskriver de vælgere, der stemte på partiet i 2010, hvor de for første gang bliver valgt ind i Riksdagen. Dermed er specialet et væsentligt bidrag, fordi vi for første gang kan analysere vælgerne med nyligt publiceret data, der indeholder respondenter, der stemte på partiet i Et andet vigtigt bidrag er, at dette studie fokuserer på variation mellem landene og samtidig, om dette er stabilt over tid. En del af den teoretiske litteratur, der omhandler højrepopulisme i Europa, behandler vælgere på tværs af lande som en samlet størrelse i hvert fald i den udstrækning, at man forsøger at finde en fællesnævner for, hvornår/hvorfor folk stemmer på disse partier (Ivartsflaten, 2008; Mudde, 2007; Van der Brug & Fennema, 2007; Werts, 2010). Dette har klare fordele, hvis man vil lave meget generelle konklusioner vedrørende højrepopulistisk vælgeradfærd. I dette speciale er det derimod variationen, der er af interesse. Dette bidrager til litteraturen på området, netop fordi det kan hjælpe os med at nuancere billedet af, hvorvidt man kan anvende generelle forklaringsmodeller på højrepopulistisk stemmeadfærd, når man baserer forklaringerne på vælgernes holdninger. 1.5 Specialets struktur I dette kapitel er problemformuleringen blevet præsenteret, og der er blevet argumenteret for, hvorfor den er interessant at besvare., Sidste del af kapitlet har set på, hvordan dette speciale kan bidrage til den eksisterende litteratur. I kapitel 2 redegøres der for forskelle og ligheder mellem de tre partier ved hjælp at data fra Manifesto Project, der beskriver, hvor stor betydning forskellige politikområder har i deres respektive partiprogrammer. Yderligere beskrives den politiske kontekst, de befinder sig i, og deres valgresultater efter 2001 præsenteres. Side 10

12 I kapitel 3 præsenteres det teoretiske udgangspunkt og opgavens centrale begreb, højrepopulisme, defineres og diskuteres kort. Teorien er primært de to studier: Han Werts (2010) analyse af højrepopulistiske vælgere i Europa og Bengtsson et al. s (2013) studie af vælgere i norden. Kombinationen af disse danner grundlaget for en række kontekstuelle hypoteser, der udledes i slutningen kapitlet. Kapitel 4 indeholder en gennemgang af metode og data. Først præsenteres den generelle analysestrategi, der baseres på logistisk regression, og de metodiske overvejelser, der er i forbindelse med denne. Efterfølgende præsenteres datagrundlaget. Her diskuteres fordelene ved at anvende ESS data, sammenlignet valgdata og samtidig vurderes repræsentativiteten af data. Afslutningsvis i kapitlet operationaliseres hypoteserne, der blev udledt i kapitel 3. Kapitel 5 starter med en præsentation af kausalkæden og modelopbygningen. Efterfølgende påbegyndes gennemgangen af analysen. Den følger logikken i modelopbygningen, og hypoteserne gennemgås i separate afsnit, hvor landene første sammenlignes, og derefter analyseres over tid. Hvert afsnit afsluttes med en delkonklusion, der opsummerer resultaterne. Afslutningsvis præsenteres de samlede resultater af analysen, og hypoteserne evalueres. I kapitel 6 diskuteres resultaterne, og hvordan problemformuleringen er blevet besvaret. Derudover diskuteres styrker og svagheder ved analysen, samt hvordan den bidrager til den eksisterende viden på området. Kapitlet indeholder til sidst en perspektivering med en kort diskussion af, hvordan fremtidig forskning kan tage form. Side 11

13 Kapitel 2 De tre partier Indeværende kapitel har til formål at redegøre for de overordnede forskelle og ligheder i partiernes politik. Dette gøres i to trin. Først beskrives partiernes historie, hvilken politiske indflydelse de har haft og deres valgresultater. Derefter sammenlignes de tre partier kvantitativt med data fra Manifesto Project. Resultaterne i dette kapitel vil blive anvendt i analysen for at forstå den variation, vi finder mellem de tre vælgergrupper. 2.1 Dansk Folkeparti DF blev skiftet af Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Doner i slutningen af 1995 som reaktion på den eskalerende splid internet i Fremskridtspartiet og den omfattende magtkamp mellem Mogens Glistrup og Pia Kjærsgaard, der på daværende tidspunkt var næstformand og politisk ordfører. DF overtog ved de efterfølgende folketingsvalg ikke blot Fremskridtspartiets vælgere men også så betydelig en andel af Socialdemokratiets, at der er tale om den største vælgervandring i nyere tid (Thulstrup, 1999). Bruddet med Fremskridtspartiet blev også et brud med en del af arven fra Glistrups gyldne æra i 70 erne: Den libertarianske, anti- bureaukratiske og nærmest anarkistiske tilgang til politik, som var Fremskridtspartiets kendetegn, blev lagt i skuffen til fordel for en langt mere midtersøgende politik (Carlsen, 2000: 101). Dette skete dog gradvist: Da DF blev dannet var mærkesager som lavere skatter stadig en væsentlig del af deres politiske program. Partiet indså dog hurtigt, at en stor del af deres nye kærnevælgere var tidligere socialdemokrater hvilket bidrog til, at partiet skiftede den liberale skattepolitik ud med en traditionel socialdemokratisk omfordelingspolitik og i stedet fokuserede på indvandring som vigtigste mærkesag (Uvell & Carlsen, 2010: ). Side 12

14 Det negliceres ofte, at EU- modstand også udgjorde en del af den politiske spild mellem de to fløje i Fremskridtspartiet. Glistrup var selv fortaler for det økonomiske samarbejde i EU, og en generel EU- modstand var aldrig en stor del af hans politiske program, modsat Kjærsgaard, der generelt var begyndt at anse EU som en trussel mod Danmarks selvstændighed (ibid.: 149). Indvandrerområdet var (og er fortsat) DF s største parlamentariske succes. Partiets tilgang til området var dog aldrig en 1:1 kopi af Fremskridtspartiet tværtimod var en del af succesen bag partiet, at man formåede at gøre op med den ustyrlige tilgang til emnet, som man så hos blandt andet Glistrup, og samtidig forsøgte at gøre debatten mindre vulgær (Uvell & Carlsen, 2010: 148). Dette skete gennem benhård topstyring, hvor partimedlemmer, der ikke fulgte partilinjen, blev ekskluderet i DF tolererede man ikke tidligere tiders løse kanoner, der udtalte sig direkte racistisk eller lignende. Dette betød dog ikke, at tonen var specielt let og flere fremtrædende medlemmer som f.eks. Morten Messerschmidt har i mellemtiden fået racismedomme. Modsat FRP og SD var DF kun isoleret parlamentarisk i ganske få år, da de allerede i 2001 opnåede indflydelse gennem VKO samarbejdet. Selvom deres politiske succes oftest har været stramninger af indvandrerpolitikken, hvilket hverken FRP eller SD har formået, så har partiet dog en række andre mærkesager, der har karakteriseret partiet fra de tidlige år. De mest fremtrædende har været: En hård retspolitik med strengere straffe for lovovertrædelser, bedre forhold for ældre borgere, forbedringer af vilkår for socialt udsatte og sidst men ikke mindst EU- modstanden. På sidstnævnte område har DF også opnået en betydelig succes, netop fordi det er en sag, hvor de i hvert fald på højrefløjen står alene og så at sige har patent på det. Dette kom særligt til udtryk da Morten Messerschmidt i 2009 blev valgt ind i EU- parlamentet og opnåede det næststørste antal personlige stemmer nogensinde afgivet ved et valg i Danmark ( danskere stemte på ham ved pågældende valg) (Bahl, 2009). Partiet kan bedst betegnes som klassisk højrepopulistisk i forhold til spørgsmål vedrørende indvandrere/multikulturalisme, EU og retspolitik. Når det gælder Side 13

15 socialpolitik og velfærd har partiet dog en relativt midtersøgende og næsten socialdemokratisk - politik. 2 Siden partiet første gang stillede op til folketingsvalg i 1998, har de med undtagelse af en mindre tilbagegang i 2011 haft fremgang. Siden 2001 har deres antal mandater dog ligget stabilt mellem 22 og 25. Ved valgene til EU- parlamentet har fremgangen dog været mere markant. I tabel 2.1 er deres valgresultater (Folketinget) fra 2001 til 2011 gengivet.!"#$%&'()&!"#$%&'()%*+",-./&0")1,*$2)-"-*,3&'()%*-.#1*-3& !""#!""$!""%!"## &'()*+,-+./)00)1!"#$%&!'#'%&!'#(%&!"#'%& &'/,*+./)00)1 )!'#(*+ ))),()+ )+(#-'" )'.#+". 2,'(,/)1 "" ") "- "" Kilde: Manifesto Project, Siden 2011 estimeres det, at over vælgere er strømmet fra Socialdemokratiet til DF og de seneste Gallup- analyser i 2014 peger på, at partiet har overhalet både Socialdemokratiet og Venstre i antallet af stemmer fra arbejderklassen (Skadhede, 2014(1); Skadhede, 2014(2)). Med andre ord er DF gået hen og blevet arbejdernes foretrukne parti, og der er ingen indikationer på, at det er på tilbagegang. Synet på partiet og deres politiske dagsorden har også gradvist ændret sig. Hvor der i 80erne og 90 erne var der stor modstand mod at diskutere indvandrerpolitikken og multikulturalisme, så er den offentlige debat vedrørende emnet i højere grad normaliseret i dag (Jensen, 2008). Dette har resulteret i, at den stigmatisering som DF og deres vælgere oplevede i 90 erne og starten af årtusindskiftet ikke er nær så udtalt længere. På sin vis er det 2 DF kritiseres ofte for ikke at leve op til denne sociale profil, hovedsagligt på grund af de lovforslag under VKO, der gjorde indhug i velfærden. Her kan blandt andet nævnes efterlønsreformen i Side 14

16 blevet business- as- usual i dansk politik, at højrepopulismen udgør en betydelig magtfaktor. 2.2 Fremskrittspartiet Som navnet indikerer, så er det norske Fremskrittsparti inspireret af deres danske navnebror. Partiet blev oprindeligt stiftet i 1973 med navnet Anders Langes Parti til sterk nedsettelse av skatter, avgifter og offentlige inngrep, men skiftede endeligt navn til FRP i 1977 (Store norske leksikon, 2014). FRP s politik var i 1970 erne derfor på mange måder også en direkte kopi af Glistrups parti. Partiet har haft en lang historie med parlamentariske op og nedture på grund af interne konflikter og lignende, som er uden for denne opgaves mål at beskrive. At partiet er bestået og har opnået den status det har i dag krediteres til dets formand fra 1978 til 2006, Carl I. Hagen, der også moderniserede partiet og formede det til det, det er i dag. FRP som man kender det i dag blev politisk formet i midten af 90 erne, hvor indvandrerspørgsmålet igen blev en central del af partiets politik, hvilket resulterede i en forøgelse af mandattallet ved valget i Partiet var i 1993 det første parti, der begyndte at anvende udtrykket integrationspolitik i deres partiprogram og samtidig begyndte at stille spørgsmålstegn ved Norges liberale indvandrings og integrationspolitik (Marsdal, 2008). Siden har partiet haft en politik på området, der inkluderer stærk begrænsning af familiesammenføringer, færre opholdstilladelser til folk udviklingslande samt en reduktion i antallet af asylansøgere. Med andre ord en politik, der minder meget om den, vi kender fra DF (og VKO) (Rønneberg, 2008). Modsat DF har FRP bevaret den liberalistiske linje i forhold til økonomiske spørgsmål og velfærdsstaten generelt, selvom partiet dog har modereret sig selv til en vis grad. Lavere indkomstskat, afskaffelse af ejendomsværdiskat, privatisering af statens aktiver og en reducering af statens indflydelse på borgernes liv er en essentielle del af partiets politik (Fremskrittspartiets Prinsipprogram , 2013). Partiet kendetegnes i lige så høj grad af dette som deres politik på Side 15

17 indvandrer og integrationsområdet. Dette har givet anledning til, at nogle teoretikere ikke mener, at de bør behandles som et højrepopulistisk parti. Partiet identificerer heller ikke sig selv med denne partifamilie - men opfatter i stedet Venstre som deres søskende parti i Danmark. Partiet er dog i høj grad stadig et populistisk parti, der på trods af deres liberalistiske karakter appellerer på populistisk facon til arbejderklassen, hvorfor flere markante teoretikere inden for feltet også kategoriserer dem som et højrepopulistisk parti (Lubbers, 2001; Celeb, 2005; Werts, 2010). Desuden er deres politiske retorik i forhold til indvandring og multikulturalisme også meget lig den, man finder hos både DF og SD, hvor termer som islamisering ofte anvendes af nuværende partileder Siv Jensen i debatten og der tales flittigt imod multikulturalismen og dens påvirkning på Norge. Udover den indvandrerkritiske linje og liberale økonomiske politik, så har FRP også mærkesager, som vi kender fra andre højrepopulistiske partier her tænkes særligt på deres strenge retspolitik. Partiets politik på EU- området synes derimod - modsat mange andre højrepopulistiske partier - at være næsten ikke- eksisterende: De ikke tager konkret stilling til, hvorvidt Norge bør optages i EU i deres principprogram men henviser til, at dette må være op til en eventuel folkeafstemning (Fremskrittspartiets Prinsipprogram , 2013). I samme kontekst nævnes der dog, at partiet er positivt indstillet over for fri bevægelighed af arbejdskraft, varer etc., så længe dette ikke medfører automatiske velfærdsgoder til eventuelle arbejdstagere eller belaster norske skatteydere på nogen måde (ibid.). Man kan altså konkludere, at partiet har et mindre positivt syn på EU end f.eks. de borgerlige partier i Danmark, forskellen er dog, at EU generelt ikke er populært i Norge og et politisk non issue, hvorfor det heller ikke får stor opmærksomhed fra partiet. I tabel 2.2 er FRP s valgresultater fra 2001 til 2013 gengivet. Side 16

18 Partiet har (ligesom DF) hentet en del stemmer fra Arbeiderpartiet - en tendens der har stået på i en årrække nu (Marsdal, 2008). Modsat DF har de dog ikke haft nævneværdig succes med at få implementeret deres politik, da 1) de andre partier i Stortinget har afvist at samarbejde med dem og 2) at FRP ikke selv har været villige til at fungere som støtteparti men har insisteret på at være en fast del af en eventuel regering, hvis de skulle indgå i et parlamentarisk samarbejde (Marsadal, 2008; Bengtsson et al., 2013). FRP og deres vælgere har samtidig oplevet en kraftig stigmatisering af offentligheden i Norge særligt i kølvandet på Utøya- massakren. De er i denne sammenhæng løbende blevet anklaget for racisme, ignorance og deslige (Marsdal, 2008: 178, 194).!"#$%&'('&!"#$%&"'((%)*"('#(+,-*./"#%0.(*(#"1,2(3"('4/#(1, !""#!""$!""%!"#& '()*+,-.,/0*11*2!"#$%& ''#!%& ''#(%&!$#"%& '(0-+,/0*11*2 )$(#')$ *+!#+($ $!"#,!, "$-%(!( 3-()-0*2 '$ )+ "! '( Kilde: Manifesto Project, , wikipedia.no På trods af dette er partiet i 2014 fortsat arbejderklassens foretrukne parti, hvilket resulterede i, at partiet i 2013 blev Norges næststørste parti og dermed fik en plads i en regering bestående af dem og Høyre. Dette er første gang, at et højrepopulistisk parti har opnået direkte regeringsmagt i Skandinavien. 2.3 Sverigedemokraterna Sverigedemokraterna har eksisteret siden 1988, men det parti, der blev stiftet dengang, har ikke meget andet end navnet tilfælles med det parti, der i dag sidder i Riksdagen. Oprindeligt var partiet et quasi- facistisk parti med rødder i den nazistiske bevægelse i Sverige (Rydgren & Ruth, 2011). I det partiet er så markant anderledes i dag, er der ikke grund til at gennemgå deres tidlige historie. Side 17

19 Det parti, vi kender som SD i dag, er produkt af den moderniseringsproces som blev startet af nuværende partileder Jimmie Åkesson samt Björn Söder, Mattias Karlsson og Richard Jomshof. En del af moderationen bestod i, at man nu begyndte at ekskludere ekstremistiske elementer fra partiet (inspireret af DF s metoder i forhold til dette) og yderligere, at man i 2003 erklærede, at FNs menneskerettighedskonvention var en af byggestenene i partiet (ibid.: 205). SD er i høj grad inspireret af den måde, DF har formet deres parti på - både hvad angår moderniseringsprocessen, hvor SD også har tyet til hård topstyring, men også i forhold til det politiske program (ibid.). Partiet har dog løbende særligt efter de kom i Riksdagen i 2010 kæmpet med interne stridigheder og uheldige sager, hvor partimedlemmer blandt andet har udtalt sig stærkt racistisk eller direkte løjet om at være blevet overfaldet af indvandrere. Medlemmerne har dog også oplevet en stigmatisering - endda i større grad end den man har kendt fra både Danmark og Norge. F.eks. er personer, der har meldt ud, at de stemte SD blevet fyret fra deres job og medierne har nægtet at dække brutale overfald på medlemmer af partiet, fordi man frygtede, det ville gavne deres sag (Orrenius, 2010). SD definerer sig selv som et socialtkonservativt parti med et nationalistisk grundsyn (Sverigedemokratarnas principprogram, 2011). På mange områder minder deres politik derfor også meget om DF s: SD er fortalere for en stærk begrænsning i antallet af indvandrere (om det er familiesammenføringer eller opholdstilladelser generelt) og asylbevillinger, og de anvender også en lignende retorik i forbindelse med indvandring og multikulturalisme samt den måde hvorpå det store antal indvandrere har påvirket Sverige både kulturelt men også økonomisk. Her er SD fortalere for at bevare en svensk majoritetskultur baseret på vestlige værdier, og udefrakommende skal derfor assimileres ind i denne. SD er derfor også modstandere af integration, idet de mener, at svenskere ikke skal tilpasse sig indvandreres kultur indvandrere skal tilpasse sig den svenske. Deres fokus på FNs menneskerettighedskonvention adskiller dem dog fra DF. Derfor er de også mere midtersøgende i spørgsmål om asyl: I deres principprogram Side 18

20 står der, at partiet værner om asylretten men ikke mener, at en ansøgning om asyl skal være lig en bevilling af asyl (ibid.). Dette er dog ikke af afgørende betydning i den forstand, at deres politik på området essentielt er den samme, som vi så hos DF før 2001 (dvs. før stramningerne på området blev indført i Danmark). SD s andre mærkesager er ligeledes på linje med DF s: En stram retspolitik, hvor kriminalitet straffes hårdt; en generel modstand mod EU, hvilket de mener Sverige bør genforhandle, så de kun indgår i dele af samarbejdet og en bedre ældreomrsorg kan nævnes som nogle af de vigtigste (ibid.). På den økonomiske plan placerer de sig også nogenlunde samme sted som DF dvs. en midtersøgende og velfærdsorienteret økonomisk politik. Skattelettelser afvises f.eks. ikke, hvis de også kommer de lavere sociale klasser til gode og ligeledes argumenteres der i deres principprogram for, at privatiseringer kan være nyttige, hvis de kommer fællesskabet til gode (ibid.). Overordnet så er deres politiske udmeldelser dog ligesom DF værdipolitiske. På enkelte områder adskiller deres politik sig markant fra DF særligt miljøpolitikken. Disse er dog ikke af afgørende karakter og vil derfor ikke blive behandlet yderligere. I tabel 2.3 er SD s valgresultater fra 2006 og 2010 gengivet.!"#$%&'()&!"#$%&#'#()*$+,#$-+./0+1&$#231,+,#$4/5%*2'+&#-4/ :7!"#$%&'(&)*$++$,!"*'%&)*$++$, -'"#'*$, Kilde: Manifesto Project, //0./1/!"#$% *"+% &'!"('$ $$#"'& )!) SD blev først valgt ind i Riksdagen i 2010, og meningsmålinger, der er foretaget siden indikerer, at partiet oplever en fremgang i mandater ved næste valg (Heeger, 2012; Marmorstein & Törnmalm, 2014). Partiet er ligesom FRP blevet mødt af en cordon sanitaire- strategi: De andre partier i Riksdagen samarbejder ikke med dem, og SD har derfor set sig selv isoleret. Der er dog den væsentlige forskel fra Norge og Danmark, at man i Sverige synes at være Side 19

21 langt mere opsat på at undgå dette samarbejde. Regeringspartiet Moderaterna har siden 2010 lagt vægt på, at de for alt i verden til undgå at samarbejde med SD og har endda vist sig villige til at indgå forlig med det stærkt venstreorienterede Miljøparti på indvandrerområdet på trods af, at dette synes at stride mod deres egne vælgeres holdninger (Datsishin, Golovkin & Cserti, 2013). Det er dog ikke kun parlamentarisk, at SD bliver mødt med denne strategi. Offentligheden i Sverige tager også skarpt afstand fra partiet og deres vælgere. I en analyse af artikler på internettet fra de fire største svenske aviser 3 i 2009 var resultatet, at samtlige 248 artikler var negativt ladet overfor partiet og fremstillede det som værende fremmedfjendtligt (Petersson, 2010). Et studie af det svenske medielandskab op til valget i 2010 viser yderligere, at man i de store dagblade systematisk undgik at lade partiet svare på kritik, ikke accepterede deres annoncer eller debatindlæg og generelt havde, hvad der betegnes en restriktiv rapportering om partiet for at undgå at give dem et talerør (Häger, 2012) Kvantitativ sammenligning af partierne For at perspektivere partiernes politik vis- a- vis beskrives dette kvantitativ i det følgende afsnit Manifesto project En af de mest anvendte metoder i komparative studier af politiske partier på tværs af lande og år er Manifesto Project (MP), der udfører kvantitative indholdsanalyser af partiers principprogrammer. Partierne får en score på en række policy- variable som f.eks. positive eller negative udsagn i forhold til EU. Scoren er et udtryk for, hvor stor en procentvis andel udsagn vedrørende en given variabel fylder i partiernes principprogram. Man kan derfor bruge andelen som udtryk for 1) om det er en del af deres politiske dagsorden samt 2) hvor stor vægt det har. 3 Dagens Nyheter, Svenska Dagbladet, Aftonbladet og Expressen. 4 For år tilbage havde medierne i Sverige også en del tilbageholdenhed med at dække vold og chikane mod medlemmer og politikere fra partiet, fordi man frygtede, at det ville give dem mere opbakning (Orrenius, 2010). Side 20

22 Partiernes score på en række udvalgte andele 5 danner derefter grundlaget for partiernes placering på en højre- venstre skala (RILE). RILE- skalaen er dog problematisk i denne sammenhæng, idet vi ved, at højrepopulistiske vælgere ikke nødvendigvis navigerer efter denne skala og samtidig, at forståelsen af denne skala varierer mellem kontekst og tid (Kitschelt & McGann 1995; Van der Brug & Van Spanje, 2009). MP s anvendelse af denne skala har derfor også været genstand for kritik, fordi den i nogle lande er unøjagtig (Dinas & Gemenis, 2009). Desuden er det også partiernes holdninger til de variable, der er en del af analysen, der er af mest interesse og ikke hvordan man hos MP vælger at positionere partierne, selvom dette også bliver behandlet Partierne I tabel 2.3 er de tre partiers score på de udvalgte variable, der er af særlig interesse, gengivet. Årene refererer til de respektive valg her er Stortings valget i 2013 ikke inkluderet, da denne data endnu ikke er kodet og offentliggjort. Variablene er alle markeret med enten et + eller i parentes, hvilket indikerer om der er tale om positive eller negative udsagn vedrørende emnet. Bemærk, at Multikulturalisme er anvendt som indikator for indvandrerspørgsmålet generelt, da det er det bedste mål i MP- data (der inkluderes f.eks. kun positive udsagn om flygtninge, hvorfor disse ikke er relevante i denne sammenhæng). Variablen er overordnet defineret som Enforcement or encourgement of cultural integration. 6 5 Syn på militær, frihed/menneskerettigheder, syn på forfatning, internationalisme, autoritet, frit marked, skat, økonomisk styring, velfærd, uddannelse, nationalisme, traditionelle værdier, retspolitik, solidaritet mellem mennesker, fagforeninger og demokrati (Volkens, 2013). 6 Variablen indeholder yderligere negative bemærkninger i forhold til Cultural diversity, communalism, cultural plurality and pillarisation; perservation of autonomy of religious, linguistic heritages within the country uncluding special educational provisions Side 21

23 !"#$%&'()!"#$%&!'(!)$*'&+,%!-.&/,/0.123$%2!/!-'2,/%2#%4!-'2,/-2.+2'15! D3 3EF GD!"#$%& '"#$"()#%*+,-.&/ 01-.2/ 01-.&/ 3(%4, ,77,*',& (,$$%84,5,(.2/ 3(%$- +)(',5-.2/ 9:;-:8- :(5,7-.2/ <,#=>(5*& %75,'*-.2/?)$%:7)#- +:()#6-;>(5%,(-.2/ ABC(,& ;,7*$(,- *')#)!""# #$ " #" " " $ $!$ " %$!""$!&!' " (&)! " " #%&(* #$&+#!"&*$ " %)&(*!""' #*&)+!&#% #"&(* " " #*&)+ #!&'' )&$# " #*&)+!"## #(&#* " (&(% #"&%' "&)( #!&%+ )&+% $&*) "&!+ %#&#!!""# #&+$ "&%* "&% )&% #)&+' %&+* ##&(* "&%) #&$!!%&+(!""$ #&!# " "&%) *&#% #!&'% '&"# #%&'+ "&*+ #&(' #(&+*!""+ *&") " "!&#+ (&)# *&(! #"&+* "&# #&(* (&'(!"#" '&%$ " *&*# #&+( "&*+ )&)! #$&! #!&!$ *&+ #$&(+ Kilde: Manifesto Project, Note: + angiver positiv holdning, - angiver negativ holdning, højre-venstre skala går fra -100(venstre) til 100(højre) MP- data bekræfter en del af de tendenser, der er beskrevet i det ovenstående. DF scorer højt på negativ indstilling overfor multikulturalisme, hvor FRP generelt på trods af en øgning mellem valgene i 2005 og 2009 ikke synes at være så optaget af dette spørgsmål. SD placerer sig nogenlunde mellem DF og FRP. Her bør man dog skelne mellem kritik af multikulturalisme og en generel kritik af indvandring, men dette tillader data desværre ikke. Vi skal huske på, at scoren repræsenterer den andel området fylder i partiprogrammerne, og man bør overveje, om vi får et fuldstændig retvisende billede af partiernes politik i forhold til indvandring. Det er muligt at observere en generel negativ holdning til multikulturalisme hos alle tre partier - selvom udstrækningen er forskellig. Vi ved i mellem tiden også, at FRP ikke fokuserer på det kulturelle aspekt af indvandring i lige så høj grad, som DF gør. Forrige afsnit viste dog, at partiet både markerer sig på indvandrerspørgsmålet i den offentlige debat og samtidig anvender en retorik, der minder om DF s. Hvad angår EU bekræftes tendensen fra afsnit ligeledes: Hvor DF og SD har negative holdninger til dette, så synes det ikke at være et spørgsmål (hverken positivt eller negativt), som FRP beskæftiger sig med i nogen nævneværdig grad. EU er som beskrevet ikke en vigtigt emne i politik i Norge; ofte omtales det som en non- issue, hvorfor FRP s udmeldinger hvad EU angår har været forholdsvis vage. Side 22

24 Variablen der beskriver partiernes holdning til frihed/menneskerettigheder er kun tilstede hos DF ved valget i 2011 og er endda relativt lille, mens den hos FRP er tilstede ved alle tre valg (på trods af en faldende tendens). Dette forklares bedst ved, at ytringsfrihedsdebatten blev intensiveret mellem valgene i 2007 og 2011 blandt andet som følge af mordforsøg på Kurt Westergaard og terrorplaner mod Jyllandsposten. SD synes at have kopieret DF s politik på området, og derfor scorer de også på variablen om end i meget mindre omfang end DF (Sverigedemokratarnas principprogram, 2011). FRP s score kan nok bedst forklares ved deres fokus på frihed i en mere liberal forstand dvs. personlig frihed selvom de også nævner ytringsfrihed i deres principprogram (Fremskrittspartiets Prinsipprogram , 2013). Dette understøttes yderligere af den tendens, man kan observere i variablen Frit Marked, her scorer FRP højt i alle år sammenlignet med både DF og SD, der ikke markerer sig nævneværdigt og generelt placerer sig på 0 eller deromkring. At der er en aftagende tendens hos FRP er højst sandsynligt et udtryk for en mere nedtonet tilgang til emnet, idet partiet gennem 00erne forsøgte at nærme sig midten i et forsøg på at opnå mere magt parlamentarisk (jf. afsnit 2.2). I forhold til Lov og orden markerer alle partier sig. DF er med undtagelse af 2001 det parti, der scorer højest på variablen, og dette giver også fin mening, idet emnet fylder mere i DF og SD s politiske dagsorden, end det gør i FRP s. Alle tre partier har nogenlunde samme score over tid på Velfærds- indekset, selvom DF har nogle ret store udsving. At SD scorer højt kan muligvis forklares med deres væsentlige fokus på sammenhængen mellem velfærd og indvandring ved valget i Man må dog konkludere, at der ikke synes at være en nævneværdig forskel partierne i blandt. Hvad der konkret er tale om i forhold til positive udmeldelser vedrørende velfærd kan data ikke afsløre, og vi bør samtidig huske på, at FRP er mere højreorienteret end DF og SD, når det gælder økonomisk omfordeling. National identitet, der bedst kan beskrives som udtryk for nationalisme, er relativt høj hos DF i 2001 og 2005 men falder kraftigt ved de følgende valg. Hos SD er scoren svær at analysere, da der kun er et valg, men sammenlignet med DF i 2011 Side 23

25 så er den ca. dobbelt så høj. Det forklares muligvis med, at det er et område, hvor der er mest behov for at markere sig for et højrepopulistisk parti i de formative år og ikke så meget når partiets succes er blevet konsolideret. FRP placerer sig generelt lavt på denne variabel. Derimod placerer de sig højere på Traditionel Moral/Værdier ved alle valg sammenlignet med DF (der ved de tre første valg ligger på 0 og i 2011 på 0.29). SD har dog den højeste score på denne variabel. Med andre ord synes FRP og SD at have en mere konservativt syn på moral og værdier i hvert fald når det udtrykkes i deres respektive partiprogrammer. På højre- venstre skalaen er DF med undtagelse af 2007 en del mere højreorienteret, end både SD og FRP. Vi kan identificere den moderation som FRP har gennemgået (jf. afsnit 2.2) tydeligt, idet der er en nedadgående tendens over hele perioden. Her bør man dog forholde sig kritisk til de variable, der danner grundlag for den konstruktion MP anvender. Til sammenligning kan man kaste et kort blik på valgdata fra de tre lande: Her placerer godt 50% af respondenterne i hvert land partierne på yderste eller næste yderste plads til højre. Der er dog en lidt større andel respondenter, der placerer FRP på den yderste plads, hvilket indikerer, at man i Norge opfatter FRP som værende mere højreorienteret, end man opfatter DF og SD i henholdsvis Danmark og Sverige (Den Danske Valgundersøgelse, 2011; Den Norske Valgundersøgelse, 2009; Den Svenske Valgundersøgelse, 2006). På nogle områder kan man konkludere, at DF er mere højreorienteret end SD og FRP, mens FRP er mere højreorienteret på andre. Igen minder det os om, at en sådan skala i vælgernes forståelse varierer mellem lande og over tid (Van der Brug & Van Spanje, 2009). 2.5 Opsummering Generelt kan vi konkludere, at de tre partiers politiske fokus er forskelligt fra hinanden. Når vi sammenligner deres værdier i tabel 2.4, har DF og SD overordnet flest fællestræk, men data peger samtidig på, at SD er DF i en mere light udgave. Deres politik minder meget om DF s, men i forhold til de analyserede områder, så scorer de generelt lavere. Desuden synes de qua deres socialkonservative Side 24

26 selvopfattelse at lægge mere vægt på nationalisme og traditionelle værdier sammenlignet med DF i dag. FRP er generelt mere orienteret mod frihed og liberal økonomisk politik end kritik af multikulturalisme, og de har ligeledes mindre fokus på stram retspolitik sammenlignet med SD og DF. Der bør dog jf. eksemplerne i afsnit ikke herske tvivl om, at FRP fortsat er et indvandrerkritisk parti, der på mange områder deler politik med DF og SD. Side 25

27 Kapitel 3 Teori I følgende kapitel introduceres den anvendte teori og forskning; der argumenteres for hvilke dele, der er anvendelige i dette studie, og med afsæt i dette udledes en 9 hypoteser, der vil blive testet i analysen. Nogle af hypoteserne er kontekstuelle dvs. de indeholder forventninger til variationen mellem landene. Kapitlet starter med en kort afklaringen af specialets centrale begreb: Højrepopulisme. 3.1 Begrebsafklaring Højrepopulistisk et kort begrebsafklaring Hvilken betegnelse man bør anvende til at beskrive de partier, der analyseres i dette speciale, eksisterer der en del uenighed om i den videnskabelige litteratur (Lubbers, 2001). Cas Mudde (2007), der forsøger at skabe en samlet teori for partierne, anvender den overordnede betegnelse populist radical right parties men påpeger samtidig, at det er vigtigt at skelne mellem forskellige typer af populisme. Dette er årsagen til, han differentierer mellem blandt andet neoliberale populister (FRP) og radikale højrepopulister (DF/SD). Radikal skal i den sammenhæng forstås som en opposition til key features of liberal democracy (Mudde, 2007: 27). 7 I kapitel 2 hvor partiernes politik blev gennemgået, fandt vi umiddelbart ingen af disse karakteristika hos hverken DF eller SD (selvom SD dog har haft direkte anti- demokratiske tendenser tidligere). Man kan argumentere for, at begge partier har præsenteret politiske løsninger, der har været af radikal karakter (ud fra Muddes definition). I mellemtiden er det dog en smule uhensigtsmæssigt, at beskrive dem som værende radikale helt generelt. 7 Van der Brug et. al. foreslår den fælles betegnelse anti-immigration parties, da de mener, at dette i bund og grund er den ting partierne har tilfælles (Van der Brug & Fennema, 2007). Werts (2010) anvender extreme right wing parties. Side 26

28 Derfor benyttes højrepopulistiske partier som samlet betegnelse. På dansk er dette også den mest gængse terminologi. Populisme er her defineret som en politisk ideologi, der mobiliserer en folkelig politisk identitet, der står i opposition til den politiske elite. Populisme benytter sig med andre ord af en strategi, hvor man taler på vegne af folket (populus) i en kamp mod eliten - et karaktertræk alle tre partier besidder (Lykkeberg, 2008; Marsdal, 2008; Uvell & Carlsen, 2010). 8 I den følgende gennemgang af teori og hypoteser, vil der derfor kun blive refereret til partierne som højrepopulistiske, selvom de forskellige forfattere anvender hver deres terminologi. Nogle forfattere (se Mudde (2007) for en gennemgang) har yderligere beskrevet partierne som værende racistiske og fascistiske her følger vi Van der Brug at al. (2000) råd om, at denne type mærkater er upassende. 3.2 Teori Kort om det teoretiske landskab Teorier omkring højrepopulisme er ikke bare mange men også utrolig mangfoldige. Fænomenet er i årevis både blevet analyseret i en lang række studier, der dog har haft vidt forskellige metoder og konklusioner (Mudde, 2007). Fokus har også været meget forskelligt: Hvor nogle studier primært fokuserer på udbudssiden (dvs. partierne) og forsøger at forklare, hvordan de opnår succes (Pauwels, 2010; Rydgren, 2005; Vliegenthart et. al, 2012), mens andre retter fokus på efterspørgslen (vælgerne) og forsøger at forklare opbakningen til partierne ad denne vej (Ivartsflaten, 2008; Kessler & Freeman, 2005; Werts, 2010). Van der Brug & Fennema (2007) advarer i denne sammenhæng imod at fokusere for meget på partierne og deres politik, når det er vælgerne, man gerne vil konkludere noget omkring. 8 Definitionen adskiller sig lidt fra Mudde, der definerer populisme som en monist ideology og som en modsætning til pluralisme (Mudde, 2007: 151). Side 27

29 For at efterleve dette råd, anvendes der primært teori og forskning, der fokuserer på vælgerne, når der skal udledes hypoteser. Eftersom vælgerne er det centrale i opgaven, giver det mest mening, at anvende teori, der primært koncentrerer sig om deres adfærd og holdninger De anvendte teorier I det følgende gennemgås de hypoteser, der vil blive testet i analysen af de skandinaviske vælgere, samt den teori og forskning, disse er udeledt fra. Teorierne, der anvendes, beskæftiger sig med forskellige dimensioner af for vælgerperspektivet: Hvem vælgerne er rent demografisk, hvorfor de stemmer, som de gør. Hypoteserne bliver som sagt afprøvet over tid en faktor som er relativt overset i den eksisterende litteratur men der gøres ingen formodninger om selve udviklingen, idet der ikke er et teoretisk grundlag for dette (Werts, 2010: 8). Den første og mest centrale er Han Werts studie af højrepopulistiske vælgere i Europa mellem (Werts, 2010). Werts afhandling danner det primære teoretiske grundlag for dette speciale, idet hans studie er af nyere dato, og desuden er rigt på konklusioner vedrørende højrepopulistiske vælgeres holdninger. Der vil løbende blive suppleret og perspektiveret med anden forskning, der enten understøtter eller problematiserer Werts konklusioner, når de analyseres i en skandinavisk kontekst. Her er det centrale studie Bengtsson et al. s (2013) nyligt offentliggjorte forskningsprojekt, der analyserer vælgerne i Norden. Ved at sammenkoble disse to studier opnår vi et teoretisk fundament, der både 1) forholder sig deltaljeret til højrepopulistisk stemmeadfærd generelt og 2) tager den skandinaviske kontekst og de særlige karakteristika vælgerne her besidder i mente. Dette betyder essentielt, at vi kan i nogle tilfælde kan udlede kontekstuelle hypoteser, der inddrager forventninger til variationen mellem landene. Før gennemgangen af hypoteserne påbegyndes, vil der være en kort redegørelse af de to centrale studier, hvor deres styrker og svagheder i forhold til hinanden Side 28

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU NOTAT BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME De danske vælgere positionerer sig ud fra samme højre- venstre akse

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer.

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier nr.2_side_24-28.qxd 3-0-02 2:0 Side 24 Politik Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier Nypolitik. Nye politiske værdikonflikter om indvandring, retspolitik og miljø er afgørende som aldrig før

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Der er brug for mere idealisme i dansk politik

Der er brug for mere idealisme i dansk politik 20.08.09 Idealister efterlyses Notat fra Cevea, 25. september 2009 Cevea Teglværksgade 27, 2100 København Ø Tlf +45 2296 9949 ad@cevea.dk www.cevea.dk 3 ud af 4 danskere mener, der er brug for mere idealisme

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Samfundsfag C-B Kirstine Riiber

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Rød, blå eller lilla?

Rød, blå eller lilla? Rød, blå eller lilla? Carsten Jensen Institut for Statskundskab Dagsorden Lidt om de gode gamle dage Nye tider Partier i nye tider Socialdemokraterne og velfærdsstaten Social Spending as Pct. of GDP 15

Læs mere

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Sektioner Søg Menu GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Del: Budskabet i Socialdemokraternes integrationskampagne er et

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk HØJREPOPULISMENS IDEOLOGISKE OG MORALSKE

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag B Iben Helqvist

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010 C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Partiernes medlemstal 2010 AKTUEL GRAF Partiernes medlemstal 2010 Karina

Læs mere

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner

Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner Valgundersøgelsen 2005 Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner red. Jørgen Goul Andersen www.valg.aau.dk maj 2007 1 Kapitel 1. Samfundskonflikter,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere