Kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark"

Transkript

1 Kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark Sundhedsstyrelsen August 2006

2 Indholdsfortegnelse FORORD...4 RESUMÉ INDLEDNING BAGGRUND FORMÅLENE MED KORTLÆGNINGEN OG EVALUERINGEN ORGANISERING DATAINDSAMLING DELUNDERSØGELSE DELUNDERSØGELSE DELUNDERSØGELSE FOREBYGGENDE INDSATSER I KOMMUNER OG AMTER GENEREL FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE GENEREL FOREBYGGELSE I AMTSLIGT REGI PATIENTRETTET FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PATIENTRETTET FOREBYGGELSE I AMTERNE SAMMENFATNING DIABETESSKOLER I DANMARK UDVÆLGELSE AF RESPONDENTER ORGANISERING OG STRUKTUR UNDERVISNINGSTILBUD OG -FORLØB MÅLGRUPPEN FOR UNDERVISNINGEN PÅ DIABETESSKOLERNE TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNINGEN OG DENS INDHOLD PERSONALESAMMENSÆTNINGEN PÅ DIABETESSKOLERNE EVALUERING AF UNDERVISNINGEN OPFØLGNING OG DET VIDERE FORLØB TILBUD OM DIABETESSKOLE I KOMMUNALT REGI IGANGVÆRENDE/FREMTIDIGE INITIATIVER SAMMENFATNING INITIATIVER INDEN FOR FRIVILLIGSEKTOREN MOTIVATIONSGRUPPER INITIATIVER INDEN FOR MOTION I DIABETESFORENINGENS REGI UNDERSØGELSE BLANDT PATIENTERNE PÅ DIABETESSKOLERNE STRUKTUR FOR RAPPORTERING AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSERNE BAGGRUNDSDATA FOR UNDERSØGELSERNE BLANDT DIABETIKERNE KENDSKAB TIL DIABETESSKOLEN SAMT HENVISENDE INSTANS VENTETID UNDERVISNINGENS VARIGHED UNDERVISNINGSTIDSPUNKTET PÅRØRENDES DELTAGELSE I UNDERVISNINGEN EVALUERING AF DIABETESSKOLERNE DIABETIKERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SAMMENFATNING AF STATUS BLANDT PATIENTERNE PÅ DIABETESSKOLERNE KAPACITET PÅ DIABETESSKOLERNE I DANMARK KAPACITET PÅ DIABETESSKOLERNE KAPACITET I FORHOLD TIL DIABETESPRÆVALENS OG -INCIDENS FORDELT...81 PÅ AMTER

3 7.3 KAPACITET I FORHOLD TIL MÅLGRUPPER KAPACITET I FORHOLD TIL UNDERVISNINGSLÆNGDE SAMMENFATNING AF KAPACITETEN KONKLUSION...88 REFERENCER

4 Forord Sundhedsstyrelsen har hermed fornøjelsen af at udsende rapporten Kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark. Rapporten, som er udarbejdet af MUUSMANN Research & Consulting, er resultatet af ét af projekterne under temaet kompetenceudvikling og egenomsorg i Diabetespuljen 2004, hvor Sundhedsstyrelsen udmøntede knap 20 mio. kr. til en række projekter om forbedring af diabetesbehandlingen i Danmark. Udmøntningen skete som en del af realiseringen af Handlingsplan om diabetes fra Rapporten giver en oversigt over forebyggende indsatser i amter og kommuner, kortlægger omfanget af diabetesskoler i Danmark og foretager en overordnet evaluering af diabetesskolerne og en analyse af kapaciteten på diabetesskolerne. Rapporten peger på en række overvejelser, der bør gøres fremadrettet i forbindelse med diabetesskolerne herunder erfaringsudveksling mellem skolerne, samarbejde med behandlere, rammer for undervisningen, kapacitetsudbygning og forskning i effekterne af forskellige undervisningsformer. Rapporten skal ses i sammenhæng med andre, generelle initiativer om patientundervisning og -inddragelse, fx rapporterne Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter og Patientuddannelse at leve med kronisk sygdom. Rapporten udsendes til blandt andre amterne og H:S, regionerne og kommunerne som inspiration til det videre arbejde med patientundervisning på diabetesområdet og på andre områder. Rapporten vil desuden sammen med den øvrige dokumentation på området indgå i Sundhedsstyrelsens arbejde med inddragelse af patienten såvel inden for diabetesbehandlingen som i indsatsen over for andre kroniske sygdomme. København, august Lone de Neergaard Enhedschef Formand for diabetesstyregruppen 4

5 Resumé Baggrund Type 2-diabetes er i hastig fremmarch med en forventet markant stigning i antallet af patienter inden for de kommende decennier. Såvel bedre medicinsk behandling af type 2-diabetes som livsstilsændringer hos den enkelte diabetiker vil mindske risikoen for udvikling af senkomplikationer. Patientundervisning vurderes som en central og ligeværdig intervention, på linie med medikamentel behandling, til at opnå bedre behandling og livsstilsændringer hos den enkelte patient (Willaing et al., 2005). Der er i mange år blevet efterlyst evidens for effekterne af gruppebaseret patientundervisning. Willaing et al. (2005) fremhæver, at patientinvolverende undervisning anbefales frem for deduktiv undervisning - dog som oftest uden at anbefalingen begrundes. Patientundervisning synes generelt at give en bedre effekt på glykæmisk kontrol, vægt og lipidprofil. Der er imidlertid ingen klar evidens for hvilken undervisningsmetode, der giver de bedste resultater. Derimod rapporteres der generelt om øget vidensniveau blandt diabetikere, der har gennemgået et undervisningsforløb. Formål Formålene med nærværende kortlægning og evaluering er konkret følgende: at skabe et samlet overblik over omfanget af diabetesskoler i Danmark. at opnå viden om og erfaring med organisering, struktur, undervisningsformer og patienttilfredshed blandt en række udvalgte diabetesskoler i Danmark. at tilvejebringe en samlet viden om den indsats, der udøves over for patienter - både ud fra et forebyggelsesperspektiv, men også ud fra et behandlingsperspektiv. Målet hermed er, at erfaringer med forebyggelse, behandling og vejledning af diabetikere såvel som organisatoriske løsninger kan udbredes til flere patienter og potentielt set forbedres i fremtiden. Et yderligere formål med kortlægningen og evalueringen af diabetesskolerne i Danmark er derudover at analysere og vurdere behovet for diabetesskoler i Danmark (kapacitetsvurdering). Metode Kortlægningen og evalueringen er baseret på de tre nedenstående delundersøgelser: DELUNDERSØGELSE Delundersøgelse 1 - spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets amter og kommuner Delundersøgelse 2 - spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets sygehuse samt uddybende interviews med udvalgte diabetesskoler FORMÅL at afdække kommunernes og amtskommunernes/h:s generelle politik og indsatser i forhold til diabetes og forebyggelse heraf og til diabetesskoler. Kortlægning af den organisatoriske effekt af diabetesskoler med hensyn til: 5

6 Delundersøgelse 3 - indledende samt opfølgende spørgeskemaundersøgelse blandt diabetikerne på udvalgte diabetesskoler Udbredelsen af diabetesskoler i sygehusregi. Diabetesskolernes organisering, indsatser, kompetenceudvikling, undervisningstilbud og undervisningsform. Diabetesskolernes personalesammensætning og personaletilfredshed. Hvorledes løsninger, læring og kompetenceudvikling formidles og forankres. Diabetesskolernes finansiering og økonomiske forudsætninger. Baggrunden for fremmøde på diabetesskolen Den oplevede kompetenceudvikling/læring og mulighed for egenomsorg. Tilfredshed med diabetesskolernes undervisning og organisering. Motivation for undervisning, ændret livsstil og behandling før og efter undervisningsforløbet. Resultaterne af delundersøgelse 1-3 Spørgeskemaundersøgelsen blandt alle landets amter og kommuner (delundersøgelse 1) viser, at der på det kommunale område er et stykke vej endnu, førend alle kommuner tilbyder forebyggelse, genoptræning og rehabilitering. Nogle kommuner er godt i gang med forebyggende indsatser, men i en lang række kommuner findes der ikke forebyggende indsatser - hverken i form af en overordnet politik for forebyggelse eller deciderede forebyggende aktiviteter. Delundersøgelsen viser desuden som forventet, at diabetesskoler og specifikke aktiviteter i relation til patientundervisning for type 2- diabetikere kun i begrænset omfang varetages af kommunerne. Set på tværs af amterne synes der at være stor forskel på antallet af tilbud til diabetespatienter og indholdet heraf. Diabetes udgør dog en sygdom, som amterne prioriterer højt - både i forhold til patientundervisning og forebyggelse generelt. Undersøgelsen blandt diabetesskolerne i sygehusregi samt de efterfølgende gennemførte interviews med udvalgte diabetesskoler viste, at størstedelen af diabetesskolerne er organiseret enten under medicinsk afdeling eller en decideret endokrinologisk afdeling, ofte i forbindelse med afdelingernes ambulatorier. I relation til de henvisende instanser til diabetesskolerne viste undersøgelsen, at de mest gængse henvisningsveje er henholdsvis de praktiserende læger, ambulatorierne og sygehusindlæggelser. I relation til evalueringen af undervisningen benytter en mindre del af skolerne deciderede effektmål i form af blandt andet blodsukkermåling, kolesterol- og blodtryksmåling samt måling af HbAlc. De fleste diabetesskoler vurderer dog, at størstedelen af diabetikere opnår et vist udbytte af undervisningen uden at kunne dokumentere, hvorvidt det øger patienternes livskvalitet. Som tilfældet er med anvendelsen af deciderede effektmål, er der ikke så mange skoler, der konkret gennemfører opfølgning på patienterne efter det afsluttede kursusforløb, idet den egentlige opfølgning som oftest forventes at foregå i praksissektoren. 6

7 Diabetikerne udviser generelt tilfredshed med undervisningsforløbet og undervisningstidspunktet. Dog viste den indledende spørgeskemaundersøgelse, at næsten halvdelen af diabetikerne vurderede, at de havde behov for yderligere undervisning end den, de modtog på diabetesskolen, hvilket indikerer, at der er behov for en eller anden form for opfølgning enten fra den praktiserende læges side eller fra diabetesskolen. Den opfølgende spørgeskemaundersøgelse viser, at opfølgningen/kontrollen af diabetespatienterne i overvejende grad foretages af den praktiserende læge, mens andre faggrupper i mindre grad indgår i denne opfølgning/kontrol. Kapaciteten på diabetesskolerne I forhold til kapaciteten på diabetesskolerne har kortlægningen vist, at diabetesskolerne i overvejende grad har kapacitet til at varetage undervisningen af de diabetikere, der bliver henvist. Kapaciteten ved diabetesskolerne skal ligeledes ses i sammenhæng med, at flere diabetesskoler efterlyser flere henvisninger fra praksissektoren. Såfremt antallet af henvisninger stiger i takt med, at flere type 2-diabetikere får tilbud om undervisning, vil den nuværende undervisningskapacitet på diabetesskolerne ikke være tilstrækkelig. Diabetesskoler i et fremadrettet perspektiv På baggrund af resultaterne af denne kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark er der grundlag for nedenstående overvejelser omkring den fremtidige organisering af diabetesskolerne i Danmark, herunder samspillet i mellem dem. Igangsættelse af erfaringsudveksling/netværk diabetesskolerne i mellem - f.eks. i forhold til holdundervisning af diabetikere med anden etnisk baggrund end dansk samt holdstørrelser og kursusvarighed. Sikre at tovholderfunktionen (shared care) og dermed ansvaret for opfølgning af patienten er klart defineret, herunder sikre et tæt samspil mellem diabetesskolerne og de praktiserende læger. Fremadrettet drøftelse af mindstemål for undervisningens længde, indhold, praksis, etc. ved de enkelte diabetesskoler i Danmark. Dette i sidste ende med det overordnede mål at sikre ens vilkår og muligheder for diabetespatienterne i Danmark. Opfølgning af kapacitetsudbygningen i takt med at nye retningslinier for behandling af diabetikere udvikles og ikke mindst i takt med, at stadig flere får stillet diagnosen type 2-diabetes. Iværksættelse af forskning på feltet med det formål at dokumentere effekten af henholdsvis holdundervisning og opfølgning efter afsluttet diabetesskole samt eventuelle forskelle i effekt som følge af undervisningsforløbets længde. 7

8 1 Indledning 1.1 Baggrund Type 2-diabetes er i hastig fremmarch med en forventet markant stigning i antallet af patienter inden for de kommende decennier. I Danmark vurderes der at være et sted mellem og personer med type 2-diabetes - op imod halvdelen udiagnosticerede - mens antallet af patienter med type 1-diabetes insulinkrævende diabetes svarer til ca. 10 % af alle diabetestilfælde, dvs. omkring patienter (Sundhedsstyrelsen, 2003a). Det skønnes, at antallet af nye tilfælde af type 2-diabetes per år er ca til patienter (Sundhedsstyrelsen, 2003a, b). Type 2-diabetes giver ofte ikke anledning til symptomer de første mange år. Senkomplikationer som følge af diabetes er den væsentligste årsag til, at diabetes giver gener for den enkelte diabetiker, ligesom behandling af senkomplikationer udgør en væsentlig omkostning for samfundet. Type 2-diabetikere har en betydelig øget morbiditet og mortalitet sammenlignet med ikke-diabetikere. Det kommer primært af, at diabetessygdommen giver øget risiko for hjerte-kar sygdomme samt komplikationer i nervesystemet, nyrerne og øