Beskrivelse af Den Korte Snor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af Den Korte Snor"

Transkript

1 1 Beskrivelse af Den Korte Snor 2

2 Beskrivelse af Den Korte Snor November 2008 Denne beskrivelse er udarbejdet i forbindelse med omorganisering og udvidelse af projekt Den Korte Snor. I forlængelse af budgetaftalen for 2009 skabes en ny ramme omkring projektet, som betyder at: Projektet gøres til en selvstændig og permanent institution fra d. 1. januar 2009 Projektet udvides, så Den Korte Snor har plads til 50 børn og unge Der tilføres yderligere ressourcer til projektet Målgruppen udvides og bestemmes fremover som børn og unge mellem år Den ny ramme betyder, at der skabes nye udviklingsmuligheder for Den Korte Snor. Der skal arbejdes med: At udvikle projektet til en permanent institution At udvikle allerede eksisterende samt nye metoder for arbejdet med målgruppen At udvikle disse metoder i tæt samarbejde med socialcentrene og brugere At udvikle generel viden om projektets målgruppe og arbejdet med den Med budgetaftalen åbnes der således mulighed for at udvide og udvikle både eksisterende og nye tiltag i projektet. I det følgende beskrives det hvordan den ny institution vil trække på de positive erfaringer, projektet har gjort, og samtidig udvide med idéer der er opstået heraf. Baggrund Den Korte Snor etableres i august 2006 som et forsøgsprojekt under Københavns Kommune. Baggrunden var en stigende opmærksomhed på børn og unge med truende og kriminel adfærd. Projektet forankres på socialcentrene Nørrebro, Amager, Valby og Brønshøj/Husum. Projektet var og er et led i en større indsats der involverer skolerne, SSP og socialforvaltningen, som skal styrke og kvalificere indsatsen overfor unge under den kriminelle lavalder, som udviser voldelig eller uroskabende adfærd i lokalområderne (jf. SUD 247/2006). Formål Den Korte Snor har som overordnet formål at være med til at sænke ungdomskriminaliteten i Københavns Kommune. Sigtet er at reducere antallet af unge i målgruppen; dvs. unge der er involveret i truende og uroskabende adfærdsformer og/eller kriminelle aktiviteter. Den Korte Snor arbejder forebyggende og indgår i Københavns Kommunes vifte af forebyggende aktiviteter med et særligt tilbud om en hurtig og målrettet indsats for socialt udsatte unge og deres familier. I Den Korte Snor udvikles indsatsen i samarbejde med sagsansvarlige og kontaktpersoner fra socialcentrene, som er tilknyttet familien. Den Korte Snor er en intensiv familierådgiver- og kontaktpersonindsats, der skal sikre en hurtig opfølgning på unges uroskabende og truende adfærd eller begyndende relateret kriminalitet, bl.a. gennem familiesamtaler og relationsarbejde med den unge. Det er centralt i Den 3

3 Korte Snor, at der er afsat midler til tid og tempo, således at familierådgiveren, som også fungerer som sagsansvarlig, har ressourcer til at være opsøgende i forhold til familierne og gennemføre intensive familiesamtaleforløb med den unge og familien. Ligeledes er det afgørende, at kontaktpersonen har ressourcer til tæt opfølgning i arbejdet med den unge. Familierådgiveren skal således maksimalt være tilknyttet 6 familier ad gangen, og kontaktpersonen skal kunne være tilknyttet den unge i 15 timer om ugen. Det er erfaringerne fra projektperioden, at netop disse betingelser har spillet en væsentlig rolle i de positive forandringer, der er set i langt de fleste familier, der har været indskrevet i projektet. Familierådgiveren har det samlede koordinerede ansvar for udformning og justering af handleplan og øvrige aftaler med den enkelte unge og familien. Familierådgiveren er i den forbindelse ansvarlig for, at kontaktpersonens arbejde holder fokus på løsning af de aftalte opgaver og justering af aftalerne herom. Familierådgiveren står i hyppig direkte kontakt med familien og udvikler gennem brug af en række præcise målrettede værktøjer familiens evne til selv at styre den unges hverdag. Familierådgiveren deltager i nøje planlagte kursusforløb til udvikling af de nævnte værktøjer, eksempelvis netværksmøder, Signs af Safety og den løsningsfokuserede samtale. Kontaktpersonens primære opgave er at skabe en meningsfuld hverdag sammen med den unge. Der skal være styr på skolesituationen, fritidsliv, forholdet til kammeraterne og forholdet til familien. Problematikker, som stiller sig hindrende i vejen, fx stofmisbrug, skoleskulk, sove om dagen etc., adresseres. Der laves konkrete aftaler med den unge helt ned på dag-til-dag basis. Hvis det er nødvendigt, optræder kontaktpersonen som morgenvækker, følgesvend, bølgebryder etc., indtil sikre rutiner er indarbejdet for den unge. Kontaktpersonen kan kontaktes, når som helst når der opstår kriser. Den Korte Snor har endelig til formål at udvikle metoder og kvalificere den sociale indsats i forhold til målgruppen: socialt udsatte og kriminalitetstruede unge. Der arbejdes med at udvikle metoder for familiearbejde, samt metoder for arbejdet med unges sociale integration. Metodeudvikling foregår løbende; uddannelse, mesterlæring og afprøvning af forskellige indsatsformer er centralt i den forbindelse. Målgruppe Målgruppen er kriminalitetstruede børn og unge mellem 10 til 17 år. Overordnet set er målgruppen karakteriseret ved, at de unge udviser truende eller uroskabende adfærd. Der er dog store forskelle i arbejdet med gruppen fra 10 til 15 år og gruppen fra 15 til 17 år. Hvor der for den 15-årige kan være tale om konkrete trusler eller overfald, kan der for de yngste i målgruppen være mere præventive overvejelser til grund for visitation til Den Korte Snor. Måske har de helt unge ikke været til afhøring hos politiet, men har vakt bekymring i skolerne, ungdomsklubberne eller hos SSP gennem deres adfærd og relationer. 4

4 For disse unge gælder det, at deres baggrund (eksempelvis i forhold til kriminelle ældre søskende) inddrages i visitationsovervejelserne. Unge over 15 år formodes at være kendt i systemerne og har måske allerede har været straffede eller befinder sig i et eksisterende socialpædagogisk tilbud. Tilgang til projektets problemfelt 1 I Den Korte Snor arbejdes der ud fra ideen om, at mennesket er intentionelt og søger at realisere ønsker og visioner for dets liv. For at kunne gøre dette som ansvarlige samfundsborgere, har vi brug for anerkendelse. Anerkendelse, eller mangel på samme, kommer til udtryk i de relationelle og sociale sammenhænge vi indgår i. Menneskets anerkendelsesbehov udspiller sig i tre anerkendelsesformer; de nære følelsesmæssige relationer (eksempelvis den omsorg og kærlighed der er mellem børn og forældre eller i nære venskaber); i forhold til oplevelsen af at besidde de generelle rettigheder alle borgere i samfundet har (eksempelvis lighed for loven, ret til skolegang og uddannelse) og ikke mindst i forhold til oplevelsen af, at vi som individer kan bidrage med noget unikt og kvalitativt der betragtes som værdifuldt og brugbart i de forskellige sociale fællesskaber vi indgår i. Gennem anerkendelse og selvrealisering i disse forskellige sfærer etableres grundlæggende tillid til egne evner og værd i normalsamfundets forskellige sammenhænge, hvilket gør det muligt for os at leve et godt liv i social ansvarlighed. 2 Omvendt betyder dette at oplevelser af manglende anerkendelse, nederlag eller egentlige krænkelser i disse sammenhænge har en tilsvarende negativ effekt på individet og dets oplevelse af egne muligheder og handlekraft. De tre anerkendelsesformer er gensidigt interagerende; anerkendelse og værdsættelse i en sfære får betydning for individets evne til at indgå i de øvrige sfærer. For projektets målgruppe er det ofte tilfældet, at de har oplevelser af manglende anerkendelse i flere eller alle sfærer. Har man at gøre med unge, der eksempelvis fratages muligheden for at deltage i almindelig undervisning pga. uroskabende adfærd eller andet, betyder det, at den pågældende også fratages muligheden for den anerkendelse, der ligger i at deltage i et af ungdomslivets stærkeste normative fællesskaber. Har den unge tilstrækkelig mange af den type oplevelser i forhold til det normale ungdomslivs forskellige arenaer, vil det for mange af disse unge være nærliggende at opsøge de sammenhænge, hvor de oplever at bliver anerkendt som nogen, der kan bidrage med noget værdifuldt til fællesskabet og for en del kan dette være centreret omkring gadelivet, kriminalitet eller misbrug. I Den Korte Snor bliver dels familien og dels de forskellige ungdomsarenaer, som skole, sports- og ungdomsklubber derfor vigtige indsatsområder. 1 I det følgende beskrives Den Korte Snors almene problemteori i det videre arbejde udvikles og beskrives Den Korte Snors specifikke problemteori. 2 Inspireret af Axel Honneth (2005) 5

5 Målsætninger 3 Den Korte Snor retter sig mod to indsatsområder; familieliv og ungeliv. Med ungeliv forstås både den unges deltagelse i skole, uddannelsesinstitutioner og fritidsaktiviteter samt den unges venskabs- eller fællesskabsrelationer. Ved at rette indsatser mod disse to centrale og overordnede områder i et samtidigt forløb, kan der opstå gennemgribende forandringer i den unges liv. For begge områder er der formuleret mål og delmål: Familieliv: Det er Den Korte Snors ambition, at den unge og familien genopdager ressourcer og handlekompetencer til at være en familie, der støtter hinanden og løser konflikter, særligt med den unges behov for udviklingsstøtte for øje. Forældrene skal genoptage deres forældreansvar og støttes i at finde kompetencer hertil, mens den unge skal genopdage at familien kan bruges til noget og søge støtte her, frem for på gaden i familiesurrogater som fx bander eller andre grupperinger, der har et negativt omdrejningspunkt for samvær. Delmål: At styrke samarbejdet mellem familien og forvaltningen i form af etablering af gensidig forståelse mellem parterne om hvilke problemer den unge og familien har og derved klarhed om hvordan parterne kan arbejde sammen om at nå, fælles formulerede mål. At familien i fællesskab formulerer forståelser af deres problematik, samt idéer til hvordan problemerne kan løses. At familierne deltager i aktiviteter og fremadrettede handlinger, der er rettet mod at løse problemerne, som de har formuleret dem i fællesskab. At familierne har formuleret deres værdier og ønsker for fremtiden samt undersøger og afprøver egne ressourcer for i højere grad at leve i overensstemmelse med disse. At familien støttes i at udvikle og forbedre deres interne samspil og kommunikation Ungeliv: Det er Den Korte Snors ambition at udvide den unges adgang til uddannelse, job og fritidsaktiviteter. Den unge integreres eller re-integreres i skole/uddannelse og støttes i at etablere socialt accepterede fritidsinteresser. Den unges støttes i at udvikle samværsformer med kammerater, som minimerer risikoen for kriminalitet og truende adfærd og styrker den unges sociale integration i det almindelige samfund. Delmål: At den unge og familien opnår en højere grad af afklaring omkring behov og ønsker i forhold til den unges fremtidige uddannelse og fritidsliv. At den unge og familien formulerer en kortsigtet og en langsigtet plan for den unges fremtidige uddannelse, job og fritidsliv. At den unge deltager i aktiviteter der kan klargøre ham eller hende til at tage hul på denne plan. 3 Den Korte Snors målsætninger ligger dels i forlængelse af den formulerede almene problemteori (og den specifikke problemteori der er under udarbejdelse) og dels i forlængelse af de konkrete og succesfulde erfaringer der er gjort i fx Familien i Centrum. Se Tove Sørensen, Familien i Centrum - Årsrapport

6 At den unge ved forløbets afslutning er aktiv i skole eller arbejdstilbud. At den unge ved forløbets afslutning er aktiv i et fritidstilbud. At den unge reflekterer over egne venskabelige relationer og disses indflydelse på den unges handlinger. At den unge bliver i stand til at træffe valg om venskaber der er i overensstemmelse med den unges planer og ønsker for eget liv. Som beskrevet kan Den Korte Snors målgruppe opdeles i to aldersgrupper der kan have meget forskellige behov; en gruppe fra 10 til 15 år og en fra 15 til 17 år. Ligesom visitationen for de forskellige grupper kan variere, således kan også de indsatser der iværksættes. For unge over 15 år vil et udvidet samarbejdet med øvrige instanser der er involveret i den unges liv, være hensigtsmæssigt. Et tæt samarbejde med fx Spydspidsen, U-turn, Pigegruppen, Tjek-punkt eller andre relevante tilbud for unge vil være nødvendigt at udvikle. På den anden side kan det forventes at der i arbejdet med unge under 15 år vægtes et udvidet forældrearbejde. Der er dog ingen automatik i denne vægtning. I det enkelte tilfælde vil det vurderes hvilke indsatser, der vil være relevante for den unge, og i alle tilfælde vil der i stort omfang arbejdes på begge områder. Indsatser I forbindelse med den forestående omorganisering og udvidelse er der formuleret en vifte af forskellige indsatser som kan udvikles, alle rettet mod indsatsområderne familieliv og ungeliv. Af disse kan særligt nævnes; udvikling af arbejdet med grupper, både ungegrupper og forældregrupper samt udvikling af metoder for familiearbejde; særligt metoder for arbejdet med familiers fortællinger. Endelig suppleres den nuværende indsats med tilbud om at komme i Skolelære et tilbud som rummer terapeutisk tilgang i arbejdet med unges negative skoleerfaringer. Et idékatalog om indsatser i Den Korte Snor færdiggøres ultimo Alle indsatser tilrettelægges i tæt samarbejde med den enkelte familie og varieres efter den unges og familiens behov. Således tilbydes ikke alle familier samme indsats. Dog er det en forudsætning for at deltage i projektet, at familien indgår i regelmæssige familiesamtaler med den sagsansvarlige og at den unge indgår i kontaktpersonsforløb. Indsatserne i forhold til familien tager fortsat primært udgangspunkt i familiesamtaler. Disse kan være afklarende og udredende i forhold til familiens aktuelle situation, herunder aftaler omkring hvordan der skal sættes ind i forhold til de målsætninger, som familien har formuleret i fællesskab. Indsatsen omkring familien udvides imidlertid, så familiesamtaler også kan have mere terapeutisk karakter, ligesom der udvikles tilbud om deltagelse i forældregrupper og fortællingsværksteder. Indsatserne i forhold til ungeliv tager ligeledes fortsat udgangspunkt i kontaktpersonfunktioner. Kontaktpersonen har et centralt ansvar for opfølgning af aftaler indgået i familiesamtalerne, bl.a. støtte til at den unge kommer i skole og i fritidsaktivitet. Endelig er kontaktpersonfunktionen et tilbud til den unge om fortrolighed og støtte til at gennemføre de aftaler 7

7 der er indgået. Også her udvides med tilbud af mere terapeutisk karakter, sådan at nogle unge vil tilbydes terapeutiske forløb, gruppeforløb, fortælleværksted m.m.. Alle indsatserne tager primært udgangspunkt i systemiske, narrative og løsningsfokuserede metoder. Herudover trækkes der på kognitive tilgange, særligt psykoeducative metoder. Disse teorier forstår at mennesker udvikler sig gennem anerkendende samspil og ressourcefyldte fortællinger, og at kommunikation i den forbindelse er helt central. Metodeudvikling Udvikling og kvalificering af de professionelles indsats er et centralt formål i Den Korte Snor. Metodeudviklingen sikres gennem: Intern uddannelse i det ressourceinddragende paradigmes metodiske tilgang. Der tages udgangspunkt i systemiske, narrative og løsningsfokuserede metoder. Supervision og tilførsel af viden til de professionelle i forhold til deres sager, såvel kontinuerligt som ved akutte sager, med henblik af kvalitetsudvikling og monitorering af sagsforløb Tilbud om fora for kollegial erfaringsudveksling og inspiration Tids- og sagsfordeling der muliggør hurtig indsats og fordybelse Evaluering og monitorering af effekter Der udarbejdes et samlet evaluerings- og effektmålingsdesign for Den Korte Snor primo Herunder udarbejdes en forandringsteori for indsatsen i Den Korte Snor, som viser antagelser om sammenhængen mellem de tilførte ressourcer, indsatser, aktiviteter og metoder samt resultater og effekter. Samtidig udvikles et redskab til løbende monitorering af, i hvilken grad de ønskede effekter nås. Samtidig udarbejdes et design for løbende procesevalueringer med henblik på monitorering af den fortløbende metodeudvikling i projektet. Endelig udarbejdes en sammenfattende evaluering som færdiggøres

8 2 Indsatskatalog 9

9 Indsatskatalog December 2008 Dette katalog er en beskrivelse af de indsatser og aktiviteter der arbejdes med i Den Korte Snor. Der er medtaget indsatser og aktiviteter der allerede er godt afprøvet i Den Korte Snor, samt nye tiltag som skal udvikles i forbindelse med udvidelse og omstrukturering af projektet. Alle indsatser tager udgangspunkt i Den Korte Snors overordnede målformuleringer og problemforståelse; indsatsforslagene lægger sig i forlængelse heraf 1. Alle indsatser vil blive afprøvet i metoder for forandrings-teorier 2. Kataloget skal læses som idéer til indsatser der skal forsøges udviklet i år Den Korte Snor gøres til permanent institution per 1. januar 2009, men udviklingen af indsatser skal fortsat betragtes som led i et projektarbejde. Med andre ord; Den Korte Snors grundydelser er permanente og bygger på erfaringer gjort i projektperioden, mens der fortsat arbejdes på at udvikle eksisterende og nye tiltag og dette udviklingsarbejde udføres som projektarbejde 3. Således er det ikke sikkert at alle indsatser udvikles, derimod er det helt sikkert at ikke alle indsatser udvikles samtidig. Udviklingen af indsatser foregår i et tæt samarbejde med de medarbejdere der er involveret i Den Korte Snor; sagsansvarlige og kontaktpersoner, og i tæt sammenhæng med de behov og fordringer vi møder undervejs i arbejdet. Ud fra aktionslæringsprincipper og mesterlæringsmetoder udvikles indsatserne fortløbende i kontinuerlige koblinger mellem teori og praksis. Overordnet om indsatserne Den Korte Snor har gode erfaringer fra projektperioden Af disse erfaringer vægtes det særligt at arbejde med hurtig udredning af den unges og familiens aktuelle situation, tæt opfølgning af aftaler indgået med unge og deres familier og tæt kontakt med familien generelt. Herudover arbejdes der med at integrere den unge i skole, fritidstilbud eller fritidsjob og endelig vægtes det at familierne oplever let tilgængelighed til sagsansvarlig og kontaktperson. Der er således investeret i tid og tempo; både sagsansvarlige og kontaktpersoner har flere ressourcer til at varetage arbejde med den unge og familien. Disse erfaringer skal fastholdes og betragtes som en forudsætning for indsatsen, også når projektet gøres til permanent institution! Udviklingen af nye og supplerende indsatser er funderet i projektets hidtil anvendte teoretiske udgangspunkter narrative og løsningsfokuserede teorier. Narrative og løsningsfokuserede teorier betragter at mennesker udvikler sig gennem narrative former, anerkendende samspil og kommunikation, som nu får bærende betydning for vores handlinger. Indsatser rettet mod fortællinger, samspil og kommunikation bliver derfor helt centrale. 1 Se Beskrivelse af Den Korte Snor, papir fra november Se Beskrivelse af Forandringsteorier i Den Korte Snor (under udarbejdelse) 3 Projektarbejde defineres ved at være afprøvning og udvikling af nye metoder der ikke ved udviklingsarbejdets start er en del af den eksisterende praksis. Se evt. grafisk fremstilling af SKAL & KAN opgaver. 10

10 I en udvidelse og omstrukturering af Den Korte Snor er det ambitionen at udvikle metoder for familiesamtaler der rummer terapeutiske elementer. Dette med henblik på at skærpe den unges og familiens mulighed for udvikling. De unge og familier som Den Korte Snor henvender sig til, er ofte konfronteret med så komplekse problemstillinger, at udvidet mulighed for refleksion samt massiv støtte til udvikling af handlekompetencer, er helt nødvendig. Imidlertid er det erfaringen, at samme unge og familier, netop ikke har fundet det meningsfuldt, eller ikke er blevet inviteret ind i, eksisterende og traditionelle tilbud om terapeutisk behandling. Derfor ønsker vi udvikle metoder for terapeutiske familiesamtaler og ungesamtaler der sprænger rammerne for almindelig terapi. Dette gør vi ved at arbejde med narrative og løsningsfokuserede samtaler som udgangspunkt men ud fra to metodiske platforme som vi kalder: Dokumentation og Mobilitet. Dokumentation Narrative og løsningsfokuserede samtaler tager traditionelt udgangspunkt i sproglige udtryk. Dette giver nogle vanskeligheder i arbejdet med familier og/eller unge der netop oplever problemer ved kommunikation og samtale, herunder vanskeligheder med at omsætte refleksion til konkret handling. Arbejdet med dokumentation af fortællinger i familiesamtaler og ungesamtaler har en række fordele, hvoraf få skal listes her: Dokumentation støtter fortællerens mulighed for at udtrykke sig, herunder hjælper til at formidle og skabe forståelse for den enkeltes fortælling Udarbejdelse af dokumentation i familiesamtaler fordrer at familien konkret foretager sig noget sammen, udvikler noget sammen og får nye erfaringer med at handle sammen Dokumentation skærper muligheden for refleksion idet der skabes et fælles tredje som familien nu sammen kan kigge hen på Arbejdet med dokumenter som fælles tredje i familiesamtalen og/eller ungesamtalen opfordrer til fælles ansvar og samarbejde om de temaer der fortælles om Dokumentation rummer den særlige dobbelthed at den på en gang peger ud mod lytteren og ind mod fortælleren, hvilket styrker muligheden for fælles refleksion i familien Arbejdet med dokumentation sikrer at børn og unges perspektiv fastholdes i familiesamtaler og hindrer således at de voksne taler hen over hovedet på den unge I Den Korte Snor arbejder vi med brug af forskellige former for dokumentation som familien og de unge kan udtrykke deres fortællinger igennem, fx fotos, video, familieportrætter, familiebøger, erindringsture, livshistoriebøger, livslinier og andre kreative udtryksformer. Mobilitet Mobilitet er en anden central platform vi arbejde med i udviklingen af metoder for familiesamtaler og ungesamtaler. I centrum er arbejdet med familiens og den unges fortællinger gennem dokumenterede former men dette arbejde skal kunne foregå i forskellige kontekster. 11

11 Familiesamtalerne skal komme til familien og foregå der hvor familien er. Mobilitet i det terapeutiske arbejde er et forsøg på at udvikle en indsats der appellerer og er meningsfuld for Den Korte Snors målgruppe. I Den Korte Snor arbejdes der med at skabe mobile fortælleværksteder, forstået sådan at familien og den unge, tilbydes at arbejde med fortællinger på tværs af traditionelle terapeutiske kontekster. Fortælleværksteder kan godt både foregå i Den Korte Snors centrale lokaler, men også i familiens hjem, på gaden, i indkøbscenteret, på lokalcenteret, i skolen eller i helt andre kontekster. Metoder for arbejdet med dokumentation udvikles på måder som tager hensyn til at det skal kunne lade sig gøre at dokumentere hvor som helst og når som helst. Mobilitet i det terapeutiske arbejde er helt centralt i Den Korte Snor. Traditionelle terapier foregår i afgrænsede terapeutiske kontekster, som Den Korte Snors målgruppe erfaringsmæssigt har haft vanskeligt ved at gøre brug af. Det er vores ambition at udvikle metoder for familiesamtaler og ungesamtaler som rækker ud over traditionelle kontekster og møder familien, der hvor familien er. Narrativitet Dokumentation Mobilitet som de røde tråd i indsatserne Gennem uddannelse af medarbejderne i narrativ og løsningsfokuseret teori koblet med metoder for dokumentation og mobilitet, sikres det at alle indsatser, hvad enten det er familiesamtaler eller unge-gruppe-møder eller ungesamtaler, funderes i samme teoretiske og metodiske ophav. Samtidig sikres det, at indsatserne opleves meningsfulde og brugbare, både for Den Korte Snors målgruppe og for de socialfaglige/socialpædagogiske medarbejder der arbejder i Den Korte Snor. Ved at udfolde narrative og løsningsfokuserede teorier i metoder for dokumentation og mobilitet bliver indsatserne, trods det at de har et terapeutisk sigte, udformet som socialpædagogiske metoder. Der er ikke tale om at udvikle en fag-ren terapi, ej heller en fag-ren socialpædagogik/socialfaglig indsats. Snarere er det ambitionen at udvikle metoder der lægger sig mellem det rene terapeutiske felt og det rene socialpædagogiske/socialfaglige felt. Ved at trække på medarbejdernes socialfaglige kompetencer og koble disse til narrativ teori og terapi, bliver det muligt at udvikle helt nye former for socialterapeutiske indsatser! Udviklingen af indsatser i Den Korte Snor rækker således langt ud over traditionelle terapeutiske samtaletraditioner og inddrager andre udtryks og samværsformer end dem vi kender fra traditionelle terapier. Og de foregår i kontekster der er meningsfulde for familierne og de unge. Nedenfor skal det uddybes hvordan der arbejdes med dokumentation og mobilitet i forskellige indsatser. 12

12 To centrale indsatsområder; familieliv & ungeliv Den Korte Snors indsatser retter sig mod to centrale og fundamentale indsatsområder; familieliv og ungeliv! 4 Der arbejdes med begge områder samtidig, om end med forskellige virkemidler. De overordnede målsætninger for indsatsområderne skal kort ridses op: Familien; det er Den Korte Snors ambition at den unge og familien (gen)opdager ressourcer og handlekompetencer til at være en familie der støtter hinanden og løser konflikter, særligt med den unges behov for udviklingsstøtte for øje. Forældrene skal skærpe sit forældreansvar og støttes i at finde kompetencer hertil, mens den unge skal opdage at familien kan bruges til noget og søge støtte her, frem for på gaden i familiesurrogater som fx bander eller andre grupperinger der har et negativt omdrejningspunkt for samvær. Ungeliv skole, fritid, kammerater, identitet; det er Den Korte Snors ambition at de unge får genetableret en positiv forbindelse til skole/uddannelse hvis denne er brudt eller problematisk eller at den unge påbegynder et uddannelsestilbud. Det er helt centralt at den unge indgår i en meningsfuld beskæftigelse. Den unge skal støttes til at etablerer socialt accepterede fritidsinteresser, herunder støttes i at udvikle samværsformer med kammeraterne som minimerer risikoen for kriminalitet og styrker den unges sociale integration i det almindelige samfund. Familieliv På nuværende tidspunkt består familiearbejdet i familiesamtaler som varetages af sagsansvarlige og kontaktpersoner, med en vægtning af den løsningsfokuserede tilgang. Der arbejdes med Signs of Safety, netværksmøder m.m.. I familiesamtaler er man optaget af to samtidige niveauer Udredning af familiens aktuelle situation Udvikling af familiens aktuelle situation I en omorganisering af projektet fastholdes dette som basisindsats for alle familierne. Udredende familiesamtaler er SKAL opgaver ; de er fundamentet for Den Korte Snors øvrige indsatser. Som beskrevet ovenfor, vil Den Korte Snor herudover udvikle tilbud om familiesamtaler med mere terapeutiske elementer, som den enkelte familie kan tilbydes, efter et konkret skøn. Nedenfor skal udviklingen af nye tilbud til familierne beskrives: 4 Se Beskrivelse af Den Korte Snor, papir fra november

13 Mobile fortælleværksteder for familier Fortælleværksteder for familier kan foregå i Den Korte Snors centrale lokaler, hvor materialer er tilgængelige og hvor der kan skabes rum for ritualiserede familiesamtaler. Men fortælleværksteder kan også arbejde mobilt; de kan rykkes ud i familiernes hjem, i den unges skole, i indkøbscenteret el.lign. Det centrale er, at der arbejdes i narrative former, hvor fortællinger skabes, mættes og fortykkes og at fortællingerne udvikles i dokumenterede former, som understøtter udviklingen af forandringspotentielle fortællinger. I et fortælleværksted arbejdes der med film, foto, familiebøger, maleri, livslinier, stamtræer, venskabsgeneogrammer etc.. I et fortælleværksted kan en familie udvikle fortællinger, herunder arbejde med at forandre de dominerende fortællinger som har negativ indflydelse på familiens og den unges liv og mætte de fortrukne fortællinger som omvendt har positiv indflydelse. I det narrative perspektiv vægtlægges forbindelser mellem fortællinger og handling og idéen er, at ved at udvikle familiens fælles fortællinger med fokus på ressourcer, skabes nye handlemuligheder. I fortælleværkstedet får familien mulighed for at lytte til hinandens intentioner, meninger og betydninger og dermed mulighed for at støtte hinanden i at handle hensigtsmæssigt i forhold til disse. Familien mødes i fortælleværksteder med en psykolog og en sagsansvarlig/ kontaktperson eller en socialpædagogisk medarbejder. Familien får mulighed for at udvikle fælles fortællinger, særligt med fokus på hvilke styrker og ressourcer der eksisterer i familien. Ved at sætte lys på disse fortællinger, hjælpes familien til igen at være sammen om at løse de problemer som de har. I det følgende skal det illustreres hvordan fortælleværksted i en familiesamtale kan beskrives i en model for forandringsteori 5 : 5 Vi har valgt at vise eksempler på mulige forandringsteorier for to indsatser, nemlig Fortælleværksteder og Forældregrupper. De øvrige indsatser vil ligeledes afprøves i modeller for forandringsteorier. Forandringsteorierne knytter sig tæt til Den Korte Snors målbeskrivelser. I det følgende er modellerne indsats som appetitvækkende inspiration. Beskrivelse af forandringsteori for samtlige indsatser er under udarbejdelse. 14

14 Fortælleværksted Fortællinger om succeser med samspil Fortællinger om drømme og håb for familielivet Opdagelse af Hensigtsmæssige handlestrategier Genoptagelse af forældreansvar Fokus på ressourcer Øje på hinandens intentioner Fælles retning i livet Styrket familiesamarbejde Øget evne til konfliktløsning Den unge oplever det meningsfuldt at bruge sin familie som støtte Øget evne til at møde den unges behov for udviklingsstøtte Inspireret af Weiss (1998) model over Theory of programme. Forældregrupper Forældre inviteres til kortere oplæg og fælles dialoger om centrale og almene problemstillinger der er gældende for de unge som deltager i Den Korte Snor. Forældre kan i disse grupper, dele erfaringer og lytte til andres. I grupperne tages temaer op som; kommunikation med teenagere, udviklingspsykologi, skam og skyld, forældredrømme og visioner. Uanset temaet er formålet med forældregrupperne, at forældrene (gen)opdager og styrker deres forældrekompetencer og derigennem støttes til at tage skærpet ansvar for deres børn. I grupperne arbejdes der således særligt med positive erfaringer / fortællinger om at løse problematiske situationer og med afdækning af forældrenes ønsker og visioner for gode forældre. Dette med henblik på at støtte forældrene i at udvikle deres forældreskab. Forældregrupperne varetages af en psykolog og en sagsansvarlig / kontaktperson. Forandringsteorien bag indsatsen kan beskrives i følgende model: 15

Indledning...1. Rekonstruktion af projektet for evaluering... 1

Indledning...1. Rekonstruktion af projektet for evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Rekonstruktion af projektet for evaluering... 1 Beskrivelse og analyse af projektets problemforståelse og sammenhæng til målformulering...1 Kontekstteori...1 Problemforståelse...2

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Resumé af hovedkonklusioner Sammenfatning af målgruppeanalyse og effektmåling Målgruppe Kriminalitet Skole Familie.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Resumé af hovedkonklusioner Sammenfatning af målgruppeanalyse og effektmåling Målgruppe Kriminalitet Skole Familie. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé af hovedkonklusioner Sammenfatning af målgruppeanalyse og effektmåling Målgruppe Kriminalitet Skole Familie Vurdering af effekterne Indledning Rammer for indsatsen Forandringsteori

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde

Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde Kultur og Idræt Roskilde Kommune Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde Hjemmeside: likemylife.dk Mail: likemylife@roskilde.dk Facebookside: facebook.com/likemylife.roskilde Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like

Læs mere

Sådan arbejder vi med udfordringerne

Sådan arbejder vi med udfordringerne Sådan arbejder vi med udfordringerne - om U-turns tilgang til arbejdet med unge og rusmidler oplæg ved gåhjemmøde - SFI Kunne livet være Det handler om at føle sig velkommen At skabe en rar ånd og en god

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Dato: 26-11-2007 Sagsnr.: 2007-40002 Dok.nr.: 2007-441804 Bilag 1 Rammer for ressourcecenter på ydre Nørrebro Borgerrepræsentationen

Læs mere

Ydelseskatalog. CSU Egedammens Fritidsordning. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. CSU Egedammens Fritidsordning. Center for Specialundervisning Center for Specialundervisning Skovledet 14, 3400 Hillerød Lov om Social Service 36 og 104 Indhold Indledning... 1... 2 Formål... 2 Målgruppe... 2 Takster... 2 Visitering... 3 Fritidsordningens rammer...

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE Godkendt af D...2015 Kvalitetsstandard for behandling af unge under 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3

Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Center for Børn og Unge Ungenetværket Næstved Kommune Farimagsvej 65 4700 Næstved Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Konsulentbistand efter 11.3 kan tilbydes i de tilfælde, hvor det må antages, at

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet

GLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet GLOSTRUP KOMMUNE SSP Skole Socialforvaltning - Politi Indsatsen mod ungdomskriminalitet et tillæg til Børnepolitikken herunder den sammenhængende børnepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 12. september

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

Koncept for væresteder for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem år i København

Koncept for væresteder for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem år i København Koncept for væresteder for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem 18-25 år i København Formålet med et fælles koncept for 18+ væresteder i København er at give de eksisterende og kommende væresteder

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Kvalitetsstandard. Støttekontakttilbud til unge

Kvalitetsstandard. Støttekontakttilbud til unge Kvalitetsstandard Støttekontakttilbud til unge Kvalitetsstandard for støttekontakttilbud til unge Vision Visionen på det sociale område er at skabe og videreudvikle et fleksibelt og dynamisk tilbud for

Læs mere

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314 Socialforvaltningen NOTAT Til KL Beskrivelse af Forandringskompasset I Københavns Kommunes Socialforvaltning hjælper vi udsatte borgere, og vi har en stærk tro på at det vi gør, det virker. Men på det

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Velkomstbrev. Kære studerende

Velkomstbrev. Kære studerende Velkomstbrev Kære studerende Rigtig hjertelig velkommen som studerende i idrætsdus sen ved Vester Hassing Skole. Vi glæder os altid til at byde studerende velkommen i vores hus og derved få mulighed for

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere