Årsrapport for tilsyn 2011 voksenområdet (handicap)

Transkript

1 Årsrapport for tilsyn 2011 voksenområdet (handicap) Oplysninger om tilbuddet: Tilbuddets navn: Gramrolighed Tilbudstype/typer/form: Almennyttige boligbyggeri, hvor den pædagogiske støtte gives efter SEL s 85 Adresse: Gramrolighed 12, Kolding Telefon: adresse: ejch@kolding.dk Lederens navn: Ejgild Christensen Samlet antal Pladser: 15 Belægningsprocent: 100 % Personalenormering: Døgntakst: 437 kr. Oplysninger om tilsynets kontakt til stedet i løbet af perioden: Anmeldte tilsyn: 1 anmeldt tilsyn Uanmeldte tilsyn: Ingen Anden form for kontakt: Andet: Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn: Tidspunkt for tilsynets start og afslutning: 27. sept. kl Hvornår og hvordan er tilsynet varslet: Tilsynet er varslet pr. mail senest 4 uger forinden tilsynet og dagens program er tilrettelagt sammen med lederen. Deltagere i tilsynet: Pæd. konsulenter, Charlotte Holmen og Lone Christensen Materiale der har indgået i forberedelse:

2 Oplysninger fra Kolding.dk, Tilbudsportalen og tidligere rapporter Afvikling af tilsyn/metodevalg: Tilsynet har gennemført strukturerede interviews med både enkeltpersoner og gruppevis. Kl Interview med lederen Kl Interview med medarbejdere Kl Interview med pårørende Der laves aftale om tilsynets deltagelse i et brugerrådsmøde. Tilsynet har haft følgende fokuspunkter: Arbejdsmiljø og trivsel Pædagogisk praksis Faglig udvikling Pårørendesamarbejde Sygefravær Beboerinddragelse i hverdagen Præsentation: Gramrolighed: Gramrolighed er et botilbud til 15 unge sent udviklede borgere i alderen år, der har behov for socialpædagogisk støtte og vejledning. Beboerne bor i egne lejligheder, og der gives individuel støtte efter 85. Samlet vurdering: Tilsynet vurderer, at Gramrolighed er et støttecenterlignende tilbud, som lever op til at give brugerne et individuelt tilpasset tilbud og yder en støtte og vejledning, der tager sit udgangspunkt i den samarbejdsaftale, der er udarbejdet sammen med bruger og pårørende. Der følges løbende op på mål og delmål og medarbejderne er opmærksomme på at inddrage og motivere, så mål og delmål opleves så vedkommende for brugerne som muligt. De unge på Gramrolighed er i kontakt med mange tværgående forvaltninger som ex. jobcenter og skole- og uddannelsesområdet. Medarbejderen er meget opmærksomme på at være aktive og koordinerende i forhold den tværsektorielle indsats, så de unge oplever en så koordineret indsats som muligt. Det er tilsynets vurdering, at der arbejdes med brugerinddragelse og på at skabe rammer for størst mulig selvbestemmelse i eget liv. At arbejde med STIBO-projektet, har på Gramrolighed betydet, at beboerne selv har valgt at sætte fokus på kost, fester og mobning ved at formulere sociale spilleregler for fællesarealer. Da der på Gramrolighed primært bor helt unge, og der ikke er personaledækning i alle timer, er personalet meget opmærksomme på mobbeproblematikker. Det har løbende været et fokus- og arbejdspunkt sammen med brugerne.

3 Gramrolighed er et vigtigt netværk for beboere, der flytter videre egen bolig i byen. Det opleves som en vigtig del af arbejdet, at styrke fællesskabet og netværket både for nuværende og tidligere beboere. Det er tilsynets vurdering på baggrund af interviews med både leder, medarbejdere og pårørende at trivslen og tonen på Gramrolighed er både positiv og understøttende for de unges udvikling i retning af større selvstændighed. Medarbejderne er tydeligvis meget optagede af at skabe pædagogiske rammer for det gode og udviklende ungeliv. Det er tilsynets vurdering, at pårørendesamarbejdet er højt vægtet. Holdningen til at inddrage og samarbejde med pårørende er, at den bedste udvikling sker, når den pædagogiske indsats er koordineret med både pårørende og øvrige samarbejdspartnere. Samlet set beskriver den interviewede pårørende sin oplevelse med Gramrolighed og personalet som: et rigtig godt sted for unge, der har behov for pædagogisk støtte og vejledning en engageret medarbejdergruppe, der brænder for opgaven en synlig og nærværende leder Opfølgning på sidste års tilsynsrapport: Tilsynet anbefaler, at samarbejdsplaner/pædagogiske planer drøftes med beboerne evt. på et brugerrådsmøde for en nærmere undersøgelse af betydningen af en samarbejdsaftale/pædagogisk plan set i et brugerperspektiv. Det kunne være vigtigt i en mere overordnet evaluering af samarbejdsaftalekonceptet at sikre, at brugernes stemme også høres. Det oplyses at indholdet i samarbejdsaftalerne drøftes kontinuerligt med de enkelte brugere og på personalemøderne. Ved udformningen af den første aftale, der laves indenfor de første 2 måneder, gennemgår kontaktpersonen og bruger indholdet i samarbejdsaftalen for at sikre brugeren størst mulig indflydelse på aftalen. Efterfølgende udformes den endelige aftale, hvor brugeren, kontaktpersonen, rådgiver og leder deltager. Der ud over opfordres brugerne til at inviterer deres forældre/pårørende. Det sker yderst sjældent, at brugerne ikke ønsker deres deltagelse. Kontaktpersonen gennemgår den endelige samarbejdsaftale med brugeren inden den bliver underskrevet af begge parter. Anbefalinger/bemærkninger: Tilsynet anbefaler, at der arbejdes videre med de udfordringer som IT systemet, Bosted giver, så systemet udnyttes optimalt. Tilsynet anbefaler, at der følges op på punkterne under forældreinterviews. Leders kommentar: leder har læst og godkendt rapporten.

4 Baggrundsmateriale: Målgruppen: Målgruppen for Gramrolighed er beskrevet som sent udviklede unge mellem 18 og 25 år, der har behov for socialpædagogisk støtte fra 1 3 år med henblik på en afklaring af den unges videre forløb både i forhold til sociale kompetencer og i forhold til arbejdsmarkedet og fremtidige bomæssige behov og muligheder. Målgruppen skifter lidt fra tid til anden, men p.t. bor der en gruppe unge mennesker, der gerne vil stedet og som søger det sociale fællesskab, Gramrolighed kan byde på. I visitationen er der opmærksomhed på, at de unge der visiteres skal være motiverede for at bruge fællesskabet. Interview mede leder: Arbejdsmiljø og trivsel: Arbejdsmiljøet og trivslen på Gramrolighed beskrives af lederen som velfungerende. Lederen deltager som udgangspunkt i alle personalemøder. Fast punkt på samtlige personalemøder er Trivselspunktet, som tager sit udgangspunkt i den gode historie. Der er efterhånden skabt en så stor åbenhed, at også mere personlige udfordringer kan italesættes, hvis det har betydning for indsatsen på jobbet. Ift. brugerne er der stor fokus på at fortælle succeshistorierne, ud fra tanken: at sproget skaber virkeligheden. At fortælle succeshistorier er et skridt på vejen til, at personalegruppen bliver mere klar til, at tage åbne drøftelser i et samlet forum. De kendte konflikter løser personalegruppen på p. møderne. Åbenheden på personalemøderne betyder i praksis, at medarbejderne er blevet meget stærkere i på fællesplanet at drøfte pædagogik, metoder og tilgange. Lederen oplever også, at beboerne er gode til at sige til, hvis de ikke oplever at få den rette støtte, eller at få støtten på den rigtige måde. At arbejdsmiljø er godt afspejles i et lavt sygefravær. Der er ingen eller meget lav udskiftning i personalegruppen. Sygefraværet er 2,4 %. Adspurgt hvordan, der bringes forstyrrelser ind i en meget stabil gruppe, siger lederen, at det kan være en ny beboer med fx en psykiatrisk diagnose. Her oplever medarbejderne, at de skal tænke nye tilgange og metoder, og måske kan de ikke i så høj en grad kan bruge tidligere erfaringer, men skal være i stand til at tænke nye og uprøvede tilgange. Det giver gode drøftelser i personalegruppen. Brugerinddragelse er mere præcist beskrevet under interview med medarbejdere fra Gramrolighed. I forhold til brugergruppen nævner lederen, at brugerne er inddraget i at

5 opstille og formulere egne mål i samarbejdsaftalerne. Til understøttelse for brugerinddragelse og mest mulig selvbestemmelse i eget liv har været, at arbejde med STIBO-projektet, hvor beboerne selv har valgt at sætte fokus på kost, fester og mobning. Da der på Gramrolighed primært bor helt unge, og der ikke er personaledækning i alle timer, er personalet meget opmærksomme på mobbeproblematikker. Det har løbende været et fokus- og arbejdspunkt sammen med brugerne. Interview med 2 medarbejdere Gramrolighed: Pædagogisk praksis og metoder På Gramrolighed har man siden sidste tilsyn indført brug at IT systemet Bosted, og arbejder i systemet med mål og delmål. Bosted er nyt, og det opleves som brugbart. Der er dog fortsat en del udfordringer med fx, at få lagt skabeloner til samarbejdsaftaler ind i bosteds system. Dagbogssystemet er godt og har afløst kinabøgerne. Bosted har bevirket, at det er nemmere at kigge samarbejdsaftalerne igennem, og på den måde virker de mere aktive og vedkommende. 1 gang om ugen gennemgås mål og delmål med brugerne. En ny rutine er, at der nu oftere skrives i Bosted sammen med brugerne og flere brugere skriver selv omkring mål og delmål. Der arbejdes typisk med 1 3 mål ad gangen. Delmål formuleres sammen med brugerne, og bliver efterfølgende drøftet på p. møder ift. relevante metoder. Der arbejdes med primær/sekundær kontaktpersoner, men da personalegruppen er så forholdsvis lille, betyder det i praksis, at brugerne kontakter de medarbejdere, de ønsker at drøfte en evt. problematik med. Medarbejderne spørger løbende ind til om brugerne er tilfredse med kontaktpersonen og relationen til denne, hvilket brugerne som oftest bekræfter, at de er. De interviewede oplever, at brugerne generelt er rigtig gode til at sige til og fra, og indgåede aftaler indskrives i samarbejdsaftaler. Det kan være et dilemma for en bruger, hvis aftaler om fx besøg hos forældre er aftalt og brugeren efterfølgende alligevel ikke ønsker det i praksis. Her må medarbejderen støtte op om brugerens reelle ønsker og hjælpe med at sikre, at mål og delmål løbende justeres. Da Gramrolighed har en meget stabil medarbejdergruppe med få udskiftninger, har stedet haft stor glæde af skiftende pædagogstuderende. Medarbejderne sætter pris på studerendes friske input, og at de er nysgerrige og udfordrer pædagogikken,

6 Arbejdsmiljø: Såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø opleves som godt. Der er gode kollegaer, som støtter op om hinanden. Også medarbejderne beskriver, at der er fast trivselspunkt på personalemøde. Punktet har betydning for specielt trivsel og det psykiske arbejdsmiljø, da medarbejderne oftest arbejder alene, så det er på møderne der er mulighed for drøftelser med både kollegaer og leder. Det er en styrke, at medarbejderne på det pædagogiske plan tænker forskelligt, og fordi de har stor sympati for hinanden er der et godt grundlag for at anvende forskellighederne konstruktivt. Der er ligeledes en stor ansvarlighed ift. beslutninger, der er taget på p. møder. Så hvis der efterfølgende i praksis alligevel viser sig at være en forskellig opfattelse af en beslutning bringes den til dialog igen og beslutningen tilpasses. Kurser og kompetenceudvikling: Der afholdes som minimum en pædagogisk dag om året, hvor medarbejder og leder har mulighed for at gå i dybden med pædagogiske emner som opfølgning på samarbejdsaftaler eller hvordan laver vi en kvalificeret forvisitering, så medarbejderne sikrer, at beboere, der tilbydes et ophold på Gramrolighed også er omfattet af og matcher målgruppen bedst muligt. Medarbejderne oplever de pædagogiske dage som relevante og vigtige arbejdsdage til at komme mere i dybden med de pædagogiske tanker, som er grundlaget for den pædagogiske praksis og for en løbende udvikling. Der har ikke været anvendt ekstern konsulent på de pædagogiske dage. De interviewede kunne ønske sig flere eksterne kurser eller kurser i samarbejde med øvrige botilbud på handicapområdet i Kolding Kommune. Supervision: Medarbejdere fra Gramrolighed modtager supervision hver anden måned, og hver anden gang er supervisionen sammen med medarbejdere fra Grenen. Typiske temaer på supervision er beboerproblematikker, men emner kan også være interpersonelle udfordringer som forskelligheder i medarbejdergruppen. De interviewede oplever en stor åbenhed i gruppen - et løbende arbejdspunkt, som hele tiden skal udfordres. Faglig viden og kompetenceudvikling: Faglig viden erhverves på mange planer, dels via kurser, supervision og pæd. dage. Der er kultur for, at der fx på personalemøder drøftes relevant fagligt stof.

7 Der er planlagt et grundlæggende 4 dages kursus for alle medarbejdere i KRAP. KRAP betyder: Kognitiv, ressourcefocuseret, anerkendende pædagogik. Medarbejderne forventer at kurset giver redskaber til, at kvalificere beboerinterviews, så der skabes så optimale rammer for beboerinddragelse for at være så aktive som muligt. STIBO: Beboerne på Gramrolighed har valgt at sætte fokus på: Aktiviteter, fester og kost. Herunder er det blevet naturligt også at drøfte: Hvordan behandler vi hinanden i huset? Beboerne har vedtaget nogle indbyrdes sociale spilleregler vedrørende fester m.m. Herudover har beboerne arbejdet med mere struktur i forhold til fællespisning og planlægningen af dette, så rammerne og opgaverne er så overskulelige og tydelige som muligt. Samtlige beboere mener efterfølgende, at fællesspisningen fungerer bedre under de nye rammer. Medarbejderne beskriver, at det til tider kan være svært at få brugerne til at tage ansvar, men med de en rammer oplever medarbejderne, at beboerne udviser større ansvarlighed, fordi også kravene er tilpassede deres individuelle niveau. Beboerne spiser sammen i hver opgang 1 gang om ugen. Her er tilrettelæggelsen meget overladt til beboerne. Alle beboere har tilbud om at spise sammen hver søndag og lørdag formiddag. Pårørendesamarbejdet: De interviewede oplever samarbejdet med pårørende som meget vigtigt. Den bedste udvikling sker, når den pædagogiske indsats er koordineret med både pårørende og øvrige samarbejdspartnere. Medarbejderne oplever sig som ydmyge overfor forældrenes erfaringer og viden om den unge, men samtidig kan det være en udfordring at støtte op om en brugers beslutning, hvis forældrene er af en anden opfattelse. Brugerne er myndige og kan træffe selvstændige beslutninger, selvom forældrene kunne mene, at det evt. er en ufornuftig beslutning deres søn eller datter har truffet. Forældrene er med til samarbejdsmøder. Kun en beboer har fravalgt forældrenes deltagelse. Der følges jævnligt op på om samtykkeerklæringer stadig er aktuelle, så der ikke uden borgerens accept udveksles oplysninger på tværs af sektorer.

8 Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere: P.t. frekventerer mange beboere CSV, hvorfor der med CSV er et stort samarbejde. Samarbejdsformen er beskrevet i beboernes samarbejdsaftale og aftalen bruges aktivt og koordinerende. Det opleves af de interviewede, at sagsbehandlerne er meget aktive omkring beboernes indflytning og udflytning. Her deltager de som oftest i statusmøder. Gramrolighed som netværk for tidligere beboere: Der er et godt flow i Gramrolighed, og de fleste beboere flytter videre til egen bolig. Kun få flytter til et mere indgribende botilbud. Gramrolighed er et vigtigt netværk for beboerne, når de flytter ud i egen bolig. Rigtig mange deltager stadig i weekendaktiviteter som hockey og fællesspisning. Medarbejdere har i samarbejde med beboerne inviteret til fælles aktivitetsdag (computerlørdag) med både nuværende og tidligere beboere samt beboere fra Grenen. Det opleves som en vigtig del af arbejdet at styrke fællesskabet og netværket både for nuværende og tidligere beboere. Medicin: Brugerne håndterer egen medicin. Økonomi: Hvis brugeren ønske det, støttes og vejledes omkring økonomi, men altid med et mål om, at den unge på sigt selv skal være ansvarlig for egen økonomi. Interview med pårørende: Den interviewede har en datter som har boet på Gramrolighed i flere år. Planen er, at hun skal flytte om ca. 1 år. Hun er lige tilkendt pension og søger nu et skånejob. Den interviewede forældre oplever det som rart at komme i huset og finder at omgangstonen er god, positiv og humoristisk. Tilbuddet og støtten er rigtig god, og der arbejdes ud fra en personlig handleplan. Den pårørende oplever, at datteren har fået den nødvendige støtte, og selv deltager den pårørende på handleplansmøde 1 gang årligt. Adspurgt om noget kunne være anderledes på Gramrolighed, oplever den

9 pårørende, at der er et stort pres på beboeren for at tage med på den årlige planlagt ferie med de øvrige beboere. Gramroligheds beboere tager i samlet gruppe på 1 uges sommerferie, og her forventes det, at alle beboere deltager. Den interviewedes datter valgte, at prioritere ferie med forældre, og den interviewede oplevede efterfølgende, at der kunne være en lidt fastlåst holdning til, at hun valgte den fælles ferie fra. Adspurgt om aktivitetsniveauet ellers, oplever den interviewede, at aktivitetsniveauet er meget passende. Den interviewede oplever, at medarbejderne på Gramrolighed er meget opmærksomme på det tværfaglige samarbejde omkring beoerne. Fx har medarbejderne hjulpet med at etablere et styrket samarbejde mellem jobcentret og CSV. Det har dog været frustrerende at opleve, at koordinationen mellem Jobcenter og CSV specielt omkring jobprøvninger ikke har fungeret optimalt. Den interviewede har oplevet, at datteren har skullet gennem flere jobprøvninger, fordi der ikke har været en fælles forståelse af det skriftlige materiales indhold som dokumentation for jobprøvninger. Adspurgt om der er mulighed for kontaktpersonskifte, udtrykker den interviewede forældre, at han ikke kender til, om det er en mulighed. Han og datteren er rigtig godt tilfreds med den kontaktperson, datteren har. De arbejder fint sammen, fordi der er en gensidig respekt for hinandens roller. Den interviewede oplever lederen som meget tydelig og tilstedeværende. Lederen deltager på alle statusmøder og opleves i det hele taget som en person, der er til at tale med. Samlet set beskriver den interviewede Gramrolighed som et rigtig godt sted for unge, der har behov for pædagogisk støtte en engageret medarbejdergruppe, der brænder for opgaven en synlig og nærværende leder Sundhedsmæssige forhold: Ingen bemærkninger Økonomi: Er underlagt det almindelige løbende økonomiske tilsyn med kontinuerlige budgetopfølgninger. Lokale forhold: Ingen bemærkninger Magtanvendelser: Lovlige: Ingen Ulovlige: Ingen

10 Klager og underretninger: Klager: Ingen Dato: 2. april 2012 Tilsynsførende: Pæd. konsulent, Lone Christensen