Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job?"

Transkript

1 Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job? - Resultater fra casestudier i et videnskabende netværk af beskæftigelsestilbud og -centre Januar 2010 Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N

2 Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job? - Resultater fra casestudier i et videnskabende netværk af beskæftigelsestilbud og -centre Af Udviklingschef Leif Tøfting Kongsgaard, Væksthuset, København Udviklingschef Kirsten Skafte, cand. psych. Birger Larsen og cand.psych. Mette Sloth, Incita, København Leder Bente Rasmussen og faglærer Annette Dalmose, Toldbodhus Skole, Svendborg Kvalitetschef Thomas Borup og psykiatrikoordinator Susanne Falch, CBR-Randers, Center for Beskæftigelse og Revalidering Seniorkonsulent Knud Ramian og konsulent Birgitte Ahlgreen Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Telefon: ISBN-nr Publikationsnr Center for Kvalitetsudvikling, 2010

3 Forord Hermed foreligger den tværgående rapport om praksisforskningsprojektet JobNetværket, der blev gennemført fra efteråret 2008 og frem til udgangen af JobNetværkets formål har været at skaffe viden om, hvilke centrale faktorer der kan bidrage til psykisk sårbare menneskers forbliven på arbejdsmarkedet. Netværket består af ledere og konsulenter fra 4 beskæftigelsestilbud og -centre i Danmark, som til hverdag beskæftiger sig med blandt andet jobskabelse og jobfastholdelse i forhold til sårbare grupper. Projektet er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen og er en videreførelse af det tidligere Jobfors -projekt, hvor temaet var jobskabelse. Jobfors-projektet skitserede en integreret model for jobskabelse, og pegede samtidig på udfordringerne ved at udvikle stabile arbejdstilknytninger. Formålet med dette nye projekt har været at identificere faktorer hos den psykisk sårbare borger, virksomheden og parallelt støttende indsatser, som i særlig grad kan bidrage til stabile jobforløb. I projektet har de medvirkende beskæftigelsestilbud og centre hver især forsket i jobfastholdelse med udgangspunkt i egen praksis. JobNetværkets deltagere har i denne rapport beskrevet deres hovedresultater i artikler, og Center for Kvalitetsudvikling har analyseret og sammenfattet resultaterne på tværs. Knud Ramian, seniorkonsulent Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland December 2009

4

5 Indholdsfortegnelse FORORD 3 RESUMÉ 1 1. INDLEDNING Om praksisforskning i videnskabende netværk Projekt JobNetværket Projektets overordnede forskningsspørgsmål Delprojekternes spørgsmål 6 2. FÆNOMENET FASTHOLDELSE Om at være i en situation, hvor man kan tale om fastholdelse Fastholdelse er et relationelt fænomen Samspillet omkring fastholdelse og tilknytning Forhold omkring jobstart Tilpasningsperioden De særlige situationer i jobforløbet Casestudiernes bud på, hvad der fremmer fastholdelse Konklusion og diskussion PROJEKTERNES OVERORDNEDE RESULTATER ENGAGEMENT OG KLAR TALE 21 - OM PSYKISK SKRØBELIGES FASTHOLDELSE I JOB 21 Design, teori og metode 22 Teoretisk ramme og definitioner 23 Metoder 25 Analysestrategi 25 Analyse og konklusioner 26 Uddybning af delkompetencerne 30 Konklusion gaveudvekslingens logik 36 Perspektivering DE SÆRLIGE FORHOLD I PRAKTIKETABLERINGSSAMTALEN 40 Undersøgelsens hovedresultater 40 Undersøgelsens metode 40 Viden om særlige forhold 41 Vores tilgang til fastholdelsesbegrebet 43 Faktorer og sammenhænge i vores fund 44 Diskussion af resultaterne 49

6 3.3. DIALEKTISK ADFÆRDSTERAPI I PRAKSISPERSPEKTIV 53 Hvad er Dialektisk Adfærdsterapi (DAT)? 53 Undersøgelsens spørgsmål og resultat 53 Undersøgelsens metode 54 Eksempler fra interviewet 55 Vores tilgang til fastholdelsesbegrebet 59 Diskussion af resultaterne 59 Hvad vi kan bruge undersøgelsen til VIRKSOMHEDSMENTORENS BETYDNING FOR FASTHOLDELSE AF PSYKISK SÅRBARE MEDARBEJDERE I ANSÆTTELSESFORHOLDET 64 Undersøgelsens resultater 64 Undersøgelsens metode 66 Diskussion af resultaterne 67 Undersøgelsens brugbarhed 68 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 69 Spørgeguide 71

7 Resumé Det videnskabende netværk JobNetværket har siden efteråret 2008 beskæftiget sig med temaet psykisk sårbares jobfastholdelse. Netværket består af medarbejdere ved 4 beskæftigelsestilbud og -centre, repræsenteret ved Væksthuset og Incita i København, Center for Beskæftigelse og Revalidering (CBR) i Randers og Toldbodhus Skole i Svendborg. Deltagerne har via casestudier i egen praksis undersøgt, hvilke særlige elementer der indgår i jobfastholdelse, set i forhold til virksomhedens bestræbelser, borgerens bestræbelser og en parallelt støttende indsats. Projekterne har valgt forskellige tilgange til spørgsmålet. Væksthuset har således sat fokus på betydningen af medarbejderens personlige og sociale kompetencer. Projektet beskriver, hvordan gaveudvekslingen mellem medarbejderens engagement og kommunikation på den ene side, og arbejdsgiverens vilje til at give plads og tid, kan bidrage til en varig tilknytning. CBR-Randers har spurgt til virksomhedsmentorens rolle med henblik på at fremme fastholdelse. CBR peger blandt andet på, at samspillet mellem medarbejderens åbenhed om sine behov og mentorens viden om psykisk sårbarhed samt klare organisatoriske rammer er væsentlige parametre for den optimale mentorfunktion. Incita har undersøgt betydningen af borgerens selvfremstilling i praktiketableringssamtalen og fundet, at vidensudveksling om de særlige forhold, der omkranser ansøgerens sårbarhed, øger begge parters parathed til at etablere et jobforhold. Toldbodhus Skole har spurgt til den praktiske betydning af et træningsforløb via Dialektisk Adfærds Terapi (DAT), hvor målgruppen er mennesker med emotionelt ustabil personlighedsstruktur er. Projektet har fundet et sådant forløb virksomt, idet det giver kursisten brugbare redskaber til at håndtere sine vanskeligheder i en arbejdspladssammenhæng. Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, har bidraget med koordinering og metodeundervisning på netværkets seminarer, ydet konsulentbistand og foretaget tværgående analyse af projekternes resultater, der er beskrevet som artikler i denne rapport. Rapporten diskuterer fænomenet fastholdelse, som i forbindelse med psykisk sygdom anvendes på mange forskellige måder. I dette projekt anvendes begrebet i forhold til menneskers forbliven i et nyetableret arbejdsforhold. Fastholdelse ses i undersøgelserne som et relationelt fænomen med såvel borger som arbejdsplads som nøgleaktører. Projektet har yderligere udviklet og forholdt sig til begrebet fastholdelsesparathed, der kan forstås som et fælles handlepotentiale, som parterne har eller kan erhverve sig med henblik på stabil tilknytning. Casestudierne peger blandt andet på den vigtige balance mellem arbejdsgiverens viden om og åbenhed for den psykisk sårbares særlige vilkår på den ene side, og den psykisk sårbares selvfremstilling på den anden. Undersøgelserne viser også, at den psykisk sårbare borgers egen attitude til jobsituationen har stor betydning. Endelig peges der på forskellige træningsforløb som vejen til mestring af de nødvendige kompetencer. Selvpræsentationens, attitudens og de personlige og sociale kompetencers betydning er højt prioriterede parametre for jobfastholdelse, men også netop det kritiske og for mange psykisk sårbare uoverstigelige element, som udfordrer den enkeltes identitet. Undersøgelsen foreslår imidlertid, at man fra at diskutere personlighedstræk går et spadestik dybere Side 1

8 og taler om spilleregler for adfærd, der kan fortælle arbejdspladsen om medarbejderens vilje til og ønske om at forblive på arbejdspladsen. Disse spilleregler kan læres og trænes. Mennesker med psykisk sårbarhed udvikler fastholdelsen i et samspil præget af de samme forhold som alle andre medarbejdere. Det viser sig imidlertid, at hvis den sårbare medarbejder kan finde metoder til at håndtere bestemte og særligt udfordrende situationer, kan der også udvikles en nødvendig rummelighed på arbejdspladsen. Projekterne har bidraget til vidensudvikling på området jobfastholdelse, og det er planen at anvende resultaterne konkret på egne arbejdspladser. Resultaterne skal kvalificere egen konsulentvirksomhed i forhold til offentlige og private arbejdspladser, og desuden kan de i formidlet form tjene til inspiration for kolleger og samarbejdspartnere. Læsevejledning Rapporten er opdelt i 3 kapitler. Det indledende kapitel 1 beskriver JobNetværket og dets arbejdsmetoder som videnskabende netværk med afsæt i praksisforskning. Kapitel 2 sammenfatter projekternes svar på de overordnede forskningsspørgsmål og forholder sig teoretisk og konkluderende til undersøgelsens temaer. I Kapitel 3 beskriver og diskuterer de 4 projekter hovedresultaterne fra deres undersøgelser. Side 2

9 1. Indledning Mange gode kræfter har i flere år arbejdet for at sikre psykisk sårbare mennesker en plads på arbejdsmarkedet. Indsatsen har været båret af såvel omsorg for marginaliserede grupper som af politiske intentioner om at sikre en størst mulig arbejdsstyrke 1. Den blev intensiveret i årene med fuld beskæftigelse, og de seneste års tendens mod stigende ledighed har ikke svækket indsatsen. Initiativerne har i dag et udvidet fokus, idet der ikke blot tales om at skabe job til marginaliserede grupper, men i lige så høj grad om metoder til at fastholde allerede indgåede arbejdstilknytninger. Dette sidste fokus har i 2008 og 2009 været undersøgt af ledere og medarbejdere ved 4 danske beskæftigelsestilbud og centre. De 4 virksomheder har deltaget i et fælles projekt, hvor de som videnskabende netværk har gennemført casestudier med afsæt i egen praksis. Projektet, kaldet JobNetværket er en videreførelse af det tidligere projekt Jobfors, der blev afsluttet i De deltagende virksomheder er Væksthuset i København, CBR-Randers, Toldbodhus Skole i Svendborg og Incita, København. Konsulenter fra Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, har bidraget med undervisning og konsulentbistand samt stået for netværkets organisering. Projektet er støttet af midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen via puljen Styrket indsats for personer med et handicap Om praksisforskning i videnskabende netværk Jobnetværket er gennemført som et praksisforskningsprojekt. Begrebet praksisforskning anvendes såvel i Danmark som internationalt, og der er mange initiativer i gang med denne betegnelse. Begrebet defineres forskelligt, alt efter om forskningen gennemføres af universiteter, sektorforskningsinstitutter eller praktikere. Den type af praksisforskning, som her er anvendt, er styret af, at det er praktikeren, der forsker og publicerer i og omkring sin arbejdsplads. Resultatet er til brug for arbejdspladsen og for andre praktikere. Projektet er gennemført inden for en model, som vi kalder Videnskabende netværk. Som ordet antyder, samarbejder flere forskellige projekter her om at indhente viden om et fælles, overordnet emne. Modellen er anvendt gennem mange år i det daværende Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt, og er i dag videreført i Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Modellen indeholder følgende elementer: Fælles overordnet tema I et vidensskabende netværk undersøges et fælles, overordnet spørgsmål fra forskellige perspektiver, der er relevante for de deltagende aktørers egen praksis. Deltagerkredsen tilmelder sig med hver sit delprojekt. Af hensyn til netværkets stabilitet forudsættes det, at hvert delprojekt medvirker med mindst to deltagere. 1 Nye veje til arbejde Hjælp til sindslidende og andre udsatte grupper. Regeringen, marts Jobskabelse i det sociale arbejde med sindslidende et forslag til en integreret model. Psykiatrien i Århus Amt, Center for Evaluering, juli Side 3

10 Netværksseminarer Projekternes omdrejningspunkt er netværksseminarerne. Her mødes deltagerne cirka hver tredje måned på todages internater, hvor der tilbydes undervisning og konsulentbistand. På denne måde sikres det, at forskningsarbejdet udføres kvalificeret i forhold til forskningsmæssige principper. Projekterne kan desuden give hinanden inspiration og sparring, ligesom seminarerne understøtter, at delprojekterne arbejder inden for en fælles begrebsramme. Mellem seminarerne holdes mailkontakt via et fælles forum, f.eks. googlegroups, og desuden udarbejdes en fælles hjemmeside. Caseanalyse strategien Praksisforskningsprojekterne er gennemført på et fælles metodisk grundlag, som bygger på en casestudie strategi. Forskningsspørgsmålene er i JobNetværket undersøgt enten via studier af individuelle cases, eller casen udgøres af det undersøgte fænomen. Hvert projekt udarbejder indledningsvis en forskningsprotokol, hvor casestudiernes indhold, metoder, tidsplan, organisering etc. beskrives i detaljer. Protokollen vil herefter fungere som drejebog for projektet. Projekterne formulerer på baggrund af erfaringer og egen faglighed en række hypoteser i tilknytning til deres forskningsspørgsmål. Herefter er der udformet spørgeguides til belysning af hypoteserne. De indsamlede data er sat i relation til hypoteserne, som er blevet bekræftet eller afkræftet, præciseret eller videreudviklet, og desuden giver materialet i mange tilfælde anledning til formulering af nye hypoteser. Casestudier i egen praksis Arbejdet med at udføre casestudierne foregår hjemme på hver enkelt arbejdsplads mellem seminarerne, idet der tilbydes individuel konsulentbistand undervejs. På seminarerne fremlægger projekterne deres aktuelle status, og næste skridt samt eventuelle metodemæssige problemstillinger drøftes. Metodeundervisningen på seminarerne er tilrettelagt, så den er relevant for de aktuelle faser i forskningsprojekterne. Finansiering og frikøb Princippet er at udvikle projekter, der kan gennemføres i hverdagen som en del af det normale arbejde. Derfor kombineres projekternes egen finansiering af deres deltagelse med fonds- eller puljemidler, så der kan afsættes tid til frikøb af medarbejdere i særligt intense arbejdsperioder. Kvalitetssikring via Kenderseminar Databearbejdnings- og formidlingsfasen er en intensiv fase, og midtvejs i perioden er der gode erfaringer med at holde et seminar med inviterede kendere, dvs. kolleger og samarbejdsparter med viden om det felt, der undersøges. Gæsterne opfordres på dette seminar til at forholde sig kritisk og kommenterende til projekternes undersøgelser med henblik på kvalitetssikring. JobNetværket gennemførte i september 2009 et udvidet Kenderseminar ved at holde workshops for 32 inviterede gæster. Kenderseminaret har medvirket til inspiration og skærpet fokus for projekterne. Side 4

11 Formidling af resultater Når de færdige projektartikler foreligger, er det konsulenternes opgave på Center for kvalitetsudvikling at samle den indhentede viden på tværs, relatere den til eksisterende forskning og perspektivere den i forhold til fremtidig praksis. Det fælles produkt, som er denne rapport, præsenteres på den afsluttende konference, hvortil en større kreds indbydes, og hvor der via workshops og plenumdiskussion fokuseres på resultater og perspektiver. Implementering Resultaterne fra de enkelte forskningsprojekter vil blive introduceret og i mange tilfælde implementeret internt på deltagernes egne virksomheder, ligesom de formidles udadtil til interesserede samarbejdspartnere Projekt JobNetværket Projekt JobNetværket består af fagfolk fra 4 beskæftigelsesvirksomheder og centre, som har afsat tid og energi på at forske i egen praksis. Det fælles spørgsmål har været, hvad der skal til, for at psykisk sårbare mennesker kan fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, også i tiden efter at de har fået job eller praktik. JobNetværkets deltagere har taget udgangspunkt i egne klienter og samarbejdspartnere, idet hvert center har gennemført sit eget projekt. Emnet jobfastholdelse belyses således fra forskellige vinkler, hvilket medvirker til at udbrede den vifte af viden, som netværket har indhentet Projektets overordnede forskningsspørgsmål Projektets formål er at identificere centrale faktorer for, at jobforløb for personer med psykiske vanskeligheder kan forblive stabile på deres arbejdsplads. Disse faktorer kan findes hos såvel den enkelte bruger som virksomheden, ligesom en væsentlig faktor kan ligge i den parallelle indsats, der ydes af eksempelvis beskæftigelses- og revalideringscentre. Til projektet er følgende forskningsspørgsmål formuleret: Er der behov for, at særlige forhold er til stede i virksomheden for at kunne fastholde målgruppen? Hvilke? Hvad skal personen selv kunne bidrage med for at kunne fastholde et ønsket job? Er der behov for parallelle indsatser, i givet fald hvilke, for at jobforholdet kan fastholdes? Side 5

12 1.4. Delprojekternes spørgsmål De 4 deltagende projekter har taget afsæt i praksisrelevante delaspekter og undersøgt følgende spørgsmål: Væksthuset, København Væksthuset har undersøgt, hvorvidt personlige og sociale kompetencer har betydning for fastholdelse af psykisk skrøbelige personer på arbejdsmarkedet, og i så fald hvilke kompetencer, der er særligt vigtige. Undersøgelsen baserede sig på en indledende hypotese om, at en væsentlig årsag til, at personer med en skrøbelig psyke - såvel diagnosticeret som ikke-diagnosticeret - mister tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en kortere periode med ansættelse/praktik er, at de ikke besidder de sociale og personlige kompetencer, der skal til for at klare sig i ansættelsen. Undersøgelsen er udformet som et casestudie, bestående af en række kvalitative interviews med borgere i målgruppen samt arbejdsgivere, som har haft psykisk skrøbelige borgere ansat i minimum 4 måneder. Datagrundlaget er suppleret med en auditering af udvalgte Væksthus-forløb i målgruppen. CBR Randers CBR - Randers tilbyder som en del af stedets ydelser en mentoruddannelse til private og offentlige virksomheder. Formålet med mentorkurset er at give virksomheden redskaber til at håndtere fastholdelse og integration af medarbejdere. Desuden tilbydes ekstern faglig mentorstøtte fra mentorer med erfaring fra beskæftigelsesområdet. CBR Randers har ønsket at undersøge virksomhedsmentorens rolle med spørgsmålet: Hvilke særlige opgaver - og hvilken rolle - skal virksomhedsmentoren varetage og have for at medvirke til at fastholde psykisk sårbare i ansættelsesforholdet? Forskningsspørgsmålet er undersøgt ud fra hypoteser på følgende 3 niveauer: Virksomhedsmentorens opgaver/rolle Arbejdets organisering HR, ledelse og kolleger CBR har udsendt spørgeskemaer til mentorer og medarbejdere med psykiske sårbarheder, og desuden er der foretaget 2 fokusgruppe interview med henholdsvis mentorer og medarbejdere med psykiske sårbarheder. Toldbodhus Skole, Svendborg Toldbodhus Skole AOF er en skole for voksne med psykisk sårbarhed. Et af tilbuddene er Sy fynsk Brobygning, hvor opkvalificering og afklaring af personlige, sociale og arbejdsmæssige ressourcer og kompetencer er i centrum. I indsatsen arbejdes bl.a. med relationen, accept og forandring, DAT- strategier (dialektisk adfærdsterapi) og tidsperspektiver som vigtig faktorer for processen. Formålet med deltagelse i projektet er at undersøge, hvordan indsatsen på Sy fynsk Brobygning, kombineret med dialektisk adfærdsterapi (DAT), bidrager til kursistens fastholdelsesparathed og efterfølgende fastholdelse i praktik, virksomhedsrevalidering, arbejde, Side 6

13 uddannelse m.m. Undersøgelsen har sat særligt fokus på voksne med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse. Og stiller spørgsmålet Hvordan understøtter og bidrager DAT til kursistens fastholdelses parathed i forhold til arbejdsmarkedet? Incita, København Incita er en erhvervsdrivende fond med to overordnede fokusområder: At fastholde og at integrere mennesker på arbejdsmarkedet. Projektets formål har været at undersøge, hvordan borgerens første møde med en virksomhed kan facilitere fastholdelse i et praktikforløb. Der er sat et særligt fokus på, hvordan de psykiske barrierer bliver præsenteret i samtalen. Centrale spørgsmål i forhold til dette er, hvor detaljerede oplysninger der skal gives om de psykiske vanskeligheder, samt hvem denne information skal gives videre til. Et andet fokus for samtalen er, hvordan vanskelige perioder eller tidspunkter under praktikken kan håndteres. Projektet har også undersøgt, hvilke andre faktorer i praktiketableringssamtalen, der har betydning for fastholdelse, herunder kursistens mulighed for at løse arbejdsopgaverne, interesse for praktikstedet etc. Casestudiet er gennemført via interviews med 3 kursister og 3 arbejdsgivere, idet der er gennemført 2 interviews med hver informant henholdsvis kort efter praktiketableringssamtalen og en måned senere. Det næste kapitel indeholder en tværgående refleksion over projekternes resultater, hvorefter projekterne selv præsenterer deres arbejde. Side 7

14 Side 8

15 2. Fænomenet fastholdelse Fastholdelse i forbindelse med psykisk sygdom anvendes på mange forskellige måder og i mange sammenhænge. Det handler om en gruppe af arbejdsløse mennesker med en psykisk lidelse, som har behov for støtte til at skaffe sig et arbejde. Det handler også om en gruppe, som er i arbejde og som rammes af en psykisk lidelse, der truer med at føre til brud. Det handler for det tredje om en gruppe, som risikerer at udvikle psykisk lidelse og miste job, men som kan hjælpes ved at reducere den arbejdspladsrelaterede belastning. I dette projekt beskriver begrebet fastholdelse det fænomen, at mennesker efter en psykisk lidelse forbliver i arbejde i længere tid efter en ansættelse på/tilknytning til en nyarbejdsplads. Det er en situation hvor vi ved, at en hurtig jobskabelse inden for 3-6 måneder er afgørende. Lykkes det ikke, kompliceres opgaven af, at indsatsen også skal forholde sig til effekterne af længerevarende arbejdsløshed og oplevelsen af uansættelighed. Vi ved at arbejdsløshed i sig selv er en belastende faktor, og tilsvarende, at arbejde er et af sikreste midler til behandling af mennesker med psykiske lidelse 3. Vi ved at arbejde som hovedregel udgør en positiv faktor i menneskers liv specielt hvis der også er en sindslidelse. Arbejde resulterer i øget selvværd, bedre selvopfattelse, struktur og formål i hverdagen samt styrket symptombehandling. Disse forhold gør fastholdelse endnu vigtigere, specielt fordi denne fastholdelse ofte glipper netop for mennesker med en psykisk lidelse. Fastholdelse, som det anvendes i almindelighed, har mange bibetydninger. Det har ført til mange diskussioner i projektet, om det var hensigtsmæssigt at anvende 'fastholdelse' som egnet betegnelse, men vi har indtil nu ikke fundet sammen om noget bedre. I det følgende vil vi derfor præcisere, hvilket indhold vi lægger i fænomenet Om at være i en situation, hvor man kan tale om fastholdelse Når vi taler om fastholdelse, forudsætter det naturligvis en tidligere foregået ansættelse (tilknytning). Det er den, der ønskes bibeholdt. Dette forhold betyder, at der ER taget stilling til en række forhold, som er en betingelse for ansættelse, for eksempel at vedkommende principielt kan bestride det pågældende job. Vi kan derfor ikke forvente, at faglige kompetencer spiller så stor en rolle omkring fastholdelsen, som den gjorde ved ansættelsen. Ansættelsen kan naturligvis være en fejltagelse, men vi må som udgangspunkt forvente, at de grundlæggende forhold omkring selve ansættelsen er i orden. Dette forhold påvirker naturligvis de forhold, det vil være muligt at finde i en undersøgelse. Andre undersøgelser af fastholdelse for andre målgrupper viser da også, at de faglige kompetencer spiller en meget lille rolle for fastholdelsen. 3 Bob Drake: The future of Supported Employment. Videoforedrag 17. marts 2008, London. Side 9

16 2.2. Fastholdelse er et relationelt fænomen Fastholdelse betyder ikke, at nogen fastholder nogen. Det er ikke alene et udtryk for arbejdspladsens, samfundets eller andres bestræbelser på at skabe forbliven. Det er relationelt fænomen. I et recoveryperspektiv betyder fastholdelse den enkeltes bestræbelser på at forblive på en arbejdsplads. I et rehabiliteringsperspektiv betyder fastholdelse andres løbende støtte til opnåelse af succes og overvindelse af barrierer, der kan være en trussel mod fortsat og ønsket tilknytning til en arbejdsplads. Fænomenet fastholdelse er altså et samspil mellem arbejdsplads og individ, der forløber over tid, og som hvis det lykkes resulterer i forbliven på arbejdspladsen. Resultatet af begge bestræbelser måles i forbliven, i tid. Da mange etablerede jobforhold faktisk ophører relativt hurtigt, har vi sat et minimum for vores interesse på ikke under 3 måneder. For projektet er fastholdelse på almindelige arbejdspladser det mest interessante. Fænomenet fastholdelse har imidlertid betydning hele vejen igennem en rehabiliteringsproces. Fastholdelse kan i projektets forstand studeres mange steder, både i forbindelse med fastholdelse i praktik og i mere eller mindre egentlige ansættelsesforhold, men bestræbelserne vil naturligvis være præget af den kontekst, de studeres i. For eksempel om det drejer sig om at fortsætte i et praktikforløb eller en mere varig beskæftigelse Samspillet omkring fastholdelse og tilknytning Fastholdelse er processer, der gensidigt påvirker hinanden og er flydende størrelser, der forløber over tid. En simpel beskrivelse vil være følgende, der illustrerer både en tilknytning, der varer over tid, men som også illustrerer en tilknytningsgrad, der stiger og falder, men alt i alt stiger over tid. Fastholdelsesgraden er et udtryk for styrken af det gensidige ønske om forbliven på arbejdspladsen. Vi antager, at hvis fastholdelsesgraden er høj, skal der relativt mere til, før ansættelsesforholdet brydes af den ene eller den anden, end hvis fastholdelsesgraden er lav. Der vil være en række forhold (kræfter), som påvirker denne fastholdelsesgrad. Det er disse forhold, der er i fokus i projektet. Disse forhold kan påvirke tilknytningsgraden i forskellige situationer. Der kan være en række forhold, som får tilknytningsgraden til falde. Vi kan kalde dem for 'hæmmere', og tilsvarende en række forhold som får tilknytningsgraden til at stige 'fremmere'. Hæmmerne og fremmerne opererer ofte kun i forbindelse med bestemte Triggere eller Kritiske situationer. Side 10

17 Vi kan endvidere antage, at der kan forekomme selvforstærkende processer (onde og gode cirkler), der øger eller hæmmer tilknytningsgraden. Fra sammenfatninger af den eksisterende forskning 4 ved vi allerede en hel del om disse hæmmere og fremmere Forhold omkring jobstart Prognosen for jobfastholdelse påvirkes allerede ved de første kontakter mellem medarbejder og arbejdsplads. Fordomme ved ansættelsen Ansættelsen og ansættelsessamtalen er en af de kritiske situationer. Det er en almindelig opfattelse blandt arbejdsgivere, at opfattelsen af symptomer, op-og nedture, arbejdspræstation og personlighed har fået mange arbejdsgivere til at afholde sig fra at ansætte mennesker med psykiske lidelser. Der var i disse tilfælde generelt en manglende viden og forståelse blandt såvel ledelse som medarbejdere, og der var stort set heller ingen adgang til information, råd og vejledning. Åbenhed/lukkethed Det kan være vanskeligt at finde den rigtige form for åbenhed omkring sine psykiske problemer. Hvis man får støtte til den rigtige form for åbenhed styrker det fastholdelsesgraden, mens andre slipper dårligt af sted med det, hvilket mindsker fastholdelsesgraden eller fører til jobtab. Tilpasningsmulighederne på arbejdspladsen Mennesker med psykiske lidelser har oftest behov for særlige former for kontakt på arbejdspladsen og muligheder for fleksible arbejdstider. Det kan være særlige hensyn, der gør det muligt at kontakte støttepersoner i arbejdstiden, det kan være muligheder for at bevare job i forbindelse med indlæggelser, eller det kan være hensyn, der bliver taget af arbejdsledere og kolleger i det daglige samarbejde. De fleste tilpasninger er ganske billige, men den største barriere synes at være manglende kendskab til muligheder og rettigheder i tilpasningssituationen Tilpasningsperioden Tilvænningsperioden er en kritisk situation. Så længe tilpasningsgraden er lav, skal der ikke så meget til at sætte dårlige cirkler i gang. Det er almindeligt antaget, at man efter ca. 3 måneder i job har en klar fornemmelse af, om man passer til arbejdspladsen og omvendt. Når fastholdelsen ikke lykkes, er det lige så ofte medarbejderen, der opgiver, som at der er tale om afskedigelser. En mislykket fastholdelse synes interessant nok ikke at hænge sammen med de 'historiske' forhold omkring symptomer, diagnose, eller den oprindelige tilfredshed med jobbet. Det synes at være vanskeligheder, der udløses i forbindelse med udviklingen på jobbet. 4 Dr Tina Thomas, Dr Jenny Secker & Dr Bob Grove (oct. 2002): Jobretention & Mental Health: A Review of the Literature. Side 11

18 Man skal her være særlig opmærksom på faldende tilfredshed med jobbet, samarbejdet med kolleger og evt. problemer med justering af den medicinske behandling, der opstår undervejs. Det er derfor en vedvarende jobstøtte er afgørende, hvis fastholdelsesgraden skal opretholdes De særlige situationer i jobforløbet Meget tyder på, at det ikke er forhold, der knytter sig til sygdommens symptomer og sygdomsperioderne, der forudsiger, hvem der forbliver i arbejde. Begge dele kan have indflydelse på de vanskeligheder, der opstår, men fører ikke nødvendigvis til arbejdsophør. Hyppigt forekommende situationer, der kræver særlig opmærksomhed, er situationer i jobbet, der kræver koncentration og fokusering, og som kan blive vanskeliggjort af medicinering og symptomatologi. Vanskelighederne kan udløses af bestemte triggere: når man er usikker på, hvad man skal lave, uklare forventninger til præstationer, en leder, der er vanskelig at gøre tilpas, hvis der er for mange mennesker omkring eller hvis kravene til at arbejde længe eller hurtigt bliver for store. I det følgende peges på en række forhold, der ved deres tilstedeværelse kan fungere som fremmere og ved deres fravær fungere som hæmmere. Selvindsigt Personer, som fastholdes og fastholder, har indsigt i deres sygdom, og de ser deres sygdom som et enkelt aspekt i deres liv. Disse personer ser også arbejdet som en kilde til at øge deres selvværd og en metode til at få mere kontrol over deres symptomer. Andre forhold kan være stabil medicinering og realistisk opfattelse af egne muligheder i lyset af den psykiske lidelse. Jobtilfredshed Jobtilfredshed er et udtryk for et fit mellem person og arbejdsplads, og høj grad af jobtilfredshed hænger tæt sammen med fastholdelsen. Et andet udtryk for dette fit er, om man har fået arbejde inden for et ønsket felt. Har man fået det, øger det sandsynligheden for en længerevarende tilknytning. Sunde arbejdspladser Der er omfattende forskning om stressforebyggelse, som viser at øget kontrol over eget arbejde og arbejdstid, mindskning af repetetive job og overload, kollegial støtte, klare forventninger og effektiv konfliktløsninger alt sammen bidrager til at fremme fastholdelsesgraden. Støtte på arbejdspladsen Vedvarende støtte på arbejdspladsen synes at være en kritisk faktor. Den handler om at kunne skabe hurtig problemløsning på arbejdspladsen. Det kan være i form af en udefra kommende job-coach, men det kan også være en mere intern støtte i form af mentorer. God ledelse Den stærkeste fremmer af fastholdelse er støtte og aktiv involvering fra ledelsens side. Det er en støtte, der naturligvis baner vejen for løsningen af mange problemer. Specielt spiller den daglige leder, dennes holdninger og manøvremuligheder en afgørende rolle. Side 12

19 Som alle andre?? Som det er fremgået, påvirkes fastholdelsesgraden for medarbejdere, der har en psykisk sygdom, af præcis de samme forhold som for alle andre. Mennesker med en psykisk sygdom er bare særligt følsomme. Derfor er det vigtigt at blive klogere på, hvad der gemmer sig i fastholdelsesgraden. Her vil forskellige fastholdelsesforsøg/forhold kunne gå i gang og operere for at afværge truslen. Med lup på fastholdelesgraden Fastholdelsesgraden er - som det fremgår - en konstruktion, udtrykt som styrken af et gensidigt ønske om forbliven. Måske kan den måles ganske enkelt ved at spørge til dette ønskes styrke. Vi ved det ikke. Det er ikke undersøgt. Imidlertid siger 'ønsket i sig selv' jo ikke noget om, hvordan det faktisk dannes og hvordan det virker. Hvis vi ser på, hvad ønsket består i, kan vi antage, at ønsket indeholder en ide om fastholdelse som en positiv værdi, en viden om, hvor mulige trusler ligger gemt, en løbende opmærksomhed herpå, en viden om, hvad der kan gøres, og en tro på/erfaring på, at man kan gøre det, og at det virker. Det vil sige, at fastholdelsesgraden indeholder et handlepotentiale. Dette handlepotentiale kan vi kalde fastholdelsesparatheden. Det er den til enhver tid eksisterende parathed, man møder trusler mod fastholdelsen med. Det er også et relationelt begreb. Eksempler på fastholdelsesparatheden: Synligt udtryk for positivt engagement Opfattelse af den anden som et positivt bidrag Tro på, at forventninger kan indfries Realistisk opfattelse af situationens muligheder og begrænsninger Forståelse af nødvendige hensyn Accept af og villighed til at tage nødvendige hensyn Hvis vi ser på parathedens udvikling, må vi med denne opfattelse antage, at hver gang, en hæmmer eller en trussel opstår, vil paratheden stor eller lille - operere. Resulterer det i et positivt resultat, bliver fastholdelsesgraden styrket og vice versa. Ved en positiv udvikling vil selve fastholdelsen formentlig efterhånden miste opmærksomhed og blive irrelevant, ved en længere varende negativ udvikling vil paratheden påvirkes og fastholdelsesgraden falde Casestudiernes bud på, hvad der fremmer fastholdelse Ovenstående betragtninger kan genkendes i casestudiernes resultater. Feltet er omfattende og kompliceret, og casestudierne kan ikke belyse alle aspekter ved begrebet jobfastholdelse, men undersøgelserne peger på flere interessante fund. De 4 projekter har valgt hver sin tilgang til at undersøge projektets 3 overordnede spørgsmål. De overordnede spørgsmål har opdelt opgaverne mellem tre forskellige aktører, nemlig virksomheden, målgruppen samt den parallelle indsats, men casestudierne har blandt andet tydeliggjort, at jobfastholdelse er et relationelt begreb. En ønsket fastholdelse af et ønsket job indebærer, når det lykkes, at alle aktører spiller sammen. Det relationelle begreb er også blevet understøttet af nogle af praksisforskernes undersøgelsesdesigns, hvor der er spurgt til gensidige forventninger: Hvad forventer brugerne og arbejdsgiverne gensidigt af hinanden. Side 13

20 Herunder vil vi dog indledningsvis belyse casestudiernes bud på hvert enkelt af de tre overordnede perspektiver Er der behov for, at særlige forhold er til stede i virksomheden for at kunne fastholde målgruppen? Hvilke? Forhold på virksomheden er belyst i 2 af projekterne. Incita har særligt beskæftiget sig med det første møde mellem arbejdsgiver og den psykisk sårbare ansøger til en praktikplads, og CBR-Randers har undersøgt virksomhedsmentorens rolle i arbejdspladsens organisation. Åbenhed i forhold til medarbejderens særlige bagage En fælles konklusion fra de to projekter er, at psykisk sårbarhed skal accepteres som et faktisk vilkår i en jobtilknytning. Det fremmer således ikke fastholdelsen, hvis en ansættelse sker på trods af en given sårbarhed hos medarbejderen. Prognosen bliver bedre, hvis sårbarheden kan konkretiseres og bliver respekteret, og hvis der kan forberedes handlemuligheder på virksomheden. Incita peger særligt på den åbne indledende dialog som middel til fastholdelsesparathed hos begge parter. Der kan være mange fordomme forbundet med ansættelse af et psykisk sårbart menneske, og arbejdspladsen kan frygte manglende muligheder for at håndtere pludselige og akavede situationer. Incita har fundet, at disse fordomme kan foregribes allerede ved ansættelsessamtalen, idet særligt praktiketableringssamtalen er undersøgt. Det har betydning for det videre forløb, at der er god dialog mellem på den ene side kursistens fremstilling af sine psykiske vanskeligheder og de særlige forhold, der omkranser disse, og på den anden side arbejdsgivers reaktion på denne fremstilling. Arbejdsgiver har brug for konkret viden om de særlige personlige forhold, som kan præge kursistens ageren i praktikken. Det vil fremme muligheden for at tilrettelægge arbejdsopgaverne hensigtsmæssigt, og arbejdsgiver er forberedt på, hvordan kursistens psykiske vanskeligheder kan komme til udtryk. Arbejdsgiver har med andre ord brug for at blive klædt på med henblik på adækvate handlemuligheder. Det er også vigtigt, at arbejdsgiver fordomsfrit kan formidle kursistens særlige måde at være på til andre relevante medarbejdere. Fra ansøgers synspunkt er det afgørende, hvordan arbejdsgiver modtager kursistens selvfremstilling. Det er vigtigt, at arbejdsgiver er opmærksom på at give kursisten respektfuld respons i afslappede rammer. Denne del af praktiketableringssamtalen skal med andre ord give rum for en legalisering af kursistens særlige forhold og måden, de kan manifestere sig på i arbejdssammenhæng. Mentor som aktør for handlemuligheder Viden som grundlag for handlemuligheder indgår også i resultaterne fra casestudiet på CBR - Randers. Det har vist sig afgørende for mentorernes virke, at de både har en specifik viden om den ansattes psykiske sårbarheder og en generel viden om psykiske sårbarheder samt redskaber til at håndtere dem i dagligdagen. Denne viden kan til en vis grad indhentes fra den medarbejder, der får mentorstøtte, men der er også brug for undervisning og supervision. Side 14

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Motivator Projektperiode : 5.5.2008-12.9.2008 Sommerferie følger praktikstedets

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr.

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Dato Ryomgård Dag 1 d.11. februar Dag 2 d.17. marts Dag 3 d.14. april Tilmeldingsfrist d. 11. januar 2015)

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Udkast - må ikke citeres Spørgsmål om Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Knud Ramian, Seniorkonsulent, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Udkast - må ikke citeres Udkast - må ikke

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Go Morgenmøde Onboarding

Go Morgenmøde Onboarding Go Morgenmøde Onboarding Dagens program Velkommen hvorfor disse morgenmøder Tanker om dagens tema Fra nyansat til kompetent bidragyder Pause Inspiration til det videre arbejde i egen organisation Opsamling

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Chaplin. Hvem er vi. Ressourceforløb

Chaplin. Hvem er vi. Ressourceforløb Chaplin Hvem er vi Den socialøkonomiske virksomhed Chaplin i Helsingør blev etableret i 2003 og er baseret på at udvikle og integrere unge og voksne mennesker med særlige behov personligt, fagligt og socialt.

Læs mere

SUF BETA. Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson

SUF BETA. Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson Mentorpakke Personlige og tætte kontaktforløb med støtte til arbejdsmarkeds- og uddannelsesforløb Arbejdsprøvningspakke

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere