TM Kursus om konkret udpegning af beskyttede sten- og jorddiger

Transkript

1 TM Kursus om konkret udpegning af beskyttede sten- og jorddiger 30. maj 2018 Kilde og evt. billedtekst placeres her.

2 Udførslen Delprocesser for konkret udpegning 1. (Evt. ansøg om tilskud fra puljen til støtte for konkret udpegning) 2. Undersøg hvad der er beskyttet i dag 3. GIS- og kortanalyse 4. Planlæg og udfør besigtigelser 5. Behandling og opsummering af data 6. Skriv forslag med indhold jf Offentlig høring 8 uger jf (Aflæg regnskab og modtag tilskud - når alle sogne er sendt i høring) 9. Behandling og evt. indarbejdelse af høringssvar 10. Evt. ny høring hvis omfattende ændringer 11. Vedtagelse af udpegningen 12. Udpegningen sendes til godkendelse hos SLKS (12 uger) 13. Evt. dialog med SLKS omk. indsigelser 14. Evt. ny høring hvis omfattende ændringer 15. Endelige konkrete udpegning meddels 16. Klagefrist (4 uger) 17. Redigering af Miljøportalens digelag

3 Udførslen Delprocesser for konkret udpegning 2. Undersøg hvad der er beskyttet i dag Ved udpegning skal der redegøres for hvilke diger, der udtages af beskyttelsen og hvilke nye diger der medtages. Derfor er det vigtigt at afklare hvilke diger, der i dag er omfattet af beskyttelsen jf. den geneelle udpegning i bekendtgørelsens 1. Afklar hvilke diger der er omfattet af den generelle udpegning jf. 1 Start med 4 cm-koret; 3-områder; offentligt ejede; stendiger. Fortsæt med undtagelserne: Byzone; Oversvømmelses- og kystbeskyttelse diger; havediger mv. Diger beskyttet som fortidsminder skal heller ikke medtages. Undersøg gamle afgørelser om dispensation og evt. tinglysninger. Undersøg på luftfotos, om digerne er fjernet/ændret før 1992 (eller før 2001 for stendiger, offentligt ejede og naturbeskyttede diger, der ikke er på 4 cmkortet). Noter hvilke der evt. skal afklares ved besigtiges senere. HUSK Det vil være en fordel for det videre udpegningsarbejde, at fejl i digeregistreringen i Miljøportalen bliver rettet kontakt Slots- og Kulturstyrelsen for login til Miljøportalen.

4 Udførslen Delprocesser for konkret udpegning 3. GIS- og kortanalyse Ved hjælp af seneste højdemodel og luftfotos kan man fra kontoret få et godt overblik over landskabets strukturer. De historiske topografiske kort, og de ældre luftfotos kan bruges til at afklare, om det er de oprindelige diger der er bevaret, eller om der er sket ændringer, som har betydning for digernes beskyttelsesværdi. Undersøg om der findes uregistrerede diger Brug højdemodellen og luftfotos til at finde uregistrerede diger Tjek på luftfotos og historikken på de topografiske kort, at de alle er diger, og ikke f.eks. nyere strukturer som læhegn. Noter hvilke der evt. skal afklares ved besigtiges senere.

5 Udførslen Delprocesser for konkret udpegning Afklar hvilke diger, der rummer en kulturhistorisk værdi Start med at undersøge digernes alder og funktion Gennemgå f.eks. et ejerlav ad gangen på Original 1-matrikelkortet og sognekortet for at se hvilke diger, der indgår i udskiftningsmønsteret (ligger i udskiftningsskel eller i ejerlavsgrænsen), og hvilke der er udparcelleringsdiger (tilføjet til kortene senere evt. med en anden farve og deler fx en matrikel i a og b). Diger, der ikke indgår i udskiftningsmønsteret, kan stadig have en væsentlig kulturhistorisk værdi. De kan f.eks. være fra før udskiftningen. Noter tvivlstilfælde til afklaring ved besigtigelse eller inddragelse af museet og evt. SLKS

6 Udførslen Delprocesser for konkret udpegning Afklar hvilke diger der rummer en biologisk værdi Sammenligning med relevant naturdata og seneste luftfoto Noter evt. behov for besigtigelse Afklar hvilke diger der rummer en landskabelig værdi Se på bl.a. synlighed og beplantning Noter evt. behov for besigtigelse Eventuelle tvivlstilfælde vendes med museet (og evt. SLKS). HUSK: Vær kildekritisk! Målebordsbladene og 4 cm-kortene havde ikke til formål at registrere alle diger. Der kan derfor godt findes diger, der har væsentlig værdi, men som aldrig er tegnet ind på kortene. Selv meget lave diger, der ikke har opfyldt mindstemålene for registrering på kortene, kan stadig have en høj værdi se derfor nøje efter på højdemodellen, og ved tvivl foretag besigtigelse. Se nøje efter i skovene! Her vil der typisk være mange uregistrerede diger og vær især opmærksom på stendiger. Stendiger kan være meget lave og svære at se på højdemodellen og stenene kan også være skjulte.

7 Udførslen Delprocesser for konkret udpegning 4. Planlæg og udfør besigtigelser Kommunens ret til at foretage besigtigelser er beskrevet i museumslovens 29 r. Det er ikke et lovkrav, at lodsejerne orienteres, men det kan være en god ide. Overvej hvad og hvor meget, der skal besigtiges, og hvordan Meld evt. ud via lokalpressen hvordan feltarbejdet vil foregå, så det bliver afmystificeret og borgerne ved hvad de kan forvente. Gør opmærksom på, at I har lavet et grundigt forarbejde og besigtigelserne er for yderligere at kvalificere udpegningen, og sikre, at kun det, der reelt er beskyttelsesværdigt, bliver medtaget. HUSK Besigtigelserne har primært til formål at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål. Det er ikke et krav, at alle diger besigtiges eller, at de alle opmåles og fotograferes. Hav særligt fokus på diger, der ikke tidligere har været beskyttet, og på diger, der udtages fra beskyttelsen, for derved at udbygge jeres argumentation.

8 Udførslen Delprocesser for konkret udpegning 5. Behandling og opsummering af data Udpegningerne foretages jf. digebekendtgørelse ud fra en samlet vurdering inden for hvert sogn. Data fra de enkelte ejerlav samles til hele sogne og vurderes samlet Kort til udpegningen udarbejdes Argumenterne finpudses i forhold til de diger, der skal udtages eller nye diger der medtages. De sidste tvivlsspørgsmål vendes med museet og evt. SLKS HUSK Selvom det kun er et vilkår, hvis man søger om tilskud, så er det altid en god ide at begrunde hvert dige der udtages og medtages. Det sikre gennemskuelighed og bevirker formentligt, at der kommer færre indsigelser og klager.

9 Vurdering af kulturhistorisk værdi Alder og funktion Hvornår er skellet, som diget markerer, opstået? (Se på: O1 og O2 kortene, sognekortet, 4 cm kortene og de høje og lave målebordsblade på hkpn.gst.dk) Hvilken funktion har diget haft? (ex.: markering af ejerlav, sogn, skov, udskiftning (hvilket mønster), udparcellering eller indre skel på ejendom) Hvilken fortælling indgår diget i? (Alder og funktion er hjørnesten i fortællingen, men man kan ofte finde flere informationer ved at nærlæse bl.a. O1 og O2 kortene og se på den struktur, som diget indgår i)

10 Vurdering af kulturhistorisk værdi Digetyper og alder Oldtid -1050: Forsvarsvolde (fortidsminde beskyttede) Nogle indmark-udmarksdiger Middelalder og renæssance ca Ejerlavsdiger Sognediger Herredsdiger Amtsdige Enemærkediger Vangediger Kirkegårdsdiger (beskyttet efter lov om kirker og kirkegårde) Toftediger Fægange Landboreformer ca Udskiftningsdiger Fredskovsdiger Tidlige udparcelleringsdiger Flere ejerlavsdiger Industrialisering ca Plantagediger ny fredskov Planteskolediger i skov Udparcelleringsdiger Markinddelingsdiger kobbelbrug/vekselbrug Husmandskoloni

11 Vurdering af kulturhistorisk værdi

12 O1 Sognekort

13 Vantinge By, Vantinge O1 kort tegnet på udskiftningskort 3 lag med information: Vangeskel -uregelmæssig 1. lag: Før udskiftningen 2. lag: Udskiftningen 3. lag: Efter udskiftningen Udparcellering - Anden farve - Matr. nr. 17b Gl. marknavn Udskiftningsskel -rette linjer -matr. nr. uden litra

14 Husmandslodderne

15 Bolteskov By, Ringe Eksempel på udparcelleringsdige

16 Gul: Veje Orange: Udskiftningsskel Blå: Uregelmæssige udskiftningsskel Grøn: Udparcelleringsskel