Bilag 10 - Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur
|
|
- Oscar Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Bilag 10 - Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur (Bilag til dagsordenspunkt 12: Strategi for udvikling og udbredelse af rammearkitekturen og kommunikationsstrategi for arkitekturrådet) Introduktion... 2 Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur... 3 Hvor skal vi være skarpere?... 3 Anvendelsen af den fælleskommunale rammearkitektur i kommunerne3 Afgræsnings af den fælleskommunale rammearkitektur...4 De tværgående sammenhænge i rammearkitekturen... 6 Fortsat udvikling og udbredelse af rammearkitekturen... 6 Appendix 1: Baggrund... 8 Hvorfor fælleskommunal arkitekturstyring?... 8 Den fælleskommunale rammearkitektur og Kommunernes ItArkitekturråd... 8 Hvorfor en udviklings- og udbredelsesstrategi for rammearkitekturen nu?... 9 Hvordan er strategien blevet til? Appendix 2: Anvendelsen af rammearkitekturen i kommunerne...12 Appendix 3: Afgræsning af rammearkitekturen Appendix 4: De generelle egenskaber Den 14. februar 2013 Sags ID: Dok.ID: PHN@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/17
2 Introduktion Kommuneres It-Arkitekturråd blev etableret som et nyt fælleskommunalt rådgivende organ i november Arkitekturrådet skal, jf. dets kommissorium, sammen med KL s ledelse [ ] tage et hovedansvar for at udarbejde og udbrede fremtidens fælleskommunale it-byplan [den fælleskommunale rammearkitektur], og derved sikre kommunerne et slagkraftigt værktøj til at styre markedet og leverandørerne i retning af at levere sammenhængende, fremtidssikret og effektivt it. Der er i løbet af de sidste godt 1,5 års arbejde med at udvikle den fælleskommunale rammearkitektur høstet en række værdifulde erfaringer. Der er tale om et løbende innovationsarbejde, hvor der løbende skabes ny viden, som umiddelbart omsættes til praksis. Samtidig har fokus i denne periode bevæget sig fra tværgående opgaver og støtteprocesser til, at rammearkitekturen nu går ind midt i den kommunale kerneforretning. Denne udviklings- og udbredelsesstrategi skal sikre, at hidtidige erfaringer konsolideres og skabe et fast grundlag for retningen i det videre arbejde. Strategien skal således fungere som et fælles udgangspunkt for de interessenter, som arbejder med at udvikle og udbrede rammearkitekturen. Arkitekturrådet har en særlig opgave i at medvirke til at sikre, at indsigter og resultater fra arbejdet med rammearkitekturen spredes ud til en bredere kreds. Der ligger en stor forankringsopgave i at skabe aktiv, tværgående arkitekturstyring i kommunerne. Denne strategi for udvikling og udbredelse af rammearkitekturen danner derfor afsæt for en opdatering af arkitekturrådets kommunikationsstrategi. I Appendix 1 uddybes baggrunden for etablering af fælleskommunal arkitekturstyring og den fælleskommunale rammearkitektur samt processen med tilvejebringelsen af dette strategiudkast. 2
3 Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur Strategien består overordnet af to dele. For det første en skitsering af en række konkrete, aktuelle behov for afklaring, uddybning og nuancering af rammearkitekturen, og hvordan den anvendes i praksis. Der er tale om behov for afklaring, som udspringer af det hidtidige arbejde, og som med fordel kan afklares for at konsolidere de eksisterende resultater og understøtte en bredere udbredelse. Dette inkluderer en præcisering af, hvordan rammearkitekturen omsættes i praksis gennem udarbejdelse af en række cases og konkrete værktøjer. Strategiens anden del består af en model for tilgangen til den videre udvikling og udbredelse af rammearkitekturen. Modellen tager i vid udstrækning udgangspunkt i eksisterende praksis, som samtidig er udvidet i forhold til at sikre løbende konsolidering og udbredelse af viden. Appendix 2-4 skitserer en række konkrete overvejelser i forbindelse med uddybning og præcisering af rammearkitekturen. Disse afsnit er mere tekniske i deres karakter end strategiens to hovedafsnit, som følger nedenfor. Hvor skal vi være skarpere? Fundamentet og udgangspunktet i det videre arbejde er fortsat rammearkitekturen som skitseret i dokumentet Den fælleskommunale rammearkitektur v. 1.0, publiceret juli Der er nu behov for at tydeliggøre, uddybe og nuancere det oprindelige dokument på en række områder, som skitseres i det følgende. Bemærk, at de følgende afsnit og de tilhørende appendix alene skitserer, hvor der er behov for afklaring og uddybning. Det skal ikke forstås sådan, at teksten i dette dokument udgør denne afklaring. Anvendelsen af den fælleskommunale rammearkitektur i kommunerne Udviklingen af rammearkitekturen er og skal være drevet af kommunernes strategiske og forretningsmæssige behov. En fælleskommunal rammearkitektur skaber kun og først værdi i det omfang, den anvendes og omsættes lokalt i de 98 kommuner. Udbredelse af rammearkitekturen indebærer, at de forskellige brugere i kommunen kan se værdien i at bruge rammearkitekturen og ved, hvordan de gør det i praksis. 3
4 Den enkelte kommunes arkitektur vil aldrig være lig den fælleskommunale rammearkitektur arkitekturen vil afspejles forskelligt alt afhængig af lokale forskelle i den øvrige arkitektur samt den enkelte kommunes valg og fravalg i forhold til brug af rammearkitekturen. Den enkelte kommune har derved en opgave med at mappe egen arkitektur med rammearkitekturen og foretage de nødvendige valg og fravalg i den forbindelse på et oplyst grundlag. Det er helt centralt at uddybe og præcisere forholdet mellem den fælleskommunale rammearkitektur og den lokale arkitektur i 98 kommuner. Denne præcisering konkretiseres med cases, der tager udgangspunkt i roller og anvendelsessituationer i kommunen. En case kunne f.eks. være den kommunale digitaliserings- eller it-chef, som skal vejlede en forretningsansvarlig chef om indkøb af et nyt system med udgangspunkt i brug af rammearkitekturen. Case ne kan suppleres med en vejledning med forslag til brug af arkitekturprodukter. Arkitekturprodukter er de konkrete arkitekturleverancer, som udarbejdes på forskellige stadier i en strategisk forandring inden der igangsættes et projekt og som et led i et projekts leverancer. En sådan vejledning skal indeholde, hvilke arkitekturprodukter, som med fordel kan anvendes på de forskellige stadier i en forandringsproces og som et næste skridt, hvordan de udarbejdes1. 1 Appendix 2 skitserer en række konkrete overvejelser til det videre arbejde med at uddybe og præcisere anvendelsen af rammearkitekturen i kommunerne. 4
5 Afgræsning af den fælleskommunale rammearkitektur Arbejdet med den fælleskommunale rammearkitektur tager udgangspunkt i Enterprise Arkitektur disciplinen, som har til formål at skabe sammenhæng mellem strategi, forretningens behov og den understøttende teknologi. Det giver et helhedssyn på organisationens it-understøttelse og modvirker, at den forløber som knopskydninger med dårlig sammenhæng2. Arbejdet med rammearkitekturen tager udgangspunkt i OIO Arkitekturguiden, som er en fællesoffentlig vejledning i at arbejde med Enterprise Arkitektur. Det fulde OIO rammeværk er stort og indeholder en mængde såkaldte artefakter, dvs. et dokumentationsprodukt, som beskriver et element i en Enterprise Arkitektur. Den fælleskommunale rammearkitektur er sat i verden med et bestemt styringsformål for øje, og der er behov for at afklare, præcisere og beslutte, hvilke artefakter vi styrer på i hvilke tilfælde, hvordan vi bruger disse artefakter i styringen i praksis, og hvilken opdateringsfrekvens, det indebærer3. Samtidig skal det præciseres, hvilke minimumskrav der er til arkitektur, der skal optages som en del af rammearkitekturen, så leverancer ind til rammearkitekturen fra forskellige projekter har det nødvendige niveau af ensartethed m.v.4 Niveauer i rammearkitekturen Et særligt led i afgrænsningen af rammearkitekturen er afklaring og præcisering af, hvilke niveauer der arbejdes med. I OIO EA reolen er der tre niveauer, som alle giver et fuldstændigt blik på arkitekturen ud fra henholdsvis et forretningsmæssigt og et designmæssigt synspunkt samt et leverandørperspektiv (hhv. det konceptuelle, det logiske og det fysiske niveau)5. 2 Helt grundlæggende kan Enterprise Arkitektur beskrives som to sammenhængende discipliner. For det første en analyse- og dokumentationsmetode, hvor man ved hjælp af modeller indfanger og beskriver den komplekse virkelighed, der udgør ens strategi, forretning og teknologi. For det andet er Enterprise Arkitektur en forandringsmetode til at flytte sin organisation fra en dokumenteret as-is tilstand og hen imod en ønskelig fremtidig to-be situation. As-is tilstanden findes altid i en organisation, bevidst eller ubevidst. Det er blot et spørgsmål om at få den analyseret og dokumenteret. To-be er en fremtidig ønsket tilstand og det er den, rammearkitekturen bidrager til at analysere og opnå. 3 Dette arbejde skal ikke forveksles med arbejdet i Forretningskravsprojektet, som har fokus på arkitektur, der understøtter udvikling og vedligehold af en række konkrete systemer. Rammearkitekturen anvendes til flere formål, og mængden af dokumentation vil ikke altid være så omfattende. Da rammearkitekturen er møntet på en overordnet styring af udvalgte områder, vil en hyppig opdatering af de rammesættende dele endda være direkte uhensigtsmæssig. 4 Appendix 3 skitserer en række konkrete overvejelser til det videre arbejde med at afgrænse rammearkitekturen. 5 Det konceptuelle niveau repræsenterer perspektivet fra forretningen, der efterfølgende skal leve med designet. Det logiske niveau repræsenterer designerens perspektiv, og indeholder de dataelementer, logiske processer og funktioner, der underbygger forretningen og dennes processer. Det fysiske niveau repræsenterer leverandørens (intern eller ekstern) 5
6 Når det er interessant og væsentligt at fremhæve som et område, hvor der er behov for at præcisere rammearkitekturen skyldes det, at denne skelnen i niveau er en hyppig kilde til misforståelser i kommunikationen omkring rammearkitekturen. De overordnede niveauer i arkitekturen er nødvendige for at skabe overblik og styre sammenhængene m.v. i det fysiske niveau. Det skal være et led i det videre arbejde at præcisere, hvordan niveauerne anvendes i rammearkitekturen, og hvad det betyder i praksis for brugen af rammearkitekturen i kommunerne, fælleskommunalt og blandt leverandørerne.6 De tværgående sammenhænge i rammearkitekturen Ét af hovedformålene med rammearkitekturen er at sikre sammenhæng på tværs i kommunernes digitale landskab. Det er dog stadig uklart for væsentlige interessenter, hvilke elementer i rammearkitekturen, som netop sikrer disse tværgående sammenhænge. Det skal derfor uddybes og forklares. Det drejer sig dels om de generelle egenskaber og dels om tværgående procesmønstre. De generelle egenskaber kan ses som en række generelle krav til håndteringen af registrering af data. Det er de generelle egenskaber, som skal skabe de nødvendige sammenhænge i praksis, og det er derfor afgørende, at rammearkitekturens brugere forstår de generelle egenskaber og kan bruge dem i praksis. Rammearkitekturen skal derfor udbygges med den nødvendige forklaring af de generelle egenskaber, inkl. konkrete eksempler, som kan understøtte det7. Tværgående procesmønstre er de end-to-end processer, som går på tværs af services i rammearkitekturen, eks. mønstret i en selvbetjeningsproces. Det skal tydeliggøres og præciseres, hvordan disse tværgående mønstre indgår i rammearkitekturen, og hvad det betyder for den praktiske brug af rammearkitekturen. Fortsat udvikling og udbredelse af rammearkitekturen Der er mange styrker i den eksisterende tilgang til udvikling og udbredelse af rammearkitekturen. Udviklingsarbejdet sker som led i en række forretningsdrevne projekter, hvor rammearkitekturen anvendes perspektiv, og indeholder detaljer om begrænsninger i værktøjer og teknologi. Niveauet indeholder de modeller, der realiserer den logiske arkitektur i faktisk teknologi. 6 I Appendix 3 skitseres en række konkrete overvejelser til det videre arbejde med at fastsætte og kommunikere niveauerne i rammearkitekturen. 7 Appendix 4 uddyber baggrunden for forståelsen af de generelle egenskaber. 6
7 umiddelbart. Samtidig er der en tæt involvering af kommunale indsigter og kompetencer gennem arbejdsgrupper, åbne høringer og reviews m.v. Disse styrker skal bringes med videre. Et øget fokus på den kommunale kerneforretning, og et stadigt øget behov for åben og løbende kommunikation med en bred skare af kommunale interessenter og andre samarbejdspartnere skaber dog behov for en udvidelse af modellen. Den reviderede model skal tydeliggøre, at arkitekturen starter inden projektet med afsæt i kommunale strategiske behov. Der er et ønske om en forandring, som er mere tværgående, end det enkelte projekt kan levere. Rammearkitekturen skitserer en forandringsvej, med udgangspunkt i de strategiske og forretningsmæssige behov, som det enkelte projekt leverer bid for bid. Denne tilgang betyder samtidig, at rammearkitekturen ikke skal dække hele den kommunale forretning. Udbygning af rammearkitekturen på et bestemt område vil være betinget af, at der er et strategisk behov for en fælleskommunal indsats, eller at en eller flere kommuner har skabt en del af rammearkitekturen, som med fordel kan deles. Rammearkitektur udvikling og udbredelse Forretningsdrevne projekter Strategiske behov for udvikling Forretningsdrevne projekter Forretningsdrevne projekter Kommunal ledelse Kommunikation og uddannelse Kommunale fagfolk og arkitekter Figur i udkast. Skal retegnes professionelt. En anden tilføjelse til modellen er øget fokus på, at der indimellem skabes anledninger og afsættes tid til, at arkitekterne på tværs af organisationer mødes og sammen konsoliderer den nye viden. Det er vigtigt for både at 7
8 sikre, at nye resultater anvendes på tværs og for et fælles og afstemt grundlag for den løbende ind- og udadvendte kommunikation. Endelig er det blevet tydeliggjort i modellen, at den konsoliderede arkitektur indgår som grundlag for en bredere kommunikation, uddannelse m.v. Udviklings og udbredelsesstrategien skal her ses i sammenhæng med opdateret kommunikationsstrategi for arkitekturrådet. 8
9 Appendix 1: Baggrund Hvorfor fælleskommunal arkitekturstyring? Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor i disse år. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen skal transformere den kommunale opgavevaretagelse for at sikre både mere effektive kommuner og en attraktiv kommunal service. Forudsætningen for digitaliseringen af kommunerne blev væsentligt ændret med kommunernes salg af KMD i KMD leverede langt størsteparten af kommunernes it og varetog i vid udstrækning selv styring af systemporteføljen, herunder tværgående systemsammenhænge m.v. For kommunerne er arkitekturen i vid udstrækning en black box. Kommunerne mærker det ved, at det skal købe dyre snitflader, betale for adgang til egne data, og det er svært smidigt at skabe automatisering af processer på tværs af systemer. Kommunens medarbejder må udføre unødvendigt manuelt arbejde som eks. genindtastning af data, og kommunernes ledelse har svært ved at få adgang til den relevante ledelsesinformation. KMD har også i dag nu som kapitalfondsejet selskab fortsat en monopolrolle på det kommunale it-marked. Det er politisk besluttet, at monopolet skal brydes, og at der skal sikres øget konkurrence på det kommunale it-marked for at skabe øget innovation og konkurrencemæssigt attraktive priser. Kommunerne er nu selv i gang med at opbygge de nødvendige værktøjer og kompetencer til en aktiv, tværgående arkitekturstyring. Det spiller en stor rolle i at udvikle det fremadrettede digitale kommunale landskab på en måde, så det bedst muligt understøtter varetagelsen af de kommunale kerneopgaver. Den fælleskommunale rammearkitektur og Kommunernes It-Arkitekturråd Det første spadestik til den fælleskommunale rammearkitektur blev taget i efteråret 2010 med Rammearkitektur for ydelsessystemer, der blev udarbejdet som grundlag for en konkurrenceudsættelse af de ydelsessystemer, hvor KMD i dag har monopol. Der er senere arbejdet videre med at operationalisere denne arkitektur til en række konkrete udbud af fælles støttesystemer til kommunerne. Samtidig står det klart, at arkitekturen rækker videre og dækker mere bredt end alene på ydelsesområdet. 9
10 Kommuneres It-Arkitekturråd blev etableret som et nyt fælleskommunalt rådgivende organ i november Formålet med rådet er, at det sammen med KL s ledelse og kontaktudvalg, skal tage et hovedansvar for at udarbejde og udbrede fremtidens fælleskommunale it-byplan den fælleskommunale rammearkitektur og derved sikre kommunerne et slagkraftigt værktøj til at styre markedet og leverandørerne i retning af at levere sammenhængende, fremtidssikret og effektivt it. Rådet tager et stort medansvar for at udvikle rammearkitekturen og spiller en stor rolle til at sikre retning og progression i arbejdet med at etablere arkitekturstyringen. I tilknytning til rådet er der etableret et netværk åbent for alle kommunale it-arkitekter o. lign. Med udgangspunkt i netværket afholdes review af rammearkitekturen, og der etableres arbejdsgrupper, som arbejder med de enkelte dele af rammearkitekturen m.v. Det er endvidere planen, at netværket skal danne udgangspunkt for kommunale kompetenceudviklingsinitiativer. I løbet af 2012 er der lagt et stort arbejde i at operationalisere den oprindelige rammearkitektur fra 2010 til kravspecifikation af en række systemer, der kan bruges af kommunernes på tværs af fagområder. Samtidig udbredes rammearkitekturen løbende gennem arkitekturanalyser i forskellige initiativer under Handleplanen for den fælleskommunale digitale strategi Det drejer sig bl.a. om sundheds- og socialområdet, beskæftigelsesområdet, Effektiv Digital Selvbetjening (EDS). Aktuelt igangsættes der videre et arbejde på skole- og uddannelsesområdet. Videre arbejdes der aktivt med at påvirke fællesoffentlige digitaliseringsinitiativer, som har stor betydning for kommunerne. Det drejer sig bl.a. om grunddata og sag- og dokumentstandarderne. I juli 2012 blev dokumentet Den fælleskommunale rammearkitektur v. 1.0 publiceret. Dokumentet introducerer de grundlæggende elementer i rammearkitekturen og den arkitekturtilgang, som ligger bag. Hvorfor en udviklings- og udbredelsesstrategi for rammearkitekturen nu? Der er i løbet af de sidste godt 1,5 års arbejde med at udvikle den fælleskommunale rammearkitektur høstet en række værdifulde erfaringer. Der er tale om et løbende innovationsarbejde, hvor der løbende skabes ny viden, som umiddelbart omsættes til praksis. 10
11 Tilgangen til arbejdet har fra starten været, at udvikling og udbredelse af rammearkitekturen sker som led i en række forskellige forretningsdrevne projekter. Det er en kæmpe styrke, at rammearkitekturen således er umiddelbar anvendelig og skaber værdi. Samtidig skaber tilgangen et vigtigt behov for, at der indimellem skabes anledninger og afsættes tid til, at arkitekterne på tværs af organisationer mødes og sammen konsoliderer den nye viden. Det er vigtigt for både at sikre, at nye resultater anvendes på tværs og måske allervigtigst fordi arbejdet er, og skal være udadvendt i sin karakter. Der er behov for et fælles og afstemt grundlag for den løbende ind- og udadvendte kommunikation. En anden styrke i det hidtidige arbejde har været tæt involvering af kommunale indsigter og kompetencer. Der har været etableret arbejdsgrupper med kommunale specialister og afholdt åbne reviews og høringer, som giver mulighed for en lidt bredere deltagerkreds. Arkitektur udvikling og udbredelse Forretningsdrevne projekter Kommunale fagfolk og arkitekter Det er fortsat vigtigt at bevare denne arbejdsform og de kvaliteter, det giver, men samtidig er der et stigende behov for en bredere kommunikation. I den forløbne periode har arbejdet med rammearkitektur bevæget sig fra at handle om tværgående opgaver og støtteprocesser, til at det nu går ind midt i den kommunale kerneforretning. Det har skabt værdifulde indsigter, som nu skal konsolideres og bringes videre. Samtidig har det kun øget et, i forvejen, stort behov for at sikre en åben og løbende kommunikation med en bred skare af kommunale interessenter og fællesoffentlige 11
12 samarbejdspartnere. Der ligger en stor forankringsopgave i at skabe aktiv, tværgående arkitekturstyring i kommunerne, og det er bl.a. et led i opdraget for arkitekturrådet. Denne udviklings- og udbredelsesstrategi skal sikre, at hidtidige erfaringer konsolideres og lægge et fast grundlag for retningen i arkitekturrådets videre arbejde. Indsigter og resultater fra arbejdet skal spredes ud til en større kreds, og der ligger en stor forankringsopgave i at skabe aktiv, tværgående arkitekturstyring i kommunerne. Hvordan er strategien blevet til? Arbejdet med strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur sker efter opdrag fra Kommunernes It-Arkitekturråd og styregruppen for det fælleskommunale program for sammenhængende it. Nærværende udkast er resultatet af workshops med deltagelse af arkitekter fra KL- KOMBIT staben. Udkastet forelægges arkitekturrådet i februar
13 Appendix 2: Anvendelsen af rammearkitekturen i kommunerne Dette appendix skitserer en række konkrete overvejelser til det videre arbejde med at uddybe og præcisere anvendelsen af rammearkitekturen i kommunerne. Cases Rammearkitekturen viser i dag mest tydeligt sit værd som et grundlag for fælleskommunale udbud med henblik på udvikling af nye systemer. Hvor der fælleskommunalt er stort fokus på udvikling af nye systemer med kommunerne som en slags bygherre så vil kommunerne lokalt ofte agere som indkøbere af standardsystemer. Der skal derfor udarbejdes en række cases med udgangspunkt i kommunale roller (eks. it-chef, projektleder, arkitekt) og situationer (eks. køb af nyt system, tilpasning af eksisterende). Case ne skal tydeliggøre de nødvendige handlinger, og hvad der skal til, for at rammearkitekturen skaber gevinster. Et eksempel på en case er den kommunale digitaliserings- eller it-chef, som skal vejlede en forretningsansvarlig chef om indkøb af et nyt system, med udgangspunkt i brug af rammearkitekturen. Ved indkøb anvendes rammearkitekturen som en ramme til at danne overblik over, hvilken funktionalitet du får med køb af et system, og hvordan det passer med dit eksisterende systemlandskab. Kommunerne kan også bruge en rammearkitektur til en bedre udnyttelse af de eksisterende itsystemer, som kommunen allerede har investeret mange penge i. Det kommunale digitale landskab En særlig case er et eksempel på en mapning mellem en kommunes konkrete it-understøttelse og rammearkitekturen. I forbindelse med initiativ 9.4 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Overblik over it-arkitekturen bliver der oprettet et register over itsystemer, der anvendes i den offentlige sektor. It-systemerne bliver registreret i et Organisations- og klassifikationssystem og opmærket med forskellige klassifikationer (f.eks. FORM og KLE, STORM). For at de også får direkte sammenhæng til rammearkitekturens indhold, skal vi også opmærke it-systemerne med deres sammenhæng til de logiske applikationsservices, som de implementerer. Samtidig skal vi relatere itsystemerne til deres leverandører og med tiden også, hvilke kommuner der anvender dem. På den måde kan vi se den fysiske repræsentation af rammearkitekturen i kommunerne og de enkelte kommuner kan se 13
14 sammenhængen til rammearkitekturen, samt hvilke leverandører, der er compliant med rammearkitekturen. 14
15 Appendix 3: Afgræsning af rammearkitekturen Dette appendix skitserer en række konkrete overvejelser til det videre arbejde med at afgrænse rammearkitekturen. Dybden og bredden i rammearkitekturen Den fælleskommunale rammearkitektur er sat i verden med et bestemt styringsformål for øje. Det skal afklares, præciseres og besluttes, hvilke artefakter vi styrer på i hvilke tilfælde, hvordan vi bruger disse artefakter i styringen i praksis, og hvilken opdateringsfrekvens, det indebærer. OIO EA reolens artefakter er opdelt på områderne Strategi, Forretning, Information, Applikation og Teknologi. Det skal præciseres og tydeliggøres, hvilke artefakter og på hvilke områder, som er en fælleskommunal del af rammearkitekturen, og hvilke der håndteres af leverandørerne. Videre skal rammearkitekturens brug af niveauerne konceptuel, logisk og fysisk arkitektur præciseres. Det er oplevelsen, at forskellen mellem rammearkitekturens niveauer misforstås på en måde, hvor der sættes umiddelbart lighedstegn mellem arkitektur på de overordnede niveauer og så design af fysiske systemer, mens det i realiteten ofte vil være uhensigtsmæssigt at designe fysiske systemer i et én-til-en forhold til den logiske arkitektur. For netop at lette kommunikationen og undgå unødig forvirring foreslås det, at der i rammearkitekturarbejdet og kommunikationen omkring det alene anvendes to niveauer: ét overordnet konceptuelt og logisk niveau og et fysisk niveau. Det overordnede niveau indrammer de kommunale opgaver og er styrende for det fysiske niveau ud fra det overordnede niveau tages stilling til, hvordan opgaverne skal understøttes fysisk digitalt eller manuelt. Det skal være et led i det videre arbejde at præcisere, hvad de to niveauer indebærer i en rammearkitektursammenhæng, og hvad det betyder i praksis. (F.eks. om det vil betyde, at det overordnede niveau skal indeholde applikations- og integrationsmønstre, der er placeret på det konceptuelle niveau i EA metoden). Hensyntagen til distinktionen mellem logisk og fysisk spiller igen ind på forholdet mellem den fælleskommunale rammearkitektur og den enkelte kommunes enterprise arkitektur. Dette samspil skal også belyses. 15
16 Forretningsservice og applikationsservices Forretningsservicen har været kernen i hele rammearkitekturen, men betegnelsen har været misbrugt til også at rumme en logisk applikationsservice. Det skal afklares, om en forretningsservice alene skal beskrive den service, der leveres af en organisation ikke hvordan. Applikationer og applikationsservices kan beskrives logisk og fysisk og vil være mere egnet til at udtrykke forandringer med, fordi de kan beskrives med en as-is og en to-be applikationsarkitektur. Der er tale om samme forretningsservice, men om forskellig måde at understøtte den på med applikationer. Applikationsservicen har den ønskede indkapsling, som forretningsservicen ikke har. Applikationer og applikationsservices kan mappes mere direkte til de fysiske it-systemer, der leverer de logiske services. I forlængelse heraf er det centralt at afklare og beslutte minimumskrav til beskrivelse og specifikation af en forretningsservice og en applikationsservice for, at den optages i rammearkitekturen. 16
17 Appendix 4: De generelle egenskaber Appendix 4 uddyber baggrunden for forståelsen af de generelle egenskaber. De generelle egenskaber Rammearkitekturen tager udgangspunkt i en objektorienteret analysemetode, hvor man beskriver genstande og begreber fra et opgaveområde samt sammenhængen og kommunikationen imellem dem. Objektet repræsenterer en genstand eller et begreb, der er vigtig i organisationens dagligdag. Det kan være fysiske objekter (eks. borger, husdyr, ejendom) eller abstrakte begreber (patienthenvendelse, tilskud, transaktion). Normalt vil organisationen have informationer registreret om disse objekter. Analysen handler om at skabe overblik over et opgaveområde ved at identificere de interessante objekter og gruppere dem efter ensartethed. Metoden er velegnet til en rammearkitektur, som skal skabe uhindret kommunikation uafhængig af enkeltsystemer og leverandører, fordi der netop sættes fokus på objektet, som er uafhængig af den enkelte it-løsning. Gennem en ensartet forståelse og definition af objektivet, uafhængig af leverandører, skabes mulighed for at definere de nødvendige interfaces. Rammearkitekturen stiller krav om en række generelle egenskaber til specifikationen m.v. af det enkelte objekt. Det handler f.eks. om, at ethvert objekt skal have en entydig semantisk definition, der skal være en entydig definition af begrebsmodellen, ethvert objekt har entydigt ejerskab m.fl. De generelle egenskaber skal skabe de nødvendige sammenhænge i praksis. Det er derfor afgørende, at rammearkitekturens brugere forstår de generelle egenskaber og kan bruge dem i praksis. Rammearkitekturen skal derfor udbygges med den nødvendige forklaring af de generelle egenskaber, inkl. konkrete eksempler, som kan understøtte det. 17
Bilag 11: Udkast til kommunikationsstrategi for 2013
NOTAT Bilag 11: Udkast til kommunikationsstrategi for 2013 (Bilag til dagsordenspunkt 12: Strategi for udvikling og udbredelse af rammearkitekturen og kommunikationsstrategi for arkitekturrådet) Introduktion...
Læs mereIntroduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden...
N OT AT Kriterier for evaluering af indsatserne i Kommunernes It-Arkitekturråd det første år Introduktion... 2 Kendskab... 2 Kompetencer... 4 Succes sammen... 5 Politisk dagsorden... 7 Dagsorden i medierne...
Læs mereKommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd
Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop
Læs mereGENNEMGANG AF FORSLAG TIL REVIDERET KOMMISSORIUM FOR IT- ARKITEKTURRÅDET
GENNEMGANG AF FORSLAG TIL REVIDERET KOMMISSORIUM FOR IT- ARKITEKTURRÅDET 17. Møde i Kommunernes It-Arkitekturråd, fredag d. 4. marts 2016 Vibeke Normann Oversigt over afsnit Baggrund Rammearkitekturen
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd
Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen
Læs merePeter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG
Læs mereEvaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering
Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Phn, 22. februar 2012 Baggrund Sekretariatet iværksætter i 2012 en evaluering af rådets arbejde
Læs mereDen fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018
1 Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018 AGENDA RUNDT OM FDA RAMMEARKITEKTUR Strategi og styring Indhold og metode Anvendelse og værdi Status og næste
Læs mereKOMMISSORIUM FOR KOMMUNERNES IT-ARKITEKTURRÅD REVIDERET VERSION, VEDTAGET AF KL S DIREKTION DEN 5. APRIL 2016
KOMMISSORIUM FOR KOMMUNERNES IT-ARKITEKTURRÅD REVIDERET KOMMISSORIUM, VEDTAGET AF KL S DIREKTION DEN 5. APRIL 2016 Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Den fælleskommunale rammearkitektur...3 Formål...4 Mandat...4
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Læs mereBilag 8: Program for temadag. Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013
Bilag 8: Program for temadag Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013 Tidspunkt Strategisk spor Fælles spor Specialist spor Tidspunkt 10.00-10.15 Velkomst
Læs mereBehov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet
Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering
Læs mereDEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN
DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende
Læs mereData og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet
R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereFra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard
FDA2018 2 Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen 2018 v Michael Bang Kjeldgaard Agenda Strategi Begreber Indhold Anvendelse Styring 3 4 FDA Rammearkitekturs rolle Understøtte fælles forretningsmål
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE 10.OKT. 2014 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - en arkitektur for den kommunale digitalisering - v/ Peter Thrane,
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 10.6.2014 De 5 digitaliseringsmål
Læs mereBUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")
1 BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen") BRUGSVEJLEDNING Budskabspapiret er en hjælp til at sætte ord og sætninger på, når du som kommunal chef
Læs mereOS2KITOS. Kommunernes IT OverbliksSystem
OS2KITOS Kommunernes IT OverbliksSystem Formål Leverancer Succeskriterier Moving target, men som de langt hen ad vejen er blevet kommunikeret indtil nu! Idé Fælles kommunal digitaliseringsstrategi Indsatsområde
Læs mereK KOMBiT. ?),c, l I rt-{ Indhold. Projekt 1' Governance, mål og indhold for rammearkitekturen'
?),c, l -. - +1 I rt-{.. 40 K KOMBiT L Kommunernes it-fællesskab 26-09-2016 Sammenhæng og Genbrug med Rammearkitekturen Projekt 1' Governance, mål og indhold for rammearkitekturen' Forslag til arkitektur-
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015
Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke
Læs mereNOTAT. Brugerportalsinitiativet
NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale
Læs mereDagsorden 5. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd
DAGSORDEN Dagsorden 5. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Den 20. februar 2013 Sags ID: 1568096 Dok.ID: 1568096 Mødet afholdes onsdag den 27. februar 2013, kl. 10.00 16.00 i KL- Huset, Weidekampsgade
Læs mereBilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS
NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning
Læs mereSAGERA PROJEKT 1 IT-ARKITEKTURRÅDET
SAGERA IT-ARKITEKTURRÅDET 06.12.18 Styringsmodel for indhold på INFO for rammearkitekturen INFO.rammearkitekur.dk Optaget i rammearkitekturen Forslag til nyt indhold På vej (overblik) Laboratorium / prototyper
Læs mereBILAG 2: COWI DISPOSITION
MARTS 2014 KL BILAG 2: COWI DISPOSITION (BILAG TIL DAGSORDENSPUNKT 5: OPERATIONALISERING AF FORSLAG VEDRØRENDE EN RESULTATORIENTERET FORRETNINGSARKITEKTUR PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET). ADRESSE COWI A/S Parallelvej
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 NOTAT Anvenderkrav til Støttesystemet Klassifikation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk
Læs mereFælles Digital Arkitektur
1 Fælles Digital Arkitektur KL - Arkitekturrådet 17. maj 2017 AGENDA Hvidbog Standarder Review-model Rammearkitektur 2 STATUS HVIDBOG Udkastet til hvidbogen har været udsendt i offentlig kommentering i
Læs mereArkitekturrapport: <PROJEKTNAVN>
Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereRACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur
Bilag 8 til pkt. 9 RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur INDHOLD Indledning... 2 Definitioner... 3 Fælleskommunale arkitekturmål:... 3 Forretningsprocesmønstre... 4 Fælleskommunale
Læs mereIndledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.
8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen
Læs mereProjektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund
Projektbeskrivelse 1.2 Adgang til egne data 1. Formål og baggrund Udviklingen på borgerbetjeningsområdet er gået stærkt. I den foregående fælleskommunale strategiperiode har kommunerne flyttet store dele
Læs mereRammearkitekturen og services i et lokalt perspektiv
KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 21. oktober 2015 Rammearkitekturen og services i et lokalt perspektiv Henrik Brix Fmd for KIT@ Fmd for IT-arkitekturrådet Favrskov Kommune 1 Den fælleskommunale
Læs mereArkitekturrapport: FÆLLES SPROG III
Bilag 5: Arkitekturrapport fra projektet Fælles Sprog III (Bilag til dagsordenspunkt 6: Arkitekturrapporten). Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med
Læs mereLOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med
Læs mereI det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.
N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereDIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder
DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5
Læs mereOpsamling på processen for det digitale fundament i Aabenraa Kommune for Børn og Skole forvaltningen
Opsamling på processen for det digitale fundament i Aabenraa Kommune for Børn og Skole forvaltningen Intro Det digitale fundament er en metode til at se arbejde med de fagligheder der indgår i digitalisering,
Læs mereIt-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur
www.pwc.dk It-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur Revision. Skat. Rådgivning. Interviews og workshop har været primær input til udarbejdelsen af målepunkter, som har haft
Læs mereFORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN
GOVERNANCE, MÅL OG INDHOLD FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN Proces for udarbejdelse af vision og målbillede for rammearkitekturen Fase 1 (november): Afklaring af vision Workshop om
Læs mereINFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL,
ARKITEKTUR Kaare Pedersen, Projektchef, KL, kaa@kl.dk Agenda Rammearkitekturprogrammet Det fællesoffentligt arkitekturarbejde HVORFOR ARKITEKTUR? Mindst fire gode grunde 1. Monopolbrud og leverandør lock
Læs mere1. ordinære møde og social-fagligt døgn i Kommunernes It-Arkitekturråd
R EFERAT 1. ordinære møde og social-fagligt døgn i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet blev afholdt fra onsdag den 7. marts 2012, kl. 14.00 til torsdag den 8. marts 2012, kl. 14.00. 1. Velkomst... 2 2.
Læs mereOS2Kravmotor v. Thomas Martinsen / It-arkitekt DIGIT
OS2Kravmotor v. Thomas Martinsen / It-arkitekt DIGIT Agenda Hvad indeholder kravmotoren og hvordan er den bygget op? Overvejelser om at udbrede scope til funktionelle krav. Åbner OS2kravmotor muligheder
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereTemadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen. Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL
Temadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL DAGENS PROGRAM INITIATIVER I DEN FÆLLESKOMMUNALE
Læs mereFLIS-projektets mål og prioritering
FLIS-projektets mål og prioritering Den 5. december 2018 fastlagde FLIS styregruppen 10 projektmål for FLIS-projektet. Målene bygger på FLIS strategien fra 2015, input fra FLIS følgegruppen og den løbende
Læs mereArkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund
Læs mereBilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser
Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Sekretariatet for arkitekturrådet har i forbindelse med foranalysen af hvordan rammearkitekturen kan bidrage til fælleskommunale standarder for
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde
Læs mereRammearkitekturer der hænger sammen
FDA2018 FÆLLESOFFENTLIG DIGITAL ARKITEKTUR Rammearkitekturer der hænger sammen Erfaringer fra udrulning og implementering af rammearkitekturen i kommunerne Henrik Brix Formand for kommunernes it-arkitekturråd
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereBilag 10 - Forslag til struktur og principper (metamodel) for en forretningsdomænemodel
Bilag 10 Punkt 11.3 Bilag 10 - Forslag til struktur og principper (metamodel) for en forretningsdomænemodel Viden om forretningsdomænerne sikrer en solid forståelse af forretningens problemstillinger,
Læs mereRAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE
RAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE IT-arkitekturrådet, Den 1. dec. 2015 Kaare Pedersen, projektchef, KL Bevægelse 2010-15 Monopolbrud og strategi KOMBIT 15% af IT-markedet Arkitekturmål Principper
Læs mereRAMMEARKITEKTUR. Den fælleskommunale rammearkitektur
RAMMEARKITEKTUR Den fælleskommunale rammearkitektur Den fælleskommunale rammearkitektur 2. udgave 1. oplag 2017 KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 skar@kl.dk www.kl.dk Tekst: KL Foto:
Læs merePARADIGMESKIFTET - en grundfortælling
PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereFDA Retningslinjer for arkitekturdokumentation. Marts 2019
FDA Retningslinjer for arkitekturdokumentation Marts 2019 Baggrund og ophæng 2 Principper & Regler STYRING STRATEGI JURA SIKKERHED OPGAVER INFORMATION APPLIKATION INFRASTRUKTUR Princip 1: Arkitektur styres
Læs mereBILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN
GOVERNANCE, MÅL OG INDHOLD BILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN Forslag vedtaget af SAGERA styregruppen 31.01.17 Vision Målbillede for den fælleskommunale rammearkitektur Rammearkitekturen
Læs mereF remtidens Digital Post
F remtidens Digital Post Kommunale input til videreudvikling af Digital Post Anvendelse af Digital Post er en central del af udviklingen af den offentlige service. Derfor er det vigtigt, at kravene til
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016
Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.
Læs mereKLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
KLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og blandt andet få adgang til relevante data.
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Bilag 14: Anvenderkrav til Støttesystemet Organisation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) kombit@kombit.dk CVR
Læs mereTerminologi. som del af en digitaliseringsstrategi
Terminologi som del af en digitaliseringsstrategi Motivation og formål Motivation et manglende fælles begrebsapparat på det sociale område betyder, at der pt. er begrænsninger forbundet med at udvikle
Læs mereIkast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi
Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence
Læs mereKL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG,
KL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG, EM@RAMBOLL.COM 19.06.2017 INTRODUKTION TIL RAMBØLL Rambøll Uafhængigt ingeniør-, design- og rådgivervirksomhed Rambøll
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE FOR DIGIMIDT
SAMARBEJDSAFTALE FOR DIGIMIDT 18.01.2018 2 Udgangspunktet Silkeborg og Viborg kommuner har indgået et strategisk samarbejde med afsæt i digitalisering og it. Det strategiske samarbejde kaldes DigiMidt.
Læs mereIT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018
IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018 5 It-arkitekturmål 5 Arkitekturprincipper Følg eller forklar Fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler IT-ARKITEKTURMÅL Billigere it Sammenhængende it Mere robust og
Læs mereFra specifikation til anskaffelse
10. juni 2015 Fra specifikation til anskaffelse Ny løsning XX www.rammearkitektur.dk Hvordan kommer vi fra papir til den konkrete digitale løsning? Hvordan får kommunen værdi ved at bruge og bidrage til
Læs mereInformationsforvaltning i det offentlige
Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital
Læs mereBilag 2: Høringssvar til Forslag til resultatorienteret forretningsarkitektur på beskæftigelsesområdet
NOTAT Bilag 2: Høringssvar til Forslag til resultatorienteret forretningsarkitektur på beskæftigelsesområdet (Bilag til dagsordenspunkt 3: Forslag vedr. en resultatorienteret forretningsarkitektur på beskæftigelsesområdet)
Læs mereIt- og digitaliseringsstrategi. Sønderborg Kommune
It- og digitaliseringsstrategi Sønderborg Kommune 2017-2020 Indhold Baggrund 3 Rammerne 3 Mål og Tema 3 Hvordan arbejder vi med målsætningen? 4 Illustration af elementerne i it- og digitaliseringsstrategien
Læs mereStrategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
Læs mereDHUV ARKITEKTURRAPPORT
DHUV ARKITEKTURRAPPORT Agenda Baggrund for projektet Projektoverblik (incl. rammearkitektur) Høringssvar Evt. DHUV-projektet har til Arkitekturrådet udarbejdet en arkitekturrapport. Rapporten beskriver
Læs mereReferencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen
Referencedatamodelprojektet Overblik over DDV Governance-modellen Version 1.0 23. oktober 2012 ISBN: --- Titel: Udgiver: Overblik over DDV Governance-modellen DANVA Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg
Læs mereMøde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer. KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013
Møde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013 Agenda 1.Mødets formål 2.Der er forskel på leverandører 3.Fælleskommunale
Læs mereGovernancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT
13. maj 2014 NOTAT Governancemodel Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT Resume: Notatet beskriver den fælles governancemodel for kommunerne og KL s involvering,
Læs mereKommunernes Ydelsessystem: Vejledning i kommunal høring af kravmateriale, maj 2013
Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning i kommunal høring af kravmateriale, maj 2013 Drejebogen kommer med input, ideer og forslag til, hvordan kommunerne kan gribe en lokal høringsproces an med indsamling
Læs mereKommuner og leverandører, der gerne vil udvikle og have indflydelse på fremtidens offentlige digitalisering
Kommuner og leverandører, der gerne vil udvikle og have indflydelse på fremtidens offentlige digitalisering Jens Kjellerup jeh2@balk.dk @KjellerupJens Agenda OS2s baggrund, formål OS2s organisering OS2Kitos
Læs mereEFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER PLAN FOR KVALITATIVE MÅLEPUNKTER. Bilag 7 Punkt 13
Bilag 7 Punkt 13 DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER EFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER PLAN FOR KVALITATIVE MÅLEPUNKTER Den samlede målemetode Kvalitative Kvantitative Udarbejdelsen
Læs mereRoadmap for VERA Q Q Q Q Rettighed. Klassifikation. Organisation. Beskedfordeler. Serviceplatform
Roadmap for VERA Q3 2015 Rettighed Q2 2015 Klassifikation Q1 2015 Organisation Beskedfordeler Q4 2014 platform Indledning Kommunerne i Vendssyssel ønsker at etablere en moderne infrastruktur til at understøtte
Læs mereAnsøgning til rammearkitekturpuljen 2017
1 Ansøgning til rammearkitekturpuljen 2017 Initiativets titel Videreudvikling af OS2kitos til understøttelse af registrering af opfyldelse af kravene i Persondataforordningen Kommune(r) og evt. eksterne
Læs mereStyregruppen for data og arkitektur
Styregruppen for data og arkitektur Review-rapport for: Indhold Arkitekturreview af overblik over offentlige data - 2 Reviewgrundlag 2 Projektresume 2 Indstilling 3 Anbefalinger 3 Anbefalinger til det
Læs mereProgrambeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT
Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i
Læs mereArkitekturrapport: Standard for indbetalinger
Arkitekturrapport: Standard for indbetalinger Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med effekt på den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereSAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart
SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.
Læs mereProjekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer
Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale
Bilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale Der er udbudt følgende delaftaler: Delaftale 1: Digital forretningsstrategi Delaftale 2: It-strategi og governance Delaftale 3: It-konsulenter
Læs mereVÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN
VÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN VISION: VI VIL HAVE TEKNOLOGI OG DIGITALISERING TIL AT SKABE SELVVÆRD OG SAMMENHÆNG FOR MENNESKER Teknologi og digitale løsninger
Læs mereFÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI
NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI
Læs mereKOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass
KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Vejen Kommune
INTERN SERVICE Dato: 10-06-2014 Kontaktperson: Digitaliseringssekretariatet Dir. tlf.: Fax: E-mail: EAN-nr.: 5798005410706 Digitaliseringsstrategi for Vejen Kommune Indledning Formålet med Vejen Kommunes
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark
1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Læs mere1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /
F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger
Læs mereDagsorden til 6. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd, den 8. maj 2013
DAGSORDEN Dagsorden til 6. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd, den 8. maj 2013 1. Velkommen og siden sidst... 2 2. Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening... 3 3. Procesmønstre...
Læs mereVelkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-
1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien
Læs mereBilag 9: Arkitekturrapport for Kommunernes Ydelsessystem. Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Bilag 9: Arkitekturrapport for Kommunernes Ydelsessystem (Hører til dagsordenspunkt 11: Arkitekturrapporter) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter
Læs mere