Partnerskabsaftaler. Mellem skoler og Ung i Aarhus
|
|
- Maja Andreasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Skoleåret 20xx-20xx Partnerskabsaftalen er indgået mellem: Skole: Adresse: EAN: Aftaleansvarlig: FU: Adresse: EAN: Aftaleansvarlig fritidscentret: Aftaleansvarlig ungdomsskolen: Aftaleperioden: materiale: Ramme for partnerskabsaftale m. skole Til udfyldning: Bilag 1: Organisering af samarbejdet Bilag 2: Aftale om understøttende funktion Bilag 3: Aftale om tidlige, forebyggende indsatser Bilag 4: Aftaler om valgfag Bilag 5; Aftale om overgange Til baggrund og inspiration: KVAS-modellen Forebyggelsestrekanten Samarbejdsaftalen mellem skoler, Ung i Aarhus og UU. Faktaark om ansættelse og afregning Partnerskabsaftaler 2
3 afsæt for samarbejdet Partnerskabsaftalen er en fælles ramme for samarbejdet mellem skolerne og Ung i Aarhus. Rammen giver et fælles afsæt og forståelse ift. værdier, fælles fokusområder og organisering, men udmøntes konkret efter lokale behov. Partnerskabsaftalen understøtter, at vi etablerer et ligeværdigt og gensidigt forpligtende samarbejde. Aftalen tager udgangspunkt i KVAS (Kvalificeret Selvbestemmelse) og Forebyggelsesstrategien. Det er skolerne, der har undervisningsforpligtigelsen. Samarbejdet mellem skole tager afsæt i: Vi gør i fællesskab det, der virker med blik for lokal og individuel variation. Vi har fokus på samarbejde, forebyggelse, tidlig indsats og den enkeltes udvikling og deltagelsesmuligheder. Vi skal være vedholdende og handle, så børnene og de unge bliver på sporet, eller kommer tilbage på sporet. Vi bruger de fleksible læringsmiljøer, som er tilgængelige både de lokale og byens øvrige. mål og effektmåling Vi følger op på, om den enkelte oplever en positiv udvikling og på hvor godt vi samlet lykkes med at nå vores mål for børnene og de unge. Vi måler for at skabe viden og udvikling i praksis. Vi formulerer mål og effekt ift. de konkrete ydelser. Den fælles målramme er Børn og Unge politikken og Børn og Unges budgetmål. Hertil kommer FU Planen. Vi tager afsæt i fælles data som fravær, frafald, uddannelsesparathed om børnene og de unge i vores lokaldistrikt. økonomi Ift. økonomi gælder, at vi indgår lokale aftaler ud fra en helhedsvurdering. Aflønning sker på baggrund af gældende regler på området (se faktaark om ansættelse og afregning) Partnerskabsaftaler 3
4 Overordnede mål for indsatserne A t børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at nå et højt fagligt niveau Andelen af folkeskoleelever, som går op til 9.klasseprøver i dansk og matematik, skal være over 95 % At børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab At børn og unge trives, er robuste og har selvværd At børn og unge udvikler sunde vaner Andelen af folkeskoleelever, som ved 9.-klasseprøverne opnår mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik, skal være over 95 % Elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året, og andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1½ procentpoint om året Vi aftaler ift. hvert enkelt mødeforum H vem inviterer? Hvem deltager? Hvor mange møder afholdes og hvornår? KOMMUNIKATIONsplatforme et aftales, hvilke ledere/medarbejdere fra: D Ung i Aarhus, der skal have adgang til skoleintra Skolen der skal have adgang til FU-intra Organisering af samarbejdet Partnerskabsaftalen skal være indgået senest 1.maj Vi evaluerer løbende aftalen på ledelsesniveau på koordinerende møder. Skolerne deltager sammen; eksempelvis i følgende mødefora: Skole-fritid- hjem samtaler Koordinerende møder (løbende opfølgning på samarbejdet og evt. specialtilbud) Teammøder på skolen Årgangsmøder med forældre; fx med SMG eller UU Møder vedr. uddannelsesparathed (jf. Samarbejdsaftale mellem skolerne, FU og UU) Distriktsmøder Møder vedr. fælles opgaver om Børn og Unge-byrådet Evt. andre relevante lokale møder 4 k absp a r t n e r se r a f ta lskoler Mellem arhus og Ung i A
