Jürgen Habermas og Jacques Derrida: Filosofi i terrorens tid. Samtaler med Giovanna Borradori

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jürgen Habermas og Jacques Derrida: Filosofi i terrorens tid. Samtaler med Giovanna Borradori"

Transkript

1 RETFÆRD ÅRGANG NR. 3/ Jürgen Habermas og Jacques Derrida: Filosofi i terrorens tid. Samtaler med Giovanna Borradori Informations Forlag, 208 sider ANMELDT AF OLE HAMMERSLEV, LEKTOR, SYDDANSK UNIVERSITET I kølvandet på det, der siden er blevet betegnet med datoen»11. september«, er kommet en række vigtige bøger om terrorisme og hvad terrorangrebene i New York har betydet for politik, krig, religion, international ret etc. En af disse er bogen Filosofi i terrorens tid, hvor to af Europas fremtrædende filosoffer, Habermas og Derrida, medvirker. På trods af at bogen på dansk noget vildledende bliver lanceret, som om Habermas og Derrida sammen har skrevet den, er Filosofi i terrorens tid ikke en diskussion mellem Habermas og Derrida, men mellem dem hver især og bogens egentlige forfatter, Giovanna Borradori, lektor i filosofi ved Vassar College, NY. Idéen til bogen dateres til morgenen den 11. september 2001 i New York. Borradori indleder sit forord (s ) med en personlig beskrivelse af, hvad hun foretog sig den skæbnesvangre dag for det, hun gentagne gange karakteriserer som»historiens frygteligste terrorangreb«(s. 20), en karakterisering, både Habermas og særligt Derrida stiller spørgsmålstegn ved senere i bogen. Det lykkedes Borradori at få samtaler i stand med de to filosoffer, som skulle komme til New York uafhængigt af terrorangrebet nogle uger senere. De to kom dog ikke sammen og mødte heller ikke hinanden. Bogen udgør således to separate samtaler. I sin indledning»terrorisme og arven fra oplysningstiden«(s ) fremlægger Borradori sin tese: at»en diskussion af den 11. september og den globale terrorisme må indebære en kritisk revurdering af oplysningstidens politiske idealer.«(s. 27) Da nutidens nationale juridiske og politiske systemer, der danner grundlag for den internationale ret og internationale institutioner, har deres baggrund i oplysningstidens filosofiske tradition, må disse, ifølge Borradori, revurderes i forhold til oplysningsprojektet og oplysningsidealernes gyldighed. At Borradori mener, at det netop er oplysningstraditionen, der bliver strukturerende for resten af bogen, og at»det i løbet af bogen bliver klart, at Habermas og Derrida deler en troskab over for oplysningsprojeket«(p. 41) er måske mere udtryk for Borradoris eget projekt end for, hvad der kommer frem i samtalerne med Habermas og Derrida. Dog formår Borradori at vise den lighed, der er i de to filosoffers politiske konklusioner til trods for deres meget forskellige filosofiske udgangspunkter. Habermas har gennem sit filo-

2 92 RETFÆRD ÅRGANG NR. 3/122 sofiske virke taget udgangspunkt i forestillingen om kommunikationens betingelser for at fuldende demokratiet, da det diskursive demokrati er nøglen til at løse tilsyneladende uløselige samfundsmæssige problemer. Som Borradori præcist udtrykker det:»demokrati er i kraft af sin evne til strukturelt set bestandigt at forbedre og udvikle såvel mål som middel til individuel og social emancipation.«(s. 67) I modsætning hertil har Derrida forsøgt at dekonstruere tilsyneladende objektive diskurser og afsløre dem som konstruktioner. Ud fra Habermas og Derrida søger bogen at give en dybere forståelse af terrorens betydning for den vestlige verden, terrorens betingelser og mulighederne for at danne velfungerende internationale retlige institutioner. Først herefter kommer, i bogens første del, samtalen med Habermas»Fundamentalisme og terror«(s ), hvorefter Borradori i afsnittet»rekonstruktion af terrorismen Habermas«(s ) redegører for interviewet og skriver Habermas udsagn ind i hans større videnskabelige arbejde. I bogens anden del findes samtalen med Derrida,»Autoimmunitet Virkelige og symbolske selvmord«(s ) og afsnittet»dekonstruktion af terrorismen Derrida«(s ), hvor Borradori redegør for samtalen med Derrida i forhold til hans filosofiske arbejde. Opbygningen af bogen gør, at der er mange gentagelser, hvilket til tider kan virke noget anstrengende. Omvendt bliver man grundigt og loyalt indført i de to filosoffers universer, hvilket gør deres refleksioner om filosofi, terror, tolerance, international ret, USA, EU etc. mere nuancerede og perspektivrige, end de fremstår i samtalerne. I det følgende skitseres nogle af bogens hovedtemaer med relevans for retten, og forskelle og ligheder mellem Habermas og Derridas syn på de enkelte emner diskuteres.»11. september«på spørgsmålet, om den 11. september var en begivenhed uden fortilfælde, der radikalt forandrede opfattelsen af os selv, svarer både Habermas og Derrida nej. Begge er af den opfattelse, at en vedvarende fokusering på datoen skjuler vigtigere spørgsmål som, hvad det var, der muliggjorde begivenheden og hvilke retlige, militære etc. tiltag, der legitimeret i datoen er indført efterfølgende. Habermas er af den opfattelse, at begivenheden må sammenlignes med tidligere verdenshistoriske begivenheder og man må fokusere på»virkningshistorien«retrospektivt for at afgøre vigtigheden. Dog er der noget nyt ved terrorhandlingen, nemlig målets symbolske karakter og det efterfølgende gentagne mediebombardement, der ifølge Habermas måske gjorde det til den første verdensbegivenhed i historien. Habermas mener dog, at der eksisterer en ny facet ved den terrorisme»vi for tiden forbinder med al- Queda«nemlig at identifikation af modstanderen er umulig og at det ikke realistisk er muligt at vurdere den fare, vi er stillet overfor. Når vi ikke kan vurdere faren, og

3 RETFÆRD ÅRGANG NR. 3/ da vi ikke kan stole på vores regeringers vurderinger, bliver det vanskeligt at imødegå faren:»det bringer en truet nation, som udelukkende kan reagere på sådanne ubestemmelige farer gennem administrative kanaler, i den pinlige situation måske at overreagere og samtidig, på grund af det mangelfulde omgang af efterretninger, forbliver den ude af stand til at vide, hvorvidt den faktisk overreagerer eller ej.«(s. 53) Herved kommer staten i»miskredit«, da det vidner om manglende ressourcer:»både på hjemmefronten, gennem en militarisering af sikkerhedsforanstaltningerne, som sætter retsstaten på spil, og internationalt, gennem mobiliseringen af en på samme tid overdreven og ineffektiv militær og teknologisk overlegenhed.«(s. 53) For Habermas er problemet, at på trods af at terroristerne ikke kan vinde kampen, leder det til en overreaktion, der får vestlige regeringer og særligt den amerikanske til at spille terroristernes spil. Derfor argumenterer han for, at vi må tilbage til det moderne politiske projekt byggende på den herredømmefri samtale, han gennem sit lange forfatterskab har argumenteret for. Som Habermas siger:»gensidig tillid må kunne udvikle sig i den kommunikative hverdagspraksis, således at en generel og virkningsfuld oplysning kan brede sig... og det må ske i en proces, hvor den politiske kulturs præmisser ligeledes påvirkes.«(s. 59) Derrida mener heller ikke, man skal fokusere på datoen, som»tilsyneladende«føles som en historisk begivenhed tilsyneladende fordi følelsen er konstrueret af et stort politisk, administrativt, sociologisk og mediemæssigt apparat. Begrebet refererer ikke til en begivenhed i sig selv i den filosofiske forstand, i stedet er det blevet en betydningsbærer for en politisk diskurs, der kan anvendes til forskellige formål. Ved at dekonstruere begivenheden»11. september«udsætter Derrida den ganske som Habermas for ideologisk kritik. Derrida betegner terroren som en autoimmunitær proces, hvilket vil sige den måde, på hvilken levende organismer selvmorderisk arbejder på at nedbryde deres eget immunforsvar, der må ses historisk og allerede startende under den kolde krig, hvor USA som kold-krigsstrategi aktivt producerede og støttede dem, vi i dag betegner som terrorister. Diagnosen er klar: Det traume, der er skabt af terroren, kan ikke heles, da det ikke handler om fortiden, men om frygt for de fremtidige katastrofer, vi kun kan gætte om en frygt, der kontinuerligt understøttes af medier, der var med til at skabe begivenheden den 11. september. Truslen kommer dog ikke som under den kolde krig fra en stat, men fra anonyme kræfter og er ganske uforudsigelig og uberegnelig. Vi er ikke forsvarsløse, dog må vi ifølge Derrida erkende, at de beskyttelsesforanstaltninger og det vi kalder kampen, eller»krigen«mod terrorisme ender med»at regenerere den ondskab, som man påstår at udrydde.«(s. 115) Når der henses til lovgivningsinitiativer og sågar selve»kampen mod terror«, der legitimeres ud fra begivenheden den 11. september, giver Habermas og Derridas pointer stof til eftertanke. For ved at fokusere på datoen, som har indlejret sig i bevidstheden, bliver vi nemme at manipulere til at indføre indskrænkninger i retsstaten, skabe splittelse mellem forskellige befolkningsgrupper i vesten og ikke

4 94 RETFÆRD ÅRGANG NR. 3/122 mindst føre økonomiske og militære kampe i forebyggelsens navn. Dette er da også forhold, både Habermas og Derrida tager op. Fx afvises Huntingtons Civilisationernes sammenstød fuldstændig af Habermas: Årsagerne til konflikter (forvrængning af kommunikation) i verden er ikke kulturelle, men økonomiske. Derfor må vesten ifølge Habermas udbedre skaderne ved at ændre sin egen-repræsentation, og ved at vesten erkender, at det ikke er markedsføringsstrategier med følgende forbrugerisme, der skal til for at imødegå ulighed i verden. Terrorbegrebet I forhold til selve terrorbegrebet lægger Habermas vægt på terrorismens politiske indhold: Om det politiske mål for terrorismen er realiserbart, hvilket betyder at terrorisme får politisk indhold retrospektivt, da der som oftest skal statsomvæltninger til, for at terrorister bliver legitimerede politiske ledere. Habermas mener ikke, den form for terrorisme, der ledte til 11. september, har et realistisk politisk mål, hvorfor det diskvalificerer dens politiske indhold. Derimod mener Habermas, at det var en»enorm fejltagelse«(s. 58) at erklære»krig mod terror«, normativt set fordi man ophøjer»disse kriminelle til at have status af krigsfjender; og pragmatisk set fordi man ikke kan føre krig mod et netværk «. Man tildeler med andre ord disse kriminelle politisk legitimitet ved at gå i krig mod dem. Derrida dekonstruerer begrebet for at vise, at de modsætningspar, hvorudfra vi forstår terroren er vanskelige, da der ikke kan skelnes mellem krig og terrorisme og heller ikke kan differentieres mellem forskellige typer terrorisme såsom national og international terrorisme og privat- og statsterrorisme. Da der eksisterer»semantisk ustabilitet«(s. 120) omkring begreberne, må vi anerkende, at diskurser er underlagt dominansforhold og magtstrategier, hvorfor diskurser som terrorisme ikke kan underlægges en universel definition. Trækkende på Carl Schmitt ser Derrida, at et problem med en definition af terrorbegrebet er, at der sker en sammenblanding af ret og politik:»den dominerende magt er den, som bedst formår at påtvinge og dermed legitimere og ikke mindst legalisere (for det er altid et spørgsmål om ret) den nationale eller internationale offentlighed den terminologi og dermed den fortolkning, som er mest fordelagtig for den selv i en given situation.«(s. 120) Derfor må grundlæggende forandringer af internationale institutioner og international ret finde sted. Vi må redefinere fortidens kategorier i nye og deterritorielle begreber, hvilket betyder, at dominerende kræfter herunder og ikke mindst dominerende kræfter i Washington må vise ansvar for de internationale institutioner, international ret og sproget.

5 RETFÆRD ÅRGANG NR. 3/ International ret Begge forfattere kommer ind på den internationale rets betydning i diskussionen af opkomsten og kampen mod den nye form for terrorisme. Habermas udvikler sin kendte teori om en integreret civilisation mod strategisk dominerende grupper ved at insistere på demokratiets selvkorrigerende og selvrefleksive karakter. Det diskursive demokrati sikres bedst ved konstitutionelle principper, dog bliver det på et internationalt plan mere distanceret og fragmenteret end på nationalt plan, hvor retssystemet i bedste fald udgør»en institutionel ramme for formelle møder.«(s. 59). På trods af sin dekonstruktivistiske filosofi indrømmer Derrida, at han som Habermas vil»tage parti for den side, som i princippet gennem lov og ret efterlader en mulighed for en fremtidig udvikling af det»politiske«, demokratiet, international ret, internationale institutioner og så videre.«(s. 129) I princippet, vel at mærke, da de internationale institutioner er mangelfulde ikke mindst på grund af, at de ikke respekteres af vestlige medlemsstater, særligt USA. Derrida betragter da også et internationalt retligt system, med en international retsinstitution med en tilhørende international domstol og en uafhængig styrke som utopisk i karakter. Han bliver dog»ved med at tro på, at det er troen på muligheden af dette umulige og i virkeligheden ubestemmelige ud fra erkendelsens videnskabelige og samvittighedens perspektiv, der må lede vores beslutninger.«(s. 130) For at stræbe mod et sådan kosmopolitisk system mener Derrida, at Europa i ny form må træde i karakter og bidrage konstruktivt uden at glemme sin historie i opbygningen af en kosmopolitisk ret. Instrumenter som menneskerettigheder og demokrati mener Derrida aldrig vil være fyldestgørende; en erkendelse der kan bruges til at huske os selv på, at de ikke er naturlige, men nødvendige. Demokrati er aldrig opfyldt, men vil altid fremstå som»det kommende demokrati«(s. 135). Og her kommer retten ind: Der eksisterer ikke et lukket retligt system med på forhånd givne svar, som bare skal anvendes. Enhver retlig beslutning vil stille retsanvenderen over for spørgsmålet om retfærdighed forstået som et personligt ansvar. Ifølge Derrida må en retsafgørelse for at være ansvarlig og retfærdig både følge en regel og overskride reguleringen, da den i hver ny sag må retfærdiggøres. Der er ingen lukkethed i retten, og det universelle er altid partikulært. Dette er ikke langt fra det kantianske standpunkt hos Habermas. Tolerance vs. gæstfrihed En interessant diskussion, der får betydning i forhold til indretningen af staten, statsborgerskab, suverænitet og kosmopolitiske rettigheder, er diskussionen om tolerance og gæstfrihed. På trods af begrebet tolerances paternalistisk-religiøse ka-

6 96 RETFÆRD ÅRGANG NR. 3/122 rakter mener Habermas, at tolerance indeholdes i det moderne pluralistiske samfunds krav til universalisme, og det er også grunden til, at tolerance må ses i forhold til, hvordan regler og procedurer sikrer opfyldelsen af den nødvendige dialog:»i et demokratisk samfund, hvor borgerne gensidigt tilstår hinanden de samme rettigheder, er der ikke plads til en autoritet, som ensidigt fastlægger grænserne for, hvad der kan tolereres. På grund af borgernes lige rettigheder og gensidige respekt er der ingen, der besidder det privilegium at udstikke tolerancens grænser ud fra egne præferencer og værdier.«(s. 64) For at kunne virke betinger tolerancen en forfatning, der sikrer borgernes rettigheder i en selvrefleksiv proces. Derrida er mere kritisk over for tolerancediskursen, da den har religiøse og autoritære undertoner og oftest»benyttes på magthavernes side og altid som en slags nedladende indrømmelse... Tolerancen står altid på den stærkeste fornufts side, hvor magt er ret.«(s. 142) Da»tolerancen vedbliver at være en nøje gransket gæstfrihed, der altid er under overvågning, påholdende, og som altid beskytter sin egen suverænitet«henviser Derrida til det (kantianske) begreb om ren gæstfrihed, som ikke baseres på en invitation, men på en åbenhed»overfor den, som hverken er ventet eller inviteret, over hvem som helst, der ankommer som en absolut fremmed besøgende, som en nyankommen, ikke-identificerbar og uforudsigelig, kort sagt som den helt anden.«(s. 143f) Derrida er godt klar over det politisk-teologiske ved denne definition: At den ikke kan blive realiseret og få»juridisk eller politisk status«(s. 144). Det er denne form for ubetinget gæstfrihed, der danner grundlaget for Derridas politiske ideal, men den er og bliver et ideal og derfor er det ikke realiserbar. Den ubetingede gæstfrihed udsætter værten for stor risiko, da den ifølge sit begreb ikke rummer nogen form for forsvar over for den anden. Den ubetingede gæstfrihed kan derfor ikke indeholdes i ideen om den suveræne stat. Begrebet er dog ganske velegnet til evigt at kritisere grænserne for kosmopolitiske rettigheder og til at tilpasse sig»det kommende demokrati«, der ikke bygger på tolerance, statsborgerskab etc. Fra gæstfrihedsbegrebet kan udledes, hvordan vi indretter samfundet, således at det lader»de enkelte mennesker (hvem som helst) leve sammen i en tilstand, hvor de endnu ikke er defineret af statsborgerskab, det vi sige af deres stilling som retssubjekter og legitime medlemmer af en stat eller nationalstat eller endda af en konføderation eller en verdensstat.«(s. 145) Afslutning Som det kan ses af ovenstående, åbner bogen op for mange perspektiver, der har konsekvenser for retlige visioner og definitioner. Selvom den måske virker noget teoretisk, applicerer både Habermas og Derrida deres teoretiske universer på faktuelle begivenheder, der alle tager afsæt i»11. september«. Via det kantianske ideal om kosmopolitisk ret kritiserer Habermas fx den amerikanske unilaterale politik

7 RETFÆRD ÅRGANG NR. 3/ efter 11. september ud fra sin diskursoptik. Ved ikke at overholde internationale konventioner og bakke op om internationale institutioner fremstår USA som hegemoniske i deres politiske fremgangsmåde. Heroverfor står Europa som, omend svag og usikker, så dog stadig byggende på legalitet. I lighed med Derrida mener Habermas, at verden er mere truet af USA's politik og krigsførelse end af terrorismen samt at Europa spiller fallit, hvis ikke det formår at tage en civiliseret rolle og give modstand til USA's»selvoptagede kurs, som kendetegner en afstumpet supermagt«, som Habermas udtrykker det (s. 51). Afslutningsvis skal det bemærkes, at Filosofi i terrorens tid er klart anbefalelsesværdig. Via deres skarpe analytiske sans formår Habermas og Derrida at give grundige analyser på retlige fænomener og sætte dem ind i deres sociologiske og filosofiske kontekst, hvilket bevirker, at retlige fænomener og institutioner kommer til at fremstå i grænsefeltet mellem ret og politik. Det er der som sådan ikke noget nyt i for fx jurister, der beskæftiger sig med international ret, retssociologi og retsfilosofi, men den position, hvorudfra de to europæiske filosoffer taler, kan forhåbentlig inspirere retsvidenskaben til at tage politisk sprængfarlige emner op. Emner, som netop bevæger sig på grænsefeltet mellem ret og politik.

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 12. januar 2014 Kirkedag: 1.s.e.H3K/B Tekst: Mark 10,13-16 Salmer: SK: 16 * 20 * 57 * 69 * 117,3 * 54 LL: 16 * 57 * 69 * 117,3 * 54 Når man bliver far,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

J0rgen Dalberg-Larsen. Lovene og livet. - en retssociologisk grundbog. 5. udgave

J0rgen Dalberg-Larsen. Lovene og livet. - en retssociologisk grundbog. 5. udgave J0rgen Dalberg-Larsen Lovene og livet - en retssociologisk grundbog 5. udgave Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 11 DEL I - GENEREL INTRODUKTION KAPITEL 1 - Hvad er retssociologi?

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Samfundsfag Årsplan 15/16

Samfundsfag Årsplan 15/16 Samfundsfag Årsplan 15/16 Årsplanen tager udgangspunkt i de forenklede fælles mål for samfundsfag. Det samfundsfaglige kompetenceområde behandles ikke selvstændigt, men er en integreret del af arbejdet

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

Forord...3. Formål...4 Mission/Vision/Børne- og Ungdomssyn...4 Filosofi/...5 Værdier/Mål/Indhold...6-7. Organisation...8 Vedtægter...

Forord...3. Formål...4 Mission/Vision/Børne- og Ungdomssyn...4 Filosofi/...5 Værdier/Mål/Indhold...6-7. Organisation...8 Vedtægter... VIRKSOMHEDSPLAN Indhold Forord...3 Formål...4 Mission/Vision/Børne- og Ungdomssyn...4 Filosofi/...5 Værdier/Mål/Indhold...6-7 Organisation...8 Vedtægter...9-20 Estimeret budget og elevtal...21 2 FORORD:

Læs mere