Dosisreducering til ekstremiteterne ved anvendelse af sprøjtebeskyttelse

Transkript

1 Dosisreducering til ekstremiteterne ved anvendelse af sprøjtebeskyttelse - Til knoglescintigrafier på Nuklearmedicinsk afdeling Bachelor opgave Celina Marie Andreas, RAD113 Line Møller Demuth, RAD113 University College Lillebælt Radiografuddannelsen Vejleder: Claus B. Outzen Dato for aflevering: 08/ Antal anslag: Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr af

2 Abstract Dansk Formål: Studiets formål er, at undersøge om en dedikeret injektionssprøjtebeskytter kan reducere dosis til personalets ekstremiteter på nuklearmedicinsk afdeling X, så der opnås en signifikant dosisreducering. Derudover undersøges det, hvordan den dedikerede injektionssprøjtebeskytter påvirkes af personalets udførsel og håndtering af det radioaktive sporstof. Metode: Der er foretaget en kvantitativ empirisk dataindsamling, på nuklearmedicinsk afdeling X. Dataindsamlingen består af 80 målinger af dosis til personalets ekstremiteter. I forsøget er der foretaget 40 målinger med en cylinderbeskytter og 40 målinger med en dedikeret sprøjtebeskytter. Ud af de 40 målinger, er 20 målinger foretaget på højre pegefinger, og 20 målinger på venstre pegefinger med hver beskytter. Undervejs er der foretaget kvalitative observationer. Resultater: På baggrund af statistiske beregninger viser resultaterne: Der er ikke signifikant forskel på, hvilken injektionssprøjtebeskytter der anvendes ved dosismålinger af personalets ekstremiteter i radiofarmacien. Dette ses da p-værdien ligger >0,05. Der er signifikant forskel på hvilken injektionssprøjtebeskytter, der anvendes ved dosismålinger af personalets ekstremiteter ved injektionen af det radioaktive sporstof til patienten. Dette ses da p-værdien ligger <0,05. Der er signifikant forskel på tiden hvor i personalet håndterer sporstoffet. P-værdien på denne ligger <0,05. Procedurerne med den dedikeret beskytter tager længere tid. Observationerne viser, at personalets håndtering af injektionssprøjten har indflydelse på den dosis der modtages til ekstremiteterne. Konklusion: Konklusionen på dette studie er, at man til knoglescintigrafi undersøgelser bør implementere brugen af den dedikerede injektionssprøjte, da der kan opnås en dosisbesparelse til personalet. For at disse resultater kan forblive signifikante, er korrekt håndtering af injektionssprøjten nødvendig. 2

3 Abstract English Objective: The purpose of this study is to investigate if the dose can be reduced, to the staff handling radiopharmaceuticals in Nuclear Medicine department X, by using syringe shielding. In addition to this it s examined how the syringe shielding is affected by performance and handling of the radiopharmaceuticals. Methodology: From this study, quantitative empirical data is collected, in Nuclear Medicine department X. The data collection consists of 80 measurements of dose to staff extremities. In this study 40 measurements with cylinder shielding, and 40 measurements with syringe shielding is carried out. Out of the 40 measurements, 20 measurements are made on the right index finger, and 20 measurements on the left index finger, of each shielding protector. In addition to this, qualitative observations were made. Results: Based on statistical analysis of the data, the results shows: There is no significant difference between which protector is used, by dose measurements of personnel extremities, in the radiopharmacy. The p-value of this is >0,05. There is significant difference between which protector is used, by dose measurements of staff extremities, by injection of the radiopharmaceutical. The p-value is <0,05. There is significant difference in the time in which the staff handled the radiopharmaceutical. The p-value is <0,05. The procedures with the syringe shielding take longer. The observations shows that the staff handling of the syringe, has an impact on the received dose to the extremities. Conclusion: The conclusion of this study is that the use of syringe shielding should be implemented to bone scintigraphy investigations, because this study shows that it s possible to obtain a dose reduction to the staff extremities. Although it s important to handle the syringe properly, to obtain the results significant. 3

4 Indholdsfortegnelse ABSTRACT DANSK... 2 ABSTRACT ENGLISH INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMSTILLINGER PROBLEMAFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING CENTRALE BEGREBER FORSKNINGSSPØRGSMÅL METODE VIDENSKABSTEORI VALG AF METODE POSITIVISTISKE VIDENSKABELIGHEDSKRITERIER ETISKE OVERVEJELSER VALG AF LITTERATUR TEORI HENFALDSLOVEN DOSISGRÆNSER STRÅLING DER KAN OPLEVES VED ANVENDELSE AF INJEKTIONSSPRØJTEBESKYTTERE Absorberet dosis Direkte stråling Spredt stråling ÆKVIVALENTE DOSER INJEKTIONSSPRØJTEBESKYTTERE OG MASSESVÆKKELSESKOEFFICIENT STRÅLEBESKYTTELSE AF PERSONALE Begrundelse, Optimering og Begrænsning Afstand, tid og afskærmning (ATA) ARTIKEL VALG AF ARTIKEL PRÆSENTATION AF ARTIKEL Metode Resultater Konklusion FORSØG PILOTFORSØG DATAINDSAMLING VARIABLE MÅLEMETODER Deltagere Opbevaring og aflæsning af TLD-tabletter Placering af TLD-tabletter Målinger i radiofarmaci Cylinder sprøjtebeskytter Dedikerede blybeskytter Målinger ved injektion Tidsobservationer

5 7.5 OBSERVATIONER STATISTIK Hypotesetest og p-værdi T-Test RESULTATER KORRELATION MELLEM DOSIS OG TID RADIOFARMACI - CYLINDERBESKYTTER Radiofarmaci - Dedikeret beskytter Injektion - Cylinderbeskytter Injektion - Dedikeret beskytter DOSIS FORSKELLE ÅRLIGE ÆKVIVALENTE DOSIS Cylinderbeskytter Dedikeret injektionssprøjtebeskytter STATISTISK T-TEST OBSERVATIONER Radiofarmaci cylinderbeskytter Radiofarmaci dedikeret beskytter Injektion cylinderbeskytter Injektion dedikeret beskytter BIAS DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAGSLISTE

6 1. Indledning I Danmark ses et stigende antal af klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelser. I 2007 blev der udført ca undersøgelser, hvilket er stigende med ca % årligt (1). Til nuklearmedicinske undersøgelser mærkes et radioaktiv isotop med et sporstof, og injiceres intravenøst i patienten med henblik på, at foretage scanninger af organernes funktionalitet (2, s. 11). Dette indebærer, at patienter og personale bliver eksponeret for en mængde radioaktiv stråling. Dermed stiger risikoen for udviklingen af stokastiske skader. Selv meget små doser af radioaktiv stråling kan medvirke til stokastiske skader, som skyldes forandringer i cellernes DNA. Statistisk set vil 5 ud af forventes, at udvikle en dødelig cancer senere i livet, ved udsættelse af doser på 1 Milli Sievert (msv) (3). Ifølge bekendtgørelse nr. 954, 50, om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v., er afdelingen ansvarlig for at arbejdsgangen er strålebeskyttelsesmæssigt forsvarlig. Dette kan opnås ved at benytte afskærmning af injektionssprøjter og andet radioaktivt materiale, som kan være medvirkende til at reducere dosis til personalet (4). Til at reducere dosis yderligere, skal personalet arbejde ud fra As Low As Reasonable Achievable (ALARA) princippet, samt Afstand, Tid og Afskærmning (ATA) (5). Formålet er, at reducere dosis og dermed mindske risikoen for at udvikle stokastiske skader hos personalet. Da antallet af nuklearmedicinske undersøgelser er stigende, og personalet dagligt er udsat for radioaktiv stråling, er der i denne opgave fokuseret på, hvordan dosis kan reduceres til personalet for at mindske udfaldet af senskader. Dette opnås ved at udføre kvantitative målinger af dosis med forskellige injektionssprøjtebeskyttere, samt ved at inddrage relevant artikel og litteratur. Dosis skal ifølge sundhedsstyrelsen holdes så lav som muligt til både patient og personale. Man må derfor overveje, hvordan man strålehygiejnisk bedst muligt kan efterleve dette. Vi vil derfor undersøge om optimal afskærmning, herunder med bly eller wolfram, kan give vanskeligheder for personalet under udførsel og håndteringen af det radioaktive sporstof. 6

7 2. Problemfelt I følgende afsnit opstilles problemstillinger, hvorefter disse afgrænses. Afgrænsningen fører til den valgte problemformulering. 2.2 Problemstillinger Gennem praktikophold på nuklearmedicinske afdelinger har vi erfaret, at der ikke anvendes dedikeret beskyttelse på injektionssprøjterne til knoglescintigrafi undersøgelser. I stedet anvendes en cylinderbeskytter, der medvirker til at personalet ikke er beskyttet under injektion af det radioaktive sporstof. Ifølge bekendtgørelse 954, om håndtering af åbne radioaktive kilder, 50, skal der gøres brug af afskærmning til injektionssprøjter (4). Ved at anvende den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, kan det medvirke til, at dosis til personalets ekstremiteter kan reduceres (6, s. 8). Da personalet til dagligt arbejder med høje aktiviteter, er strålebeskyttelse af personalet et vigtigt fokuspunkt for at opnå en dosis besparelse. På nuklearmedicinske afdelinger udføres undersøgelser med høje gammastrålings energier, som er den mest gennemtrængende strålingstype. Det kan derfor være svært for personalet at afskærme og beskytte sig forsvarligt. Til en knoglescintigrafi undersøgelse injiceres det radioaktive sporstof manuelt, og gives oftest med almindelige injektionssprøjter af plastik. Dette kan medføre store udfald på persondosimetrene, og da personalet skal arbejde med denne radioaktive stråling i mange år, er det vigtigt at arbejde strålehygiejnisk forsvarligt (4). Personalet skal til dagligt arbejde hensigtsmæssigt og forsvarligt med det radioaktive sporstof, for at undgå spild og kontaminering. Personalet skal håndtere det radioaktive sporstof i så kort tid som muligt, for at undgå unødvendig stråling. Derfor må personalet arbejde hurtigt, samt afskærme sig under håndteringen af sporstoffet (7, s. 362). Arbejder personalet for hurtigt, kan der ske uheld i form af kontaminering med det radioaktive sporstof. På baggrund af dette skal der efter endt procedure i radiofarmacien, foretages kontrolmålinger for radioaktiv forurening (4, 65). Niveauet af kontamineringen skal holdes så lavt som muligt, da det i sidste ende kan betyde unødvendig stråling til personalet. 7

8 Dosis til en knoglescintigrafi undersøgelse er 700 Mega Becquerel (MBq), +/- 10 % (8). Dette er en af de højeste aktiviteter, der benyttes til gammakamera undersøgelser (10, s. 11). Inden knoglescintigrafi undersøgelserne foretages, bliver det radioaktive sporstof trukket op i injektionssprøjter af plastik. Dette foregår i radiofarmacien. Til gamma undersøgelser af knoglerne anvendes technetium 99m ( 99m TC), som har en halveringstid på 6,02 timer (2, s. 363). Dosis til patienten udregnes efter hvornår patienten skal injiceres, da sprøjterne til dagens program trækkes op om morgenen. Personalet i radiofarmacien arbejder derfor med en højere aktivitet end 700 MBq. Afskærmning i form af bly, kan bremse gammastråling på 140 kilo elektronvolt (kev) betydeligt (2, s. 370). Dog må personalet være nøjagtige og hurtige, for at mindske den tid hvor i personalets ekstremiteter er eksponeret for stråling. Da sprøjterne til dagens planlagte program trækkes op om morgenen, tages der ikke højde for om patienterne udebliver fra undersøgelsen. Hvis en patient udebliver fra den planlagte undersøgelse, har personalet modtaget en unødvendig stråling fra forberedelsen og optrækning af injektionssprøjten. En årsrapport fra 2012, udgivet af Sundhedsstyrelsen, viser at det nuklearmedicinske personale årligt modtager en større dosis end personale på andre røntgendiagnostiske afdelinger (10). Da personalet arbejder med høje aktiviteter, kan det ikke undgås at der vil forekomme udfald på dosimetret. Dette kan medføre, at den dosis personalet modtager, kommer tæt på de fastsatte dosisgrænser. Dosisgrænserne til ekstremiteterne for en medarbejder på nuklearmedicinsk afdeling er 500 msv om året (11). Overskrides dosisgrænserne kan det medvirke til, at personalet gennem årene kan udvikle stokastiske skader (2, s. 295). Efter injektion af det radioaktive sporstof, skal patienterne vente i ca. 3-4 timer før billedoptagelsen kan starte (8). I denne tid er patienten en potentiel strålekilde, og personalet på afdelingen bør derfor undgå kontakt med disse patienter. Personalet bør ikke modtage unødvendig stråling, der kan medvirke til at få yderligere dosis på dosimetret. Derfor må personalet så vidt muligt holde afstand til patienten, samt være opmærksom på, at tiden sammen med patienten er så kort som muligt, da dosis er eksponentiel med tiden og afstanden (6, s. 8). På afdeling X og Y anvender personalet en cylinderbeskytter til sprøjterne til knoglescintigrafi undersøgelserne. Ved denne procedure er sprøjten beskyttet under dele af håndteringen af det radioaktive sporstof, men er ikke beskyttet under injektionen. Personalet vil under injektionen 8

9 derfor være eksponeret for radioaktiviteten i den tid sprøjten ikke er placeret i cylinderbeskytteren. Dette kan medføre en større dosis til personalets ekstremiteter, og kan bevirke at ATA ikke udnyttes (7, s. 97). Til andre nuklearmedicinske undersøgelser anvendes der en dedikeret injektionssprøjtebeskytter. Vi har erfaret at personalet på afdeling X, har udfordringer med at håndtere denne beskytter, der monteres på injektionssprøjten i radiofarmacien. Dette kan medvirke, at personalet arbejder længere tid med det radioaktive sporstof. Hvis beskytteren ikke er korrekt monteret på sprøjten, eller hvis personalet bruger lang tid på at håndtere det radioaktive sporstof, kan det betyde at personalet vil blive udsat for unødvendig stråling. Da tiden af udførsel og håndtering af sporstoffet, er en afgørende faktor for hvor meget dosis personalet modtager til ekstremiteterne, må det overvejes, hvilken injektionssprøjtebeskytter der kan holde stråledosis så lav som muligt (7, s. 97). Til knoglescintigrafier injiceres det radioaktive sporstof manuelt, og personalet er derfor i kontakt med radioaktiviteten i længere tid, hvilket kan medføre en øget dosis til personalets ekstremiteter. Bekendtgørelsen om åbne radioaktive kilder, siger at personalet på nuklearmedicinsk afdeling skal bære persondosimeter til måling af den daglige dosis (4). Personalet overvåges med målefilm, eller Thermo Luminescens dosimetre (TLD). Dosimetrene placeres det sted på kroppen, der forventes at modtage den største dosis, eller der hvor vævet er mest strålefølsomt, som oftest i hofte- eller brysthøjde (5, s ). Dosimetret aflæses en gang om måneden af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS), og dosismålingerne sendes retur til afdelingen (12). Har en medarbejder modtaget en høj dosis, bliver der gjort opmærksom på dette. Herefter er det personalets opgave, at ændre arbejdsrutiner for at opnå en lavere stråledosis. Da det ikke er muligt for personalet at se, hvor eller hvornår den øgede dosis er modtaget, kan det være svært for at vide hvilken arbejdsrutine der skal ændres. På afdeling X og Y er standard dosis til en knoglescintigrafi til alle patienter på 700 MBq (13). Ved pædiatriske patienter beregnes dosis ud fra European Association of Nuclear Medicin s (EANM) dosisberegner (14). Patienterne har forskellig vægt, og dette kan betyde, at patienterne får en større dosis end hvad der er nødvendigt for at opnå en god billedkvalitet. Undervægtige patienter der får 9

10 700 MBq injiceret, kan i princippet få foretaget scanningen med en mindre dosis. Beregnes dosis efter vægt, kan man evt. reducere dosis til både patient og personale, og derved opnå en dosisbesparelse. 2.1 Problemafgrænsning Da personalet på nuklearmedicinske afdelinger i det daglige arbejder med høje energier, undersøges det i denne opgave, om dosis kan reduceres ved anvendelse af en dedikeret injektionssprøjtebeskytter, frem for brugen af en cylinderbeskytter. Da dosis til en knoglescintigrafi undersøgelse er en af de højeste energier som anvendes, afgrænser vi opgaven til denne, med fokus på, hvordan personalet strålehygiejnisk bedst kan beskytte sig mod radioaktiv stråling. Det fravælges at studere dosis til patienterne. I stedet undersøges om dosis til personalets ekstremiteter kan reduceres ved anvendelse af en dedikeret injektionssprøjtebeskytter. Problemfeltet afgrænses til, at undersøge dosis til personalets ekstremiteter, da disse er særligt udsatte for stråling i det daglige arbejde. På baggrund af dette, vil fokus være på de ækvivalente dosisgrænser til ekstremiteterne. Ud fra de valgte problemstillinger er der i opgaven fokus på, hvordan den dedikerede injektionssprøjtebeskytter til en knoglescintigrafi, vil påvirke dosis til personalet. Tiden, hvor personalet sidder med det radioaktive sporstof, vil i opgaven afspejles som udførelsen og håndteringen af det radioaktive sporstof. Da det ønskes, at injektionssprøjten følges gennem hele proceduren, ses der på dosis gennem udførsel og håndteringen i radiofarmacien, og ved injektionen af det radioaktive sporstof. Dette har ført til en problemformulering omhandlende anvendelse af den dedikerede injektionssprøjtebeskytter til knoglescintigrafi undersøgelser, herunder udførsel, håndtering og dosis til personalets ekstremiteter. 2.2 Problemformulering Hvordan påvirker brugen af den dedikerede injektionssprøjtebeskytter til en knoglescintigrafi, udførelsen og håndteringen af det radioaktive sporstof og dermed dosis til personalet? 10

11 2.3 Centrale begreber Dedikeret injektionssprøjte beskytter - Beskytter koblet direkte på injektionssprøjten. Udførsel og håndtering - Tiden, hvor personalet arbejder med det radioaktive sporstof. Dosis til personalets ekstremiteter - Den målte modtagende dosis til personalets fingre. Personalet - Radiografer og bioanalytikere på Nuklearmedicinsk afdeling X. Operationaliseringen kan ses i bilag Forskningsspørgsmål Hvordan defineres dosis? Hvordan interagerer gammastrålingen med injektionssprøjten med den dedikerede blybeskytter og cylinderbeskytteren? Hvad forstås der ved strålebeskyttelse af personalet? Hvordan påvirker brugen af den dedikerede blybeskytter dosis til personalet? Hvor lang tid håndterer personalet det radioaktive sporstof i radiofarmacien, og hvordan påvirkes dosis? Hvor lang tid håndterer personalet det radioaktive sporstof ved injektionen, og hvordan påvirkes dosis? 3. Metode I følgende afsnit argumenteres for valg af videnskabelig teori, herunder valg af relevante forskningsmetoder. Derudover redegøres der for de 10 positivistiske videnskabelighedskriterier og deres relevans i forhold til opgaven. Endvidere etiske overvejelser i forhold til forsøget. 3.1 Videnskabsteori Ud fra den valgte problemformulering, anvendes en positivistisk og dermed naturvidenskabelig tilgang. 11

12 Positivismen er en filosofisk retning, som forekommer når man systematisk observerer virkeligheden, og hvor virkeligheden beskrives gennem årsagsforbindelser. I den positivistiske videnskabelige retning observeres og iagttages de fysiske fænomener, og er derudover indkapslet i den naturvidenskabelige forskning. Positivismen beskæftiger sig med objektivitet og personlige meninger, må derfor ikke komme til udtryk. De videnskabelige problemer skal kunne besvares ud fra en logisk analyse, eller med en empirisk tilgang til at udforske problemerne (15, s ). 3.2 Valg af metode På baggrund af problemformuleringen, udføres et kvantitativt eksperimentelt forsøg som empirisk forskningsmetode. Efterfølgende vil den indhentede data blive statistisk analyseret. Den kvantitative metode anvendes i studiet til, at undersøge den dosis personalet modtager under udførsel og håndtering af det radioaktive sporstof. Dette opnås ved at sammenligne den nuværende procedure, der indebærer brugen af en cylinderbeskytter til injektionssprøjterne, med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter. Derudover anvendes den kvantitative metode til tidsobservationer af håndteringen, af det radioaktive sporstof (16, s. 231). Udover den kvantitative dataindsamling, ønskes der gennem kvalitative observationer, viden og forståelse om, hvordan personalet håndterer det radioaktive sporstof. Hermeneutikken betyder fortolkningsteknik og omhandler den enkeltes forståelse, samt tillægger forskeren en forforståelse (15, s ). Med den kvalitative metode ønskes der, at finde en særlig logik ved den særlige genstand eller fænomen (17, s. 22). Vi ønsker, at få en forståelse for, hvorfor det kan tage længere tid for personalet, at håndtere det radioaktive sporstof. Disse observationer kan ikke gøres op i tal, hvilket gør observationen kvalitativ (16, s. 225). I den semikvalitative observationsteknik, er det undersøgte ikke tilstrækkeligt, og må derfor kombineres med en forståelse, af det specielle og afvigende. I dette studie kombineres de semikvalitative observationer, med kvantitative dosismålinger og tidsobservationer, for at opnå en større sammenhæng (17, s. 266). 3.3 Positivistiske videnskabelighedskriterier Nedenfor følger en gennemgang af de 10 positivistiske videnskabelighedskriterier samt en redegørelse for, hvordan vi forholder os til disse gennem studiet. 12

13 Systematik omhandler, hvorvidt den anvendte fremgangsmåde forløber planmæssigt, og at der ikke forekommer tilfældigheder (16, s. 29). Systematik ses i den empiriske undersøgelse ved, at der forud for forsøget er udarbejdet en detaljeret beskrivelse af projektet. Den målte data er systematisk opstillet i skemaer, med tilhørende forklaringer. Under dataindsamlingen, har én forsker målt den tid personalet udfører og håndterer det radioaktive sporstof, mens den anden forsker har håndteret TLD-tabletterne. Derudover er der til alle procedurerne anvendt den samme observatør for at opnå systematik, og mindske fejl. Kontrol anvendes for at mindske tvivl omkring de opnåede resultater. Ligeledes anvendes kontrol for at sikre, at de målte resultater ikke er enkeltstående tilfælde, men at generaliserbarheden kan kontrolleres. Formålet ved at anvende kontrol er at mindske fejl og bias (16, s. 29). Forud for forsøget er der udført et pilotforsøg. Der udføres kontrol på TLD-tabletterne for at sikre, at det er den korrekte tablet, der foretages målinger på. I fællesskab udføres kontrol på placeringen af TLDtabletterne på personalets fingre, for at sikre at de placeres samme sted til hver måling. Præcision kaldes også for nøjagtighed, og skal være gennemgående i hele forskningsprocessen. Præcision omhandler nøjagtige beskrivelser af metode, design, dataindsamling, resultater m.fl. (18, s. 30). Inden vores empiriske dataindsamling, er der udarbejdet en detaljeret projektbeskrivelse til afdelingen, for at sikre, at de enkelte procedurer udføres på samme måde ved alle målingerne. Ligeledes er der forud for dataindsamlingen foretaget en kritisk vurdering af flere videnskabelige forskningsartikler, for at bestemme placeringen af TLD-tabletterne. Objektivitet omhandler hvorvidt observationerne er uafhængige af observatøren. Objektivitet opnås ved at anvende apparatur og måleresultater i stedet for fortolkninger. Objektivitet indgår i alle dele af forskningsprocessen hvor der anvendes tal og målinger (16, s. 30). I dette forskningsprojekt opnås der objektivitet, gennem måleresultater af dosis til personale. Ved at arbejde systematisk og kontrolleret ud fra projektbeskrivelsen, og samtidig undgå fortolkninger af de målbare resultater, øges opgavens objektivitet. Kvantificerbarhed henvender sig til, om forsøgets resultater kan udtrykkes i tal (16, s. 37). Den indhentede data fra TLD-tabletterne aflæses som tal og sættes ind i et systematisk skema, hvorfra 13

14 det statistisk databearbejdelse udføres. Den tid personalet er om, at udføre og håndtere det radioaktive sporstof, vil blive målt som et tal i sekunder, der ligeledes sættes i skema til databearbejdelse. Repræsentativitet er et udtryk for hvorvidt resultaterne fra den valgte population, er repræsentative, og dermed hvor godt den anvendte stikprøve er udvalgt (16, s. 42). I forsøget, er det bioanalytikere der udfører dosis målingerne. Der tages udgangspunkt i det personale der til dagligt udfører procedurerne, samt at det er afdelingens egne procedurer der anvendes. Dette medvirker til at repræsentativiteten øges. Gentagelse er en vigtig faktor i empiriske forskningsprocesser, for at kontrollere om resultaterne beror på tilfældigheder eller om de er afhængige af variabler. For at gøre det muligt, at genskabe og gentage et forskningsprojekt, må der være detaljerede beskrivelser af bl.a design og målemetoder (16, s. 55). Dette forsøg er muligt at genskabe, da tilfældigheder mindskes ved, at der er udarbejdet og fulgt en projektbeskrivelse. Det er muligt, at gentage et lignende forsøg, i forhold til design og målemetode, men det er ikke muligt at genskabe de samme resultater i forhold til tid og dosis, da disse er operatørafhængige. Reliabilitet gælder pålideligheden og nøjagtigheden af de målte resultater, der er opnået ved forsøget. Derudover fortæller reliabiliteten om gennemsigtigheden af den empiriske undersøgelse. Reliabiliteten underbygges af systematik, kontrol, præcision og objektivitet (16, s. 56). Forsøget er udført ud fra en systematisk fyldestgørende og detaljeret projektbeskrivelse. Derudover anvendes der valide kilder igennem opgaven, hvilket er med til at øge reliabiliteten. Validitet betyder troværdighed, gyldighed eller styrke. I de empiriske undersøgelser spiller validiteten en central rolle, da formålet er at undersøge om noget er sandt eller falsk (16, s. 60). For at øge validiteten, er der i studiet taget kritisk stilling til de analyserede resultater. Derudover er der benyttet valide kilder til den valgte teori og til de anvendte videnskabelige artikler. Ligeledes er bias og fejlkilder ved det eksperimentelle forsøg beskrevet, hvilket bidrager til at validiteten øges. Generaliserbarhed omhandler hvorvidt det undersøgte kan gøres generelt. F.eks. til en større population, eller til andre af landets nuklearmedicinske afdelinger. For at kunne generalisere skal 14

