Årsrapport fra bestyrelsen

Transkript

1 August april 2013 Årsrapport fra bestyrelsen Af Annette Kjølby, Laila Blem Kofoed (LK), Carsten Henriksen (CH) og Anton Suhr (AS) Året der gik Campusskolens bestyrelse kunne samles om det første rigtige bestyrelsesmøde d. 22. aug. For skolebestyrelserne var foråret et limbo, hvor de afgående bestyrelser ikke kunne tage beslutninger om det, der skete efter skoleåret og de nye bestyrelser var valgt, men ikke tiltrådt. I foråret havde vi dog nogle sparringsmøder med ledelsen for at forholde os til de hastesager, der ikke kunne vente til efteråret. Vi diskuterede bl.a. trafikudfordringerne, budget og fagfordeling, lejrskoler og kriterier for klassedannelse, samt kommunikation til forældre og medier. Nu har vores børn gået på Campusskolen det meste af et skoleår. Det har været en udfordrende tid ikke mindst for skolens medarbejdere, som har gjort en brav indsats for at få en hverdag til at fungere indenfor et system, hvor basale ting som bøger, møbler, it-udstyr, faglokaler og arbejdsrammer ikke var faldet på plads. Heldigvis har størstedelen af eleverne taget rigtigt godt imod de nye udfordringer og de nye rammer, trods de udfordringer der har fulgt med. Og det er dejligt at se, hvor positivt skolens journalist-tilvalgselever har præsenteret skolen i en introduktionspræsentation til de kommende 7. klasser. I bestyrelsen kan vi se tilbage på en start, hvor vi langt hen af vejen har måttet tage en pragmatisk holdning til bestyrelsesarbejdet. Dvs. at vi har måttet kaste os over de ting som har været nødvendige for at bakke op om at skolen havde så gode rammer som muligt at agere under lige nu. Vi har dog også prioriteret at fokusere på det mere langsigtede, nemlig hvilken skole vi gerne vil have. På bestyrelsesmødet d. 18. december kunne vi endelig godkende skolens vision for profil. Det og meget andet kan I læse mere om nedenfor. Vi beskriver selvfølgelig ikke alt, hvad vi har foretaget os, men fremhæver nogle hovedtræk. Referater fra møderne kan findes på hjemmesiden. Vi håber desuden at se mange af jer til dialogmødet den 14. maj. Bestyrelsen Formand: Annette Kjølby. Næstformand: Laila Blem Kofoed. Vi har fordelt ordførerskaber på følgende områder: Trafik: Claus Kaaber og Carsten Henriksen Brobygning til årsskoler: Laila Kofoed Specialklasser / Børn med særlige behov: Mette Bundgaard Kommunikation: Annette Kjølby og Claus Kaaber 1

2 Desværre har vi mistet et bestyrelsesmedlem i løbet af foråret Det betyder, at vi bliver nødt til at afholde ekstraordinært bestyrelsesvalg, da vi ikke har nogen suppleanter. Hvis I vil melde jer eller har spørgsmål til arbejdet i skolebestyrelsen, må I meget gerne kontakte Annette på eller a.kjoelby@mail.dk. Kontaktforældre og inspirationsmøde På de indledende møder blev alle klasser bedt om at vælge 2 kontaktforældre, som kunne fungere som sparringspartnere for bestyrelsen. Kontaktforældrene er en meget vigtig ressource for bestyrelsen, da de bidrager til, at vi kan tage de bedste beslutninger for skolens fremtid. Vi havde glæde af kontaktforældrenes sparring og gode input på vores første inspirationsmøde, som vi holdt i uge 43. Mange tak til jer, der deltog. Til dette første møde valgte vi at sende invitationen til alle forældre, da en del klasser ikke har valgt kontaktforældre. Vi håbede det måske kunne få et par ekstra til at melde sig, da det er rigtigt ærgerligt, at nogle årgange er dårligt repræsenteret. Fremover vil vi kun invitere, dem der har meldt sig som kontaktforældre. Vision, profil: fire fokusområder For at komme i gang med det store emne om, hvilken skole, vi ønsker at Campusskolen skal være, holdt vi bestyrelsesseminar lørdag d. 22. september Her fik vi lavet et udkast til fire fokusområder, som vi gerne vil have som pejlemærke for arbejdet i bestyrelsen og i skolens hverdag. Formålet er at udvikle og sikre et attraktivt skoletilbud med høj trivsel, engagement og faglighed, hvor alle elever udfordres optimalt og klædes på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Fokusområderne blev i løbet af efteråret drøftet i elevrådet, af medarbejderne og på inspirationsmødet med kontaktforældrene. Der var generelt opbakning til fokusområderne og med få tilføjelser kunne vi godkende dem i december. Selvfølgelig er det hele ikke på plads nu det er en vision, men fokusområderne fungerer som inspiration og guide. Nu gælder det så om at få det implementeret i form af konkret adfærd i hverdagen. På februarmødet fik vi en redegørelse for, hvor ledelsen ser, at der allerede er en masse tiltag i gang, som understøtter disse fokusområder, og hvor der kan sættes yderligere ind. Fokusområde: Elevernes trivsel, engagement, ansvar og respekt Campusskolen er en skole for unge mennesker, hvor eleverne tager ansvar og får ansvar Campusskolen har gode fysiske og sociale rammer, og engagerede og kompetente lærere Eleverne samarbejder om at skabe det gode ungdoms- og læringsmiljø Eleverne kommer med forslag til engagerende undervisning og forbedring af eget skoleliv og underviser hinanden i det gode skoleliv Eleverne er indstillede på at lære noget Eleverne passer godt på skolen og hinanden og har respekt for elever, medarbejdere, bygninger og ting. Campusskolen arbejder for elevernes forståelse for kost og motion som et væsentligt udgangspunkt for trivsel og læring 2

3 Dette fokusområde ligger i tråd med de forventninger til elevernes adfærd og ordensregler for, hvordan man viser hinanden og skolen respekt, som ledelsen og medarbejderne formulerede ved skolens opstart. Ledelsen og medarbejderne formulerede bl.a. en række sociale mål, som de arbejder med som læringsmål for eleverne. Der er allerede en række tiltag og praksis, som understøtter dette fokusområde. Desværre ser vi naturligvis også eksempler på at nogle elever ikke efterlever idealerne. Der har været nogle tilfælde med tyveri, hærværk og desværre også et par voldsepisoder. På martsmødet fik vi en redegørelse for de sager, der har været i løbet af året og drøftede med ledelsen og SSP, hvordan elevernes trivsel kan understøttes endnu bedre end nu. Og det er noget af det, vi skal have fortsat fokus på. Fokusområde: Faglighed alle udfordres optimalt Vi laver undervisning, der virker Alle elever udfordres optimalt også de rigtigt dygtige fx via eliteonsdage, samarbejde med 10. klassecenter og med de øvrige uddannelsesinstitutioner i området Vi udfordrer den traditionelle undervisningsform og benytter fleksibel niveauopdeling på tværs af klasser, laver udeundervisning eller benytter andre undervisningsformer, hvor de giver mening Vi inddrager specialundervisningen i den almindelige undervisning fx via holddeling i perioder Elever fra specialklasserækken inkluderes så vidt muligt i den almindelige undervisning Elever og forældre tager medansvar for elevernes læring Vi klæder eleverne på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. I forhold til dette punkt har skolen været udfordret fra start pga. manglende bøger, computere og møbler, ufærdige faglokaler, mm. Det er et af de områder, hvor vi kan se et stort potentiale ved at have samlet så mange unge på et sted. Og her er der stadig et stykke vej til potentialet er udnyttet optimalt. Ledelsen har forelagt bestyrelsen en række tiltag, som vi generelt har valgt at bakke op om. Der er bl.a. oprettet en international linje, som er oprettet på opfordring fra det politiske niveau. Vi har valgt at bakke op forudsat, at det ikke går ud over tildeling af ressourcer til de andre klasser. Der er desuden søgt om støtte til et inklusionsprojekt, hvor elever fra nuværende specialklasser i højere grad integreres gruppevis i almindelige klasser, da forskning har vist, at de inkluderes bedre på denne måde. Vi har desuden bakket op om, at ledelsen har søgt om tilladelse til, at elevplanen laves i lærerteamet som en samlet vurdering og giver et fremadrettet helhedsbillede af eleven, samt at 7-trinskalaen bruges allerede på 7. klassetrin, for at give en ensartet tilgang på alle tre årgange. Tiltaget vil blive evalueret. En af de punkter bestyrelsen bruger tid på er timetalsfordelingen. Det har igennem de senere år været en trist øvelse på mange af skolerne i Ringsted, da det typisk handlede om at vurdere, hvor det gjorde mindst skade at skære i timetal. Skolestrukturreformen har bevirket, at der er flere midler til rådighed, og for skoleåret er det et krav fra kommunalt hold, at alle elever undervises efter det, der hedder vejledende timetal, hvilket for de flestes vedkommende er en klar forbedring. Desværre er vi jo nu blevet ramt af lockout. Og derfor 3

4 ved vi ikke på nuværende tidspunkt, hvordan det vil påvirke timetallet fremadrettet. Det er et af fokusområderne i den kommende tid. Allerede for skoleåret tog vi en principiel beslutning om, at undervise så tæt på vejledende timetal som muligt. Det har den konsekvens, at vikarpuljen til gengæld har været mindre. Vi har vurderet, at det giver mening, da Campusskolen netop er en overbygningsskole, hvor eleverne ved kortvarigt lærefravær ofte vil få mere / ligeså meget ud af at få hjemmearbejde for, som af at de skal være i klassen med en vikar. Det skal dog ikke resultere i, at nogle klasser får for få konfrontationstimer, derfor er det noget af det, vi løbende følger op på, da nogle klasser oplever en del lærerfravær. Endelig arbejder ledelsen og medarbejderne på at få optimeret organiseringen af lærernes arbejde i teams, så det giver bedre mulighed for fleksibel holddannelse. Det ser vi frem til at se resultatet af. Fokusområde: Engagerede og kompetente lærere Campusskolen har et godt undervisermiljø Lærerne trives og udvikles og har et højt fagligt niveau Lærerne lærer af hinanden og bruger hinanden som sparringspartnere på fagligt og socialt plan Campusskolen tilstræber, at lærere underviser indenfor deres fagkompetencer Lærerne er opdaterede indenfor relevante fagområder, læring, it mm. Alle udviser gensidig respekt overfor elever, forældre og kolleger og møder andre, hvor de er. Alle tager medansvar for de positive relationer. Det er vores oplevelse, at vi har nogle meget kompetente og engagerede lærere, som har håndteret de mange udfordringer i forbindelse med skolens opstart rigtigt flot. Tilbagemeldingen fra lærere og ledelse i bestyrelsen er, at det stadig er en øvelse at få en ensartethed i, hvordan man griber de forskellige ting an. Lærerne kommer fra forskellige kulturer, og øvelsen går ud på at lave en ny Campus-rutine i alle ting. Lærerne har selvfølgelig været presset af de udfordringer, der har været i skolens opstartsfase. Arbejdsmiljøtilsynet har lavet en trivselsundersøgelse blandt lærerne, som understreger, at der er brug for at tage ekstra hånd om lærernes trivsel fremadrettet. Ledelsen er i færd med at lave en handleplan for dette. I bestyrelsen bakker vi selvfølgelig op om, at der skal være gode arbejdsvilkår, så Campusskolen er en god arbejdsplads for både lærere og elever. Fokusområde: IT som en naturlig del af undervisningen IT er en integreret del af undervisningen og digitale hjælpemidler bruges, hvor det er meningsfuldt og bidrager til læringsprocessen. Skriftlig kommunikation mellem skole og hjem foregår elektronisk Alle elever og medarbejdere undervises i grundlæggende it-systemer (fx skyen, hvordan man sikrer sin pc, osv.) Det var en hård opstart på Campusskolen, hvor det tekniske udstyr slet ikke levede op til det, vi havde forventet. Heldigvis er der blevet givet nogle ekstrabevillinger til køb af it-udstyr. Ringsted kommune har en proces kørende vedr. en IT-strategi for skole- og 4

5 dagtilbudsområdet, hvor vi også har givet input. Noget af det, vi skal forholde os til fremadrettet er, i hvilket omfang det giver mening at satse kraftigere på digitale læremidler. Rigtig mange elever har deres egne PC er med, og vi hører fra flere klasser, at de bruger computer og andre digitale læremidler i undervisningen. Ledelsen beretter desuden, at der arbejdes meget på differentierede it-platforme, hvor eleverne kan arbejde på forskellige niveauer. Principper Ud over arbejdet med fokusområderne, er vi også begyndt at udarbejde principper for skolens arbejde. Udarbejdelsen af principper er sket i det tempo, som der har været behov for det enten pga. behov fra ledelsen og medarbejderne eller foranlediget af forældrehenvendelser. Efterhånden som principperne er underskrevet, er de lagt på skolens hjemmeside. Brobygning og samarbejde med fødeskolerne Vores brobygningsordfører er Laila, som sammen med skoleleder, Peter Lund, og input fra lærere og de øvrige skolebestyrelsesmedlemmer har gjort sig tanker om, hvordan vi kan lette overgangen mellem fødeskolerne og Campusskolen fremadrettet. År 1 på Campusskolen har bekræftet, at det giver visse udfordringer at samle nye klasser bestående af elever fra flere forskellige skoler. Der vil helt naturligt være forskel på, hvad de afgivende skoler har benyttet af undervisningsmaterialer og -metoder i de enkelte fag. For at sikre så smidig en overgang som muligt fremover, er det planen, at vi i Campusskolens bestyrelse fremover vil holde et årligt fællesmøde med bestyrelserne fra fødeskolerne. (Nordbakke-, Valdemar- og Dagmarskolen).. Formålet med dette møde er bl.a. at sætte fokus på fælles faglige målsætninger inden skolestart på Campus. Tilsvarende vil lærergrupperne på tværs af Campus og afgivende klasser også mødes for at drøfte arbejdet med fælles faglige mål i de enkelte fag. 6. klasses eleverne fra fødeskolerne vil fremover blive introduceret til Campus af elever, som tidligere har gået på de respektive fødeskoler. Forældrene til nye elever inviteres til introduktionsmøde hvert forår. De nye klasser sammensættes i april/maj (det kan blive maj/juni i år pga. lockouten) på baggrund af input fra de afgivende klasselærere, læsevejledere, nye klasselærere og AKT-lærere (adfærd, kontakt og trivselslærere). Eleverne selv bliver ikke spurgt til deres ønsker til kommende klassekammerater. Det skyldes, at vi ikke ønsker at være bundet af elevønsker som ikke kan tilgodeses, og at vi vurderer, at viden om hvem der arbejder godt henholdsvis mindre godt sammen i forvejen haves af de afgivende lærere. Inden sommerferien samles de nye klasser og der afvikles teambuilding-aktiviteter i form af OL på Campus. I første uge af det nye skoleår arrangeres en specielt tilrettelagt velkomstuge, hvor de nye elever introduceres til skolens fysiske rammer både ude og inde herunder bibliotek, kantine, brug af biblioteket. 5

6 I uge 41 følges opstartsaktiviteterne op af en trivselsuge, hvor der sættes fokus på klassens trivsel, og hvordan eleverne selv kan bidrage til egen og andres trivsel i klasserne. Eleverne skal også tage stilling til, hvordan de i den forbindelse mest optimalt kan bruge lærerne og selvfølgelig skal eleverne også ud at motionere på Skolernes Motionsdag sidste dag før efterårsferien. (LK) Trafik Bestyrelsens trafikordførere er Carsten og Claus, som har holdt øje med udviklingen og er i dialog med forvaltningen for at holde dem fast på, at skolevejen sikres. Et stort emne op til opstarten af Campusskolen i august 2012 var at sikre børnenes skolevej opmærksomheden var særligt rettet mod Næstvedvej fra Dampmøllen til Shell. Med etableringen af cykelstien i begge retninger er denne strækning ved at være på plads men der er fortsat udfordringer omkring Netto samt ved cyklist-overgangen ved Rolighedsvej. Der er en fortsat dialog med Ringsted Kommunes Tekniske Forvaltning og de øvrige klasseskoler om at forbedre og sikre skolevejen - krydset ved Køgevej og Dagmarsgade volder fortsat problemer. Den lange og snerige vinter har vist, at vinterberedskabet og snerydningen ikke har fungeret optimalt snerydningen på Vestervej har især voldt problemer. I det kommende år vil vi sammen med de øvrige 0. 6.klassesskoler fortsat arbejde på at sikre skolevejen yderligere samt på at sikre, at snerydningen optimeres konkret overvejes en Facebook-profil, hvor eleverne kan uploade billeder af mangelfuld snerydning, dårlige oversigtsforhold, farlige strækninger o.a, (CK) Lejrskole Efter henvendelse til politikere og forvaltningen, er der givet en ekstrabevilling til lejrskole for de nuværende 8. kl. Da skoleåret allerede var planlagt inden vi fik tildelt de ekstra midler, kommer lejrskolen for nuværende 8. årgang dog først til at ligge i 9.kl. Bestyrelsen har truffet en principiel beslutning om at lejrturen på Campusskolen lægges på 7. årgang, så turen er med til at udvikle de sociale relationer i de nydannede klasser. For skoleåret betød det desværre, at der ikke internt på skolen var midler til også at sende de nuværende 8.kl. på lejrtur, selvom de ikke tidligere har været af sted. Politikerne har været lydhøre overfor denne problematik, som er opstået som et resultat af, at man sidste skoleår gik fra at danne nye klasser i 8. kl. til at danne nye klasser i 7.klasse i stedet. Input fra eleverne I år har der siddet to elever i bestyrelsen. De er kommet med flere gode ønsker fra eleverne. Et af de helt store ønsker fra eleverne har været elkedler og mikrobølgeovne til at varme deres hjemmebragte mad, f.eks. nudler. Dette ønske er blevet opfyldt, og der er blevet bevilliget penge til opførsel af et minikøkken til eleverne i kantinen. Et andet ønske, som er blevet opfyldt, er at skolen i år har holdt en klippe-klistre. Dette håber mange elever, at skolen vil 6

7 lave til en tradition. En anden succes har været en postkasse i kantinen, hvor elever kunne komme med forslag til mad. Dette har fungeret godt, og kantinepersonalet har været glade. Der har dog også været problemer. Det har til tider været svært at finde engagerede elever til elevrådet. De to repræsentanter håber, at det fremtidigt vil kunne blive mere attraktivt at sidde i elevrådet. Der har også været en del vikartimer, dette er dog blevet bedre, men det er stadig noget, der skal arbejdes videre på. Vi håber at lærerne ville støtte om dette. (AS) Fremtidige planer Her mod skoleårets afslutning skal vi så til at definere, hvad der skal være fokus for næste års arbejde i skolebestyrelsen. Vi håber derfor på, at I som nuværende og kommende Campusforældre vil møde op til dialogmødet den 14.maj og give os jeres input til vejen frem. 7