Beskrivelse af Den Korte Snor

Transkript

1 1 Beskrivelse af Den Korte Snor 2

2 Beskrivelse af Den Korte Snor November 2008 Denne beskrivelse er udarbejdet i forbindelse med omorganisering og udvidelse af projekt Den Korte Snor. I forlængelse af budgetaftalen for 2009 skabes en ny ramme omkring projektet, som betyder at: Projektet gøres til en selvstændig og permanent institution fra d. 1. januar 2009 Projektet udvides, så Den Korte Snor har plads til 50 børn og unge Der tilføres yderligere ressourcer til projektet Målgruppen udvides og bestemmes fremover som børn og unge mellem år Den ny ramme betyder, at der skabes nye udviklingsmuligheder for Den Korte Snor. Der skal arbejdes med: At udvikle projektet til en permanent institution At udvikle allerede eksisterende samt nye metoder for arbejdet med målgruppen At udvikle disse metoder i tæt samarbejde med socialcentrene og brugere At udvikle generel viden om projektets målgruppe og arbejdet med den Med budgetaftalen åbnes der således mulighed for at udvide og udvikle både eksisterende og nye tiltag i projektet. I det følgende beskrives det hvordan den ny institution vil trække på de positive erfaringer, projektet har gjort, og samtidig udvide med idéer der er opstået heraf. Baggrund Den Korte Snor etableres i august 2006 som et forsøgsprojekt under Københavns Kommune. Baggrunden var en stigende opmærksomhed på børn og unge med truende og kriminel adfærd. Projektet forankres på socialcentrene Nørrebro, Amager, Valby og Brønshøj/Husum. Projektet var og er et led i en større indsats der involverer skolerne, SSP og socialforvaltningen, som skal styrke og kvalificere indsatsen overfor unge under den kriminelle lavalder, som udviser voldelig eller uroskabende adfærd i lokalområderne (jf. SUD 247/2006). Formål Den Korte Snor har som overordnet formål at være med til at sænke ungdomskriminaliteten i Københavns Kommune. Sigtet er at reducere antallet af unge i målgruppen; dvs. unge der er involveret i truende og uroskabende adfærdsformer og/eller kriminelle aktiviteter. Den Korte Snor arbejder forebyggende og indgår i Københavns Kommunes vifte af forebyggende aktiviteter med et særligt tilbud om en hurtig og målrettet indsats for socialt udsatte unge og deres familier. I Den Korte Snor udvikles indsatsen i samarbejde med sagsansvarlige og kontaktpersoner fra socialcentrene, som er tilknyttet familien. Den Korte Snor er en intensiv familierådgiver- og kontaktpersonindsats, der skal sikre en hurtig opfølgning på unges uroskabende og truende adfærd eller begyndende relateret kriminalitet, bl.a. gennem familiesamtaler og relationsarbejde med den unge. Det er centralt i Den 3

3 Korte Snor, at der er afsat midler til tid og tempo, således at familierådgiveren, som også fungerer som sagsansvarlig, har ressourcer til at være opsøgende i forhold til familierne og gennemføre intensive familiesamtaleforløb med den unge og familien. Ligeledes er det afgørende, at kontaktpersonen har ressourcer til tæt opfølgning i arbejdet med den unge. Familierådgiveren skal således maksimalt være tilknyttet 6 familier ad gangen, og kontaktpersonen skal kunne være tilknyttet den unge i 15 timer om ugen. Det er erfaringerne fra projektperioden, at netop disse betingelser har spillet en væsentlig rolle i de positive forandringer, der er set i langt de fleste familier, der har været indskrevet i projektet. Familierådgiveren har det samlede koordinerede ansvar for udformning og justering af handleplan og øvrige aftaler med den enkelte unge og familien. Familierådgiveren er i den forbindelse ansvarlig for, at kontaktpersonens arbejde holder fokus på løsning af de aftalte opgaver og justering af aftalerne herom. Familierådgiveren står i hyppig direkte kontakt med familien og udvikler gennem brug af en række præcise målrettede værktøjer familiens evne til selv at styre den unges hverdag. Familierådgiveren deltager i nøje planlagte kursusforløb til udvikling af de nævnte værktøjer, eksempelvis netværksmøder, Signs af Safety og den løsningsfokuserede samtale. Kontaktpersonens primære opgave er at skabe en meningsfuld hverdag sammen med den unge. Der skal være styr på skolesituationen, fritidsliv, forholdet til kammeraterne og forholdet til familien. Problematikker, som stiller sig hindrende i vejen, fx stofmisbrug, skoleskulk, sove om dagen etc., adresseres. Der laves konkrete aftaler med den unge helt ned på dag-til-dag basis. Hvis det er nødvendigt, optræder kontaktpersonen som morgenvækker, følgesvend, bølgebryder etc., indtil sikre rutiner er indarbejdet for den unge. Kontaktpersonen kan kontaktes, når som helst når der opstår kriser. Den Korte Snor har endelig til formål at udvikle metoder og kvalificere den sociale indsats i forhold til målgruppen: socialt udsatte og kriminalitetstruede unge. Der arbejdes med at udvikle metoder for familiearbejde, samt metoder for arbejdet med unges sociale integration. Metodeudvikling foregår løbende; uddannelse, mesterlæring og afprøvning af forskellige indsatsformer er centralt i den forbindelse. Målgruppe Målgruppen er kriminalitetstruede børn og unge mellem 10 til 17 år. Overordnet set er målgruppen karakteriseret ved, at de unge udviser truende eller uroskabende adfærd. Der er dog store forskelle i arbejdet med gruppen fra 10 til 15 år og gruppen fra 15 til 17 år. Hvor der for den 15-årige kan være tale om konkrete trusler eller overfald, kan der for de yngste i målgruppen være mere præventive overvejelser til grund for visitation til Den Korte Snor. Måske har de helt unge ikke været til afhøring hos politiet, men har vakt bekymring i skolerne, ungdomsklubberne eller hos SSP gennem deres adfærd og relationer. 4

4 For disse unge gælder det, at deres baggrund (eksempelvis i forhold til kriminelle ældre søskende) inddrages i visitationsovervejelserne. Unge over 15 år formodes at være kendt i systemerne og har måske allerede har været straffede eller befinder sig i et eksisterende socialpædagogisk tilbud. Tilgang til projektets problemfelt 1 I Den Korte Snor arbejdes der ud fra ideen om, at mennesket er intentionelt og søger at realisere ønsker og visioner for dets liv. For at kunne gøre dette som ansvarlige samfundsborgere, har vi brug for anerkendelse. Anerkendelse, eller mangel på samme, kommer til udtryk i de relationelle og sociale sammenhænge vi indgår i. Menneskets anerkendelsesbehov udspiller sig i tre anerkendelsesformer; de nære følelsesmæssige relationer (eksempelvis den omsorg og kærlighed der er mellem børn og forældre eller i nære venskaber); i forhold til oplevelsen af at besidde de generelle rettigheder alle borgere i samfundet har (eksempelvis lighed for loven, ret til skolegang og uddannelse) og ikke mindst i forhold til oplevelsen af, at vi som individer kan bidrage med noget unikt og kvalitativt der betragtes som værdifuldt og brugbart i de forskellige sociale fællesskaber vi indgår i. Gennem anerkendelse og selvrealisering i disse forskellige sfærer etableres grundlæggende tillid til egne evner og værd i normalsamfundets forskellige sammenhænge, hvilket gør det muligt for os at leve et godt liv i social ansvarlighed. 2 Omvendt betyder dette at oplevelser af manglende anerkendelse, nederlag eller egentlige krænkelser i disse sammenhænge har en tilsvarende negativ effekt på individet og dets oplevelse af egne muligheder og handlekraft. De tre anerkendelsesformer er gensidigt interagerende; anerkendelse og værdsættelse i en sfære får betydning for individets evne til at indgå i de øvrige sfærer. For projektets målgruppe er det ofte tilfældet, at de har oplevelser af manglende anerkendelse i flere eller alle sfærer. Har man at gøre med unge, der eksempelvis fratages muligheden for at deltage i almindelig undervisning pga. uroskabende adfærd eller andet, betyder det, at den pågældende også fratages muligheden for den anerkendelse, der ligger i at deltage i et af ungdomslivets stærkeste normative fællesskaber. Har den unge tilstrækkelig mange af den type oplevelser i forhold til det normale ungdomslivs forskellige arenaer, vil det for mange af disse unge være nærliggende at opsøge de sammenhænge, hvor de oplever at bliver anerkendt som nogen, der kan bidrage med noget værdifuldt til fællesskabet og for en del kan dette være centreret omkring gadelivet, kriminalitet eller misbrug. I Den Korte Snor bliver dels familien og dels de forskellige ungdomsarenaer, som skole, sports- og ungdomsklubber derfor vigtige indsatsområder. 1 I det følgende beskrives Den Korte Snors almene problemteori i det videre arbejde udvikles og beskrives Den Korte Snors specifikke problemteori. 2 Inspireret af Axel Honneth (2005) 5

5 Målsætninger 3 Den Korte Snor retter sig mod to indsatsområder; familieliv og ungeliv. Med ungeliv forstås både den unges deltagelse i skole, uddannelsesinstitutioner og fritidsaktiviteter samt den unges venskabs- eller fællesskabsrelationer. Ved at rette indsatser mod disse to centrale og overordnede områder i et samtidigt forløb, kan der opstå gennemgribende forandringer i den unges liv. For begge områder er der formuleret mål og delmål: Familieliv: Det er Den Korte Snors ambition, at den unge og familien genopdager ressourcer og handlekompetencer til at være en familie, der støtter hinanden og løser konflikter, særligt med den unges behov for udviklingsstøtte for øje. Forældrene skal genoptage deres forældreansvar og støttes i at finde kompetencer hertil, mens den unge skal genopdage at familien kan bruges til noget og søge støtte her, frem for på gaden i familiesurrogater som fx bander eller andre grupperinger, der har et negativt omdrejningspunkt for samvær. Delmål: At styrke samarbejdet mellem familien og forvaltningen i form af etablering af gensidig forståelse mellem parterne om hvilke problemer den unge og familien har og derved klarhed om hvordan parterne kan arbejde sammen om at nå, fælles formulerede mål. At familien i fællesskab formulerer forståelser af deres problematik, samt idéer til hvordan problemerne kan løses. At familierne deltager i aktiviteter og fremadrettede handlinger, der er rettet mod at løse problemerne, som de har formuleret dem i fællesskab. At familierne har formuleret deres værdier og ønsker for fremtiden samt undersøger og afprøver egne ressourcer for i højere grad at leve i overensstemmelse med disse. At familien støttes i at udvikle og forbedre deres interne samspil og kommunikation Ungeliv: Det er Den Korte Snors ambition at udvide den unges adgang til uddannelse, job og fritidsaktiviteter. Den unge integreres eller re-integreres i skole/uddannelse og støttes i at etablere socialt accepterede fritidsinteresser. Den unges støttes i at udvikle samværsformer med kammerater, som minimerer risikoen for kriminalitet og truende adfærd og styrker den unges sociale integration i det almindelige samfund. Delmål: At den unge og familien opnår en højere grad af afklaring omkring behov og ønsker i forhold til den unges fremtidige uddannelse og fritidsliv. At den unge og familien formulerer en kortsigtet og en langsigtet plan for den unges fremtidige uddannelse, job og fritidsliv. At den unge deltager i aktiviteter der kan klargøre ham eller hende til at tage hul på denne plan. 3 Den Korte Snors målsætninger ligger dels i forlængelse af den formulerede almene problemteori (og den specifikke problemteori der er under udarbejdelse) og dels i forlængelse af de konkrete og succesfulde erfaringer der er gjort i fx Familien i Centrum. Se Tove Sørensen, Familien i Centrum - Årsrapport

6 At den unge ved forløbets afslutning er aktiv i skole eller arbejdstilbud. At den unge ved forløbets afslutning er aktiv i et fritidstilbud. At den unge reflekterer over egne venskabelige relationer og disses indflydelse på den unges handlinger. At den unge bliver i stand til at træffe valg om venskaber der er i overensstemmelse med den unges planer og ønsker for eget liv. Som beskrevet kan Den Korte Snors målgruppe opdeles i to aldersgrupper der kan have meget forskellige behov; en gruppe fra 10 til 15 år og en fra 15 til 17 år. Ligesom visitationen for de forskellige grupper kan variere, således kan også de indsatser der iværksættes. For unge over 15 år vil et udvidet samarbejdet med øvrige instanser der er involveret i den unges liv, være hensigtsmæssigt. Et tæt samarbejde med fx Spydspidsen, U-turn, Pigegruppen, Tjek-punkt eller andre relevante tilbud for unge vil være nødvendigt at udvikle. På den anden side kan det forventes at der i arbejdet med unge under 15 år vægtes et udvidet forældrearbejde. Der er dog ingen automatik i denne vægtning. I det enkelte tilfælde vil det vurderes hvilke indsatser, der vil være relevante for den unge, og i alle tilfælde vil der i stort omfang arbejdes på begge områder. Indsatser I forbindelse med den forestående omorganisering og udvidelse er der formuleret en vifte af forskellige indsatser som kan udvikles, alle rettet mod indsatsområderne familieliv og ungeliv. Af disse kan særligt nævnes; udvikling af arbejdet med grupper, både ungegrupper og forældregrupper samt udvikling af metoder for familiearbejde; særligt metoder for arbejdet med familiers fortællinger. Endelig suppleres den nuværende indsats med tilbud om at komme i Skolelære et tilbud som rummer terapeutisk tilgang i arbejdet med unges negative skoleerfaringer. Et idékatalog om indsatser i Den Korte Snor færdiggøres ultimo Alle indsatser tilrettelægges i tæt samarbejde med den enkelte familie og varieres efter den unges og familiens behov. Således tilbydes ikke alle familier samme indsats. Dog er det en forudsætning for at deltage i projektet, at familien indgår i regelmæssige familiesamtaler med den sagsansvarlige og at den unge indgår i kontaktpersonsforløb. Indsatserne i forhold til familien tager fortsat primært udgangspunkt i familiesamtaler. Disse kan være afklarende og udredende i forhold til familiens aktuelle situation, herunder aftaler omkring hvordan der skal sættes ind i forhold til de målsætninger, som familien har formuleret i fællesskab. Indsatsen omkring familien udvides imidlertid, så familiesamtaler også kan have mere terapeutisk karakter, ligesom der udvikles tilbud om deltagelse i forældregrupper og fortællingsværksteder. Indsatserne i forhold til ungeliv tager ligeledes fortsat udgangspunkt i kontaktpersonfunktioner. Kontaktpersonen har et centralt ansvar for opfølgning af aftaler indgået i familiesamtalerne, bl.a. støtte til at den unge kommer i skole og i fritidsaktivitet. Endelig er kontaktpersonfunktionen et tilbud til den unge om fortrolighed og støtte til at gennemføre de aftaler 7

7 der er indgået. Også her udvides med tilbud af mere terapeutisk karakter, sådan at nogle unge vil tilbydes terapeutiske forløb, gruppeforløb, fortælleværksted m.m.. Alle indsatserne tager primært udgangspunkt i systemiske, narrative og løsningsfokuserede metoder. Herudover trækkes der på kognitive tilgange, særligt psykoeducative metoder. Disse teorier forstår at mennesker udvikler sig gennem anerkendende samspil og ressourcefyldte fortællinger, og at kommunikation i den forbindelse er helt central. Metodeudvikling Udvikling og kvalificering af de professionelles indsats er et centralt formål i Den Korte Snor. Metodeudviklingen sikres gennem: Intern uddannelse i det ressourceinddragende paradigmes metodiske tilgang. Der tages udgangspunkt i systemiske, narrative og løsningsfokuserede metoder. Supervision og tilførsel af viden til de professionelle i forhold til deres sager, såvel kontinuerligt som ved akutte sager, med henblik af kvalitetsudvikling og monitorering af sagsforløb Tilbud om fora for kollegial erfaringsudveksling og inspiration Tids- og sagsfordeling der muliggør hurtig indsats og fordybelse Evaluering og monitorering af effekter Der udarbejdes et samlet evaluerings- og effektmålingsdesign for Den Korte Snor primo Herunder udarbejdes en forandringsteori for indsatsen i Den Korte Snor, som viser antagelser om sammenhængen mellem de tilførte ressourcer, indsatser, aktiviteter og metoder samt resultater og effekter. Samtidig udvikles et redskab til løbende monitorering af, i hvilken grad de ønskede effekter nås. Samtidig udarbejdes et design for løbende procesevalueringer med henblik på monitorering af den fortløbende metodeudvikling i projektet. Endelig udarbejdes en sammenfattende evaluering som færdiggøres

8 2 Indsatskatalog 9

9 Indsatskatalog December 2008 Dette katalog er en beskrivelse af de indsatser og aktiviteter der arbejdes med i Den Korte Snor. Der er medtaget indsatser og aktiviteter der allerede er godt afprøvet i Den Korte Snor, samt nye tiltag som skal udvikles i forbindelse med udvidelse og omstrukturering af projektet. Alle indsatser tager udgangspunkt i Den Korte Snors overordnede målformuleringer og problemforståelse; indsatsforslagene lægger sig i forlængelse heraf 1. Alle indsatser vil blive afprøvet i metoder for forandrings-teorier 2. Kataloget skal læses som idéer til indsatser der skal forsøges udviklet i år Den Korte Snor gøres til permanent institution per 1. januar 2009, men udviklingen af indsatser skal fortsat betragtes som led i et projektarbejde. Med andre ord; Den Korte Snors grundydelser er permanente og bygger på erfaringer gjort i projektperioden, mens der fortsat arbejdes på at udvikle eksisterende og nye tiltag og dette udviklingsarbejde udføres som projektarbejde 3. Således er det ikke sikkert at alle indsatser udvikles, derimod er det helt sikkert at ikke alle indsatser udvikles samtidig. Udviklingen af indsatser foregår i et tæt samarbejde med de medarbejdere der er involveret i Den Korte Snor; sagsansvarlige og kontaktpersoner, og i tæt sammenhæng med de behov og fordringer vi møder undervejs i arbejdet. Ud fra aktionslæringsprincipper og mesterlæringsmetoder udvikles indsatserne fortløbende i kontinuerlige koblinger mellem teori og praksis. Overordnet om indsatserne Den Korte Snor har gode erfaringer fra projektperioden Af disse erfaringer vægtes det særligt at arbejde med hurtig udredning af den unges og familiens aktuelle situation, tæt opfølgning af aftaler indgået med unge og deres familier og tæt kontakt med familien generelt. Herudover arbejdes der med at integrere den unge i skole, fritidstilbud eller fritidsjob og endelig vægtes det at familierne oplever let tilgængelighed til sagsansvarlig og kontaktperson. Der er således investeret i tid og tempo; både sagsansvarlige og kontaktpersoner har flere ressourcer til at varetage arbejde med den unge og familien. Disse erfaringer skal fastholdes og betragtes som en forudsætning for indsatsen, også når projektet gøres til permanent institution! Udviklingen af nye og supplerende indsatser er funderet i projektets hidtil anvendte teoretiske udgangspunkter narrative og løsningsfokuserede teorier. Narrative og løsningsfokuserede teorier betragter at mennesker udvikler sig gennem narrative former, anerkendende samspil og kommunikation, som nu får bærende betydning for vores handlinger. Indsatser rettet mod fortællinger, samspil og kommunikation bliver derfor helt centrale. 1 Se Beskrivelse af Den Korte Snor, papir fra november Se Beskrivelse af Forandringsteorier i Den Korte Snor (under udarbejdelse) 3 Projektarbejde defineres ved at være afprøvning og udvikling af nye metoder der ikke ved udviklingsarbejdets start er en del af den eksisterende praksis. Se evt. grafisk fremstilling af SKAL & KAN opgaver. 10

10 I en udvidelse og omstrukturering af Den Korte Snor er det ambitionen at udvikle metoder for familiesamtaler der rummer terapeutiske elementer. Dette med henblik på at skærpe den unges og familiens mulighed for udvikling. De unge og familier som Den Korte Snor henvender sig til, er ofte konfronteret med så komplekse problemstillinger, at udvidet mulighed for refleksion samt massiv støtte til udvikling af handlekompetencer, er helt nødvendig. Imidlertid er det erfaringen, at samme unge og familier, netop ikke har fundet det meningsfuldt, eller ikke er blevet inviteret ind i, eksisterende og traditionelle tilbud om terapeutisk behandling. Derfor ønsker vi udvikle metoder for terapeutiske familiesamtaler og ungesamtaler der sprænger rammerne for almindelig terapi. Dette gør vi ved at arbejde med narrative og løsningsfokuserede samtaler som udgangspunkt men ud fra to metodiske platforme som vi kalder: Dokumentation og Mobilitet. Dokumentation Narrative og løsningsfokuserede samtaler tager traditionelt udgangspunkt i sproglige udtryk. Dette giver nogle vanskeligheder i arbejdet med familier og/eller unge der netop oplever problemer ved kommunikation og samtale, herunder vanskeligheder med at omsætte refleksion til konkret handling. Arbejdet med dokumentation af fortællinger i familiesamtaler og ungesamtaler har en række fordele, hvoraf få skal listes her: Dokumentation støtter fortællerens mulighed for at udtrykke sig, herunder hjælper til at formidle og skabe forståelse for den enkeltes fortælling Udarbejdelse af dokumentation i familiesamtaler fordrer at familien konkret foretager sig noget sammen, udvikler noget sammen og får nye erfaringer med at handle sammen Dokumentation skærper muligheden for refleksion idet der skabes et fælles tredje som familien nu sammen kan kigge hen på Arbejdet med dokumenter som fælles tredje i familiesamtalen og/eller ungesamtalen opfordrer til fælles ansvar og samarbejde om de temaer der fortælles om Dokumentation rummer den særlige dobbelthed at den på en gang peger ud mod lytteren og ind mod fortælleren, hvilket styrker muligheden for fælles refleksion i familien Arbejdet med dokumentation sikrer at børn og unges perspektiv fastholdes i familiesamtaler og hindrer således at de voksne taler hen over hovedet på den unge I Den Korte Snor arbejder vi med brug af forskellige former for dokumentation som familien og de unge kan udtrykke deres fortællinger igennem, fx fotos, video, familieportrætter, familiebøger, erindringsture, livshistoriebøger, livslinier og andre kreative udtryksformer. Mobilitet Mobilitet er en anden central platform vi arbejde med i udviklingen af metoder for familiesamtaler og ungesamtaler. I centrum er arbejdet med familiens og den unges fortællinger gennem dokumenterede former men dette arbejde skal kunne foregå i forskellige kontekster. 11

11 Familiesamtalerne skal komme til familien og foregå der hvor familien er. Mobilitet i det terapeutiske arbejde er et forsøg på at udvikle en indsats der appellerer og er meningsfuld for Den Korte Snors målgruppe. I Den Korte Snor arbejdes der med at skabe mobile fortælleværksteder, forstået sådan at familien og den unge, tilbydes at arbejde med fortællinger på tværs af traditionelle terapeutiske kontekster. Fortælleværksteder kan godt både foregå i Den Korte Snors centrale lokaler, men også i familiens hjem, på gaden, i indkøbscenteret, på lokalcenteret, i skolen eller i helt andre kontekster. Metoder for arbejdet med dokumentation udvikles på måder som tager hensyn til at det skal kunne lade sig gøre at dokumentere hvor som helst og når som helst. Mobilitet i det terapeutiske arbejde er helt centralt i Den Korte Snor. Traditionelle terapier foregår i afgrænsede terapeutiske kontekster, som Den Korte Snors målgruppe erfaringsmæssigt har haft vanskeligt ved at gøre brug af. Det er vores ambition at udvikle metoder for familiesamtaler og ungesamtaler som rækker ud over traditionelle kontekster og møder familien, der hvor familien er. Narrativitet Dokumentation Mobilitet som de røde tråd i indsatserne Gennem uddannelse af medarbejderne i narrativ og løsningsfokuseret teori koblet med metoder for dokumentation og mobilitet, sikres det at alle indsatser, hvad enten det er familiesamtaler eller unge-gruppe-møder eller ungesamtaler, funderes i samme teoretiske og metodiske ophav. Samtidig sikres det, at indsatserne opleves meningsfulde og brugbare, både for Den Korte Snors målgruppe og for de socialfaglige/socialpædagogiske medarbejder der arbejder i Den Korte Snor. Ved at udfolde narrative og løsningsfokuserede teorier i metoder for dokumentation og mobilitet bliver indsatserne, trods det at de har et terapeutisk sigte, udformet som socialpædagogiske metoder. Der er ikke tale om at udvikle en fag-ren terapi, ej heller en fag-ren socialpædagogik/socialfaglig indsats. Snarere er det ambitionen at udvikle metoder der lægger sig mellem det rene terapeutiske felt og det rene socialpædagogiske/socialfaglige felt. Ved at trække på medarbejdernes socialfaglige kompetencer og koble disse til narrativ teori og terapi, bliver det muligt at udvikle helt nye former for socialterapeutiske indsatser! Udviklingen af indsatser i Den Korte Snor rækker således langt ud over traditionelle terapeutiske samtaletraditioner og inddrager andre udtryks og samværsformer end dem vi kender fra traditionelle terapier. Og de foregår i kontekster der er meningsfulde for familierne og de unge. Nedenfor skal det uddybes hvordan der arbejdes med dokumentation og mobilitet i forskellige indsatser. 12

12 To centrale indsatsområder; familieliv & ungeliv Den Korte Snors indsatser retter sig mod to centrale og fundamentale indsatsområder; familieliv og ungeliv! 4 Der arbejdes med begge områder samtidig, om end med forskellige virkemidler. De overordnede målsætninger for indsatsområderne skal kort ridses op: Familien; det er Den Korte Snors ambition at den unge og familien (gen)opdager ressourcer og handlekompetencer til at være en familie der støtter hinanden og løser konflikter, særligt med den unges behov for udviklingsstøtte for øje. Forældrene skal skærpe sit forældreansvar og støttes i at finde kompetencer hertil, mens den unge skal opdage at familien kan bruges til noget og søge støtte her, frem for på gaden i familiesurrogater som fx bander eller andre grupperinger der har et negativt omdrejningspunkt for samvær. Ungeliv skole, fritid, kammerater, identitet; det er Den Korte Snors ambition at de unge får genetableret en positiv forbindelse til skole/uddannelse hvis denne er brudt eller problematisk eller at den unge påbegynder et uddannelsestilbud. Det er helt centralt at den unge indgår i en meningsfuld beskæftigelse. Den unge skal støttes til at etablerer socialt accepterede fritidsinteresser, herunder støttes i at udvikle samværsformer med kammeraterne som minimerer risikoen for kriminalitet og styrker den unges sociale integration i det almindelige samfund. Familieliv På nuværende tidspunkt består familiearbejdet i familiesamtaler som varetages af sagsansvarlige og kontaktpersoner, med en vægtning af den løsningsfokuserede tilgang. Der arbejdes med Signs of Safety, netværksmøder m.m.. I familiesamtaler er man optaget af to samtidige niveauer Udredning af familiens aktuelle situation Udvikling af familiens aktuelle situation I en omorganisering af projektet fastholdes dette som basisindsats for alle familierne. Udredende familiesamtaler er SKAL opgaver ; de er fundamentet for Den Korte Snors øvrige indsatser. Som beskrevet ovenfor, vil Den Korte Snor herudover udvikle tilbud om familiesamtaler med mere terapeutiske elementer, som den enkelte familie kan tilbydes, efter et konkret skøn. Nedenfor skal udviklingen af nye tilbud til familierne beskrives: 4 Se Beskrivelse af Den Korte Snor, papir fra november

13 Mobile fortælleværksteder for familier Fortælleværksteder for familier kan foregå i Den Korte Snors centrale lokaler, hvor materialer er tilgængelige og hvor der kan skabes rum for ritualiserede familiesamtaler. Men fortælleværksteder kan også arbejde mobilt; de kan rykkes ud i familiernes hjem, i den unges skole, i indkøbscenteret el.lign. Det centrale er, at der arbejdes i narrative former, hvor fortællinger skabes, mættes og fortykkes og at fortællingerne udvikles i dokumenterede former, som understøtter udviklingen af forandringspotentielle fortællinger. I et fortælleværksted arbejdes der med film, foto, familiebøger, maleri, livslinier, stamtræer, venskabsgeneogrammer etc.. I et fortælleværksted kan en familie udvikle fortællinger, herunder arbejde med at forandre de dominerende fortællinger som har negativ indflydelse på familiens og den unges liv og mætte de fortrukne fortællinger som omvendt har positiv indflydelse. I det narrative perspektiv vægtlægges forbindelser mellem fortællinger og handling og idéen er, at ved at udvikle familiens fælles fortællinger med fokus på ressourcer, skabes nye handlemuligheder. I fortælleværkstedet får familien mulighed for at lytte til hinandens intentioner, meninger og betydninger og dermed mulighed for at støtte hinanden i at handle hensigtsmæssigt i forhold til disse. Familien mødes i fortælleværksteder med en psykolog og en sagsansvarlig/ kontaktperson eller en socialpædagogisk medarbejder. Familien får mulighed for at udvikle fælles fortællinger, særligt med fokus på hvilke styrker og ressourcer der eksisterer i familien. Ved at sætte lys på disse fortællinger, hjælpes familien til igen at være sammen om at løse de problemer som de har. I det følgende skal det illustreres hvordan fortælleværksted i en familiesamtale kan beskrives i en model for forandringsteori 5 : 5 Vi har valgt at vise eksempler på mulige forandringsteorier for to indsatser, nemlig Fortælleværksteder og Forældregrupper. De øvrige indsatser vil ligeledes afprøves i modeller for forandringsteorier. Forandringsteorierne knytter sig tæt til Den Korte Snors målbeskrivelser. I det følgende er modellerne indsats som appetitvækkende inspiration. Beskrivelse af forandringsteori for samtlige indsatser er under udarbejdelse. 14

14 Fortælleværksted Fortællinger om succeser med samspil Fortællinger om drømme og håb for familielivet Opdagelse af Hensigtsmæssige handlestrategier Genoptagelse af forældreansvar Fokus på ressourcer Øje på hinandens intentioner Fælles retning i livet Styrket familiesamarbejde Øget evne til konfliktløsning Den unge oplever det meningsfuldt at bruge sin familie som støtte Øget evne til at møde den unges behov for udviklingsstøtte Inspireret af Weiss (1998) model over Theory of programme. Forældregrupper Forældre inviteres til kortere oplæg og fælles dialoger om centrale og almene problemstillinger der er gældende for de unge som deltager i Den Korte Snor. Forældre kan i disse grupper, dele erfaringer og lytte til andres. I grupperne tages temaer op som; kommunikation med teenagere, udviklingspsykologi, skam og skyld, forældredrømme og visioner. Uanset temaet er formålet med forældregrupperne, at forældrene (gen)opdager og styrker deres forældrekompetencer og derigennem støttes til at tage skærpet ansvar for deres børn. I grupperne arbejdes der således særligt med positive erfaringer / fortællinger om at løse problematiske situationer og med afdækning af forældrenes ønsker og visioner for gode forældre. Dette med henblik på at støtte forældrene i at udvikle deres forældreskab. Forældregrupperne varetages af en psykolog og en sagsansvarlig / kontaktperson. Forandringsteorien bag indsatsen kan beskrives i følgende model: 15