2011 Samspillet mellem beskæftigelsesregionerne. En survey om samarbejdet mellem kommunerne og beskæftigelsesregionerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2011 Samspillet mellem beskæftigelsesregionerne. En survey om samarbejdet mellem kommunerne og beskæftigelsesregionerne"

Transkript

1 2011 Samspillet mellem beskæftigelsesregionerne og kommunerne En survey om samarbejdet mellem kommunerne og beskæftigelsesregionerne om beskæftigelsesindsatsen August 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING SAMMENFATNING AF SURVEY ENS RESULTATER SURVEY ENS OVERORDNEDE RESULTATER KONSOLIDERING OG INTENSIVERING AF SAMARBEJDET OM BESKÆFTIGELSESINDSATSEN SAMSPILLET BIDRAGER TIL AT STYRKE FOKUS PÅ RESULTATER OG EFFEKTER I KOMMUNERNE SAMARBEJDET HAR I STIGENDE OMFANG FOKUS PÅ UDVIKLINGSAKTIVITETER OG KONKRET RESULTATSKABELSE VARIATION, NUANCER OG KRITIK I KOMMUNERNES VURDERING SAMSPILLET UDGØR SOM STYRINGSMODEL EN PLATFORM FOR DIALOG OM MÅL, STRATEGIER OG UDVIKLING POTENTIALER I DEN VIDERE UDVIKLING AF SAMSPILLET MELLEM REGIONERNE OG KOMMUNERNE UDDYBNING AF SURVEY ENS RESULTATER PÅ DE ENKELTE SAMARBEJDSOMRÅDER KOMMUNERNES VURDERING AF SAMARBEJDETS KARAKTER SAMARBEJDE OM RESULTATOPFØLGNING RÅDGIVNING OM UDVIKLING AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN SAMSPIL I SITUATIONER HVOR KOMMUNER OPLEVER RESULTATPROBLEMER SAMARBEJDE OM BESKÆFTIGELSESPLANEN SAMARBEJDE OM ANALYSER, EVALUERINGER MV SAMARBEJDE OM FORSØGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER REGIONERNES NETVÆRKSAKTIVITETER IDENTIFIKATION OG FORMIDLING AF BEST PRACTICE SAMARBEJDSOMRÅDER OG -AKTIVITETER DE CENTRALE DIALOG- OG SAMARBEJDSOMRÅDER AKTIVITETER I SAMSPILLET HVEM DELTAGER I SAMARBEJDET OG SAMARBEJDETS INTENSITET? JOBCENTRENES VURDERING AF SAMARBEJDET MED REGIONEN SAMARBEJDET HAR STOR POSITIV BETYDNING FOR KOMMUNERNE VURDERING AF DIALOGFORMEN OG SAMARBEJDETS KARAKTER JOBCENTRENES VURDERING AF REGIONERNES KOMPETENCER OG VIDEN DIALOG- OG RESULTATOPFØLGNINGSMØDER OG SAMARBEJDET OM RESULTATUDVIKLING RESULTATOPFØLGNINGSMØDER: FORMÅL, OPGAVER OG AKTIVITETER KOMMUNERNES VURDERING AF RESULTATOPFØLGNINGSMØDERNE OVERBLIK OG FOKUS PÅ RESULTATUDVIKLING I DE ENKELTE KOMMUNER REGIONERNES RÅDGIVNING OG DIALOG OM UDVIKLING AF INDSATSEN KOMMUNERNES VURDERING AF DIALOGFORMEN PÅ MØDERNE SAMSPIL MED JOBCENTRE MED RESULTATMÆSSIGE UDFORDRINGER SAMSPILLET OM DEN ÅRLIGE PLANPROCES OG BESKÆFTIGELSESPLAN MATERIALE TIL KOMMUNERNES ARBEJDE MED BESKÆFTIGELSESPLANEN DIALOG OM FASTSÆTTELSE AF RESULTATKRAV FOR MINISTERENS MÅL I BESKÆFTIGELSESPLANEN REGIONERNES UNDERSTØTNING AF DEN POLITISKE DIALOG POTENTIALE I AT UDVIKLE DE CENTRALT FASTSATTE RAMMER FOR PLANPROCESSEN ANALYSER OG EVALUERINGER OMFANGET AF REGIONERNES ANALYSEAKTIVITETER KOMMUNERNES VURDERING AF REGIONERNES ANALYSEAKTIVITETER POTENTIALER I ANALYSEARBEJDET FORSØGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER OMFANGET AF REGIONERNES FORSØGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER KOMMUNERNES VURDERING AF REGIONERNES INDSATS OG UDBYTTET AF DE REGIONALT INITIEREDE FORSØGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER KOMMUNERNES VURDERING AF REGIONENS INDSATS I AFVIKLINGEN AF DE KONTROLLEREDE FORSØG... 64

3 11. NETVÆRKSAKTIVITETER OG UDBREDELSE AF BEST PRACTICE KOMMUNERNES VURDERING AF AKTIVITETER FOR POLITIKERNE KOMMUNERNES VURDERING AF AKTIVITETER FOR JOBCENTERETS LEDELSE OG MEDARBEJDERE IDENTIFIKATION OG UDBREDELSE AF BEST PRACTICE FORSLAG FRA KOMMUNERNE OM NYE/YDERLIGERE SAMARBEJDSOMRÅDER BILAG: SURVEY ENS DATAGRUNDLAG OG METODE... 75

4 1. Indledning De fire beskæftigelsesregioner har bedt mploy a/s om at foretage en undersøgelse af kommunernes vurdering af udbyttet og værdien af samarbejdet og dialogen med beskæftigelsesregionerne om beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesregionerne ønsker at anvende survey en, som grundlag for en fremadrettet udvikling af dialogen og samarbejdet med landets kommuner om beskæftigelsesindsatsen. Surveyen skal samtidig ses i forlængelse af den undersøgelse Arbejdsmarkedsstyrelsen og de fire beskæftigelsesregioner fik udarbejdet i foråret Undersøgelsen i 2009 havde fokus på at afdække kommunernes vurdering af dialogen og samarbejdet med de fire beskæftigelsesregioner i de 1-2 første år af det nye beskæftigelsessystem. Undersøgelsen fokuserede derfor på at afdække kommunernes vurdering af et samarbejde og en dialog, som var under opbygning og udvikling. Nærværende survey har fokus på at afdække, hvordan kommunerne vurderer dialogen og samarbejdet med beskæftigelsesregionerne to år senere. Surveyen fokuserer derfor på at afdække kommunernes vurdering af dialogen og samarbejdet med beskæftigelsesregionerne om en række kendte og veldefinerede samarbejdsområder og produkter. Surveyen sætter bl.a. fokus på at afdække kommunernes oplevelse og vurdering af: Den løbende dialog og det løbende samarbejde med beskæftigelsesregionen om resultatopfølgning, processen om beskæftigelsesplanen, udvikling af indsatsen etc. De analyser, evalueringer, håndbøger mv. beskæftigelsesregionen løbende udarbejder De forskellige møde- og netværksaktiviteter, som regionerne initierer og driver Sigtet med surveyen er således at afdække kommunernes vurdering af dialogen og samarbejdet med regionerne om en række samarbejdsområder med henblik på at vurdere, hvordan samarbejdet kan udvikles givet de eksisterende rammer i styringssystemet. Surveyen afdækker og opsamler ikke kommunernes mere generelle vurderinger af indretningen af det samlede beskæftigelsessystem i Danmark, opgave- og kompetencefordelingen mellem kommunerne, beskæftigelsesregionerne, Arbejdsmarkedsstyrelsen m.fl., lovgivningen og styringen på beskæftigelsesområdet, mv. Generelt har kommunerne udvist en stor interesse for og velvilje til at deltage i og bidrage til surveyen. Surveyens resultater bygger på: En spørgeskemaundersøgelse blandt landets jobcenterchefer. 62 jobcenterchefer har valgt at bevare spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på interviews med repræsentanter fra 32 af landets kommuner. I interviewene har deltaget direktører, forvaltningschefer, jobcenterchefer, afdelingschefer, teamledere, stabsmedarbejdere og medarbejdere fra jobcentret. Regionerne vil i efteråret 2011 invitere kommunerne til en drøftelse af surveyens resultater, og herunder en drøftelse af, hvordan dialogen og samarbejdet mellem regionerne og kommunerne fremadrettet kan styrkes og udvikles. 1

5 2. Sammenfatning af survey ens resultater I det følgende sammenfattes survey en resultater. Der indledes med en belysning af kommunernes vurdering af samspillet med beskæftigelsesregionerne. Herefter er udpeget en række potentialer, som regionerne med fordel kan overveje i en strategi for en videre udvikling af dialogen og samspillet med kommunerne Survey ens overordnede resultater Survey en viser, at kommunerne samlet set har en positiv vurdering af udbyttet og værdien af dialogen og samarbejdet med beskæftigelsesregionerne. Survey en dokumenterer, at der er opbygget et intensivt og konsolideret samarbejde mellem de 4 beskæftigelsesregioner og landets kommuner. Samarbejdet bidrager til, at der på tværs kommunerne er et vedvarende fokus på kommunernes resultatudvikling på beskæftigelsesområdet. Samarbejdet bidrager endvidere til, at der sker en konkret indsats for at understøtte, at kommuner, som oplever resultatmæssige udfordringer, genopretter resultaterne. Samlet set bidrager samspillet og samarbejdet til, at der løbende er et fokus på nationale mål og hensyn i beskæftigelsesindsatsen på tværs af de politisk og administrativt ansvarlige i landets kommuner, herunder fokus på at der skabes resultater i forhold til minisiterens udmeldte mål. Survey en peger desuden på, at det opbyggede samarbejde mellem beskæftigelsesregionerne og kommunerne har understøttet en øget professionalisering og udvikling af kommunernes beskæftigelsesindsats i de seneste år. Professionaliseringen indebærer, at der både politisk og administrativt i de enkelte kommuner i højere grad arbejdes med mål og strategiudvikling på beskæftigelsesområdet, samt at jobcentrenes indsats i højere grad bygger på dokumenteret viden om arbejdsmarkedsudviklingen, viden om sammenhænge mellem indsats og resultater m.v. Den tiltagende professionalisering afspejler samtidig et gensidigt stigningsforhold i samspillet mellem regionerne og kommunerne. Jo større en professionalisering og udvikling af beskæftigelsesområdet, der sker i kommunerne, jo større krav stilles der til beskæftigelsesregionernes kompetencer og viden i forhold til at kunne sikre, at samspillet giver et udbytte og skaber værdi. Af survey en fremgår det endvidere, at regionerne i de seneste år har sat større fokus på at igangsætte og gennemføre forskellige udviklingsaktiviteter sammen med kommunerne samt fokus på at rådgive kommunerne om udvikling af resultater på forskellige indsatsområder, best practice m.v. Survey en dokumenterer, at hovedparten af kommunerne er positive over for at deltage i disse udviklingsaktiviteter og har en positiv vurdering af udbyttet. Den positive vurdering af samspillet blandt hovedparten af landets kommuner skal ses i lyset af, at der samtidig er en variation i kommunernes vurdering på tværs af regionerne og inden for de enkelte regioner. En større del af kommunerne vurderer således, at beskæftigelsesregionerne på en række områder er udfordret i samspillet med kommunerne, og at der er en række potentialer for at videreudvikle samspillet og regionernes indsats med henblik på at øge udbyttet for den enkelte kommune, jf. nedenfor. 2

6 2.2. Konsolidering og intensivering af samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen Survey en viser, at der i de seneste år er sket en konsolidering og intensivering af samarbejdet mellem kommunerne og beskæftigelsesregionerne om at udvikle beskæftigelsesindsatsen og dens resultater: Dialogen og samspillet mellem regionerne og kommunerne omfatter alle kommuner i landet. Dialogen og samarbejdet med den enkelte kommune omfatter samtidig et bredt felt af dialogog samarbejdsområder. 87 pct. af kommunerne vurderer, at samarbejdet med regionen om at øge fokus på udvikling i indsats og resultater har en positiv betydning. 84 pct. af kommunerne vurderer, at samarbejdet med regionen om at udviklingsaktiviteter for udvikling af indsatsen har en positiv betydning. 89 pct. af kommunerne oplever, at samspillet med beskæftigelsesregionen er positivt og præget af tillid, åbenhed og respekt. Samarbejdet omfatter typisk alle niveauer i den kommunale organisation på beskæftigelsesområdet: Kommunalpolitikere, direktørniveau, jobcenterchefer, jobcenterets medarbejdere m.v. Der er opbygget en høj intensitet i samarbejdet. 90 pct. af kommunerne vurderer, at kommunens administrative ledelse eller medarbejdere indgår i samarbejdsaktiviteter med beskæftigelsesregionen mindst 2 gange i kvartalet og 2/3 vurderer tillige, at der på forskellig vis er ad hoc kontakt med regionen mindst én gang om måneden. 88 pct. af kommunerne har en positiv vurdering af regionens kompetencer og viden. Survey en dokumenterer, at hovedparten af kommunerne har en positiv vurdering af udbyttet og værdien af samarbejdet med beskæftigelsesregionen. Survey en viser samtidig, at kommunerne stiller krav til dialogen og samspillet, og at det er vigtigt, at samspillet med regionerne vedvarende udvikles, så det tilfører værdi til den enkelte kommunes beskæftigelsesindsats. Endelig peger survey en på, at de kommuner, som samarbejder mest med beskæftigelsesregionerne og selv investerer i samarbejdet, også har den mest positive vurdering af udbyttet heraf Samspillet bidrager til at styrke fokus på resultater og effekter i kommunerne Survey en viser, at beskæftigelsesregionernes dialog og samarbejde med kommunerne bidrager til, at der på tværs af landets kommuner er fokus på at skabe resultater i beskæftigelsesindsatsen, herunder inden for ministerens udmeldte mål. Kommunerne oplever, at beskæftigelsesregionen udfører en tæt overvågning af den enkelte kommunes resultatudvikling, og at kommuner med resultatproblemer udfordres og understøttes konkret i forhold til at sikre en genopretning af resultaterne: 95 pct. af kommunerne oplever, at regionen følger den enkelte kommunes resultatudvikling tæt. 97 pct. af kommunerne oplever, at regionen har stort fokus på udviklingen i ministerens mål. 86 pct. af kommunerne oplever, at regionen ønsker at udfordre jobcenteret til at præstere bedre resultater. Halvdelen af de adspurgte kommuner i spørgeskemaundersøgelsen har oplevet, at de som led i dialogen med beskæftigelsesregionen er blevet opfordret til at indgå i samarbejdsprojekter med henblik på at imødegå udfordringer i indsats eller resultater. 3

7 Blandt de kommuner som har indgået samarbejde i forbindelse med resultatmæssige udfordringer i indsatsen vurderer 80 pct., at samarbejdet har bidraget til at forbedre resultaterne. Samlet vurderer 87 pct. af kommunerne, at samarbejdet med regionen om at øge fokus på udvikling af indsats og resultater har en positiv betydning for kommunen. Kommunerne angiver, at deres forberedelse til de løbende resultatopfølgningsmøder med regionerne medvirker til at skærpe kommunens eget strategiske overblik over den resultatmæssige situation og udfordringer i kommunen. Samlet peger survey en på, at beskæftigelsesregionernes overvågning, dialog og opfølgning medvirker til, at den enkelte kommune løbende har fokus på udviklingen i indsatsens resultater, og strategisk arbejder med, hvordan resultaterne kan forbedres. En stor del af kommunerne peger således på, at resultatopfølgningsmøderne med regionerne er relevante og giver udbytte, herunder i form af, at den administrative ledelse for jobcenteret og kommunes beskæftigelsesindsats holdes skarpe på kommunens strategiske overblik over kommunens resultatniveau og resultatmæssige udfordringer. Beskæftigelsesregionernes betydning for kommunernes fokus på resultater m.v. skal samtidig ses i lyset af, at kommunerne i sagens natur selv har en interesse i at udvikle den lokale beskæftigelsesindsats, samt at lovgivningens krav og de økonomiske incitamenter i styringen også bidrager til at understøtte et højt resultatfokus i den enkelte kommune Samarbejdet har i stigende omfang fokus på udviklingsaktiviteter og konkret resultatskabelse Survey en underbygger, at der i samspillet mellem regionerne og kommunerne i de seneste år er sket en stor stigning i omfanget af rådgivnings- og samarbejdsaktiviteter, som har fokus på at udvikle beskæftigelsesindsatsen, dvs. identificere, generere og udbrede ny viden om, hvad der virker og ikke virker på forskellige indsatsområder, nye metoder, best practice m.v. Hovedparten af kommunerne vurderer, at der er et positivt udbytte af regionernes udviklingsaktiviteter og samspillet herom: 87 pct. af kommunerne vurderer, at samarbejdet med regionen om at øge fokus på udvikling af indsats og resultater har en positiv betydning for kommunen. 90 pct. af kommunerne vurderer, at deltagelse i udviklingsaktiviteter med regionen har givet et positivt udbytte. 90 pct. af kommunerne oplever, at regionernes indsats som positivt i forbindelse med afvikling af de kontrollerede forsøg. 85 pct. af kommunerne har en positiv vurdering af regionernes indsats i forbindelse med netværksaktiviteter for politikere. 93 pct. af kommunerne har en positiv vurdering af regionernes indsats i forbindelse med netværksaktiviteter for jobcentrene. 83 pct. af kommunerne vurderer, at der er et positivt udbyttet i forbindelse med udbredelse og anvendelse af best practice. En stor del af de interviewede kommuner peger samtidig på, at beskæftigelsesregionerne er lydhøre over for kommunernes ønsker og behov, og at læringen fra en konkret udviklingsaktivitet ofte har et fremadrettet perspektiv. Det er vurderingen, at det opbyggede samspil mellem regionerne og kommunerne betyder, at beskæftigelsesregionerne i dag har opnået en helt central rolle i forhold til at facilitere udviklingsaktiviteter blandt landets kommuner på beskæftigelsesområdet. 4

8 Hovedparten af kommunerne herunder særligt de mindre og mellemstore kommuner - giver i interviewene udtryk for, at det har stor betydning, at regionerne fremadrettet styrker opgaven yderligere med hensyn til at identificere, systematisere og udbrede dokumentation og viden om arbejdsmarkedsudviklingen, sammenhænge mellem indsatser og resultater, best practice m.v. på tværs af kommunerne. Samtidig er der en stor del af kommunerne, som giver udtryk for, at regionerne med fordel kan udvide omfanget af samarbejdsområder med kommunerne, jf. afsnit 12 nedenfor Variation, nuancer og kritik i kommunernes vurdering De ovenstående positive vurderinger af samspillet skal ses i lyset af, at der både på tværs af regionerne og inden for hver enkelt region er en variation blandt kommunerne med hensyn til deres vurdering af samarbejdet med regionerne, udbyttet heraf og hvilke udfordringer og forventninger, som knytter sig hertil. Som nævnt viser survey en, at langt hovedparten af kommunerne har en grundlæggende positiv holdning til samspillet med beskæftigelsesregionerne. Der er samtidig et lille antal kommuner op til 10 pct. som har en meget negativ vurdering af samspillet med regionen, herunder af samspillets karakter og udbytte. Survey en viser, at disse kommuner grundlæggende ikke anerkender den styringsmæssige konstruktion og beskæftigelsesregionernes lovfæstede opgaver og roller i samspillet med kommunerne. Udover dette mindre antal kommuner er der en række kommuner, som er positive over for samspillet med beskæftigelsesregionerne, men som samtidig anfører, at regionerne med fordel i højere grad kan tilpasse deres dialog og samarbejde til den enkelte kommunes situation og behov. Blandt andet er der en stor gruppe af kommuner, som peger på, at regionernes dialog og samarbejde i højere grad bør differentieres i forhold til henholdsvis mindre og større kommuner, kommuner med forskellige rammevilkår samt kommuner med henholdsvis store eller små resultatmæssige udfordringer. I survey en peges der blandt andet på følgende udfordringer: Ca. en tredjedel af kommunerne peger på, at der er et potentiale for, at regionen kan øge differentieringen i resultatopfølgningen, sådan at denne i højere grad tilpasses den enkelte kommunes aktuelle resultatudvikling og situation. Ca. en tredjedel af kommunerne vurderer, at beskæftigelsesregionerne kun i begrænset omfang har ideer til, hvor jobcenteret kan arbejde med at optimere indsats og resultater, og flere kommuner ønsker i højere grad, at regionerne styrker det proaktive fokus i samspillet. Flere af de interviewede kommuner peger på, at regionerne med fordel kan styrke deres dialog og rådgivning om udvikling af beskæftigelsesindsatsen, sådan at rådgivningen bliver mere værdiskabende og handlingsorienteret for kommunerne, herunder anvendelsen af best practice. Flere kommuner ser et potentiale i, at regionerne udvikler et mere systematisk overblik over forsøgs- og udviklingsaktiviteter, en bedre og mere ensartet dokumentation af resultaterne heraf, og styrker opsamlingen og udbredelsen af læring fra udviklingsaktiviteterne yderligere. Kommunerne har en mere kritisk vurdering af netværksaktiviteter for politikerne end netværksaktiviteter for jobcentrene. Her er det særligt arrangementernes evne til at udfordre og flytte politikerne, der problematiseres. En del af kommunerne vurderer, at beskæftigelsesregionerne fortsat har brug for at udvikle viden og kompetencer i forhold til de traditionelle kommunale målgrupper, den kommunale økonomi og drift og styring af beskæftigelsesindsatsen samt evidensbaseret viden om, hvad der virker i indsatsen. 5

9 I survey en er der en række kommuner, som vurderer, at beskæftigelsesregionerne fortsat mangler viden og kompetencer i forhold til indsatsen for de traditionelle kommunale målgrupper, den kommunale økonomi og i forhold til tilrettelæggelsen og udviklingen af den daglige drift og styring af beskæftigelsesindsatsen. Og at dette kan være en udfordring i forhold til om regionerne kan bringe rådgivningen om udviklingen af indsatsen endnu tættere på jobcenterets konkrete virkelighed, og på hvad der konkret kan bidrage til at skabe bedre resultater på forskellige indsatsområder. Herudover peger en del af kommunerne på, at der er et potentiale for, at regionerne i højere grad har fokus på at skabe et systematisk overblik over de mange forskellige udviklingsaktiviteter, som foregår på tværs af kommuner og regioner og på at formidle resultater fra udviklingsaktiviteterne, så de bedre kan omsættes konkret i jobcenterets indsats Samspillet udgør som styringsmodel en platform for dialog om mål, strategier og udvikling Samlet viser survey en, at beskæftigelsesregionerne har opbygget en tæt overvågning, dialog og kendskab til den enkelte kommunes beskæftigelsesindsats og resultatudvikling. Og at der i samspillet mellem den enkelte kommune og beskæftigelsesregionen typisk er respekt om den gensidige rollefordeling, herunder at regionen både har en understøttende og udviklende rolle samt en overvågende myndighedsrolle i forhold til kommunerne. Anskuet som styringsmodel, er det mploy s vurdering, at det er lykkedes at opbygge et samspil, hvor staten i dialog og samarbejde med de enkelte kommuner kan bidrage til at udvikle beskæftigelsesindsatsen og dens resultater. Det etablerede samspil kan endvidere anskues som en platform, hvor staten via beskæftigelsesregionernes indsats kan understøtte, at nationale mål og hensyn i beskæftigelsesindsatsen tilgodeses på tværs af landets enkelte kommuner samt en platform for positiv intervention i de situationer, hvor kommuner oplever betydelige resultatproblemer i forhold til sammenlignelige kommuner. Det er samtidig vurderingen, at værdien af en sådan statslig platform grundlæggende beror på, om kommunerne oplever, at regionernes indsats og samspil med kommunerne tilfører den enkelte kommune værdi, samt at samspillet bæres af respekt, tillid og åbenhed og et fælles ønske og vilje mellem parterne til at udvikle indsatsen Potentialer i den videre udvikling af samspillet mellem regionerne og kommunerne Nedenfor har mploy på baggrund af survey ens resultater udpeget en række potentialer, som regionerne med fordel kan overveje i en strategi for en videre udvikling af dialogen og samspillet med kommunerne, jf. i øvrigt afsnit 12: Øge differentieringen i samarbejdet med de forskellige kommuner Regionerne kan med fordel overveje at øge differentieringen og målretningen af indsatsen i forhold til forskellige kommuner. F.eks. at øge differentieringen i regionens fokus og indsats i forhold til kommuner med store/små resultatmæssige udfordringer, tilpasse indsatsen i forhold til store/små kommuner og deres ressourcer og behov m.v. 6

10 Styrke det proaktive og udviklende fokus i dialogen om resultatudviklingen Regionerne kan med fordel overveje, at videreudvikle konceptet for resultatopfølgningsmøderne, så dialogen med kommunerne i højere grad får et proaktivt og udviklende fokus i forhold til resultatudviklingen. Strategi for regionens rådgivning om indsats og resultater i jobcentrene Regionerne kan med fordel overveje, hvor tæt regionens rådgivning fremadrettet bør gå på den enkelte kommunes konkrete tilrettelæggelse af indsats og praksis og hvordan kommunernes forventninger til regionens rådgivning imødegås og afstemmes. Hvilke kompetencer og viden vil regionen basere sin rådgivende dialog med kommunerne på og hvor bør grænserne gå for, hvad regionen kan forventes at besidde af viden og kompetencer i forhold til jobcenterenes praksis? Systematisk generering, opsamling og formidling af viden Regionerne kan med fordel overveje, hvor langt man kan og vil gå i forhold til at opsamle, systematisere, dokumentere og udbrede viden om forsøgs- og udviklingsaktiviteter og best practice mv. Regionerne kan bl.a. overveje, hvor stor effekt det vurderes, der kan skabes via en øget indsats på området, hvor mange ressourcer regionerne vil anvende på opgaven, hvilke kompetencer løsning af opgaven kræver, hvor dybt og detaljeret viden skal opsamles og formidles for at skabe effekt, hvordan kommunerne involveres i og tager ejerskab til opgaven, hvordan det kan sikres, at kommunerne anvender regionens produkter på området mv. Udvikling af samspillet om den årlige planproces Regionerne kan med fordel overveje, hvordan samspillet med kommunerne om planprocessen kan styrkes med henblik på at ejerskab og engagement til ministerens mål optimeres bedst muligt blandt kommunens politisk og administrative ansvarlige samt at beskæftigelsesplanen i højere grad bliver et omdrejningspunkt for dialog og opfølgning i løbet af året. Strategi for eventuel udvidelse af samarbejdsområder i samspillet med kommunerne En stor del af kommunerne giver i interviewene udtryk for et ønske om at regionerne påtager sig nye og flere opgaver i forhold til at udvikle og facilitere samarbejde i kommunernes beskæftigelsesindsats, jf. afsnit 12. Regionerne kan med fordel overveje, om der bør ske en udvidelse af samarbejdsområder i samspillet med kommunerne, og hvordan en strategi for en sådan udvidelse i givet fald vil skulle udformes Styrket samarbejde på tværs af regionerne Det anbefales, at regionerne overvejer, om der bør ske et styrket samarbejde på tværs af regionerne om den videre udvikling af samspillet med kommunerne, herunder en eventuel udvikling af fælles strategier i forhold til nye samarbejdsområder med kommunerne, jf. i øvrigt afsnit 12. Der er i nedenstående afsnit 3 foretaget en uddybning af ovenstående resultater fra survey en med fokus på de forskellige samarbejdsområder. 7

11 3. Uddybning af survey ens resultater på de enkelte samarbejdsområder I det følgende er foretaget en uddybning af survey ens resultater inden for de forskellige opgaveområder, hvor beskæftigelsesregionerne og kommunerne samarbejder. Afsnittet udgør et resumé af de vigtigste resultater fra de efterfølgende afsnit Kommunernes vurdering af samarbejdets karakter Survey en viser, at beskæftigelsesregionerne har opbygget og etableret et tæt samarbejde og samspil med alle landets kommuner om en række af de centrale indsatser og opgaver i beskæftigelsesindsatsen. Samarbejdet og samspillet foregår primært med jobcenterledelsen men omfatter også det politiske niveau, direktørniveauet og medarbejderne. Intensiteten i samarbejdet er højt og samarbejdet foregår via en række forskelligartede aktiviteter. De fleste kommuner har en positiv vurdering af udbyttet og værdien af samarbejdet 89 pct. af kommunerne vurderer, at samarbejdet med regionen om at producere og udbrede viden (analyserne) har en positiv betydning. 87 pct. af kommunerne vurderer, at samarbejdet med regionen om at øge fokus på udvikling af indsats og resultater har en positiv betydning. 84 pct. af kommunerne vurderer, at samarbejdet med regionen om at udvikle beskæftigelsesindsatsen har en positiv betydning. Kommunerne vurderer, at betydningen af samarbejdet med regionerne er mindst i forhold til at effektivisere og optimere ressourceanvendelsen i jobcenteret og i forhold til at implementere ny lovgivning. Hovedparten af kommunerne vurderer karakteren af samarbejdet med regionen positivt Hovedparten af kommunerne i de fire regioner vurderer, at samarbejdet med regionerne er positivt og karakteriseret af tillid, åbenhed og respekt. 89 pct. af kommunerne vurderer, at samarbejdet med beskæftigelsesregionerne er positivt og karakteriseret af tillid, åbenhed og respekt. 18 pct. af kommunerne har givet topkarakter til samarbejdes karakter. Kun ca. 6 pct. af kommunerne har en entydig negativ vurdering af samarbejdets karakter med regionerne. 88 pct. af kommunerne vurderer, at beskæftigelsesregionerne er en kompetent sparrings- og samarbejdspartner med en stor viden og gode kompetencer. En række af kommunerne vurderer, at regionerne på visse områder er udfordret på deres viden og kompetencer En række af kommunerne vurderer, at beskæftigelsesregionerne fortsat mangler viden og kompetencer i forhold til indsatsen for de traditionelle kommunale målgrupper, den kommunale økonomi og i forhold til tilrettelæggelsen og udviklingen af den daglige drift og styring af beskæftigelsesindsatsen. En lille gruppe af kommuner har en meget negativ vurdering af samspillet I survey en er der en lille gruppe af kommuner (anslået op til 10 pct.), som har en meget negativ vurdering af samspillet med regionen, herunder karakteren af samspillet og udbyttet af samspillet. 8

12 Survey en viser, at disse kommuner ikke anerkender den styringsmæssige konstruktion, herunder beskæftigelsesregionernes opgaver og roller. Beskæftigelsesområdet anses som en kommunal opgave på linje med øvrige kommunale opgaveområder og der gives udtryk for, at den statslige styring alene bør foregå via lovgivningen og de centrale kommuneforhandlinger Samarbejde om resultatopfølgning Survey en viser, at beskæftigelsesregionerne i løbet af et år afvikler godt 280 resultatopfølgningsmøder med landets 91 jobcentre. Der afholdes i gennemsnit mere end 2 individuelle resultatopfølgningsmøder årligt pr. kommune. Dertil kommer et antal gruppemøder. Kommunerne vurderer, at resultatopfølgningsmøderne er relevante og giver et udbytte for kommunen Kommunerne vurderer, at resultatopfølgningsmøderne bidrager til at sikre, at jobcenterledelsen kontinuerligt har fokus på og overblik over resultatudviklingen i beskæftigelsesindsatsen i kommunen. 89 pct. af kommunerne har en positiv vurdering af mødernes relevans og udbytte. Kun 3 pct. af kommunerne har en entydig negativ vurdering af resultatopfølgningsmødernes relevans og udbytte. Den overvejende positive vurdering af resultatopfølgningsmøderne gør sig gældende blandt kommunerne i alle 4 regioner. En række kommuner peger på, at resultatopfølgningsmøderne med fordel kan udvikles Knap hver femte kommune vurderer, at beskæftigelsesregionerne ikke i tilstrækkelig grad sætter fokus på de områder, hvor kommunerne har de største udfordringer. Ca. en tredjedel af kommunerne peger på, at der er et potentiale for, at regionen kan øge differentieringen i resultatopfølgningen, sådan at denne i højere grad tilpasses den enkelte kommunes aktuelle resultatudvikling og situation. Ca. en tredjedel af kommunerne vurderer, at beskæftigelsesregionerne kun i begrænset omfang har ideer til, hvor jobcentret kan arbejde med at optimere indsats og resultater. En række kommuner peger på, at resultatopfølgningen med fordel kan differentieres Regionens resultatopfølgning og ressourceanvendelse kan med fordel i højere grad fokusere på den gruppe af jobcentre, som oplever resultatmæssige udfordringer - og at opfølgningen lempes for de øvrige jobcentre. Regionerne kan med fordel i højere grad målrette og differentiere opfølgningen og dialogen til mindre og store jobcentre. Dermed kan sikres en mere målrettet dialog og understøtning der i højere grad tager udgangspunkt i det enkelte jobcenters rammer, udfordringer, muligheder, mv. Regionerne kan med fordel i højere grad differentiere opfølgningen og dialogen i forhold til jobcentrenes rammevilkår og lokale udfordringer mv. En række kommuner peger på, at resultatopfølgningen med fordel kan gøres mere på proaktiv og sætte mere fokus på udvikling Regionerne kan styrke det proaktive fokus i resultatopfølgningen, herunder sætte større fokus på, hvad der kan gøres for at håndtere og løse de udfordringer, der er i indsatsen. 9

13 Regionerne kan udvikle mødematerialet, så det i højere grad understøtter et proaktivt og udviklende fokus eksempelvis via fremskrivninger, prognoser, kravforløb mv. Regionerne kan sætte mere fokus på effekter, og hvilken indsats der giver effekt. Regionerne kan sætte mere fokus på helheder og linjer i resultatudviklingen frem for detaljer i resultatudviklingen. Regionerne kan udvikle og styrke evnen til at rådgive om udvikling af indsatsen Rådgivning om udvikling af beskæftigelsesindsatsen Survey en viser, at 82 pct. af kommunerne er meget enige eller enige i, at beskæftigelsesregionen generelt i samspillet med kommunerne har fokus på at understøtte og rådgive den enkelte kommune om udviklingen i indsats og resultater. De fleste kommuner har en positiv vurdering af regionernes rådgivning om udvikling af indsatsen 39 pct. af kommunerne oplever i meget høj eller høj grad, at regionen bidrager med nye vinkler på jobcenterets udfordringer og resultater, mens 40 pct. oplever dette i nogen grad. 68 pct. af kommunerne er meget enige eller enige i, at regionerne på resultatopfølgningsmøderne bidrager med gode ideer til, hvordan jobcenteret kan arbejde med at optimere beskæftigelsesindsatsen og fremme bedre resultater. 68 pct. af kommunerne er meget enige eller enige i, at regionen på møderne bidrager med ideer til hvilke andre jobcentre, der eventuelt kan tages kontakt til med henblik på at høste gode erfaringer med et bestemt indsatsområde. Der er en spredning blandt kommunerne i vurderingen af regionernes rådgivning En gruppe af kommuner er positive over for regionens dialog og rådgivning og vurderer at opnå et positivt udbytte heraf. En anden gruppe af kommuner er positive over for regionens dialog og rådgivning, men er skeptiske over for, i hvilket omfang regionen er i stand til at bidrage med viden og input, som for alvor kan skabe værdi og omsættes i praksis i jobcenterets indsats. Denne gruppe af kommuner anfører typisk, at de oplever, at regionen har svært ved at indgå i en dialog om indsatsen på et konkret praksisniveau. Det er i stedet oplevelsen, at regionen først og fremmest har sine styrker i forhold til en strategisk dialog om resultatudviklingen snarere end om konkret indsatsudvikling i jobcenteret. En tredje mindre gruppe af kommuner har en negativ vurdering af regionens rådgivningsindsats og vurderer, at det ikke er muligt for regionen at bidrage med ideudvikling til kommunerne i forhold til praksis. Denne gruppe omfatter kommuner, som grundlæggende mener, at udvikling af beskæftigelsesindsatsen alene kan finde sted i kommunerne eller via kommunale samarbejder. Hertil kommer, at beskæftigelsesregionen af disse kommuner ikke anses som havende de kompetencemæssige og organisatoriske muligheder for at bidrage med udvikling og viden, da regionen er afskåret fra adgang til den kommunale driftsorganisation. Kommunerne efterspørger mere evidensbaseret viden og rådgivning Survey en bekræfter, at samtlige kommuner grundlæggende efterspørger evidensbaseret viden og rådgivning om, hvordan den enkelte kommune kan udvikle og optimere beskæftigelsesindsatsen. Der er stor interesse blandt kommunerne for ny viden om, hvad der virker 10

14 og ikke virker i beskæftigelsesindsatsen og nye metoder og tiltag, som formidles på en måde, så de er omsættelige og implementerbare i praksis. Kommunerne ønsker at regionen styrker dialogen om udvikling af indsatsen En stor del af de interviewede kommuner peger på, at regionerne med fordel kan styrke deres dialog og rådgivning om udvikling af beskæftigelsesindsatsen, sådan at rådgivningen bliver mere værdiskabende og handlingsorienteret for kommunerne. Kommunerne peger på en række potentialer i regionernes arbejde med at styrke dialogen og rådgivningen af kommunerne, herunder: Større indsigt i, hvordan kommunerne er organiseret politisk og administrativt med henblik på at styrke forståelsen af, hvordan beslutnings- og prioriteringsprocesser foregår i kommunerne, og hvilke rammevilkår der typisk gør sig gældende for forandringsledelse i kommunerne. Større og dybere indsigt i praksisforhold på de forskellige indsatsområder inden for beskæftigelsesområdet, herunder også viden om parallelle indsatser, hvor flere kommunale fagområder arbejder sammen om indsatsen for borgeren. Fokus på realisme med hensyn til det implementeringsrum, som reelt er til stede i de forskellige kommuner, herunder fokus på forskelle med hensyn til kapacitet og ressourcer i henholdsvis små og store kommuner 3.4. Samspil i situationer hvor kommuner oplever resultatproblemer Survey en viser, at regionerne i stort omfang har opfordret kommuner med resultatmæssige udfordringer til at indgå i samarbejds- og udviklingsforløb, og at de kommuner, som har været omfattet af sådanne udviklingsprojekter, har opnået et positivt udbytte heraf. Hovedparten af kommunerne, som har indgået i udviklingsforløb i forbindelse med resultatmæssige udfordringer er positive over for forløbet og resultatet af forløbet 80 pct. af kommunerne har en positiv vurdering af samarbejdsforløbenes udbytte og rådgivningskvalitet. 68 pct. af kommunerne er meget enige eller enige i, at udviklingsforløbene har bidraget til at forbedre resultaterne på området. Ingen af de adspurgte kommuner har oplevet, at udviklingsforløbene har været direkte udbytteløst eller præget af mangelfuld rådgivning. Kommunerne peger på en række forhold som er afgørende for et positivt udbytte af et udviklingsprojekt, som er igangsat som følge af resultatmæssige udfordringer Udviklingsprojektet stiller store krav til problemidentifikation og problemerkendelse i den pågældende kommune. Det er væsentligt, at kommunen selv medvirker til at identificere mulige bagvedliggende årsager til vigende resultater på et område. Når en kommune oplever vigende resultater på et indsatsområde kan det ofte skyldes ledelsesmæssige eller organisatoriske forhold. Det er i sagens natur et følsomt område for både beskæftigelsesregionen og kommunen at skulle indgå i et udviklingsforløb, som går så tæt på organisation og ledelse i kommunen. Det vurderes derfor at være væsentligt, at relationen mellem regionen og kommunen er båret af tillid, åbenhed og respekt. 11

15 Endelig er der kommuner, som peger på, at det er afgørende, at de igangsatte udviklingsforløb gennemføres med kvalificeret rådgivning. Der kan både være tale om rådgivning fra beskæftigelsesregionen og rådgivning fra eksterne konsulenter eller en kombination heraf Samarbejde om beskæftigelsesplanen Suvey en viser, at de 4 beskæftigelsesregioner har et samarbejde og en dialog med alle kommuner om beskæftigelsesplanen. Regionerne udarbejder baggrundsmateriale til kommunernes arbejde med beskæftigelsesplanen, og regionerne mødes med kommunerne og drøfter ambitionsniveau og strategi for at leve op til ministerens mål. Kommunerne har en positiv vurdering af regionernes baggrundsmateriale Hovedparten af kommunerne vurderer regionernes baggrundsmateriale positivt: 92 pct. af kommunerne har en positiv vurdering af baggrundsmaterialets kvalitet og anvendelighed. 11 pct. har givet topkarakter (100 point) i vurderingen af baggrundsmaterialet. Kun 1 kommune (2 pct.) scorer under 50 point på holdningsskalaen og har dermed en entydig negativ vurdering af baggrundsmaterialets kvalitet og anvendelighed. De mindre kommuner værdsætter typisk materialet højere end de større kommuner. Jo mere materialet er målrettet den enkelte kommune, jo større er oplevelsen af kvalitet og udbytte. Beskæftigelsesregionerne er med til at fastholde kommunernes fokus på ministerens mål og presser kommunerne på ambitionsniveauet for ministerens mål i planprocessen Kommunerne oplever, at regionerne har et stort fokus på ministerens mål både i forbindelse med planprocessen og i den løbende resultatopfølgning. Flere kommuner giver udtryk for, at de oplever et pres fra regionens side med hensyn til at fastsætte et ambitiøst og bestemt måleniveauer for ministerens mål. Flere kommuner peger på, at regionens pres omkring ministerens mål kan medføre, at de lokale beslutningstagere mister ejerskabet til beskæftigelsesplanen. Nogle kommuner oplever, at dialogen med regionen er god, mens en mindre gruppe af kommuner oplever, at dialogen er anstrengt, og at regionen ikke er lydhør for kommunens overvejelser om ambitionsniveauet for ministermålene. En række kommuner peger på, at regionerne med fordel kan udvikle dialogen med politikerne En række af de interviewede kommunale ledere peger på, at: Regionerne med fordel kan nytænke og udvikle dialogen med politikerne. Den nuværende form fanger ikke i tilstrækkelig omfang politikernes interesser og fokus. Den årlige beskæftigelsespolitiske konference i sin nuværende form ikke skaber tilstrækkelig værdi. Konferencens indhold vurderes at være for overordnet og særligt fremhæves, at deltagende kommunalpolitikkere ikke har tilstrækkelig udbytte heraf. Kommunerne peger på, at de centralt fastsatte rammer for planprocessen med fordel kan justeres og tilpasses De fastsatte tidsfrister for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen kan med fordel afstemmes med den kommunale budgetproces. Antallet og omfanget af formkrav til beskæftigelsesplanen kan med fordel reduceres. 12

16 Det kan med fordel overvejes, hvordan der kan tages højde for udviklingen på arbejdsmarkedet, beskæftigelsen og ledigheden i fastlæggelsen af niveauet for ministerens mål. Det centralt fastlagte koncept for resultatrevisionen kan med fordel justeres, så der opnås en større sammenhæng til beskæftigelsesplanen Samarbejde om analyser, evalueringer mv. Survey en viser, at beskæftigelsesregionerne løbende udarbejder et stort antal analyser, evalueringer og andre skriftlige produkter til kommunerne. De mindre kommuner tilkendegiver, at de er afhængige af regionens analyser i tilrettelæggelse af indsatsen. De mellemstore og store kommuner er ikke i samme omfang afhængige af analyserne men læser og anvender analyserne i det omfang det skønnes hensigtsmæssigt. Hovedparten af kommunerne vurderer, at analysematerialet har en høj faglig kvalitet Hovedparten af kommunerne vurderer beskæftigelsesregionernes analyser og materialer positivt: 89 pct. af kommunerne har en positiv vurdering af analysematerialets kvalitet og anvendelighed. 80 pct. af kommunerne har et stort eller meget stort kendskab til analysemateriale. Kommunerne peger på, at beskæftigelsesregionerne kan styrke arbejdet med analyser Kommunerne peger på, at beskæftigelsesregionerne med fordel kan: Skabe et bedre overblik over udarbejdede analyser og hovedresultater i analyserne. Udarbejde flere analyser, der belyser og dokumenterer sammenhængen mellem indsats og effekter i forhold til de enkelte målgrupper. Målrette og styrke formidlingen af analyseresultater til det politiske niveau Samarbejde om forsøgs- og udviklingsaktiviteter Survey en viser, at beskæftigelsesregionerne løbende igangsætter og understøtter en lang række forsøgs- og udviklingsaktiviteter i beskæftigelsesindsatsen. Aktiviteterne dækker bredt på tværs af målgrupper og indsatser. Og de fleste af landets kommuner er involveret i en eller flere forsøgs- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med regionerne. De fleste kommuner vurderer, at beskæftigelsesregionerne har en central rolle i forhold til at initiere og sikre udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Og at regionerne besidder viden og ressourcer, der positivt understøtter udvikling af indsatsen. Hovedparten af kommunerne oplever et positivt udbytte af forsøgs- og udviklingsaktiviteter De kommuner, der har deltaget i forsøgs- og udviklingsaktiviteter initieret af beskæftigelsesregionerne, vurderer, at regionerne har løst deres opgaver i forbindelse med aktiviteterne tilfredsstillende, og at der har været et positiv udbytte af aktiviteterne. 90 pct. af kommunerne vurderer, at de har fået et positivt udbytte af at deltage i forsøgs- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med regionerne. 13

17 Hver tredje kommune (29 pct.) har givet topkarakter (100 point) i vurderingen af udbyttet. I alle 4 regioner vurderer et flertal af kommunerne, at de har fået et positivt udbytte af at deltage i forsøgs- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med regionerne. Gennemsnittet på tværs af regionerne varierer fra 73 point til 87 point. Kommunerne peger på, at beskæftigelsesregionerne med fordel kan udvikle og styrke arbejdet ifm. forsøgs- og udviklingsaktiviteter Kommunerne peger på, at regionerne med fordel kan arbejde med at: Udvikle et mere systematisk overblik over forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der gør det muligt for de kommunale beslutningstagere at søge inspiration og viden om udviklingsaktiviteter i andre kommuner. Udvikle en bedre og mere ensartet dokumentation af resultaterne af forskellige forsøgs- og udviklingsaktiviteter. Der kan med fordel udarbejdes modeller for måling og dokumentation af, hvilke indsatser der skaber resultater og effekter. Styrke opsamling og udbredelse af læring fra udviklingsaktiviteterne, herunder at gøre det muligt for andre kommuner at hente viden om, hvad der er kommet ud af forskellige udviklingsaktiviteter, hvilke udfordringer og barrierer der har været i implementeringen, hvor mange ressourcer det har krævet mv. Minimere antallet af puljer og puljerelaterede udviklingsaktiviteter Regionernes netværksaktiviteter Survey en viser, at beskæftigelsesregionerne løbende igangsætter og understøtter en række netværksaktiviteter for kommunerne. Netværksaktiviteterne omfatter arrangementer, som er målrettet henholdsvis kommunalpolitikere/medlemmer af LBR, jobcenterets ledelse, stabsmedarbejdere og jobcenterets medarbejder samt øvrige interessenter, som har betydning for beskæftigelsesindsatsens resultater (f.eks. uddannelsesinstitutioner, a-kasser, lægesamarbejde mv.). De fleste kommuner vurderer, at beskæftigelsesregionerne har en central rolle i forhold til at facilitere netværksaktiviteter på tværs af kommuner og væsentlige interessenter for beskæftigelsesindsatsen. Netværksaktiviteterne sigter typisk på at sikre effektiv koordination og/eller generere og udveksle viden om indsats og resultater, best practice mv. blandt deltagerne med henblik på at understøtte en mere effektiv og optimal beskæftigelsesindsats i kommunerne. Alle landets kommuner er involveret i en eller flere af regionernes netværksaktiviteter. Netværksaktiviteterne vurderes at have større udbytte for jobcentrets ledelse og medarbejdere end for de politiske beslutningstagere 93 pct. af kommunernes vurderer, at udbyttet af netværksaktiviteter for jobcentrets ledelse og medarbejdere er positivt. Her tildeler 27 pct. af kommunerne en entydig positiv score om udbyttet netværksaktiviteterne for jobcentrets ledelse og medarbejdere. 85 pct. af kommunernes vurderer, at udbyttet af netværksaktiviteter for politikerne er positivt. Her tildeler 13 pct. af kommunerne en entydig positiv score om udbyttet netværksaktiviteterne for de politiske beslutningstagere. 14

18 Samlet set har kommunerne tildelt regionerne 74 point i gennemsnit vedrørende netværksaktiviteter for jobcentrets ledelse og medarbejdere og 68 point i forhold til netværksaktiviteter for de politiske beslutningstagere. Gennemsnittet på tværs af regionerne varierer fra 72 point til 79 point i forhold til netværksaktiviteter for jobcentrets ledelse og medarbejdere, mens gennemsnittet i forhold til netværksaktiviteter for de politiske beslutningstagere varierer fra 65 point til 73 point. Interviewene bekræfter, at der generelt er en positiv vurdering af regionernes forskellige netværksaktiviteter for jobcenterledelsen og medarbejderne. Interviewene bekræfter, at der er en mere kritisk vurdering af aktiviteterne for politikerne. Her er det særligt arrangementernes evne til at udfordre og flytte politikerne, der problematiseres. Kommunerne peger på en række potentialer for at udvikle netværksaktiviteterne Kommunerne har et ønske om, at regionerne fastholder og styrker det nuværende fokus på netværksaktiviteter. Flere kommuner peger på, at der næppe i samme omfang ville være netværk og foregå en videns- og erfaringsudveksling, hvis ikke regionerne løftede opgaven. I nogle regioner efterspørges flere netværksaktiviteter for medarbejdergrupper. Flere kommuner peger på, at beskæftigelsesregionerne med fordel kan påtage sig en rolle i forhold til at udvikle, igangsætte og afvikle kompetenceudviklingsforløb for forskellige medarbejdergrupper. Flere kommuner har peget på, at regionerne med fordel kunne sætte yderligere fokus på at understøtte og facilitere udviklingen af det tværkommunale samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. Eksempelvis etablering af et mere formaliseret samarbejde om løsning af en bestemt udfordring og/eller opgave på tværs af en gruppe af kommuner. Det vil sige et samarbejde, hvor man går et skridt videre i forhold til netværksaktiviteterne og begynder at samarbejde om udførelse af selve beskæftigelsesindsatsen Identifikation og formidling af best practice Survey en viser, at beskæftigelsesregionerne løbende arbejder med at opsamle og formidle best practice til kommunerne. Kommunerne peger på, at regionerne med fordel kan udvikle og styrke arbejdet med at identificere og udbrede best practice 83 pct. af kommunerne vurderer regionens indsats i forhold til brugen af best practice positivt. 17 pct. af kommunerne tildeler ikke regionerne en positiv vurdering i forhold til deres indsats og arbejde med best practice. I alle fire regioner vurderer et flertal af kommunerne regionens indsats i forhold til brugen af best practice positivt. Gennemsnittet på tværs af regionerne varierer fra 65 point til 72 point, hvilket er lavere end de øvrige indeks. 43 pct. af kommunerne har svaret hverken eller, og 8 pct. har svaret uenig i forhold til, om regionerne formidler best practice på en måde, der gør det muligt for jobcentret at implementere det i indsatsen. 37 pct. af kommunerne har svaret hverken eller, og 5 pct. har svaret uenig i forhold til, om regionernes best practice er målrettet mod de områder, hvor jobcentrene oplevere de største udfordringer i indsatsen. 15

19 Kommunerne peger på en række områder, som kan styrke udviklingen af best practice Regionernes best practice skal være mere konkrete og gå tættere på driften og indsatsen. Regionernes best practice både de skriftlige og den rådgivning, der foregår på møderne - er pt. for overordnede i forhold til at igangsætte en justering og udvikling af indsatsen. Eksemplerne kan muligvis inspirere og give ideer men kan ikke anvendes som afsæt for en egentlig ændring af indsatsen. Regionernes best practice skal være mere handlingsanvisende. Regionens best practice mangler pt. at kunne rådgive om, hvad det kræver at igangsætte og implementere best practice eksemplerne. Det vil sige, hvad skal jobcentret gøre i opstarten, hvad skal jobcentret være opmærksom på, hvilke udfordringer er der i implementeringen, hvilke resultater kan der forventes mv. Regionernes best practice skal være bedre til at dokumentere resultater. Der kan med fordel arbejdes med dokumentationen af best practice. Skal jobcentrene gøre brug af best practice er det vigtigt, at der er en rimelig sikkerhed for effekter af en omlægning af indsatsen. 16

20 4. Samarbejdsområder og -aktiviteter Formålet med beskæftigelsesregionernes samarbejde og samspil med kommunerne er overordnet set at medvirke til at tilvejebringe gode resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesregionernes opgaver omfatter en hyppig og intensiv dialogbaseret opfølgning og overvågning af resultaterne og effekterne af beskæftigelsesindsatsen i alle landets jobcentre, herunder foranstalte (gen)opretning af resultater i tilfælde, hvor jobcentrene har resultatproblemer. Samtidig skal beskæftigelsesregionerne aktivt understøtte jobcentrene og gennem rådgivning og udfordring af jobcentrene - medvirke til udvikling af den lokale beskæftigelsesindsats og yde hjælp til implementering af gode metoder. Derudover er det beskæftigelsesregionernes opgave at udbrede viden fra metodeudviklingsprojekter og tilvejebringe information, dokumentation og analyser af det regionale arbejdsmarked samt målgrupper og effekterne af indsatsen. I dette afsnit foretages en kortlægning af de centrale dialog- og samarbejdsområder mellem regionerne og kommunerne. Dernæst afdækkes samarbejdets omfang og intensitet, de forskellige samarbejdsaktiviteter, samt hvem der deltager i samarbejdet. I afsnit 5-11 belyses kommunernes vurdering af samarbejdet og samspillet med beskæftigelsesregionerne om forskellige samarbejdsområdet og aktiviteter mere detaljeret De centrale dialog- og samarbejdsområder Dialogen og samspillet mellem regionerne og kommunerne sker i forhold til de kerneområder i den lokale beskæftigelsesindsats, som er afgørende for at kunne levere gode resultater i indsatsen. Samarbejdsområderne omfatter følgende: opfølgning og dokumentation af resultater og indsats, strategisk håndtering og styring af beskæftigelsesindsatsen på lokalt niveau og en række udviklingsaktiviteter, jf. boksen nedenfor. De centrale dialog- og samarbejdsområder Dialog/samarbejde om at øge fokus på udvikling i indsats og resultater Dialog/samarbejde om udvikling af mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen, herunder udarbejdelse af beskæftigelsesplanen Dialog/samarbejde om at øge det politiske fokus og bevågenhed på beskæftigelsesområdet Dialog/samarbejde om at producere og udbrede viden om målgrupper og indsatser Dialog/samarbejde om effektivisering og ressourceanvendelse Dialog/samarbejde om strategier for implementering af ny lovgivning Dialog/samarbejde i forbindelse med de kontrollerede forsøg Dialog/samarbejde om andre udviklingsaktiviteter for udvikling af indsatsen I nedenstående er der foretaget en belysning af omfanget af samarbejdet mellem regionerne og kommunerne. 17

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Dialogprocessen mellem jobcentre og beskæftigelsesregioner. Evaluering

Dialogprocessen mellem jobcentre og beskæftigelsesregioner. Evaluering Dialogprocessen mellem jobcentre og beskæftigelsesregioner Evaluering maj 29 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.1. Baggrund... 2 1.2. Formål med evalueringen... 3 1.3. Evalueringsmetode

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Kommunikationsstrategi BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

Kommunikationsstrategi BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Kommunikationsstrategi 2013-2016 BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Indhold Mission og vision 3 Kommunikation 4 Mål og prioriteter 5 Arbejdsdeling 6 Kommunikationsstrategiske

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Aktivitetsoversigt for implementering af ny matchmodel i Nordjylland

Aktivitetsoversigt for implementering af ny matchmodel i Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 3. sal 9000 Aalborg 7222 3600 Init: gro e-mail: gro@ams.dk 7222 3617 Aktivitetsoversigt for implementering af ny matchmodel i Nordjylland Beskæftigelsesregionerne får en række

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD VELKOMMEN PÅ BANEN

LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD VELKOMMEN PÅ BANEN LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD VELKOMMEN PÅ BANEN VELKOMMEN 03 til samarbejdet i det lokale beskæftigelsesråd Denne pjece er en velkomst til medlemmerne af de nye lokale beskæftigelsesråd. Som led i kommunalreformen

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Mission, Vision og Strategi. Det regionale Beskæftigelsesråd Hovedstaden & Sjælland

Mission, Vision og Strategi. Det regionale Beskæftigelsesråd Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Mission, Vision og Strategi Det regionale Beskæftigelsesråd Hovedstaden & Sjælland December 2012 1/9 Mission, Vision og strategi for arbejdet

Læs mere

May 28, Beskæftigelsesplan 2016

May 28, Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesreformens intentioner Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats Ledige kan få et reelt uddannelsesløft,

Læs mere

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesrådets sekretariat Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Beskæftigelsesrådet

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD VELKOMMEN PÅ BANEN

LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD VELKOMMEN PÅ BANEN LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD VELKOMMEN PÅ BANEN VELKOMMEN 03 til samarbejdet i det lokale beskæftigelsesråd Denne pjece er en velkomst til medlemmerne af de nye lokale beskæftigelsesråd. Som led i kommunalreformen

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Aktiveringstjek og Kvalitetsanalyse. Peter Graversen, kontorchef, Beskæftigelsesregion Syddanmark

Aktiveringstjek og Kvalitetsanalyse. Peter Graversen, kontorchef, Beskæftigelsesregion Syddanmark Aktiveringstjek og Kvalitetsanalyse Peter Graversen, kontorchef, Beskæftigelsesregion Syddanmark 2 Handlingsplan for jobrettet fokus Støjbergs aktiveringstjek 3 mål Særlig regional analyse Bedre aktiv

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved 15. september 2016 Beskæftigelsesudvalget i Næstved Kommune har besluttet at gennemføre en strategiproces, som skal føre frem til formulering af

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelsesudvalg REFERAT Beskæftigelsesudvalg Møde nr.: 6 Mødedato: Mødevarighed: 16.30-18.00 Fraværende: Mødested: Mødelokale 2 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 BE Virksomhedskontakten 2 BE Udkast til Beskæftigelsesplan

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beskæftigelsesudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. juni 2008 Lokale: Jobcentret Tidspunkt: kl. 15.30-17.55 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/131 Jobsøgningskursus for

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter

Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter Baggrund Der er et muligheds-vindue i forlængelse af det fokus på offentlig ledelse og styring, som

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

STYRKET INDSATS MOD LANGSTIDSLEDIGHED I JOBCENTER SILKEBORG. Udvikling af en screeningsmodel og inddragelse af borgeren

STYRKET INDSATS MOD LANGSTIDSLEDIGHED I JOBCENTER SILKEBORG. Udvikling af en screeningsmodel og inddragelse af borgeren STYRKET INDSATS MOD LANGSTIDSLEDIGHED I JOBCENTER SILKEBORG Udvikling af en screeningsmodel og inddragelse af borgeren INDLEDNING Inspiration til styrkelse af indsatsen mod langtidsledighed og til brugen

Læs mere

Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedrørende Halsnæs Kommunes Beskæftigelsesplan for 2011

Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedrørende Halsnæs Kommunes Beskæftigelsesplan for 2011 Halsnæs Kommune Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2 4000 Roskilde Tlf.: 72 22 34 00 E-mail: brhs@ams.dk CVR: 29626162 EAN: 5798000400535 Den

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen åbnede konferencen om Beskæftigelsesreformen. DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesreformen er vedtaget, og lovgivningen er på plads. Nu gælder

Læs mere

1. Bilag A: Kompetenceudviklingsbehov

1. Bilag A: Kompetenceudviklingsbehov Bilagstabeller 1. Bilag A: Kompetenceudviklings 1.1 sfordelte resultater Tabel 1.1: Kompetenceudviklingset, borger- og virksomhedsrettede opgaver, i intervaller, fordelt på regioner, pct. Faglige kompetencer

Læs mere

Udvalgte resultater Der er stor kundetilfredshed med Region Sjællands tilbud og den kvalitet, der er i opgaveløsningen

Udvalgte resultater Der er stor kundetilfredshed med Region Sjællands tilbud og den kvalitet, der er i opgaveløsningen Dato: 29. august 2016 Brevid: 3042347 Evaluering af strategi for det regionale socialområdet 2013-2016 Regionsrådet godkendte i 2012 strategi for det regionale socialområde 2013-2016. Strategien satte

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2013 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013 1. Beskæftigelsesplanen er kommunens

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Overblik over opgaver - organisation og styring

Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe

Læs mere

Forord. Mie Andresen Chef for Socialtilsyn Hovedstaden

Forord. Mie Andresen Chef for Socialtilsyn Hovedstaden Forord Socialtilsyn Hovedstaden blev som følge af Lov om Socialtilsyn etableret og sat i drift i 2014. Socialtilsyn Hovedstaden godkender og fører det driftsorienterede tilsyn med generelt godkendte plejefamilier

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer

Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer November 14 ser- Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer Virksomhedsundersøgelse 14 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING OG INDSATSMÆSSIGE

Læs mere

Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang

Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang MDI Enghavevej 31, 1 1674 København V Tlf. 3324 8100 info@mdi.dk www.mdi.dk Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang I april og maj måned 2014 gennemførte vi en kvalitetsundersøgelse af

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Møde med jobcentercheferne 2. december 2010 1 Disposition Baggrunden Formålet og målet med analysen Metode og datagrundlag Resultater Hvad forstås ved kvalitet i aktiveringsindsatsen?

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. 1. Projektets titel: Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Styregruppe 2. Baggrund: Beskæftigelsesområdet

Læs mere

Mål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats

Mål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats NOTAT 17. juli 2013 Mål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats J.nr. 2013-0005802 2. og 4. kt./kba, Rgr Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder.

KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. N O TAT KL-undersøgelse af samarbejdet mellem jo b- centre og virksomheder KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. Spørgeskemaet

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben / lukket Mødedato 28. januar 2015 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS National koordinationsstruktur I Regeringen vil: Etablere en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur for den

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED. Kristina Venø Chef for analyse og evaluering

SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED. Kristina Venø Chef for analyse og evaluering SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED Kristina Venø Chef for analyse og evaluering DAGSORDEN Kort om projektet Læringspunkter midtvejs i projektet Pointer om de lediges oplevelser og perspektiver

Læs mere

Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal

Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal Marts 2011 Et jobcenter har til formål at hjælpe borgere tilbage i arbejde hurtigst muligt, og at hjælpe virksomheder med at fastholde og skaffe arbejdskraft.

Læs mere

Kvalitetskonference 15.11.07

Kvalitetskonference 15.11.07 Kvalitetskonference 15.11.07 Mission og vision i 1997: Lederskab i Verdensklasse v/ Direktør Preben Buchholt, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune Lederskab Det begynder med ledelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område er der i alt opstillet tre kvantificerbare mål

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Konference for LBR og kommunale udvalg 16. november 2010 1 Disposition Formålet med analysen Baggrunden Metode og datagrundlag Foreløbige erfaringer 2 Formålet med analysen

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark. Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af

Læs mere