2011 Samspillet mellem beskæftigelsesregionerne. En survey om samarbejdet mellem kommunerne og beskæftigelsesregionerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2011 Samspillet mellem beskæftigelsesregionerne. En survey om samarbejdet mellem kommunerne og beskæftigelsesregionerne"

Transkript

1 2011 Samspillet mellem beskæftigelsesregionerne og kommunerne En survey om samarbejdet mellem kommunerne og beskæftigelsesregionerne om beskæftigelsesindsatsen August 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING SAMMENFATNING AF SURVEY ENS RESULTATER SURVEY ENS OVERORDNEDE RESULTATER KONSOLIDERING OG INTENSIVERING AF SAMARBEJDET OM BESKÆFTIGELSESINDSATSEN SAMSPILLET BIDRAGER TIL AT STYRKE FOKUS PÅ RESULTATER OG EFFEKTER I KOMMUNERNE SAMARBEJDET HAR I STIGENDE OMFANG FOKUS PÅ UDVIKLINGSAKTIVITETER OG KONKRET RESULTATSKABELSE VARIATION, NUANCER OG KRITIK I KOMMUNERNES VURDERING SAMSPILLET UDGØR SOM STYRINGSMODEL EN PLATFORM FOR DIALOG OM MÅL, STRATEGIER OG UDVIKLING POTENTIALER I DEN VIDERE UDVIKLING AF SAMSPILLET MELLEM REGIONERNE OG KOMMUNERNE UDDYBNING AF SURVEY ENS RESULTATER PÅ DE ENKELTE SAMARBEJDSOMRÅDER KOMMUNERNES VURDERING AF SAMARBEJDETS KARAKTER SAMARBEJDE OM RESULTATOPFØLGNING RÅDGIVNING OM UDVIKLING AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN SAMSPIL I SITUATIONER HVOR KOMMUNER OPLEVER RESULTATPROBLEMER SAMARBEJDE OM BESKÆFTIGELSESPLANEN SAMARBEJDE OM ANALYSER, EVALUERINGER MV SAMARBEJDE OM FORSØGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER REGIONERNES NETVÆRKSAKTIVITETER IDENTIFIKATION OG FORMIDLING AF BEST PRACTICE SAMARBEJDSOMRÅDER OG -AKTIVITETER DE CENTRALE DIALOG- OG SAMARBEJDSOMRÅDER AKTIVITETER I SAMSPILLET HVEM DELTAGER I SAMARBEJDET OG SAMARBEJDETS INTENSITET? JOBCENTRENES VURDERING AF SAMARBEJDET MED REGIONEN SAMARBEJDET HAR STOR POSITIV BETYDNING FOR KOMMUNERNE VURDERING AF DIALOGFORMEN OG SAMARBEJDETS KARAKTER JOBCENTRENES VURDERING AF REGIONERNES KOMPETENCER OG VIDEN DIALOG- OG RESULTATOPFØLGNINGSMØDER OG SAMARBEJDET OM RESULTATUDVIKLING RESULTATOPFØLGNINGSMØDER: FORMÅL, OPGAVER OG AKTIVITETER KOMMUNERNES VURDERING AF RESULTATOPFØLGNINGSMØDERNE OVERBLIK OG FOKUS PÅ RESULTATUDVIKLING I DE ENKELTE KOMMUNER REGIONERNES RÅDGIVNING OG DIALOG OM UDVIKLING AF INDSATSEN KOMMUNERNES VURDERING AF DIALOGFORMEN PÅ MØDERNE SAMSPIL MED JOBCENTRE MED RESULTATMÆSSIGE UDFORDRINGER SAMSPILLET OM DEN ÅRLIGE PLANPROCES OG BESKÆFTIGELSESPLAN MATERIALE TIL KOMMUNERNES ARBEJDE MED BESKÆFTIGELSESPLANEN DIALOG OM FASTSÆTTELSE AF RESULTATKRAV FOR MINISTERENS MÅL I BESKÆFTIGELSESPLANEN REGIONERNES UNDERSTØTNING AF DEN POLITISKE DIALOG POTENTIALE I AT UDVIKLE DE CENTRALT FASTSATTE RAMMER FOR PLANPROCESSEN ANALYSER OG EVALUERINGER OMFANGET AF REGIONERNES ANALYSEAKTIVITETER KOMMUNERNES VURDERING AF REGIONERNES ANALYSEAKTIVITETER POTENTIALER I ANALYSEARBEJDET FORSØGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER OMFANGET AF REGIONERNES FORSØGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER KOMMUNERNES VURDERING AF REGIONERNES INDSATS OG UDBYTTET AF DE REGIONALT INITIEREDE FORSØGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER KOMMUNERNES VURDERING AF REGIONENS INDSATS I AFVIKLINGEN AF DE KONTROLLEREDE FORSØG... 64

3 11. NETVÆRKSAKTIVITETER OG UDBREDELSE AF BEST PRACTICE KOMMUNERNES VURDERING AF AKTIVITETER FOR POLITIKERNE KOMMUNERNES VURDERING AF AKTIVITETER FOR JOBCENTERETS LEDELSE OG MEDARBEJDERE IDENTIFIKATION OG UDBREDELSE AF BEST PRACTICE FORSLAG FRA KOMMUNERNE OM NYE/YDERLIGERE SAMARBEJDSOMRÅDER BILAG: SURVEY ENS DATAGRUNDLAG OG METODE... 75

4 1. Indledning De fire beskæftigelsesregioner har bedt mploy a/s om at foretage en undersøgelse af kommunernes vurdering af udbyttet og værdien af samarbejdet og dialogen med beskæftigelsesregionerne om beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesregionerne ønsker at anvende survey en, som grundlag for en fremadrettet udvikling af dialogen og samarbejdet med landets kommuner om beskæftigelsesindsatsen. Surveyen skal samtidig ses i forlængelse af den undersøgelse Arbejdsmarkedsstyrelsen og de fire beskæftigelsesregioner fik udarbejdet i foråret Undersøgelsen i 2009 havde fokus på at afdække kommunernes vurdering af dialogen og samarbejdet med de fire beskæftigelsesregioner i de 1-2 første år af det nye beskæftigelsessystem. Undersøgelsen fokuserede derfor på at afdække kommunernes vurdering af et samarbejde og en dialog, som var under opbygning og udvikling. Nærværende survey har fokus på at afdække, hvordan kommunerne vurderer dialogen og samarbejdet med beskæftigelsesregionerne to år senere. Surveyen fokuserer derfor på at afdække kommunernes vurdering af dialogen og samarbejdet med beskæftigelsesregionerne om en række kendte og veldefinerede samarbejdsområder og produkter. Surveyen sætter bl.a. fokus på at afdække kommunernes oplevelse og vurdering af: Den løbende dialog og det løbende samarbejde med beskæftigelsesregionen om resultatopfølgning, processen om beskæftigelsesplanen, udvikling af indsatsen etc. De analyser, evalueringer, håndbøger mv. beskæftigelsesregionen løbende udarbejder De forskellige møde- og netværksaktiviteter, som regionerne initierer og driver Sigtet med surveyen er således at afdække kommunernes vurdering af dialogen og samarbejdet med regionerne om en række samarbejdsområder med henblik på at vurdere, hvordan samarbejdet kan udvikles givet de eksisterende rammer i styringssystemet. Surveyen afdækker og opsamler ikke kommunernes mere generelle vurderinger af indretningen af det samlede beskæftigelsessystem i Danmark, opgave- og kompetencefordelingen mellem kommunerne, beskæftigelsesregionerne, Arbejdsmarkedsstyrelsen m.fl., lovgivningen og styringen på beskæftigelsesområdet, mv. Generelt har kommunerne udvist en stor interesse for og velvilje til at deltage i og bidrage til surveyen. Surveyens resultater bygger på: En spørgeskemaundersøgelse blandt landets jobcenterchefer. 62 jobcenterchefer har valgt at bevare spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på interviews med repræsentanter fra 32 af landets kommuner. I interviewene har deltaget direktører, forvaltningschefer, jobcenterchefer, afdelingschefer, teamledere, stabsmedarbejdere og medarbejdere fra jobcentret. Regionerne vil i efteråret 2011 invitere kommunerne til en drøftelse af surveyens resultater, og herunder en drøftelse af, hvordan dialogen og samarbejdet mellem regionerne og kommunerne fremadrettet kan styrkes og udvikles. 1

5 2. Sammenfatning af survey ens resultater I det følgende sammenfattes survey en resultater. Der indledes med en belysning af kommunernes vurdering af samspillet med beskæftigelsesregionerne. Herefter er udpeget en række potentialer, som regionerne med fordel kan overveje i en strategi for en videre udvikling af dialogen og samspillet med kommunerne Survey ens overordnede resultater Survey en viser, at kommunerne samlet set har en positiv vurdering af udbyttet og værdien af dialogen og samarbejdet med beskæftigelsesregionerne. Survey en dokumenterer, at der er opbygget et intensivt og konsolideret samarbejde mellem de 4 beskæftigelsesregioner og landets kommuner. Samarbejdet bidrager til, at der på tværs kommunerne er et vedvarende fokus på kommunernes resultatudvikling på beskæftigelsesområdet. Samarbejdet bidrager endvidere til, at der sker en konkret indsats for at understøtte, at kommuner, som oplever resultatmæssige udfordringer, genopretter resultaterne. Samlet set bidrager samspillet og samarbejdet til, at der løbende er et fokus på nationale mål og hensyn i beskæftigelsesindsatsen på tværs af de politisk og administrativt ansvarlige i landets kommuner, herunder fokus på at der skabes resultater i forhold til minisiterens udmeldte mål. Survey en peger desuden på, at det opbyggede samarbejde mellem beskæftigelsesregionerne og kommunerne har understøttet en øget professionalisering og udvikling af kommunernes beskæftigelsesindsats i de seneste år. Professionaliseringen indebærer, at der både politisk og administrativt i de enkelte kommuner i højere grad arbejdes med mål og strategiudvikling på beskæftigelsesområdet, samt at jobcentrenes indsats i højere grad bygger på dokumenteret viden om arbejdsmarkedsudviklingen, viden om sammenhænge mellem indsats og resultater m.v. Den tiltagende professionalisering afspejler samtidig et gensidigt stigningsforhold i samspillet mellem regionerne og kommunerne. Jo større en professionalisering og udvikling af beskæftigelsesområdet, der sker i kommunerne, jo større krav stilles der til beskæftigelsesregionernes kompetencer og viden i forhold til at kunne sikre, at samspillet giver et udbytte og skaber værdi. Af survey en fremgår det endvidere, at regionerne i de seneste år har sat større fokus på at igangsætte og gennemføre forskellige udviklingsaktiviteter sammen med kommunerne samt fokus på at rådgive kommunerne om udvikling af resultater på forskellige indsatsområder, best practice m.v. Survey en dokumenterer, at hovedparten af kommunerne er positive over for at deltage i disse udviklingsaktiviteter og har en positiv vurdering af udbyttet. Den positive vurdering af samspillet blandt hovedparten af landets kommuner skal ses i lyset af, at der samtidig er en variation i kommunernes vurdering på tværs af regionerne og inden for de enkelte regioner. En større del af kommunerne vurderer således, at beskæftigelsesregionerne på en række områder er udfordret i samspillet med kommunerne, og at der er en række potentialer for at videreudvikle samspillet og regionernes indsats med henblik på at øge udbyttet for den enkelte kommune, jf. nedenfor. 2

6 2.2. Konsolidering og intensivering af samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen Survey en viser, at der i de seneste år er sket en konsolidering og intensivering af samarbejdet mellem kommunerne og beskæftigelsesregionerne om at udvikle beskæftigelsesindsatsen og dens resultater: Dialogen og samspillet mellem regionerne og kommunerne omfatter alle kommuner i landet. Dialogen og samarbejdet med den enkelte kommune omfatter samtidig et bredt felt af dialogog samarbejdsområder. 87 pct. af kommunerne vurderer, at samarbejdet med regionen om at øge fokus på udvikling i indsats og resultater har en positiv betydning. 84 pct. af kommunerne vurderer, at samarbejdet med regionen om at udviklingsaktiviteter for udvikling af indsatsen har en positiv betydning. 89 pct. af kommunerne oplever, at samspillet med beskæftigelsesregionen er positivt og præget af tillid, åbenhed og respekt. Samarbejdet omfatter typisk alle niveauer i den kommunale organisation på beskæftigelsesområdet: Kommunalpolitikere, direktørniveau, jobcenterchefer, jobcenterets medarbejdere m.v. Der er opbygget en høj intensitet i samarbejdet. 90 pct. af kommunerne vurderer, at kommunens administrative ledelse eller medarbejdere indgår i samarbejdsaktiviteter med beskæftigelsesregionen mindst 2 gange i kvartalet og 2/3 vurderer tillige, at der på forskellig vis er ad hoc kontakt med regionen mindst én gang om måneden. 88 pct. af kommunerne har en positiv vurdering af regionens kompetencer og viden. Survey en dokumenterer, at hovedparten af kommunerne har en positiv vurdering af udbyttet og værdien af samarbejdet med beskæftigelsesregionen. Survey en viser samtidig, at kommunerne stiller krav til dialogen og samspillet, og at det er vigtigt, at samspillet med regionerne vedvarende udvikles, så det tilfører værdi til den enkelte kommunes beskæftigelsesindsats. Endelig peger survey en på, at de kommuner, som samarbejder mest med beskæftigelsesregionerne og selv investerer i samarbejdet, også har den mest positive vurdering af udbyttet heraf Samspillet bidrager til at styrke fokus på resultater og effekter i kommunerne Survey en viser, at beskæftigelsesregionernes dialog og samarbejde med kommunerne bidrager til, at der på tværs af landets kommuner er fokus på at skabe resultater i beskæftigelsesindsatsen, herunder inden for ministerens udmeldte mål. Kommunerne oplever, at beskæftigelsesregionen udfører en tæt overvågning af den enkelte kommunes resultatudvikling, og at kommuner med resultatproblemer udfordres og understøttes konkret i forhold til at sikre en genopretning af resultaterne: 95 pct. af kommunerne oplever, at regionen følger den enkelte kommunes resultatudvikling tæt. 97 pct. af kommunerne oplever, at regionen har stort fokus på udviklingen i ministerens mål. 86 pct. af kommunerne oplever, at regionen ønsker at udfordre jobcenteret til at præstere bedre resultater. Halvdelen af de adspurgte kommuner i spørgeskemaundersøgelsen har oplevet, at de som led i dialogen med beskæftigelsesregionen er blevet opfordret til at indgå i samarbejdsprojekter med henblik på at imødegå udfordringer i indsats eller resultater. 3

7 Blandt de kommuner som har indgået samarbejde i forbindelse med resultatmæssige udfordringer i indsatsen vurderer 80 pct., at samarbejdet har bidraget til at forbedre resultaterne. Samlet vurderer 87 pct. af kommunerne, at samarbejdet med regionen om at øge fokus på udvikling af indsats og resultater har en positiv betydning for kommunen. Kommunerne angiver, at deres forberedelse til de løbende resultatopfølgningsmøder med regionerne medvirker til at skærpe kommunens eget strategiske overblik over den resultatmæssige situation og udfordringer i kommunen. Samlet peger survey en på, at beskæftigelsesregionernes overvågning, dialog og opfølgning medvirker til, at den enkelte kommune løbende har fokus på udviklingen i indsatsens resultater, og strategisk arbejder med, hvordan resultaterne kan forbedres. En stor del af kommunerne peger således på, at resultatopfølgningsmøderne med regionerne er relevante og giver udbytte, herunder i form af, at den administrative ledelse for jobcenteret og kommunes beskæftigelsesindsats holdes skarpe på kommunens strategiske overblik over kommunens resultatniveau og resultatmæssige udfordringer. Beskæftigelsesregionernes betydning for kommunernes fokus på resultater m.v. skal samtidig ses i lyset af, at kommunerne i sagens natur selv har en interesse i at udvikle den lokale beskæftigelsesindsats, samt at lovgivningens krav og de økonomiske incitamenter i styringen også bidrager til at understøtte et højt resultatfokus i den enkelte kommune Samarbejdet har i stigende omfang fokus på udviklingsaktiviteter og konkret resultatskabelse Survey en underbygger, at der i samspillet mellem regionerne og kommunerne i de seneste år er sket en stor stigning i omfanget af rådgivnings- og samarbejdsaktiviteter, som har fokus på at udvikle beskæftigelsesindsatsen, dvs. identificere, generere og udbrede ny viden om, hvad der virker og ikke virker på forskellige indsatsområder, nye metoder, best practice m.v. Hovedparten af kommunerne vurderer, at der er et positivt udbytte af regionernes udviklingsaktiviteter og samspillet herom: 87 pct. af kommunerne vurderer, at samarbejdet med regionen om at øge fokus på udvikling af indsats og resultater har en positiv betydning for kommunen. 90 pct. af kommunerne vurderer, at deltagelse i udviklingsaktiviteter med regionen har givet et positivt udbytte. 90 pct. af kommunerne oplever, at regionernes indsats som positivt i forbindelse med afvikling af de kontrollerede forsøg. 85 pct. af kommunerne har en positiv vurdering af regionernes indsats i forbindelse med netværksaktiviteter for politikere. 93 pct. af kommunerne har en positiv vurdering af regionernes indsats i forbindelse med netværksaktiviteter for jobcentrene. 83 pct. af kommunerne vurderer, at der er et positivt udbyttet i forbindelse med udbredelse og anvendelse af best practice. En stor del af de interviewede kommuner peger samtidig på, at beskæftigelsesregionerne er lydhøre over for kommunernes ønsker og behov, og at læringen fra en konkret udviklingsaktivitet ofte har et fremadrettet perspektiv. Det er vurderingen, at det opbyggede samspil mellem regionerne og kommunerne betyder, at beskæftigelsesregionerne i dag har opnået en helt central rolle i forhold til at facilitere udviklingsaktiviteter blandt landets kommuner på beskæftigelsesområdet. 4

8 Hovedparten af kommunerne herunder særligt de mindre og mellemstore kommuner - giver i interviewene udtryk for, at det har stor betydning, at regionerne fremadrettet styrker opgaven yderligere med hensyn til at identificere, systematisere og udbrede dokumentation og viden om arbejdsmarkedsudviklingen, sammenhænge mellem indsatser og resultater, best practice m.v. på tværs af kommunerne. Samtidig er der en stor del af kommunerne, som giver udtryk for, at regionerne med fordel kan udvide omfanget af samarbejdsområder med kommunerne, jf. afsnit 12 nedenfor Variation, nuancer og kritik i kommunernes vurdering De ovenstående positive vurderinger af samspillet skal ses i lyset af, at der både på tværs af regionerne og inden for hver enkelt region er en variation blandt kommunerne med hensyn til deres vurdering af samarbejdet med regionerne, udbyttet heraf og hvilke udfordringer og forventninger, som knytter sig hertil. Som nævnt viser survey en, at langt hovedparten af kommunerne har en grundlæggende positiv holdning til samspillet med beskæftigelsesregionerne. Der er samtidig et lille antal kommuner op til 10 pct. som har en meget negativ vurdering af samspillet med regionen, herunder af samspillets karakter og udbytte. Survey en viser, at disse kommuner grundlæggende ikke anerkender den styringsmæssige konstruktion og beskæftigelsesregionernes lovfæstede opgaver og roller i samspillet med kommunerne. Udover dette mindre antal kommuner er der en række kommuner, som er positive over for samspillet med beskæftigelsesregionerne, men som samtidig anfører, at regionerne med fordel i højere grad kan tilpasse deres dialog og samarbejde til den enkelte kommunes situation og behov. Blandt andet er der en stor gruppe af kommuner, som peger på, at regionernes dialog og samarbejde i højere grad bør differentieres i forhold til henholdsvis mindre og større kommuner, kommuner med forskellige rammevilkår samt kommuner med henholdsvis store eller små resultatmæssige udfordringer. I survey en peges der blandt andet på følgende udfordringer: Ca. en tredjedel af kommunerne peger på, at der er et potentiale for, at regionen kan øge differentieringen i resultatopfølgningen, sådan at denne i højere grad tilpasses den enkelte kommunes aktuelle resultatudvikling og situation. Ca. en tredjedel af kommunerne vurderer, at beskæftigelsesregionerne kun i begrænset omfang har ideer til, hvor jobcenteret kan arbejde med at optimere indsats og resultater, og flere kommuner ønsker i højere grad, at regionerne styrker det proaktive fokus i samspillet. Flere af de interviewede kommuner peger på, at regionerne med fordel kan styrke deres dialog og rådgivning om udvikling af beskæftigelsesindsatsen, sådan at rådgivningen bliver mere værdiskabende og handlingsorienteret for kommunerne, herunder anvendelsen af best practice. Flere kommuner ser et potentiale i, at regionerne udvikler et mere systematisk overblik over forsøgs- og udviklingsaktiviteter, en bedre og mere ensartet dokumentation af resultaterne heraf, og styrker opsamlingen og udbredelsen af læring fra udviklingsaktiviteterne yderligere. Kommunerne har en mere kritisk vurdering af netværksaktiviteter for politikerne end netværksaktiviteter for jobcentrene. Her er det særligt arrangementernes evne til at udfordre og flytte politikerne, der problematiseres. En del af kommunerne vurderer, at beskæftigelsesregionerne fortsat har brug for at udvikle viden og kompetencer i forhold til de traditionelle kommunale målgrupper, den kommunale økonomi og drift og styring af beskæftigelsesindsatsen samt evidensbaseret viden om, hvad der virker i indsatsen. 5

9 I survey en er der en række kommuner, som vurderer, at beskæftigelsesregionerne fortsat mangler viden og kompetencer i forhold til indsatsen for de traditionelle kommunale målgrupper, den kommunale økonomi og i forhold til tilrettelæggelsen og udviklingen af den daglige drift og styring af beskæftigelsesindsatsen. Og at dette kan være en udfordring i forhold til om regionerne kan bringe rådgivningen om udviklingen af indsatsen endnu tættere på jobcenterets konkrete virkelighed, og på hvad der konkret kan bidrage til at skabe bedre resultater på forskellige indsatsområder. Herudover peger en del af kommunerne på, at der er et potentiale for, at regionerne i højere grad har fokus på at skabe et systematisk overblik over de mange forskellige udviklingsaktiviteter, som foregår på tværs af kommuner og regioner og på at formidle resultater fra udviklingsaktiviteterne, så de bedre kan omsættes konkret i jobcenterets indsats Samspillet udgør som styringsmodel en platform for dialog om mål, strategier og udvikling Samlet viser survey en, at beskæftigelsesregionerne har opbygget en tæt overvågning, dialog og kendskab til den enkelte kommunes beskæftigelsesindsats og resultatudvikling. Og at der i samspillet mellem den enkelte kommune og beskæftigelsesregionen typisk er respekt om den gensidige rollefordeling, herunder at regionen både har en understøttende og udviklende rolle samt en overvågende myndighedsrolle i forhold til kommunerne. Anskuet som styringsmodel, er det mploy s vurdering, at det er lykkedes at opbygge et samspil, hvor staten i dialog og samarbejde med de enkelte kommuner kan bidrage til at udvikle beskæftigelsesindsatsen og dens resultater. Det etablerede samspil kan endvidere anskues som en platform, hvor staten via beskæftigelsesregionernes indsats kan understøtte, at nationale mål og hensyn i beskæftigelsesindsatsen tilgodeses på tværs af landets enkelte kommuner samt en platform for positiv intervention i de situationer, hvor kommuner oplever betydelige resultatproblemer i forhold til sammenlignelige kommuner. Det er samtidig vurderingen, at værdien af en sådan statslig platform grundlæggende beror på, om kommunerne oplever, at regionernes indsats og samspil med kommunerne tilfører den enkelte kommune værdi, samt at samspillet bæres af respekt, tillid og åbenhed og et fælles ønske og vilje mellem parterne til at udvikle indsatsen Potentialer i den videre udvikling af samspillet mellem regionerne og kommunerne Nedenfor har mploy på baggrund af survey ens resultater udpeget en række potentialer, som regionerne med fordel kan overveje i en strategi for en videre udvikling af dialogen og samspillet med kommunerne, jf. i øvrigt afsnit 12: Øge differentieringen i samarbejdet med de forskellige kommuner Regionerne kan med fordel overveje at øge differentieringen og målretningen af indsatsen i forhold til forskellige kommuner. F.eks. at øge differentieringen i regionens fokus og indsats i forhold til kommuner med store/små resultatmæssige udfordringer, tilpasse indsatsen i forhold til store/små kommuner og deres ressourcer og behov m.v. 6

10 Styrke det proaktive og udviklende fokus i dialogen om resultatudviklingen Regionerne kan med fordel overveje, at videreudvikle konceptet for resultatopfølgningsmøderne, så dialogen med kommunerne i højere grad får et proaktivt og udviklende fokus i forhold til resultatudviklingen. Strategi for regionens rådgivning om indsats og resultater i jobcentrene Regionerne kan med fordel overveje, hvor tæt regionens rådgivning fremadrettet bør gå på den enkelte kommunes konkrete tilrettelæggelse af indsats og praksis og hvordan kommunernes forventninger til regionens rådgivning imødegås og afstemmes. Hvilke kompetencer og viden vil regionen basere sin rådgivende dialog med kommunerne på og hvor bør grænserne gå for, hvad regionen kan forventes at besidde af viden og kompetencer i forhold til jobcenterenes praksis? Systematisk generering, opsamling og formidling af viden Regionerne kan med fordel overveje, hvor langt man kan og vil gå i forhold til at opsamle, systematisere, dokumentere og udbrede viden om forsøgs- og udviklingsaktiviteter og best practice mv. Regionerne kan bl.a. overveje, hvor stor effekt det vurderes, der kan skabes via en øget indsats på området, hvor mange ressourcer regionerne vil anvende på opgaven, hvilke kompetencer løsning af opgaven kræver, hvor dybt og detaljeret viden skal opsamles og formidles for at skabe effekt, hvordan kommunerne involveres i og tager ejerskab til opgaven, hvordan det kan sikres, at kommunerne anvender regionens produkter på området mv. Udvikling af samspillet om den årlige planproces Regionerne kan med fordel overveje, hvordan samspillet med kommunerne om planprocessen kan styrkes med henblik på at ejerskab og engagement til ministerens mål optimeres bedst muligt blandt kommunens politisk og administrative ansvarlige samt at beskæftigelsesplanen i højere grad bliver et omdrejningspunkt for dialog og opfølgning i løbet af året. Strategi for eventuel udvidelse af samarbejdsområder i samspillet med kommunerne En stor del af kommunerne giver i interviewene udtryk for et ønske om at regionerne påtager sig nye og flere opgaver i forhold til at udvikle og facilitere samarbejde i kommunernes beskæftigelsesindsats, jf. afsnit 12. Regionerne kan med fordel overveje, om der bør ske en udvidelse af samarbejdsområder i samspillet med kommunerne, og hvordan en strategi for en sådan udvidelse i givet fald vil skulle udformes Styrket samarbejde på tværs af regionerne Det anbefales, at regionerne overvejer, om der bør ske et styrket samarbejde på tværs af regionerne om den videre udvikling af samspillet med kommunerne, herunder en eventuel udvikling af fælles strategier i forhold til nye samarbejdsområder med kommunerne, jf. i øvrigt afsnit 12. Der er i nedenstående afsnit 3 foretaget en uddybning af ovenstående resultater fra survey en med fokus på de forskellige samarbejdsområder. 7

11 3. Uddybning af survey ens resultater på de enkelte samarbejdsområder I det følgende er foretaget en uddybning af survey ens resultater inden for de forskellige opgaveområder, hvor beskæftigelsesregionerne og kommunerne samarbejder. Afsnittet udgør et resumé af de vigtigste resultater fra de efterfølgende afsnit Kommunernes vurdering af samarbejdets karakter Survey en viser, at beskæftigelsesregionerne har opbygget og etableret et tæt samarbejde og samspil med alle landets kommuner om en række af de centrale indsatser og opgaver i beskæftigelsesindsatsen. Samarbejdet og samspillet foregår primært med jobcenterledelsen men omfatter også det politiske niveau, direktørniveauet og medarbejderne. Intensiteten i samarbejdet er højt og samarbejdet foregår via en række forskelligartede aktiviteter. De fleste kommuner har en positiv vurdering af udbyttet og værdien af samarbejdet 89 pct. af kommunerne vurderer, at samarbejdet med regionen om at producere og udbrede viden (analyserne) har en positiv betydning. 87 pct. af kommunerne vurderer, at samarbejdet med regionen om at øge fokus på udvikling af indsats og resultater har en positiv betydning. 84 pct. af kommunerne vurderer, at samarbejdet med regionen om at udvikle beskæftigelsesindsatsen har en positiv betydning. Kommunerne vurderer, at betydningen af samarbejdet med regionerne er mindst i forhold til at effektivisere og optimere ressourceanvendelsen i jobcenteret og i forhold til at implementere ny lovgivning. Hovedparten af kommunerne vurderer karakteren af samarbejdet med regionen positivt Hovedparten af kommunerne i de fire regioner vurderer, at samarbejdet med regionerne er positivt og karakteriseret af tillid, åbenhed og respekt. 89 pct. af kommunerne vurderer, at samarbejdet med beskæftigelsesregionerne er positivt og karakteriseret af tillid, åbenhed og respekt. 18 pct. af kommunerne har givet topkarakter til samarbejdes karakter. Kun ca. 6 pct. af kommunerne har en entydig negativ vurdering af samarbejdets karakter med regionerne. 88 pct. af kommunerne vurderer, at beskæftigelsesregionerne er en kompetent sparrings- og samarbejdspartner med en stor viden og gode kompetencer. En række af kommunerne vurderer, at regionerne på visse områder er udfordret på deres viden og kompetencer En række af kommunerne vurderer, at beskæftigelsesregionerne fortsat mangler viden og kompetencer i forhold til indsatsen for de traditionelle kommunale målgrupper, den kommunale økonomi og i forhold til tilrettelæggelsen og udviklingen af den daglige drift og styring af beskæftigelsesindsatsen. En lille gruppe af kommuner har en meget negativ vurdering af samspillet I survey en er der en lille gruppe af kommuner (anslået op til 10 pct.), som har en meget negativ vurdering af samspillet med regionen, herunder karakteren af samspillet og udbyttet af samspillet. 8

12 Survey en viser, at disse kommuner ikke anerkender den styringsmæssige konstruktion, herunder beskæftigelsesregionernes opgaver og roller. Beskæftigelsesområdet anses som en kommunal opgave på linje med øvrige kommunale opgaveområder og der gives udtryk for, at den statslige styring alene bør foregå via lovgivningen og de centrale kommuneforhandlinger Samarbejde om resultatopfølgning Survey en viser, at beskæftigelsesregionerne i løbet af et år afvikler godt 280 resultatopfølgningsmøder med landets 91 jobcentre. Der afholdes i gennemsnit mere end 2 individuelle resultatopfølgningsmøder årligt pr. kommune. Dertil kommer et antal gruppemøder. Kommunerne vurderer, at resultatopfølgningsmøderne er relevante og giver et udbytte for kommunen Kommunerne vurderer, at resultatopfølgningsmøderne bidrager til at sikre, at jobcenterledelsen kontinuerligt har fokus på og overblik over resultatudviklingen i beskæftigelsesindsatsen i kommunen. 89 pct. af kommunerne har en positiv vurdering af mødernes relevans og udbytte. Kun 3 pct. af kommunerne har en entydig negativ vurdering af resultatopfølgningsmødernes relevans og udbytte. Den overvejende positive vurdering af resultatopfølgningsmøderne gør sig gældende blandt kommunerne i alle 4 regioner. En række kommuner peger på, at resultatopfølgningsmøderne med fordel kan udvikles Knap hver femte kommune vurderer, at beskæftigelsesregionerne ikke i tilstrækkelig grad sætter fokus på de områder, hvor kommunerne har de største udfordringer. Ca. en tredjedel af kommunerne peger på, at der er et potentiale for, at regionen kan øge differentieringen i resultatopfølgningen, sådan at denne i højere grad tilpasses den enkelte kommunes aktuelle resultatudvikling og situation. Ca. en tredjedel af kommunerne vurderer, at beskæftigelsesregionerne kun i begrænset omfang har ideer til, hvor jobcentret kan arbejde med at optimere indsats og resultater. En række kommuner peger på, at resultatopfølgningen med fordel kan differentieres Regionens resultatopfølgning og ressourceanvendelse kan med fordel i højere grad fokusere på den gruppe af jobcentre, som oplever resultatmæssige udfordringer - og at opfølgningen lempes for de øvrige jobcentre. Regionerne kan med fordel i højere grad målrette og differentiere opfølgningen og dialogen til mindre og store jobcentre. Dermed kan sikres en mere målrettet dialog og understøtning der i højere grad tager udgangspunkt i det enkelte jobcenters rammer, udfordringer, muligheder, mv. Regionerne kan med fordel i højere grad differentiere opfølgningen og dialogen i forhold til jobcentrenes rammevilkår og lokale udfordringer mv. En række kommuner peger på, at resultatopfølgningen med fordel kan gøres mere på proaktiv og sætte mere fokus på udvikling Regionerne kan styrke det proaktive fokus i resultatopfølgningen, herunder sætte større fokus på, hvad der kan gøres for at håndtere og løse de udfordringer, der er i indsatsen. 9

13 Regionerne kan udvikle mødematerialet, så det i højere grad understøtter et proaktivt og udviklende fokus eksempelvis via fremskrivninger, prognoser, kravforløb mv. Regionerne kan sætte mere fokus på effekter, og hvilken indsats der giver effekt. Regionerne kan sætte mere fokus på helheder og linjer i resultatudviklingen frem for detaljer i resultatudviklingen. Regionerne kan udvikle og styrke evnen til at rådgive om udvikling af indsatsen Rådgivning om udvikling af beskæftigelsesindsatsen Survey en viser, at 82 pct. af kommunerne er meget enige eller enige i, at beskæftigelsesregionen generelt i samspillet med kommunerne har fokus på at understøtte og rådgive den enkelte kommune om udviklingen i indsats og resultater. De fleste kommuner har en positiv vurdering af regionernes rådgivning om udvikling af indsatsen 39 pct. af kommunerne oplever i meget høj eller høj grad, at regionen bidrager med nye vinkler på jobcenterets udfordringer og resultater, mens 40 pct. oplever dette i nogen grad. 68 pct. af kommunerne er meget enige eller enige i, at regionerne på resultatopfølgningsmøderne bidrager med gode ideer til, hvordan jobcenteret kan arbejde med at optimere beskæftigelsesindsatsen og fremme bedre resultater. 68 pct. af kommunerne er meget enige eller enige i, at regionen på møderne bidrager med ideer til hvilke andre jobcentre, der eventuelt kan tages kontakt til med henblik på at høste gode erfaringer med et bestemt indsatsområde. Der er en spredning blandt kommunerne i vurderingen af regionernes rådgivning En gruppe af kommuner er positive over for regionens dialog og rådgivning og vurderer at opnå et positivt udbytte heraf. En anden gruppe af kommuner er positive over for regionens dialog og rådgivning, men er skeptiske over for, i hvilket omfang regionen er i stand til at bidrage med viden og input, som for alvor kan skabe værdi og omsættes i praksis i jobcenterets indsats. Denne gruppe af kommuner anfører typisk, at de oplever, at regionen har svært ved at indgå i en dialog om indsatsen på et konkret praksisniveau. Det er i stedet oplevelsen, at regionen først og fremmest har sine styrker i forhold til en strategisk dialog om resultatudviklingen snarere end om konkret indsatsudvikling i jobcenteret. En tredje mindre gruppe af kommuner har en negativ vurdering af regionens rådgivningsindsats og vurderer, at det ikke er muligt for regionen at bidrage med ideudvikling til kommunerne i forhold til praksis. Denne gruppe omfatter kommuner, som grundlæggende mener, at udvikling af beskæftigelsesindsatsen alene kan finde sted i kommunerne eller via kommunale samarbejder. Hertil kommer, at beskæftigelsesregionen af disse kommuner ikke anses som havende de kompetencemæssige og organisatoriske muligheder for at bidrage med udvikling og viden, da regionen er afskåret fra adgang til den kommunale driftsorganisation. Kommunerne efterspørger mere evidensbaseret viden og rådgivning Survey en bekræfter, at samtlige kommuner grundlæggende efterspørger evidensbaseret viden og rådgivning om, hvordan den enkelte kommune kan udvikle og optimere beskæftigelsesindsatsen. Der er stor interesse blandt kommunerne for ny viden om, hvad der virker 10

14 og ikke virker i beskæftigelsesindsatsen og nye metoder og tiltag, som formidles på en måde, så de er omsættelige og implementerbare i praksis. Kommunerne ønsker at regionen styrker dialogen om udvikling af indsatsen En stor del af de interviewede kommuner peger på, at regionerne med fordel kan styrke deres dialog og rådgivning om udvikling af beskæftigelsesindsatsen, sådan at rådgivningen bliver mere værdiskabende og handlingsorienteret for kommunerne. Kommunerne peger på en række potentialer i regionernes arbejde med at styrke dialogen og rådgivningen af kommunerne, herunder: Større indsigt i, hvordan kommunerne er organiseret politisk og administrativt med henblik på at styrke forståelsen af, hvordan beslutnings- og prioriteringsprocesser foregår i kommunerne, og hvilke rammevilkår der typisk gør sig gældende for forandringsledelse i kommunerne. Større og dybere indsigt i praksisforhold på de forskellige indsatsområder inden for beskæftigelsesområdet, herunder også viden om parallelle indsatser, hvor flere kommunale fagområder arbejder sammen om indsatsen for borgeren. Fokus på realisme med hensyn til det implementeringsrum, som reelt er til stede i de forskellige kommuner, herunder fokus på forskelle med hensyn til kapacitet og ressourcer i henholdsvis små og store kommuner 3.4. Samspil i situationer hvor kommuner oplever resultatproblemer Survey en viser, at regionerne i stort omfang har opfordret kommuner med resultatmæssige udfordringer til at indgå i samarbejds- og udviklingsforløb, og at de kommuner, som har været omfattet af sådanne udviklingsprojekter, har opnået et positivt udbytte heraf. Hovedparten af kommunerne, som har indgået i udviklingsforløb i forbindelse med resultatmæssige udfordringer er positive over for forløbet og resultatet af forløbet 80 pct. af kommunerne har en positiv vurdering af samarbejdsforløbenes udbytte og rådgivningskvalitet. 68 pct. af kommunerne er meget enige eller enige i, at udviklingsforløbene har bidraget til at forbedre resultaterne på området. Ingen af de adspurgte kommuner har oplevet, at udviklingsforløbene har været direkte udbytteløst eller præget af mangelfuld rådgivning. Kommunerne peger på en række forhold som er afgørende for et positivt udbytte af et udviklingsprojekt, som er igangsat som følge af resultatmæssige udfordringer Udviklingsprojektet stiller store krav til problemidentifikation og problemerkendelse i den pågældende kommune. Det er væsentligt, at kommunen selv medvirker til at identificere mulige bagvedliggende årsager til vigende resultater på et område. Når en kommune oplever vigende resultater på et indsatsområde kan det ofte skyldes ledelsesmæssige eller organisatoriske forhold. Det er i sagens natur et følsomt område for både beskæftigelsesregionen og kommunen at skulle indgå i et udviklingsforløb, som går så tæt på organisation og ledelse i kommunen. Det vurderes derfor at være væsentligt, at relationen mellem regionen og kommunen er båret af tillid, åbenhed og respekt. 11

15 Endelig er der kommuner, som peger på, at det er afgørende, at de igangsatte udviklingsforløb gennemføres med kvalificeret rådgivning. Der kan både være tale om rådgivning fra beskæftigelsesregionen og rådgivning fra eksterne konsulenter eller en kombination heraf Samarbejde om beskæftigelsesplanen Suvey en viser, at de 4 beskæftigelsesregioner har et samarbejde og en dialog med alle kommuner om beskæftigelsesplanen. Regionerne udarbejder baggrundsmateriale til kommunernes arbejde med beskæftigelsesplanen, og regionerne mødes med kommunerne og drøfter ambitionsniveau og strategi for at leve op til ministerens mål. Kommunerne har en positiv vurdering af regionernes baggrundsmateriale Hovedparten af kommunerne vurderer regionernes baggrundsmateriale positivt: 92 pct. af kommunerne har en positiv vurdering af baggrundsmaterialets kvalitet og anvendelighed. 11 pct. har givet topkarakter (100 point) i vurderingen af baggrundsmaterialet. Kun 1 kommune (2 pct.) scorer under 50 point på holdningsskalaen og har dermed en entydig negativ vurdering af baggrundsmaterialets kvalitet og anvendelighed. De mindre kommuner værdsætter typisk materialet højere end de større kommuner. Jo mere materialet er målrettet den enkelte kommune, jo større er oplevelsen af kvalitet og udbytte. Beskæftigelsesregionerne er med til at fastholde kommunernes fokus på ministerens mål og presser kommunerne på ambitionsniveauet for ministerens mål i planprocessen Kommunerne oplever, at regionerne har et stort fokus på ministerens mål både i forbindelse med planprocessen og i den løbende resultatopfølgning. Flere kommuner giver udtryk for, at de oplever et pres fra regionens side med hensyn til at fastsætte et ambitiøst og bestemt måleniveauer for ministerens mål. Flere kommuner peger på, at regionens pres omkring ministerens mål kan medføre, at de lokale beslutningstagere mister ejerskabet til beskæftigelsesplanen. Nogle kommuner oplever, at dialogen med regionen er god, mens en mindre gruppe af kommuner oplever, at dialogen er anstrengt, og at regionen ikke er lydhør for kommunens overvejelser om ambitionsniveauet for ministermålene. En række kommuner peger på, at regionerne med fordel kan udvikle dialogen med politikerne En række af de interviewede kommunale ledere peger på, at: Regionerne med fordel kan nytænke og udvikle dialogen med politikerne. Den nuværende form fanger ikke i tilstrækkelig omfang politikernes interesser og fokus. Den årlige beskæftigelsespolitiske konference i sin nuværende form ikke skaber tilstrækkelig værdi. Konferencens indhold vurderes at være for overordnet og særligt fremhæves, at deltagende kommunalpolitikkere ikke har tilstrækkelig udbytte heraf. Kommunerne peger på, at de centralt fastsatte rammer for planprocessen med fordel kan justeres og tilpasses De fastsatte tidsfrister for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen kan med fordel afstemmes med den kommunale budgetproces. Antallet og omfanget af formkrav til beskæftigelsesplanen kan med fordel reduceres. 12

16 Det kan med fordel overvejes, hvordan der kan tages højde for udviklingen på arbejdsmarkedet, beskæftigelsen og ledigheden i fastlæggelsen af niveauet for ministerens mål. Det centralt fastlagte koncept for resultatrevisionen kan med fordel justeres, så der opnås en større sammenhæng til beskæftigelsesplanen Samarbejde om analyser, evalueringer mv. Survey en viser, at beskæftigelsesregionerne løbende udarbejder et stort antal analyser, evalueringer og andre skriftlige produkter til kommunerne. De mindre kommuner tilkendegiver, at de er afhængige af regionens analyser i tilrettelæggelse af indsatsen. De mellemstore og store kommuner er ikke i samme omfang afhængige af analyserne men læser og anvender analyserne i det omfang det skønnes hensigtsmæssigt. Hovedparten af kommunerne vurderer, at analysematerialet har en høj faglig kvalitet Hovedparten af kommunerne vurderer beskæftigelsesregionernes analyser og materialer positivt: 89 pct. af kommunerne har en positiv vurdering af analysematerialets kvalitet og anvendelighed. 80 pct. af kommunerne har et stort eller meget stort kendskab til analysemateriale. Kommunerne peger på, at beskæftigelsesregionerne kan styrke arbejdet med analyser Kommunerne peger på, at beskæftigelsesregionerne med fordel kan: Skabe et bedre overblik over udarbejdede analyser og hovedresultater i analyserne. Udarbejde flere analyser, der belyser og dokumenterer sammenhængen mellem indsats og effekter i forhold til de enkelte målgrupper. Målrette og styrke formidlingen af analyseresultater til det politiske niveau Samarbejde om forsøgs- og udviklingsaktiviteter Survey en viser, at beskæftigelsesregionerne løbende igangsætter og understøtter en lang række forsøgs- og udviklingsaktiviteter i beskæftigelsesindsatsen. Aktiviteterne dækker bredt på tværs af målgrupper og indsatser. Og de fleste af landets kommuner er involveret i en eller flere forsøgs- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med regionerne. De fleste kommuner vurderer, at beskæftigelsesregionerne har en central rolle i forhold til at initiere og sikre udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Og at regionerne besidder viden og ressourcer, der positivt understøtter udvikling af indsatsen. Hovedparten af kommunerne oplever et positivt udbytte af forsøgs- og udviklingsaktiviteter De kommuner, der har deltaget i forsøgs- og udviklingsaktiviteter initieret af beskæftigelsesregionerne, vurderer, at regionerne har løst deres opgaver i forbindelse med aktiviteterne tilfredsstillende, og at der har været et positiv udbytte af aktiviteterne. 90 pct. af kommunerne vurderer, at de har fået et positivt udbytte af at deltage i forsøgs- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med regionerne. 13

17 Hver tredje kommune (29 pct.) har givet topkarakter (100 point) i vurderingen af udbyttet. I alle 4 regioner vurderer et flertal af kommunerne, at de har fået et positivt udbytte af at deltage i forsøgs- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med regionerne. Gennemsnittet på tværs af regionerne varierer fra 73 point til 87 point. Kommunerne peger på, at beskæftigelsesregionerne med fordel kan udvikle og styrke arbejdet ifm. forsøgs- og udviklingsaktiviteter Kommunerne peger på, at regionerne med fordel kan arbejde med at: Udvikle et mere systematisk overblik over forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der gør det muligt for de kommunale beslutningstagere at søge inspiration og viden om udviklingsaktiviteter i andre kommuner. Udvikle en bedre og mere ensartet dokumentation af resultaterne af forskellige forsøgs- og udviklingsaktiviteter. Der kan med fordel udarbejdes modeller for måling og dokumentation af, hvilke indsatser der skaber resultater og effekter. Styrke opsamling og udbredelse af læring fra udviklingsaktiviteterne, herunder at gøre det muligt for andre kommuner at hente viden om, hvad der er kommet ud af forskellige udviklingsaktiviteter, hvilke udfordringer og barrierer der har været i implementeringen, hvor mange ressourcer det har krævet mv. Minimere antallet af puljer og puljerelaterede udviklingsaktiviteter Regionernes netværksaktiviteter Survey en viser, at beskæftigelsesregionerne løbende igangsætter og understøtter en række netværksaktiviteter for kommunerne. Netværksaktiviteterne omfatter arrangementer, som er målrettet henholdsvis kommunalpolitikere/medlemmer af LBR, jobcenterets ledelse, stabsmedarbejdere og jobcenterets medarbejder samt øvrige interessenter, som har betydning for beskæftigelsesindsatsens resultater (f.eks. uddannelsesinstitutioner, a-kasser, lægesamarbejde mv.). De fleste kommuner vurderer, at beskæftigelsesregionerne har en central rolle i forhold til at facilitere netværksaktiviteter på tværs af kommuner og væsentlige interessenter for beskæftigelsesindsatsen. Netværksaktiviteterne sigter typisk på at sikre effektiv koordination og/eller generere og udveksle viden om indsats og resultater, best practice mv. blandt deltagerne med henblik på at understøtte en mere effektiv og optimal beskæftigelsesindsats i kommunerne. Alle landets kommuner er involveret i en eller flere af regionernes netværksaktiviteter. Netværksaktiviteterne vurderes at have større udbytte for jobcentrets ledelse og medarbejdere end for de politiske beslutningstagere 93 pct. af kommunernes vurderer, at udbyttet af netværksaktiviteter for jobcentrets ledelse og medarbejdere er positivt. Her tildeler 27 pct. af kommunerne en entydig positiv score om udbyttet netværksaktiviteterne for jobcentrets ledelse og medarbejdere. 85 pct. af kommunernes vurderer, at udbyttet af netværksaktiviteter for politikerne er positivt. Her tildeler 13 pct. af kommunerne en entydig positiv score om udbyttet netværksaktiviteterne for de politiske beslutningstagere. 14

18 Samlet set har kommunerne tildelt regionerne 74 point i gennemsnit vedrørende netværksaktiviteter for jobcentrets ledelse og medarbejdere og 68 point i forhold til netværksaktiviteter for de politiske beslutningstagere. Gennemsnittet på tværs af regionerne varierer fra 72 point til 79 point i forhold til netværksaktiviteter for jobcentrets ledelse og medarbejdere, mens gennemsnittet i forhold til netværksaktiviteter for de politiske beslutningstagere varierer fra 65 point til 73 point. Interviewene bekræfter, at der generelt er en positiv vurdering af regionernes forskellige netværksaktiviteter for jobcenterledelsen og medarbejderne. Interviewene bekræfter, at der er en mere kritisk vurdering af aktiviteterne for politikerne. Her er det særligt arrangementernes evne til at udfordre og flytte politikerne, der problematiseres. Kommunerne peger på en række potentialer for at udvikle netværksaktiviteterne Kommunerne har et ønske om, at regionerne fastholder og styrker det nuværende fokus på netværksaktiviteter. Flere kommuner peger på, at der næppe i samme omfang ville være netværk og foregå en videns- og erfaringsudveksling, hvis ikke regionerne løftede opgaven. I nogle regioner efterspørges flere netværksaktiviteter for medarbejdergrupper. Flere kommuner peger på, at beskæftigelsesregionerne med fordel kan påtage sig en rolle i forhold til at udvikle, igangsætte og afvikle kompetenceudviklingsforløb for forskellige medarbejdergrupper. Flere kommuner har peget på, at regionerne med fordel kunne sætte yderligere fokus på at understøtte og facilitere udviklingen af det tværkommunale samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. Eksempelvis etablering af et mere formaliseret samarbejde om løsning af en bestemt udfordring og/eller opgave på tværs af en gruppe af kommuner. Det vil sige et samarbejde, hvor man går et skridt videre i forhold til netværksaktiviteterne og begynder at samarbejde om udførelse af selve beskæftigelsesindsatsen Identifikation og formidling af best practice Survey en viser, at beskæftigelsesregionerne løbende arbejder med at opsamle og formidle best practice til kommunerne. Kommunerne peger på, at regionerne med fordel kan udvikle og styrke arbejdet med at identificere og udbrede best practice 83 pct. af kommunerne vurderer regionens indsats i forhold til brugen af best practice positivt. 17 pct. af kommunerne tildeler ikke regionerne en positiv vurdering i forhold til deres indsats og arbejde med best practice. I alle fire regioner vurderer et flertal af kommunerne regionens indsats i forhold til brugen af best practice positivt. Gennemsnittet på tværs af regionerne varierer fra 65 point til 72 point, hvilket er lavere end de øvrige indeks. 43 pct. af kommunerne har svaret hverken eller, og 8 pct. har svaret uenig i forhold til, om regionerne formidler best practice på en måde, der gør det muligt for jobcentret at implementere det i indsatsen. 37 pct. af kommunerne har svaret hverken eller, og 5 pct. har svaret uenig i forhold til, om regionernes best practice er målrettet mod de områder, hvor jobcentrene oplevere de største udfordringer i indsatsen. 15

19 Kommunerne peger på en række områder, som kan styrke udviklingen af best practice Regionernes best practice skal være mere konkrete og gå tættere på driften og indsatsen. Regionernes best practice både de skriftlige og den rådgivning, der foregår på møderne - er pt. for overordnede i forhold til at igangsætte en justering og udvikling af indsatsen. Eksemplerne kan muligvis inspirere og give ideer men kan ikke anvendes som afsæt for en egentlig ændring af indsatsen. Regionernes best practice skal være mere handlingsanvisende. Regionens best practice mangler pt. at kunne rådgive om, hvad det kræver at igangsætte og implementere best practice eksemplerne. Det vil sige, hvad skal jobcentret gøre i opstarten, hvad skal jobcentret være opmærksom på, hvilke udfordringer er der i implementeringen, hvilke resultater kan der forventes mv. Regionernes best practice skal være bedre til at dokumentere resultater. Der kan med fordel arbejdes med dokumentationen af best practice. Skal jobcentrene gøre brug af best practice er det vigtigt, at der er en rimelig sikkerhed for effekter af en omlægning af indsatsen. 16

20 4. Samarbejdsområder og -aktiviteter Formålet med beskæftigelsesregionernes samarbejde og samspil med kommunerne er overordnet set at medvirke til at tilvejebringe gode resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesregionernes opgaver omfatter en hyppig og intensiv dialogbaseret opfølgning og overvågning af resultaterne og effekterne af beskæftigelsesindsatsen i alle landets jobcentre, herunder foranstalte (gen)opretning af resultater i tilfælde, hvor jobcentrene har resultatproblemer. Samtidig skal beskæftigelsesregionerne aktivt understøtte jobcentrene og gennem rådgivning og udfordring af jobcentrene - medvirke til udvikling af den lokale beskæftigelsesindsats og yde hjælp til implementering af gode metoder. Derudover er det beskæftigelsesregionernes opgave at udbrede viden fra metodeudviklingsprojekter og tilvejebringe information, dokumentation og analyser af det regionale arbejdsmarked samt målgrupper og effekterne af indsatsen. I dette afsnit foretages en kortlægning af de centrale dialog- og samarbejdsområder mellem regionerne og kommunerne. Dernæst afdækkes samarbejdets omfang og intensitet, de forskellige samarbejdsaktiviteter, samt hvem der deltager i samarbejdet. I afsnit 5-11 belyses kommunernes vurdering af samarbejdet og samspillet med beskæftigelsesregionerne om forskellige samarbejdsområdet og aktiviteter mere detaljeret De centrale dialog- og samarbejdsområder Dialogen og samspillet mellem regionerne og kommunerne sker i forhold til de kerneområder i den lokale beskæftigelsesindsats, som er afgørende for at kunne levere gode resultater i indsatsen. Samarbejdsområderne omfatter følgende: opfølgning og dokumentation af resultater og indsats, strategisk håndtering og styring af beskæftigelsesindsatsen på lokalt niveau og en række udviklingsaktiviteter, jf. boksen nedenfor. De centrale dialog- og samarbejdsområder Dialog/samarbejde om at øge fokus på udvikling i indsats og resultater Dialog/samarbejde om udvikling af mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen, herunder udarbejdelse af beskæftigelsesplanen Dialog/samarbejde om at øge det politiske fokus og bevågenhed på beskæftigelsesområdet Dialog/samarbejde om at producere og udbrede viden om målgrupper og indsatser Dialog/samarbejde om effektivisering og ressourceanvendelse Dialog/samarbejde om strategier for implementering af ny lovgivning Dialog/samarbejde i forbindelse med de kontrollerede forsøg Dialog/samarbejde om andre udviklingsaktiviteter for udvikling af indsatsen I nedenstående er der foretaget en belysning af omfanget af samarbejdet mellem regionerne og kommunerne. 17

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Andre aktører i beskæftigelsesindsatsen hvad har vi lært? Regionsdirektør Kasper Kyed Konference i Dansk Erhverv, 5.

Andre aktører i beskæftigelsesindsatsen hvad har vi lært? Regionsdirektør Kasper Kyed Konference i Dansk Erhverv, 5. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Andre aktører i beskæftigelsesindsatsen hvad har vi lært? Regionsdirektør Kasper Kyed Konference i Dansk Erhverv, 5. september 2013 3 tilgange til brug af underleverandører

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Anbefalinger til det lokale beskæftigelsesråd. Billede: Mand og dame giver håndtryk. Udarbejdet i samarbejde mellem:

Anbefalinger til det lokale beskæftigelsesråd. Billede: Mand og dame giver håndtryk. Udarbejdet i samarbejde mellem: 1 Billede: Mand og dame giver håndtryk. Anbefalinger til det lokale beskæftigelsesråd Udarbejdet i samarbejde mellem: Logo for LO Logo for FTF Logo for DA Logo for DH Logo for KL 2 Anbefalinger til det

Læs mere

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 20. maj 2008 på Jobcenter Syddjurs

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 20. maj 2008 på Jobcenter Syddjurs Til LBR Syddjurs Bugtrupvej 31 8560 Kolind Tel +8753 5440 jobcenter@syddjurs.dk www.jobnet.dk Dato: 21. maj 2008 Sagsbeh.: Helle Dueholm Direkte nr.: 8753 5131 E-mail: hd@syddjurs.dk Referat af møde i

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 12:00 Sted: Scandic Hotel Aalborg Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 17 Resultatrevision 2013 3 18 Tilbud på virksomhedsanalyse 2014 5

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Byrådssalen, Støvring Møde slut: 16.00 Fraværende: Axel Rene Aubertin, Anna-Birthe Lang Andersen 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 1 Temadrøftelse

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd-Faxe

Det Lokale Beskæftigelsesråd-Faxe Mødedato 31. marts 2008 Starttidspunkt 15:00 Sluttidspunkt: 17:00 Mødested og lokale Rønnede Rådhus - byrådssalen Afbud: Thyge Pind, Lars Juul Andersen, Jan Nielsen, Bent Larsen Fraværende: Jobcenterchef

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Input til et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder

Input til et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder Arbejdsmarkedsstyrelsen, februar 2011 2 3 Jobcenteret kan kun løse sin opgave med at få de ledige i job, hvis de yder en god service over for virksomhederne og kender det lokale arbejdsmarked herunder

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Evaluering af brugen af anden aktør under Service- og LVUudbuddene.

Evaluering af brugen af anden aktør under Service- og LVUudbuddene. Evaluering af brugen af anden aktør under Service- og LVUudbuddene. Delrapport 1 Arbejdsmarkedsstyrelsen Endelig rapport December 2008 Copyright Deloitte Business Consulting A/S, All rights reserved Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve Lokalt Beskæftigelsesråd Greve Torsdag den 19.02.09 kl. 15:00 i Jobcenter Greve, 3. sal Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt Tekst Side 1. Hul igennem til virksomhederne...3 2. Evaluering af Jobbutikken...4

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Oversigt over aktiviteter og initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen

Oversigt over aktiviteter og initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen Oversigt over aktiviteter initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen Nedenfor oplistes de udviklingsaktiviteter initiativer, som igangsættes som led i den udarbejdede strategi for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 1 Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 Kære deltager i Nedbryd siloerne-seminaret d. 28. november i Silkeborg. Først en stor tak for et

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herning, oktober 2014 HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herværende notat er udarbejdet

Læs mere

Principper for dimittenddialog og -monitorering

Principper for dimittenddialog og -monitorering Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere