Frihed som regel. Ole Bjerg og Sverre Raffnsøe Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School
|
|
- Ernst Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frihed som regel I det moderne arbejdsliv er det ikke længere lederens opgave at opstille regler for sine medarbejderes udførelse af de forskellige arbejdsopgaver. Ansvaret for arbejdets udførelse hviler derimod på medarbejderens egne skuldre, og gennem de såkaldte medarbejderudviklingssamtaler motiveres medarbejderen til selvledelse. Men er regler nødvendigvis et onde, eller kan de virke befordrende for vores produktivitet? Paperet tager afsæt i Jørgen Leth og Lars von Triers De fem benspænd og demonstrerer, hvordan filmen gør brug af regler til at fremme kreative og sublime potentialer. Det giver anledning til en refleksion over, hvorvidt og hvordan denne regelbrug kan overføres til det moderne arbejdsliv? Ole Bjerg og Sverre Raffnsøe Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1
2 Den moderne med-arbejder Vi har alle sammen fået at vide, at i videnssamfundets og den immaterielle økonomis tidsalder er det medarbejderen, der er virksomhedens vigtigste ressource. Vi ved også, at medarbejderens produktivitet ikke udgøres af fysisk styrke, udholdenhed og lydighed, men derimod af kreativitet, spontanitet og engagement. Den moderne medarbejders produktive potentiale kan ikke udnyttes gennem ordrer og tvang. Han er lystdreven, og hans produktive potentiale har derfor en egen iboende fremdrift. Det er så at sige et selvforløsende potentiale, og den moderne leders rolle er blot at være nænsom fødselshjælper i denne proces. Lederen skal sørge for de rette omstændigheder til at vække medarbejderens lyst til produktivitet, hvorefter den lystdrevne medarbejder er nærmest selvkørende. Lederens to første replikker i en MU-samtale med medarbejderen kan således ofte være: Hvordan synes du selv, det går?, og: Hvad har du lyst til at lave? Den gode medarbejder vil så naturligt pege på et produkt inden for rammerne af virksomhedens forretningsområde, som han har lyst til at producere. Den aktuelle mod-arbejdelse Hvis idealet for moderne human ressource management i almindelighed og den såkaldte medarbejderudviklingssamtale (MUS) i særdeleshed kan beskrives med ord som dialog, demokrati, samarbejde, anti-autoritær, lyst, produktivitet, så udgør udvekslingen mellem Lars von Trier og Jørgen Leth i filmen De fem benspænd fra 2003 umiddelbart en diametral modsætning til de idealer, vi her får forevist. Von Trier optræder som en autoritær og antidemokratisk opdragsgiver, der i første omgang påfører sin undergivne ulyst, idet han bestræber sig på at lægge begrænsninger på hans frie udfoldelse og produktivitet. Der er således i første omgang tale om modarbejdelse, om at gøre lederen og den ledte til hinandens mod-arbejdere, ikke om samarbejde. De fem benspænd er et film-eksperiment, hvis tilblivelse, vi følger undervejs. I hvad der på én og samme tid er dokumentar, fiktion og fremstilling af en tilblivelse (af et fiktivt værk), ser vi, hvordan Leth gennem samtaler med von Trier får til opgave at producere fem nye versioner af sin egen film Det perfekte menneske fra 1967 efter Lars von Triers specifikke anvisninger, der har til opgave at spænde ben for Leth, så han kommer til at genskabe den oprindelige film under kreativt pres. Samtidig følger vi Leths vanskelige skabelsesproces, hvori 2
3 han søger at overvinde von Triers udfordringer. Og endelig får vi forevist de fem resultater, den vanskelige skabelsesproces fører til. I løbet af filmen reflekterer både von Trier og Leth over den udveksling, som eksperimentet udgør og beskriver den hver især på forskellig vis. Von Trier kan til tider beskrive sit anliggende som terapeutisk, for så vidt som det for ham drejer sig om at frisætte et hidtil uindløst potentiale i sin opponent; ligesom von Trier kan beskrive Det perfekte menneske som en perle, vi skal have ødelagt, så det kan blive muligt at banalisere Leth og gå fra det perfekte til mennesket, for også på den måde at kommet tættere på Leth. Leth kan på sin side blandt andet beskrive udvekslingen som en tenniskamp, hvori kombattanterne gensidigt udfordrer og søger at presse og overgå hinanden med stadigt mere djævelske server og returneringer. Den selvledende medarbejder som udfordring og ressource På trods af den umiddelbare diskrepans mellem de åbenlyse retningslinier, der ifølge moderne managementlitteratur bør gælde for MU-samtalen og de retningslinier, udvekslingen mellem von Trier og Leth følger, er der imidlertid tale om en overensstemmelse på et dybere plan, nemlig hvad angår de grundlæggende udfordringer, det forekommer nødvendigt at tage op og forholde sig til, og som afkræver os svar. I såvel det moderne arbejdslivs managementteknologier som i De fem benspænd er det nemlig udfordringen at forholde sig til, virke ind på og lede den moderne selvstændige og selvledende medarbejder. Og har man først fået øje for det, bliver det nærliggende at forfølge denne parallel yderligere. Det bliver oplagt også at se De fem benspænd som en udforskning af et sådant moderne arbejdsliv, dets betingelser, udfordringer og muligheder samt af de relationer, der her etableres mellem leder og medarbejder. I en sådan optik forekommer De fem benspænd organiseret gennem fem indledende MU-samtaler, hvori der etableres en gensidig overenskomst vedrørende retningslinierne for det efterfølgende arbejdes udførelse. Derefter følges den selvledende medarbejders udførelse af arbejdet, hvis arbejdsproces og resultat efterfølgende evalueres. Med baggrund heri etableres en ny overenskomst angående betingelserne og målene for det fremtidige arbejde, og så fremdeles. Regler som benspænd Idet De fem benspænd i sin struktur for en nøjere betragtning viser sig at genspejle centrale forhold i det moderne arbejdsliv, bliver filmen imidlertid også interessant som en refleksion over den rolle, som regler kan spille i situationer 3
4 som de nævnte, hvor det centrale anliggende er produktivitet, skabelse eller frembringelse af noget værdifuldt, der ikke tidligere var til stede. Filmen er interessant som en refleksion over netop regler som benspænd. Det er von Triers konsekvente og umiddelbare afvigelse fra denne form for ledelse, som gør De fem benspænd interessant. Mens moderne ledelse er projektog produktorienteret, er von Trier tilsyneladende kun fokuseret på de regler, der skal gælde for selve produktionen af Leths film. Disse regler er ydermere ikke begrundet i overordnede produktivitetshensyn. Deres umiddelbare intention er snarere præcis at gøre Leth uproduktiv, at forstyrre hans produktivitet. Hvad mere er, så er reglerne heller ikke resultat af en dialogisk forhandling mellem von Trier og Leth; leder og medarbejder. Reglerne for Leths filmproduktion er autoritært fastsatte af von Trier og ikke til forhandling. Von Trier forsøger end ikke at få reglerne til at fremstå legitime ved at begrunde dem. Tværtimod viser han nærmest demonstrativt, at reglerne er arbitrære, fx i forbindelse med det første bespænd, hvor det, at Leth tænder en cigar, fører til reglen om, at den første film skal foregå på Cuba. Von Trier lægger ikke skjul på, at hans ærinde er at tvinge Leth ud på et skråplan. Få ham til at lave noget, han ikke har lyst til. Få ham til at lave noget lort. Benspænd som frisættelse Hvis von Triers eksperiment var lykkedes, hvis det var lykkedes at få Leth til at lave noget lort, så havde filmen sikkert været meget mindre interessant. Men nu kom der faktisk en række små filmperler ud af projektet, og heri består netop det paradoks, som bør give anledning til refleksion. Hvordan kan en ledelsesstil, der gør sig umage for at være det diametralt modsatte af, hvad enhver lærebog i ledelse foreskriver, ikke desto mindre føre frem til et så fremragende produkt? Filosofisk set handler De fem benspænd om forholdet mellem regel og frihed. Som regel ser vi regel og frihed som hinandens modsætninger. Reglen hæmmer individets udfoldelsesmuligheder, den er omklamrende, og intet individ bør derfor underkastes regler, som det ikke selv kan se meningen med og begrundelsen for. En pointe i De fem benspænd synes imidlertid at være, at regler også kan være frigørende og frisættende. Reglerne for Leths produktion af de små film, og særligt det forhold, at Leth ikke er blevet inddraget i fastlæggelsen af reglerne, medfører en redistribution af ansvaret for det endelige produkt. Denne redistribution frisætter netop Leth. Han har ikke forpligtet sig på noget særligt produkt, og han har end ikke forpligtet sig til at have lyst til at lave 4
5 film efter von Triers forskrifter. Således søger von Trier netop at frisætte Leth til at fejle, til at lave noget lort. Men samtidig søger han at frisætte Leth fra sig selv. Von Trier mislykkes måske nok terapeutisk, for så vidt som Leth som person igennem filmen synes at forblive og bekræfte sig selv, i en sådan grad at han til slut fremstår tydeligere end før. Men samtidig lykkes von Trier æstetisk i den forstand, at De fem benspænd følger tilblivelsen af fem vellykkede, ikke tidligere eksisterende produkter. Som det tredje benspænd idømmes Leth en straf, fordi han i den anden film har overtrådt von Triers regler ved at anvende en skærm i madscenen optaget i et indisk slumkvarter. Von Trier understreger sin pointe om sammenhængen mellem regel og frihed ved at lade straffen bestå i, at Leth skal producere den tredje film helt uden nogen regler. Fraværet af regler er altså en straf. Pointen demonstreres yderligere, idet denne tredje film Leths fristil synes at være den mest kedelige af alle filmene. Leths caster sit eget ideal af en skuespiller, Patrick Bauchau, til at spille hovedrollen i et lille lydefrit drama om forførelse i en kosmopolitisk setting. Filmen er forudsigeligt Leth sk og ikke særligt interessant. Det totale fravær af regler forløser tilsyneladende den mindste mængde kreativitet. Fra det skønne til det sublime Ud fra en filosofisk betragtning kan von Triers installering af De fem benspænd siges at skabe en forskydning i Leths kreative proces fra produktionen af det skønne til produktionen af det sublime. Oplevelsen af det skønne er en oplevelse af en umiddelbar overensstemmelse mellem vores umiddelbare sanselige verden og en højere væren, mellem vores regler og det, vi prøver at begribe vha. reglerne. Denne fornemmelse af en umiddelbar overensstemmelse eller sammenhæng er imidlertid væk i forbindelse med vores erfaring af det sublime, eller af det, der er højt hævet (underforstået over os). Her oplever vi derimod en uoverensstemmelse. Der er et misforhold mellem vores erkendeevner og regler på den ene side og det, vi prøver at nå eller gribe vha. reglerne. Det sidste er på en eller anden måde hele tiden for meget. Det er for stort, for ubegrænset, for dynamisk til at det lader sig fastholde inden for reglerne. Forskellen mellem det skønne og det sublime udfoldes bl.a. i Kants redegørelse for det matematisk og dynamisk ophøjede i hans æstetik Kritikken af dømmekraften fra Når et menneske fx træder ind i Peterskirken eller betragter de ægyptiske pyramider på nært hold, erfarer det således ifølge Kant, at dets erkendeevner ikke er i stand til at rumme, hvad det ser, og føler derfor et 5
6 umiddelbart ubehag. Situationen kan imidlertid føre til, at dets erkendeevner og reglerne for disse sprænges, således at det bliver i stand til at danne sig en forestilling om det uendelige. Og i den overskridelse af sig selv kan det samtidig med ubehaget føle en glæde, både i form af en frigørelse fra os selv og en aflastning. Det bevirker ikke, at regler bliver ligegyldige, tværtimod, for vi kan jo ikke undvære dem. Men de får en anden status. De bliver den uomgængelige adgang til andet og mere end det blot regelmæssige. De strenge regler virker her frisættende. Det er den uomgængelige vej til at komme ud af vores lille lukkede subjektivitet. De er den uomgængelige adgang, et overskud i forhold til subjektiviteten, som denne ikke umiddelbart kan rumme. Reglerne bliver dermed også adgangen til en metafysik, en højere verden, eller i hvert fald til en verden med højere til loftet, ligesom de bliver vejen til en større verden, hvor det flygtige og forbigående kan dukke op og træde frem på en sådan måde, at det bliver bemærket som noget særligt. Hos den franske digter Charles Baudelaire er det også igennem reglerne, at det lykkes at heroisere nuet, at man i øjeblikket kan tilbageerobre noget evigt, der ikke er lokaliseret bagved eller hinsides dette øjeblik, men netop i det forbigående. For at alt dette kan blive muligt, må vi akkurat i denne æstetiske tradition forpligte os strengt på strenge regler. En central arena for oplevelsen af det sublime i dag er sportens verden, en verden, der jo netop er reguleret af tilsyneladende arbitrære regler. Tænk fx på Ronaldos sejrsmål mod Tyrkiet i VM-semifinalen i Ronaldo er i løb med bolden i udkanten af straffesparksfeltet, da han sender bolden forbi den tyrkiske keeper med et fladt skud ind i målet ved den fjerneste stolpe. Det bemærkelsesværdige ved målet er ikke dets elegance eller fuldenthed, men måske snarere det modsatte. Ronaldos løb med bolden foregår i en bestemt rytme, men han formår at skyde til bolden nærmest mellem to slag i løberytmen, og ved at ramme den på off-beatet fanger han fuldstændig målmanden på det forkerte ben. Desuden skyder Ronaldo ikke med hverken vristen, indersiden eller sågar ydersiden. Hans skud er en gedigen tåhyler, et skud som enhver fodboldspiller lige siden sin tid som miniput har fået at vide, at man netop ikke må lave. Målet, som formiddagsbladene kun var få timer om at døbe den gyldne tåhyler, kan næppe siges at være skønt. Det lever ikke op til de æstetiske regler for, hvordan et godt mål skal udføres. Det kan derimod snarere karakteriseres som sublimt. Det sublime ved Ronaldos tåhyler opstår netop i et flertydigt 6
7 samspil med fodboldspillets regler. For det første er selve spillet jo kun muligt på baggrund af et sæt af simple, men absolutte regler: man må ikke røre bolden med hænderne, man får et point for at skyde bolden ind mellem stolperne, man må ikke spænde ben, osv. Disse regler, som indrammer selve præstationen, underkaster Ronaldo sig fuldstændigt. For det andet findes der i fodbold også nogle æstetiske og funktionelle regler for, hvordan man bør spille fodbold: skyd altid med vristen, indersiden eller ydersiden af foden, vær i balance, når du skyder til bolden, osv. Det er netop Ronaldos frie og legende forhold til disse regler, som gør hans mål til noget sublimt. Tango og sorteper Moderne ledelse og moderne arbejdsliv er præget af en vis regelforskrækkelse. Moderne ledelsesformer er bl.a. formet af 1960 ernes og 1970 ernes kritik af autoritær magtudøvelse. Ledelse handler i dag ikke om at styre medarbejderen og opstille regler for hans eller hendes produktivitet, men derimod om at facilitere medarbejderens egen selvledelse. At udstikke regler er at være autoritær, og at være autoritær er at være gammeldags. Og hvis der er en ting, den moderne leder for alt i verden ikke vil være, så er det gammeldags. På sin side forsøger medarbejderen også at undgå reglernes snærende bånd. Medarbejderen ser sig selv som selvstyrende projektarbejder og ikke som ydrestyret bureaukrat, og det er i sig selv et ideal for medarbejderens indretning af sit arbejdsliv, at han eller hun har størst muligt råderum til at planlægge og kontrollere sin egen produktivitet. Når den moderne leder og den moderne medarbejder sætter sig sammen i MUsamtalen, former deres møde sig som en hybrid af tango og sorteper. På den ene side handler MU-samtalen om at fastlægge nogle regler for medarbejderens aktivitet, som er forenelige med virksomhedens overordnede målsætninger om produktivitet og profit. Efterfølgende evaluerer man så, om medarbejderen har levet op til disse krav. På den anden side må denne regelsætning ikke fremstå som påtvunget ovenfra. Reglerne for medarbejderens aktivitet skal ideelt set udspringe af hans eller hendes egen frie lyst til produktivitet og i øvrigt være forenelige med medarbejderens selv-udvikling og -realisering. Lederen er som manden i tango, der skal styre sin partner, men samtidig skal lederen sørge for, at det i sidste ende er medarbejderen, der sidder tilbage med sorteper i form af ansvaret og accepten af de regler, der er blevet fastlagt. 7
8 Det humane arbejdsliv kan dermed forekomme at være præget af en dobbelt regelforskrækkelse. Vi er så bange for regler, at vi ikke respekterer dem. Vi undgår helst at formulere dem åbenlyst; og hvis vi alligevel gør det, skal de helst ikke som forpligtende regler, men som noget vi alligevel ville have sagt ja til. Samtidig er vi så bange for regler, at vi respekterer dem for meget, idet vi gør dem til absolutter. Vi bilder os ind, at vi er tvungne til efterfølgende at handle i overensstemmelse med dem. Dermed risikerer vi at overse, at der er andre og højere måder at respektere strenge regler strengt på end fuldstændigt at identificere sig med dem. I det moderne humane arbejdsliv over- og undervurderer vi således på én og samme tid regler. På baggrund af De fem benspænds udforskning af forholdet mellem regler og frihed kan man spørge, om denne regelforskrækkelse i det moderne arbejdsliv kan komme til at stå i vejen for udførelsen af det sublime i vores produktive virke. Ved at fjerne de ydre regler for medarbejderens virke og forskyde dem til domænet for selvledelse, fratager man måske medarbejderen det grundlag af fordring, udfordring, tvang og begrænsning, som er mulighedsbetingelsen for den type af overskridelse, som udgør det sublime. Således skal måske hverken lederen eller medarbejderen være så bange for reglerne. Regler kan være forbundet med lyst, for så vidt som de peger frem mod en forjættende verden, vi gerne vil realisere sammen. Hinsides den idylliserende selvbeskrivelse er forholdet til de strenge regler imidlertid også forbundet med ulyst, for så vidt som de udgør en hæmning, en til tider næsten ubærlig belastning og udfordring. Samtidig gør der sig også i forholdet til de strenge regler den underlige tvetydige glæde gældende, som er forbundet med at overskride disse regler, med at bevæge sig hinsides den umiddelbare hæmning og begrænsning, som vi først mærker, når vi konfronteres med disse regler, idet vi etablerer et mere frit og suverænt forhold til disse regler, hvor de blot bliver en mulighedsbetingelse for det, som vi gør. I udførelsen af det sublime fungerer reglerne som strengt forpligtende retningslinier, vi imidlertid i sidste instans er forpligtede på at overskride eller transcendere og etablere et frit forhold til. De bliver retningslinier, der skal tillade medarbejderen at overskride sig selv og etablere en distance til sig selv, en refleksivitet og en produktivitet, der ellers ikke ville have været mulig. Det perfekte og det menneskelige Ved at tage udgangspunkt i Leths oprindelige film om Det perfekte menneske udgør De fem benspænd også en undersøgelse af forholdet mellem det perfekte 8
9 og det menneskelige. Også denne refleksion er relevant i forhold til moderne ledelse og arbejdsliv. Forholdet mellem det perfekte og det menneskelige er tæt forbundet med forholdet mellem frihed og regel. Leths egen film Det perfekte menneske er produceret uden andre regler end dem, som instruktøren Leth selv har sat op. Som sådan er den ene og alene forpligtet på sine egne kriterier for, hvad en god film er. Umiddelbart forekommer det som om, Leth har sat sig for at skabe et gennemført æstetisk og fuldkomment værk. Vi synes at være på vej mod en tilstand af perfektion, hvor intet falder udenfor, og alt går op i en højere enhed. For så vidt som dette i vid udstrækning synes at lykkes, er Det perfekte menneske en, i filosofisk betydning, skøn film. I udkanten af denne overordnede sammenhæng finder der imidlertid løbende en række mindre, tilsyneladende ret ligegyldige, hændelser sted, der forstyrrer den umiddelbare harmoni og ubesværethed. Skuespilleren Claus Nissen fumler for eksempel, når han på formfuldendt vis søger at afkorke den guddommelige Chablis. Filmen er æstetisk perfektion; men den er også dokumentar; og den dokumenterer, hvordan det perfekte menneske løbende spænder ben for sig selv. Undervejs mod den tilstand af perfektion, filmen dokumenterer, snubler det perfekte menneske i det små, hvorved det pludseligt bliver også alt for menneskeligt og måske netop også i kraft deraf først for alvor et interessant og vedkommende dyr. I De fem benspænd sættes denne alt for menneskelige snublen i centrum for dokumentationen som en urkraft for skabelsen. Der er ganske vist tale om en god film, men den kan næppe kaldes hverken perfekt eller skøn. Som sådan minder den mere om Ronaldos tåhyler. Netop ved at pålægge Leth de arbitrære regler for produktionen, som Leth hverken selv har været med til at formulere endsige har accepteret legitimiteten af, fritager von Trier Leth for forpligtelsen til at producere det perfekte. Von Trier siger sågar, at han præcis vil have Leth til at lave det uperfekte. Det interessante er imidlertid, at netop i fritagelsen fra kravet om perfektion, frigøres det menneskelige. For så vidt som dette synes at lykkes, kan filmen siges at være på en og samme tid sublim og human i al sin inhumanitet. Hvis man ikke opstiller regler for en given produktiv aktivitet, beder man implicit om det perfekte. Hvis man derimod netop opstiller regler, så beder man blot om det menneskelige fra producenten. I relation til moderne ledelse og arbejdsliv kan man således spørge, om man ved at gøre ledelse til medarbejderens selvledelse forløser medarbejderens menneskelighed og bringer den ind i produktionen, sådan som det er idealet for human ressource 9
10 management, eller om man snarere netop implicit beder medarbejdere om at præstere det perfekte og dermed blokerer for inklusionen af det menneskelige? 10
Frihed som regel. Artiklen er forskningsbaseret og skrevet af: Lektor Ole Bjerg og Professor Sverre Raffnsøe (deltager ikke på konferencen)
Frihed som regel Abstract: I det moderne arbejdsliv er det ikke længere lederens opgave at opstille regler for sine medarbejderes udførelse af de forskellige arbejdsopgaver. Ansvaret for arbejdets udførelse
Læs mereEt snit gennem dansk ledelse
Et snit gennem dansk ledelse Det Danske Ledelsesakademis 2010 konference ISBN nr.: 978-87-994113-0-6 og EAN nr.: 9788799411306 Aalborg Universitet den 6. og 7. december 2010 Frihed
Læs mereKREATIVITET - OG FILOSOFI
P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste
Læs mereHvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA,
Hvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA, 05.09.18 Thomas Ryan Jensen Filosof, partner i Ryan & Højlund filosofi i organisationer Leder af KIOL underviser i filosofi på Diplomuddannelsen i ledelse
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereDen skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching
Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.
Læs mereStyring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer
Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereTræningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab
Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge
Læs mereKoordinationstræning. Formål: Børnene skal lære grundlæggende motorik og bevægelse.
Koordinationstræning Abekatte streger: Opstil en koordinationsbane som spillerne skal løbe igennem. Lav ikke for svære øvelser i starten, da motorikken ikke er lige god ved alle spillerne, men man kan
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid
Læs mereAjax 1. Deltagere: Alle. Banen: 20 X 40. Materialer: 4 kegler og en bold til hver
Ajax 1 Banen: 20 X 40 Øvelsen opstilles som pasnings Y, dog behøver der kun at være en kegle helt ude. Der spilles frem til midten, som ligger bolden af for første spiller, der nu spiller den helt ud.
Læs mereErogi Manifestet. Erogi Manifestet
Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder
Læs merePerfektionisme. Perfektionisme
Perfektionisme Perfektionisme I denne artikel (5 sider) kan du læse om perfektionisme. Du kan bl.a. læse om, hvad der kendetegner perfektionisme, om hvorfor perfektionisme er en illusion, og om forskellige
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereMINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse
Læs mereAfdækning af din motivation
Afdækning af din motivation AS3 2 Motivationsfaktorer Det er meget forskelligt, hvad der motiverer os hver især. Med dette materiale kan du kortlægge, hvad der motiverer dig og derigennem finde dine motivationsfaktorer
Læs mereSkab plads til det gode arbejdsliv!
Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.
Læs mereIndhold side. Formål... 3
God økonomistyring 2 Indhold side Formål... 3 Styringskultur... 4 Økonomisk ansvarlighed og helhedssyn... 4 Vi stiller spørgsmål og søger forklaring... 5 Vi er altid på omkostningsjagt... 5 Styringsmål...
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs merekan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport
Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan
Læs mere5F-modellen. Skribentinfo. organisations- og ledelseskonsulent New Stories
5F-modellen 5 min. 41,962 4/29/2010 5F-modellen er en fasemodel, der udspringer af den anerkendende og ressourceorienterede tilgang Appreciative Inquiry (AI). Modellen er velegnet som ramme for udviklingsprocesser
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereIVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv
IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,
Læs mereStrukturalistisk narratologisk analyse af Jørn Fabricius' novelle
Strukturalistisk narratologisk analyse af Jørn Fabricius' novelle Af Finn Brandt-Pedersen og Anni Rønn-Poulsen fra bogen Metode Bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Genudgivet på metodebogen.dk,
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs merePå egne veje og vegne
På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.
Læs mereKlubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber
Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Innovativ
Læs mereHVORDAN DU TAKLER TRAUMER
GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereMiss Markmans hemmeligheder. 10 sikre tips til succes på telefonen
Miss Markmans hemmeligheder 10 sikre tips til succes på telefonen Guldkorn fra tusindvis af timer på telefonen Vi gør det hver eneste dag. Igen og igen. Tager telefonen og ringer til beslutningstagere,
Læs mereSammen om ustyrligheden
Sammen om ustyrligheden Nye forventninger til pædagogen i skolen Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereOm flow, læring og kreativitet i den pædagogiske verden. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet
Om flow, læring og kreativitet i den pædagogiske verden Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Fri leg er den vigtigste aktivitet, hvad angår udvikling og vedligeholdelse af personlige kompetencer.
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mereFrihed. af Henriette Larsen
Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereSkub din leder ned fra ølkassen
Skub din leder ned fra ølkassen K- rådgiverne bør skubbe lederne ned fra ølkassen, så de kan tale mere med deres medarbejdere. Det er den nære, regelmæssige og personlige kommunikation, der skaber de engagerede
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereSkal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i. Børnehus Syd.
Skal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i Børnehus Syd. Udarbejdet af Anette, Lis & Jeanett Børnehus Syd 2018 Skal vi lege? Legen er en stærk udtryksform
Læs merePoster på løbet - konfirmandlejr
Poster på løbet - konfirmandlejr Ved alle poster, kan der gives fra 1-10 point. Ved nogle poster må man vente på at alle hold har været igennem, før man kan give point. Post 1 Kærlighed opmærksomhed på
Læs mereSelvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus
Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereHUB FOR DESIGN & LEG
RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereintroduktion tips og tricks
Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereTræningsøvelser. Organisationscirklen. Målmandstræning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab
Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge
Læs mereMUS. Vejledning til dig som leder
MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereLedelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y)
Ledelse opgaver Ledelse Autoritet magt - indflydelse Instrumentelle varetagelse af den faglige side af arbejdet planlægning og kontrol Emotionelle forholdet til og mellem medarbejderne og deres forhold
Læs mereVores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.
Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs merePROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.
PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereSBHs repræsentantskabsmøde og konference
SBHs repræsentantskabsmøde og konference 18/03-2016 V. Joachim Meier, Cand. psych, Cand. public joachim@clavis.dk Clavis Erhverspsykologi Dagsorden Hvor er magten blevet af? Et blik på samtidens organisation
Læs mereSIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
Læs mereHIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5
HIF Fodbold Årgangsbog for U4 & U5 Det blå bånd & den Røde tråd! HIF s fodboldafdelings formål Foreningens formål er gennem fodboldspil og almindeligt socialt samvær for børn og voksne, at fremme kammeratskab
Læs mereRosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej
1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale
Læs mereFrivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School
Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereSituationsbestemt coaching
Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereOPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN
OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet
Læs mereKONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR
KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,
Læs mereKLATMALER EVENT - bring jeres kreativitet i spil KLATMALER EVENTS - MERE END TEAMBUILDING
KLATMALER EVENT - bring jeres kreativitet i spil KLATMALER EVENTS - MERE END TEAMBUILDING 1 EVENT 2 KLATMALER EVENT /1 Hvordan skal visionerne for det kommende år se ud? Har I netop afsluttet et udviklingsforløb,
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereJesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil
Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereDag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet
Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mere