Beskrivelse af Den Korte Snor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af Den Korte Snor"

Transkript

1 1 Beskrivelse af Den Korte Snor 2

2 Beskrivelse af Den Korte Snor November 2008 Denne beskrivelse er udarbejdet i forbindelse med omorganisering og udvidelse af projekt Den Korte Snor. I forlængelse af budgetaftalen for 2009 skabes en ny ramme omkring projektet, som betyder at: Projektet gøres til en selvstændig og permanent institution fra d. 1. januar 2009 Projektet udvides, så Den Korte Snor har plads til 50 børn og unge Der tilføres yderligere ressourcer til projektet Målgruppen udvides og bestemmes fremover som børn og unge mellem år Den ny ramme betyder, at der skabes nye udviklingsmuligheder for Den Korte Snor. Der skal arbejdes med: At udvikle projektet til en permanent institution At udvikle allerede eksisterende samt nye metoder for arbejdet med målgruppen At udvikle disse metoder i tæt samarbejde med socialcentrene og brugere At udvikle generel viden om projektets målgruppe og arbejdet med den Med budgetaftalen åbnes der således mulighed for at udvide og udvikle både eksisterende og nye tiltag i projektet. I det følgende beskrives det hvordan den ny institution vil trække på de positive erfaringer, projektet har gjort, og samtidig udvide med idéer der er opstået heraf. Baggrund Den Korte Snor etableres i august 2006 som et forsøgsprojekt under Københavns Kommune. Baggrunden var en stigende opmærksomhed på børn og unge med truende og kriminel adfærd. Projektet forankres på socialcentrene Nørrebro, Amager, Valby og Brønshøj/Husum. Projektet var og er et led i en større indsats der involverer skolerne, SSP og socialforvaltningen, som skal styrke og kvalificere indsatsen overfor unge under den kriminelle lavalder, som udviser voldelig eller uroskabende adfærd i lokalområderne (jf. SUD 247/2006). Formål Den Korte Snor har som overordnet formål at være med til at sænke ungdomskriminaliteten i Københavns Kommune. Sigtet er at reducere antallet af unge i målgruppen; dvs. unge der er involveret i truende og uroskabende adfærdsformer og/eller kriminelle aktiviteter. Den Korte Snor arbejder forebyggende og indgår i Københavns Kommunes vifte af forebyggende aktiviteter med et særligt tilbud om en hurtig og målrettet indsats for socialt udsatte unge og deres familier. I Den Korte Snor udvikles indsatsen i samarbejde med sagsansvarlige og kontaktpersoner fra socialcentrene, som er tilknyttet familien. Den Korte Snor er en intensiv familierådgiver- og kontaktpersonindsats, der skal sikre en hurtig opfølgning på unges uroskabende og truende adfærd eller begyndende relateret kriminalitet, bl.a. gennem familiesamtaler og relationsarbejde med den unge. Det er centralt i Den 3

