Bilag 10 - Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 10 - Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur"

Transkript

1 NOTAT Bilag 10 - Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur (Bilag til dagsordenspunkt 12: Strategi for udvikling og udbredelse af rammearkitekturen og kommunikationsstrategi for arkitekturrådet) Introduktion... 2 Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur... 3 Hvor skal vi være skarpere?... 3 Anvendelsen af den fælleskommunale rammearkitektur i kommunerne3 Afgræsnings af den fælleskommunale rammearkitektur...4 De tværgående sammenhænge i rammearkitekturen... 6 Fortsat udvikling og udbredelse af rammearkitekturen... 6 Appendix 1: Baggrund... 8 Hvorfor fælleskommunal arkitekturstyring?... 8 Den fælleskommunale rammearkitektur og Kommunernes ItArkitekturråd... 8 Hvorfor en udviklings- og udbredelsesstrategi for rammearkitekturen nu?... 9 Hvordan er strategien blevet til? Appendix 2: Anvendelsen af rammearkitekturen i kommunerne...12 Appendix 3: Afgræsning af rammearkitekturen Appendix 4: De generelle egenskaber Den 14. februar 2013 Sags ID: Dok.ID: Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/17

2 Introduktion Kommuneres It-Arkitekturråd blev etableret som et nyt fælleskommunalt rådgivende organ i november Arkitekturrådet skal, jf. dets kommissorium, sammen med KL s ledelse [ ] tage et hovedansvar for at udarbejde og udbrede fremtidens fælleskommunale it-byplan [den fælleskommunale rammearkitektur], og derved sikre kommunerne et slagkraftigt værktøj til at styre markedet og leverandørerne i retning af at levere sammenhængende, fremtidssikret og effektivt it. Der er i løbet af de sidste godt 1,5 års arbejde med at udvikle den fælleskommunale rammearkitektur høstet en række værdifulde erfaringer. Der er tale om et løbende innovationsarbejde, hvor der løbende skabes ny viden, som umiddelbart omsættes til praksis. Samtidig har fokus i denne periode bevæget sig fra tværgående opgaver og støtteprocesser til, at rammearkitekturen nu går ind midt i den kommunale kerneforretning. Denne udviklings- og udbredelsesstrategi skal sikre, at hidtidige erfaringer konsolideres og skabe et fast grundlag for retningen i det videre arbejde. Strategien skal således fungere som et fælles udgangspunkt for de interessenter, som arbejder med at udvikle og udbrede rammearkitekturen. Arkitekturrådet har en særlig opgave i at medvirke til at sikre, at indsigter og resultater fra arbejdet med rammearkitekturen spredes ud til en bredere kreds. Der ligger en stor forankringsopgave i at skabe aktiv, tværgående arkitekturstyring i kommunerne. Denne strategi for udvikling og udbredelse af rammearkitekturen danner derfor afsæt for en opdatering af arkitekturrådets kommunikationsstrategi. I Appendix 1 uddybes baggrunden for etablering af fælleskommunal arkitekturstyring og den fælleskommunale rammearkitektur samt processen med tilvejebringelsen af dette strategiudkast. 2

3 Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur Strategien består overordnet af to dele. For det første en skitsering af en række konkrete, aktuelle behov for afklaring, uddybning og nuancering af rammearkitekturen, og hvordan den anvendes i praksis. Der er tale om behov for afklaring, som udspringer af det hidtidige arbejde, og som med fordel kan afklares for at konsolidere de eksisterende resultater og understøtte en bredere udbredelse. Dette inkluderer en præcisering af, hvordan rammearkitekturen omsættes i praksis gennem udarbejdelse af en række cases og konkrete værktøjer. Strategiens anden del består af en model for tilgangen til den videre udvikling og udbredelse af rammearkitekturen. Modellen tager i vid udstrækning udgangspunkt i eksisterende praksis, som samtidig er udvidet i forhold til at sikre løbende konsolidering og udbredelse af viden. Appendix 2-4 skitserer en række konkrete overvejelser i forbindelse med uddybning og præcisering af rammearkitekturen. Disse afsnit er mere tekniske i deres karakter end strategiens to hovedafsnit, som følger nedenfor. Hvor skal vi være skarpere? Fundamentet og udgangspunktet i det videre arbejde er fortsat rammearkitekturen som skitseret i dokumentet Den fælleskommunale rammearkitektur v. 1.0, publiceret juli Der er nu behov for at tydeliggøre, uddybe og nuancere det oprindelige dokument på en række områder, som skitseres i det følgende. Bemærk, at de følgende afsnit og de tilhørende appendix alene skitserer, hvor der er behov for afklaring og uddybning. Det skal ikke forstås sådan, at teksten i dette dokument udgør denne afklaring. Anvendelsen af den fælleskommunale rammearkitektur i kommunerne Udviklingen af rammearkitekturen er og skal være drevet af kommunernes strategiske og forretningsmæssige behov. En fælleskommunal rammearkitektur skaber kun og først værdi i det omfang, den anvendes og omsættes lokalt i de 98 kommuner. Udbredelse af rammearkitekturen indebærer, at de forskellige brugere i kommunen kan se værdien i at bruge rammearkitekturen og ved, hvordan de gør det i praksis. 3

4 Den enkelte kommunes arkitektur vil aldrig være lig den fælleskommunale rammearkitektur arkitekturen vil afspejles forskelligt alt afhængig af lokale forskelle i den øvrige arkitektur samt den enkelte kommunes valg og fravalg i forhold til brug af rammearkitekturen. Den enkelte kommune har derved en opgave med at mappe egen arkitektur med rammearkitekturen og foretage de nødvendige valg og fravalg i den forbindelse på et oplyst grundlag. Det er helt centralt at uddybe og præcisere forholdet mellem den fælleskommunale rammearkitektur og den lokale arkitektur i 98 kommuner. Denne præcisering konkretiseres med cases, der tager udgangspunkt i roller og anvendelsessituationer i kommunen. En case kunne f.eks. være den kommunale digitaliserings- eller it-chef, som skal vejlede en forretningsansvarlig chef om indkøb af et nyt system med udgangspunkt i brug af rammearkitekturen. Case ne kan suppleres med en vejledning med forslag til brug af arkitekturprodukter. Arkitekturprodukter er de konkrete arkitekturleverancer, som udarbejdes på forskellige stadier i en strategisk forandring inden der igangsættes et projekt og som et led i et projekts leverancer. En sådan vejledning skal indeholde, hvilke arkitekturprodukter, som med fordel kan anvendes på de forskellige stadier i en forandringsproces og som et næste skridt, hvordan de udarbejdes1. 1 Appendix 2 skitserer en række konkrete overvejelser til det videre arbejde med at uddybe og præcisere anvendelsen af rammearkitekturen i kommunerne. 4

5 Afgræsning af den fælleskommunale rammearkitektur Arbejdet med den fælleskommunale rammearkitektur tager udgangspunkt i Enterprise Arkitektur disciplinen, som har til formål at skabe sammenhæng mellem strategi, forretningens behov og den understøttende teknologi. Det giver et helhedssyn på organisationens it-understøttelse og modvirker, at den forløber som knopskydninger med dårlig sammenhæng2. Arbejdet med rammearkitekturen tager udgangspunkt i OIO Arkitekturguiden, som er en fællesoffentlig vejledning i at arbejde med Enterprise Arkitektur. Det fulde OIO rammeværk er stort og indeholder en mængde såkaldte artefakter, dvs. et dokumentationsprodukt, som beskriver et element i en Enterprise Arkitektur. Den fælleskommunale rammearkitektur er sat i verden med et bestemt styringsformål for øje, og der er behov for at afklare, præcisere og beslutte, hvilke artefakter vi styrer på i hvilke tilfælde, hvordan vi bruger disse artefakter i styringen i praksis, og hvilken opdateringsfrekvens, det indebærer3. Samtidig skal det præciseres, hvilke minimumskrav der er til arkitektur, der skal optages som en del af rammearkitekturen, så leverancer ind til rammearkitekturen fra forskellige projekter har det nødvendige niveau af ensartethed m.v.4 Niveauer i rammearkitekturen Et særligt led i afgrænsningen af rammearkitekturen er afklaring og præcisering af, hvilke niveauer der arbejdes med. I OIO EA reolen er der tre niveauer, som alle giver et fuldstændigt blik på arkitekturen ud fra henholdsvis et forretningsmæssigt og et designmæssigt synspunkt samt et leverandørperspektiv (hhv. det konceptuelle, det logiske og det fysiske niveau)5. 2 Helt grundlæggende kan Enterprise Arkitektur beskrives som to sammenhængende discipliner. For det første en analyse- og dokumentationsmetode, hvor man ved hjælp af modeller indfanger og beskriver den komplekse virkelighed, der udgør ens strategi, forretning og teknologi. For det andet er Enterprise Arkitektur en forandringsmetode til at flytte sin organisation fra en dokumenteret as-is tilstand og hen imod en ønskelig fremtidig to-be situation. As-is tilstanden findes altid i en organisation, bevidst eller ubevidst. Det er blot et spørgsmål om at få den analyseret og dokumenteret. To-be er en fremtidig ønsket tilstand og det er den, rammearkitekturen bidrager til at analysere og opnå. 3 Dette arbejde skal ikke forveksles med arbejdet i Forretningskravsprojektet, som har fokus på arkitektur, der understøtter udvikling og vedligehold af en række konkrete systemer. Rammearkitekturen anvendes til flere formål, og mængden af dokumentation vil ikke altid være så omfattende. Da rammearkitekturen er møntet på en overordnet styring af udvalgte områder, vil en hyppig opdatering af de rammesættende dele endda være direkte uhensigtsmæssig. 4 Appendix 3 skitserer en række konkrete overvejelser til det videre arbejde med at afgrænse rammearkitekturen. 5 Det konceptuelle niveau repræsenterer perspektivet fra forretningen, der efterfølgende skal leve med designet. Det logiske niveau repræsenterer designerens perspektiv, og indeholder de dataelementer, logiske processer og funktioner, der underbygger forretningen og dennes processer. Det fysiske niveau repræsenterer leverandørens (intern eller ekstern) 5

6 Når det er interessant og væsentligt at fremhæve som et område, hvor der er behov for at præcisere rammearkitekturen skyldes det, at denne skelnen i niveau er en hyppig kilde til misforståelser i kommunikationen omkring rammearkitekturen. De overordnede niveauer i arkitekturen er nødvendige for at skabe overblik og styre sammenhængene m.v. i det fysiske niveau. Det skal være et led i det videre arbejde at præcisere, hvordan niveauerne anvendes i rammearkitekturen, og hvad det betyder i praksis for brugen af rammearkitekturen i kommunerne, fælleskommunalt og blandt leverandørerne.6 De tværgående sammenhænge i rammearkitekturen Ét af hovedformålene med rammearkitekturen er at sikre sammenhæng på tværs i kommunernes digitale landskab. Det er dog stadig uklart for væsentlige interessenter, hvilke elementer i rammearkitekturen, som netop sikrer disse tværgående sammenhænge. Det skal derfor uddybes og forklares. Det drejer sig dels om de generelle egenskaber og dels om tværgående procesmønstre. De generelle egenskaber kan ses som en række generelle krav til håndteringen af registrering af data. Det er de generelle egenskaber, som skal skabe de nødvendige sammenhænge i praksis, og det er derfor afgørende, at rammearkitekturens brugere forstår de generelle egenskaber og kan bruge dem i praksis. Rammearkitekturen skal derfor udbygges med den nødvendige forklaring af de generelle egenskaber, inkl. konkrete eksempler, som kan understøtte det7. Tværgående procesmønstre er de end-to-end processer, som går på tværs af services i rammearkitekturen, eks. mønstret i en selvbetjeningsproces. Det skal tydeliggøres og præciseres, hvordan disse tværgående mønstre indgår i rammearkitekturen, og hvad det betyder for den praktiske brug af rammearkitekturen. Fortsat udvikling og udbredelse af rammearkitekturen Der er mange styrker i den eksisterende tilgang til udvikling og udbredelse af rammearkitekturen. Udviklingsarbejdet sker som led i en række forretningsdrevne projekter, hvor rammearkitekturen anvendes perspektiv, og indeholder detaljer om begrænsninger i værktøjer og teknologi. Niveauet indeholder de modeller, der realiserer den logiske arkitektur i faktisk teknologi. 6 I Appendix 3 skitseres en række konkrete overvejelser til det videre arbejde med at fastsætte og kommunikere niveauerne i rammearkitekturen. 7 Appendix 4 uddyber baggrunden for forståelsen af de generelle egenskaber. 6

7 umiddelbart. Samtidig er der en tæt involvering af kommunale indsigter og kompetencer gennem arbejdsgrupper, åbne høringer og reviews m.v. Disse styrker skal bringes med videre. Et øget fokus på den kommunale kerneforretning, og et stadigt øget behov for åben og løbende kommunikation med en bred skare af kommunale interessenter og andre samarbejdspartnere skaber dog behov for en udvidelse af modellen. Den reviderede model skal tydeliggøre, at arkitekturen starter inden projektet med afsæt i kommunale strategiske behov. Der er et ønske om en forandring, som er mere tværgående, end det enkelte projekt kan levere. Rammearkitekturen skitserer en forandringsvej, med udgangspunkt i de strategiske og forretningsmæssige behov, som det enkelte projekt leverer bid for bid. Denne tilgang betyder samtidig, at rammearkitekturen ikke skal dække hele den kommunale forretning. Udbygning af rammearkitekturen på et bestemt område vil være betinget af, at der er et strategisk behov for en fælleskommunal indsats, eller at en eller flere kommuner har skabt en del af rammearkitekturen, som med fordel kan deles. Rammearkitektur udvikling og udbredelse Forretningsdrevne projekter Strategiske behov for udvikling Forretningsdrevne projekter Forretningsdrevne projekter Kommunal ledelse Kommunikation og uddannelse Kommunale fagfolk og arkitekter Figur i udkast. Skal retegnes professionelt. En anden tilføjelse til modellen er øget fokus på, at der indimellem skabes anledninger og afsættes tid til, at arkitekterne på tværs af organisationer mødes og sammen konsoliderer den nye viden. Det er vigtigt for både at 7

8 sikre, at nye resultater anvendes på tværs og for et fælles og afstemt grundlag for den løbende ind- og udadvendte kommunikation. Endelig er det blevet tydeliggjort i modellen, at den konsoliderede arkitektur indgår som grundlag for en bredere kommunikation, uddannelse m.v. Udviklings og udbredelsesstrategien skal her ses i sammenhæng med opdateret kommunikationsstrategi for arkitekturrådet. 8

9 Appendix 1: Baggrund Hvorfor fælleskommunal arkitekturstyring? Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor i disse år. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen skal transformere den kommunale opgavevaretagelse for at sikre både mere effektive kommuner og en attraktiv kommunal service. Forudsætningen for digitaliseringen af kommunerne blev væsentligt ændret med kommunernes salg af KMD i KMD leverede langt størsteparten af kommunernes it og varetog i vid udstrækning selv styring af systemporteføljen, herunder tværgående systemsammenhænge m.v. For kommunerne er arkitekturen i vid udstrækning en black box. Kommunerne mærker det ved, at det skal købe dyre snitflader, betale for adgang til egne data, og det er svært smidigt at skabe automatisering af processer på tværs af systemer. Kommunens medarbejder må udføre unødvendigt manuelt arbejde som eks. genindtastning af data, og kommunernes ledelse har svært ved at få adgang til den relevante ledelsesinformation. KMD har også i dag nu som kapitalfondsejet selskab fortsat en monopolrolle på det kommunale it-marked. Det er politisk besluttet, at monopolet skal brydes, og at der skal sikres øget konkurrence på det kommunale it-marked for at skabe øget innovation og konkurrencemæssigt attraktive priser. Kommunerne er nu selv i gang med at opbygge de nødvendige værktøjer og kompetencer til en aktiv, tværgående arkitekturstyring. Det spiller en stor rolle i at udvikle det fremadrettede digitale kommunale landskab på en måde, så det bedst muligt understøtter varetagelsen af de kommunale kerneopgaver. Den fælleskommunale rammearkitektur og Kommunernes It-Arkitekturråd Det første spadestik til den fælleskommunale rammearkitektur blev taget i efteråret 2010 med Rammearkitektur for ydelsessystemer, der blev udarbejdet som grundlag for en konkurrenceudsættelse af de ydelsessystemer, hvor KMD i dag har monopol. Der er senere arbejdet videre med at operationalisere denne arkitektur til en række konkrete udbud af fælles støttesystemer til kommunerne. Samtidig står det klart, at arkitekturen rækker videre og dækker mere bredt end alene på ydelsesområdet. 9

10 Kommuneres It-Arkitekturråd blev etableret som et nyt fælleskommunalt rådgivende organ i november Formålet med rådet er, at det sammen med KL s ledelse og kontaktudvalg, skal tage et hovedansvar for at udarbejde og udbrede fremtidens fælleskommunale it-byplan den fælleskommunale rammearkitektur og derved sikre kommunerne et slagkraftigt værktøj til at styre markedet og leverandørerne i retning af at levere sammenhængende, fremtidssikret og effektivt it. Rådet tager et stort medansvar for at udvikle rammearkitekturen og spiller en stor rolle til at sikre retning og progression i arbejdet med at etablere arkitekturstyringen. I tilknytning til rådet er der etableret et netværk åbent for alle kommunale it-arkitekter o. lign. Med udgangspunkt i netværket afholdes review af rammearkitekturen, og der etableres arbejdsgrupper, som arbejder med de enkelte dele af rammearkitekturen m.v. Det er endvidere planen, at netværket skal danne udgangspunkt for kommunale kompetenceudviklingsinitiativer. I løbet af 2012 er der lagt et stort arbejde i at operationalisere den oprindelige rammearkitektur fra 2010 til kravspecifikation af en række systemer, der kan bruges af kommunernes på tværs af fagområder. Samtidig udbredes rammearkitekturen løbende gennem arkitekturanalyser i forskellige initiativer under Handleplanen for den fælleskommunale digitale strategi Det drejer sig bl.a. om sundheds- og socialområdet, beskæftigelsesområdet, Effektiv Digital Selvbetjening (EDS). Aktuelt igangsættes der videre et arbejde på skole- og uddannelsesområdet. Videre arbejdes der aktivt med at påvirke fællesoffentlige digitaliseringsinitiativer, som har stor betydning for kommunerne. Det drejer sig bl.a. om grunddata og sag- og dokumentstandarderne. I juli 2012 blev dokumentet Den fælleskommunale rammearkitektur v. 1.0 publiceret. Dokumentet introducerer de grundlæggende elementer i rammearkitekturen og den arkitekturtilgang, som ligger bag. Hvorfor en udviklings- og udbredelsesstrategi for rammearkitekturen nu? Der er i løbet af de sidste godt 1,5 års arbejde med at udvikle den fælleskommunale rammearkitektur høstet en række værdifulde erfaringer. Der er tale om et løbende innovationsarbejde, hvor der løbende skabes ny viden, som umiddelbart omsættes til praksis. 10

11 Tilgangen til arbejdet har fra starten været, at udvikling og udbredelse af rammearkitekturen sker som led i en række forskellige forretningsdrevne projekter. Det er en kæmpe styrke, at rammearkitekturen således er umiddelbar anvendelig og skaber værdi. Samtidig skaber tilgangen et vigtigt behov for, at der indimellem skabes anledninger og afsættes tid til, at arkitekterne på tværs af organisationer mødes og sammen konsoliderer den nye viden. Det er vigtigt for både at sikre, at nye resultater anvendes på tværs og måske allervigtigst fordi arbejdet er, og skal være udadvendt i sin karakter. Der er behov for et fælles og afstemt grundlag for den løbende ind- og udadvendte kommunikation. En anden styrke i det hidtidige arbejde har været tæt involvering af kommunale indsigter og kompetencer. Der har været etableret arbejdsgrupper med kommunale specialister og afholdt åbne reviews og høringer, som giver mulighed for en lidt bredere deltagerkreds. Arkitektur udvikling og udbredelse Forretningsdrevne projekter Kommunale fagfolk og arkitekter Det er fortsat vigtigt at bevare denne arbejdsform og de kvaliteter, det giver, men samtidig er der et stigende behov for en bredere kommunikation. I den forløbne periode har arbejdet med rammearkitektur bevæget sig fra at handle om tværgående opgaver og støtteprocesser, til at det nu går ind midt i den kommunale kerneforretning. Det har skabt værdifulde indsigter, som nu skal konsolideres og bringes videre. Samtidig har det kun øget et, i forvejen, stort behov for at sikre en åben og løbende kommunikation med en bred skare af kommunale interessenter og fællesoffentlige 11

12 samarbejdspartnere. Der ligger en stor forankringsopgave i at skabe aktiv, tværgående arkitekturstyring i kommunerne, og det er bl.a. et led i opdraget for arkitekturrådet. Denne udviklings- og udbredelsesstrategi skal sikre, at hidtidige erfaringer konsolideres og lægge et fast grundlag for retningen i arkitekturrådets videre arbejde. Indsigter og resultater fra arbejdet skal spredes ud til en større kreds, og der ligger en stor forankringsopgave i at skabe aktiv, tværgående arkitekturstyring i kommunerne. Hvordan er strategien blevet til? Arbejdet med strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur sker efter opdrag fra Kommunernes It-Arkitekturråd og styregruppen for det fælleskommunale program for sammenhængende it. Nærværende udkast er resultatet af workshops med deltagelse af arkitekter fra KL- KOMBIT staben. Udkastet forelægges arkitekturrådet i februar

13 Appendix 2: Anvendelsen af rammearkitekturen i kommunerne Dette appendix skitserer en række konkrete overvejelser til det videre arbejde med at uddybe og præcisere anvendelsen af rammearkitekturen i kommunerne. Cases Rammearkitekturen viser i dag mest tydeligt sit værd som et grundlag for fælleskommunale udbud med henblik på udvikling af nye systemer. Hvor der fælleskommunalt er stort fokus på udvikling af nye systemer med kommunerne som en slags bygherre så vil kommunerne lokalt ofte agere som indkøbere af standardsystemer. Der skal derfor udarbejdes en række cases med udgangspunkt i kommunale roller (eks. it-chef, projektleder, arkitekt) og situationer (eks. køb af nyt system, tilpasning af eksisterende). Case ne skal tydeliggøre de nødvendige handlinger, og hvad der skal til, for at rammearkitekturen skaber gevinster. Et eksempel på en case er den kommunale digitaliserings- eller it-chef, som skal vejlede en forretningsansvarlig chef om indkøb af et nyt system, med udgangspunkt i brug af rammearkitekturen. Ved indkøb anvendes rammearkitekturen som en ramme til at danne overblik over, hvilken funktionalitet du får med køb af et system, og hvordan det passer med dit eksisterende systemlandskab. Kommunerne kan også bruge en rammearkitektur til en bedre udnyttelse af de eksisterende itsystemer, som kommunen allerede har investeret mange penge i. Det kommunale digitale landskab En særlig case er et eksempel på en mapning mellem en kommunes konkrete it-understøttelse og rammearkitekturen. I forbindelse med initiativ 9.4 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Overblik over it-arkitekturen bliver der oprettet et register over itsystemer, der anvendes i den offentlige sektor. It-systemerne bliver registreret i et Organisations- og klassifikationssystem og opmærket med forskellige klassifikationer (f.eks. FORM og KLE, STORM). For at de også får direkte sammenhæng til rammearkitekturens indhold, skal vi også opmærke it-systemerne med deres sammenhæng til de logiske applikationsservices, som de implementerer. Samtidig skal vi relatere itsystemerne til deres leverandører og med tiden også, hvilke kommuner der anvender dem. På den måde kan vi se den fysiske repræsentation af rammearkitekturen i kommunerne og de enkelte kommuner kan se 13

14 sammenhængen til rammearkitekturen, samt hvilke leverandører, der er compliant med rammearkitekturen. 14

15 Appendix 3: Afgræsning af rammearkitekturen Dette appendix skitserer en række konkrete overvejelser til det videre arbejde med at afgrænse rammearkitekturen. Dybden og bredden i rammearkitekturen Den fælleskommunale rammearkitektur er sat i verden med et bestemt styringsformål for øje. Det skal afklares, præciseres og besluttes, hvilke artefakter vi styrer på i hvilke tilfælde, hvordan vi bruger disse artefakter i styringen i praksis, og hvilken opdateringsfrekvens, det indebærer. OIO EA reolens artefakter er opdelt på områderne Strategi, Forretning, Information, Applikation og Teknologi. Det skal præciseres og tydeliggøres, hvilke artefakter og på hvilke områder, som er en fælleskommunal del af rammearkitekturen, og hvilke der håndteres af leverandørerne. Videre skal rammearkitekturens brug af niveauerne konceptuel, logisk og fysisk arkitektur præciseres. Det er oplevelsen, at forskellen mellem rammearkitekturens niveauer misforstås på en måde, hvor der sættes umiddelbart lighedstegn mellem arkitektur på de overordnede niveauer og så design af fysiske systemer, mens det i realiteten ofte vil være uhensigtsmæssigt at designe fysiske systemer i et én-til-en forhold til den logiske arkitektur. For netop at lette kommunikationen og undgå unødig forvirring foreslås det, at der i rammearkitekturarbejdet og kommunikationen omkring det alene anvendes to niveauer: ét overordnet konceptuelt og logisk niveau og et fysisk niveau. Det overordnede niveau indrammer de kommunale opgaver og er styrende for det fysiske niveau ud fra det overordnede niveau tages stilling til, hvordan opgaverne skal understøttes fysisk digitalt eller manuelt. Det skal være et led i det videre arbejde at præcisere, hvad de to niveauer indebærer i en rammearkitektursammenhæng, og hvad det betyder i praksis. (F.eks. om det vil betyde, at det overordnede niveau skal indeholde applikations- og integrationsmønstre, der er placeret på det konceptuelle niveau i EA metoden). Hensyntagen til distinktionen mellem logisk og fysisk spiller igen ind på forholdet mellem den fælleskommunale rammearkitektur og den enkelte kommunes enterprise arkitektur. Dette samspil skal også belyses. 15

16 Forretningsservice og applikationsservices Forretningsservicen har været kernen i hele rammearkitekturen, men betegnelsen har været misbrugt til også at rumme en logisk applikationsservice. Det skal afklares, om en forretningsservice alene skal beskrive den service, der leveres af en organisation ikke hvordan. Applikationer og applikationsservices kan beskrives logisk og fysisk og vil være mere egnet til at udtrykke forandringer med, fordi de kan beskrives med en as-is og en to-be applikationsarkitektur. Der er tale om samme forretningsservice, men om forskellig måde at understøtte den på med applikationer. Applikationsservicen har den ønskede indkapsling, som forretningsservicen ikke har. Applikationer og applikationsservices kan mappes mere direkte til de fysiske it-systemer, der leverer de logiske services. I forlængelse heraf er det centralt at afklare og beslutte minimumskrav til beskrivelse og specifikation af en forretningsservice og en applikationsservice for, at den optages i rammearkitekturen. 16

17 Appendix 4: De generelle egenskaber Appendix 4 uddyber baggrunden for forståelsen af de generelle egenskaber. De generelle egenskaber Rammearkitekturen tager udgangspunkt i en objektorienteret analysemetode, hvor man beskriver genstande og begreber fra et opgaveområde samt sammenhængen og kommunikationen imellem dem. Objektet repræsenterer en genstand eller et begreb, der er vigtig i organisationens dagligdag. Det kan være fysiske objekter (eks. borger, husdyr, ejendom) eller abstrakte begreber (patienthenvendelse, tilskud, transaktion). Normalt vil organisationen have informationer registreret om disse objekter. Analysen handler om at skabe overblik over et opgaveområde ved at identificere de interessante objekter og gruppere dem efter ensartethed. Metoden er velegnet til en rammearkitektur, som skal skabe uhindret kommunikation uafhængig af enkeltsystemer og leverandører, fordi der netop sættes fokus på objektet, som er uafhængig af den enkelte it-løsning. Gennem en ensartet forståelse og definition af objektivet, uafhængig af leverandører, skabes mulighed for at definere de nødvendige interfaces. Rammearkitekturen stiller krav om en række generelle egenskaber til specifikationen m.v. af det enkelte objekt. Det handler f.eks. om, at ethvert objekt skal have en entydig semantisk definition, der skal være en entydig definition af begrebsmodellen, ethvert objekt har entydigt ejerskab m.fl. De generelle egenskaber skal skabe de nødvendige sammenhænge i praksis. Det er derfor afgørende, at rammearkitekturens brugere forstår de generelle egenskaber og kan bruge dem i praksis. Rammearkitekturen skal derfor udbygges med den nødvendige forklaring af de generelle egenskaber, inkl. konkrete eksempler, som kan understøtte det. 17

Bilag 11: Udkast til kommunikationsstrategi for 2013

Bilag 11: Udkast til kommunikationsstrategi for 2013 NOTAT Bilag 11: Udkast til kommunikationsstrategi for 2013 (Bilag til dagsordenspunkt 12: Strategi for udvikling og udbredelse af rammearkitekturen og kommunikationsstrategi for arkitekturrådet) Introduktion...

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen

Læs mere

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Phn, 22. februar 2012 Baggrund Sekretariatet iværksætter i 2012 en evaluering af rådets arbejde

Læs mere

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse

Læs mere

Bilag 8: Program for temadag. Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013

Bilag 8: Program for temadag. Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013 Bilag 8: Program for temadag Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013 Tidspunkt Strategisk spor Fælles spor Specialist spor Tidspunkt 10.00-10.15 Velkomst

Læs mere

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Arkitekturrapport:

Arkitekturrapport: <PROJEKTNAVN> Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens

Læs mere

RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur

RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur Bilag 8 til pkt. 9 RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur INDHOLD Indledning... 2 Definitioner... 3 Fælleskommunale arkitekturmål:... 3 Forretningsprocesmønstre... 4 Fælleskommunale

Læs mere

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke

Læs mere

Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III

Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III Bilag 5: Arkitekturrapport fra projektet Fælles Sprog III (Bilag til dagsordenspunkt 6: Arkitekturrapporten). Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund Projektbeskrivelse 1.2 Adgang til egne data 1. Formål og baggrund Udviklingen på borgerbetjeningsområdet er gået stærkt. I den foregående fælleskommunale strategiperiode har kommunerne flyttet store dele

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN

FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN GOVERNANCE, MÅL OG INDHOLD FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN Proces for udarbejdelse af vision og målbillede for rammearkitekturen Fase 1 (november): Afklaring af vision Workshop om

Læs mere

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5

Læs mere

BILAG 2: COWI DISPOSITION

BILAG 2: COWI DISPOSITION MARTS 2014 KL BILAG 2: COWI DISPOSITION (BILAG TIL DAGSORDENSPUNKT 5: OPERATIONALISERING AF FORSLAG VEDRØRENDE EN RESULTATORIENTERET FORRETNINGSARKITEKTUR PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET). ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser

Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Sekretariatet for arkitekturrådet har i forbindelse med foranalysen af hvordan rammearkitekturen kan bidrage til fælleskommunale standarder for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

BILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN

BILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN GOVERNANCE, MÅL OG INDHOLD BILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN Forslag vedtaget af SAGERA styregruppen 31.01.17 Vision Målbillede for den fælleskommunale rammearkitektur Rammearkitekturen

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016 Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i

Læs mere

Fra specifikation til anskaffelse

Fra specifikation til anskaffelse 10. juni 2015 Fra specifikation til anskaffelse Ny løsning XX www.rammearkitektur.dk Hvordan kommer vi fra papir til den konkrete digitale løsning? Hvordan får kommunen værdi ved at bruge og bidrage til

Læs mere

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT 13. maj 2014 NOTAT Governancemodel Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT Resume: Notatet beskriver den fælles governancemodel for kommunerne og KL s involvering,

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning i kommunal høring af kravmateriale, maj 2013

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning i kommunal høring af kravmateriale, maj 2013 Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning i kommunal høring af kravmateriale, maj 2013 Drejebogen kommer med input, ideer og forslag til, hvordan kommunerne kan gribe en lokal høringsproces an med indsamling

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

Støttesystemerne. Det er tid til

Støttesystemerne. Det er tid til 1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare

Læs mere

SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart

SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.

Læs mere

Referencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen

Referencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen Referencedatamodelprojektet Overblik over DDV Governance-modellen Version 1.0 23. oktober 2012 ISBN: --- Titel: Udgiver: Overblik over DDV Governance-modellen DANVA Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Vejen Kommune

Digitaliseringsstrategi for Vejen Kommune INTERN SERVICE Dato: 10-06-2014 Kontaktperson: Digitaliseringssekretariatet Dir. tlf.: Fax: E-mail: EAN-nr.: 5798005410706 Digitaliseringsstrategi for Vejen Kommune Indledning Formålet med Vejen Kommunes

Læs mere

Støttesystemet Klassifikation. Klassifikation. Et af de otte Støttesystemer

Støttesystemet Klassifikation. Klassifikation. Et af de otte Støttesystemer 1 Et af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemet Hvad er Støttesystemet? Håndtering af alle typer klassifikationer i samme system Støttesystemet er et centralt register for de klassifikationer, som

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Om projektet afprøvning af MOX-konceptet

Om projektet afprøvning af MOX-konceptet NOTAT Om projektet afprøvning af MOX-konceptet MOX konceptet skal afprøves i flere forskellige kommuner med flere forskellige leverandører. Afprøvningen skal gennemføres i løbet af efteråret 2012. Der

Læs mere

P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 )

P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 ) P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 ) Projekt omkring afprøvning af MOXspecifikationen 1. Formål og baggrund Projekter er et delprojekt under Sager på tværs af it-løsninger og organisatoriske skel, der

Læs mere

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,

Læs mere

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur FAQ Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3. EA metodegrundlag

Læs mere

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer KL/Kombit og Kommunerne hvad er Kombit? KOMBIT er kommunernes it-fællesskab, hvis forretningsområde er kommunal it og digitalisering. KOMBIT bestiller

Læs mere

Kommissorium for Digital Robust Arkitektur

Kommissorium for Digital Robust Arkitektur Digital Robust Arkitektur Kommissorium for Digital Robust Arkitektur 1. Motivation/baggrund for programmet Arkitekturprogrammet er et program som udspringer af den Fælles offentlige digitaliseringsstrategi.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse

Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse Hvad er din titel? Student senior it-konsulent It-udviklings- og digitaliseringskonsulent Projektleder IKT-driftchef Projektleder enterprise architect Systemadministrator

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Handlingsplan for digital modenhed i Albertslund Kommune

Handlingsplan for digital modenhed i Albertslund Kommune www.pwc.dk Handlingsplan for digital modenhed i Albertslund Kommune 21. juni 2016 Revision. Skat. Rådgivning. Baggrund Digital modenhed bliver i stigende grad kritisk for kommunens mulighed for at udnytte

Læs mere

Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation

Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan Anvendersystemer afsender og/eller modtager objekter til/fra

Læs mere

Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL

Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL Ganske kort om CEDI Følger den offentlige digitalisering m.h.p. at rådgive myndigheder

Læs mere

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Denne vejledning er en af flere på KL s webside om Gevinstrealisering. Klik ind på og find flere. Vejledningen er udarbejdet for KL af Devoteam. Version Dato Hvad er der sket 0.5

Læs mere

Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler

Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Introduktion til Klassifikation

Introduktion til Klassifikation Introduktion til Klassifikation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Klassifikation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af

Læs mere

Fællesskabet der vil noget mere

Fællesskabet der vil noget mere Fællesskabet der vil noget mere Jens Kjellerup Digitaliseringschef Ballerup Kommmune & Bestyrelsen OS 2 - Offentlig Digitaliseringsfællesskab jeh2@balk.dk Tlf. +45 2477 4242 Agenda Digitaliseringslandskabet

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi. Koncernledelsen 1. Juni 2015

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi. Koncernledelsen 1. Juni 2015 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Koncernledelsen 1. Juni 2015 Partnerskaber med borgere og virksomheder for at sikre den bedste udnyttelse af teknologien Samarbejde er afgørende succes, tillid og

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og dagtilbud BRUGERPORTALSINITIATIVET

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og dagtilbud BRUGERPORTALSINITIATIVET KL UDSPIL Fremtidens digitale løsninger BRUGERPORTALSINITIATIVET 2 Fremtidens digitale løsninger Brugerportalsinitiativet fremtidens digitale løsninger Som et led i de senere års fokus på at gøre folkeskolen

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Programbeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner

Programbeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner Programbeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner August 2016 1. Formål og baggrund Programmets formål er at understøtte kommunernes arbejde med digital kompetenceudvikling. Det vil i første omgang ske

Læs mere

Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014

Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014 Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel Marts 2014 1 Indledning Denne præsentation beskriver, på et overordnet plan, følgende områder i forhold til en fremtidig fordelingsmekanisme,

Læs mere

Digitalisering i den kommunale sektor. Ken Rindsig, KL

Digitalisering i den kommunale sektor. Ken Rindsig, KL Digitalisering i den kommunale sektor Ken Rindsig, KL Fire spørgsmål Status for digitaliseringsstrategien i Danmark og i hvilken grad felles arkitektur har bidratt til gjennomføringen Kommunesammenslåing

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE. EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær

FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE. EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær KL har gennemført markedsanalyse på selvbetjeningsløsninger i efteråret 2015: Kommuner

Læs mere

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post.

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. B I LAG TIL HØRINGSSVA R OFFENTLIG DIGITAL PO ST Den 10. februar 2012 Indledning KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. KL hilser lovforslaget meget velkommet, idet lovforslaget er

Læs mere

Status for SAGERA-programmet

Status for SAGERA-programmet Status for SAGERA-programmet Godkendelse og organisation Information til leverandører og kommuner Projekt 1 vedr. governance, mål og indhold for rammearkitekturen Projekt 2 vedr. kommunal modning, kommunikation

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering

KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering NOTAT Den 17. oktober 2014 KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering Dette bilag indeholder nærmere bemærkninger til bestemmelserne om itunderstøttelsen i de to lovudkast, som

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere