Grenaa-modellen for kronikeromsorg
|
|
- Ejnar Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 19 Grenaa-modellen for kronikeromsorg Helene Bech Rosenbrandt Grenaa-modellen er et spændende bud på indholdet i fremtidens sundhedscentre og på samarbejdet mellem almen praksis, kommune og sygehus. En meget væsentlig del af de såkaldte patientskoleaktiviteter er flyttet fra sygehuset til patientens lokalområde, og meget af indsatsen går på tværs af diagnoser som supplement til den diagnosespecifikke patientundervisning, som ofte udføres på sygehus. Samarbejdet mellem de lokale aktiviteter og almen praksis er essentielt. BIOGRAFI: Forfatter er cand.scient. i human ernæring. Hun er leder af den såkaldte»grenaa-model«for kronikeromsorg i et lokalsamfund. FORFATTERS ADRESSE: Sundheds- & Patientskolen, Grenaa Sygehus, Sygehusvej 6, 8500 Grenaa. hrb@rc.aaa.dk Et stigende antal danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme. Behandlingen af patienter med kronisk sygdom beslaglægger en stadig større del af sundhedsvæsenets ressourcer, og de senere år er der kommet fokus på betydningen af egenomsorg i forhold til at håndtere livet med en kronisk sygdom. Blandt de årige på Djursland har 47% en langvarig sygdom, hvilket er 9% flere end i Århus Amt som helhed. Djursland kan karakteriseres som et udkantsområde. Der har i de senere år været mange virksomhedslukninger, og uddannelsesniveauet er lavt sammenholdt med Århus Amt som helhed. Sundhedsmæssigt er befolkningen kendetegnet ved en større forekomst af en række helbredsmæssige risikofaktorer samt en større sygelighed end i den øvrige del af amtet. Dette er en af grundene til, at Grenaa Sygehus blev valgt som omdrejningspunkt for et udviklings- og modelprojekt sat i gang af Århus Amtsråd i En anden grund til, at valget faldt på Djursland, var Grenaa Sygehus sammenlægning med Randers Centralsygehus og dermed overgang fra centralsygehus til status som nær- og udviklingssygehus i Projektet som har fået navnet Sundheds- & Patientskolen Grenaa Sygehus skal udvikle tiltag, der kan udbydes til patienter på tværs af diagnoser. Dette gør det også velegnet som model for indsatser
2 20 KRONIKEROMSORG 206 henvisninger 116 fra praktiserende læger (56%) 90 fra sygehus (44%) Køn 125 kvinder (61%) 81 mænd (39%) Mænd Kvinder og rygestop, ledte til inkludering af emner som pædagogik, deltagerinvolvering og egenomsorg, da projektet skulle planlægges. Via litteratursøgning fik vi øje på en amerikansk model for patient til patientundervisning på tværs af sygdomsgrupper. Disse emner udgør sammen med sygdomsspecifik undervisning ingredienserne i Sundheds- & Patientskolen Grenaa Sygehus. Antal Antal Aldersgrupper, år Adipositas Diabetes Hjerte Lunge Andet Fig. 1. Status på henvisninger den i tyndt befolkede områder, hvor det at udbyde hold på tværs af diagnoser sikrer, at der kan opstartes nye kurser tilstrækkelig tit til at undgå (for) lange ventetider. Ingredienserne En tro på, at der skal»noget mere«til end traditionel undervisning i kost, motion Målgruppe og henvisningsprocedure Blandt andet på baggrund af idéen om, at projektets tilbud skulle udbydes på tværs af diagnoser, valgte styregruppen at indsnævre den oprindelige målgruppe»kronisk syge og borgere i risiko for at udvikle kroniske sygdomme«til (voksne) diabetes-, hjerte og lungepatienter samt overvægtige med BMI på Dette udelukker ikke en udvidelse af denne gruppe på sigt, men vi vurderede det vigtigt at starte med en»håndterlig«gruppe. Praktiserende læger på Djursland og de medicinske afdelinger på Randers Centralsygehus/Grenaa Sygehus kan henvise til tilbuddet. Der kan henvises såvel elektronisk som på papirhenvisninger, og det er praktiserende lægers generelle henvisning til sygehus, der benyttes. De første henvisninger kom i august Fig. 1 viser en status på henvisninger i maj 2006 herunder fordelingen mellem henvisninger fra praktiserende læger og sygehus. Der er også en opdeling i forhold til køn, alder og diagnoser. Der er 49 praktiserende læger på Djursland, hvoraf 28 har henvist til Sundheds- & Patientskolen. Dette skal ses i lyset af, at en del af Djurslands lægepraksis ligger geografisk tættere
3 21 Sundhedsskolen På tværs af sygdomsgrupper Kost Motion Rygestop Lær at leve med kronisk sygdom Patientskolen Opdelt ift. sygdomsgrupper Ledes af Medicinsk Afdeling, Randers Centralsygehus Diabetesskole Hjerteskole Lungeskole Fig. 2. Undervisningsindhold. på Randers Centralsygehus end Grenaa Sygehus. Sundhedsskolen og Patientskolen det generelle og det specifikke Undervisningen på Sundhedsskolen tilbydes på tværs af sygdomsgrupper og består af kurser i kost, motion, rygestop og lær at leve med kronisk sygdom (Fig. 2). Patientskolens undervisning er opdelt i forhold til sygdomsgrupper og består af diabetesskole, hjerteskole og lungeskole (Fig. 2). Patientskolerne består af en sygdomsspecifik del samt undervisning i kost og motion. Den sygdomsspecifikke del varetages af projektets patientskole, mens undervisningen i kost og motion gives i projektets sundhedsskole (Fig. 3). Kort sagt består sundhedsskolen af alt det generelle det der er fælles for de nævnte patientgrupper. Princippet har været at lægge mest muligt af undervisningen her. Den resterende del det der er specifikt for en given patientgruppe er lagt over i patientskolen. Patientskolen ledes af de medicinske afdelinger på Randers Centralsygehus/Grenaa Sygehus, og det er læger og sygeplejersker fra afdelingerne i Randers, der forestår den sygdomsspecifikke undervisning i Grenaa. For at gøre dette praktisk muligt er den sygdomsspecifikke del i Grenaa samlet til én session med varighed fra to til fem timer modsat opbygningen i Randers, hvor det gives i mindre doser hen over et længere forløb bestående af såvel sygdomsspecifik undervisning som f.eks. kost og motion. Tværgående forløb er en nødvendighed i tyndt befolkede områder, men det vurderes også at kunne give et mere meningsfyldt og sammenhængende forløb for de patienter, der har mere end én kronisk sygdom. Patientforløb Både praktiserende læger og sygehus kan henvise direkte til sundhedsskolen, som indkalder patienten til en indledende samtale. Her informeres patienten om de forskellige tilbud, hvorefter der tages stilling til, hvilke kurser patienten ønsker samt rækkefølge for kurserne. Det afklares også, om deltagelse i flere kurser skal foregå sideløbende eller i forlængelse af hinanden. Efter afsluttet forløb afholdes der en afsluttende samtale, hvor patienten blandt andet tilbydes telefonisk opfølgning efter en og tre måneder som en støtte til fastholdelse af mål for den kommende tid (Fig. 3). Praktiserende læger henviser via de medicinske afdelinger på sygehuset, når det gælder tilbuddene om patientskole. Det er de medicinske afdelinger, der indkalder til og afholder den sygdomsspeci-
4 22 KRONIKEROMSORG Sundhedsskolen Henvisning Egen læge Randers Centralsygehus/Grenaa Sygehus Indledende samtale Sundhedsskolen Undervisningsforløb Kost Motion Rygestop Lær at leve med kronisk sygdom Afsluttende samtale Brev til egen læge Telefonisk opfølgning Dataindsamling Spørgeskema Patientskolen Henvisning Egen læge Randers Centralsygehus/Grenaa Sygehus Patientskolen Fig. 3. Patientforløb. Diabetesskole Sygdomslære Kostkursus* Hjerteskole Sygdomslære Motionskursus* Kostkursus* *) Denne del varetages i Sundhedsskolen Dataindsamling Spørgeskema Der indsamles data i forhold til deltagelse i kostkursus og motionskursus Lungeskole Sygdomslære Motionskursus* Kostkursus el. individuel diætist* fikke del af patientskolerne, hvorefter sundhedsskolen indkalder til en indledende samtale med henblik på at sammensætte et forløb for den motions- og kostdel, der er indeholdt i de fleste patientskoler (Fig. 3).
5 23 Kursus Målgruppe Mængde Underviser Kost Diabetes-, hjerte- og 8-12 timers holdundervisning Diætist lungepatienter samt over 6 uger + 1 individuel overvægtige vejledning afhængig af sygdom Motion niveau I Primært patienter med 14 timers holdundervisning Fysioterapeut KOL, IHS, hjertesvigt + over 7 uger nogle overvægtige og astmatikere Motion niveau II Primært patienter med 14 timers holdundervisning Fysioterapeut AMI, diabetes + nogle over 7 uger overvægtige og astmatikere Rygestop Alle sygehuspatienter + 10 timers holdundervisning Sygeplejerske/ diabetes-, hjerte- og over 6 uger rygestoplungepatienter samt instruktør overvægtige henvist fra praktiserende læger Lær at leve med Diabetes-, hjerte- og 15 timers holdundervisning Patienter, der selv kronisk sygdom lungepatienter over 6 uger har en kronisk sygdom og er uddannet til instruktører Fig. 4. Patientforløb. Fig. 4A. Styregruppens sammensætning. Kurserne En oversigt over de enkelte kursers målgrupper, varighed og undervisere er vist i Fig. 4. Rygestop var umiddelbart let tilgængeligt at arrangere på tværs af sygdomsgrupper, mens det har krævet nærmere overvejelser i forhold til kurserne i kost og motion. Karin Valbæk, Sygehusledelsens repræsentant Birgit Svendsen, Kvalitetsafdelingen Egon Jensen, Afdelingsledelsernes repræsentant Lucette Meillier, Sundhedsfremmeenheden Finn Breinholt Larsen, Sundhedsfremmeenheden Tove Nielsen, Kommunernes repræsentant Niels Frederik Pedersen, Praksiskonsulent Den største udfordring for motionskurset har været de store forskelle i fysisk funktionsniveau mellem for eksempel en KOL- og en AMI-patient. Dette har gjort, at vi har valgt at lave et niveau I, der fortrinsvis henvender sig til KOL-patienter og de dårligste hjertepatienter, samt et niveau II, der fortrinsvis er for diabetikere, AMI-patienter og overvægtige. Det
6 24 KRONIKEROMSORG er fysisk funktionsniveau mere end diagnose, der afgør, hvilket hold patienten tilbydes. I forhold til projektets målgrupper er der mange fællestræk, når det gælder det kostfaglige men der er også forskelle. Dette er løst ved hjælp af en»tragtmodel«, hvor alle diagnosegrupper deltager sammen de første fire undervisningsgange. Herefter er der én gang om fedtkvalitet udelukkende for hjerte- og diabetespatienter efterfulgt af én gang om kulhydrater udelukkende for diabetikere. Alle har derudover mulighed for individuel opfølgning, hvis der er meget specifikke ting, der ikke er afklaret i det fælles forløb. Kurset Lær at leve med kronisk sygdom bygger netop på den antagelse, at der er mange fællestræk ved hverdagen med en kronisk sygdom uanset hvilke(n) sygdom(me) man har. Kurset er udviklet ved Stanford Universitets Patient Education Research Center, og indhold og resultater fra et amerikansk studie er beskrevet. Kernen i kurset er at give deltagere redskaber til at håndtere hverdagen med en kronisk sygdom, og underviserne er patienter, der selv har en kronisk sygdom. Indholdet i kurset vil i øvrigt ikke blive nærmere omtalt her. Vores foreløbige erfaringer med kurset er, at det er anderledes end det, man traditionelt har tilbudt patienter med kroniske sygdomme. Vi vurderer det som et meget vigtigt og relevant supplement til sygdomsspecifik undervisning og behandling af kroniske sygdomme. I Grenaamodellen har vi udvidet det amerikanske koncept med en introduktionsgang og en opfølgningsgang seks måneder efter endt kursus. Dette er gjort for via introduktionsgangen at give patienterne mulighed for at komme lidt mere i dybden med, hvilke(n) sygdom(me) de har, og hvad det betyder for deres hverdag, samt at give dem et fast holdepunkt i tiden efter kurset. Patienterne har overvejende været glade for ligemandsprincippet at undervisningen gives af patienter, der selv har en kronisk sygdom. Underviserne fungerer som troværdige rollemodeller over for deltagerne og deltagerne bliver også i mange tilfælde positive rollemodeller for hinanden. Instruktørerne er den vigtigste ressource for denne type kursus. En udfordring for os udbydere af kurset er, at underviserne der selv er patienter i kraft af deres sygdom(me) kan være forhindret i at forestå planlagt undervisning. Vi har forsøgt at mindske den indbyggede sårbarhed i dette ved at tilknytte tre instruktører til hvert hold. En vigtig rolle for udbydere af kurset er at opbygge og vedligeholde et tilpas stort instruktørkorps til at kunne afholde det antal hold, der er brug for. Instruktører der ikke kommer i gang hurtigt efter deres uddannelse til instruktører eller får lange pauser risikerer at miste interessen. Pædagogikken I projektet har vi også haft fokus på den pædagogiske side af patientuddannelse. Vi har udarbejdet en pædagogisk profil med»deltagerinvolvering«som et helt centralt nøgleord. Et konkret eksempel på dette er, at diætisten den første gang på kostkurset spørger holdet:»når I tænker på jer selv, jeres sygdom og mad hvad vil I så gerne vide noget om?«. Deltagernes ønsker relateres så til det groft planlagte program for de følgende fem under-
7 25 visningsgange. De ønsker, der ikke naturligt passer ind i programmet, tages der hul på med det samme, og det, der ikke er tid til første gang, tages op løbende eller i den individuelle opfølgning. Det har vist sig, at ca. 80% af det, deltagerne ønsker behandlet på kostkurset, stemmer overens med det, vi som fagpersoner ville have valgt. Vi arbejder ud fra den filosofi, at hvis vi starter med at tage hånd om de 20%, der også fylder hos den konkrete deltagergruppe, er de mere parate til også at lytte til de resterende 80%. De foreløbige tilbagemeldinger fra patienterne er overvejende positive. Mange føler sig taget alvorligt og mere ansvarlige for undervisningen, som de jo selv har haft indflydelse på. Som en støtte til undervisere på Sundheds- & Patientskolen har vi netop afholdt et pædagogisk kursus med fokus på metoder til deltagerinvolvering i forbindelse med patientuddannelse. Det er ph.d.-studerende fra Danmarks Pædagogiske Universitet i København, der har forestået undervisningen. kan bruges til kvalitetssikring og effektevaluering af Sundheds- & Patientskolens tilbud. Interessekonflikter: ingen angivet. SUPPLERENDE LITTERATUR Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Århus Amt. Sundhedsfremmeenheden Århus Amt, Lorig K, Ritter P, Stewart AL, Sobel DS, Brown BW, Bandura A et al. Chronic disease selfmanagement program: 2-year health status and health care utilization outcomes. Med Care 2001; 39: Lorig K, Sobel D, Stewart AL, Brown BW, Bandura A, Ritter P et al. Evidence suggesting that a chronic disease self-management program can improve health status while reducing hospitalization: a randomized trial. Med Care 1999; 37: De næste skridt I den kommende tid vil vi i projektet arbejde videre med finpudsning og tilpasning af de forskellige kurser og i den forbindelse rette fokus endnu mere mod tiltag, der øger deltagerinvolvering og udslusning til andre tilbud i forlængelse af et forløb på Sundheds- & Patientskolen. For at støtte op om dette, er det vores ønske at tilbyde yderligere opkvalificering af underviserne i forhold til konkrete pædagogiske metoder og indfaldsvinkler. En anden vigtig opgave, der kommer til at fylde den næste tid, er et arbejde med at udvikle evalueringsværktøjer, der
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs merePatient uddannelse. Lær at leve med kronisk sygdom. Din genvej til sundhed
Patient uddannelse Lær at leve med kronisk sygdom Din genvej til sundhed Fælles problemer og fælles løsninger Mennesker med kronisk sygdom har ofte de samme bekymringer og problemer i hverdagen, selv om
Læs mereKL s sundhedskonference 2012
KL s sundhedskonference 2012 Session 1: Patientuddannelse på tværs af diagnoser til borgere med størst behov de første erfaringer Projektkoordinator Malene Norborg, Komiteen for Sundhedsoplysning og projektleder
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme
Læs mereProjektledere: Inga Svendsen, sygeplejerske Ina Christensen, sygeplejerske Hjerteskole for hjertesvigtspatienter, kard.lab.
Projektledere: Inga Svendsen, sygeplejerske Ina Christensen, sygeplejerske 21-6-213 Hjerteskole for hjertesvigtspatienter, kard.lab. HS 1 Kvalitetsprojekt i kardiologisk laboratorium, Haderslev sygehus
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mere. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.
Læs mereImplementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune
Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?
Læs mereForslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde
Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereMidtvejsevaluering af Fra kroniker til kriger
Midtvejsevaluering af Fra kroniker til kriger Puljeprojekt i perioden 20-12-2017 til 28-02-2020, referencenummer 4-1214-388/33 Udarbejdet november 2018 I 2017 fik Rebild Kommune tilsagn om tilskud til
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mere9. Evt. - Henv. fra Aalborg Kommune ang. screening for type 2 diabetes
Det tværsektorielle forum for Diabetes type 2 Østre Allé 91 9000 Aalborg Tlf.: 98 77 10 50 www.kronikerenheden.dk Referat af mødet den 19. maj 2009 i det tværsektorielle forum for Type 2 diabetes. Dagsorden:
Læs mereAftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland
Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereSammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk
Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs merePatientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom
Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom Nordisk konference om egenomsorg ved kronisk sygdom 3.12.2010 kl. 9.30 17 Charan Nelander Direktør Komiteen for Sundhedsoplysning Gennemgang Kort introduktion
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereMilepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereAnsøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Lyngby-Taarbæk Kommune, de praktiserende læger i Lyngby-Taarbæk Kommune og Diabetesskolen
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende
Læs mereINFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE
INFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE EN NATIONAL INDSATS TIL BORGERE MED RISIKO FOR MANGE INDLÆGGELSER (2017-2019) HVAD ER Aktiv Patientstøtte er en midlertidig typisk 6-9 måneders individuel støtte, hvor borgeren
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereREKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE
REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mereProjekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ
Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef
Læs mereMålrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber
Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereNordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol
Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol Den forebyggende samtale om alkohol erfaringer fra Frederikshavn kommune. Side 2 Hvem er jeg Rebekka Vestergaard Larsen Sygeplejerske i 12 år Arbejdet
Læs mereKortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning
Læs mereBedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen
Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på
Læs mereAnsøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer.
Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 - ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer. Pleje og Omsorg Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001
Læs mereForløbsprogrammer i Frederikssund Kommune.
Forløbsprogrammer i Frederikssund Kommune. Baggrund I Frederikssund kommune tilbydes forløbsprogrammerne for diabetes, KOL, lænderyg, kræft og demens. I efteråret 2016 implementeres ligeledes forløbsprogramstilbud
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereSocial ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet
Læs mereFælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle
Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereBilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.
SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen
Læs mereEr det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008
Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region
Læs mereAnsøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst
Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom
Læs mereasdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion
asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE SyGDOMME FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre KOST rygestop ALKOHOL motion indholdsfortegnelse Kost Individuel kostvejledning...3 Familiekostvejledning...4
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereMental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent
Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Den 25. januar 2006 1. Resume Med strukturreformen får kommunerne et større ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mere[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune
2016 Vejen Kommune Jette Holmgaard, Koordinator Lene Schramm Petersen, Gruppeleder Livsstilsafdelingen Evaluering af patientuddannelserne i Vejen Kommune 2015 Lær at tackle kroniske smerter - Lær at tackle
Læs mereUDKAST. Patientuddannelse på tværs. Udvikling af et kommunalt koncept for patientuddannelse på tværs af hjerte- type 2-diabetes- og KOL-området
UDKAST Patientuddannelse på tværs Udvikling af et kommunalt koncept for patientuddannelse på tværs af hjerte- type 2-diabetes- og KOL-området Region Syddanmark Afdelingen for Kommunesamarbejde og Komitéen
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd DN d. 8. juni 2017 lokale kl. Kl ] Talepapir samrådsspørgsmål DN vedr.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 954 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret med: SPOLD, MEDINT, JURPSYK, SUNDØK Sagsnr.:
Læs mereLÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år
LÆR AT TACKLE Evidens og metodeudvikling Fagligt symposium, Slagelse d. 18. januar 2019 Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år Anne Birkedal,
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereSammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen. Vestegnsprojektet. Danske Patienter
Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen Vestegnsprojektet Danske Patienter Brugerinddragelse i tværsektorielle forløb 24. maj 2011 Hvad er brugerinddragelse for dig? Brugerinddragelse på to niveauer
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereBeskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL
Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Læs mereEn analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes.
En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes. Indledning. Udgangspunktet for denne patienttilfredshedsundersøgelse, var en undren over at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har stillet krav
Læs mereSUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD
SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereBesvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008
Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Tina Drud Due Cand. Scient. San. Publ. Statens Institut for Folkesundhed, SDU tdu@si-folkesundhed.dk
Læs mereSystematik i rekruttering kan vi få alle med?
Systematik i rekruttering kan vi få alle med? Session 2 Ulighed i rekruttering til rehabilitering Lucette Meillier Chefkonsulent Cand.comm. PhD. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereSlå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereSamarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale
Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereOptimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS
Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor
Læs mereKortlægning af uddannelser rettet mod patienter med kronisk sygdom
Telefon: 4322 2222 KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2006 Kortlægning af uddannelser rettet mod patienter med kronisk sygdom - en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs mereForskningsfondens temadag 28. Januar 2014
Forskningsfondens temadag 28. Januar 2014 Samarbejde mellem kommuner og almen praksis. En undersøgelse af samarbejdet om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme. v.
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereFREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din
Læs mereSlå et slag for hjertet!
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereHealth literacy. Dagens program
Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs mereDet lille skub Forebyggende hjemmebesøg CVO Årsrapport 2012
Det lille skub Forebyggende hjemmebesøg CVO Årsrapport 2012 Forebyggende medarbejdere: Anne Andersen, Tove Thorst og Vibeke Reiter Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Forebyggende hjemmebesøg i statistik
Læs mere