Tandlægeforeningen afholdt fredag den 7. november
|
|
- Frederikke Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDENSKAB & KLINIK Kasuistik ABSTRACT Hvordan tackles de nye cariesydelser? Baggrund Sundhedsstyrelsen indfører nye nationale retningslinjer for indkaldeintervaller, herunder nye ydelser, fx: Diagnostisk grundundersøgelse (DG/DGBU), Fokusundersøgelse (FU) og Statusundersøgelse (SU), som tandlægeteamet jf. godkendelsen af den nye overenskomst skal bruge i sin daglige omgang med patienter. Patienttilfældet Patienteksemplet illustrerer, hvilke anamnestiske og kliniske informationer der er nødvendige at indsamle for at kunne stille relevante cariesdiagnoser og for at kunne klassificere patienten som grøn, gul eller rød risikopatient, som det er blevet obligatorisk at gøre under de nye retningslinjer. Det gennemgås, hvilke behandlinger der er relevante for patienten i forhold til de tre cariesdiagnoser: Caries dentalis progressiva superficialis (CS), Caries dentalis progressiva media (CM) og Caries dentalis progressiva profunda (CP). Diagnoserne angiver aktiviteten og dybden af de klinisk/røntgenologisk observerede læsioner. Det gennemgås endvidere, hvilke risikorelaterede behandlinger der bør iværksættes på patienten (gul), og hvordan de nye ydelser DG (DGBU for unge), FU og SU samt den velkendte IFB (Individuel Forebyggende Behandling) bør bruges i dette patienttilfælde. Konklusion Fagligt set er det muligt at håndtere cariespatienter under de nye retningslinjer, men der kan opstå tvivl om, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at anvende ydelsen FU frem for IFB. Caries og de nye nationale indkaldeintervaller Kim Rud Ekstrand, lektor, ph.d., fagområderne Cariologi og Endodonti, Odontologsk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Gitte Bruun, afdelingstandlæge, fagområderne Cariologi og Endodonti, Odontologsk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Azam Bakhshandeh, adjunkt, ph.d., fagområderne Cariologi og Endodonti, Odontologsk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Tandlægeforeningen afholdt fredag den 7. november 2014 et carieskursus i København. Her blev de nye Nationale kliniske retningslinjer for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen (1) præsenteret under emnet Behandler vi caries korrekt i dag. Foredragsholdere var afdelingstandlæge Lene Vilstrup fra Sundhedsstyrelsen og professor Bente Nyvad fra Tandlægeskolen i Aarhus. Tandlægeforeningens formand, tandlæge Freddie Sloth-Lisbjerg, var dagens mødeleder. Undervejs var der tid til debat, og flere deltagere efterlyste eksempler på, hvordan patienter med cariesproblemer skulle håndteres under de nye retningslinjer. Dette er så meget mere relevant nu, hvor der er vedtaget en ny overenskomst. Formålet med denne kasuistik er at give et eksempel på, hvilken relevant information der bør indhentes, for at cariesrisikoen kan estimeres, og cariesdiagnoser kan stilles. Relateret hertil anføres, hvilke relevante non-operative, operative og risikorelaterede behandlinger der bør udføres på patienten. Kasuistikken er bygget op, så den søger at indpasse Diagnostisk grundundersøgelse (DG), Fokusundersøgelse (FU) og Statusundersøgelse (SU), som er nogle af de nye ydelser, der indgår i retningslinjerne i håndtering af patienten. Kasuistikken vil også illustrere, at der kan være problemer med rationalet for, hvornår FU eller den velkendte IFB-ydelse skal anvendes, idet de ikke må anvendes ved samme besøg. Følgende baggrundsinformation er nødvendig for at forstå diagnoserne (2-4), risikovurderingen og behandlingsforslagene (2-4). Der opereres med overordnede diagnoser på patientniveau, fx caries dentalis, gingivitis chronica og erosio dentis. Herudover anvendes tre EMNEORD cariesdiagnoser relateret til flader: Caries dentalis progressiva superficialis (CS), Caries dentalis Caries; diagnosis; risk progressiva media (CM) og Caries dentalis pro- 296 TANDLÆGEBLADET NR. 4
2 Indkaldeintervaller VIDENSKAB & KLINIK gressiva profunda (CP). Progressiva indikerer, at tandlægen/ tandplejeren har vurderet læsionen som aktiv på undersøgelsestidspunktet, og superficialis angiver, at læsionen kun er i emaljen eller hvis i dentinen, så begrænset til den yderste tredjedel af afstanden til pulpa. På kronen omfatter det klinisk set så godt som alle ikke-kaviterede læsioner. Der er dog den undtagelse, at læsioner, der klinisk fremtræder med skygge uden at være kaviteret, er dybere. Media angiver, at læsionen er i den midterste tredjedel af dentinen, og klinisk fremtræder disse læsioner enten som værende kaviterede med en kavitet begrænset til emaljen, eller der ses en skygge. Skyggen skyldes, at demineraliseringen af den underliggende dentin ændrer farven på dentinen til brunlig, hvilket kan ses igennem emaljen. Skyggen kan være blålig, grålig eller endog hvidlig. De profunde læsioner er dybdemæssigt i den inderste tredjedel af dentinen og er klinisk karakteriseret ved, at der er en kavitet, som blotlægger den underliggende demineraliserede dentin (2-4). KLINISK RELEVANS De nye nationale kliniske retningslinjer for indkaldeintervaller opererer med nye ydelser, som tandlægeteamet skal bruge: Patienttilfældet giver et eksempel på: Hvad en diagnostisk grund undersøgelse (DG) bør indeholde i det aktuelle tilfælde? Hvorfor patienten blev klassificeret som gul risikopatient? Fokusundersøgelser (FU) eller IFB? Hvornår statusundersøgelsen bør foregå? Patienttilfældet demonstrerer tydeligt, at klinisk diagnostik uden radiologisk diagnostik samt uden cariesrisikovurdering vil medføre mangelfuld cariologisk behandling af patienten. På klinisk niveau har en aktiv profunda- eller media-kronelæsion én eller flere af følgende karakteristika (2-4): I en aktiv profunda-læsion er kaviteten, som blotlægger dentinen, beliggende i et naturligt plakstagnationsområde (langs gingiva, approksimalt, i okklusalfladens fure-fossasystem eller i palatinale/bukkale pits). Kavitetens randområder er uregelmæssige, og i randområdet af læsionen ses skygger. Dentinen er oftest blotlagt, og den er blød ved sondering. En aktiv media-læsion er ligeledes beliggende i et naturligt plakstagnationsområde. Er der en emaljekavitet, er randområdet uregelmæssigt, og i randområdet af læsionen ses skygger. Ofte er der ikke brud i emaljen, men media-læsionen er karakteriseret ved en tydelig skygge. En aktiv superficialis-kronelæsion har én eller flere af følgende karakteristika (2-4): Læsionen er beliggende i et naturligt plakstagnationsområde, læsionen er mat og hvidlig/gullig, evt. fremtræder læsionen som en svag skygge, og emaljen kan føles ru, når en sonde forsigtigt køres henover. Er læsionen lokaliseret approksimalt eller gingivalt, ses blødning ved forsigtig sondering af den læsionsnære gingiva (5). Standsede superficialis-læsioner er karakteriseret ved at være hvidlige/brunlige/sorte, som fremstår skinnende, hårde og glatte ved sondering. Standsede superficielle læsioner approksimalt eller gingivalt er min. 0,5 mm væk fra gingiva, og/ eller gingiva bløder ikke ved forsigtig sondering (5) (Fig. 1). Radiologisk På linje med de kliniske diagnoser inddeles på Tandlægeskolen i København caries på røntgenbilleder også i superficialis (radiolucens i emaljen evt. i den yderste tredjedel af dentinen), media (radiolucens i midterste tredjedel af dentinen) og profunda (radiolucens i den inderste tredjedel af dentinen). Om den identificerede læsion på røntgenbilledet er aktiv eller standset, kan ikke afgøres på et røntgenbillede alene, men for approksimale læsioner har man en god indikator: Hvis der er blødning ved forsigtig sondering i den læsionsnære gingiva, er det et godt tegn på, at læsionen er aktiv. Gingiva, som ikke bløder ved forsigtig sondering, indikerer derimod, at læsionen er standset (5). Beskrivelse af patienttilfælde Henvendelsesårsag og indledende undersøgelse 23-årig mand har ringet til klinikken for at få en tid Patienten fortæller, at igennem en måneds tid har der sat sig føderester i klemme mellem kindtænderne i højre side af underkæben Patienten ønsker derudover en undersøgelse af tænderne, da det er ca. fem år siden, at han sidst har været til tandlæge Ved klinisk inspektion kan der ses caries i 7-2 med brud, som afstedkommer retention af føderester Patienten tilbydes en diagnostisk grundundersøgelse for unge (DGBU) inklusive BWs med efterfølgende fokusundersøgelser (FU) og statusundersøgelser (SU) over de næste par år. Herudover skal patienten behandles, og han informeres om, at behandlingen omfatter både fyldningsterapi og forebyggelse (IFB). Patienten giver sit samtykke til planen Patienten har aktiv sygdom (bl.a. caries i 7-2 ) og skal ifølge de nationale retningslinjer karakteriseres enten som gul eller rød patient. Det kræver indsamling af anamnestiske og kliniske informationer for at afgøre dette. TANDLÆGEBLADET NR
3 VIDENSKAB & KLINIK Kasuistik Relevante anamnestiske oplysninger Bopæl Helsingør, ([F] i drikkevandet 0,3 ppm) Har fulgt den kommunale tandpleje, til han blev 18 år. Har fået foretaget ortodontisk behandling, som dog ikke blev helt færdiggjort Bor for tiden på kollegie og er under uddannelse til mekaniker Har ikke været til tandlæge, siden den kommunale tandpleje sluttede (18-årsalderen) Ingen medicin, ingen sygdomme, ryger ikke, dyrker en del sport, men er ikke fanatiker Drikker kaffe med sukker mange gange om dagen Drikker Coca-Cola (original) mange gange om dagen > 5 mellemmåltider pr. dag Børster usystematisk morgen og aften (går rundt i hjemmet og børster tænder) med fluortandpasta, men er ikke sikker på koncentrationen (ringer til klinikken med oplysningerne, når han kommer hjem) Bruger ikke tandtråd, men tandstikkere, når noget sætter sig i klemme Behandlingsplan Risikorelateret behandling omfatter: Anbefales at bruge ppm fluortandpasta 2 x dagligt Instruktion i systematisk tandbørstning min. 2 min pr. gang. Start og slut det samme sted hver gang og stå ved vasken i badeværelset (fokuseret) Instruktion i daglig brug af tandtråd Anbefales færre mellemmåltider Anbefales at bruge sødetabletter i kaffen og at drikke vand, alternativt sukkerfri cola De nævnte tiltag er indeholdt i ydelsen IFB. Korrektiv behandling: Fyldningsbehandling, som iværksættes så hurtigt som muligt + IFB (Fig. 1-4) Diagnoser (Fig. 1-4) Patientens tandstatus Relevante kliniske oplysninger: Intraoralt Salivasekretion: normal ved spejlprøve (spejlet klistrer ikke til mucosa) Plakindeks: Klinisk kan der konstateres plak i 45 % af approksimalrummene. (Bemærk: Plakindeks er ikke en del af ydelsesbeskrivelsen) Gingiva bløder ved forsigtig sondering multiple steder Ingen patologiske pocher A Før den kliniske cariesundersøgelse foretages, anbefales en professionel afpudsning. DG/DGBU-ydelsen indbefatter afpudsning i det for diagnostikken nødvendige omfang. B C Risikovurdering Det vurderes, at patienten har høj risiko for nye læsioner og progression af eksisterende læsioner, hvis profilen ikke ændres på følgende forhold: Coca-Cola og kaffe med sukker mange gange om dagen (øger risiko) > 5 mellemmåltider pr. dag (øger risiko) ppm fluortandpasta (1.450 ppm fluortandpasta vil reducere risiko) Plakindeks: Klinisk kan der konstateres plak i 45 % af approksimalrummene (øger risiko) D3MFT = 11. D1MFT = 16 (D3-læsioner er media/profunda-læsioner, D1 inkluderer også de aktive superficialis-læsioner, M er tænder ekstraheret som følge af caries, og F er tænder fyldt som følge af caries). Begge indices er højere, end hvad der er normalt for patientens aldersgruppe. Patienten karakteriseres som gul patient, fordi de fire første af ovennævnte forhold, der øger risikoen, kan håndteres, hvis patienten viser kooperation. D F Fig. 1. A-C: kliniske og D-G: BW-optagelser af patientens tandstatus. Pilene peger på læsioner med diagnosen Caries dentalis non progressiva superficialis (CNS) formentlig forårsaget i relation til den tidligere udførte ortodontiske behandling. Fig. 1. A-C: clinical and D-G: radiographical pictures show ing the dental status of the patient. The arrows point to arrested lesions which likely developed in relation to the previous orthodontic treatment. E G 298 TANDLÆGEBLADET NR. 4
4 Indkaldeintervaller VIDENSKAB & KLINIK Carieslæsioner i patientens højre side Skygge/brud begrænset til emaljen A B C 8-1,3 Caries dentalis progressiva profunda (CP) 7-1,2 : Caries dentalis progressiva media (CM) 6+ 2 : Caries dentalis progressiva superficialis (CS) 6-2 : Caries dentalis progressiva superficialis (CS) 5-4 : Caries dentalis progressiva media (CM) Røde læsioner: Identificeret kun ud fra røntgenoptagelserne Fig. 2. A. BW af højre side med diagnoserne angivet på tand og flade. B. Profund caries okklusalt og facialt (8-). C. viser det kliniske tegn (skygge) på media-læsionen i Fig. 2. A. Bite-wing (right side) and the related caries diagnoses. B. Extensive caries occlusal and facial (8-). C. shows the clinical appearance (dentine shadow) on an moderate lesion in Carieslæsioner i patientens venstre side Skygge A B C +4 4 : Caries dentalis progressiva media (CM) +7 2 : Caries dentalis progressiva superficialis (CS) -5 4 : Caries dentalis progressiva superficialis (CS) -6 4.: Caries dentalis progressiva media (CM) -7 2 : Caries dentalis progressiva superficialis (CS) -8 4 : Caries dentalis progressiva profunda (CM) Røde læsioner: Identificeret kun ud fra røntgenoptagelserne Fig. 3. A, B. BWs af venstreside med angivet diagnoser. C. viser det kliniske tegn på media-læsionen i Fig. 3. A, B. Bite-wing (left side) and related caries diagnoses. C. shows the clinical appearance of a moderate lesion on TANDLÆGEBLADET NR
5 VIDENSKAB & KLINIK Kasuistik Forslag til behandlinger A B C D 6+ 2 (CS) +4 4 (CM) +7 2 (CS) I*, F** P*** I,F 8-1, ,4-8 2,4 (CP) (CM) (CS) (CS) (CS) (CM) (CS) (CS/CP) Ex**** P I,F P I,F P I,F Ex * Instruktion ** Lokal fluorbehandling *** Plast **** Ekstraktion Fig. 4. Angiver de korrektive behandlinger relateret til diagnoserne. Fig. 4. The therapeutically treatments related to the diagnoses are presented. Indkaldeinterval Undervejs i den korrektive fase vurderes patientens kooperation på den risikorelaterede behandling, som også er foretaget. Patienten indkaldes til FU/IFB, ca. tre måneder efter at de korrektive behandlinger er gennemført. Der spørges ind til de risikoforhold, som betød, at patienten havde forøget risiko, og der kan evt. tages et nyt plakindeks. Den fortsatte aktivitet af de approksimale superficielle læsioner vurderes ved blødning/ingen blødning i den læsionsnære gingiva. Vurderes det, at læsionerne er standset, og den samlede risiko er faldet siden henvendelsen, fordi kooperationen er acceptabel, gives et længere interval til næste besøg (FU/IFB). Det kunne fx være efter et halvt år. Er der derimod stadig aktivitet i de superficielle læsioner, appliceres lokal fluorterapi, og der gives reinstruktion. Det ville være i trit med de nye retningslinjer at definere dette kontrolbesøg som en FU. Faktaboks Forfatternes definition af korrektivbehandling involverer både operativ og non-operativ terapi, relateret til cariesdiagnoserne. Fx skal 7-12 CM behandles operativt. Risikorelateret behandling retter sig mod de faktorer, som vurderes at øge risikoen for fx ny caries og sigter mod hele tandsættet. Men ifølge ydelsesbeskrivelsen (*se fodnote) kan det kun gøres, hvis der ikke er behov for fluorterapi. FU er beskrevet som en vurdering af sygdom og kooperation samt evt. reinstruktion, men fx ikke fluorbehandling. I tilfælde af sygdomsaktivitet kunne et nyt tremåneders interval aftales. Statusundersøgelse ca. 1½-2 år efter henvendelsestidspunktet, hvor der i dette tilfælde tages nye BWs. Diskussion Kasuistikken omhandler en velkendt patienttype; en ung mand på 23 år, der ikke har været til tandlæge, siden han forlod børne- og ungdomstandplejen, men nu har fået problemer. Fra den kliniske og radiologiske undersøgelse kan det konkluderes, at hvis ikke patienten ændrer vaner på flere områder, vil der være høj risiko for, at han udvikler nye carieslæsioner. Der vil også være høj risiko for, at superficialis-læsioner (allerede identificerede) vil fortsætte med at progrediere. På Tandlægeskolen i København anvendes tre cariesdiagnoser udover en hoveddiagnose (2-4); CS, CM og CP, fordi der er behandlingstyper tilpasset disse diagnoser (2-4). CS-læsioner behandles generelt non-operativt, CM generelt operativt, dog anbefales ved okklusale læsioner at anvende den non-operative SEAL-behandling (6,7), og for CP-læsioner anbefales operativ behandling, gerne involverende successiv ekskavering. I dette patienttilfælde blev 8-8, som begge havde profunda-læsioner (CP), ekstraheret. Standsede læsioner angives som Caries dentalis non progressiva med dybdeangivelse, fx Caries dentalis non progressiva superficialis (CNS). 300 TANDLÆGEBLADET NR. 4
6 Indkaldeintervaller VIDENSKAB & KLINIK Forfatterne er selvfølgelig bekendt med, at litteraturen anviser andre cariesdiagnoser end de i denne kasuistik anvendte. Nyvad og medarbejdere (8,9) i 1999 og 2003 foreslår fx diagnoserne non-kaviteret/aktiv, kaviteret/aktiv, non-kaviteret/ inaktiv, kaviteret/inaktiv, men disse diagnoser angiver ikke dybden/alvorligheden af læsionerne. Disse diagnoser kan heller ikke bruges til at klassificere læsioner identificeret på røntgenbilleder, og som ikke blev identificeret klinisk. I det aktuelle tilfælde blev der faktisk observeret fem læsioner på BWs, som forfatterne ikke kunne identificere klinisk. Disse læsioner fik diagnosen CS og blev korrekt behandlet non-operativt i forsøget på at undgå fyldningsterapi på længere sigt. Patienten var cariesaktiv (overordnede diagnose: caries dentalis) og skal derfor risikosættes som enten gul eller rød risikopatient. I dette tilfælde blev det gul, fordi patientens øgede cariesrisiko var relateret til risikoforhold, som forudsat patienten vil kooperere kan ændres. Når de korrektive og de risikorelaterede behandlinger er igangsat eller overstået, kan patienten forhåbentligt klassificeres som grøn patient efter en passende kontrolperiode. I den aktuelle situation anbefaler vi tre måneders intervaller mellem DGBU og FU/IFB og mellem følgende FU eller IFB, hvilket er baseret på den antagelse, at lokal fluorterapi virker cariesreducerende i ca. tre måneder (10). Intervallet mellem DGBU og SU er i det aktuelle patienttilfælde sat til 1½-2 år. Forklaringen er, at det i det tidsspand kan vurderes klinisk og radiologisk, om de superficielle carieslæsioner progredierer eller er standset. I tilfælde af fortsat progression antages det, at læsionerne kun er blevet til media-læsioner, som så skal behandles operativt, hvis ikke andet taler imod. De nye ydelser DG, FU og SU er sat i verden, for at tandlægeteamet kan undersøge og journalisere relevante fund, herunder optage anamnese, udfærdige diagnoser og estimere risiko for derefter at udfærdige en behandlingsplan eller justere en allerede udarbejdet behandlingsplan. Bortset fra at forklare patienterne om årsagen til deres evt. tandsygdomme, i tilfældet her caries, og evt. foretage afpudsning er der ingen terapeutiske behandlingsaktiviteter knyttet til disse ydelser. Patienten har adskillige flader med diagnosen: Caries dentalis progressiva superficialis (CS). De terapeutiske behandlinger knyttet til denne diagnose er instruktion i bedre plakkontrol og lokal applikation af fx 2 % NaF. Her skal ydelsen IFB anvendes, men denne ydelse må ikke anvendes sammen med FU. Det vil sige, at tandlægeteamet skal tænke sig om i en samlet behandlingsplan, som ofte strækker sig over flere år, hvornår IFB skal bruges, og hvornår FU skal anvendes. Forfatterne er af den opfattelse, at IFB er vigtigere for denne patient end FU, fordi der i IFB indgår aktive behandlingsinitiativer mod caries. Afslutningsvis skal det understreges, at denne gennemgang tager stilling til, om det er fagligt muligt at håndtere cariespatienter under de nye retningslinjer, hvilket med lidt besvær ser ud til at kunne lade sig gøre. Der tages ikke stilling til økonomiske forhold i relation til patientbetaling eller overenskomsten. *Artiklen er udarbejdet i de første måneder af 2015, og efterfølgende er forfatterne blevet gjort opmærksom på, at det diskuteres i Tandlægeforeningens kompetente organer, hvorvidt FU omfatter eller ikke omfatter fluorbehandling. Tak Stud.odont. Heela Abdul Shukoor Zahir takkes for medvirken ved udarbejdelsen af billedmaterialet. ABSTRACT (ENGLISH) Caries and the new national examination intervals Background The Danish National Board of Health is introducing new national guidelines for dental examination intervals, including new services, such as: Diagnostic basis examination (DG/DGBU), Focus examination (FU) and Status examination (SU), which the dental team, since the passing of the new agreement, must use in the daily handling of their patients. Case study The case illustrates, which anamnestic and clinical information should be recorded to enable the dentist to make relevant caries diagnoses, and to classify the patient as green, yellow or red risk, as required by the new guidelines. The case describes which treatments are relevant to the patient, referring to the three caries diagnoses: Caries Dentalis progressive superficialis (CS), Caries dentalis progressive media (CM) and Caries dentalis progressive profunda (CP). The diagnoses indicate the activity and the depth/severity of the clinically/radiologically observed lesions. The case shows, which risk related treatment should be carried out on the patient (yellow), and how the new services DG (DGBU for young adults), FU and SU and the well known IFB (individually preventive treatment) should be used in this case. Conclusion From a professional point of view, it is possible to handle caries patients under the new guidelines, but doubts may arise about when it is appropriate to use the FU rather than the IFB service. TANDLÆGEBLADET NR
7 VIDENSKAB & KLINIK Kasuistik Litteratur 1. SUNDHEDSSTYRELSEN. Nationale kliniske retningslinjer for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen. Sundhedsstyrelsen, Ekstrand KR, Zahir H, Twetman S. Cariesdiagnostik og risikovurdering i tandlægepraksis på voksne patienter. Tandlægebladet 2013;117: Ekstrand KR, Zahir H, Twetman S. Cariesdiagnostik og risikovurdering i tandlægepraksis på en voksen patient. Tandlægebladet 2013;117: KØBENHAVNS TANDLÆGE- SKOLE. Generelle retningslinjer for operativ cariesterapi. (Set 2014 december). Tilgængelig fra URL: dokumenter/plast_resti_03.pdf 5. Ekstrand KR, Bruun G, Bruun M. Plaque and gingival status as indicators for caries progression on approximal surfaces. Caries Res 1998;32: Bakhshandeh A, Qvist V, Ekstrand KR. Sealing occlusal caries lesions in adults referred for restorative treatment: 2-3 years of follow-up. Clin Oral Investig 2012;16: KØBENHAVNS TAND LÆGE- SKOLE. SEAL-Behandling. (Set 2014 december). Tilgængelig fra URL: fagomr/cariologi_endodonti/ vejledninger/dokumenter/ Plast_restI_09.pdf 8. Nyvad B, Machiulskiene V, Baelum V. Reliability of a new caries diagnostic system differentiating between active and inactive caries lesions. Caries Res 1999;33: Nyvad B, Machiulskiene V, Baelum V. Construct and predictive validity of clinical caries diagnostic criteria assessing lesion activity. J Dent Res 2003;82: Bruun C, Givskov H. Formation of CaF2 on sound enamel and in caries-like enamel lesions after different forms of fluoride applications in vitro. Caries Res 1991;25: TANDLÆGEBLADET NR. 4
8 INSPIRATION, INDKØB OG NETWORKING på årets store dentalmesse i København Mød dentalbranchen på SCANDEFA i Bella Center Oplev to inspirerende dage på SCANDEFA-messen som i flere end 47 år har samlet virksomheder og kunder omkring de nyeste produkter indenfor dentaludstyr, tilbehør og beklædning. På messen kan du bl.a. opleve live-operationer og se vinderen af SCANDEFA Prisen Sideløbende med messen afholder Tandlægeforeningen deres Årskursus, hvor de nyeste teorier og tendenser på dentalområdet belyses. De inviterer samtidig alle til get together torsdag d. 16. april kl i C4 med tilhørende forfriskning. Mød dine kollegaer i branchen i en uformel og festlig atmosfære. Vi holder et brag af en SCANDEFA branchefest torsdag d. 16. april. Læs mere og tilmeld dig festen på hjemmesiden scandefa.dk Åbningstider Torsdag den 16. april 2015 kl Fredag den 17. april 2015 kl Sted Bella Center, Indgang Vest Center Boulevard 5, 2300 København S Rekvirér kursusprogram T: og på aarskursus.dk Adgangsforhold Scandefa 2015 er en fagmesse for tandlæger, klinikassistenter, tandteknikere, tandplejere samt branchefolk. Der er gratis adgang ved registrering. Registrer dit besøg på scandefa.dk - så undgår du kø ved indgangen SCANDINAVIAN DENTAL FAIR APRIL
Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI
Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ
Læs mereN r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder
N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige
Læs mereKlinisk vejledning i brug af forsegling IOOS
Klinisk vejledning i brug af forsegling IOOS Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål Hvem har deltaget? Indhold Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål At vi på IOOS har fælles tilgang til
Læs mereCarieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden
Klinisk undersøgelse Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 17, Wenzel A: Dental Caries, side 270-281 Caries forårsages af bakteriel
Læs mereNR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?
NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne
Læs mereKalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen
Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Fremgangsmåde Hele Grønlandstandplejen Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er: Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012
Læs mereCariesbilledet er forskelligt i det primære og permanente
videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Non-invasiv behandling af carieslæsioner Plastforsegling er en gængs non-invasiv behandling til standsning af superficielle okklusale carieslæsioner i det unge
Læs mereCariologi og Endodonti April 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI PÅ VOKSNE
Cariologi og Endodonti April 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet Præklinisk kursus i plastiske restaureringer, 4. sem. B Plastiske restaureringer 1, 5. sem Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER
Læs mere11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling
Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler
Læs mere19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen
Tandlægeoverenskomsten 2015 Opfølgning 2. kreds, 18. november 2015 Tandlæge Ole Marker, MPA Tandlægeoverenskomsten 2015 Medlemsmøder Tandlægeoverenskomstkurser Kurser for klinikassistenter i tandlægeoverenskomsten
Læs mereCariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat
Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Vejledning nr. 1 STRATEGIER TIL BEHANDLING AF VOKSNE PATIENTER MED HØJ CARIESAKTIVITET / HØJ CARIESRISIKO
Læs mereVejledninger og eksempler på behandlinger i forbindelse med April 2015 overenskomsten
Redigeret juni 2015 Vejledninger og eksempler på behandlinger i forbindelse med April 2015 overenskomsten Eksemplerne er taget med udgangspunkt i DentalSuite opdateringskurserne Side 1 Følgende ydelsesbeskrivelser
Læs mereNexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv
T EMA: ORAL HELSE Nor Tannlegeforen Tid 8; 8: 9 9 Kim Rud Ekstrand og Mauri Erik Christian Christiansen Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv Nexø-metoden er et non-operativt cariesbehandlingsprogram,
Læs mereUdvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program
Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Indledning I Horsens kommunale Tandpleje bliver der hvert år lavet opgørelser over cariesudviklingen ud fra vores OCR-statistikker. Vi bruger
Læs mereCariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS FLUORID OG CARIES
Cariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 1 FLUORID OG CARIES BAGGRUND Emaljen består hovedsageligt af krystaller af hydroxylapatit,
Læs mereSom omtalt i de foregående artikler, er caries en biofilminduceret
videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Cariesdiagnostik og risikovurdering Artiklen fokuserer på tre elementer i den cariologiske håndtering af patienter, ) cariesregistrering, hvor carieslæsioner
Læs mereCariologi og Endodonti September 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet FISSURFORSEGLING OG SEAL-BEHANDLING PÅ VOKSNE
Cariologi og Endodonti September 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet Præklinisk kursus i plastiske restaureringer, 4. sem. B Plastiske restaureringer 1, 5. sem. B Vejledning nr. 9 FISSURFORSEGLING
Læs mereCariologi og Endodonti August 2018 Pædodonti Tandlægeskolen, Københavns Universitet FISSURFORSEGLING OG SEAL-BEHANDLING
Cariologi og Endodonti August 2018 Pædodonti Tandlægeskolen, Københavns Universitet Præklinisk kursus i plastiske restaureringer, 4. sem. B Plastiske restaureringer 1, 5. sem. B Pædodonti 1. sem. K Vejledning
Læs mereTandlægen som sundhedsplanlægger
uddannelse - Tandlægen som Tandlægen som sundhedsplanlægger Hanne Mohr 2011 Dagsorden: Ønskeminutter Behandlingsstrategier Målstyring Tilrettelæggelse af indsatsen et eksempel fra Horsens Profylakseplaner
Læs mereCariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI
Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ
Læs mereSUNDHEDSPLAN FOR HOLSTEBRO KOMMUNALE TANDPLEJE
SUNDHEDSPLAN FOR HOLSTEBRO KOMMUNALE TANDPLEJE Sundhedsplanen bør beskrive: de mål, vores tandpleje ønsker at tilstræbe og helst opfylde, samt de metoder, vi bør anvende, for at opnå disse mål på en sådan
Læs mereNr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige
Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Sebastian Schlafer : Carieskontrol i tandlægepraksis Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk VIDENSKAB & KLINIK
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Vibeke Qvist : Plastforsegling og infiltration af okklusale og approksimale carieslæsioner Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereOpdateringsvejledning version 1.21
Marts 2015 Opdateringsvejledning version 1.21 Ændringer i programmet i forbindelse med den nye overenskomst Diagnosekode i forbindelse med Fokuseret undersøgelse (FU) Udregning af fæstetab Nyt skema Bemærk
Læs mereCariologi og Endodonti Marts 2018 Pædodonti Tandlægeskolen, Københavns Universitet FISSURFORSEGLING OG SEAL-BEHANDLING
Cariologi og Endodonti Marts 2018 Pædodonti Tandlægeskolen, Københavns Universitet FISSURFORSEGLING OG SEAL-BEHANDLING Forsegling af okklusalflader på børn og unge har siden 70 erne været en hyppig anvendt
Læs mereHold rent mellem tænderne
N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,
Læs mereAMELOGENESIS IMPERFECTA
Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk
Læs mereTandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:
N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereTandsundhedsplan i Halsnæs kommune
Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Julie Bülow Ava Kronborg 1 Indledning I 2006 udgav Kim Ekstrand artiklen 'Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det bedre?' Denne artikel inspirerede
Læs mereFISSURFORSEGLING OG SEAL-BEHANDLING
Cariologi og Endodonti August 2019 Pædodonti Tandlægeskolen, Københavns Universitet Præklinisk kursus i plastiske restaureringer, 4. sem. B Plastiske restaureringer 1, 5. sem. B Pædodonti 1. sem. K Vejledning
Læs mere4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.
Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre
Læs mereFaglig viden om caries:
Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det endnu bedre? Kim Ekstrand På trods af at den kommunale tandpleje i Danmark kan fremvise flotte resultater mht. cariesreduktion gennem tiderne,
Læs mereHelkeramik og cementering med Jacob Slavensky.
Kursus 1 Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky. Vi har alle hørt om, hvor pæne restaureringer vi kan lave med helkeramik. Vi har også alle hørt om, hvor besværligt det er med præparation, aftrykstagning,
Læs mereDOFT Efterårskursus 2014
DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus
Læs mereDe årlige indberetninger fra den kommunale tandpleje
Cariesregistrering og cariesforekomst hos 18-26-årige værnepligtige mænd i 1995 basisundersøgelse Marianne Geisler, Birgit Petersen og Kim Ekstrand - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereBESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD
BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.
Læs mereCariesstrategi Grønland
Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Hele Grønlandstandplejen Fremgangsmåde Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012
Læs mereNotat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen
Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at
Læs mereNotat vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn, gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge
Dato 10-05-2017 Sagsnr. 4-1013-1/1 PLAN plan@sst.dk Notat vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn, gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 en
Læs mereDias 1 07/09/12 Isolering under fyldninger, provisorier Sebastian Schlafer
Dias 1 07/09/12, provisorier Sebastian Schlafer Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodkanalbehandles. For at kunne undgå en rodkanalbehandling skal de rigtige foranstaltninger
Læs mereHvert år møder ca årige på session, og ca.
Cariesaktivitet og cariesbehandling på 18-26-årige mænd under værnepligt Birgit Petersen, Marianne Geisler og Kim Ekstrand - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereIsolering under fyldninger
Dias 1 Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodbehandles. For at kunne undgå en rodbehandling skal de rigtige foranstaltninger træffes. STRAKS efter perforationen ind til pulpa.
Læs mereUnder overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot
Under overfladen Efterårskursus 2015 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Faget pædodonti omfatter alle aspekter af oral sundhed og tandpleje for børn og unge. Det betyder, at vi i vores dagligdag
Læs mereVI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE
VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI
Læs mereSUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016
SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereN R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen
N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.
Læs mereDOFT Efterårskursus 2014
DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus
Læs mereKontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet
Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg
Læs mereTandkødsbetændelse og parodontitis
NR. 25 Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er tandkødsbetændelse og parodontitis? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er sundt tandkød? Sundt
Læs mere18/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Den nye tandlægeoverenskomst. Den nye tandlægeoverenskomst. Tandlægens rettigheder og pligter
Tandlægeoverenskomsten Tandlægens rettigheder og pligter Hvorfor er det en god idé, at kende indholdet af overenskomsten? Det er du forpligtet til Du skal forstå, hvad du arbejder med Du undgår problemer
Læs mereOrganisering i Esbjerg Kommunale Tandpleje
Tandplejen Bilag til sagen vedr. vedr. Orientering om Tandplejens Sundhedsplan 2017-2022. Sagsid: 18/28986 Børn & Familieudvalget den 10. december 2018. Organisering i Esbjerg Kommunale Tandpleje Den Kommunale
Læs mereCarieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden
Klinisk undersøgelse Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 17, Wenzel A: Dental Caries, side 270-281 Caries forårsages af bakteriel
Læs mereTidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling
Læs mereFLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje.
FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje. Tandbørsteinstruktion efter indfarvning og registrering af plaquetal er obligatorisk ved alle undersøgelser, cariesbehandlinger og eruption/profylaksekontrol
Læs mereEn kærlig hilsen fra tandplejen
En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre
Læs mereMedicin: Tegretol retard 400mg samt karbamazepin 200mg mod epilepsi.
Case 3 Medicin: Tegretol retard 400mg samt karbamazepin 200mg mod epilepsi. Alment: En 54 årig mandlig patient, som er lettere psykisk udviklingshæmmet uden specifik diagnose, som har været tilknyttet
Læs mereParodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning
Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.
Læs mere4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering.
Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos klinikassistent/tandplejer, eller en mødregruppe kan få besøg af en klinikassistent/tandplejer efter
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Kim Ekstrand : Tandpasta med 5.000 ppm fluorid Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Side 230 ORIENTERING
Læs mereImplantat en kunstig tandrod
NR. 33 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Næsten alle kan få foretaget implantatbehandlinger unge såvel som ældre.
Læs mereKlinisk vejledning i brug af fluorid
AARHUS UNIVERSITET Institut for Odontologi og Oral Sundhed Juni 2017 Klinisk vejledning i brug af fluorid Følgende fluoridbehandlinger gennemgås i vejledningen Fluortandpasta 1.000-1.450 ppm fluorid Duraphat
Læs mereResorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption
Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske
Læs mereVELKOMMEN TIL. Tandplejen for Børn og Unge i Frederiksberg Kommune
VELKOMMEN TIL Tandplejen for Børn og Unge i Frederiksberg Kommune VELKOMMEN TIL TANDPLEJEN Produceret af Tandplejen for Børn og Unge Frederiksberg Kommunes Tandpleje Oktober 2018 Indholdsfortegnelse Første
Læs mereJanuar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN
TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning
Læs mereForebyggelsesstrategi 2011
Forebyggelsesstrategi 2011 Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent Jane
Læs merePlastrekonstruktion. 3. dag Plastopbygning 6-6 Gennemgang af spørgsm. rgsmål 4. semester. Flemming Kemner Afd. for Tandsygdomslære Tandlægeskolen
Plastrekonstruktion 3. dag Plastopbygning 6-6 Gennemgang af spørgsm rgsmål 4. semester Flemming Kemner Afd. for Tandsygdomslære Tandlægeskolen Forbehandling af tanden Forbehandling
Læs mereVELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN
VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention
Læs mereSUNDHEDSPLAN
SUNDHEDSPLAN 2017-2022 Det sunde Liv Gode Gentofte Tænder FORÅR 2017 GENTOFTE KOMMUNES TANDPLEJE Forord... 6 Indledning... 6 Tidlig indsats... 7 Førstegangsbesøg... 7 Individuel tandbørsteundervisning...
Læs mereShared Oral Care Aalborg Teamleder af Omsorgstandplejen Line Hartmann
Shared Oral Care Aalborg Teamleder af Omsorgstandplejen Line Hartmann Samarbejde på tværs Aalborg kommune ÆH og FB Aalborg Universitet Tandlægeskolen og voksentandplejen i KBH Dårlig mundhygiejne Diabetes
Læs mereForamen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar
DKTE 2012/2013 Foramen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar En retrospektiv populationsundersøgelse af 3 årgange i Brøndby Kommunale Tandpleje Anja Jørgensen Brøndby Kommunal Tandpleje Indledning Formålet
Læs mere14/06/15. Journaler i praksis? Overgang studie til erhvervsaktiv. Autorisationsloven
Journaler i praksis? Tandlæge Ole Marker, MPA Kandidatkursus 2015 Overgang studie til erhvervsaktiv 2 Autorisationsloven Kapitel 5 Pligter m.v. Omhu og samvittighedsfuldhed 17. En autoriseret sundhedsperson
Læs mereSundhedsplan 2016-2020
Sundhedsplan 2016-2020 Skive Kommunale Tandpleje Indholdsfortegnelse Forord.. 1 Sundhedsplanen 2016-2020.. 2 Sundhedspolitikken. 3 Børnepolitikken. 3 Sundhedsudviklingen. 4 Fremtidens tandpleje 5 Sundhedsplanens
Læs mereKontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter
Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne
Læs mereCaries i pædodontien
Caries i pædodontien Caries i pædodontien Det enkelte barns behov Clara Mohammad Caries i pædodontien Carieserfaring Forekomst, progression og behandling af caries Det primære tandsæt ( ca. 0-6 år) Blandingstandsættet
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs mereGigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk
Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)
Læs mereExarticulerede primære tænder
Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især
Læs mereJoakims tandbørsteskole. læsebog
Joakims tandbørsteskole læsebog side 3 I skolen har vi for nylig haft om at børste tænder, og vi lærte nogle ret seje ting, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg håber, du også vil synes, det er sjovt at
Læs mereAbstract Inequality in health
Abstract Inequality in health The paper examines how Bourdieu s theory of capitals, habitus and social reproduction and environment, and how the Danish governments health regulation KRAM can explain why
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereAalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen.
Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2014 Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i børn og unges tandsundhed på baggrund
Læs mereDanske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus. Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011
1 Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011 Niklaus P. Lang, Professor, dr.odont, PhD, MD, The University of Hong Kong, Hong
Læs mereAdgangskrav: Sundhedsstyrelsen skal have vurderet tandlægens grunduddannelse som egnet til afprøvning.
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 31. AUGUST 2011 Vedr.: Studieordning for tredjelandstandlæger FAKULTETSSEKRETARIATET,
Læs mereOrientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:
Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er
Læs mereTandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje
Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes
Læs mereRESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT
Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 6 RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT INDIKATIONSOMRÅDE Glasionomer binder
Læs mereHandleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge
Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Individuel strategi er udgangspunktet for tandlægebesøgene i forløbet 0-18 år. Det anslås behov for et gennemsnitligt antal tandlægebesøg
Læs mereParodontitis de løse tænders sygdom
Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.
Læs mereDer ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.
2 Sundhedstal 2013 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 2013 foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed
Læs mereReexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.
Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score
Læs mereN r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne
N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes
Læs mereDer ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.
SCOR 2 Sundhedstal Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for foreligger nu. Det viser sig igen i år at børn og unges tandsundhed i
Læs mereUndervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Dette dokument indeholder en samlet beskrivelse af mål og evalueringsformer for undervisningen i faget Pædodonti
Læs mereKursus INFRAKTIONER OG BEHANDLING MED PLAST
Kursus INFRAKTIONER OG BEHANDLING MED PLAST Kursusgiver: Søren Zedlitz Mikkelsen. Uddannet fra Århus skole årgang 2008. Medejer af Centret Randers og rne Spentrup. Arbejder med faglig udvikling begge steder
Læs mereParodontologi i ny overenskomst Undersøgelser
Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser UDG DG (udvidet diagnostisk grundydelse) (diagnostisk grundydelse) PUD (parodontologisk undersøgelse og diagnostik) SU (statusundersøgelse) FU (Fokuseret undersøgelse)
Læs mereStyrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.
Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere
Læs mereNexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv
Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv Kim Rud Ekstrand, Mauri Erik Christian Christiansen Nexø-metoden er et non-operativt cariesbehandlingsprogram, som blev udviklet og igangsat i 1987-1988
Læs mereOVERENSKOMST om tandlægehjælp
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN TANDLÆGEFORENINGEN OVERENSKOMST om tandlægehjælp Af 09-06-1999, senest ændret ved aftale af 14-11-2014 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL I. OVERENSKOMSTENS FORMÅL...
Læs mereHorsens Kommunes strategi for tandsundhed
Horsens Kommunes strategi for tandsundhed VELFÆRD OG SUNDHED 1 Tandplejen Horsens kommune. Vision: Sunde tænder i sunde munde for alle hele livet. Mission : Mest muligt tandsundhed for pengene. Dette opnås
Læs mere