Dansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 2011

Transkript

1 Økonomisk kommentar: Nationalregnskab og udlandsformue 4. kvartal 211 Dansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 211 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen / fip@ae.dk Det reviderede nationalregnskabstal for 4. kvartal 211 viste en vækst på minus,1 i 4. kvartal og knap 1 pct. for hele året. Det er en lille nedrevision sammenlignet med de foreløbige tal. Justeringen kommer især fra den offentlige økonomi og til dels udenrigshandlen. Beskæftigelsen er opjusteret, så der nu er et fald 1.5 personer mod tidligere 15. personer. Dagens tal reducerer udgangspunktet for vores nye prognose. Det private opsparingsoverskud endte for hele 211 på 155 mia.kr. Siden 28 har den private sektor lagt 41 mia.kr til side. Udlandsformuen lå ved udgangen af 211 på 437 mia.kr. Det svarer til 78. per indbygger. 3. marts 212 Ifølge den reviderede opgørelse faldt BNP fra 3. til 4. kvartal 211 med,1 pct. efter sæsonkorrektion Dermed er væksten i 4. kvartal 211 revideret ned,3 pct. enheder ned. Vi har nu to kvartaler i træk med negativ vækst på,1 pct. Danmarks Statistik har samtidig revideret udviklingen i kvartal 211, hvorfor BNP-væksten for 211 som helhed kun er justeret marginalt. Som det fremgår af figur 1A, er der ikke signifikant forskel mellem de gamle og de reviderede tal. Med de revisioner, der er foretaget af vækstallene den senere tid, skal man være meget forsigtig med at fastslå, at Danmark virkelig var i recession i 2. halvår 211. Når det er sagt, er der dog ingen tvivl om, at væksten var svag i 2. halvår 211. Figur 1A. BNP-udviklingen nye gamle Figur 1B. Indenlandsk eftersp. og eksport indenlandsk eftersp. eksport (højre akse) Af figur 1.A fremgår det ligeledes, at BNP med den nye opgørelse ligger godt 1 lavere end toppunktet før krisen. Hvad der er årsag til dette markante BNP-tab fremgår af figur1.b. Mens eksporten kun ligger lidt under før-krise-niveau, så ligger den hjemlige efterspørgsel fortsat underdrejet (ca. 13 under før-krise niveau) Den marginalt lavere vækst for hele 211 skal primært ses i lyset af en nedjustering af den offentlige økonomi, hvor det offentlige forbrug realt er nedjusteret med,3 pct.enheder og de offentlige investeringer hele 5,7 pct.enheder. Det står dermed klart, at den offentlige økonomi lagde en alvorlig bremse på den økonomiske vækst sidste år. Nettoeksporten bidrager også lidt mindre til væksten, idet eksporten er nedjusteret lidt mere end importen. Modsat er erhvervsinvesteringerne og lagerinvesteringerne Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 revideret op. Tabel 1 viser de nye tal for 4. kvartal 211 og hele 211 med revisionerne siden sidste nationalregnskab i parentes. Tabel 1. Nationalregnskabstal 211 (revision pct. enheder) 3. kvt kvt Pct. realvækst (kæde) BNP -,1 (-,3) 1 (-,1) Indenlandsk efterspørgsel -,3 (-,1) -,1 () - Privat forbrug 1 (-,3) -,5 (-,3) -Offentligt forbrug -,3 (-,1) -1 (-,3) -Offentlige investeringer 4,5 (-1,2) 3,8 (-5,7) -Boliginvesteringer -2 (1,4) 8,8 (,3) -Erhvervsinvesteringer -,7 (,1) -3,5 (1) -Lagerinv. 1) -,6 (),4 (,3) -Lagerinv. inkl. diskrepans -1,1 (),4 (,3) Eksport,2 (-,2) 6,8 (-,3) - varer -1,5 (-,1) 5,9 (-,1) Import -1,2 () 5,2 (-,1) - varer -2,1 (,2) 5,2 (,3) Anm.: Baseret på sæsonkorrigerede tal. 1) Bidrag til BNP-væksten. Med fortsat flot fremgang i det private forbrug samt et meget markant vækstbidrag fra udenrigshandlen på ½ pct.enhed, skal årsagen til den svage vækst i 4. kvartal 211 findes i nedgangen i det offentlige forbrug, samt faldet i bolig- og erhvervsinvesteringer. Endelig trækker lagrene markant ned i væksten (ikke mindst når man medtager diskrepansen). Billede af begyndende positive takter fra det private forbrug, samt at eksporten trodsede nedgangen i udlandet holder således stadig. Det er positivt og værd at bide mærke i. Kigger man på hele 211 er det udenrigshandlen (eksporten der stiger betydeligt mere end importen), boliginvesteringerne og til en vis grad de offentlige investeringer, der holder hånden under væksten. Mens det er det private forbrug, det offentlige forbrug og ikke mindst erhvervsinvesteringerne der trækker ned. Umiddelbart forværrer de nye tal udgangspunktet for væksten i 212 sammenlignet med vores nye prognose. Det betyder isoleret set, at væksten med samme BNP-profil igennem 212 reduceres fra de ventede 1½ pct. til 1,3 pct. Det er dog for tidligt at konkludere en nedrevision på dette grundlag. Det skyldes især en forventning om, at boliginvesteringerne senere vil blive opjusteret til gavn for væksten i dansk økonomi, når der kommer reviderede tal for det påbegyndte boligbyggeri. Tal fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, tyder således på, at Danmarks Statistik kraftigt undervurderer påbegyndelserne på det almene område i 211. Løftes påbegyndelserne i 211, som AE (og Dansk Byggeri) 2

3 forventer, vil det ikke alene have afsmittende effekt for aktiviteten i 211, der vil også være en positiv afsmittende effekt ind i 212. Formodningen understøttes også af bygge- og anlægsvirksomhedernes indenlandske salg, der sidste år steg meget markant, og hvis positive udvikling er fortsat ind i 212. Vi har endnu kun få hårde indikatorer for udviklingen i 1. kvartal 212, og de tegner et blandet billede. Eksporten fortsatte de gode takter ind i januar måned 212. Det samme er tilfældet bygge- og anlægsvirksomhedernes indenlandske salg, ligesom industriproduktionen voksede ind i januar. Modsat har det private forbrug vist svaghedstegn ved et fald i dankortomsætningen i januar 212, ligesom der formentlig også var fald i februar (renset for den ekstra skuddag). Noget af det, der skal trække væksten op i 212, er den offentlige økonomi, hvor der er store forventninger til de offentlige investeringer fra vækstpakken, ligesom vi forventer fremgang i det offentlige forbrug igen, så vi begynder at nærme os det, der ligger i budgetterne for 212. Dagens tal viser, at det offentlige forbrug sidste år lå 6,2 mia.kr. under det, der var budgetteret med. Det har reduceret væksten i dansk økonomi med mere end,3 pct.enheder og kostet mere end 11. arbejdspladser. Fortsætter sparekursen i det offentlige forbrug i 212, bliver det op ad bakke at sikre vækst, der er høj nok til at trække gang i arbejdsmarkedet igen. Det er forventningen, at udbetalingen af efterlønsbidraget vil skubbe positivt bag på det private forbrug i 211. Med mindre væksten skuffer i 1. halvår 212 forventer vi stadig, at bunden på arbejdsmarkedet er ved at være nået. Det kan forhåbentlig sætte en mere positiv stemning i de danske husholdninger. Håbet er samtidig, at det kommer til at gå bedre i udlandet end det, der ligger i prognoserne nu, og at de kan være med til at sætte gang i erhvervslivets investeringer, der ligger totalt underdrejet. Sker det kan vi sagtens få vækstrater, der igangsætter en mærkbar vending på det danske arbejdsmarked. Frygten er, at de danske boligpriser fortsætter med falde med stor fart, og at det vil pille forbrugslysten ud af danskerne. Sker det, kan væksten nemt ende så lav, at nedturen på arbejdsmarkedet fortsætter, og dansk økonomi fastholdes i den negative spiral. Hvis vi på trods af de manglende overskridelser af EU's konvergenskrav ikke kan komme ud af proceduren for uforholdsmæssige offentlige underskud, er der begrænset råderum til at understøtte væksten med finanspolitikken. Man må derfor søge at finde nye tiltag, som ligger i den private sektor, men som man fra politisk hold alligevel har indflydelse på. Det kunne være foranstaltninger til afhjælpning af oversvømmelser, f.eks. renovering af det danske kloaknet. Det kunne være privatfinansierede brugerbetalte infrastrukturanlæg, og det kunne være yderligere opførelse og renovering af almene boliger. Beskæftigelse Beskæftigelsen er med dagens tal opjusteret ret markant med 3. personer i 2. kvartal, 14. personer i 3. kvartal og 4. personer i 4. kvartal 211. Beskæftigelsen falder nu med 1.5 personer fra 21 til 211, mod godt 15. personer i den tidligere opgørelse. Det viser figur 2.A. Dermed er beskæftigelsen ifølge nationalregnskabet faldet med 18. personer under krisen. I lyset af analysen fra De Økonomiske Vismænd i efteråret 211 kan faldet i beskæftigelsen stadig være overdrevet med personer, som følge af manglende indarbejdning af registerbaserede data. Om beskæftigelsesniveauet så ligeledes skal løftes personer, er dog ikke givet. De nyeste 3

4 meldinger fra Danmarks Statistik er nemlig, at fremgangen fra 27 til 28, der begge er endelig og principielt lukkede nationalregnskabsår, kan være overdrevet. Figur 2A. Revision samlet beskæftigelse Figur 2B. Offentlig og privat beskæftigelse gammel ny Anm.: Bemærk forskellige akseintervaller på figur 4.B. De reviderede tal peger på en lille nedgang i den private beskæftigelse, mens den offentlige beskæftigelse ligger uændret fra 3. til 4. kvartal 211. Holder det billede så brydes en ellers svagt positiv udvikling i den private beskæftigelse gennem 211, mens den negative tendens på offentlige område er brudt. For hele året faldt den offentlige beskæftigelse med næsten 12. personer, mens den private beskæftigelse steg marginalt med 5 personer. Det viser figur 2.B (bemærk forskellig akse-intervaller her). At der trods alt var en fremgang i den private beskæftigelse sidste år, afspejler at der faktisk var en pæn positiv vækst i den private sektor og ikke mindst de private byerhverv. Industrien, bygge- og anlægssektoren og de private serviceerhverv havde alle vækstrater mellem 1½ og 3 pct. Det der hold væksten nede på kun 1 pct. sidste år var fald inden for det offentlige, samt nedgang inden for råstofudvinding, samt landbrug, fiskeri og skovbrug. Lever væksten i 212 op til vores prognose, mener vi stadig der er mulighed for en lille positiv fremgang på det private arbejdsmarked i 212, mens det offentlige arbejdsmarked fortsat vil være presset. Rekordhøjt opsparingsoverskud i den private sektor Med et offentligt underskud på 35 mia. kr. i 211 og et overskud på betalingsbalancens løbende poster mv. på 12 mia.kr. peger dagens nationalregnskabstal på et opsparingsoverskud i den private sektor på knap 155 mia. kr. svarende til 8,7 pct. af BNP. Som det fremgår af figur 3, så er det rekord højt. Sammenlignet med 28, hvor underskud på 7 mia.kr, er opsparringen altså ændret med godt 16 mia.kr. 3/4 svarende til 12 mia.kr. af denne ændringen kommer fra virksomhederne, mens 1/4 svarende til 4 mia.kr. kommer fra husholdningerne. Alene i årene 29, 21 og 211 akkumulerer opsparingsoverskuddet i den private sektor til 41 mia. kr. Medtager vi forventningerne fra vores nye prognose, kan vi for 212 og 213 lægge yderligere 32 mia.kr. oven i til et samlet akkumuleret opsparingsoverskud på hele 73 mia. kr. Bemærk - selv om kurven dykker en smule fra 212 til 213, så spares der stadig op i et historisk højt omfang. 4

5 Figur 3. Opsparingsoverskud (nettofordringserhvervelse) i den private sektor pct. af BNP pct. af BNP Privat nettoopsparingsoverskud Udviklingen og størrelsen på det private opsparingsoverskud viser, at der er et enormt potentiale for at øge den private efterspørgsel i økonomien til gavn for vækst, beskæftigelse og ikke mindst den offentlige saldo. Men det kræver, at vi kan få aktiveret erhvervslivets lyst til investeringer, og det kræver, at vi kan få aktiveret forbrugernes lyst til at bruge flere penge. Et andet forhold der viser en underliggende robusthed i økonomien er opgørelsen af udlandsformuen. Danmarks Nationalbank har i dag offentliggjort nye tal, der viser en udlandsformue på ikke mindre end 436,7 mia.kr. ved udgangen af 211. Det svarer til, at vi har penge til gode i udlandet på næsten 24½ pct. af BNP eller i gennemsnit godt 78. kroner per dansker. Som det fremgår af figur 4, er vi gået fra en kæmpe udlandsgæld på næsten 7 mia.211-kr. i 1988 (39 pct. af BNP). Udviklingen har, som man kan se de senere år, været eksplosiv. Det afspejler, at der de har været gigantiske overskud på betalingsbalancens løbende poster, men samtidig har kursudviklingen på de danske aktiver været relativ gunst. Alene fra 21 til 211 er udlandsformuen steget 25 mia.kr., heraf kan overskuddet på betalingsbalancen mv. forklare de 12 mia.kr., mens resten primært er positive kursreguleringer 1. Kurserne kan nemt ændres igen, så der kan nemt komme et stort dyk igen. Med forventning om betalingsbalanceoverskud omkring 1 mia.kr. de kommende år vil den underliggende positive tendens som man ser af figur 2 dog fortsætte. 1 Nationalbanken angiver at En meget stor del af stigningen kan forklares af danske pensionsselskabers kursgevinster på "forsikringer" mod rentefald (såkaldte renteswaps). 5

6 Figur 4. Fra Udlandsgæld til udlandsformue pct. af BNP mia.211-kr Kilde: AE. pba. Nationalbanken. For yderligere kommentarer og interviews kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk 6