Kvalitetsrapport Det samlede skolevæsen

Transkript

1 2012 Kvalitetsrapport Det samlede skolevæsen Skoleafdelingen Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune

2 Kvalitetsrapport i Ikast-Brande Kommune 5 1. Indledning 5 2. Fakta om skolevæsenet 7 3. Ikast-Brande Kommunes vision 2016 samt Børne- og ungepolitikken Anonymitet 9 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport 9 6. Baggrund for kvalitet i undervisningen og vurdering af skolernes faglige niveau 9 7. Ansvar og opgaver Tidsplan Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Forudsætninger for talmaterialet Rammebetingelse undervisningsdel Elevtal i skoleåret i Ikast-Brande Kommune pr. 5. september Klassetal i skoleåret i Ikast-Brande Kommune 14 pr. 5. september Antal elever pr. klasse pr. 5. september Undervisning i dansk som andetsprog Timer til specialpædagogisk bistand på de enkelte skoler Specialpædagogisk bistand eksterne og kommunale tilbud samt oplysninger og om klager Specialundervisning visiterede elever ved starten af skoleåret Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i almenklasser, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i specialklasser og ved enkeltintegrerede elever, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i modtageklasser Elevfravær 1. august juni Nøgletal omkring undervisning Udgifter på undervisning og it-ressourcer Redegørelser - udviklingszoner undervisningsdel Gennemførte timer Redegørelse for forhold i forbindelse med aflysninger samt ledelsesmæssige dispositioner: Lærere med linjefag eller tilsvarende Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner i forbindelse med kompetenceudvikling: Midler til efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærere Resultater - undervisningsdel 29 2

3 Standpunktskarakterer 9. årgang Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de obligatoriske fag og discipliner Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de skriftlige og mundtlige 30 udtræksfag Sammenlignende informationer om skolernes karakterer gennemsnit over en årrække Standpunktskarakterer årgang Afgangsprøver - skriftlige og mundtlige årgang Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvens fra 10. årgang Udviklingen i elevtallet i folkeskolernes overbygning Vurdering af nationale testresultater Vurdering af læsetestene på udvalgte årgange Vurdering af skolernes faglige niveau Vurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen 40 Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange: 40 Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen: 42 Udvikling af læringsmiljøer i mellemtrinnet: 42 Udvikling af læringsmiljøer for overbygningsklasserne: 42 Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv: 43 Kompetenceudvikling: 43 Styrker: 44 Svagheder: Rammebetingelser og redegørelser - fritidsdel - SFO Fordeling af børn i hhv. SFO 1, 2 og Procentvis fordeling af børn i SFO 1 (1432 børn) Procentvis fordeling af børn i SFO 2 (375 børn) Procentvis fordeling af børn i SFO 3 4. årgang (275 børn) Procentvis fordeling af børn i SFO 3 5. årgang (125 børn) Specialgrupper i SFO Det ugentlige antal timer i SFO 1 - normalgrupper, SFO2 og SFO3 - normalgrupper og specialgrupper pr. barn Personalets sammensætning - normalgrupper og specialgrupper Midler til efteruddannelse af personale Aftenklubber Indsatsområder SFO Perspektiver: Pædagogiske processer kommunalt Vision 1: IBK er på forkant med at udvikle tilbud, der retter sig mod børn og unge Vision 2: Skolerne er veldrevne virksomheder med synlig ledelse og veluddannede lærere, hvis engagement bærer skolens hverdag. Skolerne arbejder med mål og pædagogiske evalueringer ud fra de landsdækkende standarder og kommunalpolitiske mål og værdier Vision 3:Skolen er en vigtig kulturbærer i børnenes og de unges opvækst og sundhed, motion, trivsel, fællesskab og sammenhængskraft er en integreret del af skolelivet Vision 4: Alle unge, der forlader skolen, er fagligt velfunderede og har lyst til at søge videre læring og uddannelse. De gennemfører en ungdomsuddannelse. 59 3

4 15.5 Vision 5: Skolen fremhæves af forældrene på grund af rammer og kvalitet i indholdet som et aktiv i IBK s satsning som bosætningskommune Vision 6: Børn og unge får identitet og selvværd gennem samspil med andre børn og med engagerede forældre og andre voksne. Der er rummelighed og inklusion, hvor børn og unge kommer, således at ingen marginaliseres eller udelukkes Vision 7: Forældrene varetager opgaven som primært ansvarlige for børnene, som har et medansvar for at forvalte deres evner og muligheder i tilværelsen. Deres egne forslag og idéer til et godt børne- og ungeliv inddrages og tages seriøst Vision 8: Ungdomsskolen: undervisning og klub Ungdomsskolen er en kvalitativ ramme for de unges fritid, hvor ungdomskulturerne mødes på tværs. 61 Ungdomsskolen er koordinator for den sociale indsats i samspil med SSP. Ungdomsskolen har undervisningstilbud og klubtilbud i alle større byer Vision 9: Skolernes SFO er understøtter miljøerne for børns læring og trivsel Skolebestyrelsernes udtalelser 62 Blåhøj Skole og Dalgasskolen: 62 Bording Skole: 62 Ejstrupholm Skole: 63 Engesvang Skole: 64 Hyldgårdsskolen: 64 Isenvad Skole/ Ikast Vestre Skole: 65 Ikast Nordre Skole: 65 Nørre Snede Skole: 66 Præstelundskolen: 67 Ikast Østre Skole: 68 Ikast-Brandes Ungdomscenter: Lokal MED - udvalgenes udtalelser 72 Isenvad 72 Præstelundskolen Sektor- MED udtalelse Handlingsplan - de enkelte skoler 74 Iværksatte handlinger 74 Blåhøj Skole: 74 Dalgasskolen 74 Bording Skole: 75 Ejstrupholm Skole: 76 Engesvang Skole: 76 Hyldgårdsskolen: 79 Isenvad Skole: 81 Ikast Nordre skole: 82 Nørre Snede Skole: 85 Præstelundskolen: 86 Ikast Vestre Skole: 86 Ikast Østre Skole: 88 Ikast-Brandes Ungdoms Center: Ikast-Brande Kommunale Ungdomsskole sæson Antal tilmeldte unge fordelt på alder Antal tilmeldte unge fordelt efter geografi 92 4

5 19. Iværksatte handlinger på baggrund af anbefalinger i kvalitetsrapporten - det kommunale skolevæsen Inklusionsprojektet Inklusion i skolen : Ungeområdet: Udvalgte tiltag, der støtter elevernes læring og motivation: SFO: Opfølgning på baggrund af kvalitetsrapporten 2011/ det kommunale skolevæsen 97 Kvalitetsrapport i Ikast-Brande Kommune Denne rapport er den sjette udgave af en kvalitetsrapport for Ikast-Brandes Kommunes skoler. Udgaven er også i denne generation udvidet med oplysninger om SFO således, at der i rapporten findes oplysninger, der går ud over bekendtgørelsens krav. Kvalitetsrapporten indeholder en sammenskrivning af udvalgte data for skoler, SFO og ungdomsskolen samt vurderinger fra ledelser og skolebestyrelsernes udtalelser til rapporterne. For indsigt i detaljer omkring vurderinger og redegørelser for den enkelte skole og SFO henvises til hver enkelt skoles kvalitetsrapport, der kan læses på skolernes hjemmesider efter den politiske behandling og godkendelse i Byrådet. 1. Indledning Jf. 40a, stk. 5, i lov om folkeskolen og jf. bekendtgørelse nr. 162 af 22/02/2007 er formålet med skolernes og skoleafdelingens årlige kvalitetsrapport at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage ansvaret for kommunens skoler. Kvalitetsrapporten er et værktøj, som skal give et grundlag for kommunalbestyrelsen til at tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om opfølgning. 5

6 Desuden skal kvalitetsrapporten sikre dokumentation, bidrage til at skabe åbenhed og fremme dialogen mellem kommunens politikere, skoleafdelingen og kommunens skoler om evaluering og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten er et redskab, der giver kommunens forældre og elever i folkeskolen og andre interessenter mulighed for at få indsigt i det faglige niveau på kommunens skoler og indsigt i kommunalbestyrelsens arbejde med kvalitetsudvikling i skolevæsenet. Der har gennem en årrække vist sig et mønster i de gængse nøgletal, og vi vil derfor i denne udgave rette fokus mod nøgletal indenfor områder, der har politisk og landsdækkende opmærksomhed: undervisningsprocenter, elevfravær, aflyste timer, karakterer, nationale test herunder læsning samt overgangsfrekvenser. Desuden vil vi relatere de aktuelle nøgletal til skoleårets kommunale indsatsområder: På udvalgte områder defineres nye nøgletal, der kan belyse og understøtte udviklingen af pædagogiske tiltag indenfor følgende: Inklusionsprojektet: Økonomisk decentralisering PPR/AKT ændrede opgaver i forhold til at understøtte etableringen af inkluderende læringsmiljøer Inkluderende skolekultur Kompetenceudvikling medarbejdere uddannes på diplomniveau via rotationsprojekter Visitationsprocedurer i et inkluderende perspektiv Ledelse af inkluderende organisationer Ungeområdet: Udvikling af læringsmiljøer for overbygningsklasserne Fokus på 95 % s målsætningen om gennemførelse af en ungdomsuddannelse herunder Fokus på elever, der starter på en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen, men som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse Tidlig fokus på elever, som skolerne forudser får problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse Udvalgte tiltag, der støtter elevernes læring og motivation: Læsning i alle fag og på alle klassetrin Entreprenørskabsskolen PALS 6

7 LP Samarbejdet mellem skole og SFO SFO: Fritidstilbuddenes organisering og indhold I et samarbejde mellem medarbejdere, skolebestyrelse samt ledelse, har skolerne i Ikast-Brande Kommune på grundlag af skabelon og kendte nøgletal udarbejdet den enkelte skoles årlige kvalitetsrapport. Skoleafdelingen har efterfølgende udarbejdet kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen, hvori indgår en beskrivelse og vurdering af det faglige niveau i Ikast-Brande Kommunes skolevæsen. Vurderingen af det faglige niveau baseres på oplysninger om rammebetingelser, redegørelser, pædagogiske processer og resultater. I skoler og SFO har man desuden drøftet, hvad man tilskriver kvalitet i undervisningen, hvordan det faglige niveau vurderes og hvilke tegn, der viser, at man er på vej mod den ønskede kvalitet. Afsnittet om Ikast-Brande kommunale Ungdomsskole er lavet på grundlag af "Beretning om sæsonen 2011/2012", der kan læses i den fulde ordlyd på ungdomsskolens hjemmeside. På Ikast-Brande Kommunes byrådsmøde d. 26. marts 2007 godkendte Byrådet skoleafdelingens forslag til kommissorium for kvalitetsrapporterne. Generation 6 af kvalitetsrapporten er udvidet med en mere omfattende beskrivelse af SFO og dele af årsberetningen fra Ikast-Brande kommunale Ungdomsskole. Lederforum ønsker således, at skolernes årlige kvalitetsrapport også afspejler centrale nøgletal omkring børnenes fritidsdel i SFO og de unges anvendelse af fritidstilbuddet i ungdomsskolen. Kvalitetsrapporten tilvejebringer dokumentation, evaluering og beskriver kvalitetsudviklingen for det samlede skolevæsen i Ikast-Brande Kommune for skoleåret samt redegør for planlagte tiltag, der igangsættes i skoleåret Fakta om skolevæsenet Blåhøj skole Bording skole Dalgasskolen Ejstrupholm skole: 0.-6 klasse. Fællesledelse med Dalgasskolen SFO på skolen integreret med børnehaven i Blåhøj klasse 1 specialklasse SFO klasse. Fællesledelse med Blåhøj skole. Skolelederen er leder af såvel Blåhøj skole som Dalgasskolen. Specialklasser og hold SFO - SFO specialgruppe klasse 7

8 Specialklasser samt 1 modtageklasse SFO - SFO specialhold Engesvang skole Hyldgårdsskolen Isenvad skole klasse SFO klasse SFO klasse SFO integreret med børnehaven i Isenvad 10. klasse IUC Samlet skoletilbud for 10. årgang i Ikast-Brande Kommune Nordre skole Nørre-Snede skole: klasse Specialklasser (generelle indlæringsvanskeligheder) Specialklasser (middelsvære generelle indlæringsvanskeligheder) Specialhold SFO - SFO specialgruppe klasse Specialklasser blandede målgrupper SFO - SFO specialhold Præstelundskolen Vestre skole Østre skole klasse Specialklasse for de ældste elever og en modtageklasse Overbygningsskole for Dalgasskolen og Blåhøj skole SFO klasse Modtageklasse for 2- sprogede elever uden danskkundskaber Overbygningsskole for Isenvad skole, SFO 0-9. klasse Specialklasser (ADHD og læseklasse) Specialhold i indskolingen og på mellemtrin SFO 3. Ikast-Brande Kommunes vision 2016 samt Børne- og ungepolitikken. Ikast-Brande Kommunes kvalitetsrapport er udarbejdet således, at den er et redskab, der gennem en proces støtter skolernes og skoleafdelingens arbejde med Byrådets politiske visioner og målene i Børne- og ungepolitikken indenfor politikområdet Børn og Unge 6-18 år. Nogle af de politiske visioner, samt målsætninger og resultatmål, arbejdes der med i afsnittet vedr. de pædagogiske principper, mens andre implicit indgår i nøgletallene og redegørelserne. 8

9 Resultatmålene i Vision 2016 indgår som delelementer i indsatsområderne indenfor det kommunale skolevæsen. Skolerne og det samlede skolevæsen har desuden arbejdet med tiltag, der understøtter resultaterne fra de tidligere kvalitetsrapporter. 4. Anonymitet I kvalitetsrapporten redegøres for en vurdering af dele af elevgruppen set i forhold til hele elevgruppen. Her tænkes på tosprogede elever, på elever med særlige behov integreret i folkeskolen samt på børn, der går i specialklasse. Arbejdsgruppen bag udarbejdelse af skabelonen til kvalitetsrapporten har pga. sikkerhed for anonymitet valgt, at denne besvarelse udelukkende findes i kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen, og dermed ikke fremgår i den enkelte skoles kvalitetsrapport. 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport I følge folkeskoleloven 40a stk. 2 skal Byrådet tage stilling til kvalitetsrapporten og til opfølgning på denne. Opfølgningen sker på baggrund af den enkelte skoles og skolevæsenets beskrivelse af de pædagogiske processer og redegørelser samt de opstillede mål med udgangspunkt i de politiske visioner og Børneog Ungepolitikken for Ikast-Brande Kommune. Desuden har Skoleafdelingen ført opfølgning og tilsyn ved 2 årlige teamsamtaler med skolernes ledelser. Hvis Byrådet skønner, at der skal iværksættes flere/andre tiltag, end dem skolen selv har anbefalet, udarbejder skole og skoleafdeling i fællesskab, på foranledning af kommunalbestyrelsen, en handlingsplan for skolen. Handlingsplanen skal behandles på et Byrådsmøde senest den 1. marts. Skolebestyrelsen skal inden da udtale sig til handlingsplanen. Skolebestyrelsens udtalelse skal indgå i Byrådets behandling. 6. Baggrund for kvalitet i undervisningen og vurdering af skolernes faglige niveau I skolernes drøftelse af, hvilke områder, der kan støtte tilskrivning af kvaliteten i undervisningen og støtte vurderingen af det faglige niveau, kan følgende indgå: Skolens arbejde med at udvikle læringsmiljøer herunder skolernes måder at inkludere og differentiere på Arbejdet med elevplaner Arbejdet med sociale og personlige kompetencer Resultater af karakterer og tests 9

10 Skolens evalueringskultur Teamsamarbejdet Overgangsfrekvenser Resultater af trivselsundersøgelser Lærernes kompetencer - herunder linjefag og større kurser I Ikast-Brande Kommune bestemmes begrebet kvalitet ud fra følgende Kvalitet kan ikke beskrives, men tilskrives Kvalitet er måden noget er godt på i en bestemt sammenhæng Kvalitet måles ikke, men skabes 7. Ansvar og opgaver Jævnfør folkeskoleloven har Byrådet ansvaret for det kommunale tilsyn med kommunens skoler. I forbindelse med udarbejdelsen af Ikast-Brande Kommunes kvalitetsrapport udmønter ansvaret sig i: At træffe nærmere beslutning om indhold og udformning af rapporten At sikre en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen At tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om eventuel opfølgning Det kommunale tilsyn med skolerne tilvejebringes ved skoleafdelingens to årlige teamsamtaler med skolernes ledelser. Skoleafdelingens ansvar og opgaver i forbindelse med kvalitetsrapporten er At skabe sammenhæng mellem kvalitetsrapporten og styring af kommunens skolevæsen, herunder kommunens politiske visioner samt Børne- og ungepolitikken At tilrettelægge den politiske og administrative proces samt støtte dialogen i mellem parterne At udarbejde skabelon samt vejledning til skolernes kvalitetsrapporter At udarbejde Ikast-Brande Kommunes samlede kvalitetsrapport At få overblik over nøgletal, definere områderne og udpege relevante indikatorer At udarbejde en vurdering af kommunens faglige niveau på skoleområdet Det er skolelederens ansvar, at der i forbindelse med kvalitetsrapporten etableres dialog med medarbejdere og skolebestyrelsen. Skolelederen frembringer nøgletal, beskriver og vurderer redegørelser, resultater og pædagogiske processer. 10

11 8. Tidsplan Tidsplan for kvalitetsrapporten august 2012 Lederforum behandler skoleafdelingens forslag til skabelon Samling af kommunale nøgletal udleveres uge 32 Fredag den 31. august Der er inviteret via Notes. Skoleleder og SFO-leder Workshop: Kvalitetsrapport 11/12 En skoleleder eller viceleder samt SFO-leder Skabelonen i Activity åbnes: Hold 1: kl Hold 2: kl august 24. september 2012 Skolerne/SFO udarbejder kvalitetsrapporterne Indsamler oplysninger og datamateriale 24. september oktober 2012 Skolebestyrelserne udtaler sig til skolernes/sfo's kvalitetsrapporter oktober 2012 Skolerne/SFO afleverer kvalitetsrapporterne til Skoleafdelingen 12. oktober 5. november 2015 Skoleafdelingen udarbejder den samlede kvalitetsrapport for skolevæsenet Oktober - November 2012 Skoleafdelingen gennemfører teamledelsessamtaler på skolerne/sfo, hvor bl.a. den enkelte skole/sfo's kvalitetsrapport drøftes. 20. november Møde i lederforum. Skoleafdelingen præsenterer kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen Fælles korrekturlæsning. 5. december 2012 Kvalitetsrapporterne behandles på Børne- og Undervisningsudvalgets møde. 17. december 2012 Kvalitetsrapporten behandles på Byrådsmøde Byrådet tager stilling til kvalitetsrapporten og beslutter sig for opfølgning. Byrådet tager stilling til om der skal iværksættes yderligere tiltag og udarbejdes handlingsplan på en eller flere af skolerne 1. januar 2013 Skolevæsenets samlede kvalitetsrapport, skolebestyrelsernes udtalelser, og de enkelte skolers kvalitetsrapporter offentliggøres på kommunens og skolernes hjemmesider 17. december januar 2013 Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der skal iværksættes flere/andre tiltag, end dem skolen selv har anbefalet, udarbejder skole og Skoleafdeling i fællesskab på foranledning af kommunalbestyrelsen en handlingsplan for skolen 31. januar februar 2013 Skolebestyrelsen udtaler sig til handlingsplanen, som er udarbejdet på kommunalbestyrelsens foranledning Februar 2013 (senest 31. marts) Maj 2013 Evt. handlingsplan for en eller flere skoler behandles i Børne- og Undervisningsudvalget Evt. handlingsplan for en eller flere skoler behandles i Byrådet Lederforum aftaler rammer og indhold i forhold kvalitetsrapporten

12 9. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling I et samarbejde mellem skolerne, det administrative niveau og det politiske niveau, beskrives og sikres kvaliteten på skolerne. Den årlige kvalitetsrapport, teamudviklingssamtaler med skolernes ledelser og den dialogbaserede aftalestyring danner fundamentet for den løbende dialog om skolernes kvalitetsniveau samt udvikling. Jf. 8 i bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter i folkeskolen skal disse indeholde relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder og andre aktuelle projekter m.m. til udviklingen af undervisningen og dens kvalitet. 10. Forudsætninger for talmaterialet I bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter angives obligatoriske nøgletal, som skal indgå i rapporten. Flere formuleringer i bekendtgørelsen vedr. nøgletal har flere tolkningsmuligheder. F.eks. stilles der krav om, at der skal indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, om der her er tale om nettoudgifter eller bruttoudgifter. I forbindelse med hver tabel i kvalitetsrapporten fremgår, hvordan nøgletallene er sammensat. Ovenstående medfører, at man kan sammenligne skoler inden for Ikast-Brande Kommune, hvorimod man ved sammenligning med andre kommuner skal være opmærksom, at de kan have valgt andre forudsætninger for deres talmateriale. Talmaterialet for SFO dækker kalenderåret SFO har en normering, som følger og opgøres i kalenderår, derfor er talmaterialet vedr. SFO baseret på den forventede årsnorm for den pågældende SFO. Årsnormen afspejler således det faktiske børnetal i SFO-en til og med juli måned 2012 og det forventede børnetal for resten af Alle gennemsnit er vægtede gennemsnit dvs., at der i tallet, som angiver det kommunale gennemsnit, er taget højde for mængdernes forskellige størrelser. 11. Rammebetingelse undervisningsdel Talmaterialet i kvalitetsrapporten for er udarbejdet for år 6 i et harmoniseret skolevæsen. Skoler og SFO'er er som udgangspunkt tildelt timer og rammebeløb ud fra en fælles kommunal vedtaget normeringsmodel. Nedenstående rammebetingelser viser de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet. 12

13 11.1 Elevtal i skoleåret i Ikast-Brande Kommune pr. 5. september 2011 Tabel 1: Elever i egne skoler Elevtal I alt 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Ikast-Brande Kommune 4891 (4889) Blåhøj Bording Dalgasskolen Ejstrupholm Engesvang Hyldgård Isenvad IUC Nordre Nørre-Snede Præstelund Vestre Østre Tallet i parentes angiver det tilsvarende nøgletal for skoleåret Gennemsnittet for folkeskolerne i Ikast-Brande Kommune var 369,92 elever i 2008, 369,23 elever i 2009, 364,87 elever i 2010 samt 377,30 elever i Det gennemsnitlige elevtal på folkeskolerne er således stigende i IBK. Nedenstående tabel viser, hvor mange børn, der er i kommunens "kommunale specialklasserækker" Tabel 2: Elever i kommunale specialklasser Elevtal I alt kl kl kl. Ikast-Brande Kommune 142 (131) Bording 6 6 Dalgasskolen Ejstrupholm Nordre Nørre-Snede Præstelund Østre Tre skoler i Ikast-Brande Kommune har tilknyttet kommunale modtageklasser. Børn, der kommer til Danmark uden nogle danske sprogkundskaber, placeres i disse klasser. Dog starter børn i alderen 6-9 år i almenklasse med tilknyttede støttetimer. 13

14 Tabel 4: Elever i kommunale modtageklasser Elevtal I alt Ikast-Brande Kommune 28 (25) Ejstrupholm 10 Præstelund 4 Vestre Klassetal i skoleåret i Ikast-Brande Kommune pr. 5. september 2011 Tabel 4: Klassetal - almenklasser: I alt 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Ikast-Brande Kommune (234) Blåhøj Bording Dalgasskolen Ejstrupholm Engesvang Hyldgård Isenvad IUC 8 8 Nordre Nørre - Snede Præstelund Vestre Østre Tabel 5: Specialklasser: Årgang I alt kl kl kl. Anden klassesammensætning Ikast-Brande Kommune (21) Bording Dalgasskolen Ejstrupholm Nordre Nørre-Snede Præstelund Østre Elevgruppen i en specialklasse strækker sig ofte over flere årgange 14

15 Tabel 6: Modtageklasser: Klasser I alt Ikast-Brande Kommune 4 (3) Ejstrupholm 1 Præstelund 1 Vestre Antal elever pr. klasse pr. 5. september 2011 Tabellen viser de enkelte skolers klassekvotient samt en gennemsnitlig klassekvotient for hele Ikast- Brande Kommune. Tabel 7: Antal elever pr. klasse Elever/ klasser Almenklasser Specialklasser Modtageklasser Ikast-Brande Kommune 20,90 (20,18) Blåhøj 13,6 Bording 20,8 6,0 Dalgasskolen 23,9 6,0 Ejstrupholm 16,7 7,0 10,0 Engesvang 18,2 Hyldgård 22,3 Isenvad 16,1 IUC 17,8 Nordre 18,1 6,0 Nørre-Snede 19,0 6,0 Præstelund 22,3 6,0 4,0 Vestre 22,3 7,0 Østre 23,0 8,0 15

16 11.4 Undervisning i dansk som andetsprog Dansk, som andetsprog, gives til elever af anden etnisk herkomst end dansk. Undervisningen skal indgå i alle fag på alle klassetrin og kan foregå på hold, i klassen eller med enkelte elever. Der er udarbejdet Fælles Mål i faget dansk som andetsprog. I Ikast-Brande Kommune er andelen af tosprogede elever 8,7 %. På landsplan er andelen af tosprogede omkring 10 % Tabel 8: Antal tosprogede Antal timer afsat til opgaven pr. år Ikast-Brande Kommune (434) Blåhøj 2 15 Bording 6 60 Dalgasskolen Ejstrupholm (600 timer til MT) Engesvang 5 45 Hyldgård Isenvad 1 0 IUC Nordre Nørre Snede Præstelund (600 timer til MT) Vestre (900 timer til MT) Østre *) Inkl. timer til modtageklassen (MT) på den pågældende skole 11.5 Timer til specialpædagogisk bistand på de enkelte skoler Tabellen viser det antal timer, som skolerne har afsat i timeplanen til specialpædagogisk bistand. Timerne kan være tildelt enkeltelever eller/og elever tilknyttet skolernes specialcentre. For at kunne sammenligne er det opført, hvad der bliver brugt til kommunens specialklasser Summen af timer i : timer Summen af timer i : timer Summen af timer i : timer Etablering af tilbud internt på skolerne: I skoleåret har flere skoler etableret nye læringsmiljøer til børn med særlige specialpædagogiske behov, her tænkes på både faglige og sociale behov. Der er tale om små specialhold, kaldet baser, hvor det enkelte barn hører til i mere eller mindre grad. Barnet er dog indskrevet i en stamklasse på den årgang, barnet formelt hører til aldersmæssigt. 16

17 Målet med baserne er at støtte det enkelte barn til med tiden at blive inkluderet i almenområdet ud fra det enkelte barns muligheder. Der er derfor ofte tale om individuelle forløb med individuelle tidshorisonter. Baserne har børn fra flere årgange typisk fra klasse og årgang. Da der er tale om elever med særlige specialpædagogiske behov, er der derfor også et større behov for lærerbemanding specielt, når eleverne skal inkluderes i almenområdet. En del af ressourcerne på det specialpædagogiske område vil derfor flyttes gradvist fra eksterne tilbud til kommunale tilbud i egne specialklasser, enkeltintegration til baser eller hold. Tabel 9: Ressourcer til specialpædagogisk bistand Antal timer til Ekstra tildeling til sko- grundnormering specialundervisning og puljer lens egne hold Ikast-Brande Kommunale hold og specialklasser Antal timer tildelt til enkeltintegration Kommune Blåhøj Bording Dalgasskolen Ejstrupholm Engesvang Hyldgård Isenvad IUC Nordre Nørre-Snede Præstelund Vestre Østre Normeringen til skolernes grundnormering til specialundervisning har været uændret de seneste år. Når der alligevel, samlet set, er forskydninger fra år til år både på de enkelte skoler og i den samlede kommunale sum, skyldes det enkeltintegration af elever i klassen. Enkeltintegration kan være et særligt specialpædagogisk tilbud, der iværksættes i klassen frem for et tilkøb på en specialskole. Der er vedtaget ny lovgivning omkring definition af begrebet specialundervisning fra april 2011 og med effekt fra skoleåret Den nye lovgivning vil få konsekvenser for måden, hvorpå specialpædagogiske tilbud opgøres og dermed også tildelingsmodellerne. 17

18 11.6 Specialpædagogisk bistand eksterne og kommunale tilbud samt oplysninger og om klager Tabel 10: Antal elever i specialpædagogiske tilbud Skoleår: Antal elever, der er henvist til undervisning i kommunale specialklasser. Antal elever henvist til enkeltintegration på egne skoler Antal elever, der er henvist til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner Summen af elever henvist til vidtgående specialundervisning (summen af ovenstående) forventet Antal elever, der er henvist til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner Antal elever henvist til enkeltintegration på egne skoler forventet Antal elever, der er henvist til undervisning i kommunale specialklasser. Når antallet af elever, der visiteres til eksterne tilbud, er faldende, mens antallet af børn i interne specialtilbud er stigende, er det et udtryk, at Ikast Brande kommune har etableret tilbud lokalt i stedet for et eksternt tilbud i en anden kommune. Tilbuddene er etableret enten fordi, der ikke var et eksternt tilbud, som matchede børnenes behov eller som led i en politisk beslutning om gradvist at hjemtage børn med middelsvære generelle indlæringsvanskeligheder. Fra skoleåret er indført økonomisk decentralisering af midlerne til det specialpædagogiske område, læs mere om dette senere i den kommunale kvalitetsrapport. 18

19 Efterspørgslen på specialpædagogiske tilbud er stigende. Det drejer sig særligt om timer til enkelte børn i form af puljetimer, enkeltintegration eller et tilbud i en kommunal specialklasse/hold. Stigningen har således ikke fundet sted inden for de "klassiske handicap" som f.eks. syns eller hørehæmmede og udviklingshæmmede, men hos AKT-elever og elever med diagnoser indenfor ADHD og autisme-spektret. Tabel 11: Klager Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Antal klager i Oplysninger om klager til kommunalbestyrelsen Antal klager i klage (0 klager) 2 klager (2 klager) 19

20 Specialundervisning visiterede elever ved starten af skoleåret Med henblik på at følge udviklingen indenfor det specialpædagogiske felt med ny lovgivning for specialundervisning og kommunens inklusionsprojekt, udarbejdes en opgørelse over, hvor mange elever der ved opstarten til skoleåret er visiteret til specialundervisningen. Tabel 12: Antal elever i specialpædagogiske tilbud ved opstarten af skoleåret Antal elever i skolens distrikt, som skolen har undervisningsforpligtelsen i forhold til Antal elever visiteret til specialundervisning 1 Procentvis andel af visiterede elever i forhold til antallet af elever i distriktet - faktuelt Procentvis måltal for distriktet ved kommunal målsætning om max. 4 % - vægtet socioøkonomisk Ikast-Brande ,42 % 3,94 % Kommune Blåhøj ,34 % 5,57 % Bording ,54 % 3,93 % Dalgasskolen ,19 % 3,57 % Ejstrupholm ,11 % 3,68 % Engesvang ,78 % 2,89 % Hyldgård ,04 % 2,25 % Isenvad ,67 % 3,03 % Nordre ,54 % 6,66 % Nørre Snede ,68 % 4,12 % Præstelund ,60 % 3,81 % Vestre ,11 % 3,50 % Østre ,39 % 5,15 % Ungeområdet og andre kommuner Unge mellem folkeskolen og 18 år til den unge har fået tilbudt et 10. skoleår 28 Et måltal som led i inklusionsprojektet er at vi kommunalt i gennemsnit højst har 4 % af eleverne henvist til specialundervisning efter den nye definition. Nedenstående viser grafisk, hvorledes skolerne placerer sig i skoleåret i forhold til målsætning, når målsætningen er vægtet i forhold til det socioøkonomiske indeks. 1 I henhold til ny lov om specialundervisning: Eksterne specialskoler eller klasser, kommunale specialklasser og enkeltintegrerede elever. 20

21 11.7 Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i almenklasser, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i specialklasser og ved enkeltintegrerede elever, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i modtageklasser Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i almenklasserne Tabel 13: Lærer-elev ratio Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - almenklasser Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser og enkeltintegrerede elever Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser 12,15 (12,02) 13,33 (12,93) 3,67 (5,41) Ikast-Brande Kommune Blåhøj 10,67 10,67 Bording 13,19 14,02 3,96 Dalgasskolen 13,65 16,16 3,51 Ejstrupholm 10,42 11,58 4,38 Engesvang 11,78 12,59 3,24 Hyldgård 14,02 14,50 2,34 Isenvad 12,45 13,00 2,34 IUC 10,50 11,27 3,12 Nordre 9,77 11,39 4,22 Nørre-Snede 10,79 12,32 4,00 Præstelund 12,99 13,81 4,57 Vestre 13,55 14,37 2,09 Østre 11,92 13,75 3,13 3,02 21

22 11.8 Elevfravær 1. august juni 2012 Procentvis angivelse af antallet af fraværsdage for elever. Bemærk, at årsagen til fraværet er udspecificeret og, at et forholdsvis stort procenttal i f.eks. ulovligt fravær kan være udtryk for, at en enkelt elev har haft ulovligt fravær. Ved angivelse af fravær pga. sygdom forstås, at der er skriftlig eller telefonisk bekræftelse fra forældre. Ved angivelse af lovligt fravær forstås, at forældre har bedt barnet fri til f.eks. ferie og/eller familiære begivenheder ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Ved ulovligt fravær forstås, at elever er fraværende uden efterfølgende henvendelse fra forældre. Tabel 14: Elevfravær Ikast-Brande Kommune Fraværsprocent Fraværsårsag: sygdom Fraværsårsag: lovligt Fraværsårsag: ulovlig 4,4 % (4,5 %) 2,7 % 1,3 % 0,3 % Blåhøj 3,7 % 2,1 % 1,5 % 0,0 % Bording 2,4 % 1,7 % 0,7 % 0,0 % Dalgasskolen 3,5 % 2,1 % 1,4 % 0,1 % Ejstrupholm 4,0 % 2,6 % 1,1 % 0,2 % Engesvang 4,3 % 3,0 % 1,1 % 0,2 % Hyldgård 2,8 % 1,6 % 1,1 % 0,1 % Isenvad 4,6 % 2,9 % 1,6 % 0,0 % IUC 7,2 % 3,3 % 1,1 % 2,8 % Nordre 4,5 % 2,7 % 1,2 % 0,6 % Nørre-Snede 5,1 % 3,0 % 1,4 % 0,7 % Præstelund 5,3 % 3,3 % 1,6 % 0,4 % Vestre 4,7 % 2,9 % 1,4 % 0,1 % Østre 3,6 % 2,0 % 0,9 % 0,7 % Som set er tallene for IUC højere i forhold til kommunens øvrige folkeskoler. Man bør, som betragter af tallene, ikke sammenligne med kommunens skoler, men med andre ungdomsuddannelser f.eks. HHX, HTX, tekniske skoler mv. IUC har arbejdet målrettet med at nedbringe elevernes fravær - specielt det ulovlige fravær Nøgletal omkring undervisning Sammenligningsgrundlaget for beregning af lærernes procentvise andel af arbejdstiden påvirkes af, at undervisning i to arbejdstidsaftaler defineres forskelligt. Efter A08 defineres undervisning kun, som lektioner, hvor en lærer har en klasse. Efter A05 defineredes bibliotekstimer, elevsamtaler, lejrskoler og hytteture også som undervisning. 22

23 Lærernes procentvise andel af undervisning vil derfor være lavere i efter A08 definitioner end de samme opgaver optalt efter A05 definitioner. For skoleåret er der lavet en tilrettet læreraftale således, at lærernes tid i tilknytning til undervisning er reduceret. Lærernes samlede tid til undervisning defineret i henhold til A08 er derfor planlagt til at stige i forhold til skoleåret Gennemsnittet efter A08: 36, 87 % (kvalitetsrapporten ) De enkelte nøgletal er sammensatte og et udtryk for både gennemsnittet på den enkelte skole og særlige organisatoriske forhold så som antallet af kommunale specialklasser og hold, modtageklasser, afvikling af prøver samt overenskomstmæssige forhold som f.eks. aldersreduktion. KL 2 har derfor i en rapport fra 2011 beregnet undervisningsandelen i forhold til en sammenlignelig nettoarbejdstid, hvor individuelle faktorer så som aldersreduktion og indregning af 6. ferieuge ikke indgår i procentberegningen. Sammenlignende data fra IBK KL s rapport i 2011 over lærernes undervisningstid. Skolernes indberetninger til UNI-C for skoleåret danner grundlaget for analysen af lærernes undervisningsandel af den samlede arbejdstid på hhv. bruttotid 1924 timer samt nettoårsnormen på 1680 timer. Talmaterialet vedrører lærerstillingerne og ikke ledere og børnehaveklasseledere. Kolonne 2: Angiver antallet af timer der defineres som undervisning i henhold til A08 Kolonne 3: Angiver det samlede antal timer for de optalte lærerstillinger (bruttotiden) Kolonne 4: Angiver nettotiden for de optalte lærerstillinger Kolonne 5: Angiver nettotiden for de optalte lærerstillinger minus 6. ferieuge (som afvikles ved nedskrivning i lærernes årsnorm) og aldersreduktionen (175 timer for lærere, der er fyldt 60 år) Disse tal varierer fra skole til skole. Kolonne 6: Undervisningstimer i % af bruttotiden (det tal bruger UNI-C) Kolonne 7: Undervisningstimer i % af nettotiden Kolonne 8: Undervisningstimer i % af nettotiden minus aldersreduktion og 6. ferieuge (Tallene i KL s rapport) 2 Kommunernes Landsforening 23

24 IUC Blåhøj Nordre Bording Isenvad Østre Dalgas IBK Vestre Nørre Snede Ejstrupholm Hyldgård Engesvang Præstelund Kvalitetsrapport Ikast Brande kommune Tabel 15: Undervisningsprocenter i Ikast-Brande kommune % brutto (kolonne 2 delt med kolonne %netto (kolonne 2 delt med kolonne % - KL (kolonne 2 delt med kolonne 5) Skole Timer til uv Timer i alt Timer ex. ferie og søgnehellig dage Timer ex. Alder og 6. ferieuge 3) 4) Ejstrupholm ,6 39,8 40,9 Nørre Snede ,0 39,0 40,6 Blåhøj ,9 36,1 36,5 Dalgas ,0 38,4 39,6 Præstelund ,8 42,4 43,9 Bording ,4 36,5 37,6 Engesvang ,9 39,4 41,1 Østre ,6 37,6 39,1 Vestre ,8 38,9 40,2 Isenvad ,9 37,2 38,2 Nordre ,0 35,6 37,2 Hyldgård ,6 39,7 41,0 IUC ,9 28,5 29,5 Ikast- Brande Kommune ,3 38,3 39,6 Opgørelse i forhold til bruttoarbejdstiden på landsplan: 33,9 % i IBK er det tilsvarende tal: 33,3 % Opgørelse i forhold til faktisk nettoarbejdstid: KL: 39,6 % og IBK: 39,6 % IBK placerer sig altså på landsgennemsnittet. Hvis IUC tages ud af talmaterialet, fordi særlige forhold gør sig gældende omkring 10. klasse, hvor mange aktiviteter med de unge ikke tæller som undervisning. I eksamensperioder, brobygning og udveksling vil undervisningsprocenten i gennemsnit for folkeskolerne være 40,0 % Undervisningstimer i pct. af bruttotimer og korrigerede nettotimer - Ikast - Brande Kommune % brutto % - KL 24

25 Udgifter på undervisning og it-ressourcer Tallet er udregnet på baggrund af udgifterne til pædagogisk personale (lærere, børnehaveklasseledere og ledere) pr. elev Rammebeløbet tildeles skolen til alle udgifter omkring undervisningen: Undervisningsmidler, indkøb af møbler, elevaktiviteter, kursusudgifter til medarbejdere samt kontorhold og administration. Tallet vedrørende computere er udregnet på baggrund af PC'ere, der er under 5 år gamle. Tabel 17: Udgifter pr. elev Ikast-Brande Kommune Udgift til undervisning udregnet i løn pr. elev kr (Kr ) Rammebeløb tildelt skolen pr. elev. kr Antal elever pr. PC Blåhøj kr kr Bording kr kr Dalgasskolen kr kr Ejstrupholm kr kr Engesvang kr kr Hyldgård kr kr Isenvad kr kr IUC kr kr Nordre kr kr Nørre-Snede kr kr Præstelund kr kr Vestre kr kr Østre kr kr Mellem 3 og 4 elever pr. pc. På de enkelte skoler *) *) I skoleåret indkøbes pc ere således, at alle elever har adgang til egen elevpc. Fra 3. årgang er det en bærbar pc, som kan tages med hjem, og i indskolingen er det en pc i klasseværelset på skolen. 25

26 12. Redegørelser - udviklingszoner undervisningsdel 12.1 Gennemførte timer Talmaterialet er en stikprøve foretaget i perioden uge 44 til 47 i Talmaterialet skal give et billede af i hvilket omfang, der finder vikardækning sted eller om timerne aflyses (eleverne får fri). Det betyder, at timerne, hvor der er vikardækning registreres som planlagte timer, der gennemføres. Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer.) Specialundervisning er IKKE indregnet. Talmaterialet stammer fra en landsdækkende undersøgelse foretaget fra Undervisningsministeriet. Tabel 18: Andel af planlagte timer, der gennemføres Andel af planlagte timer, der gennemføres Ikast-Brande Kommune 99,80 (99,82 %) Blåhøj 100,00 % Bording 99,70 % Dalgasskolen 100,00 % Ejstrupholm 100,00 % Engesvang 99,63 % Hyldgård 99,60 % Isenvad 100,00 % IUC 100,00 % Nordre 99,20 % Nørre-Snede 100,00 % Præstelund 100,00 % Vestre 99,70 % Østre 99,05 % Redegørelse for forhold i forbindelse med aflysninger samt ledelsesmæssige dispositioner: I følge styrelsesvedtægten for Ikast-Brande Kommune er det kun elever fra årgang, der kan gives fri. Ofte drejer det sig om ydertimer, hvor det vurderes, at det pædagogiske udbytte vil være begrænset pga. vikarens manglende faglige kompetence. Det kan f.eks. være en fysiktime i 6. og 7. lektion på 9. årgang. I andre fag kan der være lovgivningsmæssige krav, som gør, at der ikke kan vikardækkes i faglokaler som f.eks. sløjd - og fysiklokale. Generelt bestræber alle skoler sig på at gennemføre alle timer, og der aflyses kun timer på skolerne i yderst begrænset omfang. 26

27 På skolerne nævnes flere ledelsesmæssige dispositioner samt medvindsfaktorer, som ligger til grund for det forholdsvis lave antal aflyste timer i stikprøveperioden. Her kan bl.a. nævnes: Fleksibelt skoleskema, vikardækningen i de selvstyrende team, tolærerordninger, fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, fleksible og hjælpsomme lærere og rådighedsvikarskemaer. Det kan generelt konkluderes, ud fra tabellens tal, at skolerne prioriterer at gennemføre undervisningen i videst muligt omfang. Ikast-Brande Kommune placerer sig i den landsdækkende undersøgelse i gruppen af kommuner, der aflyser få timer Lærere med linjefag eller tilsvarende Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang). Tidligere års kvalitetsrapporter har vist, at liniefagsdækningen på skolerne er høj i fagene i almenundervisningen, derfor har vi ikke i denne udgave af kvalitetsrapporten valgt at gentage disse data. De seneste års opgørelser har vist, at der indenfor det specialpædagogiske felt og dansk som andetsprog er behov for efteruddannelse eller ansættelse af personale med specialpædagogisk uddannelse, derfor sætter vi fokus her og følger udviklingen gennem de følgende års kvalitetsrapporter Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov. I denne opgørelse medgår timer og lærere til undervisningen i specialklasser, specialcenter og enkeltintegrerede elever Linjefagskompetence dansk som andetsprog. I denne opgørelse medgår timer og lærere til undervisningen i dansk som andetsprog og modtageklasser. Tabel 19: Linjefagsdækning: Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Andel i % Specialklasser, specialcenter og enkelt-integrerede elever Dansk som andetsprog og modtageklasser Ikast-Brande Kommune 69,00 % (67,05 %) 82,10 (78,64 %) Blåhøj 0,00 % 100,00 % Bording 12,5 % 100,00 % Dalgasskolen 55,00 % 100,00 % Ejstrupholm 50,00 % 0,00 % Engesvang 77,85 % 100,00 % Hyldgård 100,00 % 100,00 % Isenvad 100,00 % 0,00 % IUC 0,00 % 100,00 % Nordre 83,30 % 81,00 % Nørre-Snede 51,20 % 100,00 % Præstelund 50,00 % 40,00 % Vestre 100,00 % 100,00 % Østre 79,10 % 50,68 % 27

28 Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner i forbindelse med kompetenceudvikling: Skolerne anbefalede i kvalitetsrapporten for , at der kommunalt skulle sættes tiltag i gang for at støtte kompetenceudviklingen på de enkelte skoler indenfor specialpædagogikken. I skoleåret har der som et element i projektet Inklusion i skolen 3 været igangsat et efteruddannelsesforløb på skoleområdet på det specialpædagogiske område. 25 lærere har haft orlov et halvt skoleår, hvor de har gennemført 3 diplommoduler i hhv. specialpædagogik, AKT og vejledning. Af de enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår i hvilket omfang skolerne har haft medarbejdere med i dette uddannelsesforløb eller tilsvarende i andet regi Midler til efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærere Antal timer og kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i procent af henholdsvis skolens samlede timenormering og rammebudget. Tabel 20: Anvendte ressourcer til efteruddannelse og kompetenceudvikling Andel i % Timer Kroner Ikast-Brande Kommune 3,45 % (2,71 %) 13,61 % (12,61 %) Blåhøj 1,53 % 10,01 % Bording 5,04 % 8,1 % Dalgasskolen 1,85 % 22,36 % Ejstrupholm 2,10 % 15,38 % Engesvang 4,09 % 17,61 % Hyldgård 4,65 % 13,59 % Isenvad 2,56 % 20,73 % IUC 2,34 % 13,63 % Nordre 1,31 % 8,63 % Nørre-Snede 2,40 % 15,38 % Præstelund 3,06 % 12,91 % Vestre 3,11 % 11,89 % Østre 1,58 % 14,26 % 3 ) Projektet inklusion i skolen beskrives i den kommunale kvalitetsrapport for ; kapitel

29 13. Resultater - undervisningsdel Standpunktskarakterer 9. årgang Tabel 21: Standpunktskarakterer 9. årgang Dansk Matematik Engelsk Tysk Læsning Ret- stavning Skriftlig Orden Mundtlig Mundtlig Færdighed Skriftlig Udtræk Problemløsning Mundtlig Mundtlig Udtræk Skriftlig Udtræk Ikast-Brande Kommune (6,15) (5,86) (6,27) (6,40) (6,20) (5,02) (7,10) (6,85) (6,23) (6,27) (5,21) (5,5) Bording 6,94 6,17 5,53 5,42 5,72 5,11 6,86 6,00 6,89 5,89 5,27 5,27 Ejstrupholm 7,23 7,27 6,43 6,63 6,73 6,37 6,97 6,90 6,63 6,13 5,82 5,14 Engesvang 7,77 7,12 7,77 7,31 7,12 7,54 7,77 8,08 7,50 6,35 4,46 4,54 Hyldgård 6,50 6,61 5,57 6,29 6,29 6,93 8,21 7,61 6,39 7,11 4,35 4,73 Nordre 6,65 6,18 5,82 6,24 5,65 5,06 5,71 5,59 4,88 4,88 5,53 5,87 Nørre-Snede 5,79 5,59 5,94 5,50 5,82 4,45 5,03 5,15 3,97 5,06 5,48 5,80 Præstelund 7,71 7,20 7,05 7,24 6,45 6,18 7,03 7,08 6,66 6,98 6,44 6,00 Vestre 6,34 6,04 6,18 6,24 6,28 4,30 5,30 5,32 6,06 5,42 4,34 4,57 Østre 7,60 5,94 5,23 5,62 5,52 5,79 6,87 6,40 5,48 5,52 5,88 5,46 Fysik/kemi Biologi Geografi Historie Samfundsfag Kristendom Obligatorisk projektopgave Ikast-Brande Kommune Bording 5,50 5,24 6,44 5,13 5,47 5,15 8,15 Ejstrupholm 6,40 7,20 7,40 6,10 6,10 6,28 7,00 Engesvang 7,65 7,08 6,88 5,54 6,62 6,92 9,13 Hyldgård 6,07 7,15 7,11 6,68 7,11 6,00 6,75 Nordre 5,60 4,44 4,76 4,71 5,18 4,29 6,47 Nørre-Snede 5,06 5,67 5,58 5,29 5,67 4,09 5,21 Præstelund 6,59 6,36 6,76 6,39 6,62 7,30 7,33 Vestre 7,36 6,34 5,12 6,22 5,94 6,20 6,56 Østre 5,90 5,79 6,63 6,13 6,21 6,48 7,40 29

30 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de obligatoriske fag og discipliner Tabel 22: Karakterer ved afgangsprøven Nedenstående fag og discipliner skal eleverne testes i ved afgangsprøverne Dansk Matematik Engelsk Fysik Kemi Læsning Ret- stavning Skriftlig Orden Mundtlig Mundtlig Færdighed Problemløsning Mundtlig Mundtlig Ikast- Brande (5,43) (5,73) (5,43) (6,32) (6,10) (5,74) (6,94) (5,47) Kommune Bording 6,28 5,36 5,11 4,56 6,67-5,73 5,27 6,80 5,03 Ejstrupholm 6,90 7,00 6,40 5,33 7,23-7,10 6,57 7,90 6,37 Engesvang 6,58 5,35 7,81 6,65 7,38-7,88 7,35 8,84 8,16 Hyldgård 6,43 7,43 6,32 7,00 7,70-7,82 6,96 8,04 6,44 Nordre 5,88 5,88 4,88 5,29 5,94-5,71 5,35 6,29 4,24 Nørre-Snede 4,18 4,58 4,34 5,03 6,9-5,44 4,32 6,16 4,39 Præstelund 6,83 6,97 7,26 6,50 6,12-6,59 6,58 7,15 6,17 Vestre 5,76 5,34 5,69 3,86 6,27-5,80 4,38 7,12 5,32 Østre 5,90 5,43 5,37 5,27 6,33-6,35 5,08 7,02 4, Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de skriftlige og mundtlige udtræksfag Hvert år skal eleverne op i et fag fra den humanistiske fagblok og et fag fra den naturvidenskabelige fagblok. Det er undervisningsministeriet, der bestemmer, hvilke fag eleverne på de forskellige skoler skal op i. Det er således forskellige fag, den enkelte skoles elever over en årrække udtrækkes til at aflægge eksamen i. I denne rapport har vi derfor valgt ikke at opliste resultater fra de enkelte skoler, men i stedet se på det kommunale gennemsnit. 30

31 Tabel 23: Karakterer udtræksfag 9- årgang Fag (Humanistisk fagblok) Mundtlig tysk Mundtlig historie Mundtligt samfundsfag Mundtlig kristendom Skriftlig engelsk Skriftlig tysk Ikast-Brande Kommune 7,01 (4,01) 7,07 (4,77) 8,38 (5,85) 6,92 (6,15) 5,91 (6,66) Fag (Naturvidenskabelig fagblok) Skriftlig biologi Skriftlig geografi Ikast-Brande Kommune 6,17 (7,01) 6,74 (6,94) Sammenlignende informationer om skolernes karakterer gennemsnit over en årrække. Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggør afgangskaraktererne fra de sidste års prøver i grundskolen set i forhold til socioøkonomisk baggrund. De socioøkonomiske karaktertal på grundskoleområdet, hvor der er taget hensyn til forskelle i elevernes sociale og økonomiske baggrund - den såkaldte socioøkonomiske reference. De nye tal er renset for betydningen af forældrenes indkomst, uddannelse og jobsituation samt for elevernes køn og etniske baggrund. Modellen kan bruges som et udviklingsredskab for den enkelte skole. Tager højde for elevernes baggrundsforhold Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. 31