Teknisk notat vedr. praksis i forbindelse med fjernelse af diger.

Transkript

1 Henrik Damsgaard Direkte: Mail: Sagsnr.: P Teknisk notat vedr. praksis i forbindelse med fjernelse af diger. I henhold til Museumsloven (lovbek. nr. 358 af 8. april 2014) 29 a. må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Ifølge 29 J, Stk. 2. kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i 29 a, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet har fastlagt en meget restriktiv praksis i forhold til nedlægges af diger i forbindelse med landbrugets drift og hvornår det kan opfattes som værende et særligt tilfælde, hvor man derfor kan give dispensation. Baggrunden for nævnets praksis er, at det fremgår af lovens forarbejder, at det ikke er tilstrækkeligt for at meddele dispensation, at der er påvist driftsmæssige eller økonomiske interesser i at diget fjernes. Med formuleringen, at der kun i "særlige tilfælde" kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, er det angivet, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser, i hvert fald for så vidt angår så væsentlige indgreb som nedlæggelse. Der gives dispensation til små gennembrud af diger, hvis det er begrundet i infrastruktur. Afgrænsningen af de diger, der er omfattet af beskyttelsen af sten og jorddiger, er fastlagt i bekendtgørelse nr af 14. december Det fremgår af bekendtgørelsens 1, nr. 4, at andre diger (end stendiger m.v.) der er angivet på Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk (1:25.000) i den seneste udgave forud for den 1. juli 1992, er omfattet af museumslovens 29 a. I klagenævnets afgørelser vægter en udtalelse fra Kulturarvsstyrelse, (ofte via det lokale kulturhistoriske museum), meget højt i forhold til en vurdering af, om det er et dige, der beskyttet efter museumsloven. En gennemgang af klagenævnsafgørelser fra 2011 til 2015, i alt 25 afgørelser viser, at der ikke er givet dispensation til nedlæggelse af et dige, der er omfatte af Museumsloven 29 a, hvor begrundelsen for ansøgningen har været driftsmæssige eller økonomiske interesser i at diget fjernes. Der er givet og nævnet har fastholdt dispensationer til gennembrud af diger i forbindelse med cykelstier (2 m. bredde) eller adgangsveje (6 m m. bredde). På de efterfølgende sider er gengivet 2 afgørelser fra Jammerbugt Kommune. 1. Sag hvor Jammerbugt Kommunes har givet dispensation til fjernelse af dige. Dispensationen blev påklaget og klagenævnet ændrede Jammerbugt Kommunes dispensationen til et afslag. 2. Sag hvor Jammerbugt Kommune har afslået, at give dispensation til fjernelse af dige. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Jammerbugt Kommunes afgørelser. Klagenævnets afgørelsen i de to sager understreger nævnets meget restriktive praksis.

2 Klagenævnets afgørelser i tidligere sager vedr. Jammerbugt Kommune. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 21. november 2011 Afgørelse i sag om Jammerbugt Kommunes dispensation til fjernelse af et dige på matr. nr. [...], Kettrup AFGØRELSE i sag om Jammerbugt Kommunes dispensation til fjernelse af et dige på matr.nr. [...1][...] By, Kettrup Afgørelsen træffes efter museumslovens 29 j, stk. 2, jf. 29 a, stk. 1.1 (Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2006, Museumslov) Natur- og Miljøklagenævnet ændrer Jammerbugt Kommunes dispensation af 5. april 2011, hvormed kommunen meddeler dispensation til fjernelse af et dige på ovennævnte matr.nr. til et afslag. Kulturarvsstyrelsen fastsætter en frist for forholdets lovliggørelse. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i Lov om Natur- og Miljøklagenævnet2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. museumslovens 29 x. (Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer.) Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Danmarks Naturfredningsforening - Jammerbugt Afdeling - gør gældende, at der ikke er tale om et "særligt tilfælde". Der er ikke med afgørelsen givet nogen forklaring om, hvilken "særlig begrundelse" der er for at meddele dispensationen. Diget har biologisk værdi for flora og fauna, væsentlige jordbrugsinteresser er ikke tilstrækkelig begrundelse for dispensation, og Kulturarvsstyrelsen har udtalt, at diget er et markskel af kulturhistorisk værdi, hvorfor det ikke bør fjernes. Sagens oplysninger Der er tale om et ca. 70 m langt nord/sydgående jorddige, 2 meter bredt og cm højt. Diget ligger som et markskel mellem to marker og i tilknytning til et mindre vandløb. Diget fremstår i dag græsklædt med enkelte hyldebuske og roser. Endvidere er der for få år siden plantet en række sitkagraner (ca /2 meter høje) langs digets vestkant. Diget er en rest af et tidligere større sammenhængende digesystem på ca. 450 meter, hvoraf størstedelen - den øst/vestgående del af digesystemet - blev fjernet i starten af 1980 ne, før digerne blev beskyttet. Ansøger har erhvervet markerne på begge sider af diget, og ønsker af hensyn til landbrugsdriften at sammenlægge markerne ved at fjerne det 70 meter lange dige. Kulturarvsstyrelsens udtalelse Kulturarvsstyrelsen oplyser, at det er en fejl, at den øst/vestgående del af digesystemet, der blev fjernet i starten af 1980 ne, før digerne blev beskyttet, blev registeret på Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort. Styrelsen vil på den baggrund fjerne digestykket fra 4-cm kortet. Den del af diget, der er registeret på 4-cm kortet og bevaret i dag er beskyttet og må ikke fjernes, hvis loven skal fortolkes stramt. På generalstabskortet fra 1870 ne fremgår det, at diget endnu ikke var opført på det tidspunkt; diget er med andre ord ikke et særligt gammelt dige, og der er kun tale om en digerest, hvilket er med til at svække digebeskyttelsen. Der er tale om et dige i et markskel, som styrelsen anser for mere kulturhistorisk betydende end andre diger.

3 Den påklagede afgørelse Kommunen begrunder dispensationen med, at kommunen i den konkrete sag har vurderet, at diget ikke i sig selv, grundet den ringe størrelse og beliggenhed, er et væsentligt landskabeligt element i det åbne land. Diget vurderes dog at have en biologisk værdi for flora og fauna i det ellers åbne landbrugsland. Kommunen tillader diget fjernet, idet tilladelsen på det konkrete grundlag og udtalelsen fra Kulturarvsstyrelsen betragtes som et enkeltstående særligt tilfælde. Kommunen har ikke bemærkninger til klagen. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Mikkel Schaldemose (formand), Ole Pilgaard Andersen, Kaj Møldrup Christensen, Leif Hermann, Per Larsen, Marion Pedersen, Poul Søgaard, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Efter museumslovens 29a, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger eller lignende. Efter museumslovens 29j, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i museumslovens 29a, stk. 1. Museumslovens 29a er en forbudsbestemmelse, hvis formål er at sikre sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor og sikre de biologiske og landskabelige interesser, der knytter sig til digerne. Afgrænsningen af de diger, der er omfattet af beskyttelsen af sten og jorddiger, er fastlagt i bekendtgørelse nr af 14. december Det fremgår af bekendtgørelsens 1, nr. 4, at andre diger (end stendiger m.v.) der er angivet for det pågældende område i Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk (1:25.000) i den seneste udgave forud for den 1. juli 1992, er omfattet af museumslovens 29 a. Digestykket er registreret i det nævnte kortværk. Efter praksis skal et dige for at være beskyttelsesværdigt ikke nødvendigvis være såvel landskabeligt som kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Det er i princippet tilstrækkeligt, at diget vurderes værdifuldt i én henseende. I nævnets praksis er der navnlig lagt stor vægt på digernes væsentlig kulturhistoriske værdi som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur og udskiftningsmønster, m.v. Ønsket om at fjerne det ca. 70 lange dige begrundes med hensynet til landbrugsdriften. Det fremgår af lovens forarbejder og fast praksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at meddele dispensation, at der er påvist driftsmæssige eller økonomiske interesser i at diget fjernes. Med formuleringen, at der kun i "særlige tilfælde" kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, er det angivet, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser, i hvert fald for så vidt angår så væsentlige indgreb som nedlæggelse. Nævnets praksis for dispensation til nedlægges af diger i forbindelse med landbrugets drift er i overensstemmelse hermed yderst restriktiv. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at diget, uanset at der er tale om en digerest, som ikke er særligt gammelt, er beskyttelsesværdigt, dels på grund af sin beliggenhed i et markskel, dels på grund af sin biologiske værdi for flora og fauna i det ellers åbne landbrugsland. Nævnet finder endvidere, at der ikke er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde, at der meddeles dispensation til digets nedlæggelse. Natur- og Miljøklagenævnet ændrer Jammerbugt Kommunes dispensation af 5. april 2011, hvormed kommunen meddeler dispensation til fjernelse af et dige på ovennævnte matr.nr. til et afslag. Kulturarvsstyrelsen fastsætter en frist for forholdets lovliggørelse.

4 Afgørelse i sag om lovliggørelse af et fjernet beskyttet dige på matr.nr. [...1], Bejstrup By, Jammerbugt Kommune Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 4. januar 2012 AFGØRELSE i sag om lovliggørelse af et fjernet beskyttet dige på matr.nr. [...1], Bejstrup By, Jammerbugt Kommune Afgørelsen er truffet efter museumslovens 29 j, stk. 2, jf. 29 a, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Jammerbugt Kommunes afgørelser af 7. december 2010, hvormed kommunen efter museumslovens 29 j, stk. 2, jf. 29 a, stk. 1 har afslået at meddele lovliggørende dispensation til fjernelse af ovennævnte dige. Kulturarvsstyrelsen fastsætter en frist for digets retablering. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. museumslovens 29 x. Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Det er ejers påstand, at der ikke er tale om et dige, idet der er tale om en fejlregistrering under museumsloven. Den nuværende ejer, som erhvervede ejendommen i 2007, erindrer, at der tidligere har været en markering i marken, der efter hans vurdering har været en skelmarkering uden reelle kendetegn for et dige og uden reel opdeling af landskabet. Markeringen har alene angivet, at der tidligere har været to forskellige ejere. I overgik arealet på henholdsvis nord- og sydsiden af markeringen til én ejer i en jorddeling. Herefter er markeringen af skellet fjernet i perioden inden arealet blev overtaget af nuværende ejer i 2007, som ønsker at dyrke markerne sammen, som han forudså da han overtog ejendommen. Klager bemærker, at der er mere end 150 m fra nærmeste punkt på gravhøjen til nærmeste naturareal og skelmarkeringen fører ikke i retning af naturarealet, hvorfor skelmarkeringen ikke kan have betydning for spredningen af dyr og planter. Både gravhøjen og skelmarkeringen ligger i dyrkede marker. Kommunen har ikke ført bevis for, at det er et dige, der ligger til grund for registreringen. Hverken Kulturarvsstyrelsen eller Nordjyllands Historiske Museum har kunnet redegøre for konkrete besigtigelser, hvor det ved notater eller fotos er dokumenteret, at der faktisk er tale om et dige. Begge henviser til historiske kort, hvor en digesignatur skulle bevise, at der faktisk er tale om et dige. Kommunen anfører, at diget er en del af et sammenhængende digesystem. Alligevel har kommunen ikke fundet det nødvendigt at bese den samlede struktur, for at kunne medtage dette som en del af vurderingen - uanset at det dige, der behandles, ikke længere er på arealet. Kommunen har derfor truffet en ren administrativ beslutning uden at sikre sig at sagen er fuld oplyst. Afgørelsen bør derfor ophæves og hjemvises til fornyet behandling for at sikre at sagen er fuldt oplyst forinden der træffes afgørelse. Den 2. november 2010 påklagede Landbonord for ejer Kulturarvsstyrelsens påbud om retablering af det fjernede dige. Efterfølgende har klager overfor Natur- og Miljøklagenævnet frafaldet klagen over Kulturarvsstyrelsens påbud.

5 Sagens oplysninger Om diget oplyser Kulturarvsstyrelsen: Diget lå på den nuværende matr.nr. [...1] ejerlavet Bejstrup By. Diget forløb tilsyneladende umotiveret på tværs af den store mark, hvis man ser væk fra dens landskabelige værdi og høje biologiske værdi som spredningsvej og forbindelsesvej for dyr og planter over næsten 200 m mellem skovarealer. Det har også en betydning som biologisk ledelinje mellem gravhøjen og permanent beplantede arealer. Men diget fortæller også historie. Ved udskiftningen, i Ejstrup efter 1804, fastlagdes også Bejstrups gårdes individuelt ejede marker i hede og moseområder nord for landsbyen. Bejstrup er en rækkelandsby, hvor gårdene ligger tæt langs landsbygaden, og det var kun den nære agerjord, der kunne fordeles som lange "slipse" bag ved gårdene. Den mere marginale hede og mosejord opdeltes også, dels i større blokke dels i lange marker alt efter jordens beskaffenhed, så de forskellige jordtyper blev fordelt ligeligt til gårdene (jf. udskiftningskort ). Landmændene blev pålagt at bygge diger i deres ejendomsskel og det berørte dige blev bygget i skellet mellem den 9-11e. m.fl. gårdes langstrakte hede- og moselodder mod syd og den 26.e gårds store kvadratiske hedelod mod nord. Som pejlemærke brugte man gravhøjen, der også er markeret på udskiftningskortet. Der ses fortsat en rest af diget over højens sydlige fod og i skovkanten vest for. Resterne af diget viser at dette har været mindst 0,5 m bredt og 0,5 m højt. Senere er der sker yderligere omfordeling af ejendom med ændring af matrikelnumre og opdyrkning, men markstrukturen er stort set den samme (jf. matrikelkort ). Markskelsdiger blev bygget ved at der gravedes en eller to grøfter, og tørven byggedes op som et dige langs grøften mellem to grøfter. Udskiftningen i området kan derfor i dag følges, idet digerne, grøfterne, hegnene og markvejene er vist på målebordsbladet og 4 cm kortet. Den påklagede afgørelse Det fremgår bl.a. af afgørelsen, at ejer/klager ved brev af 7. oktober 2010 fra Kulturarvsstyrelsen modtog et påbud om retablering af det fjernede dige, i hvilken forbindelse ejeren fik oplyst om muligheden for at søge om lovliggørende dispensation til fjernelse eller ændring hos kommunen. Den 5. november 2010 ansøgte LandboNord for ejeren om lovliggørende dispensation. Af sagens behandling i Teknik- og miljøudvalget fremgår det endvidere, at det af Kulturarvsstyrelsen påbud om retablering af diget fremgik, at påbuddet byggede på en besigtigelse af det pågældende område foretaget af Nordjyllands Historiske Museum den 7. juni 2010 samt en fortolkning af flyfoto og historiske kort. Diget vurderes at være forsvundet mellem Af Kulturarvsstyrelsens påbud til ejeren fremgår det i øvrigt, at museet ved besigtigelsen konstaterede, at 20 m af diget er fjernet mellem skovarealet i vest/matr.nr. 29, Bejstrup By og gravhøjen, og 156 m af diget er fjernet mellem gravhøjen og skovarealet i øst/matr.nr. 29ac, Bejstrup By. Diget er et ca. 360 meter langt jorddige, cm højt og næsten lige så bredt. Diget fremstår rektangulært, hvor det løber hen over højen. I skovarealet, der ligger vest for gravhøjen, er diget bevaret i fuld længde, som angivet på 4-cm kortet. Gravhøjen ligger i en krat- og skovbevokset parcel i dyrket mark. Henover højens sydfod løber en rest af det pågældende dige. Fra digets fod mod syd og til dyrket mark er 3-4 meter udyrket areal. Jammerbugt Kommune vurderer ikke, at der i den pågældende sag er tale om et særligt tilfælde, hvorfor der gives afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af diget. Administrationspraksis på området er meget restriktiv, og en væsentlig jordbrugs- eller

6 anden økonomiske eller rekreativ interesse er ikke tilstrækkelig begrundelse for en dispensation. Dette gælder uanset der søges om dispensation til fjernelse af et eksisterende dige eller om det drejer sig om et en efterfølgende lovliggørende dispensation til et allerede fjernet dige. I den konkrete sag vurderes diget at være en del af et større sammenhængende digesystem, hvori indgår et fredet fortidsminde i form af en gravhøj, hvorfor det har haft væsentlig landskabelig og kulturhistorisk betydning. Endvidere vurderes diget at have en væsentlig betydning som levested for dyr og planter, samt at fungere som en spredningskorridor mellem flere naturarealer samt i forhold til den omtalte gravhøj. Kommunen har indledningsvist overfor klager bl.a. bemærket, at kommunen ikke har fundet det nødvendigt at besigtige området, da diget ikke længere er til stede grundet opdyrkning og det pågældende område allerede har været besigtiget af arkæolog fra Nordjyllands Historiske Museum. Til klagen bemærker kommunen i øvrigt, at det er kommunens vurdering, at diget er korrekt registreret, da diget tydeligt ses på luftfoto frem til og med 1999 samt er angivet med digesignatur på historiske 4-cm kort, og at det pågældende dige har fungeret som en væsentlig spredningskorridor for flora og fauna mellem naturarealer (skov, læhegn og gravhøj), jf. kortbilag. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter museumslovens 29a, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger eller lignende. Efter museumslovens 29j, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i museumslovens 29a, stk. 1. Afgrænsningen af de diger, der er omfattet af beskyttelsen af sten- og jorddiger, er fastlagt i bekendtgørelse nr af 14. december Det fremgår af bekendtgørelsens 1, nr. 4, at andre diger (end stendiger m.v.) der er angivet på kortbladet for det pågældende område i Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk (1:25.000) i den seneste udgave forud for den 1. juli 1992, er omfattet af museumslovens 29 a. Det aktuelle dige er angivet på det pågældende kortblad for det pågældende område. Endvidere ses diget som en del af et samlet digeforløb på historiske kort. Kommunen har endvidere ud fra luftfoto vurderet, at digerne ses på luftfotos til og med Efter praksis skal et dige for at være beskyttelsesværdigt ikke nødvendigvis være såvel landskabeligt som kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Det er i princippet tilstrækkeligt, at diget vurderes værdifuldt i en henseende. I nævnets praksis er der navnlig lagt stor vægt på digernes kulturhistoriske værdi som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur og udskiftningsmønster, m.v. er lagt til grund for nævnets hidtidige praksis og fastslået af Vestre Landsret i en dom fra 2004, (se UFR. 2004, side 2526 V) at det er uden afgørende betydning, at ejeren ved fjernelse af diget ikke har været bekendt med, at diget var omfattet af museumslovens 29a. I den konkrete sag har kommunen vurderet, at diget, som del af et større sammenhængende digesystem, hvori indgår et fredet fortidsminde i form af en gravhøj, er af kulturhistorisk betydning og at diget har en væsentlig betydning som spredningskorridor for dyr og planter mellem flere naturarealer samt i forhold til den omtalte gravhøj. Det fremgår af lovens forarbejder og fast praksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at meddele dispensation, at der er påvist driftsmæssige eller økonomiske interesser i, at diget fjernes. Med formuleringen, at der kun i "særlige tilfælde" kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, er det angivet, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser, i

7 hvert fald for så vidt angår så væsentlige indgreb som nedlæggelse. Dette gælder uanset der søges om dispensation til fjernelse af et eksisterende dige eller om det drejer sig om en efterfølgende lovliggørende dispensation til et allerede fjernet dige. Der ses ikke med klagen eller i øvrigt at være grundlag for at tilsidesætte kommunens vurderinger af, at der er tale om et beskytte dige omfattet af museumslovens 29a, og at der ikke er tale om et "særligt tilfælde", der kan begrunde en lovliggørende dispensation til fjernelse af diget. At diget måtte være fjernet af en tidligere ejer er i den forbindelse ikke afgørende. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Jammerbugt Kommunes afgørelser af 7. december 2010, hvormed kommunen efter museumslovens 29 j, stk. 2, jf. 29 a, stk. 1 har afslået at meddele lovliggørende dispensation til fjernelse af ovennævnte dige. Kulturarvsstyrelsen fastsætter en frist for digets retablering.

8