3 Korte Snor, at der er afsat midler til tid og tempo, således at familierådgiveren, som også fungerer som sagsansvarlig, har ressourcer til at være opsøgende i forhold til familierne og gennemføre intensive familiesamtaleforløb med den unge og familien. Ligeledes er det afgørende, at kontaktpersonen har ressourcer til tæt opfølgning i arbejdet med den unge. Familierådgiveren skal således maksimalt være tilknyttet 6 familier ad gangen, og kontaktpersonen skal kunne være tilknyttet den unge i 15 timer om ugen. Det er erfaringerne fra projektperioden, at netop disse betingelser har spillet en væsentlig rolle i de positive forandringer, der er set i langt de fleste familier, der har været indskrevet i projektet. Familierådgiveren har det samlede koordinerede ansvar for udformning og justering af handleplan og øvrige aftaler med den enkelte unge og familien. Familierådgiveren er i den forbindelse ansvarlig for, at kontaktpersonens arbejde holder fokus på løsning af de aftalte opgaver og justering af aftalerne herom. Familierådgiveren står i hyppig direkte kontakt med familien og udvikler gennem brug af en række præcise målrettede værktøjer familiens evne til selv at styre den unges hverdag. Familierådgiveren deltager i nøje planlagte kursusforløb til udvikling af de nævnte værktøjer, eksempelvis netværksmøder, Signs af Safety og den løsningsfokuserede samtale. Kontaktpersonens primære opgave er at skabe en meningsfuld hverdag sammen med den unge. Der skal være styr på skolesituationen, fritidsliv, forholdet til kammeraterne og forholdet til familien. Problematikker, som stiller sig hindrende i vejen, fx stofmisbrug, skoleskulk, sove om dagen etc., adresseres. Der laves konkrete aftaler med den unge helt ned på dag-til-dag basis. Hvis det er nødvendigt, optræder kontaktpersonen som morgenvækker, følgesvend, bølgebryder etc., indtil sikre rutiner er indarbejdet for den unge. Kontaktpersonen kan kontaktes, når som helst når der opstår kriser. Den Korte Snor har endelig til formål at udvikle metoder og kvalificere den sociale indsats i forhold til målgruppen: socialt udsatte og kriminalitetstruede unge. Der arbejdes med at udvikle metoder for familiearbejde, samt metoder for arbejdet med unges sociale integration. Metodeudvikling foregår løbende; uddannelse, mesterlæring og afprøvning af forskellige indsatsformer er centralt i den forbindelse. Målgruppe Målgruppen er kriminalitetstruede børn og unge mellem 10 til 17 år. Overordnet set er målgruppen karakteriseret ved, at de unge udviser truende eller uroskabende adfærd. Der er dog store forskelle i arbejdet med gruppen fra 10 til 15 år og gruppen fra 15 til 17 år. Hvor der for den 15-årige kan være tale om konkrete trusler eller overfald, kan der for de yngste i målgruppen være mere præventive overvejelser til grund for visitation til Den Korte Snor. Måske har de helt unge ikke været til afhøring hos politiet, men har vakt bekymring i skolerne, ungdomsklubberne eller hos SSP gennem deres adfærd og relationer. 4

4 For disse unge gælder det, at deres baggrund (eksempelvis i forhold til kriminelle ældre søskende) inddrages i visitationsovervejelserne. Unge over 15 år formodes at være kendt i systemerne og har måske allerede har været straffede eller befinder sig i et eksisterende socialpædagogisk tilbud. Tilgang til projektets problemfelt 1 I Den Korte Snor arbejdes der ud fra ideen om, at mennesket er intentionelt og søger at realisere ønsker og visioner for dets liv. For at kunne gøre dette som ansvarlige samfundsborgere, har vi brug for anerkendelse. Anerkendelse, eller mangel på samme, kommer til udtryk i de relationelle og sociale sammenhænge vi indgår i. Menneskets anerkendelsesbehov udspiller sig i tre anerkendelsesformer; de nære følelsesmæssige relationer (eksempelvis den omsorg og kærlighed der er mellem børn og forældre eller i nære venskaber); i forhold til oplevelsen af at besidde de generelle rettigheder alle borgere i samfundet har (eksempelvis lighed for loven, ret til skolegang og uddannelse) og ikke mindst i forhold til oplevelsen af, at vi som individer kan bidrage med noget unikt og kvalitativt der betragtes som værdifuldt og brugbart i de forskellige sociale fællesskaber vi indgår i. Gennem anerkendelse og selvrealisering i disse forskellige sfærer etableres grundlæggende tillid til egne evner og værd i normalsamfundets forskellige sammenhænge, hvilket gør det muligt for os at leve et godt liv i social ansvarlighed. 2 Omvendt betyder dette at oplevelser af manglende anerkendelse, nederlag eller egentlige krænkelser i disse sammenhænge har en tilsvarende negativ effekt på individet og dets oplevelse af egne muligheder og handlekraft. De tre anerkendelsesformer er gensidigt interagerende; anerkendelse og værdsættelse i en sfære får betydning for individets evne til at indgå i de øvrige sfærer. For projektets målgruppe er det ofte tilfældet, at de har oplevelser af manglende anerkendelse i flere eller alle sfærer. Har man at gøre med unge, der eksempelvis fratages muligheden for at deltage i almindelig undervisning pga. uroskabende adfærd eller andet, betyder det, at den pågældende også fratages muligheden for den anerkendelse, der ligger i at deltage i et af ungdomslivets stærkeste normative fællesskaber. Har den unge tilstrækkelig mange af den type oplevelser i forhold til det normale ungdomslivs forskellige arenaer, vil det for mange af disse unge være nærliggende at opsøge de sammenhænge, hvor de oplever at bliver anerkendt som nogen, der kan bidrage med noget værdifuldt til fællesskabet og for en del kan dette være centreret omkring gadelivet, kriminalitet eller misbrug. I Den Korte Snor bliver dels familien og dels de forskellige ungdomsarenaer, som skole, sports- og ungdomsklubber derfor vigtige indsatsområder. 1 I det følgende beskrives Den Korte Snors almene problemteori i det videre arbejde udvikles og beskrives Den Korte Snors specifikke problemteori. 2 Inspireret af Axel Honneth (2005) 5

5 Målsætninger 3 Den Korte Snor retter sig mod to indsatsområder; familieliv og ungeliv. Med ungeliv forstås både den unges deltagelse i skole, uddannelsesinstitutioner og fritidsaktiviteter samt den unges venskabs- eller fællesskabsrelationer. Ved at rette indsatser mod disse to centrale og overordnede områder i et samtidigt forløb, kan der opstå gennemgribende forandringer i den unges liv. For begge områder er der formuleret mål og delmål: Familieliv: Det er Den Korte Snors ambition, at den unge og familien genopdager ressourcer og handlekompetencer til at være en familie, der støtter hinanden og løser konflikter, særligt med den unges behov for udviklingsstøtte for øje. Forældrene skal genoptage deres forældreansvar og støttes i at finde kompetencer hertil, mens den unge skal genopdage at familien kan bruges til noget og søge støtte her, frem for på gaden i familiesurrogater som fx bander eller andre grupperinger, der har et negativt omdrejningspunkt for samvær. Delmål: At styrke samarbejdet mellem familien og forvaltningen i form af etablering af gensidig forståelse mellem parterne om hvilke problemer den unge og familien har og derved klarhed om hvordan parterne kan arbejde sammen om at nå, fælles formulerede mål. At familien i fællesskab formulerer forståelser af deres problematik, samt idéer til hvordan problemerne kan løses. At familierne deltager i aktiviteter og fremadrettede handlinger, der er rettet mod at løse problemerne, som de har formuleret dem i fællesskab. At familierne har formuleret deres værdier og ønsker for fremtiden samt undersøger og afprøver egne ressourcer for i højere grad at leve i overensstemmelse med disse. At familien støttes i at udvikle og forbedre deres interne samspil og kommunikation Ungeliv: Det er Den Korte Snors ambition at udvide den unges adgang til uddannelse, job og fritidsaktiviteter. Den unge integreres eller re-integreres i skole/uddannelse og støttes i at etablere socialt accepterede fritidsinteresser. Den unges støttes i at udvikle samværsformer med kammerater, som minimerer risikoen for kriminalitet og truende adfærd og styrker den unges sociale integration i det almindelige samfund. Delmål: At den unge og familien opnår en højere grad af afklaring omkring behov og ønsker i forhold til den unges fremtidige uddannelse og fritidsliv. At den unge og familien formulerer en kortsigtet og en langsigtet plan for den unges fremtidige uddannelse, job og fritidsliv. At den unge deltager i aktiviteter der kan klargøre ham eller hende til at tage hul på denne plan. 3 Den Korte Snors målsætninger ligger dels i forlængelse af den formulerede almene problemteori (og den specifikke problemteori der er under udarbejdelse) og dels i forlængelse af de konkrete og succesfulde erfaringer der er gjort i fx Familien i Centrum. Se Tove Sørensen, Familien i Centrum - Årsrapport

6 At den unge ved forløbets afslutning er aktiv i skole eller arbejdstilbud. At den unge ved forløbets afslutning er aktiv i et fritidstilbud. At den unge reflekterer over egne venskabelige relationer og disses indflydelse på den unges handlinger. At den unge bliver i stand til at træffe valg om venskaber der er i overensstemmelse med den unges planer og ønsker for eget liv. Som beskrevet kan Den Korte Snors målgruppe opdeles i to aldersgrupper der kan have meget forskellige behov; en gruppe fra 10 til 15 år og en fra 15 til 17 år. Ligesom visitationen for de forskellige grupper kan variere, således kan også de indsatser der iværksættes. For unge over 15 år vil et udvidet samarbejdet med øvrige instanser der er involveret i den unges liv, være hensigtsmæssigt. Et tæt samarbejde med fx Spydspidsen, U-turn, Pigegruppen, Tjek-punkt eller andre relevante tilbud for unge vil være nødvendigt at udvikle. På den anden side kan det forventes at der i arbejdet med unge under 15 år vægtes et udvidet forældrearbejde. Der er dog ingen automatik i denne vægtning. I det enkelte tilfælde vil det vurderes hvilke indsatser, der vil være relevante for den unge, og i alle tilfælde vil der i stort omfang arbejdes på begge områder. Indsatser I forbindelse med den forestående omorganisering og udvidelse er der formuleret en vifte af forskellige indsatser som kan udvikles, alle rettet mod indsatsområderne familieliv og ungeliv. Af disse kan særligt nævnes; udvikling af arbejdet med grupper, både ungegrupper og forældregrupper samt udvikling af metoder for familiearbejde; særligt metoder for arbejdet med familiers fortællinger. Endelig suppleres den nuværende indsats med tilbud om at komme i Skolelære et tilbud som rummer terapeutisk tilgang i arbejdet med unges negative skoleerfaringer. Et idékatalog om indsatser i Den Korte Snor færdiggøres ultimo Alle indsatser tilrettelægges i tæt samarbejde med den enkelte familie og varieres efter den unges og familiens behov. Således tilbydes ikke alle familier samme indsats. Dog er det en forudsætning for at deltage i projektet, at familien indgår i regelmæssige familiesamtaler med den sagsansvarlige og at den unge indgår i kontaktpersonsforløb. Indsatserne i forhold til familien tager fortsat primært udgangspunkt i familiesamtaler. Disse kan være afklarende og udredende i forhold til familiens aktuelle situation, herunder aftaler omkring hvordan der skal sættes ind i forhold til de målsætninger, som familien har formuleret i fællesskab. Indsatsen omkring familien udvides imidlertid, så familiesamtaler også kan have mere terapeutisk karakter, ligesom der udvikles tilbud om deltagelse i forældregrupper og fortællingsværksteder. Indsatserne i forhold til ungeliv tager ligeledes fortsat udgangspunkt i kontaktpersonfunktioner. Kontaktpersonen har et centralt ansvar for opfølgning af aftaler indgået i familiesamtalerne, bl.a. støtte til at den unge kommer i skole og i fritidsaktivitet. Endelig er kontaktpersonfunktionen et tilbud til den unge om fortrolighed og støtte til at gennemføre de aftaler 7

7 der er indgået. Også her udvides med tilbud af mere terapeutisk karakter, sådan at nogle unge vil tilbydes terapeutiske forløb, gruppeforløb, fortælleværksted m.m.. Alle indsatserne tager primært udgangspunkt i systemiske, narrative og løsningsfokuserede metoder. Herudover trækkes der på kognitive tilgange, særligt psykoeducative metoder. Disse teorier forstår at mennesker udvikler sig gennem anerkendende samspil og ressourcefyldte fortællinger, og at kommunikation i den forbindelse er helt central. Metodeudvikling Udvikling og kvalificering af de professionelles indsats er et centralt formål i Den Korte Snor. Metodeudviklingen sikres gennem: Intern uddannelse i det ressourceinddragende paradigmes metodiske tilgang. Der tages udgangspunkt i systemiske, narrative og løsningsfokuserede metoder. Supervision og tilførsel af viden til de professionelle i forhold til deres sager, såvel kontinuerligt som ved akutte sager, med henblik af kvalitetsudvikling og monitorering af sagsforløb Tilbud om fora for kollegial erfaringsudveksling og inspiration Tids- og sagsfordeling der muliggør hurtig indsats og fordybelse Evaluering og monitorering af effekter Der udarbejdes et samlet evaluerings- og effektmålingsdesign for Den Korte Snor primo Herunder udarbejdes en forandringsteori for indsatsen i Den Korte Snor, som viser antagelser om sammenhængen mellem de tilførte ressourcer, indsatser, aktiviteter og metoder samt resultater og effekter. Samtidig udvikles et redskab til løbende monitorering af, i hvilken grad de ønskede effekter nås. Samtidig udarbejdes et design for løbende procesevalueringer med henblik på monitorering af den fortløbende metodeudvikling i projektet. Endelig udarbejdes en sammenfattende evaluering som færdiggøres

8 2 Indsatskatalog 9

9 Indsatskatalog December 2008 Dette katalog er en beskrivelse af de indsatser og aktiviteter der arbejdes med i Den Korte Snor. Der er medtaget indsatser og aktiviteter der allerede er godt afprøvet i Den Korte Snor, samt nye tiltag som skal udvikles i forbindelse med udvidelse og omstrukturering af projektet. Alle indsatser tager udgangspunkt i Den Korte Snors overordnede målformuleringer og problemforståelse; indsatsforslagene lægger sig i forlængelse heraf 1. Alle indsatser vil blive afprøvet i metoder for forandrings-teorier 2. Kataloget skal læses som idéer til indsatser der skal forsøges udviklet i år Den Korte Snor gøres til permanent institution per 1. januar 2009, men udviklingen af indsatser skal fortsat betragtes som led i et projektarbejde. Med andre ord; Den Korte Snors grundydelser er permanente og bygger på erfaringer gjort i projektperioden, mens der fortsat arbejdes på at udvikle eksisterende og nye tiltag og dette udviklingsarbejde udføres som projektarbejde 3. Således er det ikke sikkert at alle indsatser udvikles, derimod er det helt sikkert at ikke alle indsatser udvikles samtidig. Udviklingen af indsatser foregår i et tæt samarbejde med de medarbejdere der er involveret i Den Korte Snor; sagsansvarlige og kontaktpersoner, og i tæt sammenhæng med de behov og fordringer vi møder undervejs i arbejdet. Ud fra aktionslæringsprincipper og mesterlæringsmetoder udvikles indsatserne fortløbende i kontinuerlige koblinger mellem teori og praksis. Overordnet om indsatserne Den Korte Snor har gode erfaringer fra projektperioden Af disse erfaringer vægtes det særligt at arbejde med hurtig udredning af den unges og familiens aktuelle situation, tæt opfølgning af aftaler indgået med unge og deres familier og tæt kontakt med familien generelt. Herudover arbejdes der med at integrere den unge i skole, fritidstilbud eller fritidsjob og endelig vægtes det at familierne oplever let tilgængelighed til sagsansvarlig og kontaktperson. Der er således investeret i tid og tempo; både sagsansvarlige og kontaktpersoner har flere ressourcer til at varetage arbejde med den unge og familien. Disse erfaringer skal fastholdes og betragtes som en forudsætning for indsatsen, også når projektet gøres til permanent institution! Udviklingen af nye og supplerende indsatser er funderet i projektets hidtil anvendte teoretiske udgangspunkter narrative og løsningsfokuserede teorier. Narrative og løsningsfokuserede teorier betragter at mennesker udvikler sig gennem narrative former, anerkendende samspil og kommunikation, som nu får bærende betydning for vores handlinger. Indsatser rettet mod fortællinger, samspil og kommunikation bliver derfor helt centrale. 1 Se Beskrivelse af Den Korte Snor, papir fra november Se Beskrivelse af Forandringsteorier i Den Korte Snor (under udarbejdelse) 3 Projektarbejde defineres ved at være afprøvning og udvikling af nye metoder der ikke ved udviklingsarbejdets start er en del af den eksisterende praksis. Se evt. grafisk fremstilling af SKAL & KAN opgaver. 10

10 I en udvidelse og omstrukturering af Den Korte Snor er det ambitionen at udvikle metoder for familiesamtaler der rummer terapeutiske elementer. Dette med henblik på at skærpe den unges og familiens mulighed for udvikling. De unge og familier som Den Korte Snor henvender sig til, er ofte konfronteret med så komplekse problemstillinger, at udvidet mulighed for refleksion samt massiv støtte til udvikling af handlekompetencer, er helt nødvendig. Imidlertid er det erfaringen, at samme unge og familier, netop ikke har fundet det meningsfuldt, eller ikke er blevet inviteret ind i, eksisterende og traditionelle tilbud om terapeutisk behandling. Derfor ønsker vi udvikle metoder for terapeutiske familiesamtaler og ungesamtaler der sprænger rammerne for almindelig terapi. Dette gør vi ved at arbejde med narrative og løsningsfokuserede samtaler som udgangspunkt men ud fra to metodiske platforme som vi kalder: Dokumentation og Mobilitet. Dokumentation Narrative og løsningsfokuserede samtaler tager traditionelt udgangspunkt i sproglige udtryk. Dette giver nogle vanskeligheder i arbejdet med familier og/eller unge der netop oplever problemer ved kommunikation og samtale, herunder vanskeligheder med at omsætte refleksion til konkret handling. Arbejdet med dokumentation af fortællinger i familiesamtaler og ungesamtaler har en række fordele, hvoraf få skal listes her: Dokumentation støtter fortællerens mulighed for at udtrykke sig, herunder hjælper til at formidle og skabe forståelse for den enkeltes fortælling Udarbejdelse af dokumentation i familiesamtaler fordrer at familien konkret foretager sig noget sammen, udvikler noget sammen og får nye erfaringer med at handle sammen Dokumentation skærper muligheden for refleksion idet der skabes et fælles tredje som familien nu sammen kan kigge hen på Arbejdet med dokumenter som fælles tredje i familiesamtalen og/eller ungesamtalen opfordrer til fælles ansvar og samarbejde om de temaer der fortælles om Dokumentation rummer den særlige dobbelthed at den på en gang peger ud mod lytteren og ind mod fortælleren, hvilket styrker muligheden for fælles refleksion i familien Arbejdet med dokumentation sikrer at børn og unges perspektiv fastholdes i familiesamtaler og hindrer således at de voksne taler hen over hovedet på den unge I Den Korte Snor arbejder vi med brug af forskellige former for dokumentation som familien og de unge kan udtrykke deres fortællinger igennem, fx fotos, video, familieportrætter, familiebøger, erindringsture, livshistoriebøger, livslinier og andre kreative udtryksformer. Mobilitet Mobilitet er en anden central platform vi arbejde med i udviklingen af metoder for familiesamtaler og ungesamtaler. I centrum er arbejdet med familiens og den unges fortællinger gennem dokumenterede former men dette arbejde skal kunne foregå i forskellige kontekster. 11

11 Familiesamtalerne skal komme til familien og foregå der hvor familien er. Mobilitet i det terapeutiske arbejde er et forsøg på at udvikle en indsats der appellerer og er meningsfuld for Den Korte Snors målgruppe. I Den Korte Snor arbejdes der med at skabe mobile fortælleværksteder, forstået sådan at familien og den unge, tilbydes at arbejde med fortællinger på tværs af traditionelle terapeutiske kontekster. Fortælleværksteder kan godt både foregå i Den Korte Snors centrale lokaler, men også i familiens hjem, på gaden, i indkøbscenteret, på lokalcenteret, i skolen eller i helt andre kontekster. Metoder for arbejdet med dokumentation udvikles på måder som tager hensyn til at det skal kunne lade sig gøre at dokumentere hvor som helst og når som helst. Mobilitet i det terapeutiske arbejde er helt centralt i Den Korte Snor. Traditionelle terapier foregår i afgrænsede terapeutiske kontekster, som Den Korte Snors målgruppe erfaringsmæssigt har haft vanskeligt ved at gøre brug af. Det er vores ambition at udvikle metoder for familiesamtaler og ungesamtaler som rækker ud over traditionelle kontekster og møder familien, der hvor familien er. Narrativitet Dokumentation Mobilitet som de røde tråd i indsatserne Gennem uddannelse af medarbejderne i narrativ og løsningsfokuseret teori koblet med metoder for dokumentation og mobilitet, sikres det at alle indsatser, hvad enten det er familiesamtaler eller unge-gruppe-møder eller ungesamtaler, funderes i samme teoretiske og metodiske ophav. Samtidig sikres det, at indsatserne opleves meningsfulde og brugbare, både for Den Korte Snors målgruppe og for de socialfaglige/socialpædagogiske medarbejder der arbejder i Den Korte Snor. Ved at udfolde narrative og løsningsfokuserede teorier i metoder for dokumentation og mobilitet bliver indsatserne, trods det at de har et terapeutisk sigte, udformet som socialpædagogiske metoder. Der er ikke tale om at udvikle en fag-ren terapi, ej heller en fag-ren socialpædagogik/socialfaglig indsats. Snarere er det ambitionen at udvikle metoder der lægger sig mellem det rene terapeutiske felt og det rene socialpædagogiske/socialfaglige felt. Ved at trække på medarbejdernes socialfaglige kompetencer og koble disse til narrativ teori og terapi, bliver det muligt at udvikle helt nye former for socialterapeutiske indsatser! Udviklingen af indsatser i Den Korte Snor rækker således langt ud over traditionelle terapeutiske samtaletraditioner og inddrager andre udtryks og samværsformer end dem vi kender fra traditionelle terapier. Og de foregår i kontekster der er meningsfulde for familierne og de unge. Nedenfor skal det uddybes hvordan der arbejdes med dokumentation og mobilitet i forskellige indsatser. 12

12 To centrale indsatsområder; familieliv & ungeliv Den Korte Snors indsatser retter sig mod to centrale og fundamentale indsatsområder; familieliv og ungeliv! 4 Der arbejdes med begge områder samtidig, om end med forskellige virkemidler. De overordnede målsætninger for indsatsområderne skal kort ridses op: Familien; det er Den Korte Snors ambition at den unge og familien (gen)opdager ressourcer og handlekompetencer til at være en familie der støtter hinanden og løser konflikter, særligt med den unges behov for udviklingsstøtte for øje. Forældrene skal skærpe sit forældreansvar og støttes i at finde kompetencer hertil, mens den unge skal opdage at familien kan bruges til noget og søge støtte her, frem for på gaden i familiesurrogater som fx bander eller andre grupperinger der har et negativt omdrejningspunkt for samvær. Ungeliv skole, fritid, kammerater, identitet; det er Den Korte Snors ambition at de unge får genetableret en positiv forbindelse til skole/uddannelse hvis denne er brudt eller problematisk eller at den unge påbegynder et uddannelsestilbud. Det er helt centralt at den unge indgår i en meningsfuld beskæftigelse. Den unge skal støttes til at etablerer socialt accepterede fritidsinteresser, herunder støttes i at udvikle samværsformer med kammeraterne som minimerer risikoen for kriminalitet og styrker den unges sociale integration i det almindelige samfund. Familieliv På nuværende tidspunkt består familiearbejdet i familiesamtaler som varetages af sagsansvarlige og kontaktpersoner, med en vægtning af den løsningsfokuserede tilgang. Der arbejdes med Signs of Safety, netværksmøder m.m.. I familiesamtaler er man optaget af to samtidige niveauer Udredning af familiens aktuelle situation Udvikling af familiens aktuelle situation I en omorganisering af projektet fastholdes dette som basisindsats for alle familierne. Udredende familiesamtaler er SKAL opgaver ; de er fundamentet for Den Korte Snors øvrige indsatser. Som beskrevet ovenfor, vil Den Korte Snor herudover udvikle tilbud om familiesamtaler med mere terapeutiske elementer, som den enkelte familie kan tilbydes, efter et konkret skøn. Nedenfor skal udviklingen af nye tilbud til familierne beskrives: 4 Se Beskrivelse af Den Korte Snor, papir fra november

13 Mobile fortælleværksteder for familier Fortælleværksteder for familier kan foregå i Den Korte Snors centrale lokaler, hvor materialer er tilgængelige og hvor der kan skabes rum for ritualiserede familiesamtaler. Men fortælleværksteder kan også arbejde mobilt; de kan rykkes ud i familiernes hjem, i den unges skole, i indkøbscenteret el.lign. Det centrale er, at der arbejdes i narrative former, hvor fortællinger skabes, mættes og fortykkes og at fortællingerne udvikles i dokumenterede former, som understøtter udviklingen af forandringspotentielle fortællinger. I et fortælleværksted arbejdes der med film, foto, familiebøger, maleri, livslinier, stamtræer, venskabsgeneogrammer etc.. I et fortælleværksted kan en familie udvikle fortællinger, herunder arbejde med at forandre de dominerende fortællinger som har negativ indflydelse på familiens og den unges liv og mætte de fortrukne fortællinger som omvendt har positiv indflydelse. I det narrative perspektiv vægtlægges forbindelser mellem fortællinger og handling og idéen er, at ved at udvikle familiens fælles fortællinger med fokus på ressourcer, skabes nye handlemuligheder. I fortælleværkstedet får familien mulighed for at lytte til hinandens intentioner, meninger og betydninger og dermed mulighed for at støtte hinanden i at handle hensigtsmæssigt i forhold til disse. Familien mødes i fortælleværksteder med en psykolog og en sagsansvarlig/ kontaktperson eller en socialpædagogisk medarbejder. Familien får mulighed for at udvikle fælles fortællinger, særligt med fokus på hvilke styrker og ressourcer der eksisterer i familien. Ved at sætte lys på disse fortællinger, hjælpes familien til igen at være sammen om at løse de problemer som de har. I det følgende skal det illustreres hvordan fortælleværksted i en familiesamtale kan beskrives i en model for forandringsteori 5 : 5 Vi har valgt at vise eksempler på mulige forandringsteorier for to indsatser, nemlig Fortælleværksteder og Forældregrupper. De øvrige indsatser vil ligeledes afprøves i modeller for forandringsteorier. Forandringsteorierne knytter sig tæt til Den Korte Snors målbeskrivelser. I det følgende er modellerne indsats som appetitvækkende inspiration. Beskrivelse af forandringsteori for samtlige indsatser er under udarbejdelse. 14

14 Fortælleværksted Fortællinger om succeser med samspil Fortællinger om drømme og håb for familielivet Opdagelse af Hensigtsmæssige handlestrategier Genoptagelse af forældreansvar Fokus på ressourcer Øje på hinandens intentioner Fælles retning i livet Styrket familiesamarbejde Øget evne til konfliktløsning Den unge oplever det meningsfuldt at bruge sin familie som støtte Øget evne til at møde den unges behov for udviklingsstøtte Inspireret af Weiss (1998) model over Theory of programme. Forældregrupper Forældre inviteres til kortere oplæg og fælles dialoger om centrale og almene problemstillinger der er gældende for de unge som deltager i Den Korte Snor. Forældre kan i disse grupper, dele erfaringer og lytte til andres. I grupperne tages temaer op som; kommunikation med teenagere, udviklingspsykologi, skam og skyld, forældredrømme og visioner. Uanset temaet er formålet med forældregrupperne, at forældrene (gen)opdager og styrker deres forældrekompetencer og derigennem støttes til at tage skærpet ansvar for deres børn. I grupperne arbejdes der således særligt med positive erfaringer / fortællinger om at løse problematiske situationer og med afdækning af forældrenes ønsker og visioner for gode forældre. Dette med henblik på at støtte forældrene i at udvikle deres forældreskab. Forældregrupperne varetages af en psykolog og en sagsansvarlig / kontaktperson. Forandringsteorien bag indsatsen kan beskrives i følgende model: 15

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Fortællingen om Aarhus

Fortællingen om Aarhus Program Velkommen v. Kurt Præsentation af HU v. Lone Grosen og Jens Erik Stryhn Hvad er HU s opgave? Hvem er HU til for? HU som netværksskaber/relationel koordinering HU og Min Vej et tværmagistralt samarbejde

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Ydelseskatalog 2013. Frederiksholm akutinstitution nu også med nye indsatser. Akutanbringelser. Back up til sikkerhedsplaner

Ydelseskatalog 2013. Frederiksholm akutinstitution nu også med nye indsatser. Akutanbringelser. Back up til sikkerhedsplaner Frederiksholm akutinstitution nu også med nye indsatser Ydelseskatalog 2013 Akutanbringelser Back up til sikkerhedsplaner Hjemmebesøg eller anden kontakt, der sikrer familien udvikling Hjælp til familien

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Ungehus

Ydelsesbeskrivelse Ungehus Ydelsesbeskrivelse Ungehus Bornholms FamilieCenter - Ungehus 2011 Ungehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale... 4 Målgruppe... 5 Pædagogik og metode... 5 Hvordan udmøntes indsatsen

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr.

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Dato Ryomgård Dag 1 d.11. februar Dag 2 d.17. marts Dag 3 d.14. april Tilmeldingsfrist d. 11. januar 2015)

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Ansøgning til Egmontfonden om støtte til medfinansiering af Skilsmisseprojektet Parallelle gruppeforløb

Ansøgning til Egmontfonden om støtte til medfinansiering af Skilsmisseprojektet Parallelle gruppeforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børnefamiliecenter København 03-12-2012 Sagsnr. 2012-179840 Ansøgning til Egmontfonden om støtte til medfinansiering af Skilsmisseprojektet Parallelle gruppeforløb

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD

ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD Fredag 22. november 17.00 Ankomst og indkvartering i husene. Der er mulighed for at hilse på kursusledere og børneteam.

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

kompas forebyggelse af kriminalitet med Frivillige mentorer & netværksarbejde Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung!

kompas forebyggelse af kriminalitet med Frivillige mentorer & netværksarbejde Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung! Social og Sundhed Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung! Her kan du læse lidt om, hvad mentorprojektet går ud på, og hvilke opgaver du som frivillig skal varetage. Vi håber, at din

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Seminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September 2014. www.sspodense.dk

Seminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September 2014. www.sspodense.dk Seminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September 2014 Indhold Hvordan I kan hjælpe os. Vores tilgang. De to spor i KOMspot. Spørgsmål og dialog. Hvordan I kan hjælpe os. Hvilke

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere