1991/3. september. Erik Hansen 60 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1991/3. september. Erik Hansen 60 år"

Transkript

1 1991/3. september Erik Hansen 60 år Den 18. september 1991 fylder Dansk Sprognævns formand, professor Erik Hansen, 60 år. Erik Hansen har været medlem af Sprognævnet og dets arbejdsudvalg siden 1973, og har været formand siden I sin tid i Sprognævnet har Erik Hansen skrevet adskillige artikler til nævnets blad, Nyt fra Sprognævnet. Den første var»at eller ikke at«i (det gamle) Nyt fra Sprognævnet, nr. 14, april 1975 (s. 1-4). Artiklen handler bl.a. om det klassiske og stadig aktuelle problem medfordi at. Her i det nye Nyt fra Sprognævnet siger vi tillykke til vores formand ved at optrykke artiklen fra Det sker uden hans vidende, men i forventning om hans efterhåndstilsagn. Optrykket adskiller sig fra den oprindelige artikel på et enkelt punkt, nemlig ved at den er forsynet med underoverskrifter. Ved artiklens fremkomst i 1975 adskilte den sig med sin ligefremme og stedvis provokerende fremstilling fra de mere traditionelt akademiske og un-

2 dertiden noget tørre artikler der var det sædvanlige i bladet. Alene det at forfatteren uden indledende forbehold eller advarselsmarkeringer tillod sig at bruge en sætning som»hvis ikke at du kan nå det, skal du bare ringe«til at illustrere en grammatisk regel der siger at der i en bisætning altid kan stå et at lige foran grundleddet (her: du). For slet ikke at tale om den påstand at sproglig korrekthed ikke har meget at gøre med systematik og konsekvens og grammatik, men mere med hvad»de befolkningsgrupper man kalder de dannede«, nu engang betegner som korrekt. Dette syn på sproglig korrekthed er der i dag flere der deler, både inden og uden for Sprognævnets kreds. Men det forhindrer ikke at artiklen stadig kan give stof til forargelse eller irritation eller henrykkelse - eller blot til eftertanke. Læs selv efter. At eller ikke at Af Erik Hansen I de senere år har man kunnet se at en konstruktionstype med efter + bisætning har vundet stærkt frem: efter vi havde set fabrikken, tog vi hjem. Det regnes for ukorrekt, idet det korrekte sprog altid kræver efter + at + bisætning: efter at vi havde set fabrikken... Rigtig mystisk bliver det når man tænker på at det korrekte er før + bisætning uden at. Altså før vi har set fabrikken, kan vi ikke tage hjem og aldrig før at vi har set fabrikken, kan vi ikke tage hjem. Det sidste er ikke bare forkert, det regnes ligefrem for vulgært. Før at er forkert, efter at er rigtigt! Det folkelige at En bisætning er i moderne dansk foruden ved sin særlige ordstilling kendetegnet ved at kunne have et at stående umiddelbart foran grundleddet: jeg tror at det bliver for dyrt de regner med at der er tid nok... uden at man kunne se det på ham jeg blev hjemme fordi at jeg var forkølet hvis ikke at du kan nå det, skal du bare ringe det bliver skønt når engang at vi er færdige Dette at har ingen betydning i sig selv, og det er derfor ikke så mærkeligt, at det tit stryges i praksis: 2

3 jeg tror det bliver for dyrt de regner med der er tid nok... uden man kunne se det på ham jeg blev hjemme fordi jeg var forkølet hvis ikke du kan nå det, skal du bare ringe det bliver skønt når engang vi er færdige Men der er en vigtig forskel på hvordan man stryger at i de forskellige lag af dansk. Det korrekte sprog kræver at at altid stryges hvis bisætningen indledes med et bindeord; i det man kalder det mere folkelige eller det vulgære sprog er strygningen af at frivillig efter bindeord, og vi har altså: mens (at) jeg var på Det Kongelige Bibliotek... når (at) vi ikke kan finde en bedre løsning... ved du hvem (at) der var her? hvis (at) du kommer for sent en gang til... Hvad der er korrekt, og hvad der er forkert eller vulgært, kommer udelukkende an på hvem det er der bruger de forskellige udtryksmåder. Udtaler, former og udtryk der bruges og anerkendes af de befolkningsgrupper man kalder de dannede, betegnes som korrekte, mens enhver sprogbrug som disse befolkningsgrupper ikke anser for efterlignelsesværdig, betegnes som forkert, fejlagtig evt. vulgær. Mere ligger der ikke i ordene korrekt, rigtigt og forkert. Man kan således ikke sige, at det vulgære at er dårligt eller forkert fx fordi det er overflødigt, for det korrekte sprog indehol- der mange træk der er lige så overflødige, eller bedre: overtydelige, og det kan i høj grad være nyttigt. Det korrekte at Hvis en bisætning er styret af et forholdsord, er det hovedreglen at man beholder at i korrekt sprog: har du tænkt på at det er hans fødselsdag? jeg undrer mig over at han gik med til det vi gjorde det kun for at du ikke skulle komme noget til det kan nok klares ved at vi tilbyder ham en erstatning vi tager hjem ejter at vi har set fabrikken Efter at Ikke desto mindre er der visse forholdsord, der kan indlede bisætning, men alligevel ikke tillader at i det korrekte sprog: vi går ikke før O du har svaret fra O hun kom til O hun gik talte hun kun om økonomi (ind) til O døden jer skiller han gik næsten inden O vi var færdige jeg har ikke røget siden O jeg besluttede at holde op I danske grammatikker og andre sprogbeskrivelser, fx Retskrivningsordbogen*, forklares dette ved at før, fra, * Dvs. Retskrivningsordbogen fra I princippet behandles disse ord dog på samme måde i den nyeste Retskrivningsordbog fra Red. 3

4 (ind) til osv. fører en dobbelttilværelse som forholdsord og bindeord. Når de indleder en bisætning er det i deres egenskab af bindeord, og så virker reglen»intet at efter bindeord«; overtrædes reglen får vi den vulgære og forkerte formfør at... osv. Men dette er ikke nogen forklaring, for det eneste argument der findes for at kaldeførjra, (ind) til osv. for bindeord i disse sammenhænge, er netop at de i korrekt sprog skal optræde uden at! Man kunne altså lige så godt opføre før, fra, (ind)til osv. som undtagelser fra reglen om at der skal at efter forholdsord. Men gjorde man det ville det blive svært at finde argumenter for at efter ikke måtte komme med blandt disse undtagelser, så det blev rigtigt at sige og skrive efter vi har set fabrikken... Ordbøger og grammatikker har også en anden måde at klare problemet på: man regner efter at for et bindeord, tidligere tit skrevet i et ord, ejterat. Så passer reglen: der er intet at efter efterat, og at udelade at ville være lige så forkasteligt og absurd som at stryge sidste stavelse af bindeordet såfremt. På den måde argumenterer man for det korrekte efter at ved at indføre en inkonsekvens i det korrekte sprog: det at der ellers altid behandles som en selvstændig bestanddel af sætningen, er i et tilfælde ikke et selvstændigt ord, nemlig i forbindelse med efter. Uregelmæssigheden er bare flyttet fra et sted til et andet. System og konsekvens - og korrekthed Hvad vi end gør kan vi ikke vise at efter + at er mere systematisk eller konse- kvent end efter uden at. Men korrekt er det altså. Hvis det er system og konsekvens der skal styre vore overvejelser, kommer vi til et andet resultat. Vi kan nemlig formulere den enkle og klare regel at alle de forholdsord der kan indlede tids bisætninger, ikke har at. Det gælder før, fra, (ind) til, inden, siden og efter. Men ligesom man i mønsteret på pengesedler for at vanskeliggøre kopiering indbygger en næsten mikroskopisk uregelmæssighed, som kun eksperterne kender, sådan har det korrekte sprog opretholdt den vilkårlige uregelmæssighed at efter, ene af alle tids-forholdsord, skal have at. Den indgår i et sæt af tilsvarende uregelmæssigheder som man må lære sig hvis man vil bruge sproget korrekt, og det er ikke så let. Det regelmæssige og konsekvente kan næsten alle klare, undtagelserne kræver en helt anden indsats. Fordi at Disse betragtninger over at og sprogrigtighed fører os til endnu en gang at se på det mest prominente problem i dansk sprogrigtighedsdebat, nemlig fordi at. Siden middelalderen havde det danske folk ubekymret sagtfordi at vekslende med fordi, indtil en eller anden, formentlig engang i forrige århundrede, kom på den meget fornuftige tanke at hvis når at..., som at..., mens at..., hvem at... osv. skulle være fejl, så var fordi at... det også: intet at efter bindeord. Det har uden tvivl stødt på den praktiske vanskelighed at ingen har følt fordi at som noget forkert eller uregel- 4

5 mæssigt, eller sagt på en anden måde: de der sagdefordi at havde ikke nødvendigvis andre folkelige træk i deres sprog. Vi kender således fordi at hos flere af de store klassiske forfattere. Men ved en ihærdig pædagogisk indsats lykkedes det i løbet af et antal generationer nogenlunde at udryddefordi at hos de bevidste, dannede sprogbrugere. Kun jævne mennesker sagdefordi at, og det var omsider blevet et vulgært træk på linje med hvis at... Så kommer sproghistorikerne, der tit i kraft af deres erhverver meget frisindede i sprogrigtighedsspørgsmål, og oplyser atfordi at faktisk er det oprindelige. Det er jo ikke noget argument mod det der førte til fordømmelsen af fordi at, nemlig den opfattelse at det var et uregelmæssigt og usystematisk udtryk; men respekten for fortiden har været stor nok til at der blev indledt en rehabilitering af fordi at. Det har nu ført til at formentlig de fleste lærere ikke retter deres elever for at sige fordi at. Uden for skolen tager man nok gennemgående noget tungere på problemet. gøre det sproglige til et problem, men foretrækker den gnidningsfri kommunikation, bør man vælge fordi og undgå fordi at. U d fra samme betragtning kan man anbefale efter at frem for bare efter. Erik Hansen (f ) er professor i dansk sprog ved Københavns Universitet, formand for Dansk Sprognævn. Artiklen»At eller ikke at«blev oprindelig trykt i Nyt fra Sprognævnet, nr. 14, april 1975, s Den indgår desuden (s ) i Erik Hansens sprogrigtighedshåndbog Rigtigt dansk (Hans Reitzels Forlag, 1988). Gnidningsfri kommunikation Trods den forvirrede situation er det ikke særlig svært at råde mht. fordi at. Folk der taler eller skriver»vulgært«har normalt et rummeligt og tolerant syn på sproget; selvom de siger fordi at selv, vil de ikke føle sig stødt over fordi. Anderledes med dem der holder på det korrekte, i dette tilfælde fordi uden at; de føler sig i reglen distraheret og måske krænkede over at høre og især at læse fordi at. Hvis man derfor ikke er interesseret i at 5

6 Sprognævnets stemme på pension De faste kunder har allerede opdaget det. Siden den l. august 1991 har variationen i de stemmer der svarer når man ringer til Sprognævnets telefonoplysning, været større end normalt. Den ll. juli fyldte Arne Hamburger -»Sprognævnets stemme nummer 1«- 70 år, og med månedens udgang gik han på pension efter næsten 30 års ansættelse. De mange timer han hver uge har tilbragt ved telefonen, er nu blevet jævnt fordelt mellem de resterende videnskabelige medarbejdere i nævnet. Arne Hamburger blev ansat i Dansk Sprognævn 1. september Men allerede inden han blev ansat, nød Sprognævnet godt af hans arbejde i det danske sprogs tjeneste. Den første afsprognævnets lister med nye ord i dansk (trykt i Nordiske sprogproblemer 1956) byggede således delvis på et materiale der var stillet til rådighed af»cand.jur. Arne Hamburger, Kastrup, og lærer Karl Hårbøl, Espe«. (Også Karl Hårbøl kom i øvrigt senere til Sprognævnet, idet han i var medlem af nævnets arbejdsudvalg). Og siden da har Arne Hamburgers notering af ord fra aviser, bøger, radio og tv til nævnets ordkartotek været en uundværlig og uvurderlig forudsætning for alle de nyordslister og nyordsbøger der er udsendt af Dansk Sprognævn. Og for talrige andre ordbøger - se fx forordene til Munksgaards 6 (tidligere Berlingskes) Fremmedordbog, Politikens Synonymordbog og Politikens Slangordbog, og Gyldendals røde ordbøger fra dansk til engelsk og dansk til tysk. Nogle tal kan give et indtryk af Arne Hamburgers massive betydning for nævnets ordkartotek: Siden hans ansættelse i nævnet er der i alt blevet fremstillet ca kartotekssedler til nævnets ordsamling. Af dem tegner Arne Hamburger sig for i alt ca eller næsten 60 %. Og næsten lige så overvældende er det når man ser på Arne Hamburgers indsats i forbindelse med Sprognævnets oplysningstjeneste. Den 6. september 1962 tog han for første gang nævnets svartelefon, og siden da har han siddet ved den længere end nogen anden. I sin tid som ansat i Sprognævnet har Arne Hamburger svaret på ca. halvdelen af de omkring spørgsmål der har været stillet i denne årrække. Og samtidig er brevene føget fra hans skrivemaskine - til spørgere og til kollegaer på andre institutter og ordbogsredaktioner mv. i ind- og udland. Nøjagtig hvor mange breve der er udgået fra nævnets kontor med slutordene»med venlig hilsen Arne Hamburger«, får stå hen. Men det er mange - rigtig mange. Foruden ordsamiingen og svartjenesten har Arne Hamburger været stærkt engageret i arbejdet med den nye udgave af Retskrivningsordbogen, der udkom i Igennem alle årene siden sin ansættelse har han sørget for at iagttagelser der kunne være til nytte for den nye ordbog, blev noteret i et særligt eksemplar af den gamle ordbog med blanke

7 sider sat ind mellem de trykte. Og under selve redaktionsarbejdet var han ankermanden der omhyggeligt og loyalt sørgede for at redaktionens vedtagelser blev indført i manuskriptet til den nye ordbog. Da Arne Hamburger startede i Sprognævnet, var 3-4 telefonspørgsmål om dagen det almindelige. Ved hans pensionering er dagsgennemsnittet mere end tidoblet (i 1. halvår af 1991 blev der gennemsnitlig stillet 48 spørgsmål om dagen). Stigningen hænger selvfølgelig sammen med at Sprognævnet og nævnets oplysning er meget mere kendt i offentligheden nu end i Men også den beredvillighed og veloplagthed som ikke mindst Arne Hamburger har lagt for dagen i sit oplysnings- og servicearbejde, har utvivlsomt været medvirkende til væksten. At Arne Hamburger er blevet pensioneret, betyder ikke at han og Sprognævnet har taget afsked med hinanden. I god overensstemmelse med traditionen for videnskabelige institutter og ordbogsredaktioner vil der stadig stå en arbejdsplads til rådighed for ham i Sprognævnets lokaler i Njalsgade (Københavns Universitet Amager). Der vil han - mindre forpligtet, men næppe mindre entusiastisk - kunne fortsætte sine sysler med og for det danske sprog. Og der vil vi der bliver tilbage med det daglige arbejde i Sprognævnet, fortsat kunne drage nytte af den viden og de erfaringer som Arne Hamburger gennem årene har opbygget. HGJ 7

8 Sprognævnets daglige arbejde gennem fire årtier Af Arne Hamburger I Kulturministeriets bestemmelser om Dansk Sprognævn står der:»nævnets daglige arbejde varetages af et sekretariat under ledelse af formanden«. Sprognævnet blev oprettet i 1955, men i det første år fungerede en embedsmand i Undervisningsministeriet (det var før Kulturministeriet blev udskilt af det) som sekretær, og arbejdsudvalget og/eller formanden for nævnet tog sig af henvendelser. Først i løbet af 1956 fik institutionen egne lokaler, et egentligt personale, telefon, håndbøger osv. Lokalerne var i det indre København, i Vester Voldgade, meget nær det man kunne kalde regeringskvarteret. Folketinget med sit bibliotek var lige så nær som Det Kg!. Bibliotek. Hele Rådhustårnet så man fra vinduerne. Midt i 1980'erne sagde husejeren Sprognævnets lejemål op, og i december 1986 flyttede nævnet til lokaler på Københavns Universitets afdeling foran på Amager, i Njalsgade, nær ved universitetsinstitutter med beslægtede emneområder, især Institut for Nordisk Filologi, Institut for Navneforskning og Institut for Dansk Dialektforskning, og med en afdeling afuniversitetsbiblioteket i huset. Vigtigst er nok at nævnet bor dør om dør med redaktionen af supplementet til Ordbog over det Danske Sprog. 8 Personalet Til at begynde med bestod personalet af en halvdagsansat sprogvidenskabsmand med titlen sekretær - og en halvdags kontorassistent. I 1957 blev sekretæren heldags, og der kom yderligere en halvdags kontorassistent til. Indtil et par år ind i 1960'erne bestod det videnskabelige personale kun af en person. Den pågældende fratrådte i 1962 og blev afløst af en heldagsansat og 2 halvdagsansatte - nu med titlen amanuensis. I løbet af de 6 år havde sekretæren, Allan Karker, fået lagt en udmærket grund for personalets og dermed nævnets arbejde. Han skabte straks et kartotek over de svar der blev givet, både de skriftlige og de mundtlige, og hvert eneste af de sidste blev ført ind i bøger (det gør de stadig), oftest naturligvis i kortfattet form. Og han indrettede et kartotek over ord med andetled (andet sammensætningsled og afledningsendelser, fx -sats som i timelønssats og -er som i teenager), alt på grundlag af den store samling af citater fra aviser, tidsskrifter, radio osv. som han også lagde grunden til (og fornuftigvis valgte sedler til i standardformatet A6, modsat traditionel praksis i ordbogsredaktioner). Andetledskartoteket fungerer som en art nøgle til den store samling, så man straks kan få overblik over de ord samlingen rummer med det eller det sidste sammensætningsled og med den eller den afledningsendelse. Arbejdet i nævnets sekretariat blev øget år for år, først og fremmest fordi institutionen blev mere kendt og derfor blev spurgt til råds oftere og oftere. Sidst i 1960' erne blev den ene halvdagsansatte

9 videnskabelige medarbejder heldags, og senere blev yderligere udvidelser af personalet nødvendige - og efter nogle års forløb bevilget. Antallet af videnskabelige medarbejdere er nu - da nævnet er 36 år gammelt - 5, alle heltidsansatte. Det øvrige personale har aldrig været oppe over 6 halvdagsansatte og er i øjeblikket på en heldagsarbejdende og 3 på deltid. I løbet af de nærmeste år ventes det at gå yderligere ned og delvis at blive erstattet af studentermedhjælp, frem for alt med henblik på produktionen af sedler til Sprognævnets ovennævnte samling af sproglige iagttagelser fra skriftog talesprog. Som det er almindeligt i statsinstitutioner, kan det knibe med at få de nødvendige penge bevilget. I begyndelsen af 1980'erne kunne nævnet få udvidet lokalerne en smule (i det samme hus), men stod så i et par år uden penge til at få gjort rent i lokalerne! Især de videnskabelige medarbejdere måtte da selv tage fat, i et vist, nødtørftigt omfang, så tidsskriftet Folkeskolen i en overskrift i 1982 kunne tale om»kulturministeriets sprogvidenskabe1ige rengøringspersonale«. Da det sidst i 1980'erne viste sig at stillingsbetegnelsen amanuensis andetsteds var kommet i brug om ansatte med meget mindre videnskabelig ballast, blev titlen udskiftet med seniorforsker. Midt i 1991 blevet generationsskifte fuldendt, idet den sidste seniorforsker født i 1920'erne faldt for aldersgrænsen. Den ældste videnskabelige medarbejder er nu sidst i 40'erne, den yngste (med titlen forsker) er 30 år. Svartjenesten Kulturministeriet har pålagt Sprognævnet 3 hovedopgaver:»at besvare sproglige spørgsmål«,»at følge det danske sprogs udvikling«og at redigere og udgive den officielle retskrivningsordbog og andre lignende skrifter. I nævnets første åringer var det samlede antal af mundtlige og skriftlige spørgsmål nogle hundred om året. I 1963 kom det op over Siden da er især antallet af de mundtlige spørgsmål (næsten alle i telefon) steget støt. Nævnet er blevet mere og mere kendt, bl.a. fordi det siden 1968 (med en del års afbrydelse i begyndelsen af 1980' erne på grund af pengemangel) har udgivet bladet Nyt fra Sprognævnet. Det har også haft stor betydning at telefonforbindelsen i hele landet er blevet automatiseret, så opringninger fra steder langt fra København nu ikke længere er undtagelser. I 1981 nåede telefonspørgsmålene per måned op over 700, og da der ikke kunne opnås personaleudvidelse, og da arbejdet ved telefonen lagde beslag på tid som var nødvendig til de mange andre opgaver, blev der indført en bestemt periode hver dag for telefonspørgsmål: kl (siden august 1991: kl og 13-15). Uden for disse 4 timer fungerer der en automatisk telefonsvarer som giver besked om denne telefontid. Trods denne indskrænkning i den mundtlige svartjeneste kunne antallet per måned et par år efter komme over 900, og det årlige antal kulminerede i , da nævnet var blevet endnu mere kendt, først på grund af den såkaldte majonæsekrig i sommeren 1985 og så fordi Retskrivningsordbogen kom i den meget 9

10 længe ventede nye udgave i Men siden slutningen af 1980'erne er antallet nået et godt stykke over rekordårene Det hænger nok sammen med at Sprognævnet nu er med i tekst-tv, og til en vis grad med at spørgsmål nu også kan komme via telefax. I 1990 var tallet for hele året lige under , efter at det for et par måneder var nået op over Og 1991 tegner til at blive et endnu større telefonår. Ordsamlingen Samlingen af iagttagelser af ændringer og tilvækst i det danske sprog, altså af udviklingen af sproget, er efterhånden kommet op på næsten 1 million sedler, svarende til nok lidt over 1/4 million forskellige ord. Samlingen vokser med omkring sedler om året. Denne store tilvækst lægger beslag på en stor del af arbejdstiden både for de videnskabelige medarbejdere og for det øvrige personale. Produktionen af sedlerne tager lang tid for disse sidste, da hver seddel ikke bare skal have opslagsord og årstal, men lige så nøjagtig kildeangivelse som i Ordbog over det Danske Sprog. Og hvert opslagsord som kan deles i førsteled og andetled, skal føres ind i det andetledskartotek som blev omtalt ovenfor. Det er planen at dette arbejde i en nærmere fremtid skal kunne foregå ved indtastning til edb, så skrivearbejdet undgås. Samlingen er for så vidt rygraden i nævnets virke. Der findes ikke nogen lignende samling andre steder. Den har dannet basis for det store værk af Pia Riber Petersen: Nye ord i dansk , Dansk Sprognævns skrifter 11, , og vil gøre det for en eventuel fortsættelse for årene efter Da nævnet meget ofte netop bliver spurgt om ord som spørgeren ikke har kunnet finde i nogen ordbog, er samlingen af uvurderlig betydning. Udgivelsesvirksomheden En meget vigtig opgave for Sprognævnet er som berørt ovenfor Retskrivningsordbogen. Udgaven fra 1955 var lavet af et udvalg uden for Sprognævnet, men blev udgivet i dettes navn. På grund af personalemangel og mangel på tid i nævnets arbejdsudvalg (ulønnet) gik der urimelig mange år før den følgende udgave var klar. Men i 1986 udkom den så, ikke alene meget udvidet i forhold til den gamle udgave, men også med langt flere og mere detaljerede oplysninger end denne. Som noget nyt kom der ved ikke så få navneord en udtrykkelig oplysning om hvordan ordets form eventuelt ændres når det er første led i et sammensat ord. Fx står der under timeløn:»i sms. [dvs. sammensætninger] timeløns-, fx timelønsforhøjelse«. Spørgsmål om sådanne bindebogstaver hører til de daglige i nævnets telefon, så i en ny udgave må der sandsynligvis endnu flere oplysninger med af denne slags. Om forkortelser har nævnet udgivet en lille bog der fungerer som supplement til Retskrivningsordbogen: Jørgen Eriksen og Arne Hamburger: Forkortelser i hverdagen (Gyldendal, 1988). Retskrivningsordbogen, bladet Nyt fra Sprognævnet og svartjenesten er vel Sprognævnets klareste ansigt ud mod offentligheden, og man må håbe at næv-

11 nets bevillinger ikke bliver reduceret så meget - trods sparetiderne at nævnet ikke kan leve op til hvad man kunne læse i Weekendavisen : sprognævnet.. er en af de mest hjælpsomme og imødekommende offentlige institutioner i Danmark. Arne Hamburger (f. 1921) har været amanuensis, senere seniorforsker, i Dansk Sprognævn SPØRGSMÅL OG SVAR Læbespalte Spørgsmål: Landsforeningen for Læbe Ganespalte har siden sin start i 1973 arbejdet på at få ordet hareskår erstattet af ordet læbespalte. Men gennem de senere år er vi stødt på ordet hareskår flere og flere gange, især i nyhedsmedierne, og specielt inden for det seneste års tid, hvor Etisk Råd har udarbejdet en rapport om fosterdiagnostik og retten til abort. I bestræbelserne på at få ordet hareskår erstattet med læbespalte vil vi nu bede Sprognævnet om hjælp. Landsforeningen for Læbe-Ganespalte mener at hareskår er et grimt ord, bl.a. fordi vi som er født med det bliver samml'tnlignet med haren, som vi jo bestemt ikke ligner. Ordet bliver til tider også forbundet med overtro. Svar: Ordet læbespalte er med i flere medicinske ordbøger: Klinisk ordbog (1958 og følgende udgaver), Lindskog og Zetterberg: Medicinsk Ordbog A-Z (1979 og følgende udgaver) og Munksgaards Medicinsk Leksikon, Uden for sådanne faglige ordbøger forekommer ordet så vidt vi ved kun i Bork: Dansk-tysk Ordbog (1987 og følgende udgaver) og Bork: Tysk-dansk Ordbog (1986 og følgende udgaver). I Sprognævnets samling er der citater med ordet siden Sprognævnet har ikke noget at indvende imod ordet læbespalte, og vi vil overveje at tage det med i 11

12 en kommende revideret udgave af Retskrivningsordbogen. Når ordet hareskår er med i Retskrivningsordbogen, skyldes det at ordbogen dækker»rigssprogets almindelige ordforråd«(retskrivningsordbogen, 1986, side 13). Hvis det skulle vise sig at ordet går ud af brug, vil det sandsynligvis ikke blive taget med i en ny udgave. Der er dog foreløbig ikke noget der tyder på at ordet hareskår er på vej ud af rigssprogets almindelige ordforråd. Det er vores indtryk at mange bruger ordet hareskår uden at de dermed mener noget negativt eller nedsættende. Når de pågældende siger eller skriver hareskår og ikke læbespalte, skyldes det givetvis ofte at de ikke ved at de personer der er født med det opfatter hareskår som et grimt og nedsættende ord. Sprognævnet vil derfor gerne viderebringe foreningens ønske om at man bruger ordet læbespalte i stedet for hareskår. Paradentose og parodontose Spørgsmål: Stavemåden»paradontose«er efterhånden meget anvendt, også i professionelle sammenhænge, annoncer og brevkasser. Det er jo nok odont der spøger, i stedet for dental, men rigtigt er det vel ikke? Svar: Retskrivningsordbogen (1986) har to ligestillede former paradentose og parodontose. Den første er nok den almindeligt brugte blandt ikke-tandlæger, mens den anden er den som fagfolkene foretrækker. Den form De nævner,»paradontose«, må være en sammenblanding af de to korrekte former paradentose og parodontose. 12 Begge ord er dannet af»sygdomsendelsen«-ose (som i fx asbestose, psykose og tuberkulose) og et ord der er en fællesbetegnelse for tandkødet, tandcementen, rodhinden og den fordybning i knoglen som tanden sidder i. Denne fællesbetegnelse kan ifølge Klinisk ordbog (13. udg., 1984) både hedde parodontium ogparadentium. Den første form er dannet på grundlag af det græske ord for 'tand': odon; det er samme ord der ligger bag fagord som odontologi (tandlægevidenskab) og ortodonti (tandregulering). Den anden er dannet på grundlag af det tilsvarende latinske ord for 'tand', dens, som vi også finder i ord som dentalgi (tandpine), dentist (tandtekniker) og dentallaboratorium. Dollar(s) og ton(s) Spørgsmål: I alle medier, dagspresse, radio og tv, skriver/siger journalisterne dollar og ton i flertal, selvom enhver tiårs dreng ved at der skal tilføjes et s i flertal. Jeg har boet i både England og USA og ved med sikkerhed at dette er absolut obligatorisk både i tale og skrift. Hvad mener De at grunden kan være til at journalister bruger de forkerte flertalsformer, altså dem uden -s? De må da for pokker vide hvad denne verdens stærkeste valuta hedder. Svar: Retskrivningsordbogen fra 1986 giver ligesom udgaven fra 1955 valgfrihed mellem flertalsformerne dollars, tons og dollar, ton. Det samme gjaldt med hensyn til dollar den foregående officielle retskrivningsordbog, sidste optryk: 1'946, mens den til ton kun gav flertalsformen tons. Dog oplyste Ord-

13 bog over det Danske Sprog, bind 24, 1948, at ton faktisk også havde flertalsformen ton. Det er muligt at flertalsformerne dollar og ton er særlig almindelige efter talord, fx 5 dollar, 5 ton, modsat fx mange dollars, få tons. Mange andre valutabetegnelser danner flertal uden endelse, således gylden, lire, mark, schilling, zloty, uden hensyn til hvilken flertalsform det fremmede sprog har. Og franc har samme valgfrihed mellem -s og ingen endelse som dollar. Mange andre måleenheder end ton har flertal uden endelse, fx gram, kilo, liter, meter. Både dollar og ton er ganske rigtigt ord som vi har fra engelsk, og lige så sandt er det at de på engelsk føjer -s til i flertal. Men begge ord har i så mange årtier været i dansk at de også kan danne flertal på en af de gamle danske måder, nemlig uden endelse. Jf. bl.a. mus, sko, ting, løg, strøg, tegn. Og der er andre ord fra engelsk som er eller kan være uden flertalsendelse: film (Retskrivningsordbogen fra 1955 havde desuden films), gear, western, yard (Retskrivningsordbogen fra 1955 havde desuden yarder). Ordet en check fik i Retskrivningsordbogen fra 1986 flertalsformen check ved siden af checks. Og den samme ordbog giver valgfrihed mellem flertalsformerne test og tester (1955- udgaven havde kun flertalsformen tests). Jf. i øvrigt også klubber (engelsk: clubs), strejker (engelsk: strikes), teenagere (engelsk: teenagers). Tortere eller torturere? Spørgsmål: Ordet torturere støder mig. Jeg foretrækker den kortere form tortere. Er de to former lige korrekte? Svar: Ja, de er begge med i Retskrivningsordbogen, og de betyder nøjagtig det samme, for ellers ville det være fremgået af ordbogen. I øvrigt står de begge i fremmedordbøger fra 1820'erne. Men vi har det indtryk at de ikke er lige meget brugt. Den lange form er mere almindelig end den korte. Det må hænge sammen med at torturere knytter sig så nær til tortur, et ord som i øvrigt er meget mere brugt end de to udsagnsord. Ordet tortere kan på mange nok virke lidt fremmed eller måske en smule højtideligt. Når formen torturere støder Dem - og en hel del andre - kan det være fordi vi har mange tilfælde hvor der til et navneord med afledningsendelsen -ur hører et udsagnsord som er dannet på en anden måde end ved at der er sat trykstærkt -ere til navneordet. Eksempler: dressur med dressere, glasur med glaser~ og punktur med punktere. Men vi har også en del tilfælde som ligner torturere, fx censur med censurere, figur med figurere og struktur med strukturere. I et enkelt tilfælde har vi ligesom til tortur valg mellem to udsagnsord, nemlig til skulptur: skulptere og skulpturere (uden forskel i betydningen). God kritik? Spørgsmål: Er det sprogligt korrekt når man siger at en bog har fået en god kritik? Efter min mening vender kritik tommelfingeren nedad og kan således 13

14 ikke være god. Man kan derimod tale om en god anmeldelse. Svar: Ordet kritik betyder ifølge Ordbog over det Danske Sprog (bind Il, 1929) 'vurderende undersøgelse, prøvelse eller bedømmelse af noget'. Ordbogen tilføjer at kritik især bruges om en undersøgelse eller bedømmelse af kunstneriske eller videnskabelige frembringelser, og 'især om sådan undersøgelse osv., som på dadlende, irettesættende måde navnlig fremhæver eller understreger det formentlig urigtige, dårlige osv.'. Selvom Ordbog over det Danske Sprog altså oplyser at ordet kritik især bruges om en nedsættende bedømmelse, så er der intet i vejen for at bruge ordet om en rosende bedømmelse. I andre ordbøger, fx Nudansk Ordbog (1990), skelnes der mellem tre betydninger af ordet kritik, nemlig: l. 'bedømmelse, vurdering (især af kunst)',2. 'nedsættende bedømmelse', og 3. 'om udøverne af kritik' (fx litteraturanmeldere ved dagbladene). Når man siger at en bog har fået en god, eller måske ligefrem en strålende kritik, bruger man ordet kritik i det der svarer til betydning l, hvor kritik betyder 'bedømmelse'. I denne betydning er ordet kritik neutralt, dvs. det rummer ingen angivelse af om bedømmelsen er positiv eller negativ. Når ordet kritik bruges om andet end kunst, litteratur og lign., betegner det derimod så godt som altid noget negativt eller bebrejdende. I et eksempel som:»folketingets beslutning om en kommende bro over Øre- sund blev mødt med kritik«er der således ikke tvivl om at kritik betegner noget negativt. På den anden side (at) brændestablen Spørgsmål: Jeg er flere gange stødt på sætninger hvor forholdsordet afer udeladt. Som eksempel kan jeg nævne»skuret ligger på den anden side brændestablen«i stedet for»skuret ligger på den anden side af brændestablen«. Først troede jeg at der var tale om trykfejl, men efterhånden har jeg set så mange tilfælde at det må være med vilje. Hvad siger Sprognævnet? Svar: Det er rigtigt at man undertiden kan undvære forholdsordet af uden at sætningen af den grund bliver forkert. Det drejer sig netop om formuleringer som på den anden side (af) brændestablen, dvs. forbindelser med forholdsordet på og navneordet side, og det gælder først og fremmest udtrykkene på den anden side (af).. ogpå denne side (af).. Sådanne formuleringer ser i øvrigt ud til at være mere almindelige i Jylland end på øerne. Formuleringer med udeladt afer omtalt i Ordbog over det Danske Sprog (bind 18, 1939, spalte ). Ordbogen anfører bl.a. følgende eksempler:»paa denne Side Alperne føler jeg mig et ganske andet Menneske«(H. C. Andersen);»Beværtningerne paa den anden side Kalkbrænderiet«(Rudolf Schmidt, 1884). Også i Aage Hansen: Moderne Dansk (1967, bind 3, s. 351) er udeladelsen af af omtalt. Det oplyses der at udeladelsen 14 Nyt fra Sprognævnet

15 er almindelig ved på denne side, på hin side og (især) ved på den anden side, og som eksempler nævnes bl.a.»det hvide Ansigt paa den anden Side Disken«(Kaj Munk) og»jeg får ikke tid på denne side sommerferien«. Fra H. C. Andersens eventyr Skarnbassen anføres eksemplet Paa den anden Side Grøften, der i (nogle af de) senere udgaver er ændret til Paa den anden Side af Grøften. - Som eksempel på en mindre almindelig udeladelse af af nævner Aage Hansen»Skjægget paa den ene Side Ansigtet var klippet tæt af«(sophus Schandorph, 1894). Udeladelsen af afer altså ikke en fejl. Men der er på den anden side ikke tvivl om at mange finder den slags konstruktioner påfaldende, og at de bliver stadig sjældnere i sprogbrugen. De står dog nok stadig ret stærkt i faste formuleringer med tids udtryk af typen på denne side påske, på denne side sommerferien. Te Spørgsmål: Vi er en 8. klasse som gerne vil have en forklaring på følgende: Ud af 16 elever staver Il af os theo Ifølge Retskrivningsordbogen skal det staves: te. Ikke desto mindre står der the på alle tepakker og lignende. Er det en gammel stavemåde? I den tidligere retskrivningsordbog skulle te også staves te. Hvor kommer ordet fra, og hvorfor fastholder man ikke the når nu så mange bruger den stavemåde? Vi er enige om at the virker mere smart end det lille næsten uanselige te. Svar: De korrekte stavemåder er jo dem der står i Retskrivningsordbogen. Og da det er stavemåden te uden h der står i Retskrivningsordbogen, er det altså den man er nødt til at bruge fx til eksamen for ikke at få fejl. Men I har fuldstændig ret i at det næsten altid er den gamle stavemåde the der står på tepakker og lignende. Og det gør selvfølgelig at fejlen the er en»finere«stavefejl end hvis man fx skriver»vad«i stedet for hvad,»parantes«i stedet for parentes, >>umuglig«i stedet for umulig eller >>udemærket«i stedet for udmærket. Men en fejl er det altså. Ordet te stammer længst ude fra kinesisk. I sidste halvdel af 1600-tallet kom det ind i dansk gennem det hollandske thee. Og til at begynde med blev det derfor i dansk stavet Thee eller The. (Det store T skyldes at man indtil 1948 skrev alle navneord med stort begyndelsesbogstav). Men allerede i den første danske retskrivningsordbog fra 1872 blev den officielle stavemåde den uden h, altså Te (og senere te). Man kan undre sig over at stavemåden the ikke er blevet genindført i Retskrivningsordbogen når den nu er så almindelig ude i det virkelige liv. Men det blev den altså ikke, og der er nok heller ikke chance for at den bliver det. Et stumt bogstav der en gang er røget ud af Retskrivningsordbogen, er det nærmest umuligt at få ind igen. At te skulle blive ændret til the, er (næsten) lige så utænkeligt som at vi skulle finde på at genindsætte de stumme h'er i ord som bibliotek, rabarber, teater, trone, ur (der tidligere har kunnet skrives Bibliothek, Rhabarber, Theater, Throne, Uhr). 15

16 Dansk Sprognævn Njalsgade København S Telefax Postgiro Abonnement mv (Københavns Universitets omstillingsbord) Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) Tekst-tv Danmarks Radios tekst-tv, side 696 Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 45 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan tegne abonnement ved at indbetale 45 kr. på Sprognævnets postgirokonto Artikler med navn står for den enkelte forfatters regning. Usignerede artikler giver udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. 1991/3. september Erik Hansen 60 år 1 At eller ikke at 2 Sprognævnets stemme på pension 6 Sprognævnets daglige arbejde gennem fire årtier 8 Spørgsmål og svar 11 Næste nummer udkommer i december Ansvarshavende redaktør: Henrik Hagemann Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN: Tryk: Bianco Luno AIS, København

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Formanden orienterer

Formanden orienterer Nummer 1 2013 - årgang 39. I dette nummer: Formanden orienterer Formanden orienterer 1 Ferie!!!! 2 Parkering ved klubhuset 3 Hjemmesiden får nyt udseende 4 Igennem de seneste år har der været faldende

Læs mere

2014 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk. Forside

2014 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk. Forside 2014 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk. Forside Driftsmateriellet Forord 1980 1980 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk Side 0.010 Driftsmateriellet Forord 2014 Genoplivning af et 40 år

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg.

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg. NOTAT Information 2 om lockout af lærere 1. marts 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2013/0005110-1 Skoleafdelingen Kære forældre til børn i folkeskoler i Frederiksberg Kommune Forhandlingerne mellem Kommunernes

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

gladsaxe.dk godt sprog - Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk godt sprog - Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk godt sprog - Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune i d e Gladsaxe Kommune 2006 Grafik & Idé: Katja Moikjær, Lisbeth Wamsler Jensen og Rasmus Hald Oplag 1.500 Tekst: Katja Moikjær Tryk: Grafia

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

MAGASIN. fra Det kongelige Bibliotek. 8. årgang nr. 3 november 1993

MAGASIN. fra Det kongelige Bibliotek. 8. årgang nr. 3 november 1993 MAGASIN fra Det kongelige Bibliotek 8. årgang nr. 3 november 1993 INDHOLD Viden om... 3 MICHAEL HARBSMEIER: Rejsebeskrivelsers grænseløse nytteværdi BODIL MARIE THOMSEN: Mode og klædedragt. Om modens bestandige

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV 2/Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 22. december 2004

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV 2/Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 22. december 2004 TV 2/Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup RADIO- OG TV-NÆVNET København den 22. december 2004 Klage over tv-reklame for Debitel 1 øre sendt på TV 2 Michael Jørgensen har ved mail af 3. november 2004

Læs mere

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger

Læs mere

Klage over tv-reklame for produktet Telia Unlimited udsendt på TV Danmark

Klage over tv-reklame for produktet Telia Unlimited udsendt på TV Danmark RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark Steen Larsen V/Jan Christiansen Brøndby Nord Vej 85 Banegårdspladsen 1,8. 2605 Brøndby 1570 København V. København den 20. oktober 2004 Klage over tv-reklame for produktet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag A. Hovedkonklusioner fra datamateriale

Bilag A. Hovedkonklusioner fra datamateriale Bilag A Hovedkonklusioner fra datamateriale Datamaterialet tager udgangspunkt i artikler om sundhed fra de fire aviser Ekstra Bladet, B.T., Berlingske Tidende og Politiken. Dataet er indhentet mellem den

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Vejledning til indtastning.

Vejledning til indtastning. Vejledning til indtastning. Sidst opdateret i marts 2015 Indhold Vejledning til indtastning.... 1 Indtastningsvejledning til ansøgninger til en erindringsmedalje... 2 Tillæg til indtastningsvejledning

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv

Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv Gunnar Møller -den eventyrlige kolorist I. Fragmenter af et kunstnerliv GM Bind 1 - Fragmenter af et kunstnerliv Lidenskab for liv Et kunstværk er et hjørne af tilværelsen set gennem et temperament. Wilhelm

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale tysk

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - maj 2015 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

SORGPLAN FOR BillundSkolen

SORGPLAN FOR BillundSkolen SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere