Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv"

Transkript

1 T EMA: ORAL HELSE Nor Tannlegeforen Tid 8; 8: 9 9 Kim Rud Ekstrand og Mauri Erik Christian Christiansen Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv Nexø-metoden er et non-operativt cariesbehandlingsprogram, som blev udviklet og igangsat i i Nexø Kommunale Tandpleje. Denne artikel beskriver målsætninger, metodens daglige praktisering, samt metodens videnskabelige rationale og effektivitet. Afslutningsvis diskuteres metoden i et sundhedsfremmende perspektiv, sådan som begrebet er defineret i dag. Gennemsnits-DMFS registreret på 8-årige i Nexø faldt i perioden 99 (,7) til (,) med omkring %. Pris/barn/år fra faldt med ca. %. Målsætningerne om, at 8-åriges gennemsnitlige DMFS omkring år skulle være <,, og pris/barn/år ikke måtte stige, var dermed opnået. En effekt/omkostningsanalyse viste, at forskellen mellem Nexø og gennemsnitstal for Danmark øgedes markant i Nexøs favør i den periode, hvor metoden blev praktiseret. Det kan konkluderes, at Nexø-metodens delelementer på mange punkter kan tilpasses i den nyeste sundhedsterminologi. Sundhedsfremme og specielt oral sundhedsfremme er et relativt nyt begreb i Danmark. Internationalt har begrebet eksisteret i mange år og er bl.a. defineret ved Ottawachartret i 98. I Danmark har Sundhedsstyrelsen defineret sundhedsfremme og relaterede begreber i «Terminologi, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed» fra (). Sundhedsfremme er «Sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammerne og mulighederne for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence.» Lov om børne- og ungdomstandpleje i Danmark Struktur En simpel, men anvendelig model i medicin og odontologi, når der fokuseres på kvaliteten af vores sundhedsvæsen, er, Forfattere Kim Rud Ekstrand, lektor. Afdeling for Tandsygdomslære og Endodonti, Københavns Tandlægeskole Mauri Erik Christian Christiansen, Forhåndværende klinikchef, Nexø kommunale tandpleje at struktur plus proces giver et resultat (). I den danske børne- og ungdomstandpleje (DBU) har der været en struktur, der er baseret på lovgivningen fra 97 (), altså lang tid før begrebet sundhedsfremme blev et tema inden for odontologien i Danmark. På daværende tidspunkt talte man i stedet om forebyggelse på tre niveauer, a) primær profylakse, hvorved mentes forhindre opståen af sygdomme, eksempelvis caries, b) sekundær forebyggelse med det formål at forhindre/forsinke videreudvikling af sygdomme eller tilstande, eksempelvis standse aktive initiale carieslæsioner og c) tertiær forebyggelse (genopbygning) så a) eller b) kunne iværksættes; eksempelvis operativ behandling af profunde carieslæsioner. Loven fra 97 () pålagde de danske kommuner at tilbyde vederlagsfri tandpleje til kommunernes skolebørn. I 98 blev dette udvidet til vederlagsfri tandpleje til kommunernes -8- årige (). Således dannede fremsynede politikere og tandlæger i erne, 7 erne og 8 erne grundlaget for oral sundhedsfremme til gavn for danske børn og unge. Strukturen af DBU var og er stort set ens i alle kommuner, altså tandpleje på offentligt finansierede klinikker og et fastansat personale, som opsøgende indkalder børn og unge til at komme på klinikken. I daglig tale benævnes disse kommuner klinikkommuner. Gennemsnitsprisen pr. barn pr. år for denne service er omkring. kr. i dagens priser, og dette beløb har ligget nogenlunde stabilt i mange år, hvis prisreguleringen tages i betragtning. Det skal understreges, at i ca. % af de danske kommuner varetages tandplejen af privatpraktiserende tandlæger, men servicen er stadig vederlagsfri. Disse kommuner, som benævnes praksiskommuner, vil ikke blive omtalt i nærværende artikel. Baggrundsvariabler, proces og resultater Er strukturen ens i klinikkommunerne, så er relevante cariesrelaterede baggrundsvariabler til gengæld meget forskellige kommuner imellem. Koncentrationen af fluorid i kommunernes drikkevand varierer eksempelvis (). I var variationen fra, til, ppm fluorid (Figur ) med et 9 DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 8; 8 NR

2 landsgennemsnit på, ppm (). I kommuner, hvor fluoridkoncentrationerne i drikkevandet var under landsgennemsnittet (<, ppm), havde børn og unge en tendens til højere carieserfaring end børn og unge fra kommuner, hvor fluoridkoncentrationerne var over landsgennemsnittet (, ), (Figur ). Længde af mødrenes skoleuddannelse er en anden baggrundsvariabel, som har betydning for børn og unges cariesforekomst i DBU. Således havde -årige i 999 i kommuner med en høj procentdel mødre (til -årige) med års uddannelse højere gennemsnits-dmfs end -årige i kommuner, hvor der var en lav procentandel mødre med års uddannelse (). Den anden faktor i ovennævnte model () er processen eller i denne sammenhæng det daglige arbejde på klinikken. Fra 97 til i dag har tandlægerne i DBU arbejdet med processen i forsøget på at skabe det mest effektive cariesforebyggende program i netop deres kommune. Som det vil fremgå af nedenstående med varierende succes. Data fra Sundhedsstyrelsen viser, at det gennemsnitlige DMFS på -årige for klinikkommunerne i 98/87, 99, 999 og var henholdsvis 7, (variationsbredde,7-,),,8 (,-,),, (,9-8,7) og,8 (,-,). Stort set alle klinikkommuner havde haft nedgang i det gennemsnitlige DMFS fra 98/87 til 999, 7 % af kommunerne havde desværre et højere DMFS i 999 end i 99, mens % af kommunerne havde et højere DMFS i end i 999. Figur illustrerer den interkommunale variation i gennemsnits- DMFS på -årige i i Danmark. Kommunerne er i figuren rangstillet i stigende gennemsnits-dmfs. Laveste gennemsnits- DMFS var,, højeste,9. Gennemsnittet for landet var som anført ovenfor,88 DMFS. Benyttes indekset % DMFS= på - årige i, var den interkommunale variation 79 % til %, med et gennemsnit for landet på %. Nexø Kommunale Tandpleje adskiller sig fra de øvrige klinikkommuner, idet det er den eneste kommune, hvor de -årige i havde et gennemsnitligt DMFS <, (Figur og ) og >7 % havde et DMFS = (7). Beregninger viser også, at Nexø var den Gennemsnits DMF-S 7,,,,8,,,,8 Fluoridkoncentration i drikkevandet Figur. Sammenhæng mellem fluoridkoncentrationerne i kommunernes drikkevand og gennemsnits-dmfs på -årige i. Kun én kommune med over, ppm F i drikkevandet (grøn ramme) havde > DMFS, mens omkring kommuner med under, ppm (rød ramme) havde > DMFS. Data fra Nexø er angivet (pil). kommune, der havde den procentvis største reduktion fra 98/87 til, nemlig 9 %, og det til trods for at DMFS i Nexø i 98/ 87 (7,98) var tæt på landsgennemsnittet (7). Der var altså ikke tale om, at børn i Nexø i 98/87 havde ekstremt høj carieserfaring, hvor det ville være «nemt» at opnå gode resultater på nye kohorter. Formål Denne artikel beskriver Nexø-metoden igennem ) etablering af DBU i Nexø; ) målsætninger; ) metodens opbygning (a) og daglige praktisering (b); ) metodens videnskabelige rationale; ) evaluering af metodens effekt, og afslutningsvis ) diskuteres metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv. Sundhedsfremme og relaterede begreber vil blive benyttet, således som defineret af Sundhedsstyrelsen i (), altså ca. 8 år efter Nexø-metoden blev iværksat. Etablering af DBU i Nexø Fra 97 til 97 havde Nexø Kommune dispensation fra lovgivningen om etablering af DBU for kommunens skolebørn. Etableringen skete i 97 og omfattede alle.-. klasser ( børn). I 977 fik børn fra -års-alderen tilbudt tandpleje, selv om det ikke var et krav fra lovgivningen. I 98 var alle --årige (.88 børn og unge) i tandplejen. Yderligere var der iværksat forebyggende aktiviteter til børn i --års-alderen. I 98 inddroges efter loven de -8-årige. Fra 988 omfattede det kommunale tandplejetilbud således alle -8-årige, hvilket det år udgjorde.9 børn og unge. Siden 988 har deltagerprocenten for --årige været 99,9. Siden 99 har tandplejen også omfattet ca. 8 omsorgstandplejepatienter om året. Målsætninger Børn og unge i Nexø havde i slutningen af 7 erne og starten af 8 erne høj carieserfaring. Eksempelvis havde i 98/8 kun % af de -årige i Nexø et defs=, mens gennemsnittet for landet var % (7). Klinikchefen satte derfor det mål, at ved starten af 9 erne skulle børn og unges carieserfaring i Nexø være på niveau med landsgennemsnittets. Allerede i slutningen af 987 revideredes målsætningen: Børn og unge i Nexø skulle ved starten af det nye årtusind have den laveste carieserfaring blandt landets klinikkommuner. Udgifterne til tandplejen måtte ikke overstige det daværende niveau i Nexø og heller ikke gennemsnittet for landet. Ved hjælp af matematiske fremskrivninger (8) valgtes følgende operationelle mål for -årige: gennemsnits-dmfs <, og >/ af kohorten skulle have DMFS=. For 8-årige valgtes gennemsnits-dmfs DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 8; 8 NR 9

3 Gennemsnits DMF-S på -årige i 7 Nexø Klinik Kommuner Figur. Interkommunal variation i gennemsnits-dmfs på -årige i. Data for Nexø er angivet (pil). <,, og > % af kohorten skulle have et DMFS=. Dertil kom, at ingen permanente tænder skulle ekstraheres eller rodbehandles som følge af caries. Endelig skulle fissurforseglinger anvendes på snæver indikation. Cariesforebyggende programmer i Nexø I perioden blev langt de fleste ressourcer brugt på fyldningsbehandling og ekstraktioner. Tandbørsteinstruktioner til grupper af børn blev iværksat på klinikken. I 979 påbegyndtes et bredt uspecifikt profylakseprogram. Dette indebar sundhedspædagogiske aktiviteter i dagpleje, børnehaver og skoler. På klinikken blev børnene indkaldt med -8 måneders interval. Der blev udført fluorbehandling med Duraphat og fissurforseglinger på langt de fleste børn. Indikationer for fyldningsbehandling var aktiv caries, der med sikkerhed involverede dentinen. Nexø-metodens opbygning Nexø-metoden indførtes gradvis i perioden 987 og 988. Nexømetoden bestod af tre indsatsområder: ) undervisning af forældre og børn i cariessygdommens lokale karakter ) intensiv træning i hjemmebehandling (tandbørstning) og ) professionel plakfjernelse, diagnostik og individualiseret risikovurdering. Lokal fluorbehandling anvendtes kun ved diagnosen «aktiv caries, initiale stadier» (caries dentalis progressiva, superficialis). Fissurforsegling anvendtes kun ved diagnosen caries dentalis progressiva, superficialis, men kun efter at læsionerne var forsøgt standset med plakkontrol, kombineret med lokal fluorbehandling. Fyldningsbehandling anvendtes på diagnosen «aktiv caries der med sikkerhed var inde i dentinen». Metodens daglige praktisering Figur viser et flowdiagram, som blev fulgt ved hvert besøg, efter at barnet har fået sin første M er. Hvert besøg indledtes med træning i tandbørstning (indsatsområde ) i et dertil indrettet rum med store spejle og godt lys. En klinikassistent indfarvede barnets tænder mhp. at demonstrere, hvor der var uforstyrrede plakansamlinger (stagnationsområder), og barnet/ forældrene undervistes i og trænedes i, hvordan disse ansamlinger skulle fjernes (Figur, punkt og ). Barnet/forældrene gik derefter ind på klinikken, hvor tandlægen i samarbejde med klinikassistenten på baggrund af barnets plakansamlinger foretog behovsorienteret undervisning (punkt ). Derefter foretoges professionel plakfjernelse (indsatsområde ) (punkt 7), hvorefter tænderne systematisk blev undersøgt for caries (punkt 8). I tilfælde af, at caries dentalis progressiva, superficialis diagnosticeredes (punkt 9), undervistes barnet/forældrene i plakkontrol netop der, hvor læsionen/erne var identificeret, og der appliceredes % NaF i et minut (punkt ). Hvis én okklusal læsion progredierede over flere besøg, og punkt således ikke havde haft den ønskede effekt, fissurforsegledes læsionen (punkt -). Det afsluttende punkt var at bestemme intervallængden til næste besøg (punkt -). Intervallet var baseret på diagnostik og risikovurdering af det enkelte barn efter skemaet i Tabel. Intervallængden fastlagdes ud fra summen af point: 8 point (en måned), 7 point (to måneder), point (tre måneder), point (fire måneder), point (seks måneder eller mere). Der er også udviklet et flowdiagram for den primære dentition, indtil M bryder frem. Princippet er stort set det samme som for det flowdiagram, som netop er beskrevet (7). Det videnskabelige rationale for Nexø-metoden Beskrivelsen vil tage sit udgangspunkt i de tre indsatsområder, som metoden er bygget op omkring, samt indikationer for fluorid og fissurforseglinger. Forældre og børn undervistes i cariessygdommens lokale karakter: Budskaberne fokuserede på at forklare forældre og børn, at caries er en plakinduceret sygdom. Mundhulens mikroorganismer ophober sig i stagnationsområder og giver over tid anledning til plakdannelse (synlige belægninger), som kan give anledning til demineralisering, hvis den ikke mekanisk bliver fjernet. Det videnskabelige grundlag for dette er velkendt og sammmenfattet af Thylstrup og medarbejdere i 99 (9). Vidensformidling er siden 99 blevet givet til forældrene i Nexø fra det tidspunkt, hvor deres barn var ca. otte måneder gammelt, altså når de første tænder brød frem, derefter når m ere og m ere erupterede, når der opstod fast kontakt mellem m ere og m ere, når M erne erupterede, når fast kontakt mellem M ere og M ere opstod, når M erne erupterede, og når fast kontakt mellem M ere og M ere opstod. Disse dental-aldre blev valgt på baggrund af, at epidemiologiske data fra Nexø viste, at eksempelvis okklusalfladerne på permanente molarer () og approksimalt mellem m og m var de flader, der hyppigst udviklede caries på kohorterne, før Nexø-metoden blev iværksat. Repetition/yderligere vidensformidling imellem de relevante dentalaldre var baseret på risikovurdering (Tabel ). Formidlingen foregik 9 DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 8; 8 NR

4 som dialog mellem forældre/barn og tandlægen/klinikassistenten på klinikken. Dertil var der udarbejdet relevant skriftligt materiale. Individualiseret non-operativ cariesbehandling fra det tidspunkt hvor M bryder frem Intensiv træning i hjemmebehandling (tandbørstning): Træning i tandbørstning foregik ved hvert besøg på klinikken. Var børnene i alderen -7 år, undervistes forældrene. Herefter overgik undervisningen gradvis til det enkelte barn. På alle erupterende okklusalflader instrueredes der i at børste på tværs. Forældrene instrueredes i at bruge den fluortandpasta til barnet, som familien brugte. Mængden skulle være begrænset til, hvad der svarer til en lillefingernegl på barnet pr. dag, som foreslået af Bruun et al., 988 (). Observeredes der øget risiko for caries, blev brug af ppm fluortandpasta anbefalet, fordi det har vist sig at have en bedre effekt end ppm fluortandpasta (for oversigt se reference ). Professionel plakfjernelse, diagnostik og individualiseret risikovurdering: Anvendelsen af den professionelle afpudsning relateredes til tre forhold, som forslået af Koch og medarbejdere (): plakfjernelsen ) standser cariesprogression, ) optimerer mulighed for cariesdiagnostik og ) fungerer som en platform for instruktion af børn og forældre. Diagnosen caries dentalis progressiva blev i Nexø-metoden således stillet under optimale forhold, nemlig rengjorte tænder, under godt lys og ved brug af tørlægning som anbefalet i litteraturen (-). Papildiagnostik som prædiktor for approksimal cariesdiagnostik blev også inkluderet på baggrund af rekommandationer fra Thylstrup et al. (7) og fra Ekstrand et al. (8). Traditionel sondering anvendtes ikke, fordi det kan medføre brud i overfladen af emaljen (9). Selve risikovurderingen blev vurderet ved Tdl. START Identifikation Aftale Kl.ass. Demonstration af bakt.belæg. Undervisn. og træning i fjernelse af bakt.belæg. Undervisn. 7 Professionel fjernelse af bakt.belæg. Tdl. + kl.ass. 8 Diagnostik 9 Caries progression Forsegling Risiko vurdering Journalfør. Figur. Flowdiagram. Beskriver arbejdsgangen på klinikken, hver gang forældre og barn møder op til undersøgelse fra det tidspunkt, hvor M bryder frem. Yderst til venstre står den person, der har det overordnede ansvar for processen: Tdl. = tandlægen. Til højre står de personer, der udfører processen. Tandlægen starter processen, når M er i frembrud. Kasserne angiver de forskellige tiltag. Romberne er resultatet af den kasse, der står foran, og her har man valgmuligheden ja eller nej. hjælp af parametrene i Tabel. Hos børn med frembrydende molarer kunne intervallet til næste besøg på klinikken ikke overstige fire måneder (min. point), hvilket understreger, at i Nexø-metoden blev frembrudsperioden af molarer betragtet som en risikofaktor. Denne konsekvensgivende opfattelse var relateret til studier foretaget af Carvalho et al. (,, ) i slutningen af 98 erne, hvor det blev observeret, at erupterende okklusalflader akkumulerer mere plak end fuldt frembrudte okklusalflader. Data fra Rusland () støttede i øvrigt, at eruptionsfasen for molarer bør betragtes som en risikofaktor for udvikling af okklusal caries. Fluorid og fissurforseglinger: Indikationerne for lokal anvendelse af fluor, nemlig ved caries dentalis progressiva, superficialis var begrundet i rekommandationer fra Fejerskov et al. (). Bruun & Givskov () understregede ligeledes, at ét minuts lokal applikation JA JA Undervisn. træning og fluor Fortsat caries progres. NEJ NEJ Interval fastsættelse Tabel. Parametre anvendt til at bedømme længden mellem indkald i den permanente dentition. Forældre/barns kooperation Cariesprogression i dentitionen, (ud over på okklusalfladerne af molarerne) Frembrydende molarer Status okklusalt på molarerne Mangelfuld God Ja Nej Ja Nej Cariesprogression Sund eller standset caries Sum point point point point point point point point til 8 point DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 8; 8 NR 9

5 DMF-S/ S-S (forsegledeflader) S-S (99) DMF-S (99) S-S (999) Figur. Gennemsnits-DMFS (carierede og fyldte flader) og gennemsnits-ss (forseglede flader) i relation til alder i de tre kohorter. af en % s NaF opløsning frem for fem min. er tilstrækkeligt, når børnene kan indkaldes med korte intervaller, som det er muligt i den kommunale tandpleje i Danmark. En eventuel lokal re-applikation af fluor blev i Nexø-metoden relateret til det enkelte barns progressionshastighed og ikke en automatisk procedure ved hvert besøg. Fissurforsegling i Nexø-metoden anvendtes som anbefalet i flere studier (-) på indikationen: caries dentalis progressiva, superficialis, dog kun efter at plakkontrol og fluorbehandling havde vist sig ikke at kunne stoppe yderligere progression. Intervalplanlægning: Intervallængden en måned, to måneder osv. er relateret til effekten af forskellige forebyggende aktiviteter. Således viste Axelsson & Lindhe (7), at månedlige professionelle afpudsninger stort set eliminerede cariesprogression. Derfor anvendtes dette interval på en måned til børn med meget hurtig progression (mangelfuld kooperation). Hvis progressionshastigheden vurderedes til at være langsommere, relateredes % Overkæben O M DOM DOM D O O M DOM DOM D O O M DOM DOM D O O M DOM DOM D O O M DOM DOM D O O M DOM DOM D O År S-S () DMF-S (999) DMF-S () Caries begrænset til yderste ½ af emaljen (E) Caries i inderste ½ af emalje, inkl. EDJ (E) Caries begrænset til yderste / af dentinen (D) Caries i inderste / af dentinen (D) Underkæben Fyldte flader Figur. Forekomst og fordeling af primær caries og fyldninger registreret på bitewing-optagelser på de tre kohorter. D=distal, O=okklusal og M=mesial. længden af intervallet til effekten af lokal fluorbehandling, hvor undersøgelser har beskrevet en depotvirkning af calciumfluorid i op til tre måneder (, 8). Som det fremgår, var langt de fleste initiativer i Nexø-metoden valgt på baggrund af, at der i litteraturen er evidens for, at de virker. Tandplejen i Nexø valgte helt bevidst at fokusere på mekanisk plakkontrol. Da frembrudsperioden af molarer betragtes som en risikofaktor for cariesudvikling, og da alle børn godt nok med stor individuel variation (9) gennemløber disse faser, kan Nexø-metoden betragtes som en individualiseret populationsstrategi suppleret med behandling relateret til det enkelte individs risiko populært betegnet som risikostrategi. Evaluering af Nexø-metoden Effekt af metoden, klinisk undersøgelse () To kohorter, hvor børnene var født i henholdsvis 98 og 98, blev anvendt som baggrundsmateriale for evaluering af metodens effekt. Børnene i de to kohorter (testkohorter) fyldte 8 år i 999 (n=7) og (n=8) og havde fulgt metoden, fra de var - år gamle. Som historisk kontrolkohorte anvendtes børn, som var født i 97, og som blev 8 år i 99. Børn og unge i kontrolkohorten havde ikke fulgt Nexø-metoden. Børnenes DMFS blev registreret hvert år på OCR-registreringsblanketterne. Ligeledes blev fissurforseglinger registreret. Data viste, at ingen i de to testkohorter havde fået permanente tænder rodbehandlet eller ekstraheret pga. caries. To børn i kontrolkohorten havde fået rodbehandlet M erne, og et barn havde fået ekstraheret én M er som følge af caries. I 8-års-alderen var >9 % af DMFS-tallene i alle tre kohorter relateret til F-komponenten. Figur viser DMFS og forseglings forløbskurver fra de tre kohorter, fra børnene var fem, til de var 8 år gamle. Gennemsnits-DMFS i 8- års-alderen var,7,, og, i 99, 999 og. Den procentvise del af 8-årige med et DMFS= i de tre kohorter var 8 %, % og %. Det gennemsnitlige antal fissurforseglinger på de 8-årige på kontrolkohorten var,; på testkohorterne,7 og, (Figur ). Effekt af metoden, radiologisk undersøgelse () Bitewings blev taget af alle -8-årige, når de forlod tandplejen i Nexø. Bitewings fra kontrol- og testkohorterne undersøgtes af første forfatter i slutningen af. Figur viser fordeling af primær caries og fyldninger på fladeniveau fra de tre kohorter. M observeredes som værende fyldt i omkring % i kontrolkohorten og i omkring % i testkohorterne. Der var ingen forskel i radiologisk observeret caries mellem testkohorterne. Både den gennemsnitlige forekomst af primær caries (E-D) (, versus,/,8) og antal fyldte flader (F) (,8 versus,7/,9) var signifikant større hos kontrolkohorten end hos de to testkohorter (P<.). Alle flader i testkohorterne havde mindre forekomst af radiologisk observeret caries (inkl. fyldninger) end tilsvarende flader hos kontrolkohorten. Effekt/omkostningsanalyse () Pris/barn/år blev anvendt til at analysere prisniveauet i Nexø fra 98 til 999. Priserne blev omregnet til 98-priser. Det samme 9 DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 8; 8 NR

6 blev foretaget på landsgennemsnitsniveau. I effekt/omkostningsanalysen (E/O) anvendtes indekset: % -årige med DMFS=/pris pr. barn pr. år. Gennemsnitsprisen i Nexø fra 98 til 999 var DKK (SD=77,, variationsbredde DKK -7), medens landsgennemsnittet var DKK (SD=, variationsbredde DKK 9-DKK 9). Gennemsnitsprisen i Nexø i perioden (før Nexømetoden) var DKK (SD=78,8), mens gennemsnitsprisen i perioden var DKK (SD=,7). Det vil sige, at der var en marginal reduktion i pris/barn/år i Nexø på omkring 98- DKK efter indførelsen af metoden. Figur viser resultaterne af effekt/omkostningsanalysen. Som det fremgår af forløbet af kurverne, er der ikke forskel på E/O-ratioen i Nexø og mellem Nexø og landsgennemsnittet i perioden 98 til 987. Fra 989 øges forskellen mellem Nexø og landsgennemsnittet markant i Nexøs favør. Der forelå ingen DMFS-data fra 988 og pris/barn i 987 og 988. Randomiseret klinisk undersøgelse i Moskva () I 99 blev der igangsat et ph.d.-studie i Moskva med førsteforfatter som hovedvejleder. Data viste (), at børn og unge i Moskva havde meget høj carieserfaring specielt i M ere og M ere, og progressionshastigheden var høj i frembrudsfaserne. Ligeledes var der høj carieserfaring i mælketandsættet. Det blev derfor besluttet at afprøve Nexø-metoden i Moskva over en /-års-periode på tre grupper af børn, A: treårige, B: seksårige og C: - årige med ca. børn i hver gruppe. I gruppe B og C blev børnene tilfældigt delt i en kontrol- og en testgruppe. I gruppe A valgtes treårige fra en børnehave som testpersoner. To et halvt år senere valgtes kontrolpersoner fra samme børnehave. Disse børn var kommet et halvt år senere i børnehave end børnene i testgruppen. Kontrolgrupperne fik de programmer, som den russiske stat tilbød. Alle børnene både i test- og kontrolgrupperne fik udleveret ppm fluortandpasta (Colgate Palmolive) og tandbørster. Da børnene i gruppe A blev fem år, blev de undersøgt. Testgruppens børn havde et gennemsnits-defs på,9, mens kontrolgruppens børn havde et gennemsnits-def-s på 8, (P<.). Figur 7 og 8 viser kurver, som illustrerer DMFS-incidensen på test- og kontrolgrupperne i Moskva fra -8-års-alderen og fra - -års-alderen. Gennemsnitstal fra Danmark og data fra Nexø er ligeledes præsenteret. Som det fremgår, havde børnene i kontrolgrupperne signifikant højere gennemsnits-dmfs end børnene i testgrupperne, efter de to et halvt år studiet varede. Testbørnene i gruppe B og C opnåede et DMFS, som var sammenligneligt med gennemsnittet for børn fra Danmark. Kort diskussion af målsætning og opnåede resultater Det må konkluderes, at målsætningerne i Nexø blev opfyldt. Også de mål, at der ikke skulle være rodbehandlet eller ekstraheret tænder pga. caries, var opfyldt. Alle tandplejer har andre forpligtigelser end blot at forebygge og behandle caries. De økonomiske beregninger, der er gengivet, kan E/O Nexø år Figur. Effekt i relation til udgift: Nexø og Danmark. Effekt: % - årige med DMFS=. Udgift: Pris/barn/år i 98-DKK-priser. derfor kun betragtes som en approksimation af udgifterne til de cariesforebyggende programmer. For Nexøs vedkommende har konteringerne været de samme siden 97. Udgifterne til tandplejen i Nexø kan derfor direkte sammenlignes år for år. Der er ikke sket nævneværdige ændringer i Nexø mht. antal børn, der modtog ortodontisk behandling eller andre behandlingstyper, som kunne have betydning for, om udgifterne til de forebyggende tiltag har udgjort en større eller mindre del af det samlede budget i årenes løb. Man kan derfor med rimelig sikkerhed fastslå, at udgifterne til Nexø-metoden ikke har været større end udgifterne til det uspecifikke profylakseprogram. Udgifterne i Nexø har igennem stort set alle årene ligget under eller på niveau med landsgennemsnittets. Det kommunale drikkevand i Nexø har i årtier haft et fluoridindhold på omkring,8 ppm, hvilket er højt under danske forhold, hvor gennemsnittet både i 999 og i var, ppm fluorid (,). En nærliggende forklaring på Nexøs resultater kunne derfor være det DMF-S DK 7 8 Kontrol gruppe (Solntsevsky) Denmark Test gruppe (Solntsevsky) Nexø Alder Figur 7. Cariesincidensen i gruppe B og på -8-årige danske børn fra (Sundhedsstyrelsen). DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 8; 8 NR 97

7 DMF-S 7 Kontrol gruppe (Solntsevsky) Test gruppe (Solntsevsky) Denmark Nexø alder Figur 8. Cariesincidensen i gruppe C og på --årige danske børn fra (Sundhedsstyrelsen). høje fluoridindhold. Definerer vi højt fluoridindhold i vandet i Danmark som værende >, ppm fluorid, så viser Figur, at 7 kommuner inkl. Nexø havde over dette niveau i. De øvrige kommuner havde alle et højere gennemsnitligt DMFS end Nexø (variationsbredde i DMFS:,-,8). Der er % s (/7) sandsynlighed for at opnå et sådant resultat ved et tilfælde. Fluoridindholdet i drikkevandet spiller en rolle for cariesforekomsten blandt børn og unge i Danmark (,), men kan altså ikke forklare resultaterne i Nexø. Studiet fra Moskva, hvor fluoridindholdet i drikkevandet var omkring, ppm, dokumenterede, at metoden under de forhold også var effektiv. Det mest interessante var dog, at metoden på testbørnene frembragte resultater, der var på niveau med data fra de danske børn. Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv En integreret del af Nexø-metoden er risikovurdering og diagnostik (). Indikerer den kliniske undersøgelse øget cariesrisiko, eller er barnet i en dental-alder, der i sig selv øger cariesrisikoen (eksempelvis frembrydende M ere), foretages risikorelateret cariesbehandling eller synonymt hermed jf. Sundhedsstyrelsens definitioner, sundhedsfremmende foranstaltninger og primær forebyggelse. Sundhedsfremme og primær forebyggelse har det problemfelt, at de overlapper hinanden (). En af de vigtigste aktiviteter, uanset hvilken af de tre betegnelser (risiko relateret/sundhedsfremme/primærforebyggelse) der anvendes, er sundhedspædagogik. Sundhedspædagogik blev også foretaget, før Nexø-metoden startede i 987, men i en helt anden betydning, nemlig initiativer i dagpleje, børnehaver og skoler og oftest på gruppeniveau. I Nexø-metoden er sundhedspædagogikken synonymt med de to første indsatsområder i Nexø-metoden, nemlig: ) forældre og børn undervises i cariessygdommens lokale karakter og ) intensiv træning i hjemmebehandling. Altså på individuelt niveau, og hvor patientundervisning og den motiverende samtale for at bruge Sundhedsstyrelsens terminologi () er højt prioriteret. Sundhedspædagogikken, som den udføres i Nexø-metoden, er dels salutogenetisk (læren om sundhedens opståen og udvikling), dog mere patogenetisk (læren om sygdommens opståen og udvikling), men frem for alt behandlingsorienteret omkring, hvad der skal til for at kontrollere cariessygdommen, så den ikke udvikler sig. Sundhedspædagogikken i Nexø-metoden er en fremadskridende proces, som systematisk bliver foretaget ved relevante dental-aldre: Fra det tidspunkt, hvor M erupterer, fokuserer sundhedspædagogikken på den unge selv, før dette tidspunkt på forældre og barn. Indikerer undersøgelserne omkring de udvalgte dental-aldre, at der er øget risiko eller direkte synlig caries, fortsættes sundhedspædagogikken ved de risikorelaterede eller ved de symptomatisk (se forklaring senere) behandlingsrelaterede indkald. Da fluorindholdet i drikkevandet i Nexø som omtalt er relativt højt (,8 ppm) (,), har tandplejen i Nexø længe haft en fluorpolitik. Formålet var at reducere risikoen for dental fluorose, men samtidig bruge fluor optimalt for at kontrollere caries. Som det fremgår, passer de sundhedspædagogiske aktiviteter, som blev udført under Nexø-metoden, fint med den definition, som Sundhedsstyrelsen i dag lægger i begrebet (): «Pædagogik, der formidler viden om forebyggelse og sundhedsfremme mellem professionelle og patienter eller andre borgere og dermed fremmer sundhedsrelaterede aktiviteter». Diagnosticerer tandlægen caries dentalis progressiva, superficialis (symptom), iværksættes symptomatisk non-operativ cariesbehandling (). Tandlægen instruerer patienten i bedre hjemmetandpleje og supplerer evt. med lokal fluorbehandling, fissurforsegling eller kostrådgivning. En sådan indsats har til formål at forebygge yderligere mineraltab og kan derfor ses som forebyggelse (sekundær) af progression af læsionen til kaviteter og fyldninger. Fra introduktionen kan det ses, at sundhedsfremme er et bredt begreb. Derfor passer begrebet både godt og dårligt, når vi taler om sygdommen caries. Den del, der handler om at skaffe rammer, så sundhed kan bestå, passer fortrinligt med loven omkring DBU fra 97 og fra 98, som pålagde kommunerne at oprette vederlagsfri tandpleje for kommunens børn. Når begrebet sundhedsfremme passer dårligt til sygdommen caries, er det bl.a., fordi tænderne faktisk bryder sunde frem, og er caries først opstået, er det en irreversibel proces (9). Man kan altså ikke foretage sundhedsfremme, når tænderne først er brudt frem. Mere præcise begreber er sundhedsfastholdelse, kontrol og risikorelateret behandling, når der tales om sygdommen caries. Afsluttende kommentarer Den kommunale tandpleje i Nexø har med Nexø-metoden magtet at reducere cariesforekomsten og fastholde den på et niveau, der ligger betydelig lavere end målsætningen, samtidig med at pris pr. barn ikke er øget, tværtimod. Nexø-metoden blev udviklet i slutningen af 8 erne, hvor begreber som sundhedsfremme, sundhedspædagogik, patientundervisning, motiverende samtale etc. enten ikke var definerede eller havde en anden mening end i dag. Det kan konkluderes, at Nexømetodens mange initiativer og elementer passer fint i den forestilling, som Sundhedsstyrelsen har, angående hvordan sundhedsfremme (i dette tilfælde af caries) bør foregå i Danmark. 98 DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 8; 8 NR

Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv

Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv Kim Rud Ekstrand, Mauri Erik Christian Christiansen Nexø-metoden er et non-operativt cariesbehandlingsprogram, som blev udviklet og igangsat i 1987-1988

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Fremgangsmåde Hele Grønlandstandplejen Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er: Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012

Læs mere

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Indledning I Horsens kommunale Tandpleje bliver der hvert år lavet opgørelser over cariesudviklingen ud fra vores OCR-statistikker. Vi bruger

Læs mere

Kollektiv eller individuel profylakse?

Kollektiv eller individuel profylakse? Kollektiv eller individuel profylakse? sven poulsen Forebyggelsen er til stadig diskussion som følge af en lang række forhold. Men ét af de hyppigst stillede spørgsmål er: Skal vi fortsætte med den brede

Læs mere

Cariesstrategi Grønland

Cariesstrategi Grønland Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Hele Grønlandstandplejen Fremgangsmåde Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012

Læs mere

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Julie Bülow Ava Kronborg 1 Indledning I 2006 udgav Kim Ekstrand artiklen 'Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det bedre?' Denne artikel inspirerede

Læs mere

Tandlægen som sundhedsplanlægger

Tandlægen som sundhedsplanlægger uddannelse - Tandlægen som Tandlægen som sundhedsplanlægger Hanne Mohr 2011 Dagsorden: Ønskeminutter Behandlingsstrategier Målstyring Tilrettelæggelse af indsatsen et eksempel fra Horsens Profylakseplaner

Læs mere

FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje.

FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje. FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje. Tandbørsteinstruktion efter indfarvning og registrering af plaquetal er obligatorisk ved alle undersøgelser, cariesbehandlinger og eruption/profylaksekontrol

Læs mere

Faglig viden om caries:

Faglig viden om caries: Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det endnu bedre? Kim Ekstrand På trods af at den kommunale tandpleje i Danmark kan fremvise flotte resultater mht. cariesreduktion gennem tiderne,

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

SUNDHEDSPLAN FOR HOLSTEBRO KOMMUNALE TANDPLEJE

SUNDHEDSPLAN FOR HOLSTEBRO KOMMUNALE TANDPLEJE SUNDHEDSPLAN FOR HOLSTEBRO KOMMUNALE TANDPLEJE Sundhedsplanen bør beskrive: de mål, vores tandpleje ønsker at tilstræbe og helst opfylde, samt de metoder, vi bør anvende, for at opnå disse mål på en sådan

Læs mere

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning

Læs mere

Fissurforsegling år 2006

Fissurforsegling år 2006 Fissurforsegling år 2006 sven poulsen, göran koch og lill-kari wendt Metoder til forebyggelse af caries i okklusale fissurer har eksisteret længe. De tidligste metoder var de såkaldte profylaktiske fissurrensninger

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS FLUORID OG CARIES

Cariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS FLUORID OG CARIES Cariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 1 FLUORID OG CARIES BAGGRUND Emaljen består hovedsageligt af krystaller af hydroxylapatit,

Læs mere

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Aalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen.

Aalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2014 Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i børn og unges tandsundhed på baggrund

Læs mere

Status på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015

Status på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015 Notat om status på tandsundheden i Kommune 5/LL Status på tandsundheden i Kommune 5 Tandplejen i Kommune opgør hvert år tandsundheden i kommunen ud fra SCOR tal (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. 2 Sundhedstal 2013 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 2013 foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed

Læs mere

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed Horsens Kommunes strategi for tandsundhed VELFÆRD OG SUNDHED 1 Tandplejen Horsens kommune. Vision: Sunde tænder i sunde munde for alle hele livet. Mission : Mest muligt tandsundhed for pengene. Dette opnås

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre

Læs mere

Om brugen af fluorider i cariesforebyggelsen

Om brugen af fluorider i cariesforebyggelsen videnskab Artiklen er udarbejdet i samarbejde mellem TNT og Tandlægebladet og bringes i julinummeret af Tandlægebladet Om brugen af fluorider i cariesforebyggelsen Sven Poulsen, professor, dr.odont., Afdeling

Læs mere

Cariesbilledet er forskelligt i det primære og permanente

Cariesbilledet er forskelligt i det primære og permanente videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Non-invasiv behandling af carieslæsioner Plastforsegling er en gængs non-invasiv behandling til standsning af superficielle okklusale carieslæsioner i det unge

Læs mere

Sundhedsplan 2016-2020

Sundhedsplan 2016-2020 Sundhedsplan 2016-2020 Skive Kommunale Tandpleje Indholdsfortegnelse Forord.. 1 Sundhedsplanen 2016-2020.. 2 Sundhedspolitikken. 3 Børnepolitikken. 3 Sundhedsudviklingen. 4 Fremtidens tandpleje 5 Sundhedsplanens

Læs mere

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4 Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er

Læs mere

Oddermodellen Non-operativ behandling og anerkendende kommunikation.

Oddermodellen Non-operativ behandling og anerkendende kommunikation. Oddermodellen Non-operativ behandling og anerkendende kommunikation. Dagens temaer Hvorfor denne forandring? Hvad ved vi om cariessygdommen? Hvad gør vi i Odder? Non-operativ tandpleje. Anerkendende kommunikation.

Læs mere

Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden

Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden Klinisk undersøgelse Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 17, Wenzel A: Dental Caries, side 270-281 Caries forårsages af bakteriel

Læs mere

Forebyggelsesstrategi 2011

Forebyggelsesstrategi 2011 Forebyggelsesstrategi 2011 Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent Jane

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Fluorid er det vigtigste medikament til at kontrollere

Fluorid er det vigtigste medikament til at kontrollere videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Fluoridprodukter i hjemmet og i tandlægepraksis Fluorid har en veldokumenteret positiv effekt på caries. Fluorid nedsætter cariesprogressionshastigheden. Formålet

Læs mere

FISSURFORSEGLING SOM KARIES- FOREBYGGELSE OG -BEHANDLING AF TASJA VILLÉGAS, DISTRIKTSTANDLÆGE, HØJE TAASTRUP KOMMUNALE TANDPLEJE

FISSURFORSEGLING SOM KARIES- FOREBYGGELSE OG -BEHANDLING AF TASJA VILLÉGAS, DISTRIKTSTANDLÆGE, HØJE TAASTRUP KOMMUNALE TANDPLEJE AF TASJA VILLÉGAS, DISTRIKTSTANDLÆGE, HØJE TAASTRUP KOMMUNALE TANDPLEJE VEJLEDER: METTE BORUM, OVERTANDLÆGE, PHD, MASTER PP DKTE 2012-2013 FISSURFORSEGLING SOM KARIES- FOREBYGGELSE OG -BEHANDLING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Hvert år møder ca årige på session, og ca.

Hvert år møder ca årige på session, og ca. Cariesaktivitet og cariesbehandling på 18-26-årige mænd under værnepligt Birgit Petersen, Marianne Geisler og Kim Ekstrand - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Sidste nyt fra Sundhedsstyrelsen. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen

Sidste nyt fra Sundhedsstyrelsen. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen Sidste nyt fra Sundhedsstyrelsen Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen Forandring Okt. 2011, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti Ministeriet for Sundhed

Læs mere

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt s rammer Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt Udfordringer efter kommunalreform og Sammenlægningsudvalgets budgetforlig Serviceharmonisering

Læs mere

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Dette dokument indeholder en samlet beskrivelse af mål og evalueringsformer for undervisningen i faget Pædodonti

Læs mere

De årlige indberetninger fra den kommunale tandpleje

De årlige indberetninger fra den kommunale tandpleje Cariesregistrering og cariesforekomst hos 18-26-årige værnepligtige mænd i 1995 basisundersøgelse Marianne Geisler, Birgit Petersen og Kim Ekstrand - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI

Læs mere

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Individuel strategi er udgangspunktet for tandlægebesøgene i forløbet 0-18 år. Det anslås behov for et gennemsnitligt antal tandlægebesøg

Læs mere

Cariesfrekvensen i det primære tandsæt er i de skandinaviske

Cariesfrekvensen i det primære tandsæt er i de skandinaviske Cariesprogression i det primære tandsæt fra 3- til 7-års-alderen Lis Almer Nielsen - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Iden

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

Tandlægeforeningen afholdt fredag den 7. november

Tandlægeforeningen afholdt fredag den 7. november VIDENSKAB & KLINIK Kasuistik ABSTRACT Hvordan tackles de nye cariesydelser? Baggrund Sundhedsstyrelsen indfører nye nationale retningslinjer for indkaldeintervaller, herunder nye ydelser, fx: Diagnostisk

Læs mere

Evaluering af frikommuneforsøget: Informeret samtykke til tandbehandlinger

Evaluering af frikommuneforsøget: Informeret samtykke til tandbehandlinger Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Informeret samtykke til tandbehandlinger Odense Kommune Marts 2016 Overtandlæge Birgit Klausen Udviklingsklinikassistent Joan Nørgaard INDHOLD 1. SAMMENFATNING

Læs mere

Afrapportering af Tandsundheden i Norddjurs Kommune for året 2014.

Afrapportering af Tandsundheden i Norddjurs Kommune for året 2014. Kommunale Tandpleje Afrapportering af Tandsundheden i Kommune for året 2014. Hvert kalenderår indberetter Kommunale Tandpleje tandstatus - udtrykt ved talværdier - til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos klinikassistent/tandplejer, eller en mødregruppe kan få besøg af en klinikassistent/tandplejer efter

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 1 ; - Årsrapport omhandlende tandsundhedsudviklingen i Struer frem til 2012 er baseret på talmateriale fra Sundhedsstyrelsen. På grundlag af indberetning af

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Troværdigheden af radiologisk cariesdiagnostik sammenhæng mellem rigtighedsværdi og sandhedsreference

Troværdigheden af radiologisk cariesdiagnostik sammenhæng mellem rigtighedsværdi og sandhedsreference Troværdigheden af radiologisk cariesdiagnostik sammenhæng mellem rigtighedsværdi og sandhedsreference hanne hintze En stor del af den odontologiske radiologiske forskning er koncentreret omkring evaluering

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Caries i pædodontien

Caries i pædodontien Caries i pædodontien Caries i pædodontien Det enkelte barns behov Clara Mohammad Caries i pædodontien Carieserfaring Forekomst, progression og behandling af caries Det primære tandsæt ( ca. 0-6 år) Blandingstandsættet

Læs mere

Folketinget vedtog den 1. marts 1994 et ændringsforslag

Folketinget vedtog den 1. marts 1994 et ændringsforslag Implementering af professionelt udført tandrengøring på ældre handicappede Effekt på forekomst af plakinducerede sygdomme Kim Ekstrand, John Christensen og Carolina Schmidt - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010 Forebyggelses strategi 2011 Almen del Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent

Læs mere

Mere lighed i tandsundhed kræver et lang, sejt træk

Mere lighed i tandsundhed kræver et lang, sejt træk Tekst og foto: Lene Outzen Foghsgaard Mere lighed i tandsundhed kræver et lang, sejt træk Der skal generelt normændringer til, hvis vi vil skabe større lighed i tandsundhed blandt børn og unge. Sådan siger

Læs mere

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Vejledning nr. 1 STRATEGIER TIL BEHANDLING AF VOKSNE PATIENTER MED HØJ CARIESAKTIVITET / HØJ CARIESRISIKO

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

AMELOGENESIS IMPERFECTA

AMELOGENESIS IMPERFECTA Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk

Læs mere

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en

Læs mere

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to

Læs mere

Fluorids virkningsmekanisme

Fluorids virkningsmekanisme KØBENHAVNS UNIVERSITET Fluorids virkningsmekanisme Herunder et forsøg på at visualisere CaF 2 Bachelorprojekt 2014 Odontologi Skrevet af: Christina Cecilia Rohde Dalia Taher Saber Erle Marie Ringvold Vejleder:

Læs mere

London, 1850-erne Snow og smittespredning af kolera. www.hst.aau.dk INSTITUT FOR MEDICIN OG SUNDHEDSTEKNOLOGI

London, 1850-erne Snow og smittespredning af kolera. www.hst.aau.dk INSTITUT FOR MEDICIN OG SUNDHEDSTEKNOLOGI Flourid i drikkevand og tandskader - muligheder for forskning i danske registre om miljø og sundhed Henrik Bøggild Ledende embedslæge, phd, lektor Embedslægerne Nordjylland og Aalborg Universitet ATV møde,

Læs mere

Dentincaries: Udvikling og klinisk håndtering

Dentincaries: Udvikling og klinisk håndtering FAGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2002; 112: 626 33 Lars Bjørndal Dentincaries: Udvikling og klinisk håndtering Buonocore Memorial forelæsning 2002 Operativ cariesbehandling udføres typisk med fokus på

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Hvordan fremlægges behandlingsplanen for patient og forældre, så det fremgår at white spot lesions også er en risiko ved ortodontisk behandling?

Hvordan fremlægges behandlingsplanen for patient og forældre, så det fremgår at white spot lesions også er en risiko ved ortodontisk behandling? Anne Cathrine Bonefeld 1 Hvordan fremlægges behandlingsplanen for patient og forældre, så det fremgår at white spot lesions også er en risiko ved ortodontisk behandling? Anne Cathrine Bonefeld, studienr.

Læs mere

Odder-modellen. En ændring af praksis

Odder-modellen. En ændring af praksis Odder-modellen. En ændring af praksis Tandpleje for børn og unge Forfattere: Marit Jøssing 1, Christina Krohn 1, Niels Hansen 2, Malene Herbsleb 3 1. Odder Kommunale Tandpleje. 2. Frederikshavn Kommunale

Læs mere

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er

Læs mere

Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser

Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser Denne servicedeklaration er udarbejdet af de tandlæger, der indgår i Svendborg kommunes tandplejeordning. Servicedeklarationen gennemgås årligt af det

Læs mere

Praksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder

Praksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder Praksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder Aarhus I vores tema om behandling af caries i mælketænder er vi nu nået til, hvordan caries rent faktisk behandles rundt i de danske kommunale

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Ektopi af første permanente molar i overkæben

Ektopi af første permanente molar i overkæben Ektopi af første permanente molar i overkæben - forekomst, klassifikation, ætiologi og behandlingsovervejelser DKTE opgave 2008/2009 Marlene Lysgaard, Horsens kommune Lotte Eschen, Mariagerfjord kommune

Læs mere

Beskrivelser af cariesudbredelsen i Grønland og beretninger

Beskrivelser af cariesudbredelsen i Grønland og beretninger Behandlede tænders overlevelsestid i en grønlandsk bybefolkning En stikprøveundersøgelse Jan Jakobsen og Carl Christian Rosenbom - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Viden, der virker. Tandlægernes nye tidsskrift. Portræt af Inger Kjær Debat om fluor Det nye redaktionsudvalg. Inger Kjær, professor

Viden, der virker. Tandlægernes nye tidsskrift. Portræt af Inger Kjær Debat om fluor Det nye redaktionsudvalg. Inger Kjær, professor Viden, der virker Tandlægernes nye tidsskrift NR 12:December 10 Faktisk ved vi endnu ikke præcist, hvorfor en tand egentlig bryder frem. Eller ikke bryder frem eller misdannes. Det er blevet lidt af et

Læs mere

Børne- og ungdomstandplejen i Norden

Børne- og ungdomstandplejen i Norden ORGANISATION AF PÆDODONTISK SERVICE VETENSKAP Organisation af pædodontisk service i de nordiske lande Sven Poulsen, Anna-Karin Holm, Nina J Wang og Harri Torppa Denne artikel beskriver tandplejesystemerne

Læs mere

Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet.

Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet. Kære praktikvært Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet. Hvert år sender vi ca.70 tandplejerstuderende i

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen Tandlægeoverenskomsten 2015 Opfølgning 2. kreds, 18. november 2015 Tandlæge Ole Marker, MPA Tandlægeoverenskomsten 2015 Medlemsmøder Tandlægeoverenskomstkurser Kurser for klinikassistenter i tandlægeoverenskomsten

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Brug af tandplejesystemet og egenomsorg i Danmark

Brug af tandplejesystemet og egenomsorg i Danmark T EMA: ORAL HELSE Nor Tannlegeforen Tid 2008; 118: 118 24 Lisa Bøge Christensen og Poul Erik Petersen Brug af tandplejesystemet og egenomsorg i Danmark Brug af tandplejesystemet og egenomsorg er betydelige

Læs mere

Diabetes Impact Study

Diabetes Impact Study Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere