Jürgen Habermas og Jacques Derrida: Filosofi i terrorens tid. Samtaler med Giovanna Borradori

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jürgen Habermas og Jacques Derrida: Filosofi i terrorens tid. Samtaler med Giovanna Borradori"

Transkript

1 RETFÆRD ÅRGANG NR. 3/ Jürgen Habermas og Jacques Derrida: Filosofi i terrorens tid. Samtaler med Giovanna Borradori Informations Forlag, 208 sider ANMELDT AF OLE HAMMERSLEV, LEKTOR, SYDDANSK UNIVERSITET I kølvandet på det, der siden er blevet betegnet med datoen»11. september«, er kommet en række vigtige bøger om terrorisme og hvad terrorangrebene i New York har betydet for politik, krig, religion, international ret etc. En af disse er bogen Filosofi i terrorens tid, hvor to af Europas fremtrædende filosoffer, Habermas og Derrida, medvirker. På trods af at bogen på dansk noget vildledende bliver lanceret, som om Habermas og Derrida sammen har skrevet den, er Filosofi i terrorens tid ikke en diskussion mellem Habermas og Derrida, men mellem dem hver især og bogens egentlige forfatter, Giovanna Borradori, lektor i filosofi ved Vassar College, NY. Idéen til bogen dateres til morgenen den 11. september 2001 i New York. Borradori indleder sit forord (s ) med en personlig beskrivelse af, hvad hun foretog sig den skæbnesvangre dag for det, hun gentagne gange karakteriserer som»historiens frygteligste terrorangreb«(s. 20), en karakterisering, både Habermas og særligt Derrida stiller spørgsmålstegn ved senere i bogen. Det lykkedes Borradori at få samtaler i stand med de to filosoffer, som skulle komme til New York uafhængigt af terrorangrebet nogle uger senere. De to kom dog ikke sammen og mødte heller ikke hinanden. Bogen udgør således to separate samtaler. I sin indledning»terrorisme og arven fra oplysningstiden«(s ) fremlægger Borradori sin tese: at»en diskussion af den 11. september og den globale terrorisme må indebære en kritisk revurdering af oplysningstidens politiske idealer.«(s. 27) Da nutidens nationale juridiske og politiske systemer, der danner grundlag for den internationale ret og internationale institutioner, har deres baggrund i oplysningstidens filosofiske tradition, må disse, ifølge Borradori, revurderes i forhold til oplysningsprojektet og oplysningsidealernes gyldighed. At Borradori mener, at det netop er oplysningstraditionen, der bliver strukturerende for resten af bogen, og at»det i løbet af bogen bliver klart, at Habermas og Derrida deler en troskab over for oplysningsprojeket«(p. 41) er måske mere udtryk for Borradoris eget projekt end for, hvad der kommer frem i samtalerne med Habermas og Derrida. Dog formår Borradori at vise den lighed, der er i de to filosoffers politiske konklusioner til trods for deres meget forskellige filosofiske udgangspunkter. Habermas har gennem sit filo-

2 92 RETFÆRD ÅRGANG NR. 3/122 sofiske virke taget udgangspunkt i forestillingen om kommunikationens betingelser for at fuldende demokratiet, da det diskursive demokrati er nøglen til at løse tilsyneladende uløselige samfundsmæssige problemer. Som Borradori præcist udtrykker det:»demokrati er i kraft af sin evne til strukturelt set bestandigt at forbedre og udvikle såvel mål som middel til individuel og social emancipation.«(s. 67) I modsætning hertil har Derrida forsøgt at dekonstruere tilsyneladende objektive diskurser og afsløre dem som konstruktioner. Ud fra Habermas og Derrida søger bogen at give en dybere forståelse af terrorens betydning for den vestlige verden, terrorens betingelser og mulighederne for at danne velfungerende internationale retlige institutioner. Først herefter kommer, i bogens første del, samtalen med Habermas»Fundamentalisme og terror«(s ), hvorefter Borradori i afsnittet»rekonstruktion af terrorismen Habermas«(s ) redegører for interviewet og skriver Habermas udsagn ind i hans større videnskabelige arbejde. I bogens anden del findes samtalen med Derrida,»Autoimmunitet Virkelige og symbolske selvmord«(s ) og afsnittet»dekonstruktion af terrorismen Derrida«(s ), hvor Borradori redegør for samtalen med Derrida i forhold til hans filosofiske arbejde. Opbygningen af bogen gør, at der er mange gentagelser, hvilket til tider kan virke noget anstrengende. Omvendt bliver man grundigt og loyalt indført i de to filosoffers universer, hvilket gør deres refleksioner om filosofi, terror, tolerance, international ret, USA, EU etc. mere nuancerede og perspektivrige, end de fremstår i samtalerne. I det følgende skitseres nogle af bogens hovedtemaer med relevans for retten, og forskelle og ligheder mellem Habermas og Derridas syn på de enkelte emner diskuteres.»11. september«på spørgsmålet, om den 11. september var en begivenhed uden fortilfælde, der radikalt forandrede opfattelsen af os selv, svarer både Habermas og Derrida nej. Begge er af den opfattelse, at en vedvarende fokusering på datoen skjuler vigtigere spørgsmål som, hvad det var, der muliggjorde begivenheden og hvilke retlige, militære etc. tiltag, der legitimeret i datoen er indført efterfølgende. Habermas er af den opfattelse, at begivenheden må sammenlignes med tidligere verdenshistoriske begivenheder og man må fokusere på»virkningshistorien«retrospektivt for at afgøre vigtigheden. Dog er der noget nyt ved terrorhandlingen, nemlig målets symbolske karakter og det efterfølgende gentagne mediebombardement, der ifølge Habermas måske gjorde det til den første verdensbegivenhed i historien. Habermas mener dog, at der eksisterer en ny facet ved den terrorisme»vi for tiden forbinder med al- Queda«nemlig at identifikation af modstanderen er umulig og at det ikke realistisk er muligt at vurdere den fare, vi er stillet overfor. Når vi ikke kan vurdere faren, og

3 RETFÆRD ÅRGANG NR. 3/ da vi ikke kan stole på vores regeringers vurderinger, bliver det vanskeligt at imødegå faren:»det bringer en truet nation, som udelukkende kan reagere på sådanne ubestemmelige farer gennem administrative kanaler, i den pinlige situation måske at overreagere og samtidig, på grund af det mangelfulde omgang af efterretninger, forbliver den ude af stand til at vide, hvorvidt den faktisk overreagerer eller ej.«(s. 53) Herved kommer staten i»miskredit«, da det vidner om manglende ressourcer:»både på hjemmefronten, gennem en militarisering af sikkerhedsforanstaltningerne, som sætter retsstaten på spil, og internationalt, gennem mobiliseringen af en på samme tid overdreven og ineffektiv militær og teknologisk overlegenhed.«(s. 53) For Habermas er problemet, at på trods af at terroristerne ikke kan vinde kampen, leder det til en overreaktion, der får vestlige regeringer og særligt den amerikanske til at spille terroristernes spil. Derfor argumenterer han for, at vi må tilbage til det moderne politiske projekt byggende på den herredømmefri samtale, han gennem sit lange forfatterskab har argumenteret for. Som Habermas siger:»gensidig tillid må kunne udvikle sig i den kommunikative hverdagspraksis, således at en generel og virkningsfuld oplysning kan brede sig... og det må ske i en proces, hvor den politiske kulturs præmisser ligeledes påvirkes.«(s. 59) Derrida mener heller ikke, man skal fokusere på datoen, som»tilsyneladende«føles som en historisk begivenhed tilsyneladende fordi følelsen er konstrueret af et stort politisk, administrativt, sociologisk og mediemæssigt apparat. Begrebet refererer ikke til en begivenhed i sig selv i den filosofiske forstand, i stedet er det blevet en betydningsbærer for en politisk diskurs, der kan anvendes til forskellige formål. Ved at dekonstruere begivenheden»11. september«udsætter Derrida den ganske som Habermas for ideologisk kritik. Derrida betegner terroren som en autoimmunitær proces, hvilket vil sige den måde, på hvilken levende organismer selvmorderisk arbejder på at nedbryde deres eget immunforsvar, der må ses historisk og allerede startende under den kolde krig, hvor USA som kold-krigsstrategi aktivt producerede og støttede dem, vi i dag betegner som terrorister. Diagnosen er klar: Det traume, der er skabt af terroren, kan ikke heles, da det ikke handler om fortiden, men om frygt for de fremtidige katastrofer, vi kun kan gætte om en frygt, der kontinuerligt understøttes af medier, der var med til at skabe begivenheden den 11. september. Truslen kommer dog ikke som under den kolde krig fra en stat, men fra anonyme kræfter og er ganske uforudsigelig og uberegnelig. Vi er ikke forsvarsløse, dog må vi ifølge Derrida erkende, at de beskyttelsesforanstaltninger og det vi kalder kampen, eller»krigen«mod terrorisme ender med»at regenerere den ondskab, som man påstår at udrydde.«(s. 115) Når der henses til lovgivningsinitiativer og sågar selve»kampen mod terror«, der legitimeres ud fra begivenheden den 11. september, giver Habermas og Derridas pointer stof til eftertanke. For ved at fokusere på datoen, som har indlejret sig i bevidstheden, bliver vi nemme at manipulere til at indføre indskrænkninger i retsstaten, skabe splittelse mellem forskellige befolkningsgrupper i vesten og ikke

4 94 RETFÆRD ÅRGANG NR. 3/122 mindst føre økonomiske og militære kampe i forebyggelsens navn. Dette er da også forhold, både Habermas og Derrida tager op. Fx afvises Huntingtons Civilisationernes sammenstød fuldstændig af Habermas: Årsagerne til konflikter (forvrængning af kommunikation) i verden er ikke kulturelle, men økonomiske. Derfor må vesten ifølge Habermas udbedre skaderne ved at ændre sin egen-repræsentation, og ved at vesten erkender, at det ikke er markedsføringsstrategier med følgende forbrugerisme, der skal til for at imødegå ulighed i verden. Terrorbegrebet I forhold til selve terrorbegrebet lægger Habermas vægt på terrorismens politiske indhold: Om det politiske mål for terrorismen er realiserbart, hvilket betyder at terrorisme får politisk indhold retrospektivt, da der som oftest skal statsomvæltninger til, for at terrorister bliver legitimerede politiske ledere. Habermas mener ikke, den form for terrorisme, der ledte til 11. september, har et realistisk politisk mål, hvorfor det diskvalificerer dens politiske indhold. Derimod mener Habermas, at det var en»enorm fejltagelse«(s. 58) at erklære»krig mod terror«, normativt set fordi man ophøjer»disse kriminelle til at have status af krigsfjender; og pragmatisk set fordi man ikke kan føre krig mod et netværk «. Man tildeler med andre ord disse kriminelle politisk legitimitet ved at gå i krig mod dem. Derrida dekonstruerer begrebet for at vise, at de modsætningspar, hvorudfra vi forstår terroren er vanskelige, da der ikke kan skelnes mellem krig og terrorisme og heller ikke kan differentieres mellem forskellige typer terrorisme såsom national og international terrorisme og privat- og statsterrorisme. Da der eksisterer»semantisk ustabilitet«(s. 120) omkring begreberne, må vi anerkende, at diskurser er underlagt dominansforhold og magtstrategier, hvorfor diskurser som terrorisme ikke kan underlægges en universel definition. Trækkende på Carl Schmitt ser Derrida, at et problem med en definition af terrorbegrebet er, at der sker en sammenblanding af ret og politik:»den dominerende magt er den, som bedst formår at påtvinge og dermed legitimere og ikke mindst legalisere (for det er altid et spørgsmål om ret) den nationale eller internationale offentlighed den terminologi og dermed den fortolkning, som er mest fordelagtig for den selv i en given situation.«(s. 120) Derfor må grundlæggende forandringer af internationale institutioner og international ret finde sted. Vi må redefinere fortidens kategorier i nye og deterritorielle begreber, hvilket betyder, at dominerende kræfter herunder og ikke mindst dominerende kræfter i Washington må vise ansvar for de internationale institutioner, international ret og sproget.

5 RETFÆRD ÅRGANG NR. 3/ International ret Begge forfattere kommer ind på den internationale rets betydning i diskussionen af opkomsten og kampen mod den nye form for terrorisme. Habermas udvikler sin kendte teori om en integreret civilisation mod strategisk dominerende grupper ved at insistere på demokratiets selvkorrigerende og selvrefleksive karakter. Det diskursive demokrati sikres bedst ved konstitutionelle principper, dog bliver det på et internationalt plan mere distanceret og fragmenteret end på nationalt plan, hvor retssystemet i bedste fald udgør»en institutionel ramme for formelle møder.«(s. 59). På trods af sin dekonstruktivistiske filosofi indrømmer Derrida, at han som Habermas vil»tage parti for den side, som i princippet gennem lov og ret efterlader en mulighed for en fremtidig udvikling af det»politiske«, demokratiet, international ret, internationale institutioner og så videre.«(s. 129) I princippet, vel at mærke, da de internationale institutioner er mangelfulde ikke mindst på grund af, at de ikke respekteres af vestlige medlemsstater, særligt USA. Derrida betragter da også et internationalt retligt system, med en international retsinstitution med en tilhørende international domstol og en uafhængig styrke som utopisk i karakter. Han bliver dog»ved med at tro på, at det er troen på muligheden af dette umulige og i virkeligheden ubestemmelige ud fra erkendelsens videnskabelige og samvittighedens perspektiv, der må lede vores beslutninger.«(s. 130) For at stræbe mod et sådan kosmopolitisk system mener Derrida, at Europa i ny form må træde i karakter og bidrage konstruktivt uden at glemme sin historie i opbygningen af en kosmopolitisk ret. Instrumenter som menneskerettigheder og demokrati mener Derrida aldrig vil være fyldestgørende; en erkendelse der kan bruges til at huske os selv på, at de ikke er naturlige, men nødvendige. Demokrati er aldrig opfyldt, men vil altid fremstå som»det kommende demokrati«(s. 135). Og her kommer retten ind: Der eksisterer ikke et lukket retligt system med på forhånd givne svar, som bare skal anvendes. Enhver retlig beslutning vil stille retsanvenderen over for spørgsmålet om retfærdighed forstået som et personligt ansvar. Ifølge Derrida må en retsafgørelse for at være ansvarlig og retfærdig både følge en regel og overskride reguleringen, da den i hver ny sag må retfærdiggøres. Der er ingen lukkethed i retten, og det universelle er altid partikulært. Dette er ikke langt fra det kantianske standpunkt hos Habermas. Tolerance vs. gæstfrihed En interessant diskussion, der får betydning i forhold til indretningen af staten, statsborgerskab, suverænitet og kosmopolitiske rettigheder, er diskussionen om tolerance og gæstfrihed. På trods af begrebet tolerances paternalistisk-religiøse ka-

6 96 RETFÆRD ÅRGANG NR. 3/122 rakter mener Habermas, at tolerance indeholdes i det moderne pluralistiske samfunds krav til universalisme, og det er også grunden til, at tolerance må ses i forhold til, hvordan regler og procedurer sikrer opfyldelsen af den nødvendige dialog:»i et demokratisk samfund, hvor borgerne gensidigt tilstår hinanden de samme rettigheder, er der ikke plads til en autoritet, som ensidigt fastlægger grænserne for, hvad der kan tolereres. På grund af borgernes lige rettigheder og gensidige respekt er der ingen, der besidder det privilegium at udstikke tolerancens grænser ud fra egne præferencer og værdier.«(s. 64) For at kunne virke betinger tolerancen en forfatning, der sikrer borgernes rettigheder i en selvrefleksiv proces. Derrida er mere kritisk over for tolerancediskursen, da den har religiøse og autoritære undertoner og oftest»benyttes på magthavernes side og altid som en slags nedladende indrømmelse... Tolerancen står altid på den stærkeste fornufts side, hvor magt er ret.«(s. 142) Da»tolerancen vedbliver at være en nøje gransket gæstfrihed, der altid er under overvågning, påholdende, og som altid beskytter sin egen suverænitet«henviser Derrida til det (kantianske) begreb om ren gæstfrihed, som ikke baseres på en invitation, men på en åbenhed»overfor den, som hverken er ventet eller inviteret, over hvem som helst, der ankommer som en absolut fremmed besøgende, som en nyankommen, ikke-identificerbar og uforudsigelig, kort sagt som den helt anden.«(s. 143f) Derrida er godt klar over det politisk-teologiske ved denne definition: At den ikke kan blive realiseret og få»juridisk eller politisk status«(s. 144). Det er denne form for ubetinget gæstfrihed, der danner grundlaget for Derridas politiske ideal, men den er og bliver et ideal og derfor er det ikke realiserbar. Den ubetingede gæstfrihed udsætter værten for stor risiko, da den ifølge sit begreb ikke rummer nogen form for forsvar over for den anden. Den ubetingede gæstfrihed kan derfor ikke indeholdes i ideen om den suveræne stat. Begrebet er dog ganske velegnet til evigt at kritisere grænserne for kosmopolitiske rettigheder og til at tilpasse sig»det kommende demokrati«, der ikke bygger på tolerance, statsborgerskab etc. Fra gæstfrihedsbegrebet kan udledes, hvordan vi indretter samfundet, således at det lader»de enkelte mennesker (hvem som helst) leve sammen i en tilstand, hvor de endnu ikke er defineret af statsborgerskab, det vi sige af deres stilling som retssubjekter og legitime medlemmer af en stat eller nationalstat eller endda af en konføderation eller en verdensstat.«(s. 145) Afslutning Som det kan ses af ovenstående, åbner bogen op for mange perspektiver, der har konsekvenser for retlige visioner og definitioner. Selvom den måske virker noget teoretisk, applicerer både Habermas og Derrida deres teoretiske universer på faktuelle begivenheder, der alle tager afsæt i»11. september«. Via det kantianske ideal om kosmopolitisk ret kritiserer Habermas fx den amerikanske unilaterale politik

7 RETFÆRD ÅRGANG NR. 3/ efter 11. september ud fra sin diskursoptik. Ved ikke at overholde internationale konventioner og bakke op om internationale institutioner fremstår USA som hegemoniske i deres politiske fremgangsmåde. Heroverfor står Europa som, omend svag og usikker, så dog stadig byggende på legalitet. I lighed med Derrida mener Habermas, at verden er mere truet af USA's politik og krigsførelse end af terrorismen samt at Europa spiller fallit, hvis ikke det formår at tage en civiliseret rolle og give modstand til USA's»selvoptagede kurs, som kendetegner en afstumpet supermagt«, som Habermas udtrykker det (s. 51). Afslutningsvis skal det bemærkes, at Filosofi i terrorens tid er klart anbefalelsesværdig. Via deres skarpe analytiske sans formår Habermas og Derrida at give grundige analyser på retlige fænomener og sætte dem ind i deres sociologiske og filosofiske kontekst, hvilket bevirker, at retlige fænomener og institutioner kommer til at fremstå i grænsefeltet mellem ret og politik. Det er der som sådan ikke noget nyt i for fx jurister, der beskæftiger sig med international ret, retssociologi og retsfilosofi, men den position, hvorudfra de to europæiske filosoffer taler, kan forhåbentlig inspirere retsvidenskaben til at tage politisk sprængfarlige emner op. Emner, som netop bevæger sig på grænsefeltet mellem ret og politik.

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Indledning... 2. Den praktiske fornuft... 3. Fornuftens formål... 4. Kommunikativ rationalitet... 4

Indledning... 2. Den praktiske fornuft... 3. Fornuftens formål... 4. Kommunikativ rationalitet... 4 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den praktiske fornuft... 3 Fornuftens formål... 4 Kommunikativ rationalitet... 4 Diskursetikkens universaliseringsgrundsætning og det kategoriske imperativ... 5 Brugen

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION?

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? Socialpædagogik & tidens trend Tidens politisk pædagogik = Tidens pædagogiske politik = Tidens politiske blokpædagogik = Perfektionens pædagogik eller "out-put"

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Bettina Lemann Kristiansen Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Sten Schaumburg-Müller (red.) Om retsprincipper Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogens

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer United Technologies Corporation Indhentning af konkurrencemæssige informationer Introduktion UTC s Etiske Kodeks anerkender at indhentning og brug af informationer om vore konkurrenter er en nødvendig

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DOMÆNE KATEGORIER sociologisk større enheder, populationer, klasser,

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen Skal EU bestemme? Oplæg på kandidatseminar om patentdomstolsafstemningen Hvad skal vi snakke om? Hvad stemmer vi egentligt om? Hvad betyder et ja, hvad betyder et nej? Hvad siger ja-sigerne Hvad siger

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere