Sammendrag MEDDELELSE NR. 876 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO, CHRIS CLAUDI MAGNUSSEN OG BENT BORG JENSEN
|
|
- Susanne Holmberg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MEDDELELSE NR % cikorie i hangrisefoder fra 2 uger før slagtning reducerede skatol i tarm og spæk, samt hangriselugt i fedt og kød, og hangrisesmag i kød, men påvirkede ikke androstenon og hangrisesmag i fedt. Cikorie løser ikke alene hangriselugt-problemet. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO, CHRIS CLAUDI MAGNUSSEN OG BENT BORG JENSEN UDGIVET: 8. SEPTEMBER 2010 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring Sammendrag Fodring med 15 pct. cikorie fra 2 uger før slagtning medførte en reduktion i skatolindholdet målt på slagtelinien. Yderligere prøver af nakkespæk og kam blev udtaget fra ca. 50 grise pr. gruppe og analyseret for skatol og androstenon på laboratorieudstyr (HPLC). I forhold til kontrolhangrise reducerede fodring med cikorie skatol og hangriselugt i kød og fedt samt hangrisesmag i kød. Der var ikke forskel i indhold af androstenon og hangrisesmag i fedt mellem kontrolhangrise og hangrise fodret med cikorie. Hangrisesmag i kød blev reduceret i forhold til kontrolhangrise, men ikke til samme niveau som hos sogrisene. Da cikorie (2009/2010) er forholdsvist dyrt (6,00-7,50 kr./kg) medfører det, at foderomkostningen til hangrisene øges med ca kr. pr. gris, når der anvendes 15 pct. cikorie den sidste periode op til slagtning. Det kan pt. ikke betale sig at anvende det i hangrisenes foder. Der bør derfor gennemføres dosis-respons forsøg og forsøg med andre proteinkilder for at finde den økonomisk optimale fodring til reduktion af hangriselugt. En øget fermentering af kulhydrater medfører en reduktion i dannelsen af skatol i tarmen og dermed indlejres mindre skatol i grisenes fedtvæv. Brug af fermenterbare kulhydrater som cikorie i grisenes foder medfører, at der sker et ændring af forgæringen i tyktarmen, så bakteriefloraen i højere grad fermenterer kulhydrater. Til bakterievæksten forbruges tryptofan, og dermed reduceres den mængde tryptofan, der er til rådighed for dannelse af skatol. Tryptofan er substrat for dannelsen af skatol i grisenes tyktarm. Resultaterne viste, at hangrise fodret med cikorie havde et lavere indhold af skatol i blind- og tyktarmen end hangrise i kontrolgruppen. Samlet indikerer dette og de øvrige analyserede metabolitter, at der ved fodring med cikorie sker en ændring i fermenteringsmønstret i blind- og tyktarmen over mod en øget kulhydratforgæring og en lavere produktion af skatol i tyktarmen. Der var signifikant positiv korrelation mellem hangrisesmag og skatolindholdet i tyktarmen og en tendens til positiv korrelation mellem hangriselugt i kød og skatol i tyktarmen. SIDE 1
2 Indholdet af inulin (fruktaner) i den anvendte cikorie var 54 pct. Indholdet af inulin i slagtesvinefoderet tilsat 15 pct. cikorie var 8,8 pct., og i kontrolfoderet var indholdet 0,8 pct. Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktprogram og har Projekt ID: DSP09/10/57samt journal nr.: 3663-D Baggrund Fodring med cikorie forventes at have en effekt på skatolindholdet i slagtekroppen, idet cikorie påvirker fermenteringen i blind- og tyktarm, hvor dannelsen af skatol foregår. Der er de seneste år gennemført en del forsøg på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet /Århus Universitet (DJF/AU) med cikorie og lupin. Resultaterne viser, at fodring med cikorie giver reduktion i skatol i blod og fedtvæv samt positiv effekt på smag af kød fra so- og hangrise. I de gennemførte forsøg har der været forholdsvist få grise og et lavt skatolindhold i fedtvæv, og det kan derfor ikke konkluderes, om fodring med cikorie har en effekt på frasorteringsprocenten af hangrise med forhøjet skatolindhold. Anbefalingen fra DJF/AU er, at cikorie skal iblandes grisenes foder med pct. for at reducere hangriselugt, og skal tildeles grisene minimum de sidste cirka 14 dage før slagtning [3], [4], [1]. Effekten på skatol ved at fodre med cikorie eller andre tungtfordøjelige kulhydrater, der ikke omsættes i tyndtarmen men fermenteres i tyktarmen, er, at kulhydraterne forskubber den mikrobielle omsætning i tarmen, således at en større del af aminosyrerne fra foderets proteinfraktion indbygges som mikrobielt protein. Derfor vil andre tungt fordøjelige kulhydratkilder, som for eksempel rå kartoffelstivelse, også have samme effekt på skatol [7]. Fodring med fermenterbare kulhydrater har også den effekt, at der dannes organiske syrer i tarmen. Resultater fra Murdoch University i Australien viser, at tilsætning af 0, 4 eller 8 pct. inulin til smågrises foder medførte en ændring i forgæringen i fordøjelseskanalen. Der blev fundet mere mælkesyre og valerinsyre i blindtarmen og mindre eddikesyre i blind- og tyktarmen (pers medd.). Formålet med afprøvningen var at undersøge, om fodring af hangrise med cikorie havde en reducerende effekt på skatol, hangriselugt og -smag samt på indholdet af metabolitter i tarmen. Desuden var formålet at få afprøvet, om cikorie har en effekt på indhold af skatol i nakkespæk samt på kødets spisekvalitet hos hangrise under praktiske produktionsforhold i storskala. Hypotesen var: Fodring med cikorie fra 14 dage før slagtning medfører, at skatolindholdet i nakkespæk hos hangrise reduceres signifikant. Materiale og metode I afprøvningen indgik følgende grupper: 1. Hangrise fodret med standardfoder 2. Hangrise fodret med foder indeholdende 15 pct. cikorie fra 14 dage før slagtning 3. Sogrise fodret med standardfoder I afprøvningen indgik i gruppe 1: 419 kontrolhangrise, i gruppe 2: 496 hangrise fodret med cikorie og i gruppe 3: 184 sogrise. Grisene blev overført til slagtesvinestalden ved 30 kg. Ved mellemvejning og foderskift ved gennemsnitligt 52,9 kg indgik de i forsøg. Grisene blev vejet ud til slagtning og den gennemsnitlige slagtevægt var 78,5 kg. I den første periode fik alle grise samme foderblanding. 14 dage før den første gris skulle leveres blev der skiftet til en foderblanding optimeret med 15 pct. cikorie i gruppe 2. De øvrige to grupper fortsatte på kontrolfoderet. Nogle SIDE 2
3 grise i gruppe 2 fik forsøgsfoderet med cikorie i op til 6 uger før stien blev tømt og de første blev slagtet. Denne fremgangsmåde er valgt for at kunne vurdere, hvordan fodring med cikorie med det mål at reducere hangriselugt og -smag og skatolindholdet i nakkespæk hos hangrise kunne praktiseres under almindelige produktionsforhold i en besætning med tørfoder. Den primære parameter var skatol i nakkespæk. Slagtevægt og kødprocent blev registreret på slagteriet. Daglig tilvækst og fodertildeling blev registreret på stiniveau, men opgives kun for alle grise samlet. Der kan ikke konkluderes på produktivitet, da antallet af gentagelser er for lavt. Foder Grisene blev fodret med en enhedsblanding slagtesvineblanding Profil Enhed. Til gruppe 2 blev foderet tilsat 15 pct. cikorie, og blandingen blev optimeret med samme næringsstofkrav som for Profil Enhed, hvilket også betyder, at tryptofanindholdet var det samme i begge blandinger. Foderenhederne i cikorie blev analyseret inden optimering. Blandingernes sammensætning fremgår af appendiks 1. Indholdet af inulin (fruktaner) i den anvendte cikorie var 54 pct. Indholdet af inulin i kontrolfoderet tilsat 15 pct. cikorie var 8,8 pct. I kontrolfoderet kunne indholdet beregnes til 0,8 pct. Slagtning, spækanalyser, sensorik og tarmanalyser Grisene blev slagtet på Sæby slagteri, hvor der blev udtaget spækprøver fra nakken. Prøverne blev sendt til hangriselaboratoriet i Ringsted, hvor de blev analyseret for indhold af skatol med den calorimetriske metode [10], der i dag anvendes til analyse af hangriselugt on-line på et dansk slagteri. Skatoltallet fra denne analyse er summen af skatol og indol. Ved den ene slagtning blev der fra 50 grise pr. gruppe udtaget kamme og spækprøver fra nakken. Spækprøver og kamme blev sendt til DMRI, Teknologisk Institut, hvor der blev analyseret for indhold af skatol, androstenon og indol i nakkespæk med en HPLC analyse. Kammene blev udskåret til koteletter, der blev stegt, og der blev foretaget sensorisk analyse af både kød og fedt. Hele tarmsættet blev udtaget fra 20 hangrise i gruppe 1 og 20 i gruppe 2. Tarmsættene blev afsnøret og delt. Indhold fra første del af tyndtarmen (segment 1), blindtarmen (segment 5) og sidste del af tyktarmen (segment 7) blev nedfrosset før analyse for ph, tryptofan, skatol og flygtige fede syrer. Disse analyser blev gennemført på DJF/AU. Statistik Data blev analyseret med SAS. Data for ph, metabolitter og skatol i tarmen blev analyseret som gentagende målinger indenfor gris med en tilfældig effekt af gris. Som systematisk effekt blev der anvendt gruppe, tarmsegment og vekselvirkningen herimellem. Modellerne blev reduceret successivt. Dataanalysen for HPLC analyseresultaterne (skatol, indol og androstenon), lugt og smag i kotelet, samt skatol i nakkespæk (skatoludstyret på slagteriet) blev udført ved anvendelse af en almindelig tosidig variansanalysemodel med en systematisk effekt af gruppe. Data blev testet for normalfordeling og forekomst af outliers. Skatoltal blev før den statistiske analyse transformeret logaritmisk for at være normalfordelt. Signifikante forskelle er angivet på 5 procentniveau. SIDE 3
4 Resultater og diskussion Produktivitet For alle grise var den daglige tilvækst gennemsnitligt 937 g/dag. Foderudnyttelsen var 2,61 FEsv/kg tilvækst. Den gennemsnitlige slagtevægt var 78,5 kg og kødprocenten var 62,3 i gennemsnit. Effekt i tarmkanalen Hangrise fodret med cikorie havde et højere ph og et højere indhold af mælke- og eddikesyre i tyndtarmen end kontrolgrisene. I blindtarmen var der et lavere indhold af eddikesyre og skatol. Der var ikke forskel i ph og de øvrige parametre. Der blev ikke fundet indol og skatol i tyndtarmen (tabel 1). I tyktarmen var der et lidt lavere ph, et væsentligt lavere indhold af skatol og et lavere indhold af eddikesyre, smørsyre, iso-valerinsyre, men samlet et højere indhold af organiske syrer. Der blev ikke fundet mælkesyre i tyktarmen. Der var ikke forskel i indholdet af frit tryptofan og indol. Det analyserede indhold af frit tryptofan siger ikke nødvendigvis noget om graden af tryptofanfermentering, da der også er proteinbundet tryptofan i tarmen, som ikke er omfattet af denne analyse. Tabel 1. ph, metabolitter og skatol i tarmen hos hangrise fodret med og uden cikorie tilsat foderet. LS-means. Tyndtarm Blindtarm Tyktarm Kontrol Cikorie Kontrol Cikorie Kontrol Cikorie ph 3,5 a 4,1 b 5,3 5,2 5,9 a 5,7 b Sum organiske syrer (OS) mmol/kg 7,3 20,3 189,1 186,3 191,7 185,2 Smørsyre mmol/kg 0,02 0,30 27,2 29,8 34,3 a 29,7 b Mælkesyre mmol/kg 3,1 a 13,1 b 0,1 0,0 0,0 0,0 Eddikesyre mmol/kg 2,9 a 5,7 b 104,8 a 94,8 b 102,3 a 96,8 b Propionsyre mmol/kg 0 0,1 51,7 43,6 52,7 44,6 Sum af iso-syrer mmol/kg 0 0 1,4 1,2 4,2 a 2,9 b Iso-smørsyre mmol/kg 0 0 2,4 a 1,7 b 0,8 0,7 Iso-valerinsyre mmol/kg 0 0 0,6 0,5 1,8 a 1,2 b Frit tryptofan mg/kg 12,7 14,5 6,9 8,6 9,3 11,1 Indol mg/kg 0,0 0,0 5,6 5,2 6,4 6,0 Skatol mg/kg 0,0 0,0 2,5 a 0,2 b 26,3 a 6,0 b a, b: værdier markeret med forskellige bogstaver indenfor række og segment er signifikant forskellige (p<0,05) SIDE 4
5 Samlet indikerer dette, at der via fermentering af cikorie specielt i tynd- og tyktarmen er sket en ændring i fermenteringsmønstret over mod mere kulhydratforgæring og en lavere produktion af skatol ud fra tryptofan i tyktarmen (tabel 1). Summen af de organiske syrer (OS) var højere i tyndtarmen hos de cikoriefodrede grise; til trods for dette var ph højere. Tilsætning af organiske syrer til foderet eller brug af fermenteret vådfoder, der har et højt indhold af mælkesyre bevirker en stigning af ph i tyndtarmen [14]. Dette skyldes formentlig, at syrerne medfører en øget produktion af bikarbonat fra pankreas. Der var ikke forskel i blind- og tyktarmen. Dette var overraskende, da fermenteringen af cikorie i andre undersøgelser er fundet at øge indholdet af OS i blind- og tyktarmen. Dette skyldes formentlig et større vandindhold (mindre tørstof) i tarmmaterialet hos grisene fodret med cikorie, hvilket også har resulteret i en højere totalmængde i hele tyktarmen hos disse grise. Den reduktion, der blev fundet i koncentrationen af isosyrer i grisene fodret med cikorie indikerer, at fermenteringen af proteiner nedsættes ved fodring med cikorie, da iso-syrer netop dannes ved mikrobiel fermentering af aminosyrer. Reduceret proteinfermentering forklarer også et lavere ph i tyktarmen hos de cikoriefodrede grise, da en mindre proteinfermentering vil resultere i mindre produktion af ammoniak og dermed et fald i ph. Dette til trods for, at koncentrationen af organiske syre ikke var påvirket af foderet. Skatol blev ikke fundet i tyndtarmen, mens indholdet af skatol i blind- og tyktarmen var signifikant lavest i de cikoriefodrede grise. Generelt var indholdet af skatol næsten 10 gange højere i tyktarmen end i blindtarmen for kontrolgrisene. Ved at tilsætte cikorie til foderet blev skatolindholdet reduceret med en faktor 4 i både blind- og tyktarm. Der var ikke forskel i indholdet af indol i blind- og tyktarm mellem grupperne. Det er derfor sandsynligt, at årsagen til det lavere skatolindhold i nakkespækket i de cikoriefodrede grise er en lavere produktion af skatol i tarmen. Skatol, androstenon og sensoriske analyser I de sensoriske analyser indgik 50 grise fra hver af grupperne. Indholdet af indol i nakkespæk var signifikant højest hos hangrise fodret med cikorie og lavest hos sogrise, mens kontrolhangrise lå imellem. Indholdet af androstenon var højest hos hangrisene uanset fodring med cikorie eller ej, og sogrisene havde et langt lavere androstenonindhold (tabel 2). De sensoriske analyser viser, at tilsætning af 15 pct. cikorie til foderet nedbringer hangriselugt i kød og fedt signifikant til samme niveau som sogrisene. Hangrisesmag i fedt blev ikke reduceret signifikant ved fodring med cikorie. Hangrisesmag i kød var signifikant lavere for hangrise fodret med cikorie end for hangrise, der fik kontrolfoder, men nåede ikke til samme lave niveau som sogrisene (tabel 3). Der er ikke forskel for de øvrige sensoriske egenskaber som bl.a. mørhed, hårdhed og saftighed mellem de 3 grupper. Sogrisene havde i forhold til hangrisene mere sød smag i fedt, mere kogt kødsmag og mindre bitter smag [11], [12], [13] (alle data fremgår af appendiks 3). For hangrisene er skatol- androstenonindholdet i nakkespæk med til at forklare variationen i hangriselugt og - smag [13]. Indol har meget lille betydning for hangriselugt og -smag. De tre stoffer kan tilsammen forklare ca. 50 pct. (R2) af variationen i hangriselugt og -smag. Den resterende variation kan være tilfældig dyr-til-dyr variation eller skyldes andre ukendte stoffer. Selvom skatol og androstenon kun kan forklare ca. 50 pct. af variationen i hangriselugt, kan måling af skatol og androstenon godt bruges til at frasortere hangrise med afvigende lugt og smag. Sorteringen bliver bare ikke helt præcis. Sorteringens præcision i forhold til forbrugernes reaktioner afhænger desuden af, hvor høj hangriselugten skal være for, at den ikke kan accepteres. Et mere sikkert bud på sorteringens præcision vil kræve en større repræsentativ stikprøve af slagtesvin med kendt indhold af skatol og SIDE 5
6 androstenon. Det er ikke muligt med baggrund i disse data at udtale sig om en eventuel effekt af cikorie på frasorteringsprocenten for hangrise (i dag over 0,25 ppm skatol), da materialet er for lille og skatoltallene er på et lavt niveau. Der findes ikke præcis viden om sammenhængen mellem de sensoriske egenskaber og forbrugernes reaktioner på forskellige svinekødsprodukter. Derfor kan acceptgrænser for de enkelte sensoriske egenskaber ikke fastlægges. Hvis der på et senere tidspunkt kan fastlægges sådanne acceptgrænser, kan data fra dette forsøg anvendes til at fastlægge sorteringsgrænser for skatol og androstenon. Det følgende tænkte regneeksempel beskriver principperne i sådan en beregning. Lad os f.eks. antage, at acceptgrænsen for hangriselugt i fedt er 4 på den sensoriske skala. Figur 1 viser, hvordan kombinationen af skatol og androstenon skal være for, at hangriselugten er over 4. Hvis indholdet af skatol og androstenon bevirker, at prøven kommer til at ligge over kurven i figur 1, så er hangriselugten i fedt i teorien over 4 og grisene bør jævnfør antagelsen om, at acceptgrænsen er 4 frasorteres. Men da skatol og androstenon kun forklarer ca. 50 pct. af variationen i hangriselugt, så vil der være en vis fejlsortering. Med dette eksempel kan det beregnes, at 3 pct. af grisene fejlagtigt vil blive frasorteret og at 6 pct. af grisene vil blive godkendt, selvom de burde have været frasorteret (de har hangriselugt over 4). Beregningerne forudsætter, at sorteringsgrænsen er en kombination af skatol og androstenon og ikke faste grænser for henholdsvis skatol og androstenon, som vil medføre større fejlsortering. Figur 1. Skatol og androstenons betydning for den sensoriske egenskab hangriselugt i fed SIDE 6
7 Tabel 2. HPLC analyse af skatol, androstenon og indol i nakkespæk HPLC analyse af skatol, androstenon og indol i nakkespæk Gruppe Køn Hangrise Hangrise Sogrise Foder Kontrol Cikorie Kontrol Antal Skatol (ppm) 0,11 a 0,04 b 0,08 a Indol (ppm) 0,03 a 0,04 b 0,02 c Androstenon (ppm) 1,14 a 1,08 a 0,13 b a, b, c værdier markeret med forskellige bogstaver er signifikant forskellige indenfor række (p<0,06) Tabel 3. Hangriselugt og -smag i fedt og kød fra kotelet Gruppe Køn Hangrise Hangrise Sogrise Foder Kontrol Cikorie Kontrol Antal Hangriselugt - fedt 3,0 b 2,3 a 2,4 ab Hangriselugt - kød 5,3 b 4,6 a 4,5 a Hangrisesmag - fedt 3,4 b 2,8 ab 2,5 a Hangrisesmag - kød 6,2 c 5,5 b 4,5 a a, b, c værdier markeret med forskellige bogstaver er signifikant forskellige indenfor række (p<0,05) Tabel 4. Korrelation mellem skatol i tyktarmen og hangriselugt og -smag samt skatol i nakkespæk. Skatol i tyktarm Signifikans Skatol i nakkespæk 0,23 - Androstenon i nakkespæk 0,23 - Hangriselugt - kød (kotelet) 0,28 Tendens p=0,07 Hangriselugt - fedt (kotelet) 0,10 - Hangrisesmag - kød (kotelet) 0,32 * Hangrisesmag - fedt (kotelet) 0,11 - SIDE 7
8 Der er ingen signifikant korrelation mellem skatol i tyktarm og skatol, androstenon, hangriselugt og -smag i kød. Der er signifikant positiv korrelation mellem hangrisesmag og skatolindholdet i tyktar-men og en tendens til positiv korrelation mellem hangriselugt i kød og skatol i tyktarmen. Det vil sige, jo højere skato-lindhold i tyktarmen, jo mere intens hangriselugt og -smag (tabel 4). Effekt på skatol i nakkespæk (slagteri-data)brug af 15 pct. cikorie i foderet til hangrise reducerede skatolindholdet (målt på slagteriet) signifikant i forhold til hangrise, der fik en kontrolfoderblanding (tabel 5). Samme effekt af fodring på skatol blev fundet på de grise, der blev udvalgt til sensorisk bedømmelse. Tabel 5. Skatol i nakkespæk registreret på slagteriet (ppm) Gruppe Køn Hangrise Hangrise Sogrise Foder Kontrol Cikorie Kontrol Antal Skatol ppm 0,14 a 0,08 b 0,10 b a, b værdier markeret med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05) Økonomi Da prisen på cikorie i dag er mellem 6 og 7 kr. pr. kg vil fodring efter det afprøvede koncept medføre, at foderomkostningen vil stige med kr. pr. gris. Den målte effekt vil ikke kunne betale for denne meromkostning, medmindre fodring med cikorie også giver en forbedret foderudnyttelse og tilvækst. Det forventes ikke som udgangspunkt samme positive effekt på produktiviteten som fundet hos smågrise [9], idet cikorien kun anvendes i en meget kort periode op til slagtning. Konklusion Fodring med cikorie reducerede indholdet af skatol i nakkespæk, og hangriselugt og -smag i kød og fedt signifikant i forhold til kontrolhangrise. Indholdet af androstenon og hangrisesmag i fedt blev ikke påvirket af fodring med cikorie, og lå væsentligt over sogrisenes niveau. Tilsætning af cikorie til hangrisenes foder kan tilsyneladende løse problemet med skatol, men ikke nødvendigvis problemet med androstenon og er derfor ikke en entydig løsning til sikring af forbrugerne mod afvigende lugt og smag i hangrisekød. Der er signifikant korrelation mellem hangrisesmag og skatolindholdet i tyktarmen. Da cikorie (2009/2010) er forholdsvist dyrt (6,00-7,50 kr./kg) kan det ikke betale sig at anvende det i hangrisenes foder. Der bør derfor gennemføres dosis-respons forsøg, og forsøg med andre proteinkilder, for at finde den økonomisk optimale fodring til reduktion af hangriselugt. SIDE 8
9 Referencer [1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] Byrne, D., Thamsborg, S. M., Hansen, L. L. (2008). A sensory description of boar taint and the effects of crude and dried chicory roots and inulin feeding in male and female pork. Meat Sci. 79, Roepsdorf, A. H. mejer, L.E. Thomsem, S.M. Thamsborg, D. Byrne, L.L. Hansen, K.E. Bach Knudsen, K. Møller, Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød. Hansen, L. L., Mejer, H., Thamsborg, S. M., Byrne, D.V., Roepstorff, A., Karlsson, A. H., Hansen-Møller, J., Jensen, M. T., Tuomola, M. (2006). Influence of chicory roots (Chicorium intybus L.) on boar taint in entire male and female pigs. Anim. Sci., 82, Hansen, L. L., Nielsen, S. S., Jensen, J. A., Henckel, P., Hansen-Møller, J., Syriopoulos, K., Byrne D. (2008). Effect of feeding fermentable fibre rich feedstuffs on chemical and sensory boar taint in entire male and female pigs. EAAP Working Group on Production and Utilisation of Meat from Entire Male Pigs, th March 2008, Girona, Spain Maribo, H. (1999). Firmaprodukter til smågrise, Ingasse Ecosan Mini, Medi og Maxi, Fructomix og BEP. Meddelelse nr. 411, Landudvalget for svin Olsen, L. E., Maribo, H. (1999). Firmaprodukter og foder til smågrise, Igalac, FUT og Bokashi F. Meddelelse nr. 433, Landudvalget for svin Zamaratskaia, G., Babol, J., Andersson, H. K., Lundström, K. (2005). Effect of live weight and dietary supplement of raw potato starch on the levels of skatole, androstenone and oestrone sulphate in entire male pigs. Livest. Prod. Sci., 93, [8] Jensen, Cikoriemøde, økologiens hus, Århus. December [9] Maribo, H. & M. Johansen, Cikorie til smågrise. Meddelelse nr. 870, Videncenter for Svineproduktion [10] Jens Hansen-Møller and Jan Rud Andersen (1994). Boar taint analytical alternatives. Fleischwirtsch. 74 (9), [11] [12] [13] Olsen, E.V Hangrise fodret med cikorie. Analyse af androstenon, indol og skatol. Notits DMRI, Proj. nr: DW KBH: (intern rapport) Claudi-Magnussen, C. hangrise fodret med cikorie. Hangriselugt og skatol, androstenon og indol. Notits DMRI, Proj. nr: DW KBH: (intern rapport) Claudi-Magnussen, C. hangrise fodret med cikorie. Sensorik og slagtedata. Notits DMRI, Proj. nr: 01891SF: DW KBH (intern rapport) [14] Jensen, B.B Pers medd. Deltagere Teknikere Jens Ove Hansen, Tommy Nielsen, Ib Dahl Jensen Statistiker Jens Vinther Afprøvning nr.: 986 SIDE 9
10 Appendiks 1 Foderblandingernes råvaresammensætning i %. Råvare Profil enhed Profil enhed+ 15 % cikorie Cikorie 0 15,00 Byg 24,92 25,00 Hvede 44,50 26,90 Rapsskrå 10,00 10,00 Sojaskrå 6,10 8,70 Hvedeklid 5,20 5,20 Solsikkeskrå 5,00 5,00 Palmefedt 1,30 1,30 Kridt 1,18 1,18 Melasse 0,50 0,50 Salt 0,44 0,50 Vitalys dry 58 0,45 0,35 Svinevit 425 0,20 0,20 Treonin 0,11 0,07 Fytase premix 0,06 0,06 Porzyme ,04 0,04 SIDE 10
11 Næringsstofindhold i cikorie Næringsstofindhold i cikorie, gennemsnit af 6 analyser. Glukose, fruktose, sukrose og fruktan er bestemt ved gennemsnit af 2 analyser. FEsv pr. 100 kg 125,2 Råprotein % 5,5 Råfedt % 0,4 Vand % 5,2 Aske % 5,0 EFOSi 88,8 Glukose % 0,2 Fruktose % 1,3 Sukrose % 14,7 Fruktan (inulin) % 54,4 Appendiks 2 Næringsstofindhold i foderblandinger Blanding Kontrol Gruppe 1 og 3 1 x Gruppe % cikorie x Beregnet Analyseret Beregnet Analyseret FEsv pr.100 kg Råprotein, % 16,5 17,3 16,6 17,0 Lysin, g/kg 8,9 9,6 9,0 9,1 Methionin, g/kg 2,7 2,8 2,7 2,7 Meth.+cyst., g/kg - 6,4-6,1 Treonin, g/kg - 6,9-6,5 1) FEsv i kontrolfoderet er analyseret med en 8-dobbeltbestemmelse og aminosy-rerne med en 4-dobbeltbestemmelse. 2) FEsv i forsøgsfoderet blev analyseret med en 6-dobbeltbestemmelse og aminosyrerne med en 3-dobbeltbestemmelse. SIDE 11
12 Appendiks 3 Resultat af sensorisk bedømmelse. Skala 1-15 enheder. Værdier med signifikant forskel er markeret med forskelligt bogstav indenfor række (p<0,05) Gruppe Hangrise Hangrise Cikorie Sogrise Hangriselugt - fedt 3,0 b 2,3 a 2,4 ab Hangriselugt - kød 5,3 b 4,6 a 4,5 a Hangrisesmag - fedt 3,4 b 2,8 ab 2,5 a Hangrisesmag - kød 6,2 c 5,5 b 4,5 a Kogt lugt i fedt 5,4 5,5 5,6 Sød lugt i fedt 3,7 3,8 4,0 Kogt smag i fedt 6,0 5,8 6,1 Sød smag i fedt 3,8 a 3,8 a 4,3 b Klistret smag i fedt 8,3 b 7,8 ab 7,6 a Kogt kødlugt 4,6 a 4,9 ab 5,1 b Syrlig lugt 4,3 4,3 4,5 Kogt kødsmag 4,3 a 4,4 a 4,9 b Syrlig smag 6,5 6,4 6,6 Bitter smag 3,8 b 3,7 b 3,4 a Metalsmag 3,3 3,3 3,3 Mørhed 8,6 8,7 8,6 Hårdhed ved 1. bid 4,8 5,0 5,0 Saftighed 2,9 3,1 3,0 OPDATERET D. VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES. SIDE 12
13 Tlf: Fax: en del af Printet er fra vsp.lf.dk Ophavsretten tilhører Videncenter for svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. Artiklen findes på adressen: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2010 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES VSP-INFO@LF.DK TLF: FAX: SIDE 13 en del af
HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereAKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT
Støttet af: AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1115 Androstenonindhold i spæk blev ikke reduceret når hangrise blev fodret med aktivt kul i 14 dage før slagtning. Indholdet af androstenon
Læs mereFIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE
Støttet af: FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE MEDDELELSE NR. 1055 Forsøg viser, at skatoltallet reduceres ved at fodre hangrise udelukkende med korn i minimum 3 dage og ved at fodre med 15 % cikorie eller
Læs mereScreening af økologiske hangrise
Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereDANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET
Støttet af: DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET MEDDELELSE NR. 1138 Androstenonindhold og sensorisk reaktion på ornelugt kan reduceres ved at anvende DanBred
Læs mereCikorie virker mod ornelugt i kød
Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag
Læs mereRapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve
Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT
Støttet af: ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT MEDDELELSE NR. 1102 Androstenon i spæk fra hangrise stiger med stigende levendevægt. Forsøg viser, at der er god sammenhæng mellem målinger af
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereRapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng
Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereHangriselugt reduktion i praksis
Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereHANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016
HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER
Læs mereHangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser
Hangriseproduktion Ekspertgruppe DLBR svinestalde 10. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion Den politiske dagsorden Hangriseproduktion DK Hangriselugt Hangrisekød Hangriselugtstoffer
Læs mereHangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP
Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereOphør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP
Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere
Læs mereRapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereEffekt af tylosin og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin
Effekt af og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin Institution: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Sider: 21 Type: Meddelelse Nr. 488 Forfatter: Pedersen, Anni Øyan
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereRapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen
Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson 2007 28. juli 2008 Proj. nr.: 01863 45377.4 CCM Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små hangrise
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereRapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag
Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereINGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING
INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det
Læs mereØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 984 Gevinsten ved hangrise i fht. galte var størst ved ad lib tørfodring i forhold
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereRapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen
Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise 14. januar 2010 Proj.nr. 01863 Version 1 CCM Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereAt vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning
Læs mereGENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER
Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag
Læs mereHangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?
Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:
Læs mereHANGRISE PÅ 3 SPOR. Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation. Svinekongres i Herning 24. oktober 2017
HANGRISE PÅ 3 SPOR Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation Svinekongres i Herning 24. oktober 2017 HVAD OG HVORNÅR? EU - kastration slut 1/1 2018 Frivillig aftale brancher m.fl.
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT
Støttet af: ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1020 Ca. 80 kg levendevægt ved slagtning og fire dages slutfodring med
Læs mereFortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.
Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs mereNotat 19. september 2017
Notat 19. september 2017 Projektnr. 2004285-17 Hangrise sammenhæng mellem indhold af androstenon og Init. HDLN/RUB/MT skatol i nakkespæk og adfærd under opstaldning Håndtering af hangrise på slagtedagen
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereFodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning
Læs mereKvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)
Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereHangrise og kastration update 2010
Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereBENZOESYRE HÆMMER NEDBRYDNING AF FRIE AMINOSYRER I VÅDFODER
BENZOESYRE HÆMMER NEDBRYDNING AF FRIE AMINOSYRER I VÅDFODER MEDDELELSE NR. 1156 Tilsætning af benzoesyre i en dosering på 0,5 % eller 1 % af tørfoderet reducerede nedbrydning af frie aminosyrer i vådfoder.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereSEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark
Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm
Læs mereALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted
ALTERNATIVE FODERMIDLER Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted Alternative fodermidler hvorfor Alternative fodermidler emner
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs mereAMINOSYRETAB I VÅDFODER
AMINOSYRETAB I VÅDFODER Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, November 20, 2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre? Hvad gør myresyre? Ny anbefaling
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereI alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode.
Rapport Betydning af tilberedning i lang tid ved lav temperatur på indhold af skatol, indol og androstenon i krebinetter fra hangrise Margit Dall Aaslyng 11. september 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereHESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mere5. SLAGTESVINEFODRING
Herning 25. oktober 2016 Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm Chefforskere Hanne Maribo & Niels Morten Sloth, SEGES Videncenter for Svineproduktion 5. SLAGTESVINEFODRING Præsentation Ny Endrupholm
Læs mereAMINOSYRETAB I VÅDFODER
Støttet af: AMINOSYRETAB I VÅDFODER MEDDELELSE NR. 1150 Tilsatte frie aminosyrer, lysin og treonin, tabes helt eller delvist ved fermentering i rørstrengene i almindelige vådfodringsanlæg. Tilsætning af
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereAMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING
AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING Else Vils, HusdyrInnovation, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt 19-09-2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre?
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereRapport. Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng
Rapport Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng 25. marts 2014 Proj.nr. 2001444 LME/MDAG/MT Baggrund Hensigtserklæringer om stop for kirurgisk kastration
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereVed en produktion på 17 mio. slagtesvin, hvor 90% af hangrisene ikke kastreres, er der foretaget beregninger for tre scenarier:
Rapport Værdisætning af hangriseproduktion Baggrund for udvikling af regneark til fastsættelse af den økonomiske betydning for slagterierne af produktion af hangrise fremfor galtgrise Margit Dall Aaslyng
Læs mereFermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.
MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN
Læs mereAnvendelsen af lupin Prima som proteinkilde til økologiske slagtesvin
Anvendelsen af lupin Prima som proteinkilde til økologiske slagtesvin Sammendrag Der er et akut behov for at finde alternative proteinkilder til den økologiske svineproduktion, hvis denne produktionsform
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mere& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereSaltede og marinerede kamkoteletter
Rapport Optimeret detailpakning af svinekød Holdbarhed og kvalitet af saltet og/eller marineret MApakket svinekød (2013) 16. april 2014 Proj.nr. 200153313 Version 1 MATN/MT Guidelines for detailpakning
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mere