15 resultaterne være valide (16, s ). Resultaterne kan generaliseres til afdeling X, hvor undersøgelsen kan bidrage til, at vurdere om den dedikerede injektionssprøjtebeskytter bør være en generel procedure til gammakamera undersøgelser. Forsøget er operatørafhængig, hvilket gør studiet mindre repræsentativt og dermed sværere at generalisere. Skal forsøget kunne generaliseres, vil det kræve, at der foretages et større og mere omfattende studie, hvor flere målinger anvendes. 3.4 Etiske overvejelser Forud for empiriindsamlingen tages der kritisk stilling til etiske overvejelser. Overvejelserne skal sikre at afdeling X er indforstået med projektet, og dermed accepterer undersøgelsen. Personalet på afdelingen vil gennem en skrivelse vedr. projektet, samt gennem den kliniske vejleder på afdelingen, blive informeret om forsøget. I skrivelsen er forsøgets formål, omfang og udførelse beskrevet. Personalet kan til enhver tid, sige fra eller trække sig fra forsøget. Indvilliger det enkelte personale i at deltage, accepteres dette som informeret samtykke. Af hensyn til, at patienten i sit sygdomsforløb møder mange mennesker, vil kun en af os være til stede når patienten injiceres. Dette vil ske på afstand for at undgå unødig stråling. Patienten vil ved undersøgelsens start blive informeret om projektet. Indvilliger patienten, accepteres dette som informeret samtykke (17, s. 336). Fortrolighed betyder, at alt personfølsomt data vil forblive fortroligt. Personalets navne, afdelingens navn og patienters CPR-numre vil ikke blive noteret eller opbevaret. Personalet vil få tildelt et tal og de nævnte afdelinger vil få tildelt et bogstav. Vi vil til enhver tid overholde vores tavshedspligt. Da vi vil være til stede på afdelingen når målingerne foretages, skal vi undgå, at modtage unødig stråling. Dette opnås ved at holde afstand i radiofarmacien og når patienterne injiceres. Når der ikke foretages målinger, vil vi opholde os i et rum, hvor vi ikke modtager stråling (6, s. 8). Undervejs i målingerne, har vi forholdt til de strålehygiejniske principper og opholdt os i modsatte ende af lokalet, end der hvor der arbejdes med radioaktiviteten, og dermed benyttet afstandskvadratloven. Derudover ses vi som personale, og har derfor båret det foreskrevne udstyr, i form af et dosimeter, samt geigermüllertæller, der detekterer gammafotoner. På den måde kan 15

16 afstanden øges, hvis måleren modtager radioaktiv stråling. Så snart målingerne i radiofarmacien er foretaget, forlades rummet, så vi ikke modtager unødvendig stråling. Når patienten er injiceret med det radioaktive sporstof, er proceduren, at de må forlade afdelingen i de 3-4 timer der går inden billedoptagelsen kan starte. I denne tid har patienten f.eks. mulighed for at tage på arbejde, og dermed kan patientens kollegaer blive udsat for stråling. Som forsøgsledere, modtager vi derfor ikke mere dosis, end f.eks. kollegaen. Der skal være minimal eller ingen risiko for at gøre skade på de medvirkende i et forskningsprojekt. Muligheden for at pådrage sig skader ved at deltage i forskningsprojektet, må ikke forventes større end man kan få gennem hverdagserfaringer, eller rutinemæssige undersøgelser (17, s. 336). Da afdelingen på nuværende tidspunkt benytter, og har godkendt proceduren med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter til andre nuklearmedicinske undersøgelser, vil der ikke forvoldes skade på deltagerne. Da aktiviteten er høj i radiofarmaci, vælges af etiske årsager at målingerne foretages på forskellige bioanalytikere, så det ikke er den samme der modtager en høj stråling i radiofarmacien igennem forsøget. 4. Valg af litteratur I dette afsnit argumenteres for den mest anvendte litteratur. På baggrund af bl.a. forfatterens baggrund og arbejdsområder, vurderes litteraturen valid. Emil Kruuse Kvalitative forskningsmetoder - i psykologi og beslægtede fag og Kvantitative forskningsmetoder - i psykologi og tilgrænsende fag Kruuse er uddannet lærer og cand. psych. og har flere år beskæftiget sig med psykologi, samt udgivet flere videnskabelige artikler og bøger (18). Kvantitative forskningsmetoder anvendes til beskrivelse og forståelse af den positivistiske forskningsmetode. Kvalitative forskningsmetoder af Emil Kruuse, giver en forståelse af de kvalitative forskningsmetoder, herunder observation som benyttes i vores opgave. 16

17 Jerrold T. Bushberg The Essential Physics of Medical Imaging Bushberg har en Ph.d. og er klinisk professor i Radiologi, på Universitetet Davis Sacramento i Californien. Bogen er anvendt til beskrivelse af strålebeskyttelses principper for personalet i Nuklearmedicin (5). Ann Wensel m. fl. Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse - En orientering for tandlægestuderende og personale i tandlægepraksis Wensel er uddannet tandlæge, samt professor. Derudover har Wensel en lic.odent. og en dr. odent. Bogen er anvendt til at definere dosisbegreber (19). Per Hedemann Jensen m. fl. Helsefysik - Radioaktivitet, ioniserende stråling, biologiske virkninger og strålingsbeskyttelse Hedemann arbejder ved Dansk Dekommissionering, hvor han er sektionschef og helsefysiker for Strålings- og Nuklear sikkerhed. Bogen er anvendt til at beskrive røntgenfysik (20). Collin J. Martin m. fl. Practical Radiation Protection - in Healthcare Collin har en Ph.d. i fysik. Han været chef for Health Physics Service i Skotland. På nuværende tidspunkt arbejder han som lektor ved University of Glasgow, UK. Han har udgivet 250 artikler og bøger, hvoraf 120 har peer-review. Bogen er anvendt til at beskrive strålebeskyttelses principper (21). James R. Ballinger m. fl. The Radiopharmacy - A Technologist s Guide Er ledende forsker inden for radiofarmaceutiske lægemidler. Han arbejder ved Guys og St. Thomas 'NHS Foundation Trust London, Storbritannien (6). Bogen er udgivet af EANM, som er en hovedorganisation, der har fremsat nogle europæiske retningslinjer inden for nuklearmedicin (22). Bogen er blevet anvendt til at redegøre for nuklearmedicinske principper. 17

18 5. Teori I dette afsnit redegøres for relevant teori, til besvarelse af forskningsspørgsmål. 5.1 Henfaldsloven Halveringstiden for 99m TC er 6,02 timer (2, s. 363). Henfaldsloven ser på aktiviteten af det radioaktive materiale i forhold til henfald og tid. Dette udtrykkes ved formlen: A = A 0 * e -λt A 0 er startaktiviteten af det radioaktive stof til tiden 0. λ er henfaldskonstanten og er specifikt for ethvert radioaktivt stof og bestemt af stoffets halveringstid (T½). λ = ln2/ T½ λ = Tiden i forhold til hvor meget aktiviteten (A) aftager (23, s. 14). 5.2 Dosisgrænser Dosisgrænserne for ioniserende stråling er givet i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse 823. Denne bekendtgørelse fastsætter den maximale dosis personalet må modtage i sit arbejde med ioniserende stråling. Tabel 1 viser de bestemte dosisgrænser for effektiv og ækvivalent dosis, til arbejdstagere over og under 18 år. Den ækvivalente dosisgrænse til ekstremiteterne må maksimalt være 500 msv pr. år (11). 18

19 Tabel 1 - Fastsatte dosisgrænser 5.2 Stråling der kan opleves ved anvendelse af injektionssprøjtebeskyttere Absorberet dosis Absorption er en proces, hvor hele eller dele af energien fra fotonet overføres til en eller flere elektroner, i form af kinetisk energi. I praksis vil denne absorption ske i ét punkt, da elektroner har en kort rækkevidde i fast stof. Ved fotoelektrisk effekt overføres hele fotonenergien til atomet; der sker en fuldstændig absorption. Fotoelektronen vil blive udsendt fra den skal, hvor bindingsenergien ligger tæt under den energi det indkomne foton har. Der vil være størst sandsynlighed for fotoelektrisk absorption, når fotonenergien stemmer overens med bindingsenergien (24, s ). Den absorberede dosis er den dosis der måles i studiet på TLD tabletterne. 19

20 5.2.2 Direkte stråling Injektionssprøjtebeskytteren anses som en absorber, og når en foton rammer denne, kan den vekselvirke med et atom eller passere igennem uden at opdage, at der var en absorber. Anvendes injektionssprøjtebeskytteren ikke, vil intensiteten af fotonet være højere, end hvis injektionssprøjtebeskytteren benyttes. Uden en absorber registreres den primære strålingsintensitet. Fotonerne fra den primære stråling vil alle nå frem til målet, hvorimod hvis beskytteren anvendes vil nogle af disse vekselvirke i beskytteren, og derfor vil ikke alle fotoner nå målet (24, s ). Der opstår direkte stråling når sprøjten tages ud af cylinderbeskytteren, og ikke længere er beskyttet under håndtering af det radioaktive sporstof. Ved den dedikerede beskytter kan der opstå direkte stråling i spidsen af sprøjten Spredt stråling Spredning er en proces, hvor hele eller dele af energien fra fotonet fortsætter i forskellige retninger, som en eller flere fotoner. Ved compton-effekten sker der både absorption og en spredning af energien. Compton-effekten opstår når en foton rammer en elektron, og fjerner denne fra atomet. En del af fotonenergien overføres til elektronen, mens den resterende energi fortsætter som en ny foton i en anden retning. Der er størst sandsynlighed for compton-effekt, når fotonenergien er langt større end bindingsenergien (24, s ). Den spredte stråling opstår når sprøjterne er beskyttede og interagerer med beskyttelsesmaterialet. 5.3 Ækvivalente doser De ækvivalente doser anvendes til at redegøre for risikoen for stokastiske skader. For at udregne den ækvivalente dosis, må den absorberede dosis modificeres med strålingsvægtsfaktoren for den pågældende strålingstype. Den ækvivalente dosis (H T,R ) defineres som produktet af den gennemsnitlige absorberede dosis (D T,R ) og strålingsvægtfaktoren (W R ), som beregnes med formlen: H T,R = W R * D T,R 20

21 Strålevævsvægtnings faktoren for fotoner er 1 (25, s ). De ækvivalente dosisgrænser til ekstremiteterne for arbejdstagere over 18 år, må ikke overstige 500 msv/år (11). 5.4 Injektionssprøjtebeskyttere og massesvækkelseskoefficient Cylinderbeskytteren har en tykkelse på 3 mm wolfram (26). Den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, Capintec, har en tykkelse på 1,75 mm wolfram. Beskytteren har et smalt design så den er nem at håndtere. Samtidig er den designet så både højreog venstrehåndede kan benytte den (27). Begge beskyttere er af samme materiale, derfor er dæmpningen ens. Cylinderbeskytteren er tykkere end den dedikerede beskytter, og bør derfor reducere en større mængde af strålingen. Til at understøtte dette, er der nedenfor lavet beregninger, der viser svækkelsen af strålingen. Når fotoner passerer gennem en given absorber, sker en svækkelse af fotonerne grundet spredningsog absorptionsprocesserne. Denne dæmpning afhænger blandt andet af absorber tykkelsen, og fotonens energi. Svækkelsen kan beregnes med formlen: I = I 0 * e µx I0 er intensiteten før absorberen, den er altså her 100%. Hvor I er intensiteten efter attenuation. µ er den lineære svækkelse koefficient og er et udtryk for svækkelsen pr. cm i materialet. X er tykkelsen på den valgte absorber (23, s ). Dvs. 0,175 cm for den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, og 0,3 cm for cylinderbeskytteren. Wolfram har en densitet på kg/m3, svarende til 19,3 g/cm3 (28 s. 157). Massesvækkelseskoefficenten for wolfram er 1,89 cm2/g, ved energier på 140 kev (5, s. 947). Massesvækkelseskoefficienten for den dedikerede blybeskytter med wolfram: I = I 0 * e µx I = 100 * e - (19,3 g/cm3*1,89cm2/g) * 0,175 cm I = 0,168 = 99,8 % 21

22 Dette betyder, at den dedikerede blybeskytter teoretisk afskærmer 99,8% af strålingen når sprøjten er beskyttet. Massesvækkelseskoefficienten for cylinderbeskytteren med wolfram: I = I 0 * e µx I = 100 * e - (19,3 g/cm3*1,89cm2/g) * 0,3 cm I = 0,001 = 99,99% Dette betyder at cylinderbeskytteren teoretisk afskærmer 99,99% af strålingen når sprøjten er beskyttet. 5.5 Strålebeskyttelse af personale Begrundelse, Optimering og Begrænsning International Comission for Radiological Protection (ICRP) formulerede i 2007, tre strålebeskyttelses principper til brug i praksis. Principperne omhandler begrundelse, optimering og begrænsning for de enkelte undersøgelser. Der skal til enhver tid foreligge begrundelse for at de enkelte undersøgelser med radioaktivitet bør foretages, og at undersøgelsen gør mere godt end skade på mennesket. Optimering omhandler, at holde dosis så lav som muligt. Dette opnås ved at udnytte begrebet ALARA. Dosis skal begrænses således, at den aldrig overstiger de fastsatte dosisgrænser (5, s. 852) Afstand, tid og afskærmning (ATA) I nuklearmedicin arbejdes der ud fra begrebet ATA princippet for at reducere dosis til personalet Afstand Generelt bør radioaktive kilder, der ikke er afskærmede, ikke håndteres med hænderne, men derimod med redskaber, der kan reducere afstanden til strålekilden. Ved brugen af en tang og andet udstyr, der kan øge afstanden mellem personalet og den radioaktive kilde, reduceres dosis. Dosis reduceres proportionalt med afstanden fra kilden (5, s. 880). National Council on Radiation Protection and Measurements (NCRP) anbefaler, at personalet holder en afstand på minimum 2 22

23 meter til den radioaktive kilde. Afstanden er den primære dosis reducerings teknik i forbindelse med en nuklearmedicinsk undersøgelse, da det er svært at afskærme personalet fra strålekilden. Undersøgelsesrummene skal være designet til, at personalet har mulighed for at holde afstand under billedoptagelsen (5, s. 854) Tid Den dosis der modtages i et eksternt strålefelt, er proportional med opholdstiden. En halvering af opholdstiden, vil halvere den dosis der modtages. Tiden, hvor man opholder sig nær den radioaktive kilde, kan minimeres ved at have en forståelse for den udførte opgave, og have det foreskrevet udstyr klar til at udføre opgaven på forsvarlig vis. Det kan oftest være en fordel at indøve nye procedurer uden brug af radioaktive kilder (5, s. 880) Afskærmning Til afskærmning af radioaktivitet i nuklearmedicin benyttes der bly og wolfram til at dæmpe strålingen. For at reducere dosis til personalet under forberedelse og administration af det radioaktive sporstof, anvendes bly til hætteglas og injektionssprøjter. Injektionssprøjtebeskyttere kan reducere dosis til personalets ekstremiteter fra 99m TC med op til 100 gange. Blyforklæder som anvendes i almindelig radiologi, har ikke samme effekt og effektivitet i nuklearmedicin, da blyet ikke dæmper energien fra de 140 kev fotoner, der udsendes af 99m TC (5, s. 882). Optimal afskærmning kan være hæmmende for proceduren, så den vil tage længere tid at udføre. En let afskærmning kan derimod medvirke til at kontakten mellem kilde og personale kan nedsættes, da håndteringen vil være af kortere varighed. Dette kan medfører en lavere dosis til personalet (2, s. 311). 6. Artikel I følgende afsnit præsenteres valg af artikel. Derudover præsenteres den valgte artikels, metode, resultater og konklusion, som senere vil blive inddraget i opgavens diskussion. 23

24 6.1 Valg af artikel Til at understøtte belysningen af den valgte problemformulering, udvælges artiklen Extremity dosimetry for radiation workers handling unsealed radionuclides in Nuclear Medicine Department in India (29). Den fulde artikel kan ses i bilag 2. Derudover er søgeprocessen og en kritisk analyse af den valgte artikel vedlagt i bilag Præsentation af artikel Extremity dosimetry for radiation workers handling unsealed radionuclides in Nuclear Medicine Department in India. Forfattere: Pankaj Tandon, Meera Venkatesh og B. C. Bhatt Denne artikel er udvalgt, da den bl.a. belyser den dosis personalets ekstremiteter, som de dagligt modtager under håndteringen af 99m TC til nuklearmedicinske undersøgelser. Derudover redegør artiklen for strålebeskyttelses principper, herunder brugen af blybeskyttelse, på en fyldestgørende og brugbar måde Metode Artiklens formål er, at undersøge dosis til personalets ekstremiteter under håndtering af forskellige radioaktive sporstoffer til nuklearmedicinske undersøgelser. I artiklen anvendes plastikfingerringe, indeholdende TLD-dosimetre, som har høj sensitivitet, for at undersøge dosis til ekstremiteterne. Målingerne foretages på 54 deltagende nuklearmedicinske afdelinger. På hver af disse afdelinger, har 3-4 medarbejdere deltaget i forsøget. Personalet håndterer forskellige radioaktive sporstoffer. Disse opdeles i kategorier, hvor bl.a. 99m TC indgår. Målingerne med håndteringen af 99m Tc, opdeles i yderligere 3 kategorier, omhandlende hvor i proceduren sporstoffet håndteres. Kategori a: Eluering og mærkning af sporstoffet i radiofarmacien. Kategori b: Injektion af sporstoffet. Kategori c: Placering og lejring af patienten til scintigrafi undersøgelsen. Personalet udstyres i studiet med 4 finger dosimeter ringe, som placeres på pege,- og ringefingeren, på begge hænder og med TLD-tabletten på palmar siden af hånden. Dosimetrene bæres i en periode 24

25 på 1 måned, hvor procedurerne samtidig overvåges af afdelingens ansvarlige leder inden for strålebeskyttelse. Data omhandlende den håndterede aktivitet, type af sporstof og personalets kvalifikationer blev noteret som en del af målingerne. Til målingerne blev der ikke anvendt injektionssprøjtebeskyttere Resultater Resultaterne viser, at der ved håndteringen af 99m TC, på enkelte afdelinger blev noteret høje doser, selvom der blev håndteret lave mængder radioaktivitet. En tabel viser gennemsnits- og median doser for de tre procedurer, herunder eluering/radiofarmaci, injektion og scintigrafi undersøgelsen, på alle 54 deltagende afdelinger: Den gennemsnitlige dosis under eluering/radiofarmaci er 75,07 msv. Den gennemsnitlige dosis under injektion er 73,97 msv. Den gennemsnitlige dosis under scintigrafi undersøgelsen er 66,53 msv. Tabel 2 viser den maximale dosis modtaget under hver håndterings procedurer, med de forskellige sporstoffer (Se tabel 2, bilag 2). Artiklen opstiller grafiske figurer der illustrerer, at den maximale ækvivalente dosis, som blev modtaget i radiofarmacien var omkring 300 msv, og derfor ikke overstiger dosisgrænsen på 500 msv til ekstremiteterne. Minimum dosis var 7 msv, hvis kun en af medarbejderne eluerer og foretager radiofarmaci arbejde. Den maximale dosis, der blev modtaget under injektion og scintigrafi undersøgelsen var 1 msv/giga Becquerel (GBq) og 0,95 msv/gbq. Brugen af passende strålebeskyttelses udstyr under håndteringen af radioaktiviteten, viste sig at have en effektiv virkning mod høje eksponeringer. En af de vigtigste forholdsregler, er at undgå forsinkelser, mens sprøjten med det radioaktive sporstof håndteres Konklusion Studiet konkluderer, at fingerdosis til personalet på nuklearmedicinske afdelinger, er signifikant i forhold til ringe arbejdsrutiner på afdelingerne. Det anbefales, at personalet gennemgår bedre arbejdspraksis, samt foretager rutinemæssige målinger på ekstremitets 25

26 dosis, ved at benytte finger dosimetre. Ved at foretage rutinemæssige målinger kan arbejdsrutinerne optimeres. Hvis personalet er kvalificeret og har erfaringer med arbejdet med radioaktive isotoper, kan dosis yderligere reduceres. Brugen af injektionssprøjtebeskyttere bør altid anvendes, da disse kan reducere dosis med en stor faktor. Da aktiviteten er lokaliseret i spidsen af sprøjten, er det vigtigt, at holde afstand fra sprøjtespidsen til fingrene, da dette reducerer dosis yderligere. TLD dosimetrene anses som værende et alsidig og validt system at benytte til dosis målinger i kliniske applikationer og ved ioniserende stråling. 7. Forsøg I dette afsnit præsenteres opgavens forsøg, herunder både dataindsamling og fremgangsmåde. Derudover redegøres og begrundes der for statistik og observationer i forbindelse med forsøget. Ud fra forsøget ønskes en sammenligning af dosismålinger mellem den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, og cylinderbeskytteren. 7.1 Pilotforsøg Forud for empiriindsamlingen, foretages et pilotforsøg. Formålet med pilotforsøget er, at undersøge om det er muligt at måle en dosis på TLD-tabletterne når den dedikerede injektionssprøjtebeskytter anvendes, da strålingen bliver reduceret med en stor faktor (6, s. 8). Den målte dosis sammenlignes på to forskellige typer tabletter, hvoraf den ene er mere følsom. I pilotforsøget foretages der i alt 12 målinger, hvoraf 6 målinger er foretaget i radiofarmacien og 6 målinger ved injektion af det radioaktive sporstof. Ud af disse 6 målinger, foretages 3 målinger med følsomme TLD tabletter, og 3 målinger med ekstra følsomme TLD-tabletter. Til alle målinger anvendes TLD-ring dosimetre, hvorpå der tilføjes en følsom og en ekstra Billede 1 - Placering af TLD-tabletter til pilotforsøg 26

27 følsom tablet ovenover hinanden på dextra digitus secundus phalanx medialis. Efterfølgende bliver TLD tabletterne sendt til aflæsning hos vejleder, og de målte doser tilbagesendes i et skema. Da tabletterne er følsomme fratrækkes den målte baggrundsstråling, for at opnå så pålidelige og kontrollerede resultater som muligt. Resultaterne af pilotforsøget kan ses i bilag 4. Ud fra dette forsøg konkluderes det, at det er muligt at måle dosis til personalets ekstremiteter til en knoglescintigrafi med TLD-tabletter, ved brug af en dedikeret injektionssprøjtebeskytter. Da resultaterne er små decimaler, vælger vi at arbejde med de ekstra følsomme TLD-tabletter for at sikre, at der vil være målbare resultater. Derudover erfarer vi, at TLD-ring dosimeter er svære at håndtere, og at det tager tid at skifte tabletterne. På baggrund af dette fravælges brugen af ring dosimeter til det endelige forsøg. Pilotforsøget er ikke repræsentativt da det indebærer 12 målinger, men kan i forhold til det endelige forsøg, mindske bias, da vi på forhånd får erfaring i forhold til eventuelle faldgrupper i forsøget. 7.2 Dataindsamling Dataindsamlingen finder sted på Nuklearmedicinsk afdeling X. Til forsøget ønskes der foretaget minimum 40 målinger med en dedikeret injektionssprøjtebeskytter og 40 målinger med cylinderbeskytteren. Heraf skal 20 målinger foretages i radiofarmacien, og 20 målinger ved injektionen af det radioaktive sporstof til patienten. Der udføres ca. 11 knoglescintigrafier om ugen. Dette medfører en dataindsamlingstid på ca. 4 uger, hvis ingen patienter udebliver fra undersøgelsen. I dataindsamlingsperioden lægger vi beslag på ressourcer på afdelingen, og indsamlingsperioden vil derfor forløbe over 4 uger for ikke at sænke produktionen på afdelingen yderligere. En tidsplan over dataindsamlingen kan ses i bilag 5. Forud for empiriindsamlingen er der udarbejdet en empiri ansøgning til afdelingen, som forinden forsøgets start er godkendt af vejleder, klinisk vejleder, samt ledende bioanalytiker. Empiriansøgningen kan ses i bilag 6. 27

28 Personalet modtager en skrivelse, som indeholder en udarbejdet projektbeskrivelse til afdelingen, hvor formål, udførsel, placering af TLD-tabletter, dokumentation, samt deres og forskerens opgaver i forbindelse med indsamlingen af data står beskrevet. Derudover informeres personalet om deres rettigheder i studiet, herunder at de til enhver tid kan trække sig fra forsøget (bilag 7). Denne projektbeskrivelse er placeret i afdelingens personalerum, hvor den er frit tilgængelig for alle medarbejdere. Inden personalet deltager i projektet, konfronteres de med projektets formål, for at sikre at de er indforstået med forsøget, og dermed acceptere deltagelsen. Ligeledes er der udarbejdet en simpel projektvejledning til forskerne, for at mindske fejl (bilag 8). 7.3 Variable Variable kan antages som forskellige kvantitative og kvalitative værdier. De uafhængige variable anses at have betydning for forskningsopgaven, hvor de afhængige variable ikke har betydning for det man teoretisk vil undersøge. De uafhængige variable har forsøgslederen kontrol over gennem manipulation. Afhængige variable formodes at have indflydelse på de uafhængige variable og er derfor reaktionerne (16, s ). Dosis er i forsøget en afhængig variable, da det ikke er muligt at have kontrol over denne. Forsøgslederen kan ikke kontrollere hvordan dosisudfaldet ender. De uafhængige variable er de to beskyttere der sammenlignes i forsøget, da det kan kontrolleres, hvilken injektionssprøjtebeskytter der skal benyttes. Derudover er tiden en uafhængig variable, som afhænger af bioanalytikerens håndtering af det radioaktive sporstof. Dosis er afhængig af tiden, og dermed vil dosismålingerne være afhængige af den tid bioanalytikerne håndtere injektionssprøjten. 7.4 Målemetoder Deltagere Deltagerne i forsøget består af 15 bioanalytikere, som til daglig arbejder på afdeling X. Deltagerne er valgt ud fra, hvem der på de enkelte dage har fået tildelt arbejdsopgaverne i radiofarmacien og ved injektionen, i den periode hvor dataindsamlingen finder sted. Da perioden for dataindsamling er lang, er det af etiske årsager ikke hensigtsmæssigt at få én bioanalytiker til at foretage alle målinger, da personalet kan modtage en høj dosis, hvis den samme person udfører procedurerne i radiofarmacien hver dag (17, s. 336). 28