Sweet Rain. Koncert for overbygningen

Transkript

1 Sweet Rain Koncert for overbygningen Koncert på skolen Sweet Rain består af fire fremragende musikere fra den danske jazzscene. Orkestret spiller moderne jazz, der appellerer til både øre og krop, og i år leverer de en række skolekoncerter for folkeskolens store elever. Når Sweet Rain leger med en melodis forskellige elementer, foregår der løbende en fascinerende udveksling af musikalsk fantasi mellem musikerne, altid med en melodisk kerne og en swingende rytme. Eleverne vil opleve en jazzkoncert, hvor forskellige stilarter som blues, gospel, bebop, latin jazz og meget mere smelter sammen til moderne soul jazz. Hvad enten man kender melodierne i forvejen eller først får dem præsenteret ved koncerten, er det musik, som man bliver i godt humør af. Sweet Rain er: Christina Dahl - tenorsax Bent Clausen vibrafon Jens Skou Olsen kontrabas Benita Haastrup trommer Undervisningsmaterialet Til koncerten knytter der sig et undervisningsmateriale til brug i faget dansk. Materialet rummer 4 portrætter af musikerne i Sweet Rain skrevet af journalist Martin Blom Hansen. Portrætterne kan bruges til at præsentere orkestret for eleverne før koncerten. Vi vil bede kontaktlæreren finde en ansvarlig lærer i de enkelte klasser, der introducerer eleverne for koncerten og kopierer portrætterne til dem. Desuden er der lavet forslag til, hvordan man kan arbejde med portrætter og anmeldelser i dansktimerne. Teksterne er udformet, så de kan diffentieres efter klassens faglige niveau. Undervisningsmaterialet downloades som pdf-fil fra LMS hjemmeside: Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS - Levende Musik i Skolen og Sweet Rain LMS aktiviteter er støttet af Kunstrådet LMS 2011

2 Praktiske oplysninger Målgruppe Overbygningen Opstilling- og nedtagningstid 40 / 30 min. Antal elever til koncerten 120 Scene Orkestret stiller op på gulv eller en lav scene. Opstillingen fylder 5x3 meter. Publikumsplacering Eleverne sidder på gulv/måtter eller stole afhængigt af opstillingen i rummet. Sæt venligst ikke de store elever direkte på gulvet! Forplejning Kaffe, the og vand Hjælpere Der er brug for to store elever eller en pedel til at bære instrumenter. Ved ankomst Musikerne henvender sig på kontoret for at blive vist til rette., hvis ikke andet er aftalt. En god koncert Det er vores erfaring, at eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt på at skulle til koncert og sidder klar, når det hele starter. Tag også en snak med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man under koncerten bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet vise engagement og dele oplevelsen sammen med eleverne. Kontakt til orkester Skolens kontaktlærer bedes kontakte orkestret pr. mail i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold, særlige forhold vedr. afvikling af koncerten, og tjek, om orkestret ønsker lidt brød/sandwich. Kontaktperson Bent Clausen Mail: bc@bentclausen.dk (Tlf.: / kun til brug under turnéen) NB! Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for videreudviklingen af skolekoncertordningen. Evaluering foregår via nettet. Find link til det elektroniske evalueringsskema på LMS hjemmeside: LMS 2011

3 Sweet Rain Undervisningsmateriale LMS 2011

4 INDHOLD s. 1 : PORTRÆTTER (ELEV) s. 5 : ARBEJD MED DET SKREVNE ORD (LÆRER/ELEV) s. 8 : TIPS OG IDEER (ELEV) s. 9 : AT SKRIVE ET PORTRÆT (LÆRER) s. 10 : AT SKRIVE EN ANMELDELSE (LÆRER) s. 11 : ANMELD KONCERTEN MED s. 11 : LITTERATURLISTE s. 12 : LILLE KONCERTPLAKAT TIL SKOLENS OPSLAGSTAVLE LMS 2011

5 PORTRÆT BENT CLAUSEN Vi skulle selv regne det ud Glæden ved at spille musik handler i høj grad om at gå på opdagelse i toner og rytmer sammen med andre. Vibrafonisten og trommeslageren Bent Clausen legede sig til det med sine kammerater og fandt nøglen til musikkens sjæl. Af Martin Blom Hansen Musik handler om at være sammen med andre mennesker. Hvis man vil være musiker, er det allervigtigste at have nogle at spille med. Det mener Bent Clausen, der spiller vibrafon og er orkesterleder i bandet Sweet Rain. Han begyndte at spille musik med et par af sine kammerater, da han gik i 1. klasse. Det var ligesom at lege. Han er ikke i tvivl om, at det er en meget vigtig grund til, at han er professionel musiker i dag.»vi havde ikke nogen lærer, der viste os, hvad vi skulle. Vi måtte selv regne det ud,«siger han. At spille med de store Bent Clausen fik dog senere undervisning, og han er uddannet i musik på Københavns Universitet. Men drivkraften har altid været hans nysgerrighed og lysten til at spille med og for andre mennesker. Han er 57 år og spiller også trommer og klaver, komponerer musik og arbejder som orkesterleder. Han har spillet med en masse danske og udenlandske jazzmusikere, har været med på over 60 cd er og plader og har lavet musik til teater. Blandt andet har han arbejdet sammen med den amerikanske sanger og sangskriver Tom Waits i musik/teaterforestillingerne Woyzeck og Black Rider. I den sammenhæng har Bent Clausen turneret det meste af verden rundt de senere år. Samarbejdet med Tom Waits har været et højdepunkt for Bent Clausen. Som at gå på line En af de første koncerter, Bent Clausen kan huske, var med den store amerikanske jazzmusiker Duke Ellington. Da Bent blev teenager stod den på soulmusik, Beatles, Rolling Stones og Jimi Hendrix. Og senere en masse jazz, blues og anden musik, hvor der er plads til at improvisere og spille solo. I dag spiller han meget forskellig musik og lytter til klassisk, jazz og eksperimenterende musik. Lige som sine musikerkolleger er han meget åben over for al musik og udelukker ikke noget på forhånd. At spille musik er for Bent Clausen lige som at gå på line.»det er utrolig dejligt at komme over på den anden side, og man ikke er faldet ned. Man har det også superskønt, imens man spiller. Alt andet forsvinder. Man giver slip på fortid og fremtid og er til stede lige i nuet,«siger Bent Clausen. LMS

6 PORTRÆT BENITA HAASTRUP Lad trommerne tale Benita Haastrup valgte først som 21-årig at spille trommer. I dag underviser hun i trommer og percussion på konservatoriet og er en meget benyttet musiker på den danske jazzscene. Af Martin Blom Hansen Det skulle være noget med musik, da Benita Haastrup skulle i gang med en uddannelse. Hendes far var jazzmusiker, og hendes barndom var fyldt med musik derhjemme. Hun begyndte at studere musik på Universitetet i København, og her opdagede hun trommernes magi. På det tidspunkt var Benita Haastrup 21 år, og siden har trommer og percussion været hendes job. I dag er hun 44 år, mor til to, lærer på Det Rytmiske Konservatorium i København og musiker i mange forskellige bands. Blandt andet er hun trommeslager i Sweet Rain. Santana og Coldplay Når hendes to børn på skruer op for Coldplay, Nirvana eller Red Hot Chili Peppers, lytter Benita med. Det kan hun godt lide, men når hun selv skal vælge, ligger der mest alle mulige former for jazz og verdensmusik i CD-afspilleren. Arbejdet som musiker og underviser betyder, at Benita Haastrup skal lytte til og spille meget forskellig musik. Der er ikke noget musik, hun ikke kan lide.»der gemmer sig noget godt i næsten al musik og alle genrer,«siger Benita Haastrup. Som barn hørte hun ofte koncerter med sin fars jazzorkester. Den første store koncert, hun kan huske, var med Santana i Forum i København. Da hun var teenager, var det netop et band som Santana med masser af percussion og trommer, der fangede Benita. Hun lyttede også til funk med Herbie Hancocks Headhunters og melodisk jazz med pianisten Keith Jarrets European Quartet. Sit eget idol»jeg lyttede naturligvis også til Beatles,«fortæller Benita Haastrup. Det med at dyrke idoler har aldrig været særlig vigtigt for hende.»men da jeg var lille, syntes jeg, at Ringo Starr var supersmart. Så måske har det med trommerne ligget der hele tiden,«siger hun med et grin. På Benita Haastrups personlige hitliste ligger en del andre musikere og kolleger i toppen. Hun nævner blandt andre sin kollega Marilyn Mazur, der også er dansk trommeslager, som en kæmpe inspiration. Dagligdagen med musik som arbejde betyder mange koncerter, prøver og undervisning. Det kan knibe med tid til at øve, men i perioder øver Benita Haastrup ofte tre timer om dagen. Glæden ved at spille musik beskriver hun kort og fyndigt:»man glemmer sig selv. Det er det lykkeligste øjeblik, når musikken spiller igennem en.«lms

7 PORTRÆT CHRISTINA DAHL Musikken som fristed Musikken har for mig været et fristed, hvor jeg kunne få lov at være den, jeg er. I musikken kunne jeg få afløb for mine indre følelser, hvilket jeg ellers kunne have svært ved i andre sociale sammenhænge. Når man spørger saxofonisten Christina Dahl, hvilken musiker hun beundrer mest, kommer svaret hurtigt:»den musiker, der udvikler sig, som er nysgerrig og søger udfordringer. Som et godt eksempel vil jeg fremhæve Svend Asmussen, der med sine 95 år stadig er musikalsk aktiv og i bevægelse, og som sådan er et forbillede for mig,«siger hun. Christina Dahl har selv været i konstant udvikling, siden hun som 6-årig startede med at spille musik på den lokale musikskole. Her fortsatte hun, til hun var færdig med folkeskolen. Et fantastisk skoleorkester, som turnerede over det meste af Europa, er en stor del af hemmeligheden bag Christinas fortsatte glæde ved at spille.»det var nemlig her, jeg lærte, hvor vigtigt det er at have et socialt netværk - nogle gode venner. Vi kunne dele glæden ved musikken, og jeg følte, at jeg kunne være mig selv sammen med dem!«forklarer hun. Afløb for følelserne»musikken har for mig været et fristed, hvor jeg kunne få lov at være den, jeg er. I musikken kunne jeg få afløb for mine indre følelser, hvilket jeg ellers kunne have svært ved i andre sociale sammenhænge. Musikken hjalp mig til at stå ved den, jeg er! Et slags meditationssted, hvor mine længsler, smerte, glæde og kærlighed kunne forløses uden ord!«christina er 45 år og saxofonist i Sweet Rain. Udover arbejdet som freelance-musiker og komponist iværksætter hun egne projekter samtidig med, at hun underviser fast i saxofon, teori og sammenspil på MGK. Selv er hun uddannet på Rytmisk Konservatorium i København. Christina har spillet i utallige orkestre og med utallige musikere både nationalt og internationalt. Ved siden af har hun været meget optaget af at komponere musik og har i den forbindelse studeret komposition på konservatoriet i København i to år og taget diverse kurser inden for området. Interessen for komposition begrunder hun med disse ord:»det har alt sammen været med det formål selv at kunne være skabende som kunstner. Således har jeg tidligt komponeret og arrangeret for mine egne orkestre. Det giver mig en stor tilfredsstillelse at få forløst min indre nødvendighed og længsler i livet ved at skabe musik, som jeg så kan spille sammen med andre. Og tilføjet hver musikers personlige udtryk opstår der så noget endnu større MUSIK!«Musik er kommunikation Christina beskæftiger sig med musik det meste af tiden. Men på spørgsmålet om, hvad musik egentlig er, og hvad den gør ved hende, må hun tænke sig om, før hun svarer:»musik er et udtryk. Musik er at bryde stilheden i et rum. I rummet opstår lyde, der fletter sammen i et fælles udtryk og skaber stemninger. Musik er kommunikation. I musikken kan jeg tale sammen med andre. En slags spørgsmål- -svar-situation, hvor vi responderer på hinanden via vores forskellige individuelle dynamik som mennesker og musikere. Derved opstår der i nuet et fælles samlet dynamisk stykke musik.«lms

8 PORTRÆT JENS SKOU OLSEN Musik er som at trække vejret Bassisten Jens Skou Olsen blev musiker, fordi han ikke kunne lade være. For ham er musik ikke et arbejde som alt muligt andet, men et behov og en meget vigtig del af livet. Af Martin Blom Hansen Hvad har den amerikanske popduo The Carpenters, gigantbandet Queen, det gamle britiske band Jethro Tull, jazzpianisten Bill Evans, grungebandet Nirvana og den store klassiske komponist Johan Sebastian Bach med hinanden at gøre? De har alle sammen begejstret Jens Skou Olsen på et eller andet tidspunkt i hans liv. Jens Skou Olsen er 47 år og bassist i Sweet Rain. Da han var år, lyttede han meget til rock. Jazzen kom først til senere. I dag lytter han til meget forskellig musik. Han bryder sig ikke om at inddele musik i kasser. For ham er al musik spændende, hvis man gør sig umage med at lytte. Musik er en vigtig del af livet, mener han.»jeg har en teori om, at de svingninger, der bliver sat i gang, når musikken spiller, kan virke healende og gøre en glad, hvis man er ked af det. Musikken taler til os på tværs af alle vores forsøg på at styre og kontrollere tankerne.«store øjeblikke Han har egentlig aldrig tænkt så meget over, hvorfor han blev musiker.»jeg har spillet, siden jeg var otte år, og jeg gør det, fordi jeg ikke kan lade være,«lyder hans enkle forklaring. Jens Skou Olsen er uddannet på Det Rytmiske Konservatorium i København, og han har blandt andet haft den verdensberømte og nu afdøde danske bassist Niels-Henning Ørsted Pedersen som lærer. Jens Skou Olsen er i dag selv lærer på konservatoriet og spiller desuden i mange forskellige jazzgrupper.gennem sin musikerkarriere har Jens Skou Olsen spillet med en alenlang liste af danske og internationale musikere. Der har været mange store øjeblikke, og en af hans største oplevelser som musiker har været at spille med saxofonisten John Tichai.»Med John Tichai spiller vi uden nogen former for aftaler, der er ingen numre, vi har ikke øvet, og ingen ved noget som helst. Og alligevel bliver det altid meget spændende og friskt,«fortæller Jens Skou Olsen. Fyr den af! Det kan lyde sært, men selv om Jens Skou Olsen underviser kommende musikere på konservatoriet, advarer han samtidig imod for meget undervisning.»undervisning kan blive farlig. For hvis du vil være musiker, skal du lade være med at lytte for meget til, hvad alle mulige andre siger. Du skal være modig og gøre, som du selv synes. Så bliver det dig selv, der spiller, i stedet for at det bliver en kopi af alt mulig andet. Fyr den af, det er nemlig rigtig godt, det du selv har!«lyder salutten fra Jens Skou Olsen. LMS

9 ARBEJD MED DET SKREVNE ORD - LÆRER/ELEV Arbejd med det skrevne ord lidt baggrundsstof Når man skriver, skal man, hvad enten det er fiktion eller sagprosa, hver gang overveje, hvilken målgruppe, man henvender sig til, og hvordan man bedst rammer en bestemt genre, en sproglig stil og en præcis og klar form. Med andre ord: Hvordan får man skrevet en tekst, der både er til at forstå og interessant at læse for målgruppen? Det er ikke altid, ordene kommer flydende af sig selv, når man skal skrive en tekst. Tit kan det være svært at komme i gang. I de tilfælde er det nyttigt at have nogle redskaber i baghånden. Det gælder både for journalisten, som har en deadline, der skal overholdes, eller skoleeleven, som skal aflevere en stil. At skrive er et håndværk, og hertil knytter der sig en række værktøjer, som man kan gøre brug af, når inspirationen ikke vil indfinde sig, og papiret bare stirrer tomt på en. Herom senere. Man lærer ikke at skrive en god tekst på én dag! Det kræver øvelse at blive god til at skrive. En god tekst er i sig selv et resultat af tålmodighed, mod og hårdt arbejde, for ofte skal hele eller dele af en tekst skrives om flere gange. Det kan fx være, at overskriften ikke fanger, sproget er for knudret, opbygningen er forkert, at man rammer forbi målgruppen osv. Procesorienteret skrivning Når man øver sig i at skrive tekster, er det en fordel at kunne bruge hinanden i klassen. En af måderne er den såkaldte procesorienteret skrivning. Her giver eleverne konstruktiv kritik på hinandens udkast undervejs i skriveprocessen. Der skal mange skriveøvelser til for at blive fortrolig med den arbejdsform, da metoden bl.a. indbefatter, at man er i stand til at modtage en andens kritik positivt og se den som en velment hjælp til forbedring af ens tekst. Men når det først er lært, giver metoden den enkelte bedre mulighed for at opnå et godt resultat. Der gælder dog to vigtige regler, som alle skal være enige om, nemlig: 1. at der aldrig kun er ét rigtigt svar! 2. at man respekterer, at det i sidste instans er forfatteren selv, der vælger, hvordan teksten skal formes. En af forløberne for den moderne avis er flyveblade, her gengivet som kobberstik af Jost Amman fra ca LMS

10 ARBEJD MED DET SKREVNE ORD - LÆRER/ELEV Værktøjer og øvelser hentet fra den journalistiske verden Kommunikationsmodellen Før man giver sig i kast med at skrive en tekst, er det nyttigt at kende den traditionelle kommunikationsmodel. Den består af fem dele: 1. Afsender - Hvem er afsenderen (skoleelev, journalist, politiker )? 2. Budskab - Hvad vil du sige? Hvorfor vil du sige det? Gør budskabet klart. 3. Målgruppe - Hvem henvender du dig til? Budskabet skal formuleres, så modtagerne forstår det. Hvad vil de gerne vide? Hvad ønsker afsenderen, de skal vide? Ved de på forhånd noget om emnet? Rammer budskabet ved siden af, kan forklaringen være, at afsenderen tager udgangspunkt i sin egen virkelighed og ikke i modtagerens. 4. Medie Hvor udsendes budskabet? Aviser, fagblade, plakat, radio, tv osv. 5. Udformning Indhold, sprog og layout! Tænk på det hele! Gør teksten spændende at læse. Kom godt i gang Hvad enten man skal skrive en stil, en nyhedsartikel, en anmeldelse, et portræt eller andet, er der nogle grundlæggende elementer, man skal kende og være bevidst om at bruge rigtigt: Overskrift - eller hovedrubrik, som den kaldes i journalistiske termer. Det første, man ser, når man slår op i en avis eller et blad er overskrifterne. Overskriften skal fange blikket, referere til teksten og skabe interesse. Fænger overskriften, vil de fleste læsere gå videre med teksten. Husk også her at tænke på, hvem du skriver til! Er det til andre unge? Til politikere? Dine forældre? Mennesker med særlige interesser - sport, musik osv.? Det kan være en fordel at vælge en overskrift, før man skriver historien. Det tvinger en til på forhånd at tænke historien og ens vinkel godt igennem. Stil altid dig selv spørgsmålet: Hvad vil jeg sige med historien, og hvad er den røde tråd? Hvad vil jeg sige med historien, og hvad er den røde tråd? Øvelser i grupper: Se på overskrifter Tag en avis, et ungdomsblad og et tidsskrift, fx Helse. Udvælg nogle artikler. Se nærmere på overskriften. Giver de jer lyst til at læse videre? Hvorfor/hvorfor ikke? Find evt. på nye og bedre overskrifter. Giv et billede en overskrift Hver gruppe får udleveret et billede. Grupperne får 5 minutter til at finde på en overskrift. Diskuter derefter, hvorfor/hvorfor ikke overskriften fænger. Lav en overskrift til en tekst Hver gruppe får en/flere korte tekst-eksempler og 10 minutter til at finde på en dækkende overskrift. Diskuter derefter, hvorfor/hvorfor ikke overskriften fænger. LMS

11 ARBEJD MED DET SKREVNE ORD - LÆRER/ELEV Underrubrik eller manchet I avisartikler bruger man ofte en underrubrik eller manchet. Underrubrikken er en kort udbygning af overskriften. Her bruger man ofte korte sætninger ligesom i overskriften. Manchetten er længere og giver et kort resumé af det vigtigste i artiklen. Både for underrubrikken og manchetten gælder det, at de både skal uddybe det, som står i overskriften, og give nye informationer. Den første sætning Er teksten ikke spændende fra det første ord, falder læseren ofte fra. Derfor er starten vigtig. Den skal tale direkte til læseren og skabe forventninger, så man bare må læse videre. Øvelser i grupper Tag billedet fra forrige øvelse, som nu har fået en overskrift. Grupperne får nu 5 minutter til at formulere den første sætning i indledningen. Tag et ungdomsblad og en avis. Udvælg nogle forsidehistorier. Se derefter nærmere på den første sætning. Giver den lyst til at læse videre? Hvorfor/hvorfor ikke? Indledning Overskriften og den første sætning er på plads. Nu gælder det så indledningen, dvs. det afsnit, der skal føre læseren ind i historien. Den skal fange læserens opmærksomhed, informere om det vigtigste budskab og friste til at læse videre. Indledningen skal samtidig være let forståelig, præcis og gerne meget konkret. Husk at overskriftens indhold ikke skal gentages i indledningen. De skal spille sammen, men samtidig være selvstændige afsnit. Mange gange skal indledningen skrives om flere gange, før den rammer plet. Der er mange forskellige måder, man kan starte sin indledning på. Tag nogle aviser og blade, og få gode ideer. Øvelse enkeltvis eller to og to Lav på 10 minutter en kort indledning til en eller flere af følgende overskrifter: - Danskere ude af VM - Rock i parken - Lille ny prins indlagt - Problem med overvægtige børn og unge - Vælgerne ser til højre Brødtekst Her præsenteres historien i afsnit med mellemrubrikker. Mellemrubrikkerne er små overskrifter, der er med til at give læseren overblik over historien. De skal lige som overskrifterne fænge, vække nysgerrighed og informere. Hvad enten det er en artikel, et portræt eller en anmeldelse, man skriver, er det vigtigt hele tiden at tænke på: Hvem er min læser? Er der en rød tråd i historien? Kommer historien med korrekt information? Er der selvmodsigelser, overflødige informationer og tom snak? Er der sammenhæng mellem afsnittene? Er teksten skrevet i et varieret, levende og præcist sprog? Afslutningen på historien er forskellig alt efter, om man skriver en nyhedsartikel, en stil eller en rapport. I nyhedsartiklen er der ikke en rigtig afslutning. Man slutter, når der ikke er mere at fortælle. I baggrundsartikler, rapporter osv. vil man ofte slutte af med at gentage indledningen med andre ord eller komme med en pointe eller en konklusion. LMS

12 HUSKELISTE - ELEV Tips og ideer Tænk på din læser Se din læser for dig, så rammer du lettere målgruppen. Og skriv, som om læseren ingenting ved om emnet. Tænk din historie igennem, før du skriver Når du ved, hvad du vil med historien, fortæl da ikke det hele på en gang. Kom kun med én oplysning ad gangen. Og skriv ikke noget, du ikke selv forstår. Afsnit Lav korte afsnit, det gør teksten overskuelig og fremmer læselysten. Klart og præcist sprog Gå direkte til sagen, vær konkret, og overvej de ord, du bruger. Kald for eksempel en ko for en ko og ikke et husdyr. Koen giver læseren et konkret billede. Et husdyr kan være hvad som helst. Find ord, der passer til målgruppen. Undgå at bruge unødvendige fremmedord, videnskabelige forklaringer og svære ord. Er de nødvendige for indholdet, så husk at forklare, hvad de betyder. Varier dit sprog Pas på ikke at bruge de samme ord for mange gange, og undlad at benytte ens ord i nærheden af hinanden. Brug både korte og lange sætninger, det giver teksten en god rytme. Korte sætninger giver tempo. Lange sætninger giver ro. Brug dine sanser Verden består ikke kun af ord. Lyde, synsindtryk og lugte er vigtige for, hvordan man opfatter en begivenhed. Brug dine sanser, når du skriver, så får læseren en fornemmelse af selv at være der. Stram op Stryg unødvendige og overflødige ord, som ikke siger noget. Gå efter de klare og præcise formuleringer. Fejl Tjek teksten for stavefejl, tegnsætningsfejl osv. Brug ordbog og stavekontrol. Læs højt, eller arbejd sammen Læs din tekst højt for dig selv, eller lad andre læse din tekst igennem. Det hjælper dig til at opdage de ord og dårlige sætninger, der skal lues ud. LMS

13 AT SKRIVE ET PORTRÆT - TIL LÆRER Om at skrive et portræt I dag findes der portrætter i både aviser, fagblade, ugeblade, ungdomsblade osv. Portrættet skildrer en person, der på en eller anden måde har gjort sig bemærket eller har ydet en særlig præstation. Det kan fx være en kendt person, der har rund fødselsdag, en forsker, som har opfundet et nyt lægemiddel, en person, der er blevet ansat på et universitet osv. Portrættet skildrer ofte personen, hans baggrund og egenskaber. Et portræt behøver ikke at være rosenrødt, der kan også komme kritiske betragtninger og eksempler på personens begrænsninger. Når man skal skrive et portræt, skal man først på research og indsamle relevant baggrundsviden om personen. Her kan man bruge avisudklip, hjemmesider osv. Først når man har skaffet tilstrækkeligt med informationer, kan man interviewe personen og nogle af de nærmeste omkring ham/hende. Det klassiske portræt er bygget op, så man først skriver om anledningen. Derefter kan der komme nogle relevante kendetegn om personen evt. krydret med eksempler på omgivelsernes opfattelse af personen. Desuden oplyses nogle biografiske data, (fx alder, uddannelse, arbejdsforhold, bopæl, familieforhold). Rent sprogligt må man gerne gøre noget ud af teksten. Den skal være spændende at læse, og man skal kunne se den person for sig, som skildres. Som i alt andet skriftligt arbejde er det vigtigt at tænke på, hvor portrættet skal præsenteres. Er det et skoleblad, en landsdækkende avis, et ungdomsblad osv.? Tænk fx kommunikationsmodellen godt igennem, inden du går i gang. Øvelse: Lav et portræt til skolebladet, en avis eller et blad. Find selv en person, der kan være interessant at præsentere. Det kan være en lærer, en forælder, en sportsmand, musiker osv. Mere om Sweet Rain Om kort tid kommer Sweet Rain og spiller koncert på jeres skole. Sweet Rain er et jazzorkester med 4 af de bedste musikere på den danske jazzscene. Orkestret spiller moderne jazzmusik, der appellerer til øre og krop og spreder godt humør. For at præsentere orkestret for eleverne i klasse bad vi journalist Martin Blom Hansen om at lave et portræt af de 4 musikere. Læs portrætterne på s. 1-4,og se, hvordan han har grebet opgaven an. Og glæd jer til at opleve 4 blændende musikere, der brænder for at spille musik. LMS

14 AT SKRIVE EN ANMELDELSE - TIL LÆRER Om at skrive en anmeldelse Efter koncerten med Sweet Rain kan eleverne lave anmeldelser af koncerten. Her følger lidt baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan komme i gang med at arbejde med denne sagprosagenre. At skrive en anmeldelse vil sige at give en subjektiv og kritisk vurdering af fx en bog, et teaterstykke, en koncert, et computerspil, film osv. Anmelderen har frit spillerum og tager personligt stilling, og derfor er det ikke givet, at man som læser er enig i anmelderens vurdering. I anmeldelsen det vigtigt både at give information og beskrivelser, så læseren får et godt indtryk af, hvordan bogen, teaterstykket, filmen, koncerten osv. var. En god anmeldelse er karakteriseret ved: - Blikfang (overskrift, billede) - Et levende og varieret sprog - En præsentation eller et resumé, så læseren ved, hvilken bog, film, teaterstykke, koncert det drejer sig om, og kender til handlingen. - Baggrund og hensigt. Er der særlige årsager til udgivelsen? Er der fx tale om en ny filmgenre? En ung forfatters debutbog? - Citater, der fortæller noget centralt - Vurderinger og konklusioner - Faktaoplysninger, fx titel, forlag, skuespillere, pris Rækkefølgen af punkterne kan man variere i forhold til indholdet i anmeldelsen. Øvelse i grupper Del klassen op i grupper, og lad hver gruppe finde 3 forskellige eksempler på anmeldelser i aviser og blade. Eleverne diskuterer derefter anmeldelserne i egen gruppe. Brug evt. ovenstående kriterier for en god anmeldelse. SWEET RAIIN LMS

15 ANMELDELSE AF KONCERTEN - TIL LÆRER Anmeld koncerten med Sweet Rain Nu skal eleverne individuelt lave en anmeldelse. Efter koncerten med Sweet Rain skriver hver elev en anmeldelse til et bestemt medie. Del klassen op, så nogle skriver til fx en landsdækkende avis, andre til et ungdomsblad, andre igen til et fagblad, fx Musikeren osv. Flere elever må gerne skrive til det samme medie. Her er nogle gode råd til eleverne, inden de går i gang med at skrive: - Lav et mindmap/liste over dine tanker. - Tænk på, at anmeldelsen skal kunne forstås af en, der ikke selv har været til koncerten. - Læs evt. portrætterne af de 4 musikere igen som baggrundsinformation. - Husk på, hvad en god anmeldelse bør indeholde både indholdsmæssigt og sprogligt. Når du skriver... Inden anmeldelsen er endelig færdig, kan eleverne gå sammen to og to og give hinanden respons på indholdet og sproget i anmeldelsen (jf. afsnit om procesorienteret skrivning s. 5). Når man giver respons, er det vigtigt at komme med konstruktive og konkrete forslag til ændringer, der kan forbedre teksten. Tænk fx på: - førstehåndsindtrykket - er anmeldelsen interessant at læse? - Har teksten et budskab? - Er teksten logisk og overskueligt bygget op? - Tjek sproget for gentagelser af ord og vendinger, sproglig tomgang, staveog tegnsætningsfejl osv. Eleverne kan nu gå over til at skrive den endelige udgave af anmeldelsen, som afleveres til læreren. Vælg evt. en eller to anmeldelser ud, og læg dem ved det evalueringsskema, der skal sendes til kommunekontaktpersonen. Variation: Lav efter samme princip anmeldelser af bøger, film, musik m.m. LITTERATURLISTE Birgitte Therkildsen og Nynne Werngreen, Fra tekst til tekst til tekst - Genre, sprog og skriftlighed, L&R Uddannelse 2004 Eva Tverskov, At skrive journalistisk, Dansklærerforeningen, 1991 Mogens Meilby, Journalistikkens Grundtrin, Forlaget Ajour, 1996 LMS

16 KONCERT MED KLASSER: STED: TIDSPUNKT: LMS 2011