Nej Nej. - med nøgletalssamlinger: - med nøgletal for servicemål: ansvarsområder:

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport Strategi- og handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Version: Kval. rapport Virksomhedsbeskrivelse Hovedrapport Appendiks Medtag indledning / afslutning: - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: Medtag virksomhedsbeskrivelse: - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: Medtag indledning til missioner: Medtag beskrivelse af missioner: Medtag indledning til værdigrundlag: Medtag oversigt over værdigrundlag og evt. beskrivelser: Ja Ja - med specifikation af virksomhedsbeskrivelse: - med specifikation af enhedernes egne værdier: - med nøgletalssamlinger: - Specificér lokale nøgletalsværdier: - Medtag kommentarer: - Specificér lokale kommentarer: - med aftalegrundlag: Ja Ja Drift Hovedrapport Appendiks Medtag indledning til ansvarsområder: Medtag oversigt over ansvarsområder/serviceydelser: Medtag beskrivelser af ansvarsområder: Medtag indledende beskrivelser af serviceydelser: Medtag serviceydelsernes beskrivelsesafsnit: Medtag kort oversigt over servicemål: Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Vis beskrivelser af/for - Ansvarsområder: - Serviceydelser: - Servicemål: - med specifikation af detaljerede beskrivelser af serviceydelser: - med specifikation af enhedernes egne ansvarsområder: - Medtag evaluering: - med specifikation af servicemål: - med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - med nøgletal for servicemål: - Medtag kommentarer: - Specificér lokale kommentarer: - med specifikation af evaluering af ansvarsområder: - Vis beskrivelse af ansvarsområder: Medtag opfølgning på servicemål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af ansvarsområder: - Vis beskrivelse af ansvarsområder: Udskriftsdato: 20. november :36:08

2 Bestillingsparametre Udvikling Hovedrapport Medtag indledning til visioner: Medtag oversigt over missioner/ visioner/målsætninger/resultatmål: Medtag beskrivelser af visioner: Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: Vis beskrivelser af/for - Visioner: - Målsætninger: - Resultatmål: - Eventuel beskrivelse af initiativer for resultatmål: Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Medtag resultatmål, der ikke forfalder i perioden, men har milepæle der forfalder i perioden: Medtag opfølgning på resultatmål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af visioner: - Vis beskrivelse af visioner: Appendiks - med specifikation af resultatmål: - vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: - vis milepæle: - med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - med aggregeret aktivitetsbudget pr. resultatmål: - med specifikation af enhedernes egne resultatmål: - vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: - vis milepæle: - med nøgletal for resultatmål: - Medtag kommentarer: - Specificér lokale kommentarer: - med specifikation af evaluering af visioner: - Vis beskrivelse af visioner: Vurdering af samlet situation Hovedrapport Vis vurdering af samlet situation: Ja Appendiks - med specifikation af vurdering af samlet situation: Selektionskriterier Produktionsenheder: <Ingen selektionskriterier> Udskriftsdato: 20. november :36:08

3 1. juli 2014 Kvalitetsrapport Skoler i

4 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport i Ansvar og opgaver Beskrivelse af skolevæsenet Skolestrukturen og de fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Skolernes organisering Skolebestyrelser Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Elevfravær Personalefravær - undervisning Redegørelser Gennemførte timer Lærere med linjefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Udvikling af læringsmiljøer Udvikling af læringsmiljøer for alle - IT Udvikling af læringsmiljøer for alle - nationale test Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen 1 Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Samarbejdet skole og SFO Didaktik omkring entreprenørskab Pædagogiske processer og iværksatte handlinger 1.. Understøttende undervisning 2. Bevægelse Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Skoler i Side 2 af 90

5 Aftenklubber Tilfredshedsundersøgelse - forældre Trivselsundersøgelse - børn Styrker og områder med behov for forbedringer - de enkelte skoler Blåhøj - styrker Blåhøj - behov for forbedringer Bording - styrker Bording - behov for forbedringer Dalgas - styrker Dalgas - behov for forbedringer Ejstrupholm - styrker Ejstrupholm - behov for forbedringer Engesvang - styrker Engesvang - behov for forbedringer Hyldgård - styrker Hyldgård - behov for forbedringer Isenvad - styrker Isenvad - behov for forbedringer IUC - styrker IUC - behov for forbedringer Nordre - styrker Nordre - behov for forbedringer Nørre Snede - styrker Nørre Snede - behov for forbedringer Præstelund - styrker Præstelund - behov for forbedringer Vestre - styrker Vestre - behov for forbedringer Østre - styrker Østre - behov for forbedringer Skolebestyrelsens høringssvar Blåhøj og Dalgas Bording Ejstrupholm Engesvang Hyldgård Isenvad og Vestre IUC Nordre Nørre Snede Præstelund Østre MED-udvalgets udtalelse Isenvad og Vestre Nordre Præstelund Opfølgning på baggrund af kvalitetsrapporten Ikast-Brande Kommune FællesSkolen i Udvikling af læringspraksis i FællesSkolen i Fokusområder i skoleåret Appendiks A: Nøgletalssamlinger Skoler i Side 3 af 90

6 1. Kvalitetsrapport i Denne rapport er den ottende udgave af en kvalitetsrapport for Ikast-Brandes Kommunes skoler. Denne rapport bliver således også sidste udgave, der udarbejdes i henhold til gældende lovgivning for skolernes kvalitetsrapporter. Fra skoleåret træder en ny lovgivning og bekendtgørelse omkring kvalitetsrapport version 2.0 i kraft. Rapporten version 2.0 skal udarbejdes både i skoleårene og herefter hvert andet skoleår. Rapporten for skoleåret bliver således en overgang til den nye lovgivning, rapporten indeholder både en prosadel og et appendiks med de samlede nøgletal for. Ønsker man at se de specificerede nøgletal for hver skole, kan disse ses i skolernes egne kvalitetsrapporter. Udgaven er også i denne generation udvidet med oplysninger om SFO således, at der i rapporten findes oplysninger, der går ud over bekendtgørelsens krav. Oplysningerne omkring SFO er valgt for kommunalt at kunne følge forældrenes behov for pasning og et udvidet pædagogisk fritidstilbud udenfor undervisningstiden. Kvalitetsrapporten indeholder en sammenskrivning af udvalgte data for skoler og SFO samt vurderinger fra ledelser, MED-udvalg og skolebestyrelsernes udtalelser til rapporterne. For indsigt i detaljer omkring vurderinger og redegørelser for den enkelte skole og SFO henvises til hver enkelt skoles kvalitetsrapport, der kan læses på skolernes hjemmesider efter den politiske behandling og godkendelse i Byrådet. Alle rapporter vil i forbindelse med den politiske behandling være tilgængelige i forbindelse med sagsbehandlingen, men må i henhold til lovgivning først offentliggøres på skolernes hjemmesider, når de er politisk godkendt af kommunalbestyrelsen. Jf. 40a, stk. 5, i lov om folkeskolen og jf. bekendtgørelse nr. 162 af 22/02/2007 er formålet med skolernes og skoleafdelingens årlige kvalitetsrapport at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage ansvaret for kommunens skoler. Kvalitetsrapporten er et værktøj, som skal give et grundlag for kommunalbestyrelsen til at tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om opfølgning. Desuden skal kvalitetsrapporten sikre dokumentation, bidrage til at skabe åbenhed og fremme dialogen mellem kommunens politikere, skoleafdelingen og kommunens skoler om evaluering og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten er et redskab, der giver kommunens forældre og elever i folkeskolen og andre interessenter mulighed for at få indsigt i det faglige niveau på kommunens skoler og indsigt i kommunalbestyrelsens arbejde med kvalitetsudvikling i skolevæsenet. Der har gennem en årrække vist sig et mønster i de gængse nøgletal, og vi vil derfor i denne udgave rette særligt fokus mod de nøgletal, der bliver obligatoriske i henhold til den nye lovgivning omkring kvalitetsrapporter version 2.0. I et samarbejde mellem medarbejdere, skolebestyrelse samt ledelse, har skolerne i på grundlag af skabelon og kendte nøgletal udarbejdet den enkelte skoles årlige kvalitets-rapport. Skoleafdelingen har efterfølgende udarbejdet kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen, hvori indgår en beskrivelse og vurdering af det faglige niveau i s skolevæsen. Vurderingen af det faglige niveau baseres på oplysninger om rammebetingelser, redegørelser, pædagogiske processer og resultater. I skoler og SFO har man desuden drøftet, hvad man tilskriver kvalitet i undervisningen, hvordan det faglige niveau vurderes og hvilke tegn, der viser, at man er på vej mod den ønskede kvalitet. Kvalitetsrapporten tilvejebringer dokumentation, evaluering og beskriver kvalitetsudviklingen for det samlede skolevæsen i for skoleåret samt redegør for planlagte tiltag, der igangsættes i skoleåret Skoler i Side 4 af 90

7 2. Ansvar og opgaver I følge folkeskoleloven 40a stk. 2 skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til kvalitetsrapporten og til opfølgning på denne. Opfølgningen sker på baggrund af den enkelte skoles og skolevæsenets beskrivelse af de pædagogiske processer og redegørelser samt de opstillede mål med udgangspunkt i de politiske visioner og Børne- og Ungepolitikken for. Desuden har Skoleafdelingen ført opfølgning og tilsyn ved 3-4 årlige teamsamtaler med skolernes ledelser. Hvis Kommunalbestyrelsen skønner, at der skal iværksættes flere/andre tiltag, end dem skolen selv har anbefalet, udarbejder skole og skoleafdeling i fællesskab, på foranledning af kommunalbestyrelsen, en handlingsplan for skolen. Handlingsplanen skal behandles på et Byrådsmøde senest den 1. marts. Skolebestyrelsen skal inden da udtale sig til handlingsplanen. Skolebestyrelsens udtalelse skal indgå i Byrådets behandling. Jævnfør folkeskoleloven har Kommunalbestyrelsen ansvaret for det kommunale tilsyn med kommunens skoler. I forbindelse med udarbejdelsen af s kvalitetsrapport udmønter ansvaret sig i: At træffe nærmere beslutning om indhold og udformning af rapporten At sikre en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen At tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om eventuel opfølgning Det kommunale tilsyn med skolerne tilvejebringes ved skoleafdelingens 3-4 årlige teamsamtaler med skolernes ledelser. Skoleafdelingens ansvar og opgaver i forbindelse med kvalitetsrapporten er At skabe sammenhæng mellem kvalitetsrapporten og styring af kommunens skolevæsen, herunder kommunens politiske visioner samt Børne- og ungepolitikken At tilrettelægge den politiske og administrative proces samt støtte dialogen i mellem parterne At udarbejde skabelon samt vejledning til skolernes kvalitetsrapporter At udarbejde s samlede kvalitetsrapport At få overblik over nøgletal, definere områderne og udpege relevante indikatorer At udarbejde en vurdering af kommunens faglige niveau på skoleområdet Det er skolelederens ansvar, at der i forbindelse med kvalitetsrapporten etableres dialog med medarbejdere og skolebestyrelsen. Skolelederen frembringer nøgletal, beskriver og vurderer redegørelser, resultater og pædagogiske processer. I bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter angives obligatoriske nøgletal, som skal indgå i rapporten. Flere formuleringer i bekendtgørelsen vedr. nøgletal har flere tolkningsmuligheder. F.eks. stilles der krav om, at der skal indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, om der her er tale om nettoudgifter eller bruttoudgifter. I forbindelse med hver tabel i kvalitetsrapporten fremgår, hvordan nøgletallene er sammensat. Ovenstående medfører, at man kan sammenligne skoler inden for, hvorimod man ved sammenligning med andre kommuner skal være opmærksom, at de kan have valgt andre forudsætninger for deres talmateriale. Talmaterialet for SFO dækker de syv første måneder i kalenderåret SFO har en normering, som følger og opgøres i kalenderår, derfor er talmaterialet vedr. SFO baseret på den forventede årsnorm for den pågældende SFO. Årsnormen afspejler således det faktiske børnetal i SFO-en til og med juli måned Efter ændres SFO-tilbuddet i. Der vil i fremtiden tilbydes to ordninger. Skoler i Side 5 af 90

8 DUF 1 for årgang og DUF 2 for årgang. Begge tilbud omfatter tilbud om 5 dage incl. morgenmodul i skoleugerne. Der vil blive et særligt feriemodul, der kan tilkøbes i 7 uger om året. Alle gennemsnit er vægtede gennemsnit dvs., at der i tallet, som angiver det kommunale gennemsnit, er taget højde for mængdernes forskellige størrelser. Skoler i Side 6 af 90

9 3. Beskrivelse af skolevæsenet I er der 13 folkeskoler. 12 grundskoler og 1 fælles 10. klasses skole. 3.1 Skolestrukturen og de fysiske rammer Blåhøj skole 0.-6 klasse. Fællesledelse med Dalgasskolen SFO på skolen integreret med børnehaven i Blåhøj Bording skole klasse 1 specialklasse SFO Dalgasskolen klasse. Fællesledelse med Blåhøj skole. Skolelederen er leder af såvel Blåhøj skole som Dalgasskolen. Specialklasser og hold SFO - SFO specialgruppe Ejstrupholm skole: klasse Specialklasser samt 1 modtageklasse SFO - SFO specialhold Engesvang skole klasse SFO Hyldgårdsskolen klasse SFO Isenvad skole klasse SFO integreret med børnehaven i Isenvad 10. klasse IUC Samlet skoletilbud for 10. årgang i Nordre skole klasse Specialklasser (generelle indlæringsvanskeligheder) Specialklasser (middelsvære generelle indlæringsvanskeligheder) Specialhold SFO - SFO specialgruppe Nørre-Snede skole: klasse Specialklasser blandede målgrupper SFO - SFO specialhold Præstelundskolen klasse Specialklasse for de ældste elever og en modtageklasse Overbygningsskole for Dalgasskolen og Blåhøj skole SFO Skoler i Side 7 af 90

10 Vestre skole klasse Modtageklasse for 2- sprogede elever uden danskkundskaber Overbygningsskole for Isenvad skole, SFO Østre skole 0-9. klasse Specialklasser (ADHD og læseklasse) Specialhold i indskolingen og på mellemtrin SFO 3.2 Åbningstider Skolernes kontorer har åbent alle skoledage i tidsrummet 7.30 til Skolerne starter første lektion omkring klokken 8.00 og slutter efter sidste lektion mellem 15 og 16. Der kan være lokale variationer til ovenstående tidspunkter, da elevernes mødetider afpasses med skolebusser, der servicerer alle skoler i. der føres tilsyn med eleverne 10 minutter før og efter sidste lektion. SFO holder åbent: Mandag til torsdag: Fredag : For hvert skoleår beluttes en kommunal skoledags - og feriekalender, denne kalender findes på skolernes og den kommunale hjemmeside. 3.3 Undervisningens organisering Undervisningen er på alle skoler som udgangspunkt organiseret i klasser. Folkeskoleloven foreskriver indtil 1. august 2014, at mindst 50% af elevernes undervisning skal foregå i klasser. Holddannelse tages i varierende grad i anvendelse på de forskellige årgange i forhold til elevgruppens sammensætning og faglige spedning. På tre skoler arbejdes med rullende indskoling i klasse. Skolerne er Nørre Snede, Blåhøj og Isenvad Skole. I denne rapport for det fælles skolevæsen uddybes arbejdet med undervisningens organisering i kapitel 6 om de pædagogiske processer, ligeledes kan man mere detaljeret læse om de enkelte skoler arbejde i deres lokale kvalitetsrapporter. Skoler i Side 8 af 90

11 Skolernes organisering Skolebestyrelser Ved hver skole er valgt en skolebestyrelse. Bestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter samt skolens ledelse. Skolebestyrelsen for Dalgasskolen og Blåhøj Skole er en fælles bestyrelse, tilsvarende er gældende for Vestre Skole og Isenvad Skole. I henhold til Folkeskoleloven finder nyvalg sted hvert 4. år, hvis der ikke er ansøgt om, at skolebestyrelsen afholder forskudte valg. På følgende skoler i afholdes forskudte valg: Dalgasskolen og Blåhøj Skole, Præstelundskolen, Nordre Skole, Vestre Skole og Isenvad Skole, Østre Skole. På alle skoler har været valg i foråret 2014, de nye bestyrelser tiltræder 1. august Forældreråd Alle skoler har tilknyttet kontaktforældreråd til hver klasse. Rådenes formål er blandt andet at fungere som skolebestyrelsens kontaktflade til hele skolens forældrekreds. Forældrerådene har ligeledes som formål at medvirke til styrkelse af klassesammenholdet og klassens sociale miljø. 4.3 Ledelsen Ledelsen på alle skoler består af en skoleleder, en viceleder og en SFO-leder. Afhængigt af skolestørrelse eller fælles ledelse kan ledelsesteamet være udvidet med en afdelingsleder. 4.4 Pædagogisk råd Pædagogisk råd består af det pædagogiske personale i undervisning og fritid (SFO). Pædagogisk råd arbejder i henhold til retningslinjer beskrevet i den kommunale styrelsesvedtægt for skolerne. Antallet af møder og placeringen af disse aftales lokalt. Efter er det ikke længere obligatorisk, at der etableres et pædagogisk råd på hver skole. Pædagogisk råd kan erstattes af andre mødefora, dette besluttes lokalt. 4.5 Elevråd Elevrådet på skolerne er sammensat af elevvalgte repræsentanter fra enten 4. eller 5 klasse til 9. klasse på skoler med overbygning. På skoler med elever til og med 6. årgang består elevrådet af 2 elever fra hver klasse fra 3. til 6. klasse. Kommunalt er etableret et fælleselevråd. Ikast-Brande kommune ønsker at underbygge børn og unges demokratiforståelse, hvorfor kommunen har nedsat et Fælleselevråd. Det er tænkt som et forum, hvor eleverne får mulighed for at få et større kendskab til andre skoler i kommunen og hvad der sker af aktiviteter på de enkelte skoler. I skoleåret har Fælleselevrådet bl.a. beskæftiget sig med IT i undervisningen, elevrådets synlighed på den enkelte skole. Fælleselevrådet er blevet orienteret om den ny skolereforms elementer og haft mulighed for at diskutere muligheder og begrænsninger. Skoleafdelingen har ønsket at få deres stemme ind i forberedelsen og implementeringen, hvorfor Fælleselevrådet har udarbejdet idékatalog til inspiration for kommunens skoler i forbindelse med bevægelse i undervisningen, lektiehjælp/faglig fordybelse og understøttende undervisning. I årsplanen for Fælleselevrådet er der endvidere indlagt et møde med Børne- og Undervisningsudvalgets formand og Ungdomsrådets formand. Skoler i Side 9 af 90

12 Rammebetingelser Mål og rammer Udgangspunktet for skolernes virksomhed i skoleåret var gældende Folkeskolelov og Ikast-Brande Kommunes Børne- og Ungepolitik - Vision Fra gælder ny folkeskolereform. Der skal indføres en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisnings-former. Der vil blive afsat mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer samt ny tid til understøttende undervisning, der kan varetages af lærere, pædagoger eller medarbejdere med andre kompetencer. Der iværksættes et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Regeringens reform har følgende målsætninger: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis For at opfylde disse mål skal der arbejdes på tre overordnede indsatsområder: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærer, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger 5.2 Indsatsområder Fra kvalitetsrapporten blev følgende indsatsområder beskrevet for skoleåret : Skoleafdelingen vurderede, at det faglige niveau og trivslen på skolerne var tilfredsstillende, men så et udviklingspotentiale i at sætte særligt kommunalt fokus på at fremme og være undersøgende på indsatser og tiltag, der ville komme i fokus, når en ny skoloereform skulle implementeres fra Skoleåret blev derfor i høj grad et arbejdsår, hvor alle arbejderdemed at udvikle indhold og struktur i og omkring den nye skoledag, som reformen beskriver. Forberedelserne omkring den nye reform skete på mange niveauer, og der blev i årets løb taget beslutninger af både økonomisk og indholdsmæssig karakter. Politisk blev det besluttet, at processerne i forberedelsesfasen blev tilrettelagt i en projektorganisering under navnet FællesSkolen. Projektet skulle igangsætte initiativer, så skolerne i højere grad end i dag kan sikre målsætningerne. Projektet skulle sikre, at eksisterende viden i skolerne og igangværende projekter blev en del af fundamentet i FællesSkolen. I skoleåret skulle der være særligt fokus på at udvikle: - IT i undervisningen - didaktikken omkring entreprenørskab - inklusion i skolen - PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) - LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) - nye samarbejdsformer mellem lærere og pædagoger - udendørspædagogik og legen som motiverende faktor. I afsnit 7 - Resultater beskrives, hvorledes de enkelte skoler har planlagt aktiviteter, der danner det kommende skoleårs rammer for elevernes undervisning i skoleåret Specialpædagogisk bistand Fra august 2012 blev den økonomiske decentralisering igangsat, hvor alle specialpædagogiske ressourcer blev lagt ud til skolen. I denne forbindelse blev der udarbejdet et notat, hvor en visitationsprocedure blev beskrevet og, hvilket ansvar der ligger heri lokalt og centralt. På alle skoler er der nedsat et forum med lokale ressourcepersoner (fx AKT- og læsevejledere), ledelse og andre fag professionelle bl.a. fra PPR og AKT, der i samarbejde skal håndtere pædagogiske problemstillinger og elever med særlige behov samt være sparrende og vejledende for andre medarbejdere i deres pædagogiske Skoler i Side 10 af 90

13 arbejde. Derudover arbejder skolerne med at skabe fleksible strukturer, herunder dannelse af baser. Ved baser forstås grupper af børn på tværs af årgange, der har særlige behov i forhold til undervisningens organisering. F.eks. behov for at være en del af en mindre gruppe med faste rammer og strukturer i mere eller mindre omfang i løbet af deres skoledag. Eleverne tilhører en stamklasse og målet er, at alle elever føler sig som en aktiv del af fællesskabet set ud fra deres muligheder og kompetencer. Som en del af inklusionsprojektet blev der indført en økonomisk decentralisering af alle midlerne indenfor området til specialundervisning blev fordelt dels på baggrund af elevtal dels vægtet i forhold til socioøkonomiske faktorer. Skolerne tildeles således en samlet sum til specialundervisning. Afdenne sum bruges en del til at betale en grundtakst for alle elever, der er visiteret til specialundervisning på andre eller egen skole. Det beløb, der er tilbage bruges til inklusionsopgaver på egen skole. Tilbud om specialundervisning kan foregå i kommunale specialklasser i andre kommuner eller specialklasser på skoler i egen kommune. Hvis en skole i Ikast -Brande Kommune har et kommunalt tilbud om specialundervisning kaldes dette en entreprenøropgave. Forbruget af ressourcer til området fremgår af bilag 1.5 til 1.7 i Appendiks A. En del af ressourcerne på det specialpædagogiske område vil derfor flyttes gradvist fra eksterne tilbud til kommunale tilbud i egne specialklasser, enkeltintegration til baser eller hold. 5.4 Undervisning i dansk som andetsprog Dansk, som andetsprog, gives til elever af anden etnisk herkomst end dansk. Undervisningen skal indgå i alle fag på alle klassetrin og kan foregå på hold, i klassen eller med enkelte elever. Der er udarbejdet Fælles Mål i faget dansk som andetsprog. Skoler oplever at tidlig sprogstimulering fra børnehaven har en positiv effekt på børnenes trivsel og indlæringsparathed og at der er fokus på dansk som andetsprog gennem hele skoleforløbet i en kontinuerlig progression fra sprogstimulering, til læsning, til styrket begrebsdannelse. Der er kommunale modtageklasser på tre skoler i kommunen: Præstelundskolen, Vestre Skole og Ejstrupholm Skole. Elever der kommer til kommunen uden dansk sprog visiteres efter 3. klasse til at starte undervisningen i en kommunal modtageklasse. 5.5 SFO På de 12 folkeskoler er der etableret en SFO. Alle SFOér beskriver udarbejder årligt en Mål- og indholdsbeskrivelse, hvor SFOén indsatsområder beskrives detaljeret. Rammebetingelser for normeringen i SFO er vedtaget af Byrådet i ikast-brande Kommune. 5.6 Undervisningstimer Skolerne tildeles timer til undervisningen ud fra en kommunal tildelingsnøgle, hvor skolerne tildeles timer til hver klasse svarende til ministeriets minimumstimetal. Der tildeles desuden et antal timer i et råderum. Råderummets størrelse afhænger af antallet af elever i klassen. Der etableres en klasse for hver 28 elever på en årgang. Skolens ledelse fastsætter i et samarbejde med skolebestyrelsen principper for prioriteringen af undervisningstimer på skolen. En del af råderummene er anvendt til at forhøje elevernes timetal mod ministeriets vejledende øvrige timer bruges til holddannelse af både faglige og fysiske årsager. 5.7 Undervisning med liniefagskompetence Afsnit 2.2 linjefagsdækning - Appendiks A viser, at i Ikast Brande kommune varetages 83,9 % (82,0% sidste skoleår)af undervisningen af lærere med linjefagskomptetencer. Det gennemsnitlige tal for hele landet er 80,4 %. Vi er altså kommunalt godt på vej til at opfylde de nationale milepæle på 85% i 2016 og 95% i Skoler i Side 11 af 90

14 Skolerne har fokus på linjefagsdækningen ved fagfordelingen, og når nye lærer skal ansættes. Kommunalt arbejder vi sammen med Herning Kommune om at tilbyde efteruddannelse i linjefag, hvor skolerne oplever størst behov. I skoleåret blev tysk tilbudt i foråret og i skoleåret tilbydes historie og natur/teknik samt en uddannelse aom matematikvejleder. Fra dette skoleår udgår begrebet linjefag og erstattes af begrebet undervisningsfag. 5.8 Elevfravær Det samlede elevfravær i var for skoleåret på 4,1% et fald fra 4,6 %. Heraf udgør sygefravær 2,5 %, lovligt fravær 1,3 % og ulovligt fravær 0,4 %. Andelen af sygefravær og ulovligt fravær er uændret mens den samlede andel af lovligt fravær er faldet. Indenfor alle tre kategorier stiger fraværet fortsat, efterhånden som eleverne bliver ældre, men der er sket et fald indenfor alle tre kategorier. I 9 årgang er det samlede fravær på 5,0% mod tidligere 6,4 %, sygdom udgør 2,6 % mod tidligere3,2 %, lovligt fravær udgør 1,5 5 mod tidligere 2,1 % og ulovligt fravær 0,9 % mod tidligere 1,1 %. Mange skoler har haft særligt fokus på at fraværet i de ældste klasser skal nedbringes blandt andet ved hurtigere reaktion far skolens side, hvis elever begynder at have et stigende fravær. Fraværet kan ses fordelt på årgange i afsnit 1.9 i Appendiks A. Ændringen i elevernes fraværsmønstre har særlig opmærksomhed i forbindelse med at følge elvernes trivsel og udviklingen af motiverende læringsmiljøer for alle børn. 5.9 Personalefravær - undervisning Det samlede fravær for personalet er faldet til 7,0 % mod sidste år på 8 % på lærerområdet, heraf er sygefraværet på 4,2 % mod tidligere 4,8 %. Andet fravær kan være barsel, omsorgsdage eller anden overenskomstmæssig aftalt fravær. Skoler i Side 12 af 90

15 6. Redegørelser I dette kapitel redegøres for lærernes kompetenceniveau og efteruddannelse. 6.1 Gennemførte timer Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Tidligere landsdækkende undersøgelser viser, at Ikast-Brande skolerne gennemfører op mod 99,8 % af den planlagte udervisning. I følge styrelsesvedtægten for er det kun elever fra årgang, der kan gives fri. Ofte drejer det sig om ydertimer, hvor det vurderes, at det pædagogiske udbytte vil være begrænset pga. vikarens manglende faglige kompetence. Det kan f.eks. være en fysiktime i 6. og 7. lektion på 9. årgang. I andre fag kan der være lovgivningsmæssige krav, som gør, at der ikke kan vikardækkes i faglokaler som f.eks. sløjd - og fysiklokale. Generelt bestræber alle skoler sig på at gennemføre alle timer, og der aflyses kun timer på skolerne i yderst begrænset omfang. 6.2 Lærere med linjefag eller tilsvarende Afsnit 2.2 linjefagsdækning - Appendiks A viser, at i Ikast Brande kommune varetages 83,9 % (82,0% sidste skoleår)af undervisningen af lærere med linjefagskomptetencer. Det gennemsnitlige tal for hele landet er 80,4 %. Vi er altså kommunalt godt på vej til at opfylde de nationale milepæle på 85% i 2016 og 95% i Skolerne har fokus på linjefagsdækningen ved fagfordelingen, og når nye lærer skal ansættes. Kommunalt arbejder vi sammen med Herning Kommune om at tilbyde efteruddannelse i linjefag, hvor skolerne oplever størst behov. I skoleåret blev tysk tilbudt i foråret og i skoleåret tilbydes historie og natur/teknik samt en uddannelse som matematikvejleder. Fra dette skoleår udgår begrebet linjefag og erstattes af begrebet undervisningsfag. 6.3 Midler til efteruddannelse Ifølge styrelsesvedtægten skal der afsættes 30 timer pr. lærer til efteruddannelse pr. skoleår, hvilket svarer til 1,8 % af lærernes arbejdstid. I følge afsnit 2.1 Midler til kompetenceudvikling - Appendiks A ses, at dette imødekommes kommunalt med en procentsats på 2,3 %. I skoleåret 13/14 har Skoleafdelingen i samarbejde med Herning Kommune tilbudt kompetenceudvikling indenfor undervisningsfag, dette er beskrevet ovenstående. Der har været fokus på temaer omkring den nye skolereform og IT. Undervisere har både været eksterne og interne. Skoler har endvidere haft fokus på lokale kompetenceudviklingsområder herunder Aktionslæring som metode, Ledelse af børnegrupper, entreprenørskab, I-pads i undervisningen, PALS og LP. Skoler i Side 13 af 90

16 7. Resultater Vurdering af skolernes faglige niveau Beskrivelserne i kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i indikatorer, der er drøftet og fastlagt i fællesskab med skoleledelserne. Indikatorerne vurderes som relevante parametre for skolernes og det samlede skolevæsens kvalitet og faglige niveau. Indikatorerne er: Skolens måder at inkludere og differentiere på Arbejdet med elevplaner Arbejdet med sociale og personlige kompetencer Resultater af karakterer og tests Skolens evalueringskultur Teamsamarbejdet - hvorledes understøttes det faglige niveau? Overgangsfrekvenser Resultater af trivselsundersøgelserne Lærernes kompetencer (linjefag eller større kurser) Ovenstående betyder, at det faglige niveau i ikke blot vurderes på baggrund af karaktergennemsnit, resultater af nationale test og overgangsfrekvenser, som er målbare indikatorer, men også vurderes på ikke målbare indikatorer. Listen over indikatorer er udarbejdet på grundlag af en holdning om, at karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser ikke er de eneste parametre, der viser skolens faglige niveau og kvaliteten af undervisningen, men samlet set skal summen af tiltag sikre, at den samlede effekt for elevernes læring bliver målbar, således at ALLE elever bliver så dygtige de kan og betydningen af den sociale baggrund mindskes i forhold til de faglige resultater. 7.1 Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Skolerne i Ikast-Brande kommune arbejder målrettet for at skabe et læringsmiljø, der er præget af høj faglighed og trivsel for alle elever. I skoleåret 13/14 har alle skoler haft fokus på de tre overordnede målsætninger i skolereformen, som skal implementeres fra skoleåret 14/15: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Og hvordan disse kobles på Ikast-Brande kommunes egne tre målsætninger, der står som pejlemærker for inklusion og udviklingen af læringsmiljøer for alle børn: Mulighed for udvikling, læring og trivsel for alle børn i deres nærområde Alle børn oplever at være en del af fællesskabet Fokus på den enkeltes potentialer og muligheder for deltagelse Skolerne har arbejdet med at beskrive hvorledes den gode læringsdag ser ud, set ud fra ovenstående målsætninger og pejlemærker. Det har skærpet bevidstheden om de gode tiltag og elementer, der allerede findes på skolerne og som skal bringes videre ind i FællesSkolen. Skoler i Side 14 af 90

17 I denne forbindelse er et fælles læringssyn for skoleområdet nedskrevet, hvor omdrejningspunktet er faglighed og fællesskabelse som fundament for at kreativitet og entreprenørskab kan opstå. Entreprenørskab er en læringstilgang, som kobler fagenes fagligheder sammen med reelle problemstillinger, hvor klasser indgår i et samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Det er en læringstilgang, som understøtter elevernes nysgerrighed, samarbejdsevne og meningsskabelse med fagligheden, hvorfor det er en tilgang, som imødekommer, at udfordre alle elever fagligt. Samtidig er det et godt svar på elementet "den åbne skole" i den nyes folkeskolereform og hvordan, elever lærer om medborgerskab på egen krop. For at understøtte og udvikle den entreprenante tilgang til læringsdagen har alle skoler en tovholder for entreprenørskab, som indgår i et kommunalt netværk. Der er fortsat fokus på læsning og læsning i alle fag på alle klassetrin. Flere skoler anvender løbende gennem skoleåret læsebånd, hvor alle elever læser 20 minutter hver morgen, desuden arrangeres læsekurser for elever på de enkelte skoler efter behov. Alle skoler har endvidere ansat læsevejledere, der i samarbejde med ledelsen har udformet en læsepolitik på de enkelte skoler. At skabe en høj faglighed og motiverende læringsmiljøer på skolerne fordrer, at der sættes fokus på trivsel både for fællesskabet og for den enkelte elev. Skolerne anvender flere redskaber for at lykkedes med opgaven. Fem skoler har valgt at arbejde med LP (Vestre, Isenvad, Bording, Ejstrupholm og Præstelund) og fem skoler har valgt at arbejde med at implementere PALS (Østre, Nordre, Hyldgård, Engesvang, Nørre Snede og IUC). Det er begge evidensprogrammer, som giver ledelse og medarbejdere værktøjer til at understøtte det pædagogiske arbejde. Engesvang, IUC og Østre skole indgår i projektet PALS mental sundhed, hvor der er særligt fokus på sensitive børns trivsel. 7.2 Udvikling af læringsmiljøer Alle skoler udfører en trivselsundersøgelse på deres skole, hvor alle elevers trivsel kortlægges. Til dette anvendes den nationale undervisningsmiljøtest fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. I den samlede rapport for alle skoler ses, at faglighed, trivsel og sundhed får den bedste vurdering på vurderingsskalaen og den fysiske/ æstetiske dimension og skolens indeklima får den næstebedste vurdering på vurderingsskalaen. Vurderingsskalaen er inddelt med fem niveauer. Flere skoler supplerer med Klassetrivsel.dk, der arbejder mere detaljeret med den enkelte klasses trivsel og hvor lærerne har mulighed for at sætte fokus på særlige trivselsområder. Lærerne arbejder generelt i selvstyrende teams, hvilket betyder, at teamet har mulighed for at ændre på undervisningens karakter og struktur i forhold til de behov, børnene har således læringsdagen opleves som meningsfuld, har sammenhæng og er motiverende. Dette sker bl.a. gennem fælles årsplaner, at holddanne årgange/ på tværs af årgange ud fra elevernes behov og kompetencer og ved mentorordninger, hvor alle lærere har ansvar for en gruppe elever. Her spiller skolens fysiske rammer en vigtig rolle i at skabe fleksible læringsmiljøer, som tilgodeser alle elevers behov, herunder muligheder for holddannelse ud fra forskellige pædagogiske og didaktiske principper og størrelse fra storhold til små grupper. I forbindelse med visitationsproceduren, har alle skoler et ressourceteam, der behandler pædagogiske udfordringer på skolen og elever med særlige behov. Forummet skal have overblik over skolens elever og skal sikres kompetence til at prioritere skolens faglige specialpædagogiske ressourcer. Teamet har en vejledende funktion i forhold til resten af medarbejderstaben og ledelsen. 7.3 Udvikling af læringsmiljøer for alle - IT Skoleområdets IT-strategi har i 13/14 stadig fokus på at undervisningen ikke blot bliver med strøm på, men at der undervises gennem og med IT. IT ses som et vigtigt og sikkert didaktisk redskab til bl.a. at undervisningsdifferentiere og en motivation til at lære. Det kan derfor også ses som et godt inklusionsredskab, idet IT kan være med til at sikre, at elever uanset deres læse, skrive og regnekundskaber kan deltage i undervisningen. Skolerne har fokus på at børnene har et tilstrækkeligt kendskab til den lovgivning og etik, som sætter rammen for anvendelsen af nutidens medier - herunder brugen af IT både i undervisnings- og fritidsregi Følgende tiltag blev iværksat i skoleåret 13/14: Skoler i Side 15 af 90

18 Fælles kommunalt IT-netværk - fagfaglige netværksgrupper fortsatte deres arbejde, hvor en gruppe lærere fra alle skoler med særlig interesse for IT er blevet ambassadører for at udvikle de enkelte fags IT-didaktik. Deres opgaver er bl.a.: - At undersøge muligheder for at integrere IT i fagene herunder IT-programmer på området. - At forberede og gennemføre kompetenceudviklingsforløb og workshops for andre medarbejdere på skoler i kommunen. - At være ansvarlige for den kommunale IT-skoleblog: Der er tænkt som den samlende fagplatform for skolernes medarbejdere og ledelse, hvor de kan lade sig inspirere og få idéer til deres undervisningspraksis, melde sig til kurser og workshops etc. Medarbejdere fra alle kommunens SFO er har været på et IT-komptenceforløb og efterfølgende udarbejdet en IT-handleplan for deres egen SFO. En projektgruppe har udarbejdet en ramme for og beskrivelse af hvorledes skolernes ressourcepersoner skal samarbejde som et team på den enkelte skole, set i lyset af, at man tror på, at synergien i det faglige samarbejde skaber noget større for læringsmiljøet, end hvis de sidder hver for sig. Kernen i teamet er læsevejledere, ITvejledere, bibliotekarer og entreprenørskabstovholdere. Teamet har fået det mundrette navn PdULS: Pædagogisk didaktisk Udvikling LæringsSamarbejde. Projektgruppen har endvidere arbejdet med, hvorledes man kan opbygge videnskapaciteten på tværs af skoler inden for de nævnte fire fagområder, et af redskaberne er et kommunikationssystem, som muliggør virtuelle møder med flere deltagere af gangen. PdULS og kommunikationssystemet implementeres på alle skoler i 14/15. For at ovennævnte kan lykkedes må der ledelse til, hvorfor en ledergruppe arbejder med, hvorledes man kan understøtte udviklingen kommunalt og lokalt og samtidig være sig bevidst om, at være rollemodeller for medarbejderne. Skolerne er alle begejstrede for de muligheder 1:1 strategien har givet. De nævner dog alle en udfordring i den økonomiske udgift til reparation af elevcomputere, som forældres forsikring ikke dækker. Skoleafdelingen følger udviklingen. 7.4 Udvikling af læringsmiljøer for alle - nationale test De nationale test blev indført fra skoleåret i fagene dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, geografi, biologi. Flere skoler bruger testene aktivt som et analyse- og evalueringsredskab i forhold til elevers faglighed. I henhold til lovgivningen må der ikke ske en offentliggørelse af testresultaterne fra de enkelte skoler. I tabel Nationale test - Appendiks A ses det gennemsnitlige kommunale resultat af de nationale test, hvert skoleår testes alle skoler i følgende fag: Dansk/læsning på 2., og 8. årgang, biologi 8. klasse, engelsk 7. klasse, fysik/kemi 8. klasse, geografi 8. klasse og matematik på 3. og 6. årgang. De nationale test er sammensat således, at eleverne scorer mellem 1 og 100 og med et gennemsnitstal på 50. Dvs., at en score på 50 er en gennemsnitpræstation, tal over 50 er bedre end gennemsnittet og tal under 50 ringere end gennemsnittet. Tabel 3.09: Biologi - Appendiks A. Af resultaterne ses at det kommunale gennemsnit for biologi på 8. årgang ligger i middelområdet. Der kan være mindre svingninger mellem de enkelte årgange, men omkring midten - 50 for skoleåret Tabel 3.10: Dansk/læsning - Appendiks A Sammenlignes testresultater fra og er udviklingen på de forskellige årgange blandede, hvilket understreger nødvendigheden af et stadig fokus på læsning i alle fag. Generelt kan konkluderes at læseindsatssen kommunalt har haft en effekt på særligt de ældste årgange idet løftet på 8. årgang i er steget fra 51 ( ) til 60 ( ) Tabel : Fagene engelsk, fysik/kemi og geografi - Apendiks A: resultaterne starter i middelområdet for alle tre fag, men engelsk og fysik/kemi løfter sig til henholdsvis 54 og 55, mens geografi over alle fem skoleår ligger i middelområdet. Tabel 3.14: Matematik - Appendiks A: De nationale matematiktest afholdes på 3. og 6. årgang, hvorfor det fra skoleåret er muligt at følge den første årgangs udvikling fra 3. til 6. årgang, den viser en flot fremgang far 49 til 57. Ligeledes kan ses at 3. årgang i stiger fra 50 til 58, når årgangen følges til 6. klasse i skoleåret Den enkelte skoleleder er opmærksom på klassernes resultater og arbejder målrettet med medarbejderne/teamene om at udvikle undervisningsmetoder, der kan sikre udviklingen af det faglige niveau Skoler i Side 16 af 90

19 for den enkelte elev. Elevplaner En anden evalueringsform er brugen af elevplaner på alle årgange, der giver optimale muligheder for systematisk at kvalificere undervisningen for den enkelte elev gennem løbende evaluering. Arbejdet med elevplaner styrker desuden elevens mulighed for medindflydelse samt arbejdet med den enkelte elevs sociale og personlige kompetencer. 7.5 Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Alle skoler har fokus på overgangen fra daginstitution til skole, herunder hvorledes man optimerer kommunikationen mellem de to parter til gavn for barnet og barnets sociale og faglige kompetencer, således, at alle børn får en god start på deres skoleliv. Skole/hjem-samarbejdet er et andet vigtigt fokus for alle skoler, der ser denne relation som altafgørende for børnenes sociale og faglige udvikling. Blåhøj skole, Isenvad skole og Nørre Snede skole har indført Rullende skolestart. Andre skoler afsøger muligheden for at igangsætte rullende skolestart i de kommende skoleår. Skolerne fremhæver, at rullende skolestart er en stærk medvindsfaktor i at udnytte lærere og pædagogers fagligheder i et tæt samarbejde omkring læringsmiljøet og binder undervisningstid og fritid sammen på en naturlig måde. Andre skoler arbejder med åben klassedannelse, hvor 0. årgang først bliver sammensat efter efterårsferien. Skolerne eksperimenterer med forskellige former for holddannelse og parallellægning af fag på årgange og på tværs af årgange. Der tilbydes lektiecafé for de elever, der har behov, her er der særligt fokus på de to-sprogede elever Af andre tiltag kan nævnes: Pædagoger i undervisningen Fagdage AKT-lærere laver særlige indsatser Entreprenørskab Fag og temauger på tværs af årgange Læsekurser Motorik Ugentlig morgensamling 7.6 Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet Skolerne har stadig fokus på at skabe en læringsdag, der giver høj faglighed og trivsel gennem vekslende organisationsformer herunder holddannelse på årgange og på tværs af årgange. Skoler med rullende skolestart eksperimenterer med, hvorledes den aldersintegrerede undervisning kan videreføres på mellemtrinnet i fleksible og dynamiske rammer, således eleverne oplever en helhed i overgangen fra indskolingen og mellemtrinnet. Entreprenørskab nævnes af de fleste skoler som en læringstilgang og metode, som er meget anvendelig i mellemtrinnet til at udfordre alle elever på hvert deres niveau og anses som en motiverende faktor i undervisningen. Der er fokus på faglig læsning, børn med særlige læseudfordringer tilbydes et læsekursus kaldet VAKS. Af andre tiltag kan nævnes: AKT-lærere laver særlige indsatser To-sprogsundervisning Mentorordning i stedet for én klasselærer til én klasse, hvilket skaber mulighed for en tættere kontakt mellem lærer og elev i forhold til vejledning og samtaler. Fagdage Sagens dag : her arbejder eleverne tværfagligt ud fra en didaktisk tænkning om entreprenørskab. 7.7 Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen Flere skoler har lavet en ny struktur i udskolingen, hvor eleverne har mulighed for at vælge mellem fokusfag eller linjefag: Vestre skole har fire linjefag i udskolingen: International, Sundhed - kost og motion, Fortællinger, X- Skoler i Side 17 af 90

20 perimentariet. Nørre Snede har afprøvet at strukturere udskolingen som en linjeskole i perioder. Østre har fokusfag. Engesvang har valgfag herunder med stor succes oprettet en international linje som valgfag bag et internationalt projekt "European youngsters go job-creating", der omhandler ungdomsarbejdsløshed og idégenerering i forhold til at afhjælpe ungdomsarbejdsløshed i regionen / på tværs. IUC har hvert år et internationalt samarbejde, hvor skolen udveksler med tre forskellige lande, i 2013/2014 var det Italien, Frankrig og Belgien. Alle skoler anvender holddannelse på tværs af klasser og årgange og parallellægning af timer på årgange for at skabe større fleksibilitet og mulighed for at udfordre alle elever fagligt. Der arrangeres fag- og temauger, hvor eleverne har mulighed for faglig fordybelse. Entreprenørskab nævnes af de fleste skoler som en læringstilgang og metode, der udfordrer alle elever på hvert deres niveau og anses som en motiverende faktor i undervisningen, hvorfor dette er i særligt fokus ved bl.a. linje- og valgfagene. Af andre tiltag kan nævnes: Læse- og bevægelsesbånd i perioder. Lektiecafé Fokus på et motiverende pausemiljø Mentorordning i stedet for én klasselærer til én klasse. Fagdage Faglige resultater 9. årgang: Tabel Appendiks A:.karakterer 9. kl., Standpunktskarakterer: Karakteren er udtryk for, hvilket standpunkt eleven har opnået ved at arbejde med faget gennem hele skoleåret. I oversigten ses, at pigerne klarer sig bedst i matematik, engelsk mundtlig, fysik/kemi, biologi. Drengene klarer bedst i dansk, engelsk skriftlig, matematik, tysk,historie, samfundsfag, kristendom og obligatorisk projektopgave. Tabel 3.2 Appendiks A: Karakterer 9. kl. afgangsprøver,obligatoriske fag: Tabellen viser at pigerne stadig klarer sig bedst i matematik, drengene klarer sig bedst i dansk, mundtlig fysik/kemi og mundtlig engelsk. Tabel 3.3: Appendiks A: Karakterer 9. kl., afgangsprøve, udtræksfag: Hvert år skal eleverne op i et fag fra den humanistiske fagblok og et fag fra den naturvidenskabelige fagblok. Det er undervisningsministeriet, der bestemmer, hvilke fag eleverne på de forskellige skoler skal op i. Det er således forskellige fag, den enkelte skoles elever over en årrække udtrækkes til at aflægge eksamen i. Tabel Appendiks A: kommunalt gennemsnit viser, at pigerne klarer sig bedst i samfundsfag, engelsk skriftlig, biologi skriftlig og geografi skriftlig. Drengene klarer sig bedst ved tysk, historie mundtligt og kristendom mundtligt. Tabel 3.4: Appendiks A: Karakterer 10. kl. standpunkt: Tabellen viser at pigerne klarer sig bedst i dansk, engelsk skriftlig, matematik og obligatorisk selvvalgt opgave, hvor drengene klarer sig bedst i engelsk mundtlig, tysk, og fysik/kemi. Tabel 3.5: Appendiks A: karakterer 10. kl., afgangsprøver: Pigerne klarer sig bedst i fagene dansk og tysk, hvor drengene klarer sig bedst i engelsk, matematik og fysik/kemi. Resultaterne fra tabel er interessante i forhold til, at visionen om folkeskolen er, at det er en skole for alle. Umiddelbart ser det ud til, at skolerne imødekommer begge køns behov set ud fra de sidste tre års resultater ved det kommunale gennemsnit. Tabel 3.6: Appendiks A: Overgangsfrekvens fra 9. årgang: Tabellen viser, at halvdelen af eleverne på 9. årgang vælger at tage på den kommunale 10. klassesskole eller en anden 10. klasses efterskole. HHX og STX modtager henholdsvis 17,4% og 16,2% og erhvervsskolerne modtager 8,4% af eleverne på 9. årgang. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Resultater - undervisningsdel Karakterer 9. kl., standpunkt Skoler i Side 18 af 90

21 Karakterer 9. kl., afgangspøve, obligatoriske fag Karakterer 9. kl., afgangsprøve, udtræksfag Karakterer 10. kl., standpunkt Karakterer 10. kl., afgangsprøver Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvens fra 10. årgang Overgangsfrekvens mellem 7., 8. og 9. klasse Nationale test, Biologi Nationale test, Dansk/læsning Nationale test, Engelsk Nationale test, Fysik/kemi Nationale test, Geografi Nationale test, Matematik 7.8 Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen 1 Tabel 3.7: Appendiks A: overgangsfrekvens fra 10. klasse: Erhvervsskoler er de mest søgte efter 10. klasse, dernæst kommer en HF-ungdomsuddannelse. Hvorefter STX ligger som det tredje mest valgte. Tabel 3.8: Appendiks A: Overgangsfrekvens mellem 7., 8. og 9. klasse. Tabellen er opbygget således, at en årgang kan følges vandret. Tabellen viser at der er et fald af elevmassen på skolerne i kommunen fra årgang med 26,9 % mod 18,4% for skoleåret 2012/2013. Dette illustrerer fint, at der er skoler, hvor mange elever tager på efterskole i overbygningen, dette kan skyldes mange faktorer herunder familietraditioner og specialinteresser. 7.9 Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Alle skoler har oprettet et ressourceteam på skolerne, der har til formål: - At understøtte fagpersoner omkring elever i at opøve handlekompetence i forhold til udvikling af et inkluderende læringsmiljø. - At være et sparringsforum med interne ressourcepersoner om specifikke tiltag for elever med særlige udfordringer socialt og fagligt. - At være et sparringsforum med interne ressourcepersoner og det kommunale PPR, AKT og Familiehuset, som har rollen i at vejlede og sparre med skolerne om i deres løsning af specifikke sager. Skolerne har ikke kun fokus på elever med særlige behov. Skolerne tænker alle elever ind udviklingen af inkluderende læringsmiljøer hermed også børn med særlige forudsætninger. Skolerne organiserer læringsmiljøet så fleksibelt som muligt ved bl.a. at oprette baser i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, hvilket bl.a. gør at inklusionen forankres i almenpædagogikken. Baserne er en organisatorisk ramme, der har som formål at organisere de voksne på baggrund af fleksible elevbehov, der afdækkes enten af intern eller ekstern visitation. Både LP og PALS har redskaber til at understøtte udvikling af inkluderende læringsmiljøer Samarbejdet skole og SFO I regi af Mental Frikommune har et innovationstema været: 20% mere læring i undervisning og fritid med seks tilhørende undertemaer. De enkelte SFO er har i samarbejde med undervisningsdelen valgt to temaer at arbejde med i skoleåret 13/14 med henblik på at gøre sig erfaringer inden samarbejdet omkring den understøttende undervisning blev en del af børnenes læringsdag efter 1. august Af temaer kan nævnes: Entreprenørskab, udendørs pædagogik, udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger om fælles læreplaner for eleverne, bevidstgørelse af legen som et lærende element, samt IT som en integreret del af fritidspædagogikken. Erfaringerne fra dette projekt har været med til at give et godt fundament for det fremtidige samabejde mellem lærere og pædagoger i FællesSkolen, hvor den understøttende Skoler i Side 19 af 90