Øje på beskæftigelsen

Transkript

1 Øje på beskæftigelsen Maj 2014 Stærkere sammen

2 Kolofon: Titel: Øje på beskæftigelsen Undertitel: Maj 2014 Udgivelsesdato: 19. maj 2014 Redaktion afsluttet: 7. maj 2014 Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark LO-sagsnr.: Elektronisk ISBN: Rapporten kan downloades Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse.

3 Indhold 1. Sammenfatning Vækst fra både den hjemlige efterspørgsel og eksporten Væksten på vej op i udlandet De internationale konjunkturer Udenrigshandel og lønstigninger Indenlandsk efterspørgsel råd og plads til vækst Den økonomiske politik og de offentlige finanser Det private forbrug Boligpriser og boligbyggeri Erhvervsinvesteringer Stadigt stærkere arbejdsmarked Udsigt til moderat vending på arbejdsmarkedet Lav inflation sikrer reallønsfremgang Bilag: Økonomisk-politisk kalender

4 1. Sammenfatning Udsigt til bedring i dansk økonomi Dansk økonomi er i bedring, og der er udsigt til, at det fortsætter. Efter en svag BNP-vækst i 2013 på blot 0,4 pct. ventes væksten at tiltage til 1,6 pct. i år og til godt 2 pct. i 2015 og 2016, jf. figur 1.1a. I takt med fremgangen i økonomien er der grobund for bedring på arbejdsmarkedet. Der skønnes at blive skabt over nye job i , jf. figur 1.1b. Heraf vurderes knap af dem at komme fra den private sektor. Til sammenligning gik der imidlertid over private job tabt i Figur 1.1a. BNP-vækst Figur 1.1b. Beskæftigelsesudvikling Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Væksten på vej op i udlandet Blandt Danmarks vigtigste samhandelslande ventes en tiltagende vækst. Tyskland trækker fortsat et vigtigt læs blandt eurolandene, og samtidig er tilbagegang i Sydeuropa omsider vendt til svag fremgang. Væksten bliver hjulpet på vej af en meget lempelig pengepolitik fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Samtidig er der udsigt til, at finanspolitikken ikke strammes så meget fremover, som i de foregående år, og dermed ikke lægger den samme massive dæmper på den økonomiske udvikling. Amerikansk økonomi vokser pænt. Væksten har været påvirket af midlertidige faktorer, herunder nedlukningerne i oktober 2013, da politikerne ikke kunne blive enige om budgettet og udvidelse af gældsloftet. Der er nu lavet en toårig budgetaftale, og gældsloftet er forhøjet. Dermed er den usikkerhed, der har præget amerikansk politik den seneste tid, betydeligt mindre, og der ventes pæn vækst de kommende år. Sammen med en stærk dansk konkurrenceevne forudses udenrigshandlen at bidrage positivt til væksten i dansk økonomi. 4

5 Snarlig opgang i privatforbruget Vending på boligmarkedet - vigtigt for forbruget Investeringspotentialet er fortsat stort Herhjemme har forbrugerne det seneste år fået markant mere tillid til økonomien. Alligevel udviklede det private forbrug sig fladt gennem 2013, og har dermed ikke brudt de seneste års svage udvikling. En fortsat meget lav inflation og reallønsfremgang, der styrker forbrugernes købekraft, taler imidlertid for en snarlig opgang i privatforbruget. Vendingen på boligmarkedet er vigtig for den ventede udvikling i privatforbruget. Efter nogle trange år er huspriserne atter steget i Bedring i økonomien og en fortsat meget lav rente peger på, at prisstigningerne fortsætter. De stigende boligpriser har dog endnu ikke trukket boliginvesteringerne med op. Det skal ses i lyset af, at der i årene op til krisen blev bygget så meget, at behovet for nybyggeri i øjeblikket er begrænset i store dele af landet. Fortsat stigende boligpriser ventes dog efterhånden at trække boliginvesteringerne med op. Også virksomhederne har fået mere tro på, at der er bedring på vej. Kombinationen af store overskud og udskudte investeringer under krisen har betydet et rekordstort opsparingsoverskud i virksomhederne, og investeringspotentialet er således enormt. Erhvervsinvesteringerne steg pænt i 2013 især trukket af maskininvesteringerne (inkl. transport), der blev hjulpet på vej af gunstige afskrivningsregler gennem investeringsvinduet samt indkøb af containerskibe. Der er imidlertid udsigt til en mere dæmpet vækst i investeringerne i år, da vinduet lukkede ved årsskiftet, og bidraget fra skibsindkøb aftager. Herefter ventes væksten i maskininvesteringerne at tage til igen i takt med bedringen i dansk og international økonomi. Også de private bygge- og anlægsinvesteringer steg i 2013, men de befinder sig fortsat på et meget lavt niveau. Aktiviteten bliver stadig holdt oppe af de politisk besluttede anlægsinvesteringer, som fx Metro Cityringen, modernisering af jernbanenettet samt havvindmølleparken på Horns Rev. Væksten i de private byggeog anlægsinvesteringer ventes først at tiltage fra Over flere job i Beskæftigelsen i den private sektor har været stort set stabil de seneste år efter det massive jobtab i krisens første år. I 2013 blev der dog skabt flere private job. Den offentlige beskæftigelse faldt, men korrigeres der for forårets lærerlockout, var den offentlige beskæftigelse i 2013 på niveau med

6 Den svagt positive udvikling i beskæftigelsen ventes at fortsætte og tilmed forstærkes de kommende år. Antallet af job skønnes at vokse med fra 2013 til Den offentlige beskæftigelse påregnes at stige med omkring personer i 2014, hvoraf omkring halvdelen skyldes lockouten sidste år. I 2016 forudses beskæftigelsesfrekvensen at ligge knap 4 pct.-point under niveauet fra 2008, svarende til ca personer. Fortsat faldende arbejdsløshed de kommende år Siden starten af 2013 er bruttoarbejdsløsheden faldet med knap personer. Udviklingen er især påvirket af de personer, der som følge af dagpengereformen har mistet retten til dagpenge. Omkring halvdelen af denne gruppe fremgår ikke længere af arbejdsløshedsstatistikken, og heriblandt har ca. ⅔ helt forladt arbejdsstyrken. Derudover er tallene i starten af 2014 præget af kontanthjælpsreformen. Mange unge under 30 år uden uddannelse, der før har modtaget kontanthjælp, er blevet omdefineret og indgår ikke længere i statistikken. På den baggrund skønnes arbejdsløsheden at falde med omkring fuldtidspersoner i Faldet i arbejdsløsheden ventes at fortsætte i 2015 og 2016 i takt med den stigende beskæftigelse. Således påregnes arbejdsløse i Tiltagende lønstigninger, men stadig moderat udvikling Ingen tegn på overophedning af økonomien Råd og plads til initiativer, der skaber flere job De nyligt overståede overenskomstforhandlinger gav et lidt bedre resultat end de foregående forhandlinger, med centralt aftalte satsstigninger mv. omkring 1¾-2 pct. med en stigende profil i perioden. Det højere aktivitetsniveau vil formentligt give sig udtryk i lidt højere lønstigninger aftalt lokalt. Derfor skønnes lønstigninger på knap 2 pct. i 2014, stigende til 2½ pct. i Det er stadig en meget moderat udvikling set i historisk perspektiv. Det kraftige fald i arbejdsløsheden har affødt en debat om, hvorvidt dansk økonomi er på vej mod overophedning. Det bygger desværre på ønsketænkning, da arbejdsløsheden, som nævnt, kun er faldet svagt, når der tages højde for de særlige faktorer. Trods der i prognosen forudses en væsentlig forbedring af økonomien, ventes BNP og beskæftigelse i 2016 stadig at være en del lavere end det normale. Det afspejles også i forventningerne til lønstigningerne, der i prognoseårene er meget afdæmpede. De offentlige finanser i Danmark er blandt de sundeste i Europa. Der er de seneste år lavet mange reformer, som har gjort Danmark klar til en periode med god vækst. Derfor skal regeringen 6

7 heller ikke holde sig tilbage med initiativer, der kan hjælpe til yderligere at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Det er der både råd og plads til. LO er på den baggrund kommet med indspark til regeringens vækstplan med en række konkrete forslag til, hvordan der kan skabes flere job ved at stimulere efterspørgslen. Finanspolitikken må ikke blive strammere end planlagt Det er også vigtigt, at finanspolitikken ikke bliver strammere end planlagt. De senere år har nye sanktioner ved merforbrug i kommunerne i stedet ført til et uhensigtsmæssigt mindreforbrug midt i en lavkonjunktur. Sanktionerne bør suspenderes i 2014 og 2015 for at minimere risikoen for, at det sker fremadrettet, og mindreforbrug dermed lægger en unødig dæmper på det begyndende opsving. Tabel 1.1. Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, Mia kr Procentvis realvækst Privat forbrug 905 1,5 2,3 2,4 Offentligt forbrug 524 1,0 0,6 0,6 Offentlige investeringer 44 0,1-8,4-2,8 Boligbyggeri 74 2,8 3,1 3,3 Erhvervsinvesteringer 205 1,6 4,0 4,0 Eksport ,4 4,7 4,9 Heraf industrieksport 401 4,8 5,6 5,9 Import 916 3,1 4,5 4,7 Lagerinvesteringer 1) 2 0,0 0,0 0,0 BNP ,6 2,1 2, personer Ændring i personer Beskæftigelse Heraf privat Heraf offentlig Heraf støttet med løn 2) Arbejdsløshed, registreret Arbejdsstyrke Bruttoarbejdsløshed 3) Mia. kr Betalingsbalancen Offentlig sektors saldo Pct. af BNP Betalingsbalancen 7,3 7,4 7,4 7,3 Offentlig sektors saldo -0,9-1,0-2,0-1, Pct Bruttoarbejdsløshedspct. 5,7 4,9 4,7 4,5 Gns. obligationsrente 1,6 1,7 1,9 2,4 Inflation 1,0 1,2 1,5 1,6 Vækst i huspriser 2,6 2,9 3,2 3,6 Lønstigningstakt 1,7 1,9 2,2 2,4 1) Vækstbidrag i pct.-point. 2) Personer i fleksjob, skånejob, seniorjob, løntilskud eller voksenlærlinge, opgjort i fuldtidspersoner. 3) Bruttoarbejdsløshed er den registrerede arbejdsløshed, tillagt aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede jobklare kontanthjælpsmodtagere. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. 7

8 1.1. Vækst fra både den hjemlige efterspørgsel og eksporten Den beskedne vækst i 2013 blev primært trukket af erhvervsinvesteringerne. Dertil var der et mindre vækstbidrag fra det offentlige forbrug samt lagerinvesteringerne. Omvendt trak udenrigshandlen og boligbyggeriet ligesom det var tilfældet i 2012 ned i væksten i dansk økonomi sidste år. Udsigt til bredt funderet fremgang Fra 2014 forventes det private forbrug omsider at begynde at bidrage til økonomisk fremgang med en stigende profil frem mod Derudover forudses erhvervsinvesteringerne fortsat at være med til at trække dansk vækst. Der påregnes dertil et lille positivt bidrag fra boliginvesteringerne som følge af vendingen på boligmarkedet. Forventning om en lille stigning i det offentlige forbrug vil ligeledes hjælpe udviklingen i dansk økonomi på vej, mens det ventede fald i de offentlige investeringer betyder, at det som eneste komponent vil holde den økonomiske vækst en anelse tilbage. Samlet set forudses der således at være et betydeligt bidrag fra den hjemlige efterspørgsel til væksten i dansk økonomi i Den ventede bedring i international økonomi indebærer, at der med en stærk dansk konkurrenceevne også skønnes et positivt bidrag fra udenrigshandlen i alle prognoseårene. Dermed er der udsigt til en vækst, der de kommende år vil være bredt funderet. Tabel 1.2. Vækstbidrag til årlig BNP-stigning Pct.-point Privat forbrug 0,0 0,7 1,1 1,2 Offentligt forbrug 0,2 0,3 0,2 0,2 Offentlige investeringer 0,0 0,0-0,2-0,1 Boligbyggeri -0,2 0,1 0,1 0,1 Erhvervsinvesteringer 0,5 0,2 0,4 0,4 Nettoeksport -0,2 0,3 0,4 0,4 Lagerinvesteringer 0,2 0,0 0,0 0,0 BNP 0,4 1,6 2,1 2,2 Anm.: Afrunding betyder, at summen kan afvige fra totaltallet. Kilde: Danmark Statistik samt egne beregninger og skøn. 8

9 2. Væksten på vej op i udlandet De seneste år har væksten på de danske eksportmarkeder været beskeden. Væksten er imidlertid taget til i slutningen af Der skønnes en eksportmarkedsvækst på omkring 2½ pct. årligt i mod 1,3 pct. i Samtidig er den danske lønkonkurrenceevne styrket betydeligt siden 2008 med en forbedring på ca. 15 pct.- point fra 2008 til Udviklingen de seneste år har betydet, at den danske lønkonkurrenccevne nu ligger omkring niveauet fra 2003 og kan forventes at forbedre sig yderligere de næste par år. Samlet set betyder det, at dansk eksport ventes at vise solid fremgang de kommende år, og at udenrigshandlen vil bidrage positivt til væksten i dansk økonomi. I Europa er væksten på vej tilbage igen. Efter 1½ år med økonomisk tilbagegang blandt eurolandene, har der været fremgang de sidste tre kvartaler. Udover pæn fremgang i tysk økonomi er der sket en vending i de sydeuropæiske lande, der i slutningen af 2013 for første gang i to år eller mere har haft positive vækstrater. Landene i euroområdet bliver hjulpet godt på vej af en fortsat ekspansiv pengepolitik fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Der er faldet ro over de finansielle markeder, hvilket har betydet, at rentespændene mellem de sydeuropæiske lande og Tyskland er indsnævret betydeligt. Samtidig er inflationen i euroområdet lige som i mange andre lande, inkl. Danmark -- meget lav. Der er derfor ikke forventning om stigende renter foreløbigt, og dermed er der udsigt til en fortsat lempelig pengepolitik. Mens pengepolitikken har understøttet vækst og beskæftigelse i en længere periode, så har billedet været noget andet for finanspolitikken. Den førte politik har haft som hovedformål at mindske de offentlige underskud i de europæiske økonomier, hvilket har lagt en dæmper på væksten. Den finanspolitiske konsolidering fortsætter i mange lande, men hastigheden er aftaget. Dermed rammes væksten også i mindre grad, end det har været tilfældet de sidste par år. Der er pæn fremgang i amerikansk økonomi. Væksten aftog i 4. kvartal 2013 som følge af nedlukninger i den offentlige sektor i oktober, hvor de amerikanske politikere ikke kunne blive enige om budgettet for 2014 og en yderligere udvidelse af gældsloftet. I december 2013 blev der imidlertid indgået en toårig budgetaftale, og i februar i år blev der atter lavet aftale om en forhøjelse af gældsloftet. Således er der nu kommet mere ro over amerikansk økonomi, og der er forventning om fortsat fremgang. Den amerikanske centralbank (Fed) er også begyndt at trække nogle af de kvantitative lempelser tilbage igen. 9

10 2.1. De internationale konjunkturer Væksten på vej op i udlandet Væksten på verdensplan har været noget mere afdæmpet i 2012 og 2013, end det var tilfældet i I slutningen af 2013 er væksten imidlertid taget til igen, og indikatorerne ind i 2014 peger på en højere vækst. Der skønnes en vækst på det danske eksportmarked på 2,4 pct. i 2014, stigende til 2,5 pct. i 2015 og 2,6 pct. i 2016, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. Real BNP-vækst Pct Tyskland 0,5 1,9 2,0 2,1 Sverige 1,5 2,7 2,4 2,4 Storbritannien 1,8 2,7 2,4 2,4 Norge 2,1 2,5 2,8 2,8 USA 1,9 2,9 3,2 3,2 Frankrig 0,3 1,1 1,5 1,6 Spanien -1,2 0,9 1,5 1,9 Holland -0,8 1,2 1,5 1,7 Belgien 0,2 1,3 1,4 1,6 Italien -1,8 0,5 1,0 1,2 Finland -1,4 0,8 1,9 2,0 Kina 7,7 7,0 7,0 7,0 Japan 1,5 1,5 1,3 1,0 Polen 1,5 2,5 2,8 3,1 Udlandsvækst (eksportvægtet) 1,3 2,4 2,5 2,6 Udlandsvækst (eksportvægtet) u. Kina 0,7 1,9 2,1 2,2 Danmark 0,4 1,6 2,1 2,2 Kilde: Thomson Reuters samt egne beregninger og skøn. Svensk og tysk vækst taget til Sverige sluttede 2013 med en kraftig vækst efter en lidt afdæmpet udvikling i 4. kvartal 2012 og 1. halvår Også Tyskland er vækstmæssigt kommet på sporet igen i løbet af 2013 efter stilstand i specielt 2012, der gav et dårligt udgangspunkt ind i året. Både i Sverige og Tyskland er der tegn på, at de positive takter fra slutningen af 2013 fortsætter ind i Der skønnes en vækst i Sverige på ca. 2¾ pct. i 2014, som følge af det solide udgangspunkt ind i året, og tæt på 2½ pct. i I Tyskland ventes en vækst omkring 2 pct. i Overraskende kraftig vækst i Storbritannien I Storbritannien har der været en overraskende kraftig vækst efter en periode, hvor de massive finanspolitiske stramninger lagde en betydelig dæmper på væksten. Der ventes fortsat fremgang i Storbritanniens økonomi de kommende år med vækstrater omkring 2½ pct. 10

11 Norge står stærkt Svag fremgang i Sydeuropa Stadig store vækstforskelle i de europæiske lande I Norge er væksten aftaget lidt i 2013 i forhold til 2011 og Norsk økonomi har generelt klaret sig flot gennem krisen, ikke mindst understøttet af offentlige investeringer samt en stærk olieindustri og en dertil knyttet industriproduktion. Norge vurderes at få en vækst på 2½ pct. i 2014., stigende til 2¾ pct. i 2015 og I Sydeuropa er tilbagegang omsider vendt til svag fremgang. Fremgangen ventes at tage til de kommende år. I Spanien skønnes en vækst i 2016 i underkanten af 2 pct. mod -1,3 pct. i 2013, og i Italien påregnes en vækst på 1¼ pct. i 2016 mod -1,8 pct. i Der er fortsat betydelige forskelle i den økonomiske udvikling blandt de europæiske lande. Krisen har ramt de enkelte lande meget forskelligt, og derudover har behovet for at skabe bedre balance i de offentlige finanser været større i nogle lande end andre. Mens fx Tyskland og Sverige allerede i 2010 nåede tilbage på BNP-niveauet fra før krisen, er de sydeuropæiske lande fortsat langt fra før-krise niveauet. Boks 2.1. Mindsteløn vil mindske ulighed og fremme vækst Flere lande overvejer i øjeblikket at indføre en mindsteløn for at reducere uligheden. Udover at mindske uligheden vil en indførelse af mindsteløn øge væksten i de pågældende lande som følge af højere indkomster. Dermed gavner det også den danske eksport. I Tyskland er debatten om en lovfastsat mindsteløn blusset op i takt med, at der de seneste år er kommet flere meget lavtlønnede tyskere, såkaldte working poor. Medlemmerne af den tyske regering er netop blevet enige om et lovforslag om at gennemføre en mindsteløn på 8,50 euro. Loven vil træde i kraft fra 2015 og være fuldt indfaset i Mindstelønnen kommer ikke til at gælde for unge under 18 år uden uddannelse, elever og praktikanter samt langtidsarbejdsløse det første halve år, de er ansat. Det tyske parlament mangler stadig at stemme ja til indførelsen, men det ventes at ske uden de store problemer. I USA har man ligeledes valgt, at et af de første skridt mod at mindske uligheden er at gribe fat i mindstelønnen. Siden 2009 har mindstelønnen i USA været på 7,25 USD i timen, men nogle stater og byer har dog gået enegang og hævet mindstelønnen lokalt. Obama opfordrede ved sin årlige State of the Union -tale Kongressen til at hæve mindstelønnen for alle amerikanere til 10,10 USD i timen. I første omgang hæves mindstelønnen for offentligt ansatte og ansatte i virksomheder med statsligt ansatte til dette niveau fra starten af 2015, idet det ikke kræver kongressens godkendelse. Europa rejser sig langsomt Tiltagende vækst i euroområdet Væksten i euroområdet er på vej frem. Således har der nu været fremgang i BNP siden 2. kvartal 2013 efter 1½ år med fald. Det skyldes ikke mindst, at tysk økonomi er steget pænt de seneste kvartaler efter en kort periode med stilstand i 2012 og ind i

12 Vigtig vending i sydeuropæisk økonomi Finanspolitikken strammes i mindre grad Men stadig stor usikkerhed Lav inflation holder renten nede Også i det sydlige Europa er der sket en bedring. Italiens BNP steg i 4. kvartal 2013 med 0,1 pct. Selv om det er en meget beskeden vækst, så er det første stigning i to år. Samme tendens har der været i Spanien og Portugal, som har oplevet en lille fremgang de seneste par kvartaler efter år med fald. Udviklingen peger dermed på en vigtig vending. I et forsøg på at rette op på ubalancerne er der sket en markant finanspolitisk opstramning i euroområdet fra 2011 og frem. Det har lagt en betydelig dæmper på væksten. I flere lande er der allerede sket en forbedring i de offentlige finanser, og selv om der stadig er behov for konsolidering, forventes hastigheden at aftage allerede fra i år. Dermed vil det fremadrettet ikke trække BNPvæksten ned i så høj grad, som det har været tilfældet hidtil. Trods bedring i europæisk økonomi er udgangspunktet stadig meget lavt, og flere af landene står fortsat over for en række udfordringer. Det gælder blandt andet en meget høj arbejdsløshed, en fortsat stor offentlig gæld og en hårdtprøvet banksektor. Der bliver gjort tiltag for at rette op blandt andet med EU s beskæftigelsespakke for unge samt den nyligt oprettede bankunion. Men det vil tage tid, før alle lande er helt ude af problemer. BNP-væksten i euroområdet bliver stadig understøttet af den meget lempelige pengepolitik. ECB holder renterne meget lave med en aktuel udlånsrente på blot ¼ pct. Det skyldes både den fortsat svage vækst og de førnævnte udfordringer. Derudover er inflationen i øjeblikket meget lav. Det første foreløbige tal for inflationen i marts i eurolandene viste en årsvækst på blot 0,5 pct. Samtidig er der stadig udlånt betydelige beløb til bankerne i Europa. ECB forventer, at renten vil forblive på det nuværende niveau eller lavere i en rum tid endnu. Herunder blev der også ved det seneste møde i centralbanken i starten af april signaleret, at det kan blive nødvendigt med yderligere såkaldte kvalitative lempelser hvor centralbanken opkøber obligationer for at undgå en længere periode med lav inflation. 12

13 Ingen udsigt til renteforhøjelser før slutningen af 2015 Det forventes således, at de lave renter fastholdes frem til slutningen af 2015, hvor væksten i Europa skønnes at være kommet op i gear, og inflationen forventes moderat højere. Der vil dog fortsat være tale om en lav vækst, så der forventes kun små rentestigninger. Renterne i 2016 vil derfor stadig ligge under niveauerne i 2011, jf. tabel 2.2. I renteforventningerne er der desuden lagt til grund, at regelændringerne i forhold til kapitalkrav under BA- SEL III vil have meget begrænset effekt på de korte variable renter. De meget lave renter i Europa betyder, at lønmodtagerne i de fleste lande fortsat vil opleve en reallønsfremgang. Dermed vil det stadig understøtte forbruget fremadrettet. Tabel 2.2. Renteforudsætninger Pct årig variabel rente 1,8 0,7 0,5 0,4 0,7 1,5 Rente på 10-årig statsobligation 2,9 2,0 1,4 2,0 2,1 2,3 Rente på 30-årig realkreditobligation 4,7 3,7 3,6 3,5 3,6 4,1 Kilde: Thomson Reuters, Nasdaqomxnordic.com, Jyske Bank samt egne beregninger og skøn. Opsvinget fortsætter i USA Gode takter i amerikansk økonomi Mindre politisk usikkerhed BNP-væksten i USA var 1,9 pct. i Der var en solid fremgang i privatforbruget, som bidrog med 1,4 pct.-point af BNP-væksten, mens finanspolitiske stramninger herunder reduktioner i det offentlige forbrug trak i den anden retning. Væksten tog til i løbet af året, men aftog i 4. kvartal 2013 som følge af nedlukningerne i kølvandet på politisk uenighed om budgettet i oktober. I starten af 2014 har økonomien været påvirket af en usædvanlig hård vinter. Men ser man bort fra disse midlertidige faktorer, er der i øjeblikket underliggende gode takter i amerikansk økonomi, hvilket taler for fortsat pæn vækst i 2014 og frem. I december 2013 blev der indgået en toårig budgetaftale. Selv om finanspolitikken fortsat er stram i USA, så betyder aftalen, at de overordnede finanspolitiske budgetrammer er blevet hævet og nogle af de automatiske budgetbesparelser i den offentlige sektor, der ville være trådt i kraft de kommende år, er blevet afværget. Der er derfor udsigt til en lidt mindre stram finanspolitik. I februar blev der også lavet en aftale om forhøjelse af gældsloftet, gældende frem til marts Dermed er den usikkerhed, der har 13

14 præget amerikansk politik den seneste tid, blevet mindsket betydeligt. Væksten i USA på vej tilbage til normalt niveau På denne baggrund forventes en vækst i USA på 2,9 pct. i år, stigende til lidt over 3 pct. i 2015 og Dermed vil væksten normalisere sig, idet det skønnes, at normalvæksten i USA ligger omkring de 3 pct. Det er en høj vækst sammenlignet med Europa, men man skal være opmærksom på, at den strukturelle udvikling i arbejdsstyrken i USA generelt trækker mod en højere BNPvækst. Stadig høj vækst i Asien Asiens eksport tilbage på sporet Positiv, men lav vækst i japansk økonomi Kina går lidt ned i gear Asien oplever stadig meget høj vækst, og væksten er taget til i 2. halvdel af 2013 som følge af øget eksport. Generelt er der sket en hurtig genopretning af eksport og produktion i Asien, der ellers blev hårdt ramt af nedgangen i de vestlige landes økonomier, da krisen ramte. Japan har dog været kendetegnet ved en meget lav vækst, og her aftog væksten i 2. halvår Det kom efter pæne vækstrater i 1. halvår, så for hele året lå væksten i 2013 på 1,5 pct., hvilket var lidt højere end i Japans inflation har ligget tæt på nul gennem de seneste år, og den japanske centralbank begyndte derfor at føre en mere aggressiv pengepolitik, hvor man fastsatte et mål om en inflation på 2 pct. I løbet af 2013 er inflationen steget op mod målet. Samtidig er den offentlige økonomi dog meget svag, og finanspolitiske opstramninger vil præge vækstbilledet fremadrettet. Det betyder, at japansk økonomi ikke kommer til at buldre af sted de kommende år. I mange år har væksten i Kina ligget omkring 10 pct. De sidste par år er væksten imidlertid aftaget en smule. Når det er sagt, vokser økonomien fortsat kraftigt, og i 2. halvår 2013 kom væksten stærk igen, primært som følge af massive investeringer. Den kraftige investeringsvækst betyder netop, at den kinesiske regering fortsat har fokus på at dæmpe udlånsvæksten og hæve kapitalomkostningerne. Det vil alt andet lige holde væksten omkring eller lidt under det nuværende niveau. 14

15 2.2. Udenrigshandel og lønstigninger Stærkt forbedret dansk lønkonkurrenceevne Krisen har betydet et markant skifte i løndannelsen på arbejdsmarkedet. Det fleksible danske arbejdsmarked indebærer, at lønningerne hurtigt tilpasser sig en ny økonomisk situation. Således faldt lønstigningerne i industrien fra et niveau på lidt over 4 pct. i 2008 til et niveau på godt 1½ pct. i Sammenholdt med en kraftig produktivitetsfremgang og en svagere euro har det betydet en signifikant forbedring af lønkonkurrenceevnen i de seneste år, jf. figur 2.1. Den danske lønkonkurrenceevne der måles som forskellen mellem danske og udenlandske lønstigninger, produktivitet og valutakursudvikling ligger nu omkring niveauet fra Figur 2.1. Lønkonkurrenceevne Pct.-point 5 Pct.-point Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Lønkonkurrenceevne -20 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, december 2013, samt egne beregninger. Lavere lønstigninger i Danmark end i udlandet De danske lønninger steg i 2013 med 1,6 pct. i industrien, hvor de i udlandet steg med 2,1 pct., jf. tabel 2.3. Generelt har de danske lønstigninger meget hurtigt tilpasset sig til den nye økonomiske situation. Tabel 2.3. Lønudvikling Danmark og eksportvægtet udland Pct Fremstillingsvirksomhed, Danmark 4,2 2,6 2,6 2,2 1,4 1,6 Fremstillingsvirksomhed, udland 3,5 1,9 2,4 2,5 2,5 2,1 Anm.: Udland består af det vægtede gennemsnit af udviklingen i USA, Japan, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Storbritannien, Holland, Belgien, Sverige, Norge, Finland og Polen. Vægtningen er som benyttet i Nationalbankens effektive kronekursindeks. For de lande, der endnu ikke har oplysninger om 4. kvartal 2013, er 2013 baseret på gennemsnittet for kvartal. Kilde: DA s Internationale Lønstatistik og egne beregninger. 15

16 Norge Holland Polen Tyskland Storbritannien Finland Belgien Sverige Frankrig USA Danmark Spanien Italien Øje på beskæftigelsen Maj 2014 På trods af, at vi har en arbejdsløshed, der ligger i underkanten af de lande, vi normalt sammenligner os med, så stiger de danske lønninger betydeligt mindre. Faktisk har alle Danmarks vigtigste samhandelslande, undtagen Italien og Spanien, i 2013 haft kraftigere lønstigninger end Danmark, jf. figur 2.2. Det tyder på sunde strukturer på det danske arbejdsmarked. Figur 2.2. Lønstigningstakt i fremstillingssektoren, 2013 Pct. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Pct. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Kilde: DA s Internationale Lønstatistik. Udsigt til fortsat forbedring af lønkonkurrenceevnen Maskinindustriens eksport er kommet godt fra land i 2014 Fødevarer og medicin klarer sig også stadig godt De nyligt overståede overenskomstforhandlinger gav et lidt bedre resultat end de foregående forhandlinger. Samtidig vil det højere aktivitetsniveau formentligt betyde lidt højere lønstigninger aftalt lokalt. Det er dog fortsat tale om en meget moderat dansk lønudvikling set i historisk perspektiv, jf. kapitel 4., og der er udsigt til, at de udenlandske lønninger vil stige kraftigere i år og næste år. Derved kan den danske lønkonkurrenceevne forventes at forbedre sig yderligere og dermed være med til at sikre et positivt bidrag fra udenrigshandlen til væksten i dansk økonomi. Danmarks største eksportgruppe for varer udgøres af maskinindustrien. Eksporten af maskiner mv. er kommet rigtigt godt fra start i 2014 med en stigning i salget på over 10 pct. i forhold til slutningen af Det kommer efter en meget beskeden stigning i hele 2013 i forhold til 2012 på omkring ½ pct. Den næststørste eksportvaregruppe udgøres af fødevarer mv. Den er vokset betragteligt i de senere år, og ligger også i 2014 stærkt med en vækst i salget på godt 7 pct. i de første to måneder. Det tredje store element, nemlig den kemiske industri, som også omfatter medicin, er steget med knap 2 pct. indtil videre i

17 Søtransport stiger også Solid eksportfremgang de kommende år I eksporten af tjenester er søtransport helt afgørende. Søtransporten klarede sig fint gennem 2013, om end væksten var noget lavere end Eksporten steg med 1,2 pct. i Udviklingen i starten af året kombineret med en tiltagende BNP-vækst hos Danmarks samhandelslande peger på stigende eksportvækst fremadrettet. Der skønnes på den baggrund en eksportvækst på 3,4 pct. i 2014, stigende til 4,8 pct. i 2015 og 4,9 pct. i

18 3. Indenlandsk efterspørgsel råd og plads til vækst Regeringen har iværksat en lang række tiltag for at hjælpe dansk økonomi. Her er der først og fremmest tale om kickstarten af dansk økonomi fra finanslov 2012, hvor den nytiltrådte regering fremrykkede offentlige investeringer for knap 19 mia. kr. til og på samme tid sigtede mod et væsentligt løft i såkaldte semi-offentlige investeringer i Desuden styrkedes efterspørgslen på kort sigt af skatteaftalen fra 2012 dels gennem investeringsvinduet, der gjorde det mere attraktivt at investere, og dels via personskattelempelserne, der er underfinansieret i de første par år. Med Aftaler om Vækstplan DK blev investeringsklimaet søgt forbedret yderligere til gavn for beskæftigelse og konkurrenceevne. Dertil kommer, at husholdningerne usikkerhed om deres indkomst er blevet mindsket gennem Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvilket kan styrke forbrugslysten. Rammerne for den offentlige økonomi var stram i perioden VKregeringen gennemførte Genopretningsaftalen, der indebar en konsolidering af dansk økonomi midt under et tilbageslag. Dertil rummede Genopretningsaftalen også en væsentlig opstramning af den offentlige økonomistyring. Det bevirkede et væsentlig offentligt mindreforbrug i Det offentlige mindreforbrug er dog aftaget under den socialdemokratisk ledede regering. Mindreforbruget betød, at finanspolitikken blev strammere end planlagt, hvilket næppe var hensigtsmæssigt under lavkonjunkturen. De økonomiske sanktioner ved merforbrug i kommuner og regioner bør suspenderes resten af krisen, så uhensigtsmæssige dispositioner ikke hæmmer den økonomiske udvikling til skade for vækst og jobskabelse. Selvom indeværende prognose forudsætter en betydelig forbedring af dansk økonomi, vil der i hele prognoseperioden fortsat være væsentlig ledig kapacitet. Således vurderes beskæftigelsen i 2016 at være godt 2 pct. under det konjunkturneutrale niveau, som regeringen har skønnet i den seneste fremskrivning. Dermed er det usandsynligt, at der generelt vil opstå kapacitetspres, jf. figur 3.1a. og kapitel 4. På samme tid er der et stort opsparingsoverskud i den private sektor, jf. figur 3.1b. Det indebærer et væsentlig vækstpotentiale, der kan gavne jobskabelsen, hvis det bliver forløst. Dertil peger indeværende prognose på, at de offentlige finanser forbedres betydeligt i de kommende år, og dermed er der både råd og plads til højere vækst. 18

19 Figur 3.1a. Ledig kapacitet, beskæftigelse Pct. Pct. 4 4 Figur 3.1b. Privat opsparingsoverskud Anm.: Ledig kapacitet er målt ved den procentvise afvigelse fra det strukturelle niveau for beskæftigelse (beskæftigelsesgab). Udgangspunktet er Finansministeriets skøn for den strukturelle beskæftigelse og LO s beskæftigelsesvurdering, jf. kapitel 4. Det private opsparingsoverskud er beregnet som overskud i pct. af BNP. Kilde: Konvergensprogram 2014, Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Det private forbrug udviklede sig fladt i 2013 og har dermed ikke brudt den svage udvikling, der har været siden krisens start. Flere indikatorer peger dog i positiv retning, og det giver håb om øget forbrugslyst i Siden sommeren 2013 har der været et betydeligt stemningsskifte hos forbrugerne, der forventes at trække en opgang i privatforbruget med sig. Derudover er der udsigt til stigende beskæftigelse, huspriser og realløn i hele prognoseperioden. På den baggrund forventes en vækst i det private forbrug på 1,5 pct. i år, som derefter tiltager til 2¼- 2½ pct. i 2015 og Efter nogle trange år på boligmarkedet er huspriserne atter steget i 2013 med 2,6 pct. Boligmarkedet forventes at forsætte sin fremgang i takt med, at økonomien styrkes. Det bliver understøttet af fortsat lave renter i prognoseperioden. Selvom der er fremgang på boligmarkedet, har det endnu ikke trukket boliginvesteringerne med op. Det skal ses i lyset af, at der i de gode år blev bygget så meget, at behovet for nybyggeri i øjeblikket er begrænset i store dele af landet. Fortsat stigende boligpriser ventes dog efterhånden at trække boliginvesteringerne med op. Erhvervsinvesteringerne voksede med 4,8 pct. i Udviklingen blev især trukket af maskininvesteringerne inkl. transport, der blev hjulpet på vej af investeringsvinduet og indkøb af containerskibe. De private bygge- og anlægsinvesteringer er derimod fortsat på et lavt niveau. I 2014 forventes en moderat vækst i erhvervsinvesteringerne, da investeringsvinduet er udløbet, og bidraget fra skibsindkøb aftager. I 2015 og 2016 vil udsigten til opsving, pæn kapacitetsudnyttelse og lave finansieringsomkostninger være med til at trække erhvervsinvesteringerne i gang igen. Det bliver understøttet af den betydelige opsparing, der er akkumuleret i virksomhederne, som giver et rekordstort investeringspotentiale

20 3.1. Den økonomiske politik og de offentlige finanser Regeringen har gennemført en lang række tiltag Private investeringer understøttes i 2013 Genopretningsaftalen betød stram offentlig økonomi Mindreforbrug har gjort finanspolitikken strammere end planlagt Regeringen har understøttet væksten i dansk økonomi med en række tiltag, siden den tiltrådte i november Det gælder først og fremmest kickstarten af dansk økonomi, som fremrykkede offentlige investeringer for knap 19 mia. kr. til , blandt andet gennem et løft til de kommunale anlægsinvesteringer. Dertil er 2012-skatteaftalen underfinansieret i de første år, hvilket sammen med investeringsvinduet har bidraget til at styrke efterspørgslen. Med Aftaler om Vækstplan DK søger regeringen at forbedre investeringsklimaet i dansk økonomi, hvilket skal styrke konkurrenceevnen og jobskabelsen på både kort og mellemlangt sigt. Desuden indfaser regeringen med Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse den forkortede dagpengeperiode over en længere periode, hvilket også bidrager til at mindske husholdningernes usikkerhed om deres indkomst til gavn for deres forbrugslyst. I 2013 bidrog øgede investeringer for semi-offentlige midler til at øge de private investeringer og dermed væksten. Her er eksempelvis tale om øget renovering af almene boliger mv. Dertil kommer trafikaftalerne i både 2012 og 2013 samt investeringsvinduet, som blev indført med skatteaftalen fra Rammerne for den offentlige økonomi var stram i perioden Det skyldes, at VK-regeringen gennemførte Genopretningsaftalen, der blandt andet indebar nulvækst i det offentlige forbrug i og en skærpelse af den offentlige økonomistyring. Den skærpede styring har medvirket til et væsentligt offentligt mindreforbrug i 2011, navnligt i kommunerne. Mindreforbruget bed sig fast i 2012 og 2013, om end det har været aftagende under den nye socialdemokratisk ledede regering. Således var det offentlige mindreforbrug på ca. 10 mia. kr. i 2011 mod under 5 mia. kr. i I 2013 var udviklingen i det offentlige forbrug målt i faste priser blot en smule under det planlagte. Det afspejles også af, at den offentlige beskæftigelse udviklede sig i tråd med det planlagte, når der renses for lærerkonfliktens virkning. Det bør dog nævnes, at gennem en række politiske aftaler som fx Aftaler om Vækstplan DK, Aftale om midlertidige arbejdsmarkedsydelse samt KL og regeringens aftale om at veksle kommunale driftsmidler til anlægsmidler for 2 mia. kr. mindskedes rammen for det offentlige forbrug i

21 Mindreforbruget i indebar, at finanspolitikken har været strammere end planlagt, hvilket ikke var hensigtsmæssigt under det aktuelle tilbageslag. Finansloven for 2014 Finanslovaftalen for 2014 udmønter den lange række af tiltag som regeringen har gennemført det seneste år. Dertil rummer finansloven også et væsentligt løft i de offentlige investeringer, hvilket til dels tilskrives et løft på 1½ mia. kr. i regionsaftalen til den nye sygehusstruktur. Dertil er der med finansloven ekstraordinært udmøntet en 1 mia. kr. i Det offentlige forbrug og offentlige investeringer I faldt det offentlige forbrug samlet set. Det tilskrives, at der i Genopretningsaftalen blev planlagt nulvækst i det offentlige forbrug i perioden Derudover skærpede Genopretningsaftalen også styringen af kommunernes økonomi, hvilket har medvirket til et betydeligt offentligt mindreforbrug i Det offentlige forbrug var i 2011 ca. 10 mia. kr. mindre end planlagt, hvilket førte til, at der blev færre offentligt ansatte. Mindreforbruget i det offentlige forbrug bed sig fast i 2012, om end det aftog til ca. 8 mia. kr., hvilket også betød, at der blev ca færre offentligt ansatte. I december 2012 blev der budgetteret med et løft i det offentlige forbrug på 1,6 pct. for 2013 og en stigning i den offentlige beskæftigelse på personer. En række politiske aftaler reducerede den planlagte vækstramme til 0,9 pct., hvilket også fjernede den planlagte offentlige beskæftigelsesstigning. De seneste nationalregnskabstal for 2013 viser, at det offentlige forbrug steg med 0,8 pct., hvilket er en smule under den planlagte vækst. Nationalregnskabstallene viser også, at den offentlige beskæftigelse er stort set uændret, når der renses for lærerlockoutens virkning på den offentlige beskæftigelse, hvilket flugter med den planlagte udvikling. Til trods herfor er den offentlige beskæftigelse fortsat mindre end forudsat i de mellemfristede mål for den offentlige service fra Det har alt andet lige forringet den offentlige service og skadet den økonomiske udvikling. Genopretningsaftalen mindskede væksten i det offentlige forbrug Aftaler reducerede offentlig vækst i 2013 Offentlig beskæftigelse som planlagt i

22 Nominelt mindreforbrug på grund af prisudviklingen Nominelt er det offentlige forbrug ca. 5 mia. kr. mindre end planlagt, når der tages højde for, at en række politiske aftaler mindskede den planlagte ramme for det offentlige forbrug med knap 4 mia. kr. Det nominelle mindreforbrug tilskrives primært, at den budgetterede prisudvikling var væsentlig højere end den realiserede. I 2014 skønnes, at det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse udvikler sig i takt med de planlagte budgetter, om end der kan være en risiko for mindreforbrug i lyset af sanktionerne ved merforbrug. Således skønnes, at det offentlige forbrug vokser med ca. 1 pct. For forudsættes en real offentlig forbrugsvækst på 0,6 pct., jf. tabel 3.1. Tabel 3.1. Den forudsatte realvækst i offentligt forbrug og offentlige investeringer Mia. kr Pct Offentligt forbrug 524,5 1,0 0,6 0,6 Offentlige investeringer 43,6 0,1-8,4-2,4 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Den offentlige forbrugskvote aftager Den forudsatte udvikling i det offentlige forbrug i prognoseperioden indebærer en faldende offentlig forbrugskvote fra 28,2 pct. af BNP i 2013 til 27,2 pct. af BNP i Det er fortsat over det historiske gennemsnit fra på 26,3 pct. Hovedårsagen hertil er en nævnereffekt, fordi den private produktion fortsat er underdrejet. Den offentlige forbrugskvote er også over regeringens mellemfristede mål for 2020, hvor der sigtes mod en offentlig forbrugskvote på 26,5 pct. af BNP, jf. figur 3.2. Figur 3.2. Udviklingen i den offentlige forbrugskvote Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. 22

23 Merinvesteringer i 2013 som støtter den økonomiske udvikling Uændrede offentlige investeringer i 2014 og fald i Investeringskvoten aftager, men fortsat høj I 2013 steg de offentlige investeringer med knap ½ pct. Det var væsentlig over det planlagte fald på knap 9 pct., svarende til et fald i de offentlige investeringer på knap 3½ mia. kr. mellem 2012 og I starten af 2013 indgik Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen en aftale om, at kommunerne kunne veksle driftsmidler (offentligt forbrug) for 2 mia. kr. til kommunale anlægsinvesteringer. Det mindskede det planlagte fald betydeligt, om end der fortsat var planlagt et fald. De seneste nationalregnskabstal viser, som nævnt, at de offentlige investeringer steg med knap ½ pct, svarende til merinvesteringer på godt 1½ mia. kr. Det understøtter den økonomiske udvikling i den aktuelle krise, hvor vi dog går mod bedre tider. Merinvesteringerne i 2013 indebærer, at væksten i de offentlige investeringer i 2014 nedjusteres i forhold til LO s novemberprognose, da det stadig forudsættes, at de offentlige investeringsbudgetter overholdes. Således skønnes det, at de offentlige investeringer stort set forbliver uændret i For at understøtte den økonomiske udvikling i 2012 blev væsentlige offentlige investeringer fremrykket fra 2015 og efter. Det betyder, at disse investeringer nu er foretaget, og de offentlige investeringer dermed ventes at falde med henholdvis 8,4 pct. i 2015 og 2,4 pct. i Den forudsatte udvikling i de offentlige investeringer indebærer, at den offentlige investeringskvote gennem prognoseperioden nærmer sig det historiske gennemsnit, jf. figur 3.3. Figur 3.3. Den offentlige investeringskvote Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. 23

24 Fremrykket kapitalindkomstbeskatning styrker de offentlige finanser Offentligt underskud på 17,2 mia. kr. i 2013 Tæt på uændret offentlig saldo i 2014 De offentlige finanser præges i 2013 og 2014 af, at det er muligt at omlægge eksisterende kapitalpensionsordninger til en aldersopsparing til en lavere sats på 37,3 pct. mod den normale sats på 40 pct. Det indebærer, at der sker en fremrykning af kapitalpensionsbeskatningen, som skaber et samlet merprovenu på ca. 60 mia. kr. i 2013 og Nationalregnskabet for 2013 viser, at det offentlige underskud i 2013 udgjorde 17,2 mia. kr., svarende til 0,9 pct. af BNP. De seneste opgørelser peger på, at den fremrykkede kapitalindkomstbeskatning alene gav et provenu på 33 mia. kr. Uden dette merprovenu ville underskuddet i 2013 have været på 50,2 mia. kr., svarende til 2,5 pct. af BNP. I 2014 ventes en øget økonomisk aktivitet, men til gengæld forudsættes, at merprovenuet fra kapitalindkomstbeskatningen aftager til 27 mia. kr. Dermed skønnes et underskud på 19,4 mia. kr., svarende til 1 pct. af BNP. Uden merprovenuet fra den fremrykkede kapitalindkomstbeskatning ville underskuddet løbe op i 46,4 mia. kr. svarende til 2,4 pct. af BNP. Det er mindre end det tilsvarende underskud i 2013 grundet den øgede økonomiske aktivitet, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2. Offentlige saldo og offentlig bruttogæld Mia. kr.(pct. af BNP) Offentlig saldo -17,2 (-0,9) -19,4 (-1,0) -39,9 (2,0) -34,0 (-1,7) Betydning af kapitalpensionsvinduet 33,0 (1,7) 27,0 (1,4) - - Saldo i fravær af kapitalpensionsvinduet -50,2 (-2,6) -46,4 (-2,4) - - ØMU gæld, bruttogæld 826,6 (44,5) 845,4(44,3) 884,2(44,6) 917,0(44,5) Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Forværret saldo i 2015 Faldende underskud i 2016 I 2015 forværres den offentlige saldo til 39,9 mia. kr., eller ca. 2 pct. af BNP. Denne forværring drives af, at den fremrykkede kapitalindkomstbeskatning falder bort, mens den øgede aktivitet i dansk økonomi med højere beskæftigelse og færre arbejdsløse isoleret set forbedrer den offentlige saldo. Det afspejles også ved, at det offentlige underskud i 2015 er godt 6 mia. kr. mindre end det offentlige underskud i 2014, hvis merprovenuet af den fremrykkede kapitalindkomstbeskatning ikke medregnes. Det offentlige underskud reduceres til knap 34 mia. kr. i 2016, svarende til 1,6 pct. af BNP. Forbedringen tilskrives primært den bedre økonomiske situation. 24

25 3.2. Det private forbrug Udsigt til stigende privatforbrug Det private forbrug har endnu ikke brudt den svage udvikling, der har været siden krisens start. Flere ting peger dog i positiv retning, og det giver håb om øget forbrug i år. Siden sommeren 2013 har der været et stemningsskifte hos forbrugerne, hvilket ventes at trække en opgang i privatforbruget med sig. Husholdningerne har penge på kontoen, som umiddelbart kan omsættes til forbrug. I 2. halvår af 2013 udviklede det private forbrug sig dog fortsat svagt. En del af forklaringen skal tilskrives midlertidige faktorer i forbindelse med efterårsstormene Allan og Bodil, der trak det private forbrug ned i 4. kvartal 1. Korrigeres der for påvirkningerne af efterårsstormene, steg det private forbrug svagt i 4. kvartal Det private forbrug skønnes at vokse moderat med 1½ pct. i år for derefter at stige med knap 2½ pct. i 2015 og 2016, jf. figur 3.4a. I øjeblikket er forbrugskvoten historisk lav, jf. figur 3.4b. Udviklingen ventes at vende i år med tiltagende forbrugskvote i prognosens to sidste år i takt med fremgangen i privatforbruget. Figur 3.4a. Privatforbrug Figur 3.4b. Privat forbrugskvote Anm.: Privatforbruget er opgjort pr. kvartal i faste priser. Forbrugskvoten er beregnet som privatforbrug ekskl. boligydelser i forhold til den disponible forbrugsbestemmende indkomst på kort sigt, jf. definition i ADAM. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Markant stigning i forbrugertilliden Siden midten af 2013 er forbrugertilliden steget markant, jf. figur 3.5. Det kan bl.a. tilskrives Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der spænder et økonomisk sikkerhedsnet ud under den gruppe af personer, som mister dagpengeretten. Dertil kommer 1 Stormene påvirker privatforbruget gennem forbruget af forsikringstjenester, som reduceres på grund af modregninger af erstatningsudbetalingerne. Tilsvarende reduceres importen af forsikringstjenester som følge af genforsikringstjenester fra udlandet. Samlet set har disse effekter dermed stort set ikke påvirket BNP i 4. kvartal

26 fremgang i den internationale økonomi, og at gældskrisen i Sydeuropa aftager i styrke, jf. kapitel 2. Der har historisk været en stærk sammenhæng mellem udviklingen i forbrugertillid og privatforbrug. Det giver forhåbning om, at 2014 bliver året, hvor der igen kommer gang i privatforbruget. Figur 3.5. Forbrugertillid Anm.: Forbrugertilliden er opgjort som kvartalsgennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik. Fremgangen i privatforbruget forventes især at blive trukket af en vending i detailhandlen og forbruget af øvrige tjenester, jf. tabel 3.3. Detailsalget og tjenesteforbruget udviklede sig svagt i Stemningsskiftet, der har indfundet sig hos forbrugerne, giver dog håb om, at de igen begynder at købe flere varer og tjenester. Derudover forventes bilforbruget at fortsætte den stærke udvikling fra 2013, hvor det steg med godt 8,5 pct. Tal for 1. kvartal 2014 viser, at husholdningerne bilkøb fortsat er på et højt niveau. Tabel 3.3. Vækst i privatforbruget fordelt på undergrupper Vækst Vækstbidrag Andel Pct Pct Pct.-point Detailhandel 32 0,0 1,0 1,8 1,9 0,0 0,3 0,6 0,6 Bolig 23 0,7 1,2 1,5 1,5 0,2 0,3 0,3 0,3 Øvr. tjenester 32-1,0 1,7 2,9 2,9-0,3 0,5 0,9 0,9 Biler 5 8,6 6,5 7,0 7,3 0,4 0,3 0,4 0,4 Øvr. forbrug 1) 8-2,4 0,7 1,7 1,8-0,2 0,1 0,1 0,1 Forbrug i alt 100 0,0 1,5 2,3 2,4 0,0 1,5 2,3 2,4 1) Øvrigt forbrug består af turistrejser, energi, brændsel og benzin. Anm: Summen af vækstbidragene kan afvige fra den samlede vækst som følge af afrunding. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. 26

27 Realløn, skattelettelser og stigende boligpriser trækker forbruget op Forbrugsfremgangen understøttes af en positiv udvikling i reallønnen på ca. ¾ pct. i , jf. kapitel 4. Den økonomiske politik holder også hånden under husholdningernes økonomi de kommende år. Med finanslov 2014 blev det aftalt at fremrykke den forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, der var planlagt i skattereformen fra Dertil kommer, at indkomstskatten i år lempes med forhøjelsen af topskattegrænsen. Samlet forbedrer det de disponible indkomster med godt 2 mia. kr. i Vendingen i det private forbrug skal i høj grad også ses i lyset af udviklingen på boligmarkedet, hvor de stigende boligpriser vil sætte en stopper for de seneste års markante fald i boligformuen Boligpriser og boligbyggeri Boligmarkedet vender... understøttet af lav rente, stigende realløn og øget beskæftigelse Efter nogle trange år viste boligmarkedet tegn på fremgang i 2013, hvor huspriserne steg med 2,6 pct. Det forventes, at huspriserne forsætter fremgangen i prognoseperioden, og at væksten tager til fra knap 3 pct. i år til godt 3½ pct. i 2016, jf. figur 3.6. Fremgangen understøttes af en historisk lav rente, som gør det billigt at låne til boligkøb. I prognoseperioden ventes renten så småt at stige, men niveauet vil stadig være meget lavt. Samtidig får husholdningerne i de kommende år flere penge mellem hænderne i kraft af reallønsfremgang og øget beskæftigelse. Det ventes også at bidrage til stigende boligpriser fremadrettet. 2 Derudover blev det aftalt, at det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere skulle fuldt ud indfases i

28 Figur 3.6. Huspriserne stiger Anm.: Søjlerne angiver den årlige prisstigning (højre akse), mens kurven angiver indekset (venstre akse). Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Bedringen på boligmarkedet understøttes af et faldende antal bekendtgjorte tvangsauktioner i 2013 og starten af Fremgangen har dog endnu ikke slået igennem på handelsaktiviteten, som fortsat er lav. Det har sammen med et højt antal huse til salg resulteret i lange liggetider på over 300 dage. Stigende skævvridning af boligmarkedet Den positive udvikling på boligmarkedet har især fundet sted i de store byer og har endnu ikke spredt sig til hele landet. Flere landsdele oplever derimod faldende boligpriser og har samtidig et lavt antal bolighandler. Der er derfor ved at opstå et todelt boligmarked, hvor flere yderområder oplever tilbagegang på trods af et samlet boligmarked i bedring, jf. boks

29 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 Boks 3.1. Stigende skævvridning af boligmarkedet Øje på beskæftigelsen Maj 2014 Der er sket en stigende polarisering af boligmarkedet i de senere år. Priser og handelsaktivitet stiger i og omkring de store byer, hvorimod flere yderområder stadig har et underdrejet boligmarked. I københavnsområdet er boligsalget steget betydeligt siden bunden i 2009, og der omsættes i dag omtrent samme antal boliger som i Modsat er boligsalget langt fra førkriseniveauet i flere dele af landet. I Vest- og Sydsjælland samt flere områder i Jylland er boligsalget kun godt halvdelen af niveauet i 2007, jf. figur A. De store regionale forskelle i handelsaktiviteten har også påvirket huspriserne, der generelt har været stigende i og omkring de store byer, mens flere yderområder har oplevet stagnerende eller faldende huspriser siden krisens start, jf. figur B. Figur A. Antal tinglyste salg Indeks (2007K1=100) 130 Indeks (2007K1=100) 130 Figur B. Huspriser Indeks (2000K1=100) 260 Indeks (2000K1=100) København by København omegn Vest- og Sydsjælland Vestjylland Sydjylland København by Københavns omegn Vest- og Sydsjælland Sydjylland Vestjylland Anm.: Tinglyste salg inkluderer enfamiliehuse, ejerlejligheder og fritidshuse. Den geografiske opdeling følger Danmarks Statistik opgørelse på landsdele. Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet og egne beregninger. LO-forslag til yderområder Store prisstigninger på ejerlejligheder LO har i forbindelse med regeringens vækstplan fremsat forslag til at styrke udviklingen i yderområder. Initiativerne inkluderer en midlertidig suspension af tinglysnings- og stempelafgifter ved boligkøb i yderområder og en mere lempelig landzonelov, der skal gøre det nemmere at etablere sig i landzoner og udkantsområder. Det vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig udenfor de store byer og dermed modvirke den stigende polarisering af boligmarkedet. Markedet for ejerlejligheder har udviklet sig stærkt i 2013, hvor priserne er steget med 8,4 pct. Den positive udvikling på ejerlejlighedsmarkedet afspejles i antallet af lejligheder til salg og liggetider, som begge falder, jf. figur 3.7a. og 3.7b. En stærk udvikling på markedet for ejerlejligheder er tidligere sket forud for en fremgang på hele boligmarkedet. 29

30 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 Øje på beskæftigelsen Maj 2014 Figur 3.7a. Boligpriserne vender Figur 3.7b. Boliger til salg og liggetider Kilde: Danmarks Statistik, Thomson Reuters, Realkreditrådet og egen sæsonkorrektion. Men ikke tegn på boligboble Ejerlejlighedsmarkedet i København har især oplevet stor fremgang, og det har startet en debat om, hvorvidt en ny boligboble er ved at blive opbygget. De nominelle ejerlejlighedspriser i København nærmer sig førkriseniveauet og er nu kun godt 10 pct. fra toppen i 3. kvartal 2006, jf. figur 3.8. Det er dog vigtigt at tage højde for, at priser og lønninger også er steget i den mellemliggende periode. Hvis ejerlejlighedspriserne deflateres med pris- eller lønudviklingen, er de stadig ca. 25 pct. under niveauet i Reelt er der derfor pt. ikke tale om en ny boligboble i København. Figur 3.8. Ejerlejlighedspriser i København Indeks (2006K3=100) 110 Indeks (2006K3=100) Nominelt Real (lønindeks) Real (forbrugerpriser) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Lave boliginvesteringer Selvom der er fremgang på boligmarkedet, har det ikke trukket boliginvesteringerne med sig. Det skal ses i lyset af, at der i de gode år blev bygget så meget, at behovet for nybyggeri i øjeblikket er begrænset i store dele af landet. Boliginvesteringerne faldt med 5 pct. i 2013, men skønnes at vokse med omkring 3 pct. 30

31 de kommende år. Selvom vækstraterne er positive, er der tale om afdæmpet vækst i et historisk perspektiv. Den dæmpede udvikling i nybyggeriet bliver bekræftet af, at det påbegyndte boligbyggeri er faldet kraftigt i Det har en negativ virkning på byggeri under opførelse i Fremadrettet forventes især det private boligbyggeri stadig at ligge underdrejet, mens der skønnes fremgang i det almene boligbyggeri, jf. tabel 3.4. Tabel 3.4. Påbegyndte boliger * 2015 * Antal Påbegyndte private boliger Påbegyndte almene boliger I alt *) Skøn. Der findes ikke skøn for Kilde: Dansk Byggeri, februar Håndværkerfradrag understøtter boliginvesteringer i 2014 Videreførelsen af håndværkerfradraget fra 2013 til 2014 er med til at holde hånden under boliginvesteringerne i En opgørelse fra SKAT viser, at over 90 pct. af midlerne er gået til vedligeholdelse og istandsættelse af boliger, som er en del af boliginvesteringerne. Resten af midlerne indgår i det private forbrug. På den korte bane forventes ekstraordinært reparationsarbejde fra stormskaderne også at bidrage positivt til boliginvesteringerne i Dog med aftagende styrke igennem året. I Aftaler om Vækstplan DK blev der også afsat 200 mio. kr. om året i 2014 og 2015 til nedrivning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte boliger på landet. Det vil give et bidrag til væksten i boliginvesteringer på ca. ¼ pct.-point i Boliginvesteringer stiger i I tråd med vendingen i boligpriserne og den begyndende økonomiske fremgang skønnes boliginvesteringerne at stige med omkring 2¾ pct. i 2014, godt 3 pct. i 2015 og ca. 3¼ pct. i I 2015 vil bortfaldet af håndværkerfradraget give et negativt vækstbidrag, som vurderes at blive imødegået af fremgangen i boligsektoren og det stigende nybyggeri af almene boliger Erhvervsinvesteringer Meget stort investeringspotentiale Investeringspotentialet i de danske virksomheder er historisk højt. Siden krisens udbrud i 2008 har virksomhederne akkumuleret en meget betydelig opsparing i stedet for at investere deres 31

32 overskud i nye produktionsfaciliteter, maskiner mv. Virksomhedernes finansielle opsparing er vokset fra 23 mia. kr. i 2007 til godt 165 mia. kr. i 2013 eller knap 9 pct. af BNP, jf. figur 3.9a. Figur 3.9a. Opsparing i virksomheder Figur 3.9b. Kapacitetsudnyttelse i industri Anm.: Opsparing i virksomheder er opgjort som virksomhedernes nettofordringserhvervelse. Kilde: Danmarks Statistik. Regeringen indførte i juni 2012 en forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nyinvesteringer i driftsmidler på 15 pct. frem til udgangen af Investeringsvinduet ser ud til at have haft en positiv virkning på maskininvesteringerne, der sidste år voksede med knap 6 pct. En del af stigningen skyldes dog også en markant opgang i posten skibe og fly. Importen af skibe og fly steg således med 6 mia. kr. fra 2012 til 2013, hvilket især skyldes Mærsks Lines indkøb af seks Triple-E-containerskibe i Mærsk har planlagt indkøb af yderligere 14 skibe i 2014 og Virksomhedernes kapacitetsudnyttelse i industrien er også ved at nå et mere normalt leje, jf. figur 3.9b, hvilket gør virksomhederne interesserede i at investere i nye maskiner og udstyr. Det understøttes af, at konjunkturindikatoren for industrien ligger på det højeste niveau siden krisen. Højere vækst i Investeringsvinduet har understøttet maskininvesteringerne maskininvesteringerne i Virksomhedernes indkøb af maskiner mv. ventes at vokse med 1,6 pct. i Den moderate vækst skal ses i lyset af investeringsvinduets udløb og aftagende bidrag fra indkøb af skibe. I 2015 og 2016 vil fremgang i økonomien, pæn kapacitetsudnyttelse og fortsat lave finansieringsomkostninger være med til at trække maskininvesteringerne i gang. Der ventes en vækst i maskininvesteringerne på knap 4 pct. i 2015 og 2016, jf. tabel

33 Tabel 3.5. Erhvervsinvesteringer, Realvækst i pct Maskiner mv. 5,9 1,6 3,8 3,7 Bygninger og anlæg 1,8 1,8 4,7 5,0 I alt 4,8 1,6 4,0 4,0 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. den. Bygge- og anlægsinvesteringerne fortsat lave men udsigt til fremgang Investeringerne i bygninger og anlæg steg 1,8 pct. i Det kommer dog ovenpå et kraftigt fald på 13,4 pct. i 2012, og byggeog anlægsinvesteringerne ligger fortsat historisk lavt. I år vil de adskillige politiske tiltag, som allerede er besluttet, stimulere bygge- og anlægsaktiviteten. Det gælder først og fremmest investeringer i jernbaner, Metro Cityring og Femern Bælt-forbindelsen, jf. tabel 3.6. Modsat vil et rekordstort antal ledige erhvervslokaler og et sløjt erhvervsbyggeri holde væksten nede. På den baggrund skønnes bygge- og anlægsinvesteringerne at vokse moderat med knap 2 pct. i 2014, for derefter at tiltage til omkring 5 pct. i 2015 og I prognosen to sidste år bliver fremgangen både trukket af opsvinget i økonomien og behovet for kapacitetsudbygning, samt tiltagende aktiviteter i flere af de offentlige erhvervsmæssige infrastrukturprojekter. Sidstnævnte omfatter bl.a. påbegyndelse af anlægsarbejdet på Femern Bælt-forbindelsen, der starter op i 2015 og løber frem til Dertil kommer den af Energinet.dk s planlagte opførelse af vindmølleparken på Horns Rev 3, der skal stå færdig i starten af Samlet set indebærer de stigende erhvervsmæssige investeringer, at investeringskvoten påregnes at vokse i løbet af prognoseperio- Tabel 3.6. Udvalgte offentlige erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer Mio. kr Varmeforsyning El- og Gastransmission Energi i alt Baneinvesteringer Metro Cityring Femern Bælt mv Trafik i alt Vandforsyning Spildevandsanlæg Miljø i alt I alt Anm: Der findes ikke skøn for Kilde: Dansk Byggeri, februar

34 4. Stadigt stærkere arbejdsmarked Beskæftigelsen i den private sektor har stort set været stabil de seneste par år efter det massive jobtab i krisens første år. I 2013 har udviklingen dog været klart positiv, og der blev skabt private job. I den offentlige sektor var der tale om en mindre tilbagegang i beskæftigelsen, og der blev ca færre beskæftigede. Det kan dog tilskrives forårets lockout af lærerne. Lockouten betyder i sig selv, at beskæftigelsen faldt med personer. Den offentlige beskæftigelse har altså været stort set konstant i Det forventes, at den svagt positive udvikling kan fortsætte og endda forstærkes i prognoseperioden. Der forventes således stadigt stigende vækstrater og en dertil hørende stigende beskæftigelse i alle år. I prognosens tre år skønnes den tiltagende aktivitet at medvirke til samlet set flere private job. Heraf forventes hovedparten at blive skabt inden for de private serviceerhverv, men også byggeriet kan se frem til stigende beskæftigelse. Samlet skønnes antallet af job at vokse med ca fra 2013 til 2016, jf. tabel 4.1. Den offentlige beskæftigelse forventes at stige med personer i år, hvoraf halvdelen kan tilskrives lockouten i 2013, der vil give et løft i beskæftigelsen i I 2015 og 2016 forudses væksten i det offentlige forbrug også at kunne generere stigende offentlig beskæftigelse. I 2016 ventes beskæftigelsesfrekvensen at ligge knap 4 pct.-point under niveauet fra 2008, svarende til knap personer. Igennem 2013 og ind i 2014 er bruttoarbejdsløsheden faldet med knap personer, og lå i marts på fuldtidsarbejdsløse. Udviklingen er primært drevet af, at knap personer har mistet dagpengeretten i 2013 som følge af dagpengereformen, hertil kommer yderligere ca personer i de tre første måneder af Omkring halvdelen af gruppen fremgår ikke længere af arbejdsløshedsstatistikken, og heriblandt har ca. ⅔ helt forladt arbejdsstyrken. Derudover er tallene i starten af 2014 præget af kontanthjælpsreformen. Unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse kan nu modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Mange af de personer er i forbindelse med overgangen til den nye ydelse blevet omdefineret til ikke at være arbejdsmarkedsparate, og de er derfor ikke længere at betragte som arbejdsløse i den registerbaserede arbejdsløshedsstatistik. 34

35 Det kraftige fald i arbejdsløsheden har afledt en debat om, hvorvidt dansk økonomi er på vej mod overophedning. Det bygger desværre på ønsketænkning. Der er alene tale om svagt faldende arbejdsløshed, når der tages højde for ovenstående særlige faktorer. Der er stadig meget langt op til det aktivitetsniveau, der herskede før krisen, og trods den ventede fremgang i prognosen forventes beskæftigelsen i 2016 stadig at være en del lavere end det normale. Det afspejler sig også i forventningerne til lønstigningerne, der i alle prognoseårene er meget afdæmpede. Fremadrettet skønnes arbejdsløsheden at falde med omkring fuldtidspersoner fra 2013 til 2014 og nå et årsniveau på ca personer. I 2015 og 2016 ventes arbejdsløsheden at falde med yderligere ca personer i alt, idet stigningen i beskæftigelsen delvist imødegås af en stigende arbejdsstyrke. Det skyldes både tilbagetrækningsreformen og det, at de forbedrede konjunkturer i sig selv bør få flere til at deltage på arbejdsmarkedet. Lønningerne på DA-området voksede med omtrent 1¾ pct. i De nyligt overståede overenskomstforhandlinger har givet et lidt bedre resultat end de seneste overenskomstforhandlinger. Der er således centralt aftalt satsstigninger mv. på omkring 1¾-2 pct. med en stigende profil i perioden. Det højere aktivitetsniveau vil formentligt også give sig udtryk i lidt højere lønstigninger aftalt lokalt på den enkelte arbejdsplads. Der skønnes på denne baggrund en svagt stigende profil i lønstigningerne, hvor der i 2014 forventes lønstigninger på knap 2 pct., i 2015 på 2¼ pct. og i 2016 på 2½ pct., hvilket fortsat er en moderat udvikling. Efter fald i reallønnen i 2011 og 2012 forventes der i prognoseårene en reallønsfremgang på niveau med 2013 på ¾ pct. Tabel 4.1. Nøgletal på arbejdsmarkedet I alt pers Årlig ændring, personer Ændring, pers. -- Beskæftigelse heraf privat heraf offentlig Arbejdsstyrke Bruttoarbejdsstyrke pers Niveau, personer Ændring, pers. -- Nettoarbejdsløshed Bruttoarbejdsløshed Pct Pct Lønstigningstakt 1,7 1,9 2,2 2,4 - Anm.: Arbejdsstyrken er summen af beskæftigede og nettoarbejdsløse, mens bruttoarbejdsstyrken også inkluderer aktiverede arbejdsløse, som ikke er i støttet beskæftigelse. Totalen kan afvige fra summen på grund af afrunding. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. 35

36 4.1. Udsigt til moderat vending på arbejdsmarkedet flere private job i 2016 Efter det kraftige fald i beskæftigelsen og den eksplosive stigning i arbejdsløsheden i krisens første år har arbejdsmarkedet udviklet sig nærmest sidelæns, i svagt negativ retning i 2011 og 2012 samt i svagt positiv retning i Den negative udvikling i 2011 og 2012 kan tilskrives den offentlige sektor, da antallet af job i den private sektor var svagt stigende. Stigningen i 2013 kan også alene tilskrives den private sektor, mens den offentlige sektor faldt en smule tilbage det skyldtes dog udelukkende lockouten af lærerne. Tiltagende økonomisk vækst igennem prognoseperioden ventes at forstærke den positive udvikling fra 2013, og der er fortsat udsigt til stigende privat beskæftigelse. Der skønnes at blive skabt omkring flere private job frem mod Den planlagte udvikling i det offentlige forbrug vurderes at indebære en svag underliggende stigning i den offentlige beskæftigelse. I år er udviklingen dog påvirket af en teknisk betinget stigning, som følge af lockouten i april Samlet ventes beskæftigelsen at stige med personer fra 2013 til 2016, jf. figur 4.1a. Figur 4.1a. Beskæftigelse og frekvens Figur 4.1b. Vækst og beskæftigelse Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet i forhold til befolkningen mellem 15 og 64 år. BNP-væksten i figur 4.1b. angiver gennemsnittet af BNP-væksten i to år, mens beskæftigelsesstigningen er fra det sidste af de to år. Tendenslinjen er en lineær regression på perioden 1970 til Figuren dækker perioden samt LO s fremskrivning for perioden Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Der er sædvanligvis en tæt sammenhæng mellem væksten i BNP og beskæftigelsesudviklingen, om end udviklingen på arbejdsmarkedet normalt følger en smule efter den økonomiske aktivitet. Der er derfor en vis forsinkelse i gennemslaget fra BNP til beskæftigelse. Den økonomiske vækst har siden 1970 i gennemsnit 36

37 skulle overstige 1,4 pct. i et par år 3, før der vil kunne forventes stigende beskæftigelse. Vækstrater under 1,4 pct. vil som oftest blive modsvaret af produktivitetsstigninger 4. Denne sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse ventes stort set fastholdt i prognoseårene, om end beskæftigelsesudviklingen i år er lidt bedre, end hvad den historiske sammenhæng umiddelbart tilsiger, jf. figur 4.1b. Det skyldes delvist det ekstra bidrag, der tilgår den offentlige beskæftigelse i 2014 på basis af lockouten i Normal produktivitetsvækst de kommende år Efter krisens første år skete der en betydelig genopretning af timeproduktiviteten med markante stigninger, som drev det meste af udviklingen i den private værditilvækst. I år og de næste år skønnes det i højere grad at være øget beskæftigelse, som trækker den private aktivitetsstigning, og timeproduktiviteten i den private sektor ventes i de år at ligge omkring det historiske gennemsnit på ca. 1½-2 pct., jf. tabel 4.2. Tabel 4.2. Timeproduktivitetsvækst i privat sektor Pct Timeproduktivitet 0,6 1,4 1,9 1,5 Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn. Den svage produktivitetsudvikling i 2013 kan skyldes udviklingen i byggeriet, hvor der sker en væsentlig renoverings- og vedligeholdelsesindsats både i den offentlige og almene bygningsmasse, samt i den private del som følge af BoligJobordningen. Vedligeholdelsesprojekter er som regel mere arbejdskraftintensive end nybyggeri. I 2014, 2015 og 2016 tager større anlægsinvesteringer i fx metroen og ved Femern Bælt over, og produktivitetsudviklingen i byggeriet forventes at tage til. I tilgift ventes produktivitetsudviklingen i de øvrige brancher især i industrien at stige som følge af implementeringen af det nye og mere tidssvarende kapitalapparat, som den fornyede vækst i erhvervsinvesteringerne bibringer, jf. kapitel 3. 3 Set som gennemsnit af væksten året før og væksten i det aktuelle år. 4 Produktivitetsstigninger på i alt 1½ pct. grundes oftest i private produktivitetsstigninger omkring 2 pct., da den offentlige sektors produktivitet definitionsmæssigt stort set ikke stiger som følge af nationalregnskabets nuværende inputbaserede tilgang til den offentlige produktion. Der pågår et arbejde med at beregne den offentlige produktivitet fra output-siden, som pt. tegner til at vise større produktivitetsstigninger i den offentlige sektor, men som også har visse problemer, jf. Produktivitetskommissionen (2013) Måling af produktivitet i den offentlige sektor. 37

38 Den private beskæftigelse har ligget relativt stabilt de seneste år. Udviklingen gennem 2013 i nationalregnskabets beskæftigelse viser dog en beskeden stigning i antallet af private job i år, jf. figur 4.2a. Antallet af varslede fyringer i den private sektor er tillige faldet til niveauet lige før krisen, hvilket peger på en yderligere bedring på det private arbejdsmarked fremadrettet, jf. figur 4.2b. Figur 4.2a. Beskæftigelse Figur 4.2b. Varslede fyringer Anm.: Beskæftigelsen er eksklusiv orlov. Egen sæsonkorrektion af varslede fyringer. Bemærk, forskellige akser. Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger. Beskeden offentlig jobvækst påvirket af lockout, seniorjob og løntilskud De markante finanspolitiske stramninger fra midten af 2010 har indebåret et væsentligt offentligt beskæftigelsesfald på omkring personer. I 2013 blev den offentlige beskæftigelse stabiliseret. Beskæftigelsen faldt godt nok med personer, men det kunne tilskrives lockouten af lærerne i april 2013, jf. figur 4.2a. Nye offentlige afskedigelsesrunder kan dog ikke udelukkes, hverken i staten, hvor SKAT afskedigede yderligere 317 medarbejdere i midten af november, eller i kommunerne, hvor det endnu er uklart, om og hvordan budgetterne for 2014 indfris. Antallet af varslede fyringer i den offentlige sektor er nu tilbage på det meget lave niveau, som de normalt ligger på, jf. figur 4.2b. Underliggende vurderes den planlagte offentlige forbrugsvækst derfor at medføre svagt stigende offentlig beskæftigelse i hele prognoseperioden. Den støttede beskæftigelse i kommunalt regi er påvirket af flere seniorjob og de nye nyttejob. Omvendt er aktiveringen i offentligt løntilskud faldet væsentligt, hvilket trækker i den modsatte retning, jf. nedenfor. Lockouten af undervisere i april 2013 indebærer et teknisk fald i den offentlige beskæftigelse i 2013, svarende til knap personer på årsplan. Derfor ventes en forholdsvis stor stigning i den offentlige beskæftigelse i år. 38

39 Privat jobvækst primært i private serviceerhverv I de private hovedbrancher har jobskabelsen primært fundet sted i de private serviceerhverv i 2013 og overraskende nok i landbruget, hvor en mangeårig klar nedadgående tendens er blevet brudt, og der blev over flere ansatte i I industrien er beskæftigelsen reduceret, og det samme er sket i bygge- og anlægsbranchen i I 2013 har man set en markant stigning inden for erhvervsservice, der er løftet med ca personer, mens beskæftigelsen i handel og transport er steget med godt Beskæftigelsen i 4. kvartal 2013 tyder på, at de negative tendenser kan vende i 2014 med en stabilisering af industrien, jf. tabel 4.3. Det forventes dog fortsat fremadrettet, at den primære vækst i beskæftigelsen vil finde sted i de private serviceerhverv. Tabel 4.3. Beskæftigelsesudviklingen I alt pers Årlig ændring i personer Landbrug mv. 1) Fremstilling Byggeri mv Private tjenester Offentlig sektor I alt ) Omfatter landbrug, råstofudvinding og boligbenyttelse. Anm.: De årlige ændringer summer ikke nødvendigvis til totaltallet på grund af afrunding. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger og skøn. Indikatorerne for beskæftigelsesudviklingen fremadrettet er blevet mere lige og meget bedre. Alle sektorer er gået frem, og der er samlet set tale om et noget bedre udgangspunkt end samme tid sidste år, jf. figur 4.3a. I forhold til nyopslåede stillinger er der blevet en mere ensartet udvikling. Den private service er gået lidt tilbage, men fra et højt niveau, mens industrien, bygge- og anlægssektoren og den offentlige sektor er gået frem. Overordnet set er den seneste udvikling også mere positiv, end ved samme tid sidste år, jf. figur 4.3b. 39

40 Figur 4.3a. Beskæftigelsesforventninger Figur 4.3b. Nyopslåede stillinger Anm.: Egen sæsonkorrektion af beskæftigelsesforventninger. Egen brancheopdeling, sæsonkorrektion og tre måneders glidende gennemsnit af nyopslåede stillinger. Bemærk, forskellige akser for nyopslåede stillinger. Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger. Flere byggejob de kommende år Forbrugsvækst skaber flere private servicejob Stabilisering af industribeskæftigelsen De bedre udsigter i indikatorerne i bygge- og anlægsbranchen skal ses i sammenhæng med forlængelsen af BoligJobordningen, stormene i 2013 og udsigten til igangsættelse af flere større anlægsprojekter de kommende år, jf. kapitel 3. Fremadrettet ventes byggebeskæftigelsen derfor at stige med samlet omkring personer i årene 2014, 2015 og Den største stigning i den private beskæftigelse med i alt job pr. år ventes at ske inden for private tjenester, som understøttes af den tiltagende vækst i privatforbruget i prognosens sidste par år, jf. kapitel 3. Det ventes især at være inden for handel og erhvervsservice, at beskæftigelsesstigningen sker. I krisens første to år skete en markant tilpasning i arbejdskraft i industrien, som nedlagde hele job, svarende til knap 20 pct. af beskæftigelsen. Det vurderes, at der sker en stabilisering af industribeskæftigelsen fremover således, at beskæftigelsen fortsætter uændret. Fx ventes beskæftigelsen i fødevareindustrien at fortsætte med at falde de kommende år, mens jern- og metalindustrien samt medicinalindustrien står overfor en mere positiv udvikling. Det underbygges af de lønkonkurrenceevneforbedringer, som følger af flere års beherskede lønstigninger og en fornuftig produktivitetsudvikling, jf. kapitel 2. Dertil kommer, at skatte- og afgiftslettelserne til fremstillingserhvervene i forbindelse med Aftaler om Vækstplan DK isoleret set ventes at indebære lidt flere industrijob i fremtiden. I alt ventes den private beskæftigelse at stige med samlet personer i prognoseperioden, jf. tabel

41 Betydeligt fald i arbejdsløsheden Bruttoarbejdsløsheden det vil sige dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere inklusive de aktiverede lå relativt stabilt omkring fuldtidspersoner mellem 2010 og I løbet af 2013 og ind i 2014 er arbejdsløsheden imidlertid faldet med samlet set ca fuldtidspersoner, og der var i marts fuldtidsarbejdsløse, jf. figur 4.4. Figur 4.4. Arbejdsløsheden Anm.: Bruttoarbejdsløse er registrerede ledige tillagt antallet af aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede jobklare kontanthjælpsmodtagere. Data er sæsonkorrigeret. Seneste observation er marts Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. skyldes primært mistet dagpengeret har opbrugt dagpengeretten i 2013 Faldet i arbejdsløsheden i løbet af 2013 skyldes primært, at en stor gruppe dagpengemodtagere har opbrugt dagpengeretten, og kun omkring halvdelen af dem er overgået til ydelser, som indgår i den officielle arbejdsløshedsstatistik. Det vil sige til kontanthjælp eller den særlige uddannelsesydelse, som blev introduceret med finanslovaftalen for AK-Samvirke har opgjort, at knap personer mistede dagpengeretten i 2013, og yderligere ca personer har mistet dagpengeretten i de første tre måneder af Antallet var størst i januar 2013, hvor hele arbejdsløse mistede dagpengeretten. Siden har antallet været støt faldende, da den store pukkel af dagpengemodtagere med omtrent samme falddato i starten af 2013 efterhånden er overstået. AK-Samvirke forventer fremadrettet, at knap vil miste dagpengeretten hver måned. Det svarer til pr. år, og dermed er niveauet stadig væsentligt over det, som forventedes helt frem til december

42 Halvdelen stadig registreret som arbejdsløse Opgørelsen af status efter dagpengeophør seks måneder efter viser, at omkring 30 pct. af gruppen er på den særlige uddannelsesydelse 5, som blev indført af regeringen og Enhedslisten i forbindelse med finanslovaftalen for Derudover er ca. 15 pct. overgået til kontanthjælp, jf. tabel 4.4. Dermed skønnes knap halvdelen af gruppen fortsat at indgå i den opgjorte arbejdsløshed. Tabel 4.4. Status seks måneder efter dagpengeophør, januar-juli 2013 Alle Alle undt år år Pct Fortsat registrerede arbejdsløse 47,1 53,0 22,3 Heraf: kontanthjælp 14,7 16,4 7,6 Heraf: særlig udd. ydelse 30,2 34,3 13,0 Beskæftigelse 17,6 7,5 59,8 Heraf: lønmodtager 7,0 7,1 6,7 Heraf: seniorjob 10,4 0,2 53,0 Uden for arbejdsstyrken 35,3 39,5 17,8 Heraf: uden ydelse 19,9 21,1 14,8 I alt 100,0 100,0 99, Personer Personer i alt Anm.: Der er tale om status i forskellige måneder i 2013 for personer med dagpengeophør som følge af dagpengereformen i januar til juli. Der kan være problemer ved at skelne mellem lønmodtagerbeskæftigelse og seniorjob. Personer, der venter på et seniorjob, modtager kompensationsydelse på dagpengeniveau, men indgår i gruppen uden ydelse. Kilde: og egne beregninger. Antallet af personer, som helt står til at miste forsørgelsesgrundlaget efter opbrugt dagpengeperiode eller opbrugt periode med uddannelsesydelse, er reduceret kraftigt med Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der forudses dog stadig et svagt fald i arbejdsløsheden i 2014 som følge af dagpengereformen. Det skyldes fortsat tilgang til seniorjob og den gruppe, som efter mistet dagpengeret står helt uden for arbejdsstyrken. Ca færre arbejdsløse frem mod 2016 Samlet set skønner LO, at bruttoarbejdsløsheden falder fra i 2013 til ca fuldtidspersoner i år, heraf skyldes en stor del dagpenge- og kontanthjælpsreformerne. Næste år ventes arbejdsløsheden at falde beskedent, da den ventede stigning i beskæftigelsen delvist modsvares af de første effekter af den stigende efterlønsalder i tiltagetrækningsreformen. I 2016 reduceres arbejdsløsheden yderligere i takt med, at den 5 Den særlige uddannelsesydelse var begrænset til 26 uger efter dagpengeudløb. I forbindelse med aftalen om arbejdsmarkedsydelsen fra maj 2013, blev uddannelsesydelsen forlænget med yderligere 26 uger for personer, som mistede dagpengeretten i 1. halvår. Mistede man dagpengeretten i 2. halvår 2013, er den maksimale varighed på den særlige uddannelsesydelse 26 uger. 42

43 økonomiske bedring for alvor smitter af på arbejdsmarkedet, og der forventes derfor godt fuldtidsarbejdsløse i prognosens sidste år. Seniorjob har sikret ældre arbejdsløse i 2013 De årige, som har mistet dagpengeretten og har mulighed for at overgå til seniorjob, benytter denne mulighed i betydeligt omfang, idet omkring halvdelen af aldersgruppen er overgået til seniorjob, jf. tabel 4.4. Seniorjob har således i høj grad medvirket til at sikre den betydelige gruppe af ældre akutarbejdsløse mod indkomstbortfald ved udløb af dagpengeperioden. Antallet af seniorjob er steget med ca fuldtidsbeskæftigede gennem 2013, jf. figur 4.5. Figur 4.5. Seniorjob i kommunerne Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner jan-09 jul-09 jan-10 jul-10 jan-11 jul-11 jan-12 jul-12 jan-13 jul-13 0 Anm.: Det er ikke alle måneder før januar 2013, der er oplysninger for. De mellemliggende måneder er egen interpolation. Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Stigningen er særdeles kraftig, hvis man ser i forhold til udviklingen før 2013, men omfanget er fortsat mindre, end de forudsigelser på seniorjobbere, som har været fremme i debatten 6. Fremadrettet forventes kun en svag tilgang til ordningen. 6 Jf. bl.a. Momentum 15. april 2013, som forudsagde knap seniorjobbere ved udgangen af 1. halvår 2013, mens Dansk Økonomi, forår 2013, vurderede, at der var risiko for op mod seniorjob i 1. halvår

44 Fald i aktivering betyder færre løntilskudsjob i kommuner Aktiveringen af dagpengemodtagerne faldt kraftigt gennem 1. halvår af 2012, hvilket overvejende skyldes afskaffelsen af kravet om fuldtidsaktivering efter 2½ års arbejdsløshed i starten af 2012, jf. Øje på beskæftigelsen, november Den store gruppe, som har mistet dagpengeretten i 2013, har bevirket et yderligere fald igennem Aktiveringen af langtidsarbejdsløse dagpengemodtagere er i høj grad fokuseret på offentlige løntilskudsjob, og den faldende aktivering har bl.a. medført væsentlige fald i antallet af kommunale løntilskudsjob i løbet af 2012 og 2013, jf. figur 4.6a. Således er antallet af ekstraordinært beskæftigede (ekskl. fleksjob og seniorjob) i kommunerne reduceret med ca fuldtidsbeskæftigede fra starten af 2012 til august , jf. figur 4.6b. Heraf er faldet gennem 2013 på omkring fuldtidsbeskæftigede. Antallet har nu stabiliseret sig på fuldtidsbeskæftigede. I forhold til den samlede kommunale beskæftigelse modsvares den betydelige stigning i seniorjob dermed i høj grad af et fald i antallet af løntilskudsjob dog uden, at hverken jobbene eller de kommunale udgifter hertil nødvendigvis er sammenlignelige. Figur 4.6a. Løntilskud og virksomhedspraktik i kommuner Figur 4.6b. Støttede job i kommuner Anm.: Ekstraordinært ansatte fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor dækker bl.a. løntilskudsjob, skånejob og servicejob, men indeholder ikke seniorjob, som er på overenskomstmæssige vilkår, eller fleksjob, som er en særskilt kategori. Der er tale om fuldtidspersoner. Egen sæsonkorrektion. Kilde: (figur 4.6a) og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (figur 4.6b). Det kraftige beskæftigelsesfald i krisen blev ikke modsvaret af en tilsvarende stigning i arbejdsløsheden, hvilket indebar et markant fald i arbejdsstyrken mellem 2008 og Faldet skyldtes bl.a., at personer uden for kernearbejdsstyrken, som mistede jobbet i 7 Faldet i aktiveringen igennem 2012 medførte en kraftig stigning i nettoarbejdsløsheden, der ikke inkluderer de aktiverede. En stigning, som ikke blev afspejlet i udviklingen i bruttoarbejdsløsheden. Nettoarbejdsløsheden falder af denne årsag langt mindre end bruttoarbejdsløsheden fra 2012 til Også andelen af den samlede kommunale beskæftigelse, som er ekstraordinært ansat, er faldet i perioden. 44

45 krisen, i højere grad helt forlod arbejdsmarkedet frem for at melde sig i arbejdsløshedskøen 9. I 2012 var arbejdsstyrken stort set uændret. Udsigt til stigende arbejdsstyrke de kommende år I 2013 steg arbejdsstyrken med ca personer ifølge Nationalregnskabet. Eftersom dagpengereformen har betydet et dræn i den registrerede arbejdsløshed, er den underliggende stigning noget større. I de kommende år ventes arbejdsstyrken fortsat at stige ganske pænt med omkring personer årligt. Alt i alt ventes et løft i arbejdsstyrken på hen over de tre år i prognoseperioden. Ud over den modgående effekt af lockouten i 2014, forventes tilbagetrækningsreformen isoleret set at øge arbejdsstyrken med ca personer årligt. Endvidere ventes et positivt konjunkturbidrag til arbejdsstyrken i takt med, at beskæftigelsesudsigterne bedres Lav inflation sikrer reallønsfremgang Private lønninger DA s lønstatistik viser årlige lønstigningstakter på 1,8 pct. i årets steg 1¾ pct. i 2013 første to kvartaler og 1,6 pct. i de sidste to kvartaler af Dermed har lønstigningstakten udvist en moderat positiv lønglidning i forhold til omkostningsstigningerne i referenceforløbet for overenskomsterne på LO/DA-området, jf. figur 4.7. Som det har været tilfældet siden starten af 2009, er funktionærernes lønstigninger fortsat lidt højere end arbejdernes. Således steg funktionærernes løn med 1,9 pct. i 2013, mens arbejdernes løn steg med 1,5 pct. 9 Denne gruppe inkluderer bl.a. studerende, der mistede et fritidsjob, eller indvandrere, som ægtefælleforsørgedes. Dertil kommer en kraftig stigning i antallet af studerende generelt. Endvidere faldt antallet af såkaldte grænsegængere, det vil sige personer, der arbejder i Danmark, men ikke bor her fast, i starten af krisen. 45

46 Figur 4.7. Fortjeneste og aftalebaseret referenceforløb, LO/DA Anm.: Den korrigerede lønudvikling tager højde for tekniske forhold, som ikke påvirkede lønmodtagernes indkomst, men som forøgede lønstigningstakten i 2010 med ca. ¼ pct.-point. Seneste observation er 4. kvartal Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne skøn. Blandt hovedbrancherne er det generelt bygge- og anlægsvirksomhed, som oplever de mest markante udsving i lønstigningerne henover konjunkturcyklerne. Igennem 2012 lå lønstigningerne i byggeriet stabilt på et lavt niveau omkring 1 pct. Byggeriets lønstigningstakt tog til i 2013 og lå i gennemsnit på 1,6 pct. De let forbedrede beskæftigelsesudsigter og den faldende arbejdsløshed i byggeriet har haft en afsmittende effekt på lønudviklingen. Lønstigningstakten inden for fremstillings- og serviceerhvervene har generelt oversteget lønstigningerne i bygge- og anlægsbranchen siden 2009 og frem til Men i 2013 lå de to erhverv på samme niveau. Den årlige lønstigning inden for fremstilling lå i 1. halvår 2013 på 1,5 pct., og den steg til 1,7 pct. i 2. halvår. Serviceerhvervenes lønninger voksede med 1,9 pct. i 1. halvår og aftog til 1½ pct. i 2. halvår 2013, jf. figur 4.8a. 46

47 Figur 4.8a. Løn fordelt på brancher Figur 4.8b. Offentlig og privat løn Anm.: Løndata i figur 4.8a er ikke korrigeret for effekt af multimedieskat og omlægning af arbejdsfunktionskoder i Den private lønudvikling i figur 4.8b er Danmarks Statistiks opgørelse. De særskilte kommunale og regionale lønindeks er først tilgængelige fra 2007, og den årlige vækst opgøres derfor først fra Kilde: DA s KonjunkturStatistik og Danmarks Statistik. De offentlige lønstigninger er gennem reguleringsordningerne koblet til de private således, at forskelle i stigningstakterne det ene år delvist udjævnes i året efter. Derfor vil markante merlønstigninger i den offentlige sektor som regel efterfølges af en svagere udvikling og omvendt. Dette ses af figur 4.8b, hvor relativt kraftige lønstigninger i 2008 og 2009 blev efterfulgt af en markant tilpasning, og i 2011 var lønudviklingen i stat, kommuner og regioner under 1 pct. I 2012 var den offentlige lønudvikling i alle tre sektorer igen højere, end den private. Især den regionale lønudvikling var ekstraordinær høj i 3. kvartal 2012, hvilket skyldtes en række tekniske forhold 10. Beskeden offentlig lønudvikling grundet reguleringsordning I 2013 bremsede den kommunale og regionale lønudvikling igen markant op. Kommunalt ansatte har oplevet lønstigningstakter under ½ pct. i alle fire kvartaler af Den regionale lønudvikling var parallel med den kommunale i 1. halvår, mens det regionale lønindeks faldt med 0,9 pct. i 3. kvartal, hvilket kan henføres til bortfald af de særlige forhold vedr. 3. kvartal I 4. kvartal var de regionalt ansattes lønninger tilbage på niveau med de kommunale. De statsligt ansattes lønstigningstakt faldt fra 2 pct. i årets første kvartal til 0,5 pct. i 2. kvartal, øgedes igen til 0,9 pct. i 3. kvartal 2013, hvorefter den faldt tilbage til 0,5 pct. i 4. kvartal. Både den kommunale og den regionale lønudvikling ligger lidt under lønstigningerne i det aftalebaserede referenceforløb på 10 Dels blev der udbetalt genetillæg for fem uger i august 2012, mod fire uger i august Dels ændrede feriemønsteret for visse personalegrupper sig. I forbindelse med fastsættelsen af reguleringsordningen for regionerne er der foretaget modgående korrektioner i forhold til lønudviklingen i 3. kvartal 2012 og 3. kvartal