FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN"

Transkript

1 FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre produktionsværdi end foderet fra VA, men produktionsværdien var ikke statistisk sikker bedre end foderet fra ATR eller Danish Agro. MEDDELELSE NR INSTITUTION: FORFATTER: SEGES, DEN RULLENDE AFPRØVNING JESPER POULSEN, JULIE KROGSDAHL OG SOFJA EKLUND KOZIARA UDGIVET: 16. FEBRUAR 2017 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring Sammendrag I afprøvningen indgik der fire firmablandinger (DLG, ATR, Danish Agro og Vestjyllands Andel), der blev tildelt fire grupper af grise i perioden fra 30 kg og frem til slagtning. Der var forskel på produktionsværdien mellem de fire firmablandinger, der indgik i afprøvningen. Sammenlagt havde foderet fra DLG den numerisk bedste produktionsværdi (samme foderpris) af de fire blandinger, der ligeledes var statistisk sikker bedre end foderet fra Vestjyllands Andel. Der var ikke statistisk sikker forskel på produktionsværdien af foderet fra ATR, Danish Agro og Vestjyllands Andel. Foderet fra DLG førte til den laveste daglige tilvækst, men den højeste kødprocent. Foderudnyttelsen var bedst i grupperne med foder fra henholdsvis DLG og Danish Agro. Der blev foretaget op til 16 analyser af næringsstoffer pr. foderblanding i denne afprøvning. Der var generelt en acceptabel overensstemmelse mellem de deklarerede og analyserede værdier for næringsstoffer i foderet. Specielt for FEsv var der generelt en større overensstemmelse end set i tidligere firmaafprøvninger. 1

2 Der var således ingen dumpere på energi (afvigelse på mindst 4 FEsv) for foderet fra DLG, ATR og Vestjyllands Andel, mens der var tre dumpere ud af 16 analyser for foderet fra Danish Agro. Der var ikke forskel på antal døde samt antal udtagne grise, og heller ikke forskel på frekvens af sygdomsbehandling imellem de fire afprøvningsgrupper. Foderblandingerne, der indgik i denne afprøvning, var ikke indstillet af firmaerne, men udvalgt af SEGES, ud fra at de var udbredt i anvendelse. Foderblandingerne var desuden udvalgt efter, at de var så ens som muligt med hensyn til næringsstofniveau og indhold af råvarer. Alle foderblandinger bestod af pelleteret foder. Afprøvningen foregik i én produktionsbesætning og der indgik 30 gentagelser i forsøget med omkring 500 grise i hver af de fire grupper. Baggrund Indkøbt færdigfoder benyttes i omkring halvdelen af den danske svineproduktion. Fødevarestyrelsen foretager den officielle kontrol af, om foderstoffirmaerne overholder oplysningerne på indlægssedlen, og om foderet i øvrigt er i overensstemmelse med Foderstofloven. En kritisk vurdering af foderstoffirmaernes arbejde fra en udenforstående part har derimod været aftagende i gennem længere tid på grund af besparelser. Det er vigtigt at bemærke, at foderets produktionsværdi ikke kun er afhængig af næringsstofindholdet, men også af råvarernes kvalitet og derfor kan være vanskelig at forudsige ud fra næringsstofanalyser alene. Det er derfor interessant at afprøve forskellige firmaers foderblandinger imod hinanden. Dette kan benyttes som inspiration til produktudvikling i firmaerne og hos hjemmeblandere. Endvidere er formålet med denne type afprøvninger at sikre, at foderstoffirmaerne hele tiden bevarer deres fokus på samt motivation for at producere foder af den højst mulige kvalitet. Materiale og metode Besætningsbeskrivelse Firmaafprøvningen blev gennemført i én produktionsbesætning. Der blev anvendt fire sektioner med 16 stier á 16 grise pr. sti. Grisene havde en indsættelsesvægt på cirka 30 kg og hver sti var udstyret med en foderautomat af mærket Maximat Porker. Der var to vandventiler i hver foderautomat og ikke yderligere vandventiler i stien. Foderet blev doseret via et computerstyret fodringsanlæg fra Skiold. Foder Besætningen kan håndtere op til fire forskellige foderblandinger i samme slagtesvinebesætning, hvorfor det blev valgt at sammenligne fire forskellige firmaers standardblandinger i nærværende 2

3 afprøvning. Denne afprøvning afviger fra tidligere firmaafprøvninger ved ikke at indeholde en kontrolgruppe og dermed heller ikke en kontrolfoderblanding. Den blanding og det foderstoffirma, som afprøvningsbesætningen havde valgt at bruge i perioden, var udgangspunkt for sammensætningen af de foderblandinger, der indgik i afprøvningen. Besætningen havde skrevet kontrakt på at aftage blandingen Svin Fyn + 3 fra Danish Agro. SEGES udvalgte Vestjyllands Andel, DLG og ATR til at indgå i firmaafprøvningen sammen med Danish Agro. I samråd med lokale rådgivere udvalgte SEGES en foderblanding fra hvert af disse tre firmaer ud fra kriterierne, at blandingens sammensætning var tættest mulig på Svin Fyn + 3 fra Danish Agro, samt at det var en blanding med stor udbredelse. Tabel 1. Inddeling af behandlingsgrupper og udvalgte foderblandinger Gruppe Firma ATR DLG Danish Agro Vestjyllands Andel Foderblanding ATR Mast Medio Svin Enhed Ideal / Rød Sprint DK Svin Plus Enhed Svin Fyn +3 Caliber Vest Undervejs i firmaafprøvningen passeredes ny høst, hvor firmaerne typisk ændrer i fodersortimentet. Dette bevirkede, at foderblandingen Svin Enhed Ideal fra DLG udgik af produktion. I stedet blev anvendt Svin Plus Enhed i resten af afprøvningen, idet denne blanding ifølge DLG s besked til foderindkøber var det tætteste de havde på Svin Enhed Ideal i det nye sortiment. De tre andre foderblandinger blev fortsat produceret efter sortimentsskiftet og fortsatte derfor i afprøvningen. Ingen uden for SEGES var orienteret om, at der i 2016 ville finde en firmaafprøvning på slagtesvinefoder sted for første gang i en lang årrække. I de sidste tre år har SEGES dog hver fodersæson bedt alle foderstoffirmaer om at indstille slagtesvinefoder til afprøvning sammen med indstilling af smågrisefoder. Af praktiske årsager valgte SEGES ikke at anvende de indstillede foderblandinger, men i stedet anvende de blandinger, der ses i tabel 1. De involverede firmaer var derfor ikke informeret om, at deres foder indgik i en afprøvning. Foderanalyser Hver anden uge gennem hele afprøvningsperioden blev der udtaget to prøver af hver foderblanding fra fire forskellige foderautomater. Efter hver anden prøveudtagning blev de fire prøver fra samme foderblanding neddelt til to samleprøver efter TOS-princippet (Theory of sampling) [1] og efterfølgende sendt til analyse. Det udmundede i 16 analyserede samleprøver for hver af de fire foderblandinger, hvilket vil sige 64 analyserede samleprøver i alt. For alle 16 samleprøver blev FEsv bestemt og ved de 3

4 ulige samleprøvenumre blev der desuden bestemt samtlige aminosyrer, mængden af calcium og fosfor samt fytaseaktiviteten. Registreringer Alle registreringer blev foretaget på stiniveau. I afprøvningen var Produktionsværdi pr. sti den primære analyseparameter, mens Daglig tilvækst, Foderoptagelse, Foderudnyttelse og Sygdomsbehandlinger blev registreret som sekundære parametre. Behandlinger blev fortrinsvis foretaget på enkeltdyr og der blev herunder registreret for sygdomsbehandling imod diarré, antal døde og udtagne grise. På slagteriet blev der endvidere registreret kødprocent og slagtevægt. Dimensionering Afprøvningen var dimensioneret til at teste en forskel i produktionsværdien på 61 kr. pr. stiplads pr. år mellem alle fire grupper, hvilket vil sige omtrent 15,25 kr. pr. gris. Der blev gennemført seks parvise sammenligninger (alfa = 0,00833). Der var forudsat en spredning i produktionsværdien på 65 kr. pr. stiplads pr. år og derudfra blev det beregnet, at afprøvningen skulle omfatte minimum 30 gentagelser pr. gruppe for at kunne opnå en statistisk styrke på 80 %. Antagelser Produktionsværdien blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater, som er blevet korrigeret til samme indsættelses- og slagtevægt. Produktionsværdi pr. gris (PV/gris) og produktionsværdi pr. stiplads pr. år er blevet beregnet som følgende: Produktionsværdi/gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger Produktionsværdi/stiplads/år = PV/gris * (365 dage / antal foderdage pr. gris) * staldudnyttelse Produktionsværdien blev beregnet ved hjælp af det 5-års prissæt, som ses i tabel 2. 4

5 Tabel 2. Økonomiske forudsætninger med 5-års prissæt (1. september september 2016) Notering Smågrise Notering Regulering 7 kg smågrise: 219 kr./stk. + 11,17 kr./kg (0-9 kg) + 7,85 (9-12 kg) 30 kg smågrise: 374 kr./stk. + 6,14 (12-25 kg) + 6,01 kr./kg (25-30 kg) + 6,00 kr./kg (30-40kg) Slagtesvin Inkl. efterbetaling: 10,98 kr./kg Notering: 10,39 kr./kg -0,30 kr./kg fradrag slagteriet +0,89 kr./kg efterbetaling Foder: 5-års priser Fravænningsfoder (7-10 kg): 3,46 kr./fesv Smågrisefoder (10-30 kg): 2,09 kr./fesv Slagtesvinefoder: 1,76 kr./fesv Der er anvendt deklareret energi ved beregning af den foderudnyttelse, der indgår i beregning af produktionsværdi samt ved beregning af pris pr. FEsv. Årsagen, til at det er valgt at anvende deklarerede FEsv, er, at disse er beregnet ud fra det officielle, kontrollerbare system. Statistik Variablerne Vægt ved indsættelse, Slagtevægt, Daglig tilvækst, Foderoptagelse, Foderudnyttelse, Kødprocent, Produktionsværdi pr. gris og Produktionsværdi pr. stiplads blev analyseret for hele perioden fra indsættelse til slagtning. Ovenstående variabler blev analyseret ved hjælp af proc mixed i SAS, hvor faktorerne Gruppe og Hold indgik som henholdsvis systematisk og tilfældig effekt. Alle analyser blev korrigeret for indsættelsesvægt (dog ikke variablen Vægt ved indsættelse ). Ved signifikant effekt af faktoren Gruppe blev det afrapporteret med parvis sammenligning fra LSmeans Statement. Der er foretaget Bonferroni-korrektion ved sammenligningen af de fire grupper (alle mod alle = seks parvise sammenligninger). For variablerne Døde samt Døde og udtagende er der fortaget logistisk regression ved hjælp af proc glimmix i SAS, hvor faktorerne Gruppe og Hold igen indgik som henholdsvis systematisk og tilfældig effekt. Der blev korrigeret for indsættelsesvægt. For variablerne Totale behandlingsdage pr. gris og Diarré behandlingsdage pr. gris er der foretaget logistisk regression ved hjælp af proc glimmix i SAS, hvor faktorerne Gruppe og Hold endnu en gang indgik som henholdsvis systematisk og tilfældig effekt. Der er igen korrigeret for indsættelsesvægt. 5

6 Resultater og diskussion Foderanalyser Der blev i denne afprøvning udført op til 16 analyser pr. foderblanding. Det relativt høje antal analyser giver mulighed for, at man kan udtale sig om de fundne middelværdier med større sikkerhed. I den sidst gennemførte firmaafprøvning var der generelt en betydelig forskel på deklareret henholdsvis analyseret indhold af FEsv [2]. Dette var ikke tilfældet i indeværende afprøvning, hvor der var fin overensstemmelse for tre af de fire firmaer. Generelt var spredningen på de analyserede FEsvværdier lille for de tre firmaer, hvor deklareret indhold af FEsv var tæt på det analyserede FEsv (både ud fra EFOSi metoden og i-faktor metoden). Der var således ingen dumpere (afvigelse på mindst 4 FEsv) for foderet fra DLG, ATR og Vestjyllands Andel, mens der var tre dumpere ud af 16 analyser for foderet fra Danish Agro. Ved beregning af pris pr. foderenhed samt foderudnyttelse blev der anvendt det deklarerede indhold af FESv. Der var en acceptabel overensstemmelse mellem deklarerede værdier samt værdier fundet ved analyse for aminosyrer, calcium, fosfor og fytase. Produktionsresultater De produktionsresultater, der blev opnået med de fire foderblandinger, er vist i tabel 3. Foderet fra DLG førte til en lavere daglig tilvækst end foderet fra de tre andre firmaer. Foderet fra DLG førte til gengæld til den numerisk bedste foderudnyttelse og gav en statistisk sikker bedre foderudnyttelse end foderet fra ATR og Vestjyllands Andel. Foderudnyttelsen for foderet fra Danish Agro var ikke statistisk sikker forskellig fra hverken DLG-gruppen eller de to andre grupper. Den højeste kødprocent blev opnået med foderet fra DLG. Foderet fra Danish Agro gav en lavere kødprocent og foderet fra ATR og Vestjyllands Andel gav kødprocenten endnu en tak nedad. Forskellene i kødprocent var statistisk sikre. Produktionsværdi med samme foderpris Produktionsværdien beregnet med samme pris på foderet i alle fire grupper er et udtryk for foderblandingernes biologiske respons. De nævnte produktionsresultater førte til, at foderet fra DLG havde en statistisk sikker højere produktionsværdi end foderet fra Vestjyllands Andel. 6

7 Produktionsværdien for foderet fra ATR og Danish Agro var ikke statistisk sikker forskellig fra hverken DLG eller Vestjyllands Andel. Dog var forskellen mellem foderet fra DLG henholdsvis ATR meget tæt på at være statistisk sikker. Tabel 3. Produktionsresultater Gruppe P-værdi Firma ATR DLG Danish Agro Vestjyllands Andel Antal stier, stk Grise ved indsættelse, stk Grise ved afslutning, stk Vægt ved indsættelse, kg 30,8 30,7 31,0 30,9 0,510 Slagtevægt, kg 85,8 85,2 86,1 86,2 0,094 Døde, % 1,2 1,0 1,2 1,9 0,729 Døde og udtagne, % 4,4 2,7 4,0 5,0 0,578 Hele perioden fra indsættelse til slagtning (Korrigeret for startvægt) Daglig tilvækst, g a 981 b a a 0,001 Daglig foderoptagelse, FEsv/gris/dag 2,86 a 2,72 b 2,86 a 2,87 a <0,0001 Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst 2,82 a 2,78 b 2,81 ab 2,85 a <0,0001 Kødprocent 59,2 a 60,1 b 59,7 c 59,2 a <0,0001 PV kr. pr. gris 123,5 a 135,1 b 130,8 ab 121,0 a 0,0022 PV kr. pr. stiplads 524,0 ab 565,8 a 556,7 ab 510,0 b 0,0057 PV kr. pr. stiplads, indeks 1) 94 ab 102 a 100 ab 92 b 0,0057 a,b,c : Værdier med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (P < 0,05) 1) Den mindst sikre forskel i PV indeks (gennemsnitsfoderpris) blev estimeret til at være 8,3 indekspoint Sundhed Der er i besætningen, hvor afprøvningen foregik, set et højt og stabilt sundhedsniveau gennem en række afprøvninger. Dødeligheden og især behandlingsfrekvensen var også meget lav i denne afprøvning. Der var ikke forskel mellem grupperne i total behandlingsfrekvens eller behandling for diarré, som det ses i tabel 4. Ligeledes blev der ikke fundet nogen signifikant forskel på Døde eller Døde og udtagne grise mellem grupperne (tabel 3). Tabel 4. Sygdomsbehandlinger Gruppe Korrigeret for startvægt Firma ATR DLG Danish Vestjyllands Agro Andel P-værdi Total behandlingsfrekvens, behandlingsdage pr. gris Diarré behandlingsfrekvens, behandlingsdage pr. gris 0,03 0,02 0,01 0,02 0,6612 0,02 0,00 0,01 0,01 0,8525 7

8 Konklusion Afprøvningen viste, at der var forskel på produktionsværdien mellem de fire foderblandinger, der indgik i afprøvningen. Foderet fra DLG førte til den laveste daglige tilvækst, men den højeste kødprocent. Foderudnyttelsen med DLG-foderet var sammen med foderet fra Danish Agro den bedste, og sammenlagt havde foderet fra DLG den numerisk bedste produktionsværdi, der ligeledes var statistisk sikker bedre end foderet fra Vestjyllands Andel. Der var ikke statistisk sikker forskel på produktionsværdien mellem de tre andre foderblandinger. Der var ikke forskel på antal døde og antal udtagne grise, og heller ikke forskel på frekvens af sygdomsbehandling imellem de fire afprøvningsgrupper. Referencer [1] Jørgensen, Lisbeth (2015): Udtagning af foderprøver. Viden, Videncenter for Svineproduktion. [2] Poulsen, Jesper (2015): Forskel i firmablandinger til smågrise 2014/2015. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Teknikere: Ann Edal og Linda Sandberg Pedersen Statistiker: Julie Krogsdahl Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //LISH// 8

9 Appendiks 1 Tabel 1. Firmablandingernes deklarerede sammensætning, oplistet efter faldende indhold ATR DLG: Enhed Ideal DLG: Plus Enhed Danish Agro Vestjyllands Andel Byg Hvede (34,34 %) Hvede (33,68 %) Hvede Byg Hvede Rug (20,00 %) Byg (20,00 %) Byg Triticale Sojaskråfoder, afsk. Byg (15,05 %) Rug (20,00 %) Solsikkeskråfoder, afsk. Hvede Rug Rapsskråfoder (10,00 %) Solsikkeskråfoder, afsk. (15,80 %) Rug Rug Solsikkeskråfoder 230 Sojaskråfoder, afsk. (6,65 %) Hvedeklid (4,50 %) Sojaskråfoder, afsk. toa. 144 Sojaskråfoder, afsk. Triticale Hvedeklid (6,00 %) 230 Sojaskråfoder, afsk. (2,00 %) Hvedeklid Solsikkeskråfoder, afsk. Calciumkarbonat Solsikkeskråfoder, afsk. (4,00 %) Calciumkarbonat (1,29 %) Kridt Maltspirer Palmeolie Calciumkarbonat (1,25 %) 27 Palmefedt (0,90 %) Fedtsyredestillater Melasse L-lysin fl. 27 Palmefedt (1,00 %) 235 L-lysinsulphat (0,62 %) Natriumklorid Rapskagefoder Monocalciumfosfat 235 Vitalys, flydende (0,69 %) Stensalt (0,44 %) Sukkerroemelasse 9 Leci E Basis V.fedt Fodersalt Stensalt (0,41 %) Monocalciumfosfat (0,28 %) Monocalciumfosfat Calciumcarbonat Natriumbikarbonat Monocalciumfosfat (0,20 %) 33 SvineVit 454 GMO-fri (0,20 %) Forblanding E1628 Forblanding Forblanding E SvineVit 448 (0,20 %) Treonin 98 % (0,13 %) Natriumchlorid Lignocellulose Treonin 98 % (0,10 %) Fytaseenzym E4a1640 (0,05 %) Monocalciumfosfat L-threonin Fytaseenzym E4a1640 (0,05 %) E-vit opblanding i hvedestrømel (0,04 %) DL-methionin Xylanaseenzym E4a11 (0,04 %) Xylanaseensym E4a11 (0,04 %) DL-methionin (0,02 %) L-tryptofan 40 %; Hvedestr. 60 % (0,03 %) 9

10 Appendiks 2 Tabel 2. Firmablandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer Gruppe 1 2 Firma ATR DLG: Svin Enhed DLG: Svin Plus Ideal Enhed DLG Garanti Analyse Garanti Garanti Analyse FEsv/100 kg (EFOSi) - 103,5 1) ,9 1) FEsv/100 kg (basis I-faktor) Råprotein, pct. 14,7 14,2 1) 14,8 14,7 14,8 1) Råfedt, pct. 3,1 2,9 1) 3,4 3,4 3,6 1) Råaske, pct. 4,7 4,2 1) 4,6 4,5 4,4 1) Lysin, g/kg 9,0 8,7 3) 9,1 8,9 8,7 3) Methionin, g/kg 2,6 2,5 3) 2,5 2,6 2,5 3) Cystein + cystine, g/kg - 2,6 3) - - 2,7 3) Threonin, g/kg - 5,9 3) - - 6,1 3) Calcium, g/kg 7,0 6,5 1) 6,7 6,7 7,0 1) Fosfor, g/kg 5,0 5,2 1) 4,8 5,1 5,1 1) Fytaseaktivitet, FTU/kg hvis intet andet anført 500 FYT 993,3 3) 1000 FYT 1000 FYT 909,5 3) Gruppe 3 4 Firma Danish Agro Vestjyllands Andel Garanti Analyse Garanti Analyse FEsv/100 kg (EFOSi) - 101,6 1) - 104,7 1) FEsv/100 kg (basis I-faktor) Råprotein, pct. 14,9 14,8 1) 15,2 15,6 1) Råfedt, pct. 3,1 3,2 1) 3,2 3,5 1) Råaske, pct. 5,2 4,7 1) 4,7 4,6 1) Lysin, g/kg 9,0 9,0 3) 9,1 9,1 3) Methionin, g/kg 3,0 2,8 3) 2,8 2,8 3) Cystein + cystine, g/kg - 2,6 3) - 2,7 3) Threonin, g/kg - 6,0 3) - 6,4 3) Calcium, g/kg 7,0 7,4 1) 6,8 7,1 1) Fosfor, g/kg 5,0 5,0 1) 4,9 4,9 1) Fytaseaktivitet, FTU/kg hvis intet andet anført 1000 FYT 1.289,9 3) 750 FYT 1.548,0 3) 1) Gennemsnit af 16 analyser. 2) Gennemsnit af 14 analyser. 3) Gennemsnit af 8 analyser. 10

11 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer 11

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 MEDDELELSE NR. 1121 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2016/2017 viste stor forskel i produktionsværdi mellem firmaer. Foder fra Hornsyld Købmandsgaard

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Støttet af: TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1046 To kvaliteter rapskage med højt hhv. lavt indhold af glucosinolater påvirkede ikke produktivitet hos smågrise og slagtesvin.

Læs mere

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

DANSKPRODUCEREDE PROTEINKILDER TIL SLAGTESVIN

DANSKPRODUCEREDE PROTEINKILDER TIL SLAGTESVIN DANSKPRODUCEREDE PROTEINKILDER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1112 Fodring med 100 % danskproducerede proteinkilder (26,5 % hestebønner og 12 % rapskager) til slagtesvin reducerede produktionsværdien pr.

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 20. september 2016 INDHOLD Reduktion af zink til slagtesvin Alternativer til medicinsk zink til smågrise 2.. ÅRLIGT FORBRUG AF

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23.

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23. MEDDELELSE NR. 895 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi, men effekten er for lille til, at det kan anbefales at investere i et fermenteringsanlæg. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Næringsindhold i korn fra høsten 2012 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

FODERBLANDINGER SVIN

FODERBLANDINGER SVIN FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere