Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv"

Transkript

1 T EMA: ORAL HELSE Nor Tannlegeforen Tid 8; 8: 9 9 Kim Rud Ekstrand og Mauri Erik Christian Christiansen Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv Nexø-metoden er et non-operativt cariesbehandlingsprogram, som blev udviklet og igangsat i i Nexø Kommunale Tandpleje. Denne artikel beskriver målsætninger, metodens daglige praktisering, samt metodens videnskabelige rationale og effektivitet. Afslutningsvis diskuteres metoden i et sundhedsfremmende perspektiv, sådan som begrebet er defineret i dag. Gennemsnits-DMFS registreret på 8-årige i Nexø faldt i perioden 99 (,7) til (,) med omkring %. Pris/barn/år fra faldt med ca. %. Målsætningerne om, at 8-åriges gennemsnitlige DMFS omkring år skulle være <,, og pris/barn/år ikke måtte stige, var dermed opnået. En effekt/omkostningsanalyse viste, at forskellen mellem Nexø og gennemsnitstal for Danmark øgedes markant i Nexøs favør i den periode, hvor metoden blev praktiseret. Det kan konkluderes, at Nexø-metodens delelementer på mange punkter kan tilpasses i den nyeste sundhedsterminologi. Sundhedsfremme og specielt oral sundhedsfremme er et relativt nyt begreb i Danmark. Internationalt har begrebet eksisteret i mange år og er bl.a. defineret ved Ottawachartret i 98. I Danmark har Sundhedsstyrelsen defineret sundhedsfremme og relaterede begreber i «Terminologi, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed» fra (). Sundhedsfremme er «Sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammerne og mulighederne for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence.» Lov om børne- og ungdomstandpleje i Danmark Struktur En simpel, men anvendelig model i medicin og odontologi, når der fokuseres på kvaliteten af vores sundhedsvæsen, er, Forfattere Kim Rud Ekstrand, lektor. Afdeling for Tandsygdomslære og Endodonti, Københavns Tandlægeskole Mauri Erik Christian Christiansen, Forhåndværende klinikchef, Nexø kommunale tandpleje at struktur plus proces giver et resultat (). I den danske børne- og ungdomstandpleje (DBU) har der været en struktur, der er baseret på lovgivningen fra 97 (), altså lang tid før begrebet sundhedsfremme blev et tema inden for odontologien i Danmark. På daværende tidspunkt talte man i stedet om forebyggelse på tre niveauer, a) primær profylakse, hvorved mentes forhindre opståen af sygdomme, eksempelvis caries, b) sekundær forebyggelse med det formål at forhindre/forsinke videreudvikling af sygdomme eller tilstande, eksempelvis standse aktive initiale carieslæsioner og c) tertiær forebyggelse (genopbygning) så a) eller b) kunne iværksættes; eksempelvis operativ behandling af profunde carieslæsioner. Loven fra 97 () pålagde de danske kommuner at tilbyde vederlagsfri tandpleje til kommunernes skolebørn. I 98 blev dette udvidet til vederlagsfri tandpleje til kommunernes -8- årige (). Således dannede fremsynede politikere og tandlæger i erne, 7 erne og 8 erne grundlaget for oral sundhedsfremme til gavn for danske børn og unge. Strukturen af DBU var og er stort set ens i alle kommuner, altså tandpleje på offentligt finansierede klinikker og et fastansat personale, som opsøgende indkalder børn og unge til at komme på klinikken. I daglig tale benævnes disse kommuner klinikkommuner. Gennemsnitsprisen pr. barn pr. år for denne service er omkring. kr. i dagens priser, og dette beløb har ligget nogenlunde stabilt i mange år, hvis prisreguleringen tages i betragtning. Det skal understreges, at i ca. % af de danske kommuner varetages tandplejen af privatpraktiserende tandlæger, men servicen er stadig vederlagsfri. Disse kommuner, som benævnes praksiskommuner, vil ikke blive omtalt i nærværende artikel. Baggrundsvariabler, proces og resultater Er strukturen ens i klinikkommunerne, så er relevante cariesrelaterede baggrundsvariabler til gengæld meget forskellige kommuner imellem. Koncentrationen af fluorid i kommunernes drikkevand varierer eksempelvis (). I var variationen fra, til, ppm fluorid (Figur ) med et 9 DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 8; 8 NR

2 landsgennemsnit på, ppm (). I kommuner, hvor fluoridkoncentrationerne i drikkevandet var under landsgennemsnittet (<, ppm), havde børn og unge en tendens til højere carieserfaring end børn og unge fra kommuner, hvor fluoridkoncentrationerne var over landsgennemsnittet (, ), (Figur ). Længde af mødrenes skoleuddannelse er en anden baggrundsvariabel, som har betydning for børn og unges cariesforekomst i DBU. Således havde -årige i 999 i kommuner med en høj procentdel mødre (til -årige) med års uddannelse højere gennemsnits-dmfs end -årige i kommuner, hvor der var en lav procentandel mødre med års uddannelse (). Den anden faktor i ovennævnte model () er processen eller i denne sammenhæng det daglige arbejde på klinikken. Fra 97 til i dag har tandlægerne i DBU arbejdet med processen i forsøget på at skabe det mest effektive cariesforebyggende program i netop deres kommune. Som det vil fremgå af nedenstående med varierende succes. Data fra Sundhedsstyrelsen viser, at det gennemsnitlige DMFS på -årige for klinikkommunerne i 98/87, 99, 999 og var henholdsvis 7, (variationsbredde,7-,),,8 (,-,),, (,9-8,7) og,8 (,-,). Stort set alle klinikkommuner havde haft nedgang i det gennemsnitlige DMFS fra 98/87 til 999, 7 % af kommunerne havde desværre et højere DMFS i 999 end i 99, mens % af kommunerne havde et højere DMFS i end i 999. Figur illustrerer den interkommunale variation i gennemsnits- DMFS på -årige i i Danmark. Kommunerne er i figuren rangstillet i stigende gennemsnits-dmfs. Laveste gennemsnits- DMFS var,, højeste,9. Gennemsnittet for landet var som anført ovenfor,88 DMFS. Benyttes indekset % DMFS= på - årige i, var den interkommunale variation 79 % til %, med et gennemsnit for landet på %. Nexø Kommunale Tandpleje adskiller sig fra de øvrige klinikkommuner, idet det er den eneste kommune, hvor de -årige i havde et gennemsnitligt DMFS <, (Figur og ) og >7 % havde et DMFS = (7). Beregninger viser også, at Nexø var den Gennemsnits DMF-S 7,,,,8,,,,8 Fluoridkoncentration i drikkevandet Figur. Sammenhæng mellem fluoridkoncentrationerne i kommunernes drikkevand og gennemsnits-dmfs på -årige i. Kun én kommune med over, ppm F i drikkevandet (grøn ramme) havde > DMFS, mens omkring kommuner med under, ppm (rød ramme) havde > DMFS. Data fra Nexø er angivet (pil). kommune, der havde den procentvis største reduktion fra 98/87 til, nemlig 9 %, og det til trods for at DMFS i Nexø i 98/ 87 (7,98) var tæt på landsgennemsnittet (7). Der var altså ikke tale om, at børn i Nexø i 98/87 havde ekstremt høj carieserfaring, hvor det ville være «nemt» at opnå gode resultater på nye kohorter. Formål Denne artikel beskriver Nexø-metoden igennem ) etablering af DBU i Nexø; ) målsætninger; ) metodens opbygning (a) og daglige praktisering (b); ) metodens videnskabelige rationale; ) evaluering af metodens effekt, og afslutningsvis ) diskuteres metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv. Sundhedsfremme og relaterede begreber vil blive benyttet, således som defineret af Sundhedsstyrelsen i (), altså ca. 8 år efter Nexø-metoden blev iværksat. Etablering af DBU i Nexø Fra 97 til 97 havde Nexø Kommune dispensation fra lovgivningen om etablering af DBU for kommunens skolebørn. Etableringen skete i 97 og omfattede alle.-. klasser ( børn). I 977 fik børn fra -års-alderen tilbudt tandpleje, selv om det ikke var et krav fra lovgivningen. I 98 var alle --årige (.88 børn og unge) i tandplejen. Yderligere var der iværksat forebyggende aktiviteter til børn i --års-alderen. I 98 inddroges efter loven de -8-årige. Fra 988 omfattede det kommunale tandplejetilbud således alle -8-årige, hvilket det år udgjorde.9 børn og unge. Siden 988 har deltagerprocenten for --årige været 99,9. Siden 99 har tandplejen også omfattet ca. 8 omsorgstandplejepatienter om året. Målsætninger Børn og unge i Nexø havde i slutningen af 7 erne og starten af 8 erne høj carieserfaring. Eksempelvis havde i 98/8 kun % af de -årige i Nexø et defs=, mens gennemsnittet for landet var % (7). Klinikchefen satte derfor det mål, at ved starten af 9 erne skulle børn og unges carieserfaring i Nexø være på niveau med landsgennemsnittets. Allerede i slutningen af 987 revideredes målsætningen: Børn og unge i Nexø skulle ved starten af det nye årtusind have den laveste carieserfaring blandt landets klinikkommuner. Udgifterne til tandplejen måtte ikke overstige det daværende niveau i Nexø og heller ikke gennemsnittet for landet. Ved hjælp af matematiske fremskrivninger (8) valgtes følgende operationelle mål for -årige: gennemsnits-dmfs <, og >/ af kohorten skulle have DMFS=. For 8-årige valgtes gennemsnits-dmfs DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 8; 8 NR 9

3 Gennemsnits DMF-S på -årige i 7 Nexø Klinik Kommuner Figur. Interkommunal variation i gennemsnits-dmfs på -årige i. Data for Nexø er angivet (pil). <,, og > % af kohorten skulle have et DMFS=. Dertil kom, at ingen permanente tænder skulle ekstraheres eller rodbehandles som følge af caries. Endelig skulle fissurforseglinger anvendes på snæver indikation. Cariesforebyggende programmer i Nexø I perioden blev langt de fleste ressourcer brugt på fyldningsbehandling og ekstraktioner. Tandbørsteinstruktioner til grupper af børn blev iværksat på klinikken. I 979 påbegyndtes et bredt uspecifikt profylakseprogram. Dette indebar sundhedspædagogiske aktiviteter i dagpleje, børnehaver og skoler. På klinikken blev børnene indkaldt med -8 måneders interval. Der blev udført fluorbehandling med Duraphat og fissurforseglinger på langt de fleste børn. Indikationer for fyldningsbehandling var aktiv caries, der med sikkerhed involverede dentinen. Nexø-metodens opbygning Nexø-metoden indførtes gradvis i perioden 987 og 988. Nexømetoden bestod af tre indsatsområder: ) undervisning af forældre og børn i cariessygdommens lokale karakter ) intensiv træning i hjemmebehandling (tandbørstning) og ) professionel plakfjernelse, diagnostik og individualiseret risikovurdering. Lokal fluorbehandling anvendtes kun ved diagnosen «aktiv caries, initiale stadier» (caries dentalis progressiva, superficialis). Fissurforsegling anvendtes kun ved diagnosen caries dentalis progressiva, superficialis, men kun efter at læsionerne var forsøgt standset med plakkontrol, kombineret med lokal fluorbehandling. Fyldningsbehandling anvendtes på diagnosen «aktiv caries der med sikkerhed var inde i dentinen». Metodens daglige praktisering Figur viser et flowdiagram, som blev fulgt ved hvert besøg, efter at barnet har fået sin første M er. Hvert besøg indledtes med træning i tandbørstning (indsatsområde ) i et dertil indrettet rum med store spejle og godt lys. En klinikassistent indfarvede barnets tænder mhp. at demonstrere, hvor der var uforstyrrede plakansamlinger (stagnationsområder), og barnet/ forældrene undervistes i og trænedes i, hvordan disse ansamlinger skulle fjernes (Figur, punkt og ). Barnet/forældrene gik derefter ind på klinikken, hvor tandlægen i samarbejde med klinikassistenten på baggrund af barnets plakansamlinger foretog behovsorienteret undervisning (punkt ). Derefter foretoges professionel plakfjernelse (indsatsområde ) (punkt 7), hvorefter tænderne systematisk blev undersøgt for caries (punkt 8). I tilfælde af, at caries dentalis progressiva, superficialis diagnosticeredes (punkt 9), undervistes barnet/forældrene i plakkontrol netop der, hvor læsionen/erne var identificeret, og der appliceredes % NaF i et minut (punkt ). Hvis én okklusal læsion progredierede over flere besøg, og punkt således ikke havde haft den ønskede effekt, fissurforsegledes læsionen (punkt -). Det afsluttende punkt var at bestemme intervallængden til næste besøg (punkt -). Intervallet var baseret på diagnostik og risikovurdering af det enkelte barn efter skemaet i Tabel. Intervallængden fastlagdes ud fra summen af point: 8 point (en måned), 7 point (to måneder), point (tre måneder), point (fire måneder), point (seks måneder eller mere). Der er også udviklet et flowdiagram for den primære dentition, indtil M bryder frem. Princippet er stort set det samme som for det flowdiagram, som netop er beskrevet (7). Det videnskabelige rationale for Nexø-metoden Beskrivelsen vil tage sit udgangspunkt i de tre indsatsområder, som metoden er bygget op omkring, samt indikationer for fluorid og fissurforseglinger. Forældre og børn undervistes i cariessygdommens lokale karakter: Budskaberne fokuserede på at forklare forældre og børn, at caries er en plakinduceret sygdom. Mundhulens mikroorganismer ophober sig i stagnationsområder og giver over tid anledning til plakdannelse (synlige belægninger), som kan give anledning til demineralisering, hvis den ikke mekanisk bliver fjernet. Det videnskabelige grundlag for dette er velkendt og sammmenfattet af Thylstrup og medarbejdere i 99 (9). Vidensformidling er siden 99 blevet givet til forældrene i Nexø fra det tidspunkt, hvor deres barn var ca. otte måneder gammelt, altså når de første tænder brød frem, derefter når m ere og m ere erupterede, når der opstod fast kontakt mellem m ere og m ere, når M erne erupterede, når fast kontakt mellem M ere og M ere opstod, når M erne erupterede, og når fast kontakt mellem M ere og M ere opstod. Disse dental-aldre blev valgt på baggrund af, at epidemiologiske data fra Nexø viste, at eksempelvis okklusalfladerne på permanente molarer () og approksimalt mellem m og m var de flader, der hyppigst udviklede caries på kohorterne, før Nexø-metoden blev iværksat. Repetition/yderligere vidensformidling imellem de relevante dentalaldre var baseret på risikovurdering (Tabel ). Formidlingen foregik 9 DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 8; 8 NR

4 som dialog mellem forældre/barn og tandlægen/klinikassistenten på klinikken. Dertil var der udarbejdet relevant skriftligt materiale. Individualiseret non-operativ cariesbehandling fra det tidspunkt hvor M bryder frem Intensiv træning i hjemmebehandling (tandbørstning): Træning i tandbørstning foregik ved hvert besøg på klinikken. Var børnene i alderen -7 år, undervistes forældrene. Herefter overgik undervisningen gradvis til det enkelte barn. På alle erupterende okklusalflader instrueredes der i at børste på tværs. Forældrene instrueredes i at bruge den fluortandpasta til barnet, som familien brugte. Mængden skulle være begrænset til, hvad der svarer til en lillefingernegl på barnet pr. dag, som foreslået af Bruun et al., 988 (). Observeredes der øget risiko for caries, blev brug af ppm fluortandpasta anbefalet, fordi det har vist sig at have en bedre effekt end ppm fluortandpasta (for oversigt se reference ). Professionel plakfjernelse, diagnostik og individualiseret risikovurdering: Anvendelsen af den professionelle afpudsning relateredes til tre forhold, som forslået af Koch og medarbejdere (): plakfjernelsen ) standser cariesprogression, ) optimerer mulighed for cariesdiagnostik og ) fungerer som en platform for instruktion af børn og forældre. Diagnosen caries dentalis progressiva blev i Nexø-metoden således stillet under optimale forhold, nemlig rengjorte tænder, under godt lys og ved brug af tørlægning som anbefalet i litteraturen (-). Papildiagnostik som prædiktor for approksimal cariesdiagnostik blev også inkluderet på baggrund af rekommandationer fra Thylstrup et al. (7) og fra Ekstrand et al. (8). Traditionel sondering anvendtes ikke, fordi det kan medføre brud i overfladen af emaljen (9). Selve risikovurderingen blev vurderet ved Tdl. START Identifikation Aftale Kl.ass. Demonstration af bakt.belæg. Undervisn. og træning i fjernelse af bakt.belæg. Undervisn. 7 Professionel fjernelse af bakt.belæg. Tdl. + kl.ass. 8 Diagnostik 9 Caries progression Forsegling Risiko vurdering Journalfør. Figur. Flowdiagram. Beskriver arbejdsgangen på klinikken, hver gang forældre og barn møder op til undersøgelse fra det tidspunkt, hvor M bryder frem. Yderst til venstre står den person, der har det overordnede ansvar for processen: Tdl. = tandlægen. Til højre står de personer, der udfører processen. Tandlægen starter processen, når M er i frembrud. Kasserne angiver de forskellige tiltag. Romberne er resultatet af den kasse, der står foran, og her har man valgmuligheden ja eller nej. hjælp af parametrene i Tabel. Hos børn med frembrydende molarer kunne intervallet til næste besøg på klinikken ikke overstige fire måneder (min. point), hvilket understreger, at i Nexø-metoden blev frembrudsperioden af molarer betragtet som en risikofaktor. Denne konsekvensgivende opfattelse var relateret til studier foretaget af Carvalho et al. (,, ) i slutningen af 98 erne, hvor det blev observeret, at erupterende okklusalflader akkumulerer mere plak end fuldt frembrudte okklusalflader. Data fra Rusland () støttede i øvrigt, at eruptionsfasen for molarer bør betragtes som en risikofaktor for udvikling af okklusal caries. Fluorid og fissurforseglinger: Indikationerne for lokal anvendelse af fluor, nemlig ved caries dentalis progressiva, superficialis var begrundet i rekommandationer fra Fejerskov et al. (). Bruun & Givskov () understregede ligeledes, at ét minuts lokal applikation JA JA Undervisn. træning og fluor Fortsat caries progres. NEJ NEJ Interval fastsættelse Tabel. Parametre anvendt til at bedømme længden mellem indkald i den permanente dentition. Forældre/barns kooperation Cariesprogression i dentitionen, (ud over på okklusalfladerne af molarerne) Frembrydende molarer Status okklusalt på molarerne Mangelfuld God Ja Nej Ja Nej Cariesprogression Sund eller standset caries Sum point point point point point point point point til 8 point DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 8; 8 NR 9

5 DMF-S/ S-S (forsegledeflader) S-S (99) DMF-S (99) S-S (999) Figur. Gennemsnits-DMFS (carierede og fyldte flader) og gennemsnits-ss (forseglede flader) i relation til alder i de tre kohorter. af en % s NaF opløsning frem for fem min. er tilstrækkeligt, når børnene kan indkaldes med korte intervaller, som det er muligt i den kommunale tandpleje i Danmark. En eventuel lokal re-applikation af fluor blev i Nexø-metoden relateret til det enkelte barns progressionshastighed og ikke en automatisk procedure ved hvert besøg. Fissurforsegling i Nexø-metoden anvendtes som anbefalet i flere studier (-) på indikationen: caries dentalis progressiva, superficialis, dog kun efter at plakkontrol og fluorbehandling havde vist sig ikke at kunne stoppe yderligere progression. Intervalplanlægning: Intervallængden en måned, to måneder osv. er relateret til effekten af forskellige forebyggende aktiviteter. Således viste Axelsson & Lindhe (7), at månedlige professionelle afpudsninger stort set eliminerede cariesprogression. Derfor anvendtes dette interval på en måned til børn med meget hurtig progression (mangelfuld kooperation). Hvis progressionshastigheden vurderedes til at være langsommere, relateredes % Overkæben O M DOM DOM D O O M DOM DOM D O O M DOM DOM D O O M DOM DOM D O O M DOM DOM D O O M DOM DOM D O År S-S () DMF-S (999) DMF-S () Caries begrænset til yderste ½ af emaljen (E) Caries i inderste ½ af emalje, inkl. EDJ (E) Caries begrænset til yderste / af dentinen (D) Caries i inderste / af dentinen (D) Underkæben Fyldte flader Figur. Forekomst og fordeling af primær caries og fyldninger registreret på bitewing-optagelser på de tre kohorter. D=distal, O=okklusal og M=mesial. længden af intervallet til effekten af lokal fluorbehandling, hvor undersøgelser har beskrevet en depotvirkning af calciumfluorid i op til tre måneder (, 8). Som det fremgår, var langt de fleste initiativer i Nexø-metoden valgt på baggrund af, at der i litteraturen er evidens for, at de virker. Tandplejen i Nexø valgte helt bevidst at fokusere på mekanisk plakkontrol. Da frembrudsperioden af molarer betragtes som en risikofaktor for cariesudvikling, og da alle børn godt nok med stor individuel variation (9) gennemløber disse faser, kan Nexø-metoden betragtes som en individualiseret populationsstrategi suppleret med behandling relateret til det enkelte individs risiko populært betegnet som risikostrategi. Evaluering af Nexø-metoden Effekt af metoden, klinisk undersøgelse () To kohorter, hvor børnene var født i henholdsvis 98 og 98, blev anvendt som baggrundsmateriale for evaluering af metodens effekt. Børnene i de to kohorter (testkohorter) fyldte 8 år i 999 (n=7) og (n=8) og havde fulgt metoden, fra de var - år gamle. Som historisk kontrolkohorte anvendtes børn, som var født i 97, og som blev 8 år i 99. Børn og unge i kontrolkohorten havde ikke fulgt Nexø-metoden. Børnenes DMFS blev registreret hvert år på OCR-registreringsblanketterne. Ligeledes blev fissurforseglinger registreret. Data viste, at ingen i de to testkohorter havde fået permanente tænder rodbehandlet eller ekstraheret pga. caries. To børn i kontrolkohorten havde fået rodbehandlet M erne, og et barn havde fået ekstraheret én M er som følge af caries. I 8-års-alderen var >9 % af DMFS-tallene i alle tre kohorter relateret til F-komponenten. Figur viser DMFS og forseglings forløbskurver fra de tre kohorter, fra børnene var fem, til de var 8 år gamle. Gennemsnits-DMFS i 8- års-alderen var,7,, og, i 99, 999 og. Den procentvise del af 8-årige med et DMFS= i de tre kohorter var 8 %, % og %. Det gennemsnitlige antal fissurforseglinger på de 8-årige på kontrolkohorten var,; på testkohorterne,7 og, (Figur ). Effekt af metoden, radiologisk undersøgelse () Bitewings blev taget af alle -8-årige, når de forlod tandplejen i Nexø. Bitewings fra kontrol- og testkohorterne undersøgtes af første forfatter i slutningen af. Figur viser fordeling af primær caries og fyldninger på fladeniveau fra de tre kohorter. M observeredes som værende fyldt i omkring % i kontrolkohorten og i omkring % i testkohorterne. Der var ingen forskel i radiologisk observeret caries mellem testkohorterne. Både den gennemsnitlige forekomst af primær caries (E-D) (, versus,/,8) og antal fyldte flader (F) (,8 versus,7/,9) var signifikant større hos kontrolkohorten end hos de to testkohorter (P<.). Alle flader i testkohorterne havde mindre forekomst af radiologisk observeret caries (inkl. fyldninger) end tilsvarende flader hos kontrolkohorten. Effekt/omkostningsanalyse () Pris/barn/år blev anvendt til at analysere prisniveauet i Nexø fra 98 til 999. Priserne blev omregnet til 98-priser. Det samme 9 DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 8; 8 NR

6 blev foretaget på landsgennemsnitsniveau. I effekt/omkostningsanalysen (E/O) anvendtes indekset: % -årige med DMFS=/pris pr. barn pr. år. Gennemsnitsprisen i Nexø fra 98 til 999 var DKK (SD=77,, variationsbredde DKK -7), medens landsgennemsnittet var DKK (SD=, variationsbredde DKK 9-DKK 9). Gennemsnitsprisen i Nexø i perioden (før Nexømetoden) var DKK (SD=78,8), mens gennemsnitsprisen i perioden var DKK (SD=,7). Det vil sige, at der var en marginal reduktion i pris/barn/år i Nexø på omkring 98- DKK efter indførelsen af metoden. Figur viser resultaterne af effekt/omkostningsanalysen. Som det fremgår af forløbet af kurverne, er der ikke forskel på E/O-ratioen i Nexø og mellem Nexø og landsgennemsnittet i perioden 98 til 987. Fra 989 øges forskellen mellem Nexø og landsgennemsnittet markant i Nexøs favør. Der forelå ingen DMFS-data fra 988 og pris/barn i 987 og 988. Randomiseret klinisk undersøgelse i Moskva () I 99 blev der igangsat et ph.d.-studie i Moskva med førsteforfatter som hovedvejleder. Data viste (), at børn og unge i Moskva havde meget høj carieserfaring specielt i M ere og M ere, og progressionshastigheden var høj i frembrudsfaserne. Ligeledes var der høj carieserfaring i mælketandsættet. Det blev derfor besluttet at afprøve Nexø-metoden i Moskva over en /-års-periode på tre grupper af børn, A: treårige, B: seksårige og C: - årige med ca. børn i hver gruppe. I gruppe B og C blev børnene tilfældigt delt i en kontrol- og en testgruppe. I gruppe A valgtes treårige fra en børnehave som testpersoner. To et halvt år senere valgtes kontrolpersoner fra samme børnehave. Disse børn var kommet et halvt år senere i børnehave end børnene i testgruppen. Kontrolgrupperne fik de programmer, som den russiske stat tilbød. Alle børnene både i test- og kontrolgrupperne fik udleveret ppm fluortandpasta (Colgate Palmolive) og tandbørster. Da børnene i gruppe A blev fem år, blev de undersøgt. Testgruppens børn havde et gennemsnits-defs på,9, mens kontrolgruppens børn havde et gennemsnits-def-s på 8, (P<.). Figur 7 og 8 viser kurver, som illustrerer DMFS-incidensen på test- og kontrolgrupperne i Moskva fra -8-års-alderen og fra - -års-alderen. Gennemsnitstal fra Danmark og data fra Nexø er ligeledes præsenteret. Som det fremgår, havde børnene i kontrolgrupperne signifikant højere gennemsnits-dmfs end børnene i testgrupperne, efter de to et halvt år studiet varede. Testbørnene i gruppe B og C opnåede et DMFS, som var sammenligneligt med gennemsnittet for børn fra Danmark. Kort diskussion af målsætning og opnåede resultater Det må konkluderes, at målsætningerne i Nexø blev opfyldt. Også de mål, at der ikke skulle være rodbehandlet eller ekstraheret tænder pga. caries, var opfyldt. Alle tandplejer har andre forpligtigelser end blot at forebygge og behandle caries. De økonomiske beregninger, der er gengivet, kan E/O Nexø år Figur. Effekt i relation til udgift: Nexø og Danmark. Effekt: % - årige med DMFS=. Udgift: Pris/barn/år i 98-DKK-priser. derfor kun betragtes som en approksimation af udgifterne til de cariesforebyggende programmer. For Nexøs vedkommende har konteringerne været de samme siden 97. Udgifterne til tandplejen i Nexø kan derfor direkte sammenlignes år for år. Der er ikke sket nævneværdige ændringer i Nexø mht. antal børn, der modtog ortodontisk behandling eller andre behandlingstyper, som kunne have betydning for, om udgifterne til de forebyggende tiltag har udgjort en større eller mindre del af det samlede budget i årenes løb. Man kan derfor med rimelig sikkerhed fastslå, at udgifterne til Nexø-metoden ikke har været større end udgifterne til det uspecifikke profylakseprogram. Udgifterne i Nexø har igennem stort set alle årene ligget under eller på niveau med landsgennemsnittets. Det kommunale drikkevand i Nexø har i årtier haft et fluoridindhold på omkring,8 ppm, hvilket er højt under danske forhold, hvor gennemsnittet både i 999 og i var, ppm fluorid (,). En nærliggende forklaring på Nexøs resultater kunne derfor være det DMF-S DK 7 8 Kontrol gruppe (Solntsevsky) Denmark Test gruppe (Solntsevsky) Nexø Alder Figur 7. Cariesincidensen i gruppe B og på -8-årige danske børn fra (Sundhedsstyrelsen). DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 8; 8 NR 97

7 DMF-S 7 Kontrol gruppe (Solntsevsky) Test gruppe (Solntsevsky) Denmark Nexø alder Figur 8. Cariesincidensen i gruppe C og på --årige danske børn fra (Sundhedsstyrelsen). høje fluoridindhold. Definerer vi højt fluoridindhold i vandet i Danmark som værende >, ppm fluorid, så viser Figur, at 7 kommuner inkl. Nexø havde over dette niveau i. De øvrige kommuner havde alle et højere gennemsnitligt DMFS end Nexø (variationsbredde i DMFS:,-,8). Der er % s (/7) sandsynlighed for at opnå et sådant resultat ved et tilfælde. Fluoridindholdet i drikkevandet spiller en rolle for cariesforekomsten blandt børn og unge i Danmark (,), men kan altså ikke forklare resultaterne i Nexø. Studiet fra Moskva, hvor fluoridindholdet i drikkevandet var omkring, ppm, dokumenterede, at metoden under de forhold også var effektiv. Det mest interessante var dog, at metoden på testbørnene frembragte resultater, der var på niveau med data fra de danske børn. Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv En integreret del af Nexø-metoden er risikovurdering og diagnostik (). Indikerer den kliniske undersøgelse øget cariesrisiko, eller er barnet i en dental-alder, der i sig selv øger cariesrisikoen (eksempelvis frembrydende M ere), foretages risikorelateret cariesbehandling eller synonymt hermed jf. Sundhedsstyrelsens definitioner, sundhedsfremmende foranstaltninger og primær forebyggelse. Sundhedsfremme og primær forebyggelse har det problemfelt, at de overlapper hinanden (). En af de vigtigste aktiviteter, uanset hvilken af de tre betegnelser (risiko relateret/sundhedsfremme/primærforebyggelse) der anvendes, er sundhedspædagogik. Sundhedspædagogik blev også foretaget, før Nexø-metoden startede i 987, men i en helt anden betydning, nemlig initiativer i dagpleje, børnehaver og skoler og oftest på gruppeniveau. I Nexø-metoden er sundhedspædagogikken synonymt med de to første indsatsområder i Nexø-metoden, nemlig: ) forældre og børn undervises i cariessygdommens lokale karakter og ) intensiv træning i hjemmebehandling. Altså på individuelt niveau, og hvor patientundervisning og den motiverende samtale for at bruge Sundhedsstyrelsens terminologi () er højt prioriteret. Sundhedspædagogikken, som den udføres i Nexø-metoden, er dels salutogenetisk (læren om sundhedens opståen og udvikling), dog mere patogenetisk (læren om sygdommens opståen og udvikling), men frem for alt behandlingsorienteret omkring, hvad der skal til for at kontrollere cariessygdommen, så den ikke udvikler sig. Sundhedspædagogikken i Nexø-metoden er en fremadskridende proces, som systematisk bliver foretaget ved relevante dental-aldre: Fra det tidspunkt, hvor M erupterer, fokuserer sundhedspædagogikken på den unge selv, før dette tidspunkt på forældre og barn. Indikerer undersøgelserne omkring de udvalgte dental-aldre, at der er øget risiko eller direkte synlig caries, fortsættes sundhedspædagogikken ved de risikorelaterede eller ved de symptomatisk (se forklaring senere) behandlingsrelaterede indkald. Da fluorindholdet i drikkevandet i Nexø som omtalt er relativt højt (,8 ppm) (,), har tandplejen i Nexø længe haft en fluorpolitik. Formålet var at reducere risikoen for dental fluorose, men samtidig bruge fluor optimalt for at kontrollere caries. Som det fremgår, passer de sundhedspædagogiske aktiviteter, som blev udført under Nexø-metoden, fint med den definition, som Sundhedsstyrelsen i dag lægger i begrebet (): «Pædagogik, der formidler viden om forebyggelse og sundhedsfremme mellem professionelle og patienter eller andre borgere og dermed fremmer sundhedsrelaterede aktiviteter». Diagnosticerer tandlægen caries dentalis progressiva, superficialis (symptom), iværksættes symptomatisk non-operativ cariesbehandling (). Tandlægen instruerer patienten i bedre hjemmetandpleje og supplerer evt. med lokal fluorbehandling, fissurforsegling eller kostrådgivning. En sådan indsats har til formål at forebygge yderligere mineraltab og kan derfor ses som forebyggelse (sekundær) af progression af læsionen til kaviteter og fyldninger. Fra introduktionen kan det ses, at sundhedsfremme er et bredt begreb. Derfor passer begrebet både godt og dårligt, når vi taler om sygdommen caries. Den del, der handler om at skaffe rammer, så sundhed kan bestå, passer fortrinligt med loven omkring DBU fra 97 og fra 98, som pålagde kommunerne at oprette vederlagsfri tandpleje for kommunens børn. Når begrebet sundhedsfremme passer dårligt til sygdommen caries, er det bl.a., fordi tænderne faktisk bryder sunde frem, og er caries først opstået, er det en irreversibel proces (9). Man kan altså ikke foretage sundhedsfremme, når tænderne først er brudt frem. Mere præcise begreber er sundhedsfastholdelse, kontrol og risikorelateret behandling, når der tales om sygdommen caries. Afsluttende kommentarer Den kommunale tandpleje i Nexø har med Nexø-metoden magtet at reducere cariesforekomsten og fastholde den på et niveau, der ligger betydelig lavere end målsætningen, samtidig med at pris pr. barn ikke er øget, tværtimod. Nexø-metoden blev udviklet i slutningen af 8 erne, hvor begreber som sundhedsfremme, sundhedspædagogik, patientundervisning, motiverende samtale etc. enten ikke var definerede eller havde en anden mening end i dag. Det kan konkluderes, at Nexømetodens mange initiativer og elementer passer fint i den forestilling, som Sundhedsstyrelsen har, angående hvordan sundhedsfremme (i dette tilfælde af caries) bør foregå i Danmark. 98 DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 8; 8 NR

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Indledning I Horsens kommunale Tandpleje bliver der hvert år lavet opgørelser over cariesudviklingen ud fra vores OCR-statistikker. Vi bruger

Læs mere

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Julie Bülow Ava Kronborg 1 Indledning I 2006 udgav Kim Ekstrand artiklen 'Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det bedre?' Denne artikel inspirerede

Læs mere

Tandlægen som sundhedsplanlægger

Tandlægen som sundhedsplanlægger uddannelse - Tandlægen som Tandlægen som sundhedsplanlægger Hanne Mohr 2011 Dagsorden: Ønskeminutter Behandlingsstrategier Målstyring Tilrettelæggelse af indsatsen et eksempel fra Horsens Profylakseplaner

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Cariesbilledet er forskelligt i det primære og permanente

Cariesbilledet er forskelligt i det primære og permanente videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Non-invasiv behandling af carieslæsioner Plastforsegling er en gængs non-invasiv behandling til standsning af superficielle okklusale carieslæsioner i det unge

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Individuel strategi er udgangspunktet for tandlægebesøgene i forløbet 0-18 år. Det anslås behov for et gennemsnitligt antal tandlægebesøg

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Vejledning nr. 1 STRATEGIER TIL BEHANDLING AF VOKSNE PATIENTER MED HØJ CARIESAKTIVITET / HØJ CARIESRISIKO

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt s rammer Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt Udfordringer efter kommunalreform og Sammenlægningsudvalgets budgetforlig Serviceharmonisering

Læs mere

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010 Forebyggelses strategi 2011 Almen del Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser

Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser Denne servicedeklaration er udarbejdet af de tandlæger, der indgår i Svendborg kommunes tandplejeordning. Servicedeklarationen gennemgås årligt af det

Læs mere

Odder-modellen. En ændring af praksis

Odder-modellen. En ændring af praksis Odder-modellen. En ændring af praksis Tandpleje for børn og unge Forfattere: Marit Jøssing 1, Christina Krohn 1, Niels Hansen 2, Malene Herbsleb 3 1. Odder Kommunale Tandpleje. 2. Frederikshavn Kommunale

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Viden, der virker. Tandlægernes nye tidsskrift. Portræt af Inger Kjær Debat om fluor Det nye redaktionsudvalg. Inger Kjær, professor

Viden, der virker. Tandlægernes nye tidsskrift. Portræt af Inger Kjær Debat om fluor Det nye redaktionsudvalg. Inger Kjær, professor Viden, der virker Tandlægernes nye tidsskrift NR 12:December 10 Faktisk ved vi endnu ikke præcist, hvorfor en tand egentlig bryder frem. Eller ikke bryder frem eller misdannes. Det er blevet lidt af et

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

Hvordan fremlægges behandlingsplanen for patient og forældre, så det fremgår at white spot lesions også er en risiko ved ortodontisk behandling?

Hvordan fremlægges behandlingsplanen for patient og forældre, så det fremgår at white spot lesions også er en risiko ved ortodontisk behandling? Anne Cathrine Bonefeld 1 Hvordan fremlægges behandlingsplanen for patient og forældre, så det fremgår at white spot lesions også er en risiko ved ortodontisk behandling? Anne Cathrine Bonefeld, studienr.

Læs mere

Praksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder

Praksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder Praksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder Aarhus I vores tema om behandling af caries i mælketænder er vi nu nået til, hvordan caries rent faktisk behandles rundt i de danske kommunale

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Børne- og ungdomstandplejen i Norden

Børne- og ungdomstandplejen i Norden ORGANISATION AF PÆDODONTISK SERVICE VETENSKAP Organisation af pædodontisk service i de nordiske lande Sven Poulsen, Anna-Karin Holm, Nina J Wang og Harri Torppa Denne artikel beskriver tandplejesystemerne

Læs mere

Gode tænder hele livet

Gode tænder hele livet SUNDHEDSPLAN 2012-2017 2 Gode tænder hele livet En god tandsundhed gennem hele livet har en markant indflydelse på den samlede livskvalitet. Herning Kommunale Tandpleje har derfor i gennem mange år arbejdet

Læs mere

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en

Læs mere

Det er et ikke et spørgsmål om enten eller

Det er et ikke et spørgsmål om enten eller Trepartsinterview AF LENE OUTZEN FOGHSGAARD, JOURNALIST., PROFESSOR, MPH, PH.D., DR. ODONT, ODONTOLOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET OG ELSE SOMMER, OVERTANDLÆGE, HORSENS KOMMUNALE TANDPLEJE. FOTOGRAF:

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

Behandling af børnepatienter

Behandling af børnepatienter Behandling af børnepatienter Behandling af børnepatienter Cariesrelaterede sygdomme og andet Indkaldeintervaller og hvordan bliver det økonomisk rentabelt Brug af lokalanalgesi og sedering - video Behandling

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Pædodonti 2014. særnummer november 2014. DaniSh DenTal Journal. TaNdlægEfORENiNgENs MEdlEMsBlad

Pædodonti 2014. særnummer november 2014. DaniSh DenTal Journal. TaNdlægEfORENiNgENs MEdlEMsBlad særnummer november 2014 TaNdlægEfORENiNgENs MEdlEMsBlad DaniSh DenTal Journal Pædodonti 2014 Cariesrisikovurdering Primære tænder Permanente tænder Tidlig caries Forebyggelse minimal invasiv behandling

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Under overfladen Efterårskursus 2015 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Faget pædodonti omfatter alle aspekter af oral sundhed og tandpleje for børn og unge. Det betyder, at vi i vores dagligdag

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Guide for tandlæger og tandplejere Dentition, okklusion, pladsproblemer og funktion 3-5 årige Eruptionsafvigelser og funktionelle malokklusioner

Læs mere

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling af approksimal

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune

Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune 2008 Indhold Resume og konklusioner 3 Baggrund for undersøgelsen 4 Undersøgelsens formål 6 Undersøgelsesgrupper og metode

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Vi vil omsætte de nyeste

Vi vil omsætte de nyeste Storklinik Nytænkende klinikstruktur i Frederikshavn Ann-Louise Madvig, skribent. Finn Folsted, fotograf Et lille år efter TNT sidst var i Frederikshavn, er vi på besøg igen. Sidst så vi på tegninger og

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger.

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftalen omhandler de områder af Norddjurs Kommune, der tidligere udgjorde Rougsø og den østlige del

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Professionel tandrensning

Professionel tandrensning Kursustillæg efterår 2010 Kursustillæg efterår 2010 Professionel tandrensning et hands-on kursus om en ny æra inden for profylaksebehandling med alle tiders mulighed for shopping i Stockholm! Vi inviterer

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Fluorid i tandpasta - en risikovurdering

Fluorid i tandpasta - en risikovurdering Fluorid i tandpasta - en risikovurdering Fluoride in toothpaste - A Health Risk Assessment Gruppe 12 Johannes Holm, Signe Ravn Andersen, Lise Brix, Thomas Hass Augustsen, Tina Jensen Vejleder: Jette Rank

Læs mere

Erosioner Tæt på Grænsen

Erosioner Tæt på Grænsen Erosioner Tæt på Grænsen Forekomst og behandling i Tønder Kommune Tandlæge Mette Lyngs Tønder kommunale tandpleje 2013 Vejleder Lene Esmark Overtandlæge Emeritus 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 3

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Et tandsundhedsprogram for skoleelever - effektevaluering og cost-effectiveness analyse

Et tandsundhedsprogram for skoleelever - effektevaluering og cost-effectiveness analyse Randers d. 2. januar 2007 Et tandsundhedsprogram for skoleelever - effektevaluering og cost-effectiveness analyse Inger Kruse Andersen* Afhandling Master of Public Health Århus Universitet Vejleder: professor,

Læs mere

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn

Læs mere

En aktiv NY fluorformel i Danmark

En aktiv NY fluorformel i Danmark En ktiv NY fluorformel i Dnmrk Fordeler målrettet fluorid på tndoverflderne Giver øget fluoridkonentrtion i og omkring tnden Fremmer reminerlisering f egyndende riesngre Øger tændernes modstndskrft over

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services Sporbarhed og Rapportering i Quality Center Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services Indhold INTRODUKTION Hvem er jeg Hvad vil jeg fortælle om QC std. rapporteringsfaciliteter EXCEL RAPPORTER

Læs mere

Tandsundhed. n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten.

Tandsundhed. n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten. Tandsundhed 14 n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten. n Forekomsten af tand- og mundsygdomme hos voksne er fortsat høj, men der er positive

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Værd at vide om fluor i tandplejen

Værd at vide om fluor i tandplejen www.zendium.dk Værd at vide om fluor i tandplejen Jørn Døi Aut. Tandplejer, MIL Fluor Fluor har, siden midten af 1950 erne, været brugt som middel i forbindelse med cariesprofylakse, og på trods af jævnlige

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild. Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010

TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010 TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010 Indholdsfortegnelse: Velkommen til tandplejens Sundhedsplan! 2 Lovgrundlag og rammer 2 Baggrund for tilrettelæggelsen af tandplejetilbuddet 2 Tandplejens Sundhedsplan:

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge Fredag d. 6. september 2013 kl. 8.30 14.00 i Aud. 2 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.15

Læs mere

Har fluorid i drikkevand en betydning for caries hos børn?

Har fluorid i drikkevand en betydning for caries hos børn? Har fluorid i drikkevand en betydning for caries hos børn? Erfaringer med samkøring af registerdata vedrørende miljø og sundhed Henrik Bøggild Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nordjylland Anders

Læs mere