5 Samarbejdstemaer Understøttende funktion 5 Bilag 2 tidlige, forebyggende indsatser Bilag 3 valgfag Bilag 4 sammenhænge i et 0-18 års perspektiv Bilag 5 s b a k s P a rt n e r e r a f ta l oler Mellem sk rhus a og Ung i A
6 Understøttende funktion Bilag 2 Understøttende funktion er fx understøttende undervisning understøttelse af enkelte elever bevægelsesbånd spisepause temadage lejrskoler Partnerskabsaftaler 6
7 tidlige, forebyggende indsatser Bilag 3 Tidlige, forebyggende indsatser er fx: forløb eller ad hoc indsatser ift. fravær, mistrivsel, børn og unge med angst eller psykisk sårbarhed robusthedsforløb, frafaldstruede unge, kriminalitetstruede unge. Etablering/formidling af fritidsjob og praktikforløb AKT-funktioner det kan omfatte Social pejling, SSP-samarbejde eller netværksmøder. særlig opmærksomhed på H-børn, specialklasse børn samt børn og unge, der går på tværs af skoledistrikter. Huskeliste ift. indgåelse af aftaler om tidlige, forebyggende indsatser Relevante medarbejdere udveksler, efter aftale med forældrene, rettidigt de nødvendige informationer om børn/unge ved tegn på fravær og mistrivel mhp. tidlig indsats. OBS på at koordinere/afdække ift. indsatser og tilbud fra bl.a. Uno, UU og Ungdomscenteret. Partnerskabsaftaler 7
8 valgfag Bilag 4 huskeseddel Valgfagsrækken er: Tysk, Fransk, Spansk Billedkunst, Medier, Filmkundskab Drama, Musik, Håndværk og design, Madkundskab Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog Derudover kan der oprettes lokale valgfag, fx i: Arbejdskendskab, Metal/motorværksted, Byggeværksted, Teknologiværksted, Serviceværksted, Produktudvikling og formgivning, Iværksætter, Sundhed og sociale forhold, Teknologi og kommunikation. Det vejledende timetal for valgfag er på 60 undervisningstimer (klokketimer) om året svarende til to ugentlige lektioner. De 60 undervisningstimer skal dog ikke nødvendigvis fordeles på to lektioner om ugen i 40 uger, men kan også samles på for eksempel 20 uger eller på nogle særlige valgfagsdage/-uger. Valgfag udbydes i udgangspunktet som 1-årige forløb. Det gælder dog ikke for håndværk og design samt madkundskab, som udbydes for 2-årige forløb. Det gælder heller ikke for valgfagene tysk og fransk, der udbydes som 3-årige forløb. Valgfag, der er 1- eller 2-årige, kan i stedet udbydes som forløb på op til tre år. Skolen sender liste med antal tilmeldte elever på valgfaget (fulde navn, cpr.nr., kontaktoplysninger mv.) til Ung i Aarhus Ung i Aarhus har ikke pligt til at oprette faget, hvis der er færre end 12 tilmeldte Valgfags-lærerne, som er ansat under Ung i Aarhus, er, som en del af forberedelsen til faget, forpligtet på at fremsende årsplan og læringsmål/undervisningsplan for fagene til Ung i Aarhus og løbende opdatere Ung i Aarhus om fagets arbejde Ung i Aarhus er forpligtet til at registrere alle tilmeldte elevers fremmøde i forbindelse med alle valgfag, som varetages af Ung i Aarhus. Ung i Aarhus informerer om fravær i forbindelse med valgfagene Partnerskabsaftaler 8
9 sammenhænge i et 0-18 års perspektiv Bilag 5 Sammenhænge i et 0-18 års perspektiv sigter på at skabe sammenhæng i overgangen mellem: SFO-fritidsklub Mellemtrin/fritidsklub udskoling/ungdomsklub/usk Udskoling ungdomsuddannelse Særlig fokus på: H-børn/specialklasse børn 95 % målsætning og 25 % unge på en erhvervsuddannelse Eksempler på tiltag der letter overgange: Introduktionsuger Åbent Hus-dage Kommunikation til forældre om aktiv ind- og udmelding i klubtilbud Overleveringsmøder Brug af fælles lokaler Brobygningsindsatser ift. ungdomsuddannelser Prøverbooster Partnerskabsaftaler 9
10 bilag 1 Organisering af samarbejdet Bilag 1 Deltagelse i fælles mødefora/årsplanlægning: Mødefora: Hvem inviterer Hvem deltager Hvor mange møder afholdes og hvornår 10
11 bilag 1 Organisering af samarbejdet Bilag 1 kommunikationsplatforme: Hvilke ledere/medarbejdere fra skolen skal have adgang til FU-intra: Hvilke ledere/medarbejdere fra Ung i Aarhus skal have adgang til skolens intra: Andet i fht organisering: 11
12 bilag 2 Bilag 2 Understøttende funktion (lederniveau) Opgave-beskrivelse: Mål med opgaven: Effekter vi gerne vil opnå: Sådan måler vi effekten: Fælles planlægning mellem medarbejdere: Hvornår gennemføres planlægningen Inden skoleåret, inden hver undervisningsgang 12
13 Bilag 2 bilag 2 Understøttende funktion (lederniveau) Antal timer afsat til planlægning Hvem er initiativtager til planlægningen Eventuel anden forberedelse: Hvornår gennemføres forberedelsen Inden skoleåret, inden hver undervisningsgang Antal timer afsat til forberedelsen Hvem er initiativtager til forberedelsen 13
14 bilag 2 Understøttende funktion Bilag 2 Fælles planlægning mellem medarbejdere: Hvornår gennemføres planlægningen Inden skoleåret, inden hver undervisningsgang Antal timer afsat til planlægning Hvem er initiativtager til planlægningen 14
15 bilag 2 Understøttende funktion Bilag 2 Eventuel anden forberedelse: Hvornår gennemføres forberedelsen Inden skoleåret, inden hver undervisningsgang Antal timer afsat til forberedelsen Hvem er initiativtager til forberedelsen 15
16 bilag 3 Tidlige forbyggende indsatser Bilag 3 Opgave-beskrivelse: Mål med opgaven: Effekter vi gerne vil opnå: Sådan måler vi effekten: Eventuel fælles planlægning/forberedelse/evaluering mellem medarbejdere: aftale: Hvornår gennemføres planlægningen/evalueringen Inden skoleåret, inden hver undervisningsgang 16
17 bilag 3 Tidlige forbyggende indsatser Bilag 3 Antal timer afsat til planlægning/evaluering Hvem er initiativtager til planlægningen/evaluering Andet: aftale: Hvornår gennemføres forberedelsen Inden skoleåret, inden hver undervisningsgang 17
18 bilag 3 Tidlige forbyggende indsatser Bilag 3 Funktion og ansvar: Underviser Pædagog Ledelse Funktions- og ansvarsfordeling Eksempelvis rolleafklaring til de enkelte lektioner Eksempelvis fagfaglig forventningsafstemning Hvem har ledelsen af medarbejderne Aftaler omkring sygdom/ved kurser/ferie og andet fravær: Hvem har ansvaret for at finde vikar, hvem melder medarbejderen sig syg til, hvordan sikres videreformidlingen til den anden part 18
19 bilag 3 Tidlige forbyggende indsatser Bilag 3 Økonomi og afregning: Økonomi i fht. planlægning/forberedelse: Økonomi i fht. evaluering: Økonomi i fht. evaluering: Hvornår afregnes og i mellem hvem: Aftalen er lavet mellem (navn, dato og underskrift af skole ) Skoleleder og/eller vice-skoleleder Fritidsleder og ungdomsskolekoordinator, Ung i Aarhus 19
20 bilag 4 valgfag Bilag 4 Valgfagstitel og kort beskrivelse Sted og tidspunkt for undervisning Ansvarlig for afvikling af undervisning 20
21 bilag 4 valgfag Bilag 4 Planlægning/forberedelse: aftale: Hvornår gennemføres planlægningen/forberedelsen Antal timer afsat til planlægning/forberedelse Hvornår fremsendes undervisningsplan og til hvem 21
22 bilag 4 valgfag Bilag 4 Afvikling af undervisning: aftale: Hvornår fremsendes deltagerlister Hvornår og hvor ofte fremsendes fremmødelister Hvem melder afbud til elever/forældre ved sygdom/aflysning 22
23 bilag 4 valgfag Bilag 4 Evaluering: aftale: Hvornår gennemføres evalueringen Antal timer afsat til evaluering Andet: aftale: 23
24 bilag 4 valgfag Bilag 4 Økonomi og afregning: Økonomi i fht. planlægning/forberedelse: Økonomi i fht. evaluering: Økonomi i fht. opgaven: Hvornår afregnes og i mellem hvem: Aftalen er lavet mellem (navn, dato og underskrift af skole ) Skoleleder og/eller vice-skoleleder Fritidsleder og ungdomsskolekoordinator, Ung i Aarhus 24
25 Bilag 5 bilag 5 Sammenhænge i et 0-18 års perspektiv Aftaler, tiltag og opmærksomheder vedr. overgange mellem SFO og fritidsklub: Aftaler, tiltag og opmærksomheder vedr. overgange mellem mellemtrin og fritidsklub: 25
26 Bilag 5 bilag 5 Sammenhænge i et 0-18 års perspektiv Aftaler, tiltag og opmærksomheder vedr. overgange mellem udskoling og ungdomsklub: Aftaler, tiltag og opmærksomheder vedr. brobygning til ungdomsuddannelse: 26
27 Bilag 5 bilag 5 Sammenhænge i et 0-18 års perspektiv Særlige opmærksomheder vedr. børn og unge med handicap eller børn i specialklasse og overgange til klub: Aftaler omkring sygdom/ved kurser/ferie og andet fravær: 27
28 Bilag 5 bilag 5 Sammenhænge i et 0-18 års perspektiv Aftaler omkring sygdom/ved kurser/ferie og andet fravær: Aftalen er lavet mellem (navn, dato og underskrift af skole ) Skoleleder og/eller vice-skoleleder Fritidsleder og ungdomsskolekoordinator, Ung i Aarhus 28
29 Fakta-ark Ansættelse, ledelsesmæssig reference og afregning vedr. personale fra fritidscentre ansættelsesvilkår: afregning: Medarbejderne i fritidscentrene er, uanset uddannelse, ansat på enten BUPL s eller FOA s overenskomst. Medarbejderne aflønnes efter den overenskomst, de er ansat på, i alle understøttende funktioner. Undtaget herfra er pædagoger, som er læreruddannede. Her gælder, at for den del af arbejdstiden, der foregår i skoleregi, skal der etableres et selvstændigt ansættelsesforhold som lærer. Det betyder, at en læreruddannet pædagog, der er beskæftiget i både skole og klub/legeplads til enten understøttende eller fagopdelt undervisning skal have to månedslønnede ansættelsesforhold: én som lærer og én som pædagog. Ansatte fra Ung i Aarhus, der ikke er læreruddannede, men underviser i valgfag skal aflønnes som uuddannet lærer af skolen. Ledelsesmæssig reference: Medarbejderen er ansat i fritidscenteret med reference til fritidslederen. Undtaget herfra er pædagoger, som er læreruddannede og har arbejdstid i skolen jf. ovenstående. Disse medarbejdere har ansættelsesforhold i både skole og klub/legeplads og refererer derfor til både skoleleder og fritidsleder. Opgavekoordinering/planlægning ligger hos skolens ledelse i samarbejde med fritidsleder/klubafdelingsleder Planlægning af indhold sker i samarbejde mellem lærer og pædagog Ved sygdom afholder fritidscentret udgift til vikar. Skolens ledelse og fritidslederen aftaler, hvem der indkalder vikarer, og hvem medarbejderen skal sygemelde sig til. Understøttende funktion Fra og med 5.klasse kan medarbejdere ved fritidscentrene varetage understøttende undervisning (UUV). Efter arbejdstidsreglerne er der ikke længere fast forberedelsestid. Evt. forberedelsestid aftales lokalt i en dialog mellem parterne. Det foreslås, at der afregnes mellem skole og fritidscenter ud fra en gns. timeløn på 237,20 kr. ( 180 kr. i 31/ niveau), svarende til 237,20 i nutidskroner. Der er herved søgt at tage højde for følgeudgifter. Varetagelse af fagopdelt undervisning i 0.-3.klasse Der ydes et tillæg på 21 kr. pr. undervisningstime i 0. klasse. Der ydes et tillæg på 42 kr. pr. undervisningstime i klasse. Legepladspædagoger og ikke-uddannede er IKKE omfattet af ovenstående. For yderligere information klik her 29
30 Strategi for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd Indikatorer på risikoadfærd Beskyttende faktorer Uddannelse Trivsel Robusthed Forældreinvolvering Venskaber Medborgerskab Folkesundhedsperspektiv Generel Specifik Særlig Risikofaktorer Kronisk fattigdom Faglige vanskeligheder Psykiatriske lidelser Belastende begivenheder Mistrivsel Stress Familiemæssige forhold - herunder vold, psykisk sygdom, ustabilitet Marginaliseringsperspektiv Forebyggende Foregribende Indgribende 30
31 KVAS 31
Partnerskabsaftaler. Mellem skoler og Ung i Aarhus
Skoleåret 20xx-20xx Partnerskabsaftalen er indgået mellem: Skole: Adresse: EAN: Aftaleansvarlig: FU: Adresse: EAN: Aftaleansvarlig fritidscentret: Aftaleansvarlig ungdomsskolen: Aftaleperioden: materiale:
Læs mereTil baggrund og information
PARTNERSKABSAFTALE INDGÅET MELLEM: SKOLE: TILST SKOLE Adresse: Aftaleansvarlig: Lone Jørgensen FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLEAFDELING: Adresse: Skjoldhøjvej 11 Aftaleansvarlig fritidscentret: Ulrik Jørgensen
Læs mereRegnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Læs mereFortællingen om Aarhus
Program Velkommen v. Kurt Præsentation af HU v. Lone Grosen og Jens Erik Stryhn Hvad er HU s opgave? Hvem er HU til for? HU som netværksskaber/relationel koordinering HU og Min Vej et tværmagistralt samarbejde
Læs mereUngiAarhus Læring til livet Metodebog: Med tanke på nutid og fremtid. Udgivet af: UngiAarhus Fritids- og ungdomsskoleområdet
UngiAarhus Læring til livet Metodebog: Med tanke på nutid og fremtid Udgivet af: UngiAarhus Fritids- og ungdomsskoleområdet Beskyttende faktorer Uddannelse Trivsel Robusthed Forældreinvolvering
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereIndstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereNy underviser i Ungdomsskolen. Guide til ansættelsen Spørgsmål og svar
Ny underviser i Ungdomsskolen Guide til ansættelsen Spørgsmål og svar Velkommen til Ungdomsskolen - Ung i Aarhus Syd Tillykke med dit nye job. Vi ser frem til et godt samarbejde med dig, og vi håber, at
Læs mereRegnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 21. marts 2012 Børn og Unge-politikken Visionen deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber oplever medborgerskab og bruger det robuste, livsduelige og kreative,
Læs mere10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1
10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG klasse
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG 7. - 10. klasse Skoleåret 2018/2019 SKOLEÅRET 2018/2019 1 Introduktion Formål Samarbejdsaftalen skal medvirke til at afklare opgave- og ansvarsfordelingen
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE FRITIDSCENTER 1 JOB OG Ung i Aarhus SYD LÆS MERE PÅ HJEMMESIDEN TIL FRITIDSCENTER Er du en visionær og engageret leder? Har du lyst til at være med til at skabe et unikt ungdomsliv
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereJustering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Læs mereBilag 3. Resultat af høring (oversigtsform)
Bilag Bilag 3. Resultat af høring (oversigtsform) Ny planen for Fritids og ungdomsskoleområdet har været udsendt i høring sammen med indstillingen til byrådet. I dette bilag præsenteres det overordnede
Læs mereDen lokale udviklingsplan Elsted Skole
Den lokale udviklingsplan Elsted Skole 2018-2020 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan... 3 2.1 Indsatsområder... 3 2.1.1 Indsatsområde: Sundhed - år 2... 4 2.1.2 Mobning... 5 2.1.3 Sprog og litteracy...
Læs mereSkrivevejledning for kommunale valgfag
22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge
Læs mereSamarbejdsaftale om afvikling af valgfag i folkeskolen
Formålet med aftalen er at afklare og afstemme forventninger i forhold til samarbejdsrelationer, økonomi, styring og evaluering i aftaleperioden. Aftalen indgås mellem Brørupskolen og Vejen Ungdomsskole.
Læs mere10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger
10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4
Læs mereAftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereTrivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mere16. januar 2019 Karen Blixen Skolen
16. januar 2019 Karen Blixen Skolen Målgruppe: Eleverne er kognitivt sårbare elever. Eleverne har generelt store problemer med hukommelse, som følge heraf har de typisk et lavt ordforråd og en ringe ordforståelse.
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED
2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen
Læs mereFritids og ungdomsskole planen. Oplæg Børn og Unge Udvalget d. 2. september 2015
Fritids og ungdomsskole planen Oplæg Børn og Unge Udvalget d. 2. september 2015 FU planen står på Byrådets beslutning vedr. fritids- og ungdomsskoleområdet (d. 27. august 2014) Børne- og ungepolitikken
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereNOTAT. Pædagoger og medhjælperes aflønning i folkeskolens undervisning.
NOTAT Dato Børne- og Uddannelsesforvaltningen Skoleafdelingen Pædagoger og medhjælperes aflønning i folkeskolens undervisning. Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge KL og BUPL har moderniseret og opdateret den
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereGodkendelse af forslag til implementering af ny lovgivning om styrket praksisfaglighed i folkeskolen (valgfag)
Punkt 7. Godkendelse af forslag til implementering af ny lovgivning om styrket praksisfaglighed i folkeskolen (valgfag) 2018-046214 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at ny lovgivning vedr. styrket
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereAftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2016/17 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereStyrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 STYRK BØRN OG UNGES LIV SKAB BEDRE FRITIDSINSTITUTIONER Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereUddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole ( ), 6 7 samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb.
Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2015-16), 6 7 samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb. Ansøgning til Ungdomsuddannelserne Personlige oplysninger
Læs mereDer fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:
Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereForebyggelse af ulighed i sundhed
Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereStyrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger (SFO) under folkeskoleloven. Integrerede institutioner,
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 3 PARATHEDSVURDERING (* se
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereDet tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger
Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter
Læs mereTidligere fremmedsprog
Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering
Læs mereSamarbejdsaftaler mellem dagtilbud og PPR
Samarbejdsaftaler mellem dagtilbud og PPR Program 1. De 8 H er 2. Dagtilbudslederperspektiv 3. PPR- perspektiv 4. Refleksion 5. Afrunding De 8 H er 1. Hvad skal vi lave indhold 2. Hvorfor skal vi lave
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereViby Skole. Lokal Udviklingsplan
2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,
Læs mereVelkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde.
Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde. Efter 9. klasse har du mulighed for at slutte folkeskolen af med et skoleår, der rykker. På TCR er det 10. skoleår et fremtidsrettet år med valgmuligheder,
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereNOTAT. Bilag 1. Center for Dagtilbud og Skoler
NOTAT Bilag 1 Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Morten Colsted Udviklingskonsulent Tlf. 49 28 27 79 mobil: 25 31 27 79 mco37@helsingor.dk
Læs mereNOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret
Læs mereElev- og uddannelseplan
Elev- og uddannelseplan Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse 2009-10 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: UU-vejleder: Til eleven I 9. klasse skal du udarbejde
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereOrientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'
Punkt 5. Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden' 2018-093756 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, redegørelse for aftalen
Læs mereBilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016
Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne
Læs mereSpørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen
Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Valgfaget Hvilke fag skal skolerne udbyde? Alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med en prøve. De praktisk/musiske
Læs merePrincipper og retningslinjer for gode overgange ved helheden Spjald Skole
Returadresse Spjald Skole Halvejen 2, 6971 Spjald Viceskoleleder Helle Kruse Hindø Telefon 9974 2803 E-post og hjemmeside helle.hindoe@rksk.dk spjald-skole.skoleporten.dk Dato 31. januar 2018 Sagsnummer
Læs mere