Tema: Øje på Beskæftigelsen maj 2014

Transkript

1 Aktuel Statistik 2/ maj 2014 Tema: Øje på Beskæftigelsen maj 2014 Udsigt til bedring i dansk økonomi Dansk økonomi er i bedring, og der er udsigt til, at det fortsætter. Efter en svag BNP-vækst i 2013 på blot 0,4 pct. ventes væksten at tiltage til 1,6 pct. i år og til godt 2 pct. i 2015 og 2016, jf. figur 1.1a. I takt med fremgangen i økonomien er der grobund for bedring på arbejdsmarkedet. Der skønnes at blive skabt over nye job i , jf. figur 1.1b. Heraf vurderes knap af dem at komme fra den private sektor. Til sammenligning gik der imidlertid over private job tabt i Figur 1.1a. BNP-vækst Figur 1.1b. Beskæftigelsesudvikling Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Væksten på vej op i udlandet Blandt Danmarks vigtigste samhandelslande ventes en tiltagende vækst. Tyskland trækker fortsat et vigtigt læs blandt eurolandene, og samtidig er tilbagegang i Sydeuropa omsider vendt til svag fremgang. Væksten bliver hjulpet på vej af en meget lempelig pengepolitik fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Samtidig er der udsigt til, at finanspolitikken ikke strammes så meget fremover, som i de foregående år, og dermed ikke lægger den samme massive dæmper på den økonomiske udvikling. Amerikansk økonomi vokser pænt. Væksten har været påvirket af midlertidige faktorer, herunder nedlukningerne i oktober 2013, da politikerne ikke kunne blive enige om budgettet og udvidelse af gældsloftet. Der er nu lavet en toårig budgetaftale, og gældsloftet er forhøjet. Dermed er den usikkerhed, der har præget amerikansk politik den seneste tid, betydeligt mindre, og der ventes pæn vækst de kommende år. Sammen med en stærk dansk konkurrenceevne forudses udenrigshandlen at bidrage positivt til væksten i dansk økonomi.

2 Aktuel statistik 2/2014 Tema: Øje på beskæftigelsen maj 2014 Snarlig opgang i privatforbruget Vending på boligmarkedet vigtigt for forbruget Investeringspotentialet er fortsat stort Herhjemme har forbrugerne det seneste år fået markant mere tillid til økonomien. Alligevel udviklede det private forbrug sig fladt gennem 2013, og har dermed ikke brudt de seneste års svage udvikling. En fortsat meget lav inflation og reallønsfremgang, der styrker forbrugernes købekraft, taler imidlertid for en snarlig opgang i privatforbruget. Vendingen på boligmarkedet er vigtig for den ventede udvikling i privatforbruget. Efter nogle trange år er huspriserne atter steget i Bedring i økonomien og en fortsat meget lav rente peger på, at prisstigningerne fortsætter. De stigende boligpriser har dog endnu ikke trukket boliginvesteringerne med op. Det skal ses i lyset af, at der i årene op til krisen blev bygget så meget, at behovet for nybyggeri i øjeblikket er begrænset i store dele af landet. Fortsat stigende boligpriser ventes dog efterhånden at trække boliginvesteringerne med op. Også virksomhederne har fået mere tro på, at der er bedring på vej i dansk økonomi. Kombinationen af store overskud og udskudte investeringer under krisen har betydet et rekordstort opsparingsoverskud i virksomhederne, og investeringspotentialet er således enormt. Erhvervsinvesteringerne steg pænt i 2013 især trukket af maskininvesteringerne (inkl. transport), der blev hjulpet på vej af gunstige afskrivningsregler gennem investeringsvinduet samt indkøb af containerskibe. Der er imidlertid udsigt til en mere dæmpet vækst i investeringerne i år, da vinduet lukkede ved årsskiftet, og bidraget fra skibsindkøb aftager. Herefter ventes væksten i maskininvesteringerne at tage til igen i takt med bedringen i dansk og international økonomi. Også de private bygge- og anlægsinvesteringer steg i 2013, men de befinder sig fortsat på et meget lavt niveau. Aktiviteten bliver stadig holdt oppe af de politisk besluttede anlægsinvesteringer, som fx Metro Cityringen, modernisering af jernbanenettet samt havvindmølleparken på Horns Rev. Væksten i de private byggeog anlægsinvesteringer ventes først at tiltage fra Over flere job i Beskæftigelsen i den private sektor har været stort set stabil de seneste år efter det massive jobtab i krisens første år. I 2013 blev der dog skabt flere private job. Den offentlige beskæftigelse faldt, men korrigeres der for forårets lærerlockout, var den offentlige beskæftigelse i 2013 på niveau med 2012.

3 Aktuel statistik 2/2014 Tema: Øje på beskæftigelsen maj 2014 Den svagt positive udvikling i beskæftigelsen ventes at fortsætte og tilmed forstærkes de kommende år. Antallet af job skønnes at vokse med fra 2013 til Den offentlige beskæftigelse påregnes at stige med omkring personer i 2014, hvoraf omkring halvdelen skyldes lockouten sidste år. I 2016 forudses beskæftigelsesfrekvensen at ligge knap 4 pct.-point under niveauet fra 2008, svarende til knap personer. Fortsat faldende arbejdsløshed de kommende år Siden starten af 2013 er bruttoarbejdsløsheden faldet med knap personer. Udviklingen er især påvirket af de personer, der som følge af dagpengereformen har mistet retten til dagpenge. Omkring halvdelen af denne gruppe fremgår ikke længere af arbejdsløshedsstatistikken, og heriblandt har ca. ⅔ helt forladt arbejdsstyrken. Derudover er tallene i starten af 2014 præget af kontanthjælpsreformen. Mange unge under 30 år uden uddannelse, der før har modtaget kontanthjælp, er blevet omdefineret og indgår ikke længere i statistikken. På den baggrund skønnes arbejdsløsheden at falde med omkring fuldtidspersoner i Faldet i arbejdsløsheden ventes at fortsætte i 2015 og 2016 i takt med den stigende beskæftigelse. Således påregnes arbejdsløse i Tiltagende lønstigninger, men stadig moderat udvikling Ingen tegn på overophedning af økonomien Råd og plads til initiativer, der skaber flere job De nyligt overståede overenskomstforhandlinger gav et lidt bedre resultat end de foregående forhandlinger, med centralt aftalte satsstigninger mv. omkring 1¾-2 pct. med en stigende profil i perioden. Det højere aktivitetsniveau vil formentligt give sig udtryk i lidt højere lønstigninger aftalt lokalt. Derfor skønnes lønstigninger på knap 2 pct. i 2014, stigende til 2½ pct. i Det er stadig en meget moderat udvikling set i historisk perspektiv. Det kraftige fald i arbejdsløsheden har affødt en debat om, hvorvidt dansk økonomi er på vej mod overophedning. Det bygger desværre på ønsketænkning, idet der, som nævnt, kun er tale om svagt faldende arbejdsløshed, når der tages højde for de særlige faktorer. Trods der i prognosen forudses en væsentlig forbedring af dansk økonomi, forventes BNP og beskæftigelse i 2016 stadig at være en del lavere end det normale. Det afspejler sig også i forventningerne til lønstigningerne, der i prognoseårene er meget afdæmpede. De offentlige finanser i Danmark er blandt de sundeste i Europa. Der er de seneste år lavet mange reformer, som har gjort Danmark klar til en periode med god vækst. Derfor skal regeringen heller ikke holde sig tilbage med initiativer, der kan hjælpe til yderligere

4 Aktuel statistik 2/2014 Tema: Øje på beskæftigelsen maj 2014 at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Det er der både råd og plads til. LO er på den baggrund kommet med indspark til regeringens vækstplan med en række konkrete forslag til, hvordan der kan skabes flere job ved at stimulere efterspørgslen. Finanspolitikken må ikke blive strammere end planlagt Det er også vigtigt, at finanspolitikken ikke bliver strammere end planlagt. De senere år har nye sanktioner ved merforbrug i kommunerne i stedet ført til et uhensigtsmæssigt mindreforbrug midt i en lavkonjunktur. Sanktionerne bør suspenderes i 2014 og 2015 for at minimere risikoen for, at det sker fremadrettet, og mindreforbrug dermed lægger en unødig dæmper på det begyndende opsving. Tabel 1.1. Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, Mia kr Procentvis realvækst Privat forbrug 905 1,5 2,3 2,4 Offentligt forbrug 524 1,0 0,6 0,6 Offentlige investeringer 44 0,1-8,4-2,8 Boligbyggeri 74 2,8 3,1 3,3 Erhvervsinvesteringer 205 1,6 4,0 4,0 Eksport ,4 4,7 4,9 heraf industrieksport 401 4,8 5,6 5,9 Import 916 3,1 4,5 4,7 Lagerinvesteringer 1) 2 0,0 0,0 0,0 BNP ,6 2,1 2, personer Ændring i personer Beskæftigelse heraf privat heraf offentlig heraf støttet med løn 2) Arbejdsløshed, registreret Arbejdsstyrke Bruttoarbejdsløshed 3) Mia. kr Betalingsbalancen Offentlig sektors saldo Pct. af BNP Betalingsbalancen 7,3 7,4 7,4 7,3 Offentlig sektors saldo -0,9-1,0-2,0-1, Pct Bruttoarbejdsløshedspct. 5,7 4,9 4,7 4,5 Gns. obligationsrente 1,6 1,7 1,9 2,4 Inflation 1,0 1,2 1,5 1,6 Vækst i huspriser 2,6 2,9 3,2 3,6 Lønstigningstakt 1,7 1,9 2,2 2,4 1) Vækstbidrag i pct.-point. 2) Personer i fleksjob, skånejob, seniorjob, løntilskud eller voksenlærlinge, opgjort i fuldtidspersoner. 3) Bruttoarbejdsløshed er den registrerede arbejdsløshed, tillagt aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede jobklare kontanthjælpsmodtagere. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn.

5 Aktuel statistik 2/2014 Tema: Øje på beskæftigelsen maj Væksten på vej op i udlandet Tiltagende vækst på de danske eksportmarkeder Europa rejser sig langsomt De seneste år har væksten på de danske eksportmarkeder været afdæmpet. Væksten er imidlertid taget til i slutningen af Der skønnes en eksportmarkedsvækst på omkring 2½ pct. årligt i mod 1,3 pct. i I Europa trækker Tyskland fortsat et vigtigt læs. Samtidig er tilbagegang i Sydeuropa vendt til svag fremgang. I flere af landene er der sket en markant finanspolitisk opstramning siden 2011, hvilket har lagt en betydelig dæmper på væksten. Selv om der stadig er behov for konsolidering, forventes hastigheden at aftage allerede fra i år. Dermed vil det fremadrettet ikke trække BNPvæksten ned i så høj grad, som det har været tilfældet hidtil. Trods bedring i europæisk økonomi er udgangspunktet stadig meget lavt, og flere af landene står fortsat over for en række udfordringer. Derfor holder ECB også renterne meget lave, hvilket understøtter BNP-væksten. Inflationen er i øjeblikket meget lav, og der er forventning om, at de lave renter fastholdes frem til slutningen af I USA er der fortsat pæn fremgang i økonomien. Væksten har på det seneste været påvirket dels af nedlukningerne i kølvandet på politisk uenighed om budgettet i oktober 2013 og dels af en usædvanlig hård vinter. Men ser man bort fra disse midlertidige faktorer, er der i øjeblikket underliggende gode takter i amerikansk økonomi. Der er blevet indgået en toårig budgetaftale, der giver udsigt til en lidt mindre stram finanspolitik, og derudover er der også lavet aftale om forhøjelse af gældsloftet. Dermed er den usikkerhed, der har præget amerikansk politik den seneste tid, blevet mindsket betydeligt. Den danske lønkonkurrenceevne er styrket betydeligt siden 2008 med en forbedring på ca. 15 pct.-point fra 2008 til Udviklingen de seneste år har betydet, at den danske lønkonkurrenceevne nu ligger omkring niveauet fra 2003, jf. figur 1.2. Der er forventning om tiltagende, men fortsat moderate lønstigninger de kommende år, og samtidig er der udsigt til, at de udenlandske lønninger vil stige kraftigere. Derved kan den danske lønkonkurrenceevne forventes at forbedre sig yderligere til gavn for dansk eksport. Opsvinget fortsætter i USA Udsigt til fortsat forbedring af lønkonkurrenceevnen

6 Aktuel statistik 2/2014 Tema: Øje på beskæftigelsen maj 2014 Figur 1.2. Lønkonkurrenceevne Pct.-point 5 Pct.-point Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Lønkonkurrenceevne -20 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, december 2013, samt egne beregninger Indenlandsk efterspørgsel råd og plads til vækst Regeringens økonomiske politik til gavn for dansk økonomi Stram offentlig økonomi de senere år Regeringen har de seneste par år iværksat en lang række tiltag for at hjælpe dansk økonomi. Det omfatter blandt andet fremrykkede offentlige investeringer, gunstigere afskrivningsmuligheder via investeringsvinduet, personskattelettelser, Aftaler om Vækstplan DK samt Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Samtidig har rammerne for den offentlige økonomi dog været stram i perioden , idet VK-regeringens Genopretningsaftale indebar en konsolidering af dansk økonomi. Dertil rummede Genopretningsaftalen også en væsentlig opstramning af den offentlige økonomistyring. Det bevirkede et væsentlig offentligt mindreforbrug i , der betød, at finanspolitikken blev strammere end planlagt. De økonomiske sanktioner ved merforbrug i kommuner og regioner bør derfor suspenderes resten af krisen, så uhensigtsmæssige dispositioner ikke hæmmer den økonomiske udvikling til skade for vækst og beskæftigelse. Kapacitetspres Selvom indeværende prognose forudsætter en betydelig forbedring usandsynligt i af dansk økonomi, vil der i hele prognoseperioden fortsat være nærmeste fremtid væsentlig ledig kapacitet. Således vurderes beskæftigelsen i 2016 at være godt 2 pct. under det konjunkturneutrale niveau, som regeringen har skønnet i den seneste 2020-fremskrivning. Dermed er det usandsynligt, at der generelt vil opstå kapacitetspres, jf. figur 1.3a.

7 Aktuel statistik 2/2014 Tema: Øje på beskæftigelsen maj 2014 Stort privat opsparingsoverskud På samme tid er der et stort opsparingsoverskud i den private sektor, jf. figur 1.3b. Det indebærer et væsentlig vækstpotentiale, der kan gavne jobskabelsen, hvis det bliver forløst. Dertil peger indeværende prognose på, at de offentlige finanser forbedres betydeligt i de kommende år, og dermed er der både råd og plads til højere vækst. Figur 1.3a. Ledig kapacitet, beskæftigelse Pct. Pct Figur 1.3b. Privat opsparingsoverskud Anm.: Ledig kapacitet er målt ved den procentvise afvigelse fra det strukturelle niveau for beskæftigelse (beskæftigelsesgab). Udgangspunktet er Finansministeriets skøn for den strukturelle beskæftigelse og LO s beskæftigelsesvurdering. Det private opsparingsoverskud er beregnet som overskud i pct. af BNP. Kilde: Konvergensprogram 2014, Danmarks Statistik samt egne beregninger. Tiltagende vækst i privatforbruget Fremgang på boligmarkedet Det private forbrug udviklede sig fladt i 2013 og har dermed ikke brudt den svage udvikling, der har været siden krisens start. Flere indikatorer peger dog i positiv retning, og det giver håb om øget forbrugslyst i Siden sommeren 2013 har der været et betydeligt stemningsskifte hos forbrugerne, der forventes at trække en opgang i privatforbruget med sig. Derudover er der udsigt til stigende beskæftigelse, huspriser og realløn i hele prognoseperioden. På den baggrund forventes en vækst i det private forbrug på 1½ pct. i år, som derefter tiltager til 2¼-2½ pct. i 2015 og Efter nogle trange år på boligmarkedet er huspriserne atter steget i 2013 med 2,6 pct. Boligmarkedet forventes at forsætte sin fremgang i takt med, at økonomien styrkes. Det bliver understøttet af fortsat lave renter i prognoseperioden. Selvom der er fremgang på boligmarkedet, har det endnu ikke trukket boliginvesteringerne med op. Det skal ses i lyset af, at der i de gode år, blev bygget så meget, at behovet for nybyggeri i øjeblikket er begrænset i store dele af landet. Fortsat stigende boligpriser ventes dog efterhånden at trække boliginvesteringerne med op.

8 Aktuel statistik 2/2014 Tema: Øje på beskæftigelsen maj 2014 Fremgang i virksomhedernes investeringer potentialet er fortsat stort Erhvervsinvesteringerne voksede med 4,8 pct. i Udviklingen blev især trukket af maskininvesteringerne, der blev hjulpet på vej af investeringsvinduet og indkøb af containerskibe. De private bygge- og anlægsinvesteringer er derimod fortsat på et lavt niveau. I 2014 forventes en moderat vækst i erhvervsinvesteringerne, da investeringsvinduet er udløbet, og bidraget fra skibsindkøb aftager. I 2015 og 2016 vil udsigten til opsving, pæn kapacitetsudnyttelse og lave finansieringsomkostninger være med til at trække erhvervsinvesteringerne i gang igen. Det bliver understøttet af den betydelige opsparing, der er akkumuleret i virksomhederne, som giver et rekordstort investeringspotentiale Stadigt stærkere arbejdsmarked Lille fremgang i beskæftigelsen forventes forstærket Beskæftigelsen i den private sektor har stort set været stabil de seneste par år efter det massive jobtab i krisens første år. I 2013 har udviklingen dog været klart positiv, og der blev skabt private job. I den offentlige sektor var der tale om en mindre tilbagegang i beskæftigelsen, og der blev ca færre beskæftigede. Det kan dog tilskrives forårets lockout af lærerne. Lockouten betyder i sig selv, at beskæftigelsen faldt med personer. Den offentlige beskæftigelse har altså været stort set konstant i Det forventes, at den svagt positive udvikling kan fortsætte og endda forstærkes i prognoseperioden. Der forventes således stadigt stigende vækstrater og en dertil hørende stigende beskæftigelse i alle år. Over nye job i I prognosens tre år skønnes den tiltagende aktivitet at medvirke til samlet set flere private job. Heraf forventes hovedparten at blive skabt inden for de private serviceerhverv, men også byggeriet kan se frem til stigende beskæftigelse. Samlet skønnes antallet af job at vokse med ca fra 2013 til 2016, jf. figur 1.4a. Den offentlige beskæftigelse forventes at stige med personer i år, hvoraf halvdelen kan tilskrives lockouten i 2013, der vil give et løft i beskæftigelsen i I 2015 og 2016 forudses væksten i det offentlige forbrug også at kunne generere stigende offentlig beskæftigelse. I 2016 ventes beskæftigelsesfrekvensen at ligge knap 4 pct.-point under niveauet fra 2008, svarende til knap personer.

9 Aktuel statistik 2/2014 Tema: Øje på beskæftigelsen maj 2014 Faldende arbejdsløshed drevet af særlige faktorer Ingen tegn på overophedning Udsigt til færre arbejdsløse de kommende år Igennem 2013 og ind i 2014 er bruttoarbejdsløsheden faldet med knap personer, og lå i marts på fuldtidsarbejdsløse, jf. figur 1.4b. Udviklingen er primært drevet af, at knap personer har mistet dagpengeretten i 2013 som følge af dagpengereformen, hertil kommer yderligere ca personer i de tre første måneder af Omkring halvdelen af gruppen fremgår ikke længere af arbejdsløshedsstatistikken, og heriblandt har ca. ⅔ helt forladt arbejdsstyrken. Derudover er tallene i starten af 2014 præget af kontanthjælpsreformen. Unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse kan nu modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Mange af de personer er i forbindelse med overgangen til den nye ydelse blevet omdefineret til ikke at være arbejdsmarkedsparate, og de er derfor ikke længere at betragte som arbejdsløse i den registerbaserede arbejdsløshedsstatistik. Det kraftige fald i arbejdsløsheden har afledt en debat om, hvorvidt dansk økonomi er på vej mod overophedning. Det bygger desværre på ønsketænkning. Der er alene tale om svagt faldende arbejdsløshed, når der tages højde for ovenstående særlige faktorer. Der er stadig meget langt op til det aktivitetsniveau, der herskede før krisen, og trods den ventede fremgang i prognosen forventes beskæftigelsen i 2016 stadig at være en del lavere end det normale. Det afspejler sig også i forventningerne til lønstigningerne, der i alle prognoseårene er meget afdæmpede. Fremadrettet skønnes arbejdsløsheden at falde med omkring fuldtidspersoner fra 2013 til 2014 og nå et årsniveau på ca personer. I 2015 og 2016 ventes arbejdsløsheden at falde med yderligere ca personer i alt, idet stigningen i beskæftigelsen delvist imødegås af en stigende arbejdsstyrke. Det skyldes både tilbagetrækningsreformen og det, at de forbedrede konjunkturer i sig selv bør få flere til at deltage på arbejdsmarkedet.

10 Aktuel statistik 2/2014 Tema: Øje på beskæftigelsen maj 2014 Figur 1.4a. Beskæftigelse og frekvens Figur 1.4b. Arbejdsløsheden Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet i forhold til befolkningen mellem 15 og 64 år. Bruttoarbejdsløse er registrerede ledige tillagt antallet af aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede jobklare kontanthjælpsmodtagere. Data er sæsonkorrigeret. Seneste observation er marts Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Tiltagende lønstigninger, men fortsat moderat lønudvikling Lønningerne på DA-området voksede med omtrent 1¾ pct. i De nyligt overståede overenskomstforhandlinger har givet et lidt bedre resultat end de seneste overenskomstforhandlinger. Der er således centralt aftalt satsstigninger mv. på omkring 1¾-2 pct. med en stigende profil i perioden. Det højere aktivitetsniveau vil formentligt også give sig udtryk i lidt højere lønstigninger aftalt lokalt på den enkelte arbejdsplads. Der skønnes på denne baggrund en svagt stigende profil i lønstigningerne, hvor der i 2014 forventes lønstigninger på knap 2 pct., i 2015 på 2¼ pct. og i 2016 på 2½ pct., hvilket fortsat er en moderat udvikling. Efter fald i reallønnen i 2011 og 2012 forventes der i prognoseårene en reallønsfremgang på niveau med 2013 på ¾ pct Vækst fra både den hjemlige efterspørgsel og eksporten Den beskedne vækst i 2013 blev primært trukket af erhvervsinvesteringerne. Dertil var der et mindre vækstbidrag fra det offentlige forbrug samt lagerinvesteringerne. Omvendt trak udenrigshandlen og boligbyggeriet ligesom det var tilfældet i 2012 ned i væksten i dansk økonomi sidste år. Udsigt til bredt funderet fremgang Fra 2014 forventes det private forbrug omsider at begynde at bidrage til økonomisk fremgang med en stigende profil frem mod Derudover forudses erhvervsinvesteringerne fortsat at være med til at trække dansk vækst. Der påregnes dertil et lille positivt bidrag fra boliginvesteringerne som følge af vendingen på boligmarkedet. Forventning om en lille stigning i det offentlige forbrug vil ligeledes hjælpe udviklingen i dansk økonomi på vej, mens det ventede fald i de offentlige investeringer betyder, at det som

11 Aktuel statistik 2/2014 Tema: Øje på beskæftigelsen maj 2014 eneste komponent vil holde den økonomiske vækst en anelse tilbage. Samlet set forudses der således at være et betydeligt bidrag fra den hjemlige efterspørgsel til væksten i dansk økonomi i Den ventede bedring i international økonomi indebærer, at der med en stærk dansk konkurrenceevne også skønnes et positivt bidrag fra udenrigshandlen i alle prognoseårene. Dermed er der udsigt til en vækst, der de kommende år vil være bredt funderet. Tabel 1.2. Vækstbidrag til årlig BNP-stigning Pct.-point Privat forbrug 0,0 0,7 1,1 1,2 Offentligt forbrug 0,2 0,3 0,2 0,2 Offentlige investeringer 0,0 0,0-0,2-0,1 Boligbyggeri -0,2 0,1 0,1 0,1 Erhvervsinvesteringer 0,5 0,2 0,4 0,4 Nettoeksport -0,2 0,3 0,4 0,4 Lagerinvesteringer 0,2 0,0 0,0 0,0 BNP 0,4 1,6 2,1 2,2 Anm.: Afrunding betyder, at summen kan afvige fra totaltallet. Kilde: Danmark Statistik samt egne beregninger og skøn.

12 Konjunkturstatistik Konjunkturbarometer for serviceerhverv Fortsat positive forventninger i service Den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator for serviceerhvervene lå i april på 1 og er dermed fortsat positiv. Forventningerne er faldet lidt siden januar 2014, men ligger stadig højere end samme periode sidste år. Anm.: Fra maj 2011 ændrede Danmarks Statistik deres opgørelse af konjunkturbarometer for serviceerhverv. Konjunkturbarometer for industrien Positive forventninger i industrien Den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator for industrien lå på 9 i april Industrivirksomhedernes tillid er steget en del det seneste år, og har været positiv siden september Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Stigende forventninger i byggeriet Den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren lå i april 2014 på -6. Indikatoren er steget betydeligt siden starten af 2013, senest ekstraordinært påvirket af reparationsarbejde som følge af efterårsstormene.

13 Aktuel statistik 2/2014 Konjunkturstatistik Sæsonkorrigeret detailomsætningsindeks Svagt stigende detailsalg Detailhandlen har generelt udviklet sig svagt siden krisen indtrådte i 2008, men stabiliserede sig fra midten af 2012 efter et par år med fald. På det seneste er detailsalget steget svagt med 0,3 pct. i 1. kvartal 2014 i forhold til 4. kvartal Sæsonkorrigeret produktionsindeks for industri Stor fremgang i industriproduktionen Industriproduktionen steg med 4,5 pct. i marts 2014 i forhold til februar. Sammenlignet med marts sidste år er industriproduktionen i dag 5,5 pct. højere. Industriproduktionen er nu på det højeste niveau siden august 2008 og nærmer sig dermed toppunktet fra før krisen. Det samlede påbegyndte boligbyggeri Stigning i boligbyggeriet Fra februar 2014 til marts 2014 steg det påbegyndte sæsonkorrigerede byggeri til 798. I 2013 lå antallet af påbegyndt boligbyggeri generelt mellem 500 og 1000 om måneden, hvilket også har gjort sig gældende i de første måneder af Det samlede påbegyndte boligbyggeri udgør stadig kun en tredjedel af niveauet fra før krisen.

14 Aktuel statistik 2/2014 Byggebeskæftigelsen Stigning i byggebeskæftigelsen Konjunkturstatistik Fra 4. kvartal 2013 til 1. kvartal 2014 steg den sæsonkorrigerede byggebeskæftigelse fra til personer, hvilket svarer til en stigning på 2,6 pct. Stigningen i 1. kvartal kommer efter, at udviklingen i byggebeskæftigelsen har været forholdsvis uændret siden starten af Kilde: Danmarks Statistik Sæsonkorrigerede konkurser I dag er byggebeskæftigelsen ca personer lavere end før krisen. Antallet af konkurser er faldet I april 2014 var antallet af konkurser på 322. I 2013 lå antallet af konkurser omkring 400 om måneden, mens antallet af konkurser har været omkring 325 de første måneder af pct. af konkurserne i april ramte virksomheder uden beskæftigede. Tvangsauktioner Færre tvangsauktioner Antallet af tvangsauktioner var i april 2014 på 332. Siden april sidste år er antallet af tvangsauktioner faldet med 16 pct.

15 Aktuel statistik 2/2014 Forbrugerforventninger Konjunkturstatistik Forbrugerne har fået tilliden tilbage Forbrugertillidsindikatoren har siden sommeren 2013 været positiv, og lå i april 2014 på 5,5. Indikatoren befinder sig dermed på samme niveau som før krisen indtraf. Det er især danskernes vurdering af landets økonomiske situation og forventninger til familiens økonomiske fremtid, der trækker den samlede forbrugertillid op. Nyregistrerede personbiler Fortsat flere nyregistrerede personbiler I april 2014 blev der nyregistreret 9 pct. flere personbiler end i april 2013, når der korrigeres for sæsonudsving. Siden årsskiftet er det især erhvervene, som har stået for stigningen i antallet af nyregistrerede personbiler.

16 Prisudvikling Forbruger- og nettopriser Historisk lav inflation Forbrugerprisindekset steg med 0,4 pct. i marts 2014 i forhold til marts sidste år. I februar var den tilsvarende årlige stigning 0,5 pct. Inflationen befinder sig dermed fortsat på et historisk lavt niveau. Harmoniseret prisudvikling i EU Inflationen holdes nede af fald i priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer som følge af lavere priser på sodavand, kød og grøntsager. Transport holder også inflationen nede blandt andet pga. lavere priser på biler og benzin. Dansk inflation er lav i EU-sammenhæng Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugerindeks, HICP, lå i marts 2014 på 0,6 pct. Dette er et fald på 0,2 pct.-point i forhold til februar Den danske inflation (HICP) var på 0,2 pct. i marts 2014 og lå dermed lavere end inflationen i Euro-landene, som lå på 0,5 pct. Anm: Data er fra marts Kilde: Danmarks Statistik Ejendomspriser Stigende priser på ejerlejligheder Priserne på ejerlejlighederne har været stigende siden starten af 2012, men hastigheden er aftaget lidt i løbet af Fra januar til februar 2014 steg priserne på ejerlejligheder med 1,1 pct. Priserne på enfamilieshuse er steget i løbet af 2013 og ind i 2014, men faldt dog fra januar til februar 2014 med 0,2 pct. Kilde: Danmarks Statistik Priserne på enfamiliehuse er på niveau med priserne i midten af 2011, mens priserne på ejerlejligheder er tilbage omkring niveauet fra midten af 2008.

17 Aktuel statistik 2/2014 Prisudvikling Europæisk rente Fortsat lave renter I november 2013 satte ECB renten ned til det historisk lave niveau på 0,25 pct. Den danske nationalbank valgte at fastholde diskontoen og udlånsrenten på hhv. 0,0 pct. og 0,20 pct., hvor de har ligget siden hhv. juli 2012 og maj Kilde: Thomson Reuters Renten på de 10-årige danske statsobligationer er steget lidt siden det historisk lave niveau på 1,1 pct. i november 2012 til 1,5 pct. i starten af maj Renten på de 10-årige tyske statsobligationer ligger, ligesom den danske, på 1,5 pct. i starten af maj 2014.

18 Udenrigshandel Betalingsbalancen Stort overskud på betalingsbalancen I februar 2013 viste betalingsbalancens løbende poster et overskud på 9,5 mia. kr. Dermed er overskuddet på betalingsbalancen stadig stort. Udenrigshandelsbalancen, sum af seneste 12 måneder Handelsoverskuddet fortsat stort Varehandlen bidrager stadig til et stort overskud, idet summen af de seneste 12 måneders udenrigshandelsbalance i februar lå på knap 83,0 mia. kr. Udenrigshandelsbalancen er opgjort som nettoeksporten af varer eksklusiv skibe. Kilde: Thomson Reuters og Danmarks Statistik Vareeksport og -import Stigende eksport og import af varer Eksporten af varer steg med 4,9 pct. fra januar til februar Eksporten var 7,2 pct. højere i februar 2014 end i februar Importen steg med 1,9 pct. fra januar til februar Importen var 2,8 pct. lavere i februar 2014 end i februar Kilde: Danmarks Statistik

19 Aktuel statistik 2/2014 Den effektive kronekurs Kronekursen er steget det seneste år Udenrigshandel Den effektive danske kronekurs, der opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs overfor kronen, lå i februar 2014 på 104,3. Kronekursen er steget siden juli 2012, men er fortsat lav sammenlignet med udviklingen i Aktiekurser Aktiekurserne ligger stabilt Det danske aktieindeks, OMXC20, ligger pr. 2. maj 2014 på 274,7. Dermed er indekset mere end fordoblet, siden den seneste bund i oktober I 2014 er indekset stabiliseret. De amerikanske og europæiske aktieindeks, Standard & Poors 500 composite og MSCI Europe er steget med henholdsvis 62,8 pct. og 47,4 pct. i perioden siden oktober Kilde: Thomson Reuters Oliepriser Olieprisen er stabil Olieprisen ligger pr. 2. maj 2014 på 109,6 $ pr. tønde. Trods periodevise udsving har oliepriserne ligget forholdsvist stabilt de seneste år på omkring 110 $ pr. tønde. Kilde: Thomson Reuters

20 Arbejdsmarked Arbejdsløshed Faldende arbejdsløshed Den sæsonkorrigerede bruttoarbejdsløshed faldt med fuldtidspersoner fra februar til marts Der er nu knap personer uden job. Det svarer til 5,1 pct. af arbejdsstyrken. Siden december 2013 er arbejdsløsheden faldet med godt fuldtidspersoner. Faldet i arbejdsløsheden skal, udover tegn på bedring i økonomien og på arbejdsmarkedet, ses i lyset af kontanthjælpsreformen, hvor nogle unge ikke længere kan modtage kontanthjælp og i den forbindelse er blevet omdefineret og derfor ikke længere indgår i arbejdsløshedsstatistikken. Derudover har en stor gruppe personer mistet dagpengeretten i 2013, hvoraf ca. halvdelen heller ikke længere fremgår af statistikken. Bruttoarbejdsløsheden bliver opgjort som summen af de registrerede arbejdsløse og de aktiverede. Varslinger Antallet af varslede fyringer er faldet Målt på et tre-måneders glidende gennemsnit var der i april 2014 knap 590 varslede fyringer. Det er ca. 400 færre end i april I samme periode var der i den private sektor knap 390 færre varslede fyringer, mens der i den offentlige sektor var knap 20 færre varslinger. Kilde: Jobindsats og egen sæsonkorrektion

21 Aktuel statistik 2/2014 Nyopslåede stillinger Arbejdsmarked Stigning i antallet af nyopslåede stillinger Antallet af nyopslåede stillinger er fortsat med at stige ind i Den stigende tendens har især vist sig inden for den private servicebranche. Kilde: Jobindsats og egen brancheinddeling. Der er taget tre-måneders glidende gennemsnit på alle serier. Lønindeks for den private sektor kv. 1.kv. 2.kv. 3.kv. 4.kv. Industri 1,8 1,5 1,7 1,8 1,5 Bygge og anlæg 0,5 0,5 0,5 0,4 0,8 Handel og transport 1,2 1,0 1,2 0,8 1,0 Information og kommunikation 1,4 1,3 2,0 1,7 1,6 Finansiering og forsikring 2,2 2,1 1,9 1,5 1,0 Ejendomshandel og udlejning 1,1 1,2 0,9 0,8 0,6 Erhvervsservice 1,7 1,5 1,2 1,1 1,6 Undervisning og sundhed 0,4 0,6 0,5 1,0 1,3 Kultur, fritid og anden service 1,1 1,3 0,9 0,4 0,8 I alt 1,4 1,3 1,3 1,2 1,2 Kilde: Danmarks Statistik Stabile lønstigninger i den private sektor Lønstigningerne i den private sektor lå i 4. kvartal 2013 på 1,2 pct., hvilket er uændret i forhold til 3. kvartal. Industrien oplevede et fald fra 1,8 pct. i 3. kvartal til 1,5 pct. i 4. kvartal. Inden for bygge og anlæg steg lønnen med 0,8 pct. i 4. kvartal mod 0,4 pct. i 3. kvartal. Der er imidlertid stor usikkerhed i disse tal, eftersom afvigelserne mellem DA s og Danmarks Statistiks lønstatistik er større end normalt. DA s lønstatistik viste en lønstigning på 1,6 pct. i 4. kvartal 2013 for hele DA-området. Lønstigningerne i industrien lå på niveau med Danmarks Statistiks, mens lønstigningerne inden for bygge- og anlægssektoren ifølge DA var meget højere nemlig 1,6 pct. For de serviceprægede erhverv var den samlede lønstigningstakt på 1,5 pct. ifølge DA.

22 Aktuel statistik 2/2014 Lønindeks for den offentlige sektor Kommunalt og regionalt ansatte, årlig stigning i pct kv. 1.kv. 2.kv. 3.kv. 4.kv. Administration 2,2 0,0 0,0 0,3 0,3 Undervisning 2,7 0,8 1,0 0,4 0,2 Sundhedsvæsen 2,3 0,4 0,3-0,7 0,4 Sociale institutioner 2,1 0,0 0,1 0,3 0,1 Vandforsyning og renovation 2,6 4,0 3,8 2,8 1,6 Kultur og fritid 2,0 0,3-1,2-0,2-0,4 Rengøring og anden operationel service 2,6 0,7 0,1 0,3 0,8 I alt 2,4 0,5 0,3 0,1 0,3 Kilde: Danmarks Statistik Arbejdsmarked Beskeden offentlig lønudvikling Lønstigningstakten i kommuner og regioner gik fra at være på 0,1 pct. i 3. kvartal 2013 til 0,3 pct. i 4. kvartal Den realiserede stigning lå derfor under det overenskomstbaserede referenceforløb, som for begge grupper var på omkring ¾ pct. Der er store forskelle i lønudviklingen blandt andet med lønstigninger inden for vandforsyning og renovation på 1,6 pct. og lønreduktion inden for kultur og fritid på 0,4 pct. Statsansatte, årlig stigning i pct kv. 1.kv. 2.kv. 3.kv. 4.kv. Transportvirksomhed 1,2 2,0 0,5 0,1 1,0 Forskning og udvikling 3,0 4,3 2,5 3,1 1,1 Statslig administration 1,8 1,7 0,1 0,2-0,1 Kultur og fritid 2,3 2,9 0,5-0,1-0,4 Undervisning 1,7 2,1 0,9 1,4 0,9 I alt 1,8 2,1 0,5 0,9 0,5 Kilde: Danmarks Statistik I staten steg lønnen med 0,5 pct. i 4. kvartal 2013, hvilket er 0,4 pct.-point mindre end i 3. kvartal Lønstigningerne i 4. kvartal 2013 lå lidt over referenceforløbet. Den største stigning i lønnen i 4. kvartal 2013 for ansatte i staten var at finde inden for gruppen forskning og udvikling, hvor lønstigningstakten var på 1,1 pct. Inden for statslig administration samt kultur og fritid var der derimod en lønreduktion på hhv. 0,1 pct. og 0,4 pct.

23 Nationalregnskabet Nationalregnskabet kvartalsvise vækstbidrag BNP steg som helhed i 2013 For 2013 som helhed steg BNP med 0,4 pct. Dog faldt BNP med 0,6 pct. mellem 3. og 4. kvartal 2013, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling. Kilde: Danmarks Statistik Beskæftigelsen, nationalregnskab Faldet i BNP skyldtes fald i de faste bruttoinvesteringer og i det private forbrug. Faldet i investeringerne skal ses i lyset af usædvanlig stor stigning i 3. kvartal, som følge af Mærsk Lines køb af containerskibe, mens faldet i det private forbrug skyldtes modregninger af erstatninger i forbindelse med stormene i 4. kvartal Nettoeksporten og det offentlige forbrug bidrog positivt til BNP i 4. kvartal Flere i beskæftigelse Beskæftigelsen ekskl. personer på orlov steg med personer i 4. kvartal 2013 i forhold til 3. kvartal 2013, når der korrigeres for sæsonudsving. Beskæftigelsen i den private sektor er steget med personer, mens antallet af beskæftigede i den offentlige sektor er steget med personer fra 3. kvartal til 4. kvartal Anm.: Tallene er ekskl. orlov. Kvartalsvis BNP-vækst, udlandet Bedring på vej i udlandet BNP steg med 0,4 pct. i Tyskland i 4. kvartal For hele Euroområdet var der en vækst på 0,2 pct. mod 0,1 pct. i 3. kvartal Sverige oplevede også tiltagende vækst til 1,7 pct. i 4. kvartal Det er kun Storbritannien og USA, som har offentliggjort data for 1. kvartal I Storbritannien steg BNP med 0,8 pct., mens BNP i USA var uændret i forhold til 4. kvartal Kilde: Thomson Reuters og nationale statistikbureauer