Truer indvandring den sociale tillid i Danmark?
|
|
- Trine Bak
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Institut for Statskundskab Truer indvandring den sociale tillid i Danmark? Oplæg for Akademiet for talentfulde unge, 27. april 2017 Peter Thisted Dinesen Institut for Statskundskab Københavns Universitet ptd@ifs.ku.dk Dias 1
2 Plan Hvad er social tillid? Hvorfor er social tillid vigtig? Stoler folk på hinanden i Danmark? Hvor kommer tilliden fra? Er tilliden truet af indvandring i Danmark? Dias 2
3 Hvad er social tillid? Tillid til andre mennesker (ikke institutioner etc.) Afhænger af den information vi har om den anden: Tillid til folk vi har indgående kendskab til (familie, kolleger etc.). Tillid til den generaliserede anden vi ikke kender. Sidstnævnte benævnes ofte social tillid og har den største samfundsmæssige betydning Dias 3
4 Hvorfor er social tillid vigtig? Social tillid er vigtig i situationer, hvor vores adfærd afhænger af andre mennesker, som vi ikke kender. Mennesker er det man kalder conditional cooperators à vi vil gerne samarbejde, hvis vi stoler på, at andre gør det samme. Hvis vi stoler på andre, samarbejder vi derfor mere og det fører til en række udfald, som de fleste finder ønskelige: Bidrager til samarbejde om at løse kollektive problemer à velfungerende samfund og demokrati. Muliggør økonomiske transaktioner uden tredjeparter à økonomisk vækst. På individniveau er tillid også tæt forbundet med forskellige indikatorer på livskvalitet herunder lykke og et godt helbred (men svært at sige noget om årsag og virkning). Dias 4
5 Institut for Statskundskab Hvordan måles tillid? Mener du, at man kan stole på de fleste mennesker eller at man ikke kan være forsigtig nok, når man har med andre mennesker at gøre? A: Man kan ikke være forsigtig nok. B: Man kan stole på de fleste. Dias 5
6 Institut for Statskundskab Social tillid i Danmark - er vi specielle? Tillid til andre i 20 europæiske lande målt på en skala fra 0 og 10 Ja, vi ligger højt på tillidsranglisten! Kilde: Hooghe et al. (2009), Comparative Political Studies. Dias 6
7 Institut for Statskundskab Har danskerne altid været meget tillidsfulde? Andel der stoler på andre i udvalgte vestlige lande over tid Social trust Norway Denmark Great Britain Sweden United States France Year Kilde: Sønderskov & Dinesen (2014). Danish Exceptionalism: Explaining the Unique Increase in Social Trust over the Past 30 Years. European Sociological Review, Vol. 30(6), s Dias 7
8 Institut for Statskundskab Hvorfor er nogle samfund og individer karakteriseret ved højere tillid end andre? Kulturelle forskelle: Tilliden gives videre fra forældre til børn gennem socialisering tidligt i livet. Genetiske forskelle: Tilliden gives videre fra forældre til børn gennem genetisk transmission. Forudsiger stabilitet i tilliden Vores omgivelser giver anledning til erfaringer, som gør os mere/mindre tillidsfulde Samfundsinstitutioner Økonomisk ulighed Individuelle ressourcer: Uddannelse, indkomst. Erfaringer med andre mennesker i vores nærmiljø: hvor vi bor, arbejder eller går i skole à særligt interesse i effekten af eksponering for fok med anden etnisk baggrund Ændring af tilliden er mulig Dias 8
9 Institut for Statskundskab Hvorfor er tilliden steget i Danmark? Generationsudskiftning: Yngre og bedre uddannede generationer erstatter ældre og dårligere uddannede generationer Institutionel kvalitet: Danskernes tillid til samfundsinstitutioner er steget i samme periode og dette har haft en positiv indvirkning på tilliden til andre mennesker. Dias 9
10 Er den høje tillid truet af indvandring? To spørgsmål: Reagerer majoritetsbefolkningen ( de indfødte ) negativt på indvandringen og mister derfor tilliden til andre mennesker mere generelt? Holder indvandrere fast i værdier, som er uforenelige med majoritetsbefolkningens værdier og underminerer de hermed tilliden i samfundet? Dias 10
11 Institut for Statskundskab Indvandring og tillid i Danmark over tid Så stigende andel indvandrere hænger sammen med højere tillid? Kilde: Dinesen & Sønderskov (2012). Trust in a Time of Increasing Diversity. Scandinavian Political Studies, Vol. 35(4), s Dias 11
12 Institut for Statskundskab Indvandring og tillid i Danmark over tid (II) Kilde: Dinesen & Sønderskov (2012). Trust in a Time of Increasing Diversity. Scandinavian Political Studies, Vol. 35(4), s Dias 12
13 Institut for Statskundskab Kritik: Kommuneniveauet er alt for grovkornet Kommuner er meget store kontekstenheder à upræcist mål for den oplevede diversitet i nærmiljøet. Man kan bo i homogene nabolag i heterogene kommuner Ideelt: Tage udgangspunkt i den enkelte persons adresse og de mennesker, der bor omkring vedkommende i nærmiljøet. Dias 13
14 Institut for Statskundskab Etnisk diversitet i nærmiljøet og tilliden Der er en negativ effekt i nærmiljøet! Jo mere vi zoomer ud, jo svagere bliver effekten Kilde: Dinesen & Sønderskov (2015). Ethnic Diversity and Social Trust: Evidence from the Micro- Context. American Sociological Review, Vol. 80(3), Dias 14
15 Institut for Statskundskab Hvad med indvandrerne? Tager de (mis-)tilliden med sig fra deres hjemland eller tilpasser de sig til tillidsniveauet i deres nye land? Dias 15
16 Hænger (mis)tilliden ved? To perspektiver: Kultur: Tillid er noget vi lærer tidligt i livet fra vores forældre og som ikke siden ændrer sig nævneværdigt. Forudsigelse: Indvandrernes tillid forbliver stabil og fortsætter med at afspejle tillidsniveauet i hjemlandet selv efter flere generationer i det nye land. Erfaringer: Tillid formes til stadighed af de erfaringer vi gør os i de omgivelser, hvor vi befinder os. Forudsigelse: Erfaringer i destinationslandet medvirker til en tilpasning til tillidsniveauet blandt majoritetsbefolkningen i dette land. Dias 16
17 Tillid i forskellige lande 70 Andel der stoler på andre Kilde: World Value Survey, Wave 1-5 Dias 17
18 Tillid blandt immigranter og beboere i deres tidligere lande Immigranter i Nordeuropa Tyrkere (255) Polakker (224) Italienere (303) Beboere i hjemlandet (1,511) (5,294) (2,061) A.T.T. (S.E.) (0.154) (0.140) (0.120) Note: Tillid er målt på en skala, som går fra 0 (meget lav tillid) til 10 (Meget høj tillid). A.T.T. ( Average Treatment effect on the Treated ) udtrykker forskellen i tillid mellem mennesker, som har migreret, og beboere, som er blevet i hjemlandet. Antallet af observationer for begge grupper indenfor common support området i kursiv parentes. S.E. = Standard error. Alle forskelle er signifikante på niveau eller bedre. Kilde: Dinesen (2012). Does Generalized (Dis)Trust Travel? Political Psychology, vol. 33(4), s Dias 18
19 Tilliden blandt majoritetsbefolkningen og ikke-vestlige immigranter i Vesteuropæiske lande First Second generation immigrants 6Predicted value of trust Native trust 3.5 Predicted value of trust Native trust First generation immigrants Second generation immigrants Kilde: Dinesen & Hooghe (2010). When in Rome, Do as the Romans Do? International Migration Review, vol. 44(3), s Dias 19
20 Tillid blandt immigranter og danskere i Danmark Forældre Børn Etniske danskere Førstegenerations invandrere Andengenerations indvandrere Kilde: Dinesen. Undersøgelse af tillid blandt skolebørn og deres forældre i Danmark Dias 20
21 Hvorfor sker der en tilpasning? Institutionel retfærdighed: upartiskhed og ligelig behandling af alle uanset (etnisk) baggrund skaber tillid. Særligt vigtigt for (etniske) minoritetsgrupper Hvorfor tilpasser indvandrerne sig ikke fuldstændigt?: Transmission af tillid fra forældre til børn Dias 21
22 Konklusion Social tillid er tillid til mennesker vi ikke kender. Social tillid fremmer en række ønskværdige udfald og er således et gode, der bør værnes om og søgt opbygget. Tilliden i Danmark er steget markant de sidste 30 år og Danmark har i dag ét af verdens højeste tillidsniveauer. Indvandring udgør en begrænset trussel mod den høje tillid: Tilliden falder en smule i boligområder med flere indvandrere Indvandrere tager dog kun i begrænset omfang den lave tillid med fra deres hjemland à institutionel retfærdighed sikrer en tilpasning til det danske niveau. Dias 22
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereEducation and Ethnic Minorities in Denmark
Ph.D. Dissertation Education and Ethnic Minorities in Denmark by Bjørg Colding Aalborg University AMID, Academy for Migration Studies in Denmark AKF, Institute of Local Government Studies Denmark Chapter
Læs mereNationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018
RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening 2018 1 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere
Læs mereLighed fremmer tilliden for både rige og fattige
Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,
Læs mereFRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST
FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST To centrale spørgsmål Er der en sammenhæng mellem deltagelse i frivilligt arbejde og social tillid? I givet fald, hvilken
Læs mereDe rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande
De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de
Læs mereDANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE
DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 3 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ser sig selv som både danske og europæiske borgere og er generelt
Læs mereLivshistorien kan læses i hjertet.
Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt
Læs mereKommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk
Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk 2 Effektiviseringsgevinsterne, kort fortalt 1. Forbedret økonomisk styringskapacitet
Læs mereHvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?
Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni
Læs mereSURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER
Troels Fage Hedegaard Postdoc, Aalborg Universitet Institut for Statskundskab SURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER 1 Oversigt Hvem er jeg og hvorfor taler jeg i dag? Hvad vil jeg sige noget
Læs mereSociale relationers betydning for fysisk funktionsevne
Sociale relationers betydning for fysisk funktionsevne Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Medforfattere Rikke
Læs mereTillid til hinanden i nabolaget
i privatlivet i arbejdslivet Tillid til hinanden i nabolaget Mener du, at folk i dit nabolag generelt stoler på hinanden når de låner ting af hinanden, eller stoler de ikke på hinanden? 5% På Fyn svarer
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet
Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management
Læs mereNotat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit
Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide
Læs mereKombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Leif Jensen Forskningsservice
Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger Leif Jensen Forskningsservice >> Disposition Surveys- vs registerdata Hvorfor kombinere surveys og registerdata Nye forskningsmuligheder
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereDen danske lykke. Meik Wiking Direktør Institut for Lykkeforskning THE HAPPINESS RESEARCH INSTITUTE
Den danske lykke Meik Wiking Direktør Institut for Lykkeforskning THE HAPPINESS RESEARCH INSTITUTE Måling af lykke hvem, hvordan og hvorfor? Hvorfor klarer Danmark sig godt i lykkemålinger? Hvad er sammenhængen
Læs mereAnika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark
Anika Liversage Tyrkiske skilsmisser i Danmark I indgår opløsning Anika Liversage Seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd E-mail: ani@sfi.dk 1 Analysetilgang Arnetts begreber om
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European
Læs mereValgdeltagelsen ved kommunalvalg
Valgdeltagelsen ved kommunalvalg Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide? Yosef Bhatti Adjunkt, ph.d. Institut for Statskundskab Københavns Universitet yb@ifs.ku.dk www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/
Læs mereSundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mere26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereHvorfor stiger tilliden?
politica, 44. årg. nr. 1 2012, 87-110 Peter Thisted Dinesen og Kim Mannemar Sønderskov 1 Hvorfor stiger tilliden? I modsætning til tendensen i mange lande har Danmark i løbet af de seneste tre årtier oplevet
Læs mereØkonomiske og demokratiske konsekvenser av kommunalreformen i Danmark. /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk
Økonomiske og demokratiske konsekvenser av kommunalreformen i Danmark /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Disposition Min baggrund Den officielle nationale evaluering af reformen Reformens
Læs mereSocial arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund
Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Kristian Bernt Karlson Sociologisk Institut Københavns Universitet Dias 1 Indhold Social arv på dagsordenen Hvad ligger bag den sociale arv?
Læs mereAnalyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017
Analyse 3. december 217 Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge Af Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe-Isaksen, Rasmus Kornbek, Bjørn Tølbøll og Sebastian
Læs mereEuropean Social Survey. Introduktion til ESS
European Social Survey Den europæiske samfundsundersøgelse Introduktion til ESS Torben Fridberg National Coordinator tf@sfi.dk 1 Formål med ESS 1. At følge ændringer i de europæiske befolkningers holdninger,
Læs mereAnalyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1
Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har
Læs mereFordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser
Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE
Læs mereDivercities: Forskellighed som urban ressource. Hans Thor Andersen Ålborg Universitet
Divercities: Forskellighed som urban ressource Hans Thor Andersen Ålborg Universitet Divercities - rammerne Et 7. rammeprogram-projekt 4 årigt (2013 2017) 13 europæiske partnere Fokus på mangfoldighed
Læs merePreliminary list of publications by Danish researchers wholly or partly based on ESS European Social Survey data. October 2017
Preliminary list of publications by Danish researchers wholly or partly based on ESS European Social Survey data. October 2017 (Not included: Specialeopgaver and other theses worked out by students.) Albrechtsen,
Læs mereNÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.
NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere
Læs mereAktører II: Eliter. Erik Gahner Larsen. Offentlig politik
Aktører II: Eliter Erik Gahner Larsen Offentlig politik 1 / 30 Eksamen Arbejder på ekstra vejledning Intet er fastlagt endnu Dato for reeksamen Mandag den 27. februar Aflevering, hjemmeopgave kl. 12.00
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse
Direction générale de la Communication Direction C - Relations avec les citoyens UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard
Læs mereLivskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm
18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs merePersoner med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Læs mereAnalyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system
Læs merePublic Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA
Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA 2 Program: 1. Begreber: Performance og PSM 2. Hvorfor skulle der være en sammenhæng? 3. Kan sammenhængen
Læs mereVirkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer
Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of
Læs mereDine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018
Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed September 2018 Opsummering OPSUMMERING 7 Opsummering Globalt vil én ud af fire personer i løbet af deres liv opleve alvorlige psykiske problemer såsom depressioner
Læs mereAKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder
CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration
Læs mereOp mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme
FREMTIDSSTUDIET 201 KAPITEL 9 - OP MOD 120.000 ENSOMME MELLEM 0 OG 89 ÅR Andelen af ensomme er højst blandt den yngste aldersgruppe, de 0-9-årige, efterfulgt af den ældste aldersgruppe, de 80-89-årige
Læs mereSocial bæredygtighed. Hvad er det? Arbejder vi allerede med det? Og kan vi få mere af det?
Social bæredygtighed Hvad er det? Arbejder vi allerede med det? Og kan vi få mere af det? Om projektet Formål: At tilvejebringe et vidensbaseret og praktisk grundlag for at sikre, at den sociale bæredygtighed
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereMobilitet på tværs af generationer
Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres
Læs mereOvervægtige småbørn i den primære sundhedssektor
Overvægtige småbørn i den primære sundhedssektor Kia Ditlevsen & Annemette Nielsen Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi (IFRO) Københavns Universitet Dias 1 Baggrund Dias 2 Baggrund Førskolebørn 3-5
Læs mereDe centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling
De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK PRODUCTIVITY IN DANISH FIRMS Mark Strøm Kristoffersen, Sune Malthe-Thagaard og Morten Spange 13. januar 218 Views and conclusions expressed are those of the author and do not necessarily
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereNordisk perfektion i en ustabil omverden
Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereDen danske velfærdsstat og de nye medborgere: Bakker indvandrere op om velfærdsstatens centrale værdier?
Den danske velfærdsstat og de nye medborgere: Bakker indvandrere op om velfærdsstatens centrale værdier? Karen N. Breidahl, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, knb@dps.aau.dk Paper præsenteret
Læs mereWorkshop: EU og EU s rolle i verden
Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereForvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab
Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus
Læs mereBliver man født til at falde i
Bliver man født til at falde i? Claus Thustrup Kreiner Søren Leth-Petersen Louise Willerslev-Olsen Økonomisk Institut Københavns Universitet Spørgsmål Hvorfor kommer nogle personer i økonomiske vanskeligheder
Læs mereThe Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU
The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU hh@geo.ku.dk Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University
Læs mereSl. No. Title Volume
GLOBAL LIBRARY Updated List of Print Journals & Law Reports Back Volume Sl. No. Title Volume 1 AALL Spectrum V15-V17 2 Academy of Management Journal V54-V56 3 ACTS: Indiana 1973, 1987-2000 4 Administrative
Læs mereMultipel Korrespondance Analyse
Multipel Korrespondance Analyse Morten Frederiksen Geometrisk data analyse Jean-Paul Benzécri: Efter Tekst Data! Geometrisk data analyse som redskab til Data-literacy Modellen skal tilpasses data ikke
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereKognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion
Kognitiv funktion og demografiske faktorer Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund aldring Kognitiv funktion Specifikke kognitive funktioner: Opmærksomhed, koncentration,hukommelse
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereHvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?
Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med
Læs mere8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB. Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech
8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER Mens antallet af flygtninge på integrationsydelsen falder, stiger andelen i
Læs mereVTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)
VTV Velfærds Teknologi Vurdering (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) Formål med VTV At sikre en systematisk og kvalificeret vurdering af teknologiers virkning, omkostninger,
Læs mereHeldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012
Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige
Læs mereERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE
ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE PROGRAM Baggrund for forsøgsprogrammet! Hvad ved vi om betydning af ekstra undervisningstid? Forsøg på 4. klassetrin! Indsatserne!
Læs mereGreat Place to Work. Udvikling og brug af spørgeskemaer til måling og udvikling af arbejdspladskulturen
Great Place to Work Udvikling og brug af spørgeskemaer til måling og udvikling af arbejdspladskulturen Ditte Vigsø Great Place to Work 2. december 2014 De næste 45 min. Om Great Place to Work Et fast koncept
Læs mereDet danske pensionssystem i fugleperspektiv
Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:
Læs mereTilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet
Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år
Læs mereSOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN
Specialkonsulent Anette Schulz Videncenter for Sundhedsfremme SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN 30. oktober 2012 NTS-Centeret Formålet med oplægget 2 At skærpe koordinatorernes indsigt i hvilke
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereDANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET
. april 0 DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning + 0 0 ksk@thinkeuropa.dk RESUME: At være skeptisk over for EU-samarbejdet er ikke ensbetydende
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereForandringer og psykologi
DSR Kreds Midtjylland Temadag for arbejdsmiljørepræsentanter 18. juni 2014 Erhvervspsykolog Ejnar Bryld www.ejnar-bryld.dk Forandringer og psykologi Hvilken psykologi er på spil i forandringsprocesser
Læs mereTAGER DE TILLIDEN MED? UDENLANDSSVENSKERES SOCIALE TILLID
Tager de tilliden med? Udenlandssvenskeres sociale tillid TAGER DE TILLIDEN MED? UDENLANDSSVENSKERES SOCIALE TILLID PETER THISTED DINESEN T illiden til mennesker man ikke kender ofte benævnt social tillid
Læs mereUddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen
Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning
Læs mereAnalyse. Udviklingen af politisk tillid i regionerne. 14. november Af Julie Hassing Nielsen og Philip Henriks
Analyse 14. november 217 Udviklingen af politisk tillid i regionerne 28-217 Af Julie Hassing Nielsen og Philip Henriks Hvordan har udviklingen været i politisk tillid i perioden 28-217, og hvordan fordeler
Læs mereVoksende ulighed i Danmark?
Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling
Læs mereKommunikation og konflikthåndtering
Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det
Læs mereUndersøgelsesdesign - Det Gode Liv
12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber
Læs mereStandardforside til projekter og specialer
Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus,
Læs mereGodkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts Djøf Privats fokusområder
DJØF PRIVAT Godkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts 2018 Djøf Privats fokusområder 2018-2020 Danmark oplever i disse år en markant vækst, og der er stor efterspørgsel efter akademisk arbejdskraft
Læs mereUdviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi
Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og
Læs mereTilliden til politiet i Danmark 2010
Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.
Læs mere2015 EDELMAN TRUST BAROMETER DANSKE OG GLOBALE RESULTATER 11. MARTS 2015
2015 EDELMAN TRUST BAROMETER DANSKE OG GLOBALE RESULTATER 11. MARTS 2015 VELKOMMEN ANNE BIRKELUND, DANSK ERHVERV DAGENS AGENDA 17.00 Ankomst og velkomst / Anne Birkelund, Dansk Erhverv 17.10 Trust Barometer
Læs mereTo the reader: Information regarding this document
To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears
Læs mereBetydningen af etnisk diversitet for politiske holdninger
Betydningen af etnisk diversitet for politiske holdninger Projektbeskrivelse Oversigt over projektbeskrivelsen: 1. Indledning 2. Teoretiske argumenter og hypoteser 3. Metode- og dataovervejelser 4. Delprojekter
Læs mereWorkshop. Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet.
Workshop Værktøjskasse hvordan kan man arbejde med sygefravær? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet. Workshop Hvordan jeres arbejdsplads på
Læs mereLangtidsledighed og initiativer
Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed Ledighedens anatomi Konsekvenser af langtidsledighed Danmark og langtidsledighed Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Læs mereBrugerundersøgelsen 2014
Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering
Læs mereUdvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber
Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber 1 KONFERENCEN: SOCIAL RESILIENS UDVIKLING AF GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER I FÆLLESSKABER MELLEM BØRN OG UNGE 3. OKTOBER, 2017 HANS
Læs mereDe nye ældre og de svageste ældre
De nye ældre og de svageste ældre hvilke behov skal morgendagens ældrepleje møde og hvordan går det med at møde behovene for plejeboligbeboerne i dag? Praktikernetværket Tine Rostgaard Centre for Comparative
Læs mereEtniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed
Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereHvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?
Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mere