Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job?"

Transkript

1 Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job? - Resultater fra casestudier i et videnskabende netværk af beskæftigelsestilbud og -centre Januar 2010 Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N

2 Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job? - Resultater fra casestudier i et videnskabende netværk af beskæftigelsestilbud og -centre Af Udviklingschef Leif Tøfting Kongsgaard, Væksthuset, København Udviklingschef Kirsten Skafte, cand. psych. Birger Larsen og cand.psych. Mette Sloth, Incita, København Leder Bente Rasmussen og faglærer Annette Dalmose, Toldbodhus Skole, Svendborg Kvalitetschef Thomas Borup og psykiatrikoordinator Susanne Falch, CBR-Randers, Center for Beskæftigelse og Revalidering Seniorkonsulent Knud Ramian og konsulent Birgitte Ahlgreen Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Telefon: ISBN-nr Publikationsnr Center for Kvalitetsudvikling, 2010

3 Forord Hermed foreligger den tværgående rapport om praksisforskningsprojektet JobNetværket, der blev gennemført fra efteråret 2008 og frem til udgangen af JobNetværkets formål har været at skaffe viden om, hvilke centrale faktorer der kan bidrage til psykisk sårbare menneskers forbliven på arbejdsmarkedet. Netværket består af ledere og konsulenter fra 4 beskæftigelsestilbud og -centre i Danmark, som til hverdag beskæftiger sig med blandt andet jobskabelse og jobfastholdelse i forhold til sårbare grupper. Projektet er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen og er en videreførelse af det tidligere Jobfors -projekt, hvor temaet var jobskabelse. Jobfors-projektet skitserede en integreret model for jobskabelse, og pegede samtidig på udfordringerne ved at udvikle stabile arbejdstilknytninger. Formålet med dette nye projekt har været at identificere faktorer hos den psykisk sårbare borger, virksomheden og parallelt støttende indsatser, som i særlig grad kan bidrage til stabile jobforløb. I projektet har de medvirkende beskæftigelsestilbud og centre hver især forsket i jobfastholdelse med udgangspunkt i egen praksis. JobNetværkets deltagere har i denne rapport beskrevet deres hovedresultater i artikler, og Center for Kvalitetsudvikling har analyseret og sammenfattet resultaterne på tværs. Knud Ramian, seniorkonsulent Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland December 2009

4

5 Indholdsfortegnelse FORORD 3 RESUMÉ 1 1. INDLEDNING Om praksisforskning i videnskabende netværk Projekt JobNetværket Projektets overordnede forskningsspørgsmål Delprojekternes spørgsmål 6 2. FÆNOMENET FASTHOLDELSE Om at være i en situation, hvor man kan tale om fastholdelse Fastholdelse er et relationelt fænomen Samspillet omkring fastholdelse og tilknytning Forhold omkring jobstart Tilpasningsperioden De særlige situationer i jobforløbet Casestudiernes bud på, hvad der fremmer fastholdelse Konklusion og diskussion PROJEKTERNES OVERORDNEDE RESULTATER ENGAGEMENT OG KLAR TALE 21 - OM PSYKISK SKRØBELIGES FASTHOLDELSE I JOB 21 Design, teori og metode 22 Teoretisk ramme og definitioner 23 Metoder 25 Analysestrategi 25 Analyse og konklusioner 26 Uddybning af delkompetencerne 30 Konklusion gaveudvekslingens logik 36 Perspektivering DE SÆRLIGE FORHOLD I PRAKTIKETABLERINGSSAMTALEN 40 Undersøgelsens hovedresultater 40 Undersøgelsens metode 40 Viden om særlige forhold 41 Vores tilgang til fastholdelsesbegrebet 43 Faktorer og sammenhænge i vores fund 44 Diskussion af resultaterne 49

6 3.3. DIALEKTISK ADFÆRDSTERAPI I PRAKSISPERSPEKTIV 53 Hvad er Dialektisk Adfærdsterapi (DAT)? 53 Undersøgelsens spørgsmål og resultat 53 Undersøgelsens metode 54 Eksempler fra interviewet 55 Vores tilgang til fastholdelsesbegrebet 59 Diskussion af resultaterne 59 Hvad vi kan bruge undersøgelsen til VIRKSOMHEDSMENTORENS BETYDNING FOR FASTHOLDELSE AF PSYKISK SÅRBARE MEDARBEJDERE I ANSÆTTELSESFORHOLDET 64 Undersøgelsens resultater 64 Undersøgelsens metode 66 Diskussion af resultaterne 67 Undersøgelsens brugbarhed 68 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 69 Spørgeguide 71

7 Resumé Det videnskabende netværk JobNetværket har siden efteråret 2008 beskæftiget sig med temaet psykisk sårbares jobfastholdelse. Netværket består af medarbejdere ved 4 beskæftigelsestilbud og -centre, repræsenteret ved Væksthuset og Incita i København, Center for Beskæftigelse og Revalidering (CBR) i Randers og Toldbodhus Skole i Svendborg. Deltagerne har via casestudier i egen praksis undersøgt, hvilke særlige elementer der indgår i jobfastholdelse, set i forhold til virksomhedens bestræbelser, borgerens bestræbelser og en parallelt støttende indsats. Projekterne har valgt forskellige tilgange til spørgsmålet. Væksthuset har således sat fokus på betydningen af medarbejderens personlige og sociale kompetencer. Projektet beskriver, hvordan gaveudvekslingen mellem medarbejderens engagement og kommunikation på den ene side, og arbejdsgiverens vilje til at give plads og tid, kan bidrage til en varig tilknytning. CBR-Randers har spurgt til virksomhedsmentorens rolle med henblik på at fremme fastholdelse. CBR peger blandt andet på, at samspillet mellem medarbejderens åbenhed om sine behov og mentorens viden om psykisk sårbarhed samt klare organisatoriske rammer er væsentlige parametre for den optimale mentorfunktion. Incita har undersøgt betydningen af borgerens selvfremstilling i praktiketableringssamtalen og fundet, at vidensudveksling om de særlige forhold, der omkranser ansøgerens sårbarhed, øger begge parters parathed til at etablere et jobforhold. Toldbodhus Skole har spurgt til den praktiske betydning af et træningsforløb via Dialektisk Adfærds Terapi (DAT), hvor målgruppen er mennesker med emotionelt ustabil personlighedsstruktur er. Projektet har fundet et sådant forløb virksomt, idet det giver kursisten brugbare redskaber til at håndtere sine vanskeligheder i en arbejdspladssammenhæng. Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, har bidraget med koordinering og metodeundervisning på netværkets seminarer, ydet konsulentbistand og foretaget tværgående analyse af projekternes resultater, der er beskrevet som artikler i denne rapport. Rapporten diskuterer fænomenet fastholdelse, som i forbindelse med psykisk sygdom anvendes på mange forskellige måder. I dette projekt anvendes begrebet i forhold til menneskers forbliven i et nyetableret arbejdsforhold. Fastholdelse ses i undersøgelserne som et relationelt fænomen med såvel borger som arbejdsplads som nøgleaktører. Projektet har yderligere udviklet og forholdt sig til begrebet fastholdelsesparathed, der kan forstås som et fælles handlepotentiale, som parterne har eller kan erhverve sig med henblik på stabil tilknytning. Casestudierne peger blandt andet på den vigtige balance mellem arbejdsgiverens viden om og åbenhed for den psykisk sårbares særlige vilkår på den ene side, og den psykisk sårbares selvfremstilling på den anden. Undersøgelserne viser også, at den psykisk sårbare borgers egen attitude til jobsituationen har stor betydning. Endelig peges der på forskellige træningsforløb som vejen til mestring af de nødvendige kompetencer. Selvpræsentationens, attitudens og de personlige og sociale kompetencers betydning er højt prioriterede parametre for jobfastholdelse, men også netop det kritiske og for mange psykisk sårbare uoverstigelige element, som udfordrer den enkeltes identitet. Undersøgelsen foreslår imidlertid, at man fra at diskutere personlighedstræk går et spadestik dybere Side 1

8 og taler om spilleregler for adfærd, der kan fortælle arbejdspladsen om medarbejderens vilje til og ønske om at forblive på arbejdspladsen. Disse spilleregler kan læres og trænes. Mennesker med psykisk sårbarhed udvikler fastholdelsen i et samspil præget af de samme forhold som alle andre medarbejdere. Det viser sig imidlertid, at hvis den sårbare medarbejder kan finde metoder til at håndtere bestemte og særligt udfordrende situationer, kan der også udvikles en nødvendig rummelighed på arbejdspladsen. Projekterne har bidraget til vidensudvikling på området jobfastholdelse, og det er planen at anvende resultaterne konkret på egne arbejdspladser. Resultaterne skal kvalificere egen konsulentvirksomhed i forhold til offentlige og private arbejdspladser, og desuden kan de i formidlet form tjene til inspiration for kolleger og samarbejdspartnere. Læsevejledning Rapporten er opdelt i 3 kapitler. Det indledende kapitel 1 beskriver JobNetværket og dets arbejdsmetoder som videnskabende netværk med afsæt i praksisforskning. Kapitel 2 sammenfatter projekternes svar på de overordnede forskningsspørgsmål og forholder sig teoretisk og konkluderende til undersøgelsens temaer. I Kapitel 3 beskriver og diskuterer de 4 projekter hovedresultaterne fra deres undersøgelser. Side 2

9 1. Indledning Mange gode kræfter har i flere år arbejdet for at sikre psykisk sårbare mennesker en plads på arbejdsmarkedet. Indsatsen har været båret af såvel omsorg for marginaliserede grupper som af politiske intentioner om at sikre en størst mulig arbejdsstyrke 1. Den blev intensiveret i årene med fuld beskæftigelse, og de seneste års tendens mod stigende ledighed har ikke svækket indsatsen. Initiativerne har i dag et udvidet fokus, idet der ikke blot tales om at skabe job til marginaliserede grupper, men i lige så høj grad om metoder til at fastholde allerede indgåede arbejdstilknytninger. Dette sidste fokus har i 2008 og 2009 været undersøgt af ledere og medarbejdere ved 4 danske beskæftigelsestilbud og centre. De 4 virksomheder har deltaget i et fælles projekt, hvor de som videnskabende netværk har gennemført casestudier med afsæt i egen praksis. Projektet, kaldet JobNetværket er en videreførelse af det tidligere projekt Jobfors, der blev afsluttet i De deltagende virksomheder er Væksthuset i København, CBR-Randers, Toldbodhus Skole i Svendborg og Incita, København. Konsulenter fra Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, har bidraget med undervisning og konsulentbistand samt stået for netværkets organisering. Projektet er støttet af midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen via puljen Styrket indsats for personer med et handicap Om praksisforskning i videnskabende netværk Jobnetværket er gennemført som et praksisforskningsprojekt. Begrebet praksisforskning anvendes såvel i Danmark som internationalt, og der er mange initiativer i gang med denne betegnelse. Begrebet defineres forskelligt, alt efter om forskningen gennemføres af universiteter, sektorforskningsinstitutter eller praktikere. Den type af praksisforskning, som her er anvendt, er styret af, at det er praktikeren, der forsker og publicerer i og omkring sin arbejdsplads. Resultatet er til brug for arbejdspladsen og for andre praktikere. Projektet er gennemført inden for en model, som vi kalder Videnskabende netværk. Som ordet antyder, samarbejder flere forskellige projekter her om at indhente viden om et fælles, overordnet emne. Modellen er anvendt gennem mange år i det daværende Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt, og er i dag videreført i Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Modellen indeholder følgende elementer: Fælles overordnet tema I et vidensskabende netværk undersøges et fælles, overordnet spørgsmål fra forskellige perspektiver, der er relevante for de deltagende aktørers egen praksis. Deltagerkredsen tilmelder sig med hver sit delprojekt. Af hensyn til netværkets stabilitet forudsættes det, at hvert delprojekt medvirker med mindst to deltagere. 1 Nye veje til arbejde Hjælp til sindslidende og andre udsatte grupper. Regeringen, marts Jobskabelse i det sociale arbejde med sindslidende et forslag til en integreret model. Psykiatrien i Århus Amt, Center for Evaluering, juli Side 3

10 Netværksseminarer Projekternes omdrejningspunkt er netværksseminarerne. Her mødes deltagerne cirka hver tredje måned på todages internater, hvor der tilbydes undervisning og konsulentbistand. På denne måde sikres det, at forskningsarbejdet udføres kvalificeret i forhold til forskningsmæssige principper. Projekterne kan desuden give hinanden inspiration og sparring, ligesom seminarerne understøtter, at delprojekterne arbejder inden for en fælles begrebsramme. Mellem seminarerne holdes mailkontakt via et fælles forum, f.eks. googlegroups, og desuden udarbejdes en fælles hjemmeside. Caseanalyse strategien Praksisforskningsprojekterne er gennemført på et fælles metodisk grundlag, som bygger på en casestudie strategi. Forskningsspørgsmålene er i JobNetværket undersøgt enten via studier af individuelle cases, eller casen udgøres af det undersøgte fænomen. Hvert projekt udarbejder indledningsvis en forskningsprotokol, hvor casestudiernes indhold, metoder, tidsplan, organisering etc. beskrives i detaljer. Protokollen vil herefter fungere som drejebog for projektet. Projekterne formulerer på baggrund af erfaringer og egen faglighed en række hypoteser i tilknytning til deres forskningsspørgsmål. Herefter er der udformet spørgeguides til belysning af hypoteserne. De indsamlede data er sat i relation til hypoteserne, som er blevet bekræftet eller afkræftet, præciseret eller videreudviklet, og desuden giver materialet i mange tilfælde anledning til formulering af nye hypoteser. Casestudier i egen praksis Arbejdet med at udføre casestudierne foregår hjemme på hver enkelt arbejdsplads mellem seminarerne, idet der tilbydes individuel konsulentbistand undervejs. På seminarerne fremlægger projekterne deres aktuelle status, og næste skridt samt eventuelle metodemæssige problemstillinger drøftes. Metodeundervisningen på seminarerne er tilrettelagt, så den er relevant for de aktuelle faser i forskningsprojekterne. Finansiering og frikøb Princippet er at udvikle projekter, der kan gennemføres i hverdagen som en del af det normale arbejde. Derfor kombineres projekternes egen finansiering af deres deltagelse med fonds- eller puljemidler, så der kan afsættes tid til frikøb af medarbejdere i særligt intense arbejdsperioder. Kvalitetssikring via Kenderseminar Databearbejdnings- og formidlingsfasen er en intensiv fase, og midtvejs i perioden er der gode erfaringer med at holde et seminar med inviterede kendere, dvs. kolleger og samarbejdsparter med viden om det felt, der undersøges. Gæsterne opfordres på dette seminar til at forholde sig kritisk og kommenterende til projekternes undersøgelser med henblik på kvalitetssikring. JobNetværket gennemførte i september 2009 et udvidet Kenderseminar ved at holde workshops for 32 inviterede gæster. Kenderseminaret har medvirket til inspiration og skærpet fokus for projekterne. Side 4

11 Formidling af resultater Når de færdige projektartikler foreligger, er det konsulenternes opgave på Center for kvalitetsudvikling at samle den indhentede viden på tværs, relatere den til eksisterende forskning og perspektivere den i forhold til fremtidig praksis. Det fælles produkt, som er denne rapport, præsenteres på den afsluttende konference, hvortil en større kreds indbydes, og hvor der via workshops og plenumdiskussion fokuseres på resultater og perspektiver. Implementering Resultaterne fra de enkelte forskningsprojekter vil blive introduceret og i mange tilfælde implementeret internt på deltagernes egne virksomheder, ligesom de formidles udadtil til interesserede samarbejdspartnere Projekt JobNetværket Projekt JobNetværket består af fagfolk fra 4 beskæftigelsesvirksomheder og centre, som har afsat tid og energi på at forske i egen praksis. Det fælles spørgsmål har været, hvad der skal til, for at psykisk sårbare mennesker kan fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, også i tiden efter at de har fået job eller praktik. JobNetværkets deltagere har taget udgangspunkt i egne klienter og samarbejdspartnere, idet hvert center har gennemført sit eget projekt. Emnet jobfastholdelse belyses således fra forskellige vinkler, hvilket medvirker til at udbrede den vifte af viden, som netværket har indhentet Projektets overordnede forskningsspørgsmål Projektets formål er at identificere centrale faktorer for, at jobforløb for personer med psykiske vanskeligheder kan forblive stabile på deres arbejdsplads. Disse faktorer kan findes hos såvel den enkelte bruger som virksomheden, ligesom en væsentlig faktor kan ligge i den parallelle indsats, der ydes af eksempelvis beskæftigelses- og revalideringscentre. Til projektet er følgende forskningsspørgsmål formuleret: Er der behov for, at særlige forhold er til stede i virksomheden for at kunne fastholde målgruppen? Hvilke? Hvad skal personen selv kunne bidrage med for at kunne fastholde et ønsket job? Er der behov for parallelle indsatser, i givet fald hvilke, for at jobforholdet kan fastholdes? Side 5

12 1.4. Delprojekternes spørgsmål De 4 deltagende projekter har taget afsæt i praksisrelevante delaspekter og undersøgt følgende spørgsmål: Væksthuset, København Væksthuset har undersøgt, hvorvidt personlige og sociale kompetencer har betydning for fastholdelse af psykisk skrøbelige personer på arbejdsmarkedet, og i så fald hvilke kompetencer, der er særligt vigtige. Undersøgelsen baserede sig på en indledende hypotese om, at en væsentlig årsag til, at personer med en skrøbelig psyke - såvel diagnosticeret som ikke-diagnosticeret - mister tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en kortere periode med ansættelse/praktik er, at de ikke besidder de sociale og personlige kompetencer, der skal til for at klare sig i ansættelsen. Undersøgelsen er udformet som et casestudie, bestående af en række kvalitative interviews med borgere i målgruppen samt arbejdsgivere, som har haft psykisk skrøbelige borgere ansat i minimum 4 måneder. Datagrundlaget er suppleret med en auditering af udvalgte Væksthus-forløb i målgruppen. CBR Randers CBR - Randers tilbyder som en del af stedets ydelser en mentoruddannelse til private og offentlige virksomheder. Formålet med mentorkurset er at give virksomheden redskaber til at håndtere fastholdelse og integration af medarbejdere. Desuden tilbydes ekstern faglig mentorstøtte fra mentorer med erfaring fra beskæftigelsesområdet. CBR Randers har ønsket at undersøge virksomhedsmentorens rolle med spørgsmålet: Hvilke særlige opgaver - og hvilken rolle - skal virksomhedsmentoren varetage og have for at medvirke til at fastholde psykisk sårbare i ansættelsesforholdet? Forskningsspørgsmålet er undersøgt ud fra hypoteser på følgende 3 niveauer: Virksomhedsmentorens opgaver/rolle Arbejdets organisering HR, ledelse og kolleger CBR har udsendt spørgeskemaer til mentorer og medarbejdere med psykiske sårbarheder, og desuden er der foretaget 2 fokusgruppe interview med henholdsvis mentorer og medarbejdere med psykiske sårbarheder. Toldbodhus Skole, Svendborg Toldbodhus Skole AOF er en skole for voksne med psykisk sårbarhed. Et af tilbuddene er Sy fynsk Brobygning, hvor opkvalificering og afklaring af personlige, sociale og arbejdsmæssige ressourcer og kompetencer er i centrum. I indsatsen arbejdes bl.a. med relationen, accept og forandring, DAT- strategier (dialektisk adfærdsterapi) og tidsperspektiver som vigtig faktorer for processen. Formålet med deltagelse i projektet er at undersøge, hvordan indsatsen på Sy fynsk Brobygning, kombineret med dialektisk adfærdsterapi (DAT), bidrager til kursistens fastholdelsesparathed og efterfølgende fastholdelse i praktik, virksomhedsrevalidering, arbejde, Side 6

13 uddannelse m.m. Undersøgelsen har sat særligt fokus på voksne med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse. Og stiller spørgsmålet Hvordan understøtter og bidrager DAT til kursistens fastholdelses parathed i forhold til arbejdsmarkedet? Incita, København Incita er en erhvervsdrivende fond med to overordnede fokusområder: At fastholde og at integrere mennesker på arbejdsmarkedet. Projektets formål har været at undersøge, hvordan borgerens første møde med en virksomhed kan facilitere fastholdelse i et praktikforløb. Der er sat et særligt fokus på, hvordan de psykiske barrierer bliver præsenteret i samtalen. Centrale spørgsmål i forhold til dette er, hvor detaljerede oplysninger der skal gives om de psykiske vanskeligheder, samt hvem denne information skal gives videre til. Et andet fokus for samtalen er, hvordan vanskelige perioder eller tidspunkter under praktikken kan håndteres. Projektet har også undersøgt, hvilke andre faktorer i praktiketableringssamtalen, der har betydning for fastholdelse, herunder kursistens mulighed for at løse arbejdsopgaverne, interesse for praktikstedet etc. Casestudiet er gennemført via interviews med 3 kursister og 3 arbejdsgivere, idet der er gennemført 2 interviews med hver informant henholdsvis kort efter praktiketableringssamtalen og en måned senere. Det næste kapitel indeholder en tværgående refleksion over projekternes resultater, hvorefter projekterne selv præsenterer deres arbejde. Side 7

14 Side 8

15 2. Fænomenet fastholdelse Fastholdelse i forbindelse med psykisk sygdom anvendes på mange forskellige måder og i mange sammenhænge. Det handler om en gruppe af arbejdsløse mennesker med en psykisk lidelse, som har behov for støtte til at skaffe sig et arbejde. Det handler også om en gruppe, som er i arbejde og som rammes af en psykisk lidelse, der truer med at føre til brud. Det handler for det tredje om en gruppe, som risikerer at udvikle psykisk lidelse og miste job, men som kan hjælpes ved at reducere den arbejdspladsrelaterede belastning. I dette projekt beskriver begrebet fastholdelse det fænomen, at mennesker efter en psykisk lidelse forbliver i arbejde i længere tid efter en ansættelse på/tilknytning til en nyarbejdsplads. Det er en situation hvor vi ved, at en hurtig jobskabelse inden for 3-6 måneder er afgørende. Lykkes det ikke, kompliceres opgaven af, at indsatsen også skal forholde sig til effekterne af længerevarende arbejdsløshed og oplevelsen af uansættelighed. Vi ved at arbejdsløshed i sig selv er en belastende faktor, og tilsvarende, at arbejde er et af sikreste midler til behandling af mennesker med psykiske lidelse 3. Vi ved at arbejde som hovedregel udgør en positiv faktor i menneskers liv specielt hvis der også er en sindslidelse. Arbejde resulterer i øget selvværd, bedre selvopfattelse, struktur og formål i hverdagen samt styrket symptombehandling. Disse forhold gør fastholdelse endnu vigtigere, specielt fordi denne fastholdelse ofte glipper netop for mennesker med en psykisk lidelse. Fastholdelse, som det anvendes i almindelighed, har mange bibetydninger. Det har ført til mange diskussioner i projektet, om det var hensigtsmæssigt at anvende 'fastholdelse' som egnet betegnelse, men vi har indtil nu ikke fundet sammen om noget bedre. I det følgende vil vi derfor præcisere, hvilket indhold vi lægger i fænomenet Om at være i en situation, hvor man kan tale om fastholdelse Når vi taler om fastholdelse, forudsætter det naturligvis en tidligere foregået ansættelse (tilknytning). Det er den, der ønskes bibeholdt. Dette forhold betyder, at der ER taget stilling til en række forhold, som er en betingelse for ansættelse, for eksempel at vedkommende principielt kan bestride det pågældende job. Vi kan derfor ikke forvente, at faglige kompetencer spiller så stor en rolle omkring fastholdelsen, som den gjorde ved ansættelsen. Ansættelsen kan naturligvis være en fejltagelse, men vi må som udgangspunkt forvente, at de grundlæggende forhold omkring selve ansættelsen er i orden. Dette forhold påvirker naturligvis de forhold, det vil være muligt at finde i en undersøgelse. Andre undersøgelser af fastholdelse for andre målgrupper viser da også, at de faglige kompetencer spiller en meget lille rolle for fastholdelsen. 3 Bob Drake: The future of Supported Employment. Videoforedrag 17. marts 2008, London. Side 9

16 2.2. Fastholdelse er et relationelt fænomen Fastholdelse betyder ikke, at nogen fastholder nogen. Det er ikke alene et udtryk for arbejdspladsens, samfundets eller andres bestræbelser på at skabe forbliven. Det er relationelt fænomen. I et recoveryperspektiv betyder fastholdelse den enkeltes bestræbelser på at forblive på en arbejdsplads. I et rehabiliteringsperspektiv betyder fastholdelse andres løbende støtte til opnåelse af succes og overvindelse af barrierer, der kan være en trussel mod fortsat og ønsket tilknytning til en arbejdsplads. Fænomenet fastholdelse er altså et samspil mellem arbejdsplads og individ, der forløber over tid, og som hvis det lykkes resulterer i forbliven på arbejdspladsen. Resultatet af begge bestræbelser måles i forbliven, i tid. Da mange etablerede jobforhold faktisk ophører relativt hurtigt, har vi sat et minimum for vores interesse på ikke under 3 måneder. For projektet er fastholdelse på almindelige arbejdspladser det mest interessante. Fænomenet fastholdelse har imidlertid betydning hele vejen igennem en rehabiliteringsproces. Fastholdelse kan i projektets forstand studeres mange steder, både i forbindelse med fastholdelse i praktik og i mere eller mindre egentlige ansættelsesforhold, men bestræbelserne vil naturligvis være præget af den kontekst, de studeres i. For eksempel om det drejer sig om at fortsætte i et praktikforløb eller en mere varig beskæftigelse Samspillet omkring fastholdelse og tilknytning Fastholdelse er processer, der gensidigt påvirker hinanden og er flydende størrelser, der forløber over tid. En simpel beskrivelse vil være følgende, der illustrerer både en tilknytning, der varer over tid, men som også illustrerer en tilknytningsgrad, der stiger og falder, men alt i alt stiger over tid. Fastholdelsesgraden er et udtryk for styrken af det gensidige ønske om forbliven på arbejdspladsen. Vi antager, at hvis fastholdelsesgraden er høj, skal der relativt mere til, før ansættelsesforholdet brydes af den ene eller den anden, end hvis fastholdelsesgraden er lav. Der vil være en række forhold (kræfter), som påvirker denne fastholdelsesgrad. Det er disse forhold, der er i fokus i projektet. Disse forhold kan påvirke tilknytningsgraden i forskellige situationer. Der kan være en række forhold, som får tilknytningsgraden til falde. Vi kan kalde dem for 'hæmmere', og tilsvarende en række forhold som får tilknytningsgraden til at stige 'fremmere'. Hæmmerne og fremmerne opererer ofte kun i forbindelse med bestemte Triggere eller Kritiske situationer. Side 10

17 Vi kan endvidere antage, at der kan forekomme selvforstærkende processer (onde og gode cirkler), der øger eller hæmmer tilknytningsgraden. Fra sammenfatninger af den eksisterende forskning 4 ved vi allerede en hel del om disse hæmmere og fremmere Forhold omkring jobstart Prognosen for jobfastholdelse påvirkes allerede ved de første kontakter mellem medarbejder og arbejdsplads. Fordomme ved ansættelsen Ansættelsen og ansættelsessamtalen er en af de kritiske situationer. Det er en almindelig opfattelse blandt arbejdsgivere, at opfattelsen af symptomer, op-og nedture, arbejdspræstation og personlighed har fået mange arbejdsgivere til at afholde sig fra at ansætte mennesker med psykiske lidelser. Der var i disse tilfælde generelt en manglende viden og forståelse blandt såvel ledelse som medarbejdere, og der var stort set heller ingen adgang til information, råd og vejledning. Åbenhed/lukkethed Det kan være vanskeligt at finde den rigtige form for åbenhed omkring sine psykiske problemer. Hvis man får støtte til den rigtige form for åbenhed styrker det fastholdelsesgraden, mens andre slipper dårligt af sted med det, hvilket mindsker fastholdelsesgraden eller fører til jobtab. Tilpasningsmulighederne på arbejdspladsen Mennesker med psykiske lidelser har oftest behov for særlige former for kontakt på arbejdspladsen og muligheder for fleksible arbejdstider. Det kan være særlige hensyn, der gør det muligt at kontakte støttepersoner i arbejdstiden, det kan være muligheder for at bevare job i forbindelse med indlæggelser, eller det kan være hensyn, der bliver taget af arbejdsledere og kolleger i det daglige samarbejde. De fleste tilpasninger er ganske billige, men den største barriere synes at være manglende kendskab til muligheder og rettigheder i tilpasningssituationen Tilpasningsperioden Tilvænningsperioden er en kritisk situation. Så længe tilpasningsgraden er lav, skal der ikke så meget til at sætte dårlige cirkler i gang. Det er almindeligt antaget, at man efter ca. 3 måneder i job har en klar fornemmelse af, om man passer til arbejdspladsen og omvendt. Når fastholdelsen ikke lykkes, er det lige så ofte medarbejderen, der opgiver, som at der er tale om afskedigelser. En mislykket fastholdelse synes interessant nok ikke at hænge sammen med de 'historiske' forhold omkring symptomer, diagnose, eller den oprindelige tilfredshed med jobbet. Det synes at være vanskeligheder, der udløses i forbindelse med udviklingen på jobbet. 4 Dr Tina Thomas, Dr Jenny Secker & Dr Bob Grove (oct. 2002): Jobretention & Mental Health: A Review of the Literature. Side 11

18 Man skal her være særlig opmærksom på faldende tilfredshed med jobbet, samarbejdet med kolleger og evt. problemer med justering af den medicinske behandling, der opstår undervejs. Det er derfor en vedvarende jobstøtte er afgørende, hvis fastholdelsesgraden skal opretholdes De særlige situationer i jobforløbet Meget tyder på, at det ikke er forhold, der knytter sig til sygdommens symptomer og sygdomsperioderne, der forudsiger, hvem der forbliver i arbejde. Begge dele kan have indflydelse på de vanskeligheder, der opstår, men fører ikke nødvendigvis til arbejdsophør. Hyppigt forekommende situationer, der kræver særlig opmærksomhed, er situationer i jobbet, der kræver koncentration og fokusering, og som kan blive vanskeliggjort af medicinering og symptomatologi. Vanskelighederne kan udløses af bestemte triggere: når man er usikker på, hvad man skal lave, uklare forventninger til præstationer, en leder, der er vanskelig at gøre tilpas, hvis der er for mange mennesker omkring eller hvis kravene til at arbejde længe eller hurtigt bliver for store. I det følgende peges på en række forhold, der ved deres tilstedeværelse kan fungere som fremmere og ved deres fravær fungere som hæmmere. Selvindsigt Personer, som fastholdes og fastholder, har indsigt i deres sygdom, og de ser deres sygdom som et enkelt aspekt i deres liv. Disse personer ser også arbejdet som en kilde til at øge deres selvværd og en metode til at få mere kontrol over deres symptomer. Andre forhold kan være stabil medicinering og realistisk opfattelse af egne muligheder i lyset af den psykiske lidelse. Jobtilfredshed Jobtilfredshed er et udtryk for et fit mellem person og arbejdsplads, og høj grad af jobtilfredshed hænger tæt sammen med fastholdelsen. Et andet udtryk for dette fit er, om man har fået arbejde inden for et ønsket felt. Har man fået det, øger det sandsynligheden for en længerevarende tilknytning. Sunde arbejdspladser Der er omfattende forskning om stressforebyggelse, som viser at øget kontrol over eget arbejde og arbejdstid, mindskning af repetetive job og overload, kollegial støtte, klare forventninger og effektiv konfliktløsninger alt sammen bidrager til at fremme fastholdelsesgraden. Støtte på arbejdspladsen Vedvarende støtte på arbejdspladsen synes at være en kritisk faktor. Den handler om at kunne skabe hurtig problemløsning på arbejdspladsen. Det kan være i form af en udefra kommende job-coach, men det kan også være en mere intern støtte i form af mentorer. God ledelse Den stærkeste fremmer af fastholdelse er støtte og aktiv involvering fra ledelsens side. Det er en støtte, der naturligvis baner vejen for løsningen af mange problemer. Specielt spiller den daglige leder, dennes holdninger og manøvremuligheder en afgørende rolle. Side 12

19 Som alle andre?? Som det er fremgået, påvirkes fastholdelsesgraden for medarbejdere, der har en psykisk sygdom, af præcis de samme forhold som for alle andre. Mennesker med en psykisk sygdom er bare særligt følsomme. Derfor er det vigtigt at blive klogere på, hvad der gemmer sig i fastholdelsesgraden. Her vil forskellige fastholdelsesforsøg/forhold kunne gå i gang og operere for at afværge truslen. Med lup på fastholdelesgraden Fastholdelsesgraden er - som det fremgår - en konstruktion, udtrykt som styrken af et gensidigt ønske om forbliven. Måske kan den måles ganske enkelt ved at spørge til dette ønskes styrke. Vi ved det ikke. Det er ikke undersøgt. Imidlertid siger 'ønsket i sig selv' jo ikke noget om, hvordan det faktisk dannes og hvordan det virker. Hvis vi ser på, hvad ønsket består i, kan vi antage, at ønsket indeholder en ide om fastholdelse som en positiv værdi, en viden om, hvor mulige trusler ligger gemt, en løbende opmærksomhed herpå, en viden om, hvad der kan gøres, og en tro på/erfaring på, at man kan gøre det, og at det virker. Det vil sige, at fastholdelsesgraden indeholder et handlepotentiale. Dette handlepotentiale kan vi kalde fastholdelsesparatheden. Det er den til enhver tid eksisterende parathed, man møder trusler mod fastholdelsen med. Det er også et relationelt begreb. Eksempler på fastholdelsesparatheden: Synligt udtryk for positivt engagement Opfattelse af den anden som et positivt bidrag Tro på, at forventninger kan indfries Realistisk opfattelse af situationens muligheder og begrænsninger Forståelse af nødvendige hensyn Accept af og villighed til at tage nødvendige hensyn Hvis vi ser på parathedens udvikling, må vi med denne opfattelse antage, at hver gang, en hæmmer eller en trussel opstår, vil paratheden stor eller lille - operere. Resulterer det i et positivt resultat, bliver fastholdelsesgraden styrket og vice versa. Ved en positiv udvikling vil selve fastholdelsen formentlig efterhånden miste opmærksomhed og blive irrelevant, ved en længere varende negativ udvikling vil paratheden påvirkes og fastholdelsesgraden falde Casestudiernes bud på, hvad der fremmer fastholdelse Ovenstående betragtninger kan genkendes i casestudiernes resultater. Feltet er omfattende og kompliceret, og casestudierne kan ikke belyse alle aspekter ved begrebet jobfastholdelse, men undersøgelserne peger på flere interessante fund. De 4 projekter har valgt hver sin tilgang til at undersøge projektets 3 overordnede spørgsmål. De overordnede spørgsmål har opdelt opgaverne mellem tre forskellige aktører, nemlig virksomheden, målgruppen samt den parallelle indsats, men casestudierne har blandt andet tydeliggjort, at jobfastholdelse er et relationelt begreb. En ønsket fastholdelse af et ønsket job indebærer, når det lykkes, at alle aktører spiller sammen. Det relationelle begreb er også blevet understøttet af nogle af praksisforskernes undersøgelsesdesigns, hvor der er spurgt til gensidige forventninger: Hvad forventer brugerne og arbejdsgiverne gensidigt af hinanden. Side 13

20 Herunder vil vi dog indledningsvis belyse casestudiernes bud på hvert enkelt af de tre overordnede perspektiver Er der behov for, at særlige forhold er til stede i virksomheden for at kunne fastholde målgruppen? Hvilke? Forhold på virksomheden er belyst i 2 af projekterne. Incita har særligt beskæftiget sig med det første møde mellem arbejdsgiver og den psykisk sårbare ansøger til en praktikplads, og CBR-Randers har undersøgt virksomhedsmentorens rolle i arbejdspladsens organisation. Åbenhed i forhold til medarbejderens særlige bagage En fælles konklusion fra de to projekter er, at psykisk sårbarhed skal accepteres som et faktisk vilkår i en jobtilknytning. Det fremmer således ikke fastholdelsen, hvis en ansættelse sker på trods af en given sårbarhed hos medarbejderen. Prognosen bliver bedre, hvis sårbarheden kan konkretiseres og bliver respekteret, og hvis der kan forberedes handlemuligheder på virksomheden. Incita peger særligt på den åbne indledende dialog som middel til fastholdelsesparathed hos begge parter. Der kan være mange fordomme forbundet med ansættelse af et psykisk sårbart menneske, og arbejdspladsen kan frygte manglende muligheder for at håndtere pludselige og akavede situationer. Incita har fundet, at disse fordomme kan foregribes allerede ved ansættelsessamtalen, idet særligt praktiketableringssamtalen er undersøgt. Det har betydning for det videre forløb, at der er god dialog mellem på den ene side kursistens fremstilling af sine psykiske vanskeligheder og de særlige forhold, der omkranser disse, og på den anden side arbejdsgivers reaktion på denne fremstilling. Arbejdsgiver har brug for konkret viden om de særlige personlige forhold, som kan præge kursistens ageren i praktikken. Det vil fremme muligheden for at tilrettelægge arbejdsopgaverne hensigtsmæssigt, og arbejdsgiver er forberedt på, hvordan kursistens psykiske vanskeligheder kan komme til udtryk. Arbejdsgiver har med andre ord brug for at blive klædt på med henblik på adækvate handlemuligheder. Det er også vigtigt, at arbejdsgiver fordomsfrit kan formidle kursistens særlige måde at være på til andre relevante medarbejdere. Fra ansøgers synspunkt er det afgørende, hvordan arbejdsgiver modtager kursistens selvfremstilling. Det er vigtigt, at arbejdsgiver er opmærksom på at give kursisten respektfuld respons i afslappede rammer. Denne del af praktiketableringssamtalen skal med andre ord give rum for en legalisering af kursistens særlige forhold og måden, de kan manifestere sig på i arbejdssammenhæng. Mentor som aktør for handlemuligheder Viden som grundlag for handlemuligheder indgår også i resultaterne fra casestudiet på CBR - Randers. Det har vist sig afgørende for mentorernes virke, at de både har en specifik viden om den ansattes psykiske sårbarheder og en generel viden om psykiske sårbarheder samt redskaber til at håndtere dem i dagligdagen. Denne viden kan til en vis grad indhentes fra den medarbejder, der får mentorstøtte, men der er også brug for undervisning og supervision. Side 14

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed http://knudramian.pbworks.com/jobnettet www.cfk.rm.dk Indhold Dagens program Hvem er vi? Hvorfor fastholdelse? Hvad er fastholdelse

Læs mere

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sygdom

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sygdom Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sygdom http://knudramian.pbworks.com/jobnettet 1 www.regionmidtjylland.dk Indhold Hvem er vi? Hvorfor fastholdelse? Hvad er fastholdelse i dette

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Dato: 24.april 2012 Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Projekt Håndtering af sygefravær og fastholdelse af medarbejdere med fokus på de langtidsfriske Ansøgere: AOF Center Fyn i samarbejde

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Jobafklaringsforløb. - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed

Jobafklaringsforløb. - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed Jobafklaringsforløb - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed Socialmedicinsk arbejdsmetode Den bio-psyko-sociale model Systematik Diagnose/problemforståelse Behov for yderlige afklaring/udredning Livshistorien

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Sjælland, Øerne og Hovedstaden Mødevært: Integrationskoordinator Simon Knudsen, føtex Sted: føtex, Vesterbrogade 74-76,

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Udkast - må ikke citeres Spørgsmål om Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Knud Ramian, Seniorkonsulent, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Udkast - må ikke citeres Udkast - må ikke

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

AM Konferencen Skriv navn, titel Skriv sted, dato

AM Konferencen Skriv navn, titel Skriv sted, dato AM Konferencen 2016 Skriv navn, titel Skriv sted, dato Hanne Holm Andersen Seniorkonsulent sygefravær og fastholdelse 14 års konsulenterfaring indenfor arbejdsmiljø Tværfagligt forskningsprojekt om langtidssyge

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere