Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden 2013

Transkript

1 Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveq rmullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden

2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammenfatning Indledning Formålet med fonden Opgørelse over AR-fonden Bevægelser i AR-fonden Aflyste projekter Status på anlægsprojekter Aktiviteter fordelt på renovering og nyanlæg Projekter i AR-fonden Formålsopdeling Projekttyper Færdiggørelsesgraden Ansvarsområder Geografisk opdeling Typer af årsager til registrering af anlægsmidler i AR-fonden Manglende udbud Kommunale projekter Status på de enkelte konti Aktivitetsområde 01 Inatsisartuts Formandsskab Formålskonto Miljø, anlæg Aktivitetsområde 81 Formanden for Naalakkersuisoq, anlæg Formålskonto 82.2 IT-systemer Formålskonto Sociale anliggender Formålskonto Kultur og uddannelse Formålskonto Kirken Formålskonto Erhvervsområdet Formålskonto Sundhedsvæsenet Formålskonto Særlige formål Formålskonto Infrastruktur Formålskonto Offentlig arbejder, tilskud og Offentlige arbejder, udlån (el, vand og varme) Formålskonto Boliger, tilskud og Boliger, udlån Opfyldelse af målsætninger for Målsætninger for Generelle målsætninger for Selvstyrets anlægsarbejde

4 Bilag: Bilag 1: Afsluttede projekter Bilag 2: Oversigt over samtlige projekter i hovedkontoorden Bilag 3: Projekterne sorteret efter projekttyper, dvs. anlægssager, udlån, køb, udstyr mv. Bilag 4: Projekterne sorteret efter ansvarsområder Bilag 5: Projekterne sorteret efter stedkoder Bilag 6: Redegørelse fra Nukissiorfiit 2

5 Forord Som bekendt spiller afsatte midler til bygge- og anlægssektoren en væsentlig rolle for beskæftigelsen. Det er derfor væsentligt, at de så vidt muligt bliver realiseret og gennemført. Det er ligeledes vigtigt, at de planlægges med fastlagte terminer/tidsplaner, da man derigennem kan sikre en hensigtsmæssig flow for beskæftigelsen. Anlægs- og Renoveringsfondens beholdning er i løbet af nedbragt med 126 mio. kr. så den ultimo er på 534 mio. kr. Den største post er nedsat lån til Nukissiorfiit med 85 mio. kr. (bevilget 135 mio. kr. men Nukissiorfiit anmodede om at få den nedbragt til 50 mio. kr.) Der er fortsat et behov for en bedre opfølgning/realisering af afsatte midler til planlagte bygge- og anlægsopgaver. Derfor arbejder Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur fortsat på en optimering af byggeplanlægningsprocessen. Dette i tæt samarbejde med arbejdsgiverorganisationerne, kommunerne og andre relevante parter. Et uddrag af byggeprojekter, som blev afleveret/afsluttet i kan nævnes Vandkraftværket i Sisimiut, renovering af B839, B840, renovering af B1389 i Nuuk samt B965 i Sisimiut. Fokusområdet er fortsat kollegie- og skolebyggeri. Samt boligbyggerier, hvor der er behov. I Redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden præsenteres et samlet overblik over udviklingen i Anlægs- og Renoveringsfonden i det forløbne år. Knud Kristiansen Medlem af Naalakkersuisut for Bolig, Byggeri og Infrastruktur 3

6 Sammenfatning Denne redegørelse for finanslovsåret er nr. 14 i rækken af redegørelser om bevægelserne i Anlægs- og Renoveringsfonden (herefter AR-fonden). Fra 2012 blev der overført 660 mio. kr. af uforbrugte midler til. I blev der tilført anlægsområdet yderligere 641 mio. kr. til fortsættelse af projekter og igangsætningen af nye projekter. I var der dermed mio. kr. til disponering på de konkrete projekter. Af disse blev forbruget i på 767 mio. kr. Ultimo blev der således overført 534 mio. kr. af uforbrugte midler til 2014, hvilket er en reduktion af AR-fonden med 126 mio. kr. i (i alt 200 igangværende projekter mod 263 i 2012). I løbet af blev der ikke aflyst nogen projekter og der var i alt 72 afsluttede projekter fra fonden. Tilsammen har disse 72 projekter medført en nedskrivning af fonden med 66 mio. kr. De disponible bevillinger i primært Kultur-, uddannelses-, forsknings- og kirkeområdet med 521 mio. kr. Boligområdet, som udover nybyggerier også omfatter renovering, sanering, byggemodninger og erstatningsbyggeri var på i alt 350 mio.kr. El-, vand- og varmeområdet ved Nukissiorfiit udgør med 221 mio. kr. Socialområdet med 84 mio. kr. Disse områder havde således 90 % af den samlede disponible bevilling i. Overførslen af 660 mio. kr., som var uforbrugte i 2012, til brug i omfatter anlægsopgaver, som endnu ikke er blevet udført, og andre projekter, f.eks. køb af maskiner, udstyr, bygninger samt udlån. Projekterne i AR-fonden varetages af mange aktører, som er Mittarfeqarfiit, Nukissiorfiit, kommunerne og de forskellige departementer (herunder fra også tidligere A/S INI Byggeteknik s projekter). Projekterne er fordelt over hele Grønland, og der er store forskelle mht. gennemførelsen af disse. De største gennemførelsesprocenter findes i Qaqortoq 111 % og i Uummannaq med 78 %. At der er uforbrugte midler i AR-fonden skyldes endvidere, at en række projekter ikke er udbudt, eller er udbudt meget sent i. 4

7 1. Indledning Medlem af Naalakkersuisut for Bolig er ansvarlig for overholdelsen af reglerne om AR-fonden (herefter AR-fonden), som det er fastsat i Landstingslov nr. 8 af den 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget 1. 1 I Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget 24 er det fastsat, at Landsstyret udarbejder en årlig redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfondens aktivitet, herunder separat status for henholdsvis nye projekter, igangværende og afsluttede eller aflyste projekter. Redegørelsen opdeles på anlægsprojekter og renoveringsprojekter 5

8 2. Formålet med fonden Formålet med oprettelsen af AR-fonden var at gøre procedurerne omkring bevilling af midler til anlægsopgaver mere smidige. Selvstyret afsætter hvert år et beløb til anlægs- og renoveringsopgaver på Finansloven, den såkaldte anlægsramme. Anlægsrammen er delt ud til konkrete anlægsopgaver, til køb af maskiner, udstyr og bygninger, tilskud til opgaver der administreres af kommunerne eller private samt byggesæt til medbyggerhuse og udlån til vedligeholdelse og forbedring af boligstøttehuse (se afsnit 4.2). I var anlægsrammen således samlet på mio. kr. Disse midler udgør igangværende projekter, der havde bevilling i 2012 og tidligere, samt nye projekter med opstart i. Tabel 2.1 Fordeling af anlægsrammen, i kr. Inatsisartuts ormandskab ( Anlægsområdet, miljø (75) 24 Anlægsområdet, tilskud (80-87) Anlægsområdet, udlån (89) Anlægsrammen i alt Det skal understreges at AR-fonden er en budgetteknisk fond, der ikke kan søges midler fra. De midler, der er registeret i fonden, er bundet til konkrete projekter. Skal der rokeres midler fra fonden, skal dette ske ved at aflyse eller ændre et givent projekt, hvilket kræver politisk godkendelse af Inatsisartut eller Inatsisartuts Finans og Skatteudvalg. 6

9 Et anlægsforløb Anlægsforløbet viser, at der normalt op til de første 1 ½ år alene anvendes 3 % af den samlede bevilling, da der efter en bevilling først skal udarbejdes byggeprogram, dispositionsforslag og projektforslag. De resterende 97 % anvendes således normalt først op til 1 ½ år efter bevilling. Nemlig når licitationen samt efterfølgende kontraktforhandlinger er afsluttet og arbejdet igangsættes. Herefter udbetales løbende fra bevillingen til færdiggørelsen ud fra aftalte byggestader/betalingsrater. 7

10 3. Opgørelse over AR-fonden Tallene i nærværende redegørelse bygger på udtræk fra Selvstyrets Økonomisystem (XAL), og er identiske med de tal, der registreres i Landskassens Regnskab. I Landskassens Regnskab bliver der opgjort, hvor meget der er overført til AR-fonden, og hvor stort et forbrug der har været i ARfonden. Dermed kan arbejdet med redegørelse af AR-fonden først starte, når Landskassens Regnskab er revideret og godkendt af den eksterne revision. Tabel 3.1 AR - fondens overførsler fra 2012 og i kr. Overført fra 2012 Overført fra Iflg. Landskassens Regnskab inkl.lån *) Iflg. Bilag 3: Samtlige projekter Hovedkonto fjernet 2010 *) - - Hovedkonto fjernet 2010 *) - - Kilde: Egne tal og Landskassens Regnskab og AR - redegørelsen *) Departementet for Boliger, Byggeri og Infrastruktur har i samarbejde med Departementet for Finanser og Revisionsfirmaet Deloitte besluttet i 2010, at Hovedkonto Støttet privat boligbyggeri fjernes fra AR-fonden. Baggrunden for beslutningen var, at man styrede aktiviteterne i denne hovedkonto via lånesagsmodulet. Afslutning af projekter Når projekter afsluttes regnskabsmæssigt, må der jf. Landstingsfinanslov, Bilag 2, tekstanmærkninger, aktivitetsområde 80-89, nr. 3 være mindre afvigelser mellem forbruget og bevillingen. Tabel 3.2 Reglerne for mindre og overforbrug Projektbevillingen er: Og merforbruget er mindre end: Eller mindreforbruget er mindre end: Under kr kr kr kr kr. 10 % 20 % kr kr kr kr kr kr. 5 % 10 % kr kr kr kr kr kr. 2 % 10 % *) Der skal dog altid søges bevillingsændring, hvis merforbruget overstiger 1 mio. kr. Som eksempel vises her to konkrete afsluttede projekter med henholdsvis mindreforbrug og merforbrug. Begge projekter er regnskabsmæssigt afsluttet i. 8

11 Tabel 3.3 Eksempel på mindreforbrug i tusind kr Afsluttet / I alt Bevilling Forbrug Resultat 38 Kilde: XAL udtræk. Tabel 3.4 Eksempel på merforbrug. I tusind kr Afsluttet / I alt Bevilling Forbrug Resultat -62 Når et projekt efter aflæggelse af byggeregnskab er revideret, udtages projektet fra AR-fonden. Projektet udtages ved, at bevillingerne i de enkelte år bliver reduceret med det bevilgede beløb. Samtidig reduceres forbruget i de enkelte år med det aktuelle forbrug. I Landskassens Regnskab vil der således, jf. Tabel 3.3 blive optaget en indtægt på kr. i på grund af mindreforbrug på det konkrete projekt. Der vil også blive optaget en udgift på kr., jf. Tabel 3.4, idet der er et merforbrug på det konkrete projekt, ligesom merforbruget er inden for rammerne (se tabel 3.2) Bevægelser i AR-fonden Nedenstående tabel viser de overordnede bevægelser i AR-fonden. AR-fonden blev oprettet i Af Landskassens Regnskab og nærværende redegørelse fremgår det, at der ved udgangen af er registeret 535 mio. kr. i AR-fonden mod 726 mio. kr. ultimo Tabel 3.5 AR-fonden, resultat (mio. kr.) Bevilling Forbrug Mer-/mindreforbrug Afsluttede/aflyste projekter Overføres til AR-fonden Samlet registrering i AR-fonden Kilde: Egne tal, Landskassens Regnskab,

12 Figur 3.1 Udviklingen i AR-fonden mio. kr Bevilling Forbrug Overføres til ARfonden Samlet registrering i AR-fonden Kilde: Egne tal, AR redegørelsen Mindre henlæggelser Tilbageførte bevillinger (TB) er den primære årsag til, at henlæggelserne er faldet. Men det skyldes ligeledes en bedre opfølgning/realisering af allerede afsatte midler til bygge- og anlægsopgaver. I afsnit 5 gennemgås Årsager til registreringer i AR-fonden på konkrete projekter med under forbrug på under 10 % af totalbevillingen. Tabel 3.6 Større overførsler mio.kr. (over 5 mio. kr.) Antal Projekttitel 2012 Bevilling Forbrug i 13Kultur og Uddannelse (KIIP) Boliger Sociale anliggender Energi, vand- og fjernvarme Sundhedsvæsenet Infrastruktur og Trafik Pisariillisaaneq-projektet, ERP Anlægsstrategi for bygder og 1yderdistrikter Miljøafbødende foranstaltninger, 1Dundas Total Kilde: Egne tal og XAL-udtræk 10

13 Som det kan ses af Tabel 3.6, er der på disse 40 projekter ud af 200 projekter overført 419 mio. kr. til AR-fonden, hvilket er 78 % af de samlede overførsler til AR-fonden. I 2012 blev der overført 603 mio. kr. fra projekter med over 5 mio. kr. i hensatte midler, svarende til 83 % af de samlede overførelser til AR-fonden. Tillægsbevillinger Hjemlerne: I Landstingslov om Grønlands Hjemmestyrets budget fra 1999, står der i kap. 1, Bevillingsprincipper 1 følgende; Stk. 2. Landstingets Finansudvalg kan på Landstingets vegne i løbet af finansåret godkende nye og eller ændrede bevillinger til uforudsete formål, som efterfølgende optages på en tillægsbevillingslov. Stk. 3 Ingen udgift kan afholdes og ingen indtægt oppebæres uden forudgående bevilling. Der står desuden i Budgetregulativet under kap. 4, Tillægsbevillinger, at Landsstyremedlemmer, der ansøger om ekstra bevillinger, skal samtidig forestå kompenserende besparelse indenfor deres Landsstyreområde Normalt er bevillingsniveauet på hovedkontoniveau, men ikke på anlægsområdet, idet bevillingsniveauet er på det enkelte anlægsprojekt. Departementet for Boliger, Byggeri og Infrastruktur følger disse retningslinjer, når der udarbejdes tillægsbevillinger indenfor anlægsområdet. Tillægsbevillingstyper Der er flere typer tillægsbevillinger, såsom udmøntning (rokering) af øremærkede midler til konkrete anlægsprojekter. Derudover er der forsikringssager samt eksterne fondsmidler, som også kræver en udarbejdelse af tillægsbevilling og dermed skal indarbejdes i AR-fonden. Begge typer oprettes med 0 kr. men udgifterne registreres i AR-fonden, som reguleres, når eksterne midler modtages. Der skal også udarbejdes en tillægsbevilling, når der afleveres et byggeregnskab, som har en restbevilling under eller over de tilladte regler i tekstanmærkning til aktivitetsområde Anlægsog Renoveringsområdet, nr. 3, før det kan afsluttes. Se i øvrigt Tabel 3.2. Det skal også nævnes, at der er projekter som er bundet til EU-midler. Disse kan kun rokeres indenfor den samme hovedkonto f.eks. på hovedkonto , Uddannelsesbyggeri. Da anlægsprojekter er meget afhængige af markedspris for byggematerialer samt konkurrence i den pågældende by, kræver det ofte tilpasning af de bevilgede midler på et anlægsprojekt. Procedure ved tillægsbevillinger Ved merbevillingsbehov på et anlægsprojekt, kontakter projektlederen Departementet for Boliger, Byggeri og Infrastruktur med henblik på igangsættelse af en tillægsbevillingsansøgning. 11

14 Projektlederen skal i første omgang kigge på sine anlægsprojekter, det kan f.eks. være, at projektlederen har hele den kommunale skole som sit område, for at finde midler. Dermed skal projektlederen vurdere på hvert enkelt projekt om de kan afgive midler til det anlægsprojekt der har overforbrug. Hvis dette ikke er muligt, skal de andre projektledere kontaktes og igangsættes med at finde midler. Da anlægsprojekter er tidsmæssigt dynamiske vil de disponible midler tilsvarende kunne variere over tid. Dette medfører at der i perioder ikke er disponible midler, som efterfølgende kan ændres til at der igen bliver disponible midler. Tilbageførsler i løbet af I var der ved vedtagelsen af tillægsbevillingsansøgninger tilbageført 248 mio. kr. fra konkrete projekter. Heraf 85 mio. kr., der vedrører nedsættelse af låneramme til Nukissiorfiit. Resten er primært tilpasning af bevillingerne til udgifterne på de resterende projekter. I den følgende Tabel 3.7 er de større tilbageførsler specificeret. Tabel 3.7 Tilbageførsler af bevillinger i i kr. Projekt navn Totalbevilling Tilbageført i Ny bevilling FU-afgørelse Nukissiorfiit (låneramme) Mathias Storch Skole, Ilulissat (budgetneutral omrokering) Diverse skoler, nyanlæg og renovation Miljøafbødende foranstaltninger, Dundas Vandbehandlingsanlæg Diverse landsdækkende inst Projektering/opførelse kollegier Anlægsudlån byggemodning til Nukissiorfiit Særlig byggemodning i Qinngorput Handicap genoptræningscenter Nuuk Skolehjem 50 værelser, Uummannaq Køb 14 boliger til kolllegieformål, Nuuk Socialpædagogisk seminarium, Ilulissat Andre (under 2 mio. kr.) I alt Kilde: Egne tal og XAL udtræk. 12

15 3.2. Aflyste projekter Der har i ikke været aflyst nogen projekter Status på anlægsprojekter Af Bilag 1 fremgår det, at der blev afsluttet 72 projekter i. Projekterne er afsluttet med reviderede byggeregnskaber og udtaget af AR-fonden. Projekterne havde et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr., hvilket forbedrer DAU-resultatet tilsvarende for. I Tabel 3.4 kan man se projekternes status i AR-fonden fordelt på igangværende projekter, afsluttede projekter, afventer kommunerne, afventer byggeregnskab (et-års eftersyn er foretaget), byggeregnskab afleveret (kan ikke udtages fra AR-fonden, når der har været forbrug i afleveringsåret, først året efter) og Forsikrings- og Fondsmidler (eksternt finansierede projekter). Tabel 3.8 Status på projekter i Projektets fase Antal i I Procent i Igangværende projekter Afsluttede projekter Afventer kommunerne 0 0 Afventer byggeregnskab 9 10 Byggeregnskab afleveret 5 7 Forsikrings- og Fondsmidler 7 13 Total Kilde: Egne tal Siden 2004 har et af målene indenfor anlægsområdet været, at få regnskabsafsluttet de færdiggjorte projekter og udtage disse fra AR-fonden hurtigst muligt. Dermed vil det kun være de aktive projekter, der henstår i AR-fonden. I fortsatte dette arbejde, og i alt 72 projekter er udtaget af AR-fonden som afsluttede. Det er en udfordring for Departementet for Boliger, Byggeri og Infrastruktur at lukke projekter ned og dermed fjerne projekterne fra AR-fonden. Som følge af dette er der indarbejdet Tabel 3.4, Status på projekter i for at give en realistisk billede af AR-fonden. Samlet set er der ultimo 154 projekter, som er afsluttet, men hvor byggeregnskab endnu ikke er afleveret. Der kan være flere årsager til at der ikke er afleveret byggeregnskab. Det kan være følgende: 1. Afventer 1-års eftersyn 2. Der kører en retssag på projektet 3. De eksterne projektledere prioriterer ikke aflevering af byggeregnskab 4. Projektledere har mistet bilag vedr. byggeriet og dermed ikke kan få projektet revideret 5. Ressourcemangel hos projektledere 13

16 Der er i alt afleveret 77 byggeregnskaber. Intern Revision skal kontrollere og dermed godkende byggeregnskabet, før de kan fjernes fra AR-fonden. Der er dog flere årsager for, at projekter ikke er fjernet fra AR-fonden og det kan være, at der har været forbrug i afleveringsåret og Intern Revision kan først nulstille projekterne året efter, derudover kan Intern Revision returnere byggeregnskaber, som følge af mangelfuld informationer. Tabel 3.9 Antal byggeregnskaber der er afleveret i følgende år: År T.o.m Kilde: Egne tal Tallene viser, at 68 af sagerne, der er afleveret i blev påbegyndt i 2008 (eller tidligere), 3 af sagerne, der er afleveret i blev påbegyndt i 2009 osv Aktiviteter fordelt på renovering og nyanlæg Af de samlede disponible midler i AR-fonden var der i brugt 59 % jf. Tabel 3.6. Som det fremgår af tabellen andrager renovering 57 % af de disponible midler i. Projekterne i AR-fonden havde indtil 2005 været opdelt på nyanlæg (aktivitetsområde 80) og renoveringsopgaver (aktivitetsområde 90). Denne skelnen blev gennemført af hensyn til MIFRESTA-aftalen med den danske stat. 2 MIFRESTA-aftalen udløb ved udgangen af 2003, og fra 2004 var de projekter, der indeholder både nyanlæg og renovering, optaget som et projekt, som indtil denne redegørelse har været betegnet som nyanlæg. Tabel 3.10 Fordeling mellem anlæg og renovering (mio. kr.) Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Antal projekter Nyanlæg Renovering Nyanlæg/renovering Andet I alt Kilde: Egne tal 2 MIFRESTA aftalen indebar, at den danske stat ydede et beløb på 50 mio. kr. pr. år i til renovering. Samtidig forpligtede daværende Grønlands Hjemmestyre sig til at bruge mindst 200 mio. kr. til renovering pr. år Da der i en del projekter, specielt på boligområdet og skoleområdet, indgik både en renoveringsdel og en nyanlægsdel, blev disse projekter delt op med en bevilling på aktivitetsområde 80. Nyanlæg og en bevilling på aktivitetsområde 90, Renovering. Dette var nødvendigt, for at kunne opgøre det samlede forbrug til renovering. 14

17 4. Projekter i AR-fonden 4.1. Formålsopdeling Opdelingen af projekter på hovedkonti som i bilag 3 er meget hensigtsmæssigt. For at skabe et større overblik, har vi nedenfor samlet projekterne i Tabel 4.1 på aktivitetsområder. Tabel 4.1 Disponibel bevilling og forbrug fordelt på aktivitetsområder (mio. kr.) Aktivitetsområde Disponibel Forbrug Rest % fordeling af disponibel % fordeling af forbrug Forbrug i % Antal projekter Miljø og Natur *) 0,0 0,0 0,0 0,0 % 0,0 % 0,0 % 6 Mifresta 3,5 1,9 1,6 0,3 % 0,2 % 55,0 % 2 Nyt økonomisystem 13,2 2,1 11,0 1,0 % 0,3 % 16,3 % 1 Sociale anliggender 84,2 32,0 52,3 6,5 % 4,2 % 37,9 % 20 KIIP 521,1 216,6 304,5 40,0 % 28,2 % 41,6 % 69 Sundhedsvæsenet 21,0 31,3-10,3 1,6 % 4,1 % 149,2 % 12 El, vand og varme 221,2 159,4 61,8 17,0 % 20,8 % 72,1 % 6 Boliger 350,4 289,4 61,0 26,9 % 37,7 % 82,6 % 47 Infrastruktur 12,3 4,0 8,3 0,9 % 0,5 % 32,5 % 23 Andet 74,5 30,6 43,9 5,7 % 4,0 % 41,1 % 14 I alt 1.301,3 767,3 534,0 100,0 % 100,0 % 59,0 % 200 Kilde: Egne tal, AR - redegørelsen *) Miljø og Natur. Tallet udviser 0,0, men 6 i antal projekter (8 projekter inkl. nyt skib til Naturinstituttet samt miljøafbødende foranstaltninger i Dundas, der begge har anden hovedkonto (andet) ). Årsagen til, at tallene udviser 0,0 skyldes små saldi (i alt 24 t.kr.) under igangværende sager. I Tabel 4.1 kan det ses, at Sundhedsvæsenet har haft det største forbrug i forhold til disponible midler i efterfulgt af boliger. Af Figur 4.1 kan det ses, hvorledes forbruget på 767 mio. kr. har fordelt sig i på aktivitetsområder. 15

18 Figur 4.1 Forbrug fordelt på aktivitetsområder i Infrastruktur 1% Andet 4% Sociale anliggender 4% KIIP 28% Boliger 38% Sundhedsvæsenet 4% El, vand og varme 21% Kilde: Egne tal, AR - redegørelsen 4.2. Projekttyper Som det fremgår af Bilag 4, var bevillingerne til de enkelte projekter fordelt på en lang række konti i Finansloven. Der er imidlertid behov for at kunne skelne mellem de forskellige typer af projekter, som registreres i AR-fonden. De samlede midler i AR-fonden kan opdeles på følgende projekttyper: 1. Egentlige bygge- og anlægsopgaver som administreres og udbydes af Selvstyrets anlægsorganisationer. 2. Opgaver, der får tilskud fra Landskassen, og som administreres og udbydes af kommunerne. 3. Opgaver, der får tilskud eller lån fra Landskassen, og som administreres og udbydes af private. 4. Byggesæt til medbyggeri og tilskud eller udlån til vedligeholdelse og forbedringer af boligstøttehuse. 5. Køb af bygninger, udstyr, maskiner og materiel. 6. Analyser og forundersøgelser m.v. Som det fremgår af overstående Tabel 4.1, var der i samlede disponible midler på mio. kr. til anlægsopgaver og andre opgavetyper. 16

19 Tabel 4.2 Bevillinger og forbrug fordelt på projekttyper (mio. kr.) Projekttype 3 Disponibel Forbrug Overføres til 2014 Forbrug i %, Antal projekter 1 Anlægsopgaver Tilskudsopg. adm. af kommunerne Tilskudsopg. adm. af private Byggesæt, boligstøttehuse Køb af bygninger, udstyr mm Analyser og forundersøgelser mm Andre opg. I alt (type 2-6) I alt Kilde: Egne tal Tabel 4.2 viser forholdet mellem forbrug og bevilling i fordelt på projekttyper. Af de mio. kr., der var disponible i AR-fonden, er 91 % af anlægsopgaverne administreret af Selvstyret (projekttype 1). De resterende disponible midler i AR-fonden (projekttype 2-6) udgør således 9 % Færdiggørelsesgraden I nedenstående tabel er færdiggørelsesgraden fordelt på projekter, der er igangsat før og projekter igangsat ved Finanslov eller ved en tillægsbevilling i. Der er et samlet forbrug på 767 mio. kr., hvilket svarer til 120 % af den planlagte (bevilgede) aktivitet i. Tabel 4.3 Færdiggørelsesgraden af projekter Projekter optaget før Projekter optaget i I alt Antal projekter Bevilling (mio.kr.) Disponibel (mio.kr.) Forbrug (mio.kr.) Forbrug i % af bevilling 144 % 40 % 120 % Forbrug i % af disponible bevilling 61 % 40 % 59 % Kilde: Egne tal Af Tabel 4.3 fremgår det ligeledes, at der ultimo var 200 igangværende projekter i ARfonden. Af de 200 projekter stammer de 185 fra tidligere finansår, mens der i var kommet 15 nye projekter i AR-fonden. Siden 2012 er der kommet færre projekter, hvilket skyldes, at der indenfor flere områder nu arbejdes med rammer/pulje bevillinger. Blandt andet indenfor el, vand og varme (Nukissiorfiit). Tidligere blev en sådan bevilling delt ud til mange underprojekter. 3 Tilskudsopgaverne i tabellen er udelukkende Selvstyrets andel af det kommunale og private byggeri. 17

20 4.4. Ansvarsområder Administrationen af de projekter, der er registreret i AR-fonden, er fordelt på forskellige departementsområder og anlægsorganisationer, afhængig af, hvad bevillingen skal anvendes til (se Bilag 5). Prioritering af anlæg Fagområderne prioriterer de anlæg, som skal igangsættes i den næstkommende Finansår. Opdeling af fagområderne kan ses i Finansloven. Fagområdernes beslutningsgrundlag kan være afhængig af de informationer, som de modtage fra de underliggende enheder. Følgende informationer er vigtige for fagdepartementerne: - Formålet med byggeri - Nuværende situation - Målgruppen - Befolkningstal samt udvikling - Personalesituation evt. ved nyanlæg af en institution - Om byggeriet er lovkrav - Byggeriets størrelse f.eks. i antal pladser, kvm. m.m. - Om det kræver byggemodning - Om der er økonomi til drift, når byggeriet er udført Når fagområdet vælger at igangsætte et anlæg, kontaktes de underliggende enheder for yderligere informationer m.m. For at igangsætte et anlæg, skal finansiering af anlægget i første omgang godkendes af Naalakkersuisoq for Finanser (herefter AN). Når AN har godkendt prioriteringen af anlægget, overdrages det videre arbejde til Departementet for Boliger, Byggeri og Infrastruktur som har ansvar for anlægsområdet på de anlæg, der er besluttet som skal igangsættes. I tabel 4.4 er bevillingerne og forbruget fordelt på de enkelte anlægsorganisationer. 18

21 Tabel 4.4 Bevillinger og forbrug fordelt på ansvarsområder (mio. kr.) Disponibel Forbrug Kilde: Egne tal og AR- redegørelsen Rest % fordeling af disponibel % fordeling af forbrug Forbrug i % Antal projekter Ansvar Departementet for Boliger, Byggeri og Infrastruktur 315,3 276,8 38,5 24,2 % 36,1 % 87,8 % 28 Sundhed 28,6 29,0-0,4 2,2 % 3,8 % 101,3 % 9 Miljø og Natur 36,4 19,4 17,0 2,8 % 2,5 % 53,4 % 8 Nukissiorfiit 221,1 159,4 61,7 17,0 % 20,8 % 72,1 % 7 Mittarfeqarfiit 11,7 4,0 7,7 0,9 % 0,5 % 34,2 % 18 A/S Boligselskabet INI 652,6 272,7 380,0 50,2 % 35,5 % 41,8 % 119 Andre 35,6 6,0 29,6 2,7 % 0,8 % 16,8 % 11 I alt 1.301,3 767,3 534,0 100,0 % 100,0 % 59,0 % 200 Af tabel 4.4 kan det aflæses, at den største overførsel (380 mio. kr.) sker for anlægsområdet administreret af A/S Boligselskabet INI og omfatter (udover almene boligbyggerier) tillige Kultur- og Uddannelse og Sociale institutioner. Anlægsafdelingen hos INI A/S er overført til Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur pr

22 4.5. Geografisk opdeling Et aspekt, der ofte er i fokus, er den geografiske fordeling af Selvstyrets anlægsinvesteringer. Fordelingen fremgår af nedenstående tabel 4.5 og bilag 6. Tabel 4.5 Selvstyrets anlægsinvesteringer, geografisk fordelt (mio. kr.) Stedkode Sted/Kommune Disponibel Forbrug Rest % fordeling af disponibel % fordeling af forbrug Forbrug i % Antal projekter 0** Danmark 0,0 0,0 0,0 0 % 0 % 0 % 0 01* Nanortalik 15,2 1,4 13,8 1 % 0 % 9 % 7 02* Qaqortoq 38,3 42,5-4,2 3 % 6 % 111 % 10 03* Narsaq 63,0 16,4 46,6 5 % 2 % 26 % 5 05* Paamiut 9,3 0,3 9,0 1 % 0 % 3 % 3 06* Nuuk 302,5 217,2 85,3 23 % 28 % 72 % 48 07* Maniitsoq 28,7 9,6 19,1 2 % 1 % 34 % 6 08* Sisimiut 150,9 80,5 70,5 12 % 10 % 53 % 14 09* Kangaatsiaq 0,0 0,1-0,1 0 % 0 % 0 % 4 10* Aasiaat 140,9 64,3 76,6 11 % 8 % 46 % 6 11* Qasigiannguit 0,0 0,0 0,0 0 % 0 % 0 % 3 12* Ilulissat 169,3 107,1 62,2 13 % 14 % 63 % 15 14* Qeqertarsuaq 0,0 0,0 0,0 0 % 0 % 0 % 2 15* Uummannaq 16,1 12,6 3,5 1 % 2 % 78 % 4 16* Upernavik 7,8 0,7 7,2 1 % 0 % 8 % 8 17* Qaanaaq -0,1 0,0-0,1 0 % 0 % 0 % 2 18* Ammassalik 4,5 2,9 1,6 0 % 0 % 64 % 2 19* Ittoqqortoormiit 0,2 0,0 0,2 0 % 0 % -8 % Diverse steder 339,9 207,4 132,5 26 % 27 % 61 % /999 Diverse byer/bygder 14,8 4,4 10,4 1 % 1 % 30 % 13 I alt 1.301,3 767,3 534,0 100 % 100 % 59 % 200 Kilde: Egne tal og AR-redegørelsen * Byer og tilhørende bygder Geografisk var der store forskelle. Den største gennemførelsesprocent findes i Qaqortoq (111 %), Uummannaq (78 %) og Nuuk (72 %). Som det kan aflæses af tabel 4.5 var der i under kategorierne Diverse steder og Diverse byer/bygder registreret i alt 354,8 mio. kr. (339,9 mio. kr. hhv. 14,8 mio. kr.) svarende til 27 % af Selvstyrets anlægsinvesteringer. 20

23 Figur 4.2 Disponibel bevilling og forbrug, fordelt geografisk, Disp. geografisk fordelt 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% 0,7% 23,2% 4,8% 1,2% 2,9% 0,0% 2,2% 13,0% 11,6% 10,8% 0,0% 0,0% Danmark Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq 1,2% 0,6%0,0%0,3% 0,0% 0,0% 26,1% 1,1% Upernavik Qaanaaq Ammassalik Ittoqqortoormiit Diverse steder Diverse byer/bygder Danmark Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Ittoqqortoormiit Diverse steder Diverse byer/bygder Forbrug geografisk fordelt 30% 25% Danmark Nanortalik 20% Qaqortoq Narsaq 15% Paamiut Nuuk 10% 28,3% 27,0% Maniitsoq Sisimiut 5% 0% -5% 0,2% 5,5% 0,0% 2,1% 1,3% Danmark Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk 0,0% 10,5% 8,4% 14,0% 0,0% Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Ittoqqortoormiit Diverse steder Diverse byer/bygder 0,0% 0,0% 1,6% 0,1%0,0%0,4% 0,0% 0,6% Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Ittoqqortoormiit Diverse steder Diverse byer/bygder 21

24 5. Typer af årsager til registrering af anlægsmidler i AR-fonden Manglende udbud Projekterne defineres som ikke udbudt, når der ikke er registreret et forbrug på projektet, eller når egentligt udbud/licitation ikke er foretaget, men projekteringsmidler er forbrugt/i gang med at blive forbrugt. Manglende opstart Projekter falder under kategorien Manglende opstart, når der i løbet af året har været et forbrug på under 10 % af totalbevillingen, men projektet er igangsat (udbudt). Kommunale projekter Projekter falder under kategorien Kommunale projekter, når de styres af kommunerne. Grunden til, at der ikke er forbrug kan skyldes, at kommunerne afholder projekternes udgifter selv i første omgang og søger om refusion, hvert kvartal. Dermed kan et projekt virke som om, at den ikke er igangværende, men faktisk er igangværende. Desuden er der projekter der har fået midler, hvor halvdelen skal finansieres af kommunerne selv. Hvis kommunerne ikke har afsat midler til projektet, kan der være risiko for, at midler til et projekt l gger passivt i AR-fonden. Eksternt styret projekter Projekter falder under kategorien Eksternt styret projekter, når de styres af f.eks. af Mittarfeqarfiit, Sundhed m.m.. Grunden til, at der ikke er forbrug kan skyldes, at de eksterne afholder projekternes udgifter selv i første omgang og søger om refusion. Dermed kan et projekt virke som om, at den ikke er igangværende, men faktisk er igangværende. 22

25 6. Status på de enkelte konti I dette kapitel gives der forklaring på status i de enkelte konti. Forklaringerne er i de fleste tilfælde givet på formålskontoniveau, idet der hermed gives et overblik over status på de enkelte områder. I enkelte tilfælde er det dog fundet hensigtsmæssigt at give forklaringen på aktivitetsniveau eller hovedkontoniveau. Talmaterialet bygger på de igangværende projekter ultimo. Bevilling er opgjort på de igangværende projekter som har bevillinger i Finanslov og budgetoverslagsårene, samt de godkendte tillægsbevillinger Aktivitetsområde 01 Inatsisartuts Formandskab Aktivitetsområdet omfatter 2 projekter på hovedkonto , Reserve til ny Landstingssal. Tabel 6.1 Bevilling og forbrug, aktivitetsområde 01 (mio. kr.) Inatsisartuts formandskab Totalbevilling Rest 2012 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 6,4-0,1 2,9 0,0 2,9 0,0 % 0,0 2 Kilde: Redegørelse om AR-fonden, egne tal Naalakkersuisut skal ikke kommentere disse afvigelser, da det er Inatsisartuts Formandskab, der har ansvaret for anvendelsen af disse bevillinger Formålskonto Miljø, anlæg Formålskonti omfatter på 75-området tilskudsopgaver, som i praksis forvaltes af kommunerne. Kommunerne er blevet tilskyndet til i fællesskab at standardisere projekterne for at kunne genbruge disse og dermed opnå billigere priser. På området er der en ekstern finansieret projekt Miljøafbødende foranstaltninger, Dundas og Ny skib til Naturinstitut som er 100 % Selvstyre finansieret. Tabel 6.2 Bevilling og forbrug, Formålskonto (mio. kr.) Miljø Totalbevilling Rest 2012 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 19,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 % 0,0 6 Kilde: Redegørelse om AR-fonden, egne tal 6.3. Aktivitetsområde 81 Formanden for Naalakkersuis, anlæg Aktivitetsområdet 81 omfatter 2 projekter. Et projekt på hovedkonto Renovering af Bygning B, B-1307 og et på hovedkonto Indretning af serverrum. Tabel 6.3 Bevilling og forbrug, Aktivitetsområde (mio. kr.) Formanden for Naalakkersuisoq Totalbevilling Rest 2012 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 8,6 3,5 3,5 1,9 1,6 55,0 % 0,0 2 Kilde: Redegørelse om AR-fonden, egne tal 23

26 6.4. Formålskonto 82.2 IT-systemer Formålskonto 82.2 omfatter 2 projekter. E projekt på hovedkonto Pisariillisaaneq - projektet ERP og et på hovedkonto Nyt IT- system til skat. Tabel 6.4 Bevilling og forbrug, Formålskonto 82.2 (mio. kr.) IT systemer Rest 2012 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 18,2 5,4 13,2 2,1 11,1 16,3 % 2,5 1 Kilde: Redegørelse om AR-fonden, egne tal 6.5. Formålskonto Sociale anliggender Formålskonto omfatter to hovedkonti, den ene er hovedkonto Ældreinstitutioner med 8 projekter og hovedkonto Landsdækkende institutioner med 13 projekter. Tabel 6.5 Bevilling og forbrug, Formålskonto (mio. kr.) Sociale Anliggender Rest 2012 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 197,1 35,2 84,2 32,0 52,3 37,9 % 10,3 20 Kilde: Redegørelse om AR-fonden, egne tal 6.6. Formålskonto Kultur og uddannelse Projekterne indenfor denne formålskonto omfatter Erhvervsuddannelsesområdet på hovedkonto , Kommunale skoler på hovedkonto , Uddannelsesbyggeri på hovedkonto , Universitetsparken i Nuuk / Ilimmarfik på hovedkonto , Kultur- og idrætsbyggeri på hovedkonto , Kollegiebyggeri på hovedkonto , Institutioner for børn og unge på hovedkonto og Øvrige skolebyggerier på hovedkonto Tabel 6.6 Bevilling og forbrug, Formålskonto (i mio. kr.) Kultur og Uddannelse Rest 2012 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 1.866,4 358,4 521,4 216,4 305,0 41,5 % 136,2 64 Kilde: Redegørelse om AR-fonden, egne tal 6.7. Formålskonto Kirken Bevillingen omfatter etablering, renovering og vedligehold af kirker. Tabel 6.7 Bevilling for forbrug, Formålskonto (mio. kr.) Totalbevilling Totalbevilling Totalbevilling Totalbevilling Rest 2012 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter Kirken 5,4-0,3-0,3 0,2-0,5-66,1 % 0 5 Kilde: Redegørelse om AR-fonden, egne tal 6.8. Formålskonto Erhvervsområdet På dette formålsområde findes to hovedkonti. Hovedkonto Servicehuse med 1 projekt og hovedkontoen NUKA, renovering af freonanlæg med 1 projekt. 24

27 Tabel 6.8 Bevilling og forbrug, Formålskonto (i mio. kr.) Rest 2012 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter Erhverv 18,5-0,2-0,2 0,0-0,2 0,0 % 0 2 Kilde: Redegørelse om AR-fonden, egne tal 6.9. Formålskonto Sundhedsvæsenet Under formålskonto findes også fondsprojektet vedrørende DIH. Projektet har en bevilling på 0 kr. og er oprettet for at styre projektet økonomisk. Tabel 6.9 Bevilling og forbrug, Formålskonto (i mio. kr.) Sundshedsvæsenet Rest 2012 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 204,9 13,8 21,0 31,3-10,3 149,2 % 0 12 Kilde: Redegørelse om AR-fonden, egne tal Formålskonto Særlige formål Formålskonto har følgende projekter. Hovedkonto Tilskud til vejanlæg, Nuuk, hovedkonto års eftersyn, hovedkonto, Handicaptilgang, forundersøgelser og hovedkonto Transportkommissionen forundersøgelser. Tabel 6.10 Bevilling og forbrug, Formålskonto (i mio. kr.) Særlige Formål Rest 2012 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 23,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 % 0 2 Kilde: Redegørelse om AR-fonden, egne tal Formålskonto Infrastruktur Formålskontoen indeholder 2 områder under forskellige hovedkonti: Havneområdet og Flyvepladser mm. (dækkende både lufthavne og heliports). Den samlede forsinkelse på havneområdet er på 0,6 mio. kr. Tabel 6.11 Bevilling og forbrug Hovedkonto og (mio. kr.) Rest 2012 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter Havne 17,2 0,6 0,6 0,0 0,6 0,0 % 0 6 Kilde: Redegørelse om AR-fonden, egne tal Under havneområdet er der 2 hovedkonti. Hovedkonto Havneanlæg med 4 projekter og hovedkonto Havnerelaterede anlæg med 2 projekter. Tabel 6.12 Bevilling og forbrug; Hovedkonto (i mio. kr.) Flyvepladser mm. Totalbevilling Totalbevilling Totalbevilling Totalbevilling Totalbevilling Rest 2012 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 280,0 7,1 11,7 4,0 7,7 34,2 % 0 17 Kilde: Redegørelse om AR-fonden, egne tal 25

28 Under flyvepladser er der 4 hovedkonti. Hovedkonto Udbygning af landingsbanestruktur med 2 projekter, hovedkonto Grønlands Luftfartsvæsen Mittarfeqarfiit, helistops med 1 projekt, hovedkonto GLV Landingspladser med 14 projekter og hovedkonto Grønlands Lufthavnsvæsen Mittarfeqarfiit, personaleboliger, hvor der ved udgangen af ikke er nogen projekter Formålskonto Offentlig arbejder, tilskud og Offentlige arbejder, udlån (el, vand og varme) Bevillingerne på denne formålskonto administreres af Nukissiorfiit, undtagen et enkelt projekt, Vandkraftsundersøgelse, som står på en særskilt hovedkonto ; Vandkraftsundersøgelser. Der er ingen forsinkelse på dette projekt. Tabel 6.13 Bevilling og forbrug, Formålskonto og (bortset fra ) (mio. kr.) Offentlige Arbejder (NUK) Rest 2012 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 734,7 51,2 221,2 159,4 61,8 72,1 % 90,0 6 Kilde: Redegørelse om AR-fonden, egne tal Se afsnit 3 om henlæggelser og bilag 7, Nukissiorfiits redegørelse Formålskonto Boliger, tilskud og Boliger, udlån Formålskonto omfatter 14 hovedkonti med i alt 60 projekter og omfatter 2 hovedkonti med 21 projekter. Tabel 6.14 Bevilling og forbrug, Formålskonto og (mio. kr.) Totalbevilling Totalbevilling Rest 2012 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter Boliger 1.503,6 111,7 350,4 289,4 61,0 86,6 % 668,3 47 Kilde: Redegørelse om AR-fonden, egne tal 26

29 7. Opfyldelse af målsætninger for I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen for 2010, blev der opstillet en række fremadrettede generelle målsætninger for AR-fonden og Selvstyrets anlægsarbejde. Herunder opsummeres målsætningerne, og der gives en status på gennemførelsen af de enkelte målsætninger: Målsætning 1. Registrering af vedligeholdelsesniveau på boliger. På efterårssamlingen 2011 blev der udarbejdet Boligstrategi - Faktarapport byer og bygder. I rapporterne blev der for hver by og bygd oplistet sammenlignelige data om: befolkningens størrelse, dens aldersmæssige sammensætning, husstandsindkomsterne på stedet, samt samlede antal boliger. Der indgår også en grafisk oversigt over befolkningsudviklingen over 20 år. I rapportens bilagsdel er endvidere en oversigt over flerfamilieboliger i hver by. Hver ejendom er ud fra vedligeholdelsesniveauet inddelt i 4 behovskategorier; Lavt vedligeholdelsesniveau (under 25 % af pris på nybyggeri) - boligen er i god stand Middel vedligeholdelsesniveau (25 50 % af pris på nybyggeri) lidt dårlig stand Stort vedligeholdelsesniveau (50 75 % af pris på nybyggeri) dårlig stand Meget stort vedligeholdelsesniveau (>75 % af pris på nybyggeri) meget ringe stand På baggrund af faktarapporten udkom i 2012 Boligpolitisk redegørelse Under forhandlingen i Inatsisartut var der stor opbakning til hele redegørelsen og de beskrevne principper. I boligredegørelsen er der beskrevet en Proces for renoveringsprojekter. Det fremgår heraf, at renoveringsmidlerne prioriteres til de ejendomme, som er i bedst stand for at kunne sikre, at de ikke forfalder yderligere. Det betyder også, at man med færre midler kan redde flere boliger. Man kan eksempelvis sikre vedligeholdelsesniveauet for 10 boliger for 1 mio. kr., hvis boligerne er i god stand, mens man kun kan renovere 1 bolig med meget stort vedligeholdelsesefterslæb for mindst 1 mio. kr. På baggrund af Faktarapport for byer og bygder samt Boligpolitisk redegørelse 2012 og ønsket om at sprede renoveringsindsatsen, er A/S Boligselskabet INI påbegyndt en tilstandsregistrering og renovering af ejedomme, som har et behov for lavt eller middel vedligeholdelsesniveau i byerne Tasiilaq, Nanortalik, Qaqortoq og Aasiaat. Målsætning 2. Aflægge regnskab på afsluttede projekter. I er der afsluttet 72 anlægsprojekter og dermed fjernet fra AR-fonden, det er en nedgang på 20 projekter i forhold til I er der afleveret 77 byggeregnskaber til Intern Revision. Målsætning 3. Undgå nye forsinkelser i AR-fonden for Selvstyrets anlægsopgaver gennem en forbedret planlægning og budgetlægning. Det er hensigten at implementere bygherrevejledningen og i forbindelse med FL 2014, har man oprettet en projekteringskonto til at tilvejebringe projektforslag og A-overslag, så der kan komme mere realistiske bevillinger til byggesagerne. 27

30 Forslaget har været debatteret på Byggeseminaret, der blev afholdt i september, hvor den blev meget godt modtaget. Målsætning 4. Forbedrer samarbejdet mellem Selvstyret og Kommunerne. Det blev konstateret at der havde været vanskeligheder i kommunikationen og samarbejdet mellem Selvstyret og kommunerne på anlægsområdet. På denne baggrund nedsatte Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik og Formanden for KANUKOKA en arbejdsgruppe i 2011 som skulle arbejde mod en ny procedure omkring anlægsområdet mellem Selvstyret og ommunerne. Arbejdsgruppen fortsatte arbejdet i 2012 for at smidiggøre og effektivisere samarbejdet for begge parter. Nogle af målene har været, at sagsbehandlingerne skulle forenkles og formaliseres. I løbet af 2012 har arbejdsgruppen bl.a. forbedret procedurerne omkring anlægsønsker, refusionsbegær og bygherreoverdragelser. Derudover har emnet været taget op på Byggeseminaret afholdt i september 2014, hvor der lægges op til; - 2 delte anlægsbevillinger - udarbejdelse af sektorplaner - bedre koordinering af Selvstyrets og Kommunernes anlægsinvesteringer Derved vil Selvstyret (og Kommunerne) have et langt bedre grundlag til at planlægge fremtidige anlægsinvesteringer. Målsætning 5. Overdrage flere projekter til de 4 nye storkommuner. De er allerede kutyme at overdrage anlægssager iht. tekstanmærkning 4 for aktivitetsområde Dette er specifikt for hovedkonto Ældreinstitutioner, hovedkonto Kommunale skoler og hovedkonto Institutioner for børn og unge. For hovedkonti hvor Selvstyret yder op til 50 % tilskud, som hovedkonto Ældreinstitutioner og hovedkonto Institutioner for børn og unge, må det anses for at være en vellykket proces at overdrage anlægsopgaver og midler til kommunerne. Til gengæld må det være med blandet succes at have overdraget hovedkonto Kommunale skoler til kommunerne. Det skyldes primært to ting. Først og fremmest at udbygnings-/renoveringsplanen for folkeskole området ikke længere er retvisende mht. beløbene der er afsat, den andet ting er at skolerenoveringer oftest er større sager, og er vedhæftet med en vis økonomisk risiko for bygherren. Derfor føler nogle kommuner ikke længere, at de har den økonomiske kapacitet til at løbe den risiko, der er ved at renovere ofte meget nedslidte skoler. 28

31 8. Målsætninger for 2014 I Finanslov var hovedindsatsområder indenfor Selvstyrets anlægsinvesteringer for : boliger, kollegier og forsyningsområdet. Derudover er anlægsreserven reserveret til anlæg på social-, videreuddannelse, folkeskole- og sundhedsområdet i Finanslov. Ressortdepartementerne er ansvarlige for, at der er udarbejdet sektorplaner/udbygningsplaner. På nuværende tidspunkt er der sektorplaner/ udbygningsplaner indenfor følgende områder: Folkeskoler Udbygnings- / Renoveringsplan Kollegier Løbende udbygningsplanlægning Havneudbygningsplan Forsyningsområdet (Nukissiorfiit s 10-års plan) Der planlægges at reformere hvordan anlægsprojekter i fremtiden planlægges og budgetteres. Det forventes at være indført for FL2015. Formålet med denne reform af planlægning og budgetlægning af anlægssager, skyldes først og fremmest at man vil efterleve tekstanmærkning nr. 3 i aktivitetsområde Derudover vil denne reform også være med til at sikre at projekter kan blive gennemført og ikke ende i stilstand pga. bevillingsoverskridelser som hidtidig har tilfældet for mange projekter pga. alt for urealistiske øremærkede bevillinger i et for tidlig stadium af projektets levetid. Det er pålagt de enkelte departementer af finansdepartementet at skulle udfærdige sektorplaner for de enkelte sektorer til FL2015. Disse skal gerne indeholde anlægsplaner, som kan implementeres i finansloven. Disse sektorplaner understøtter den vedtagne sektorstrategi som bliver vedtaget af Naalakkersuisut for de enkelte områder. Dvs. fordelingen af anlægsrammerne til de enkelte sektorer og prioritering af de enkelte sektorer. Anlægsplaner inderholder en fordeling af anlægsrammen i årlige puljer på enten formålskonto- eller hovedkontoniveau. Herudover skal de indeholde en prioriteret udbygningsplan for sektoren uden øremærkede midler. Disse udbygningsplaner vil have den store forskel i forhold til tidligere sektorplaner i FL, idet der ikke vil være afsat et bestemt beløb af til de enkelte projekt, men i stedet vil man køre med en samlet anlægspulje for enten formålskontoen eller hovedkontoen. Fremadrettet vil der i udbygningssplanerne i FL kun fremgå en prioriteret liste af anlæg for den enkelte sektor, samt midler der er udmøntet på de enkelte projekter. Man vil derfor fremadrette ikke kunne udlede hvor mange midler der er afsat til de enkelte projekter i FL længere, idet man ikke afsætter et specifikt beløb til projektet, til forskel fra hidtig praksis, før man har tilvejebragt et projektforslag og et B-overslag iht. teksanmærkning nr.3 for hovedkonto i finansloven. Man vil kun kunne læse hvilke projekter der ligger i pipelinen, og hvilken 29

32 rækkef lge de forventes udført efter. Det har været ofte været en hindring at man har bevilget midler til projekter, inden man kender til det fulde økonomiske omfang af hele projektet, hvilket har givet en del kritik fra Finans- og Skatteudvalg. Midlerne fra anlægspuljerne vil kun blive udmøntet med ca. 3-5 % af den forventede anlægssum i FL per projekt. Efterfølgende, når man har tilvejebragt et økonomisk overblik over projektet, vil man øremærke og udmønte resten af bevillingen. Det vil så fremgå i FL de efterfølgende år, når projektet er blevet konkret og godkendt af Finans- og Skatteudvalg. Som projekter afsluttes, kan nye igangsættes iht. den prioritering der i udbygningsplanen for sektoren, som der bliver frigjorte midler i anlægspuljerne. Dvs. at man i FL først kan se anlægssummen for de enkelte projekter efter at Finans- og Skatteudvalget har øremærket og udmøntet efter et projektforslag og A-overslag. Derfor skal man i fremtiden i stedet til at anvende den årlige redegørelse for AR-fonden, for at se hvordan anlægsmidlerne fordeles indenfor de enkelte sektorer, geografisk, kommunalt eller på de enkelte projekter, for at kunne få et retvisende billede af fordelingen af anlægsmidlerne i Selvstyret, da der kun i AR-fonden figurerer de endelige vedtagne projekter med dertilhørende overslag. 30

33 8.1. Generelle målsætninger for Selvstyrets anlægsarbejde Naalakkersuisut har defineret følgende målsætninger for den generelle anlægsadministration. o o o Undgå nye forsinkelser i AR-fonden for Selvstyrets anlægsopgaver gennem en forbedret planlægning og budgetlægning. Fortsætte med at intensivere aflæggelsen af byggeregnskaber, så antallet af projekter i ARfonden nedbringes. Forbedrer samarbejdet mellem Selvstyret og Kommunerne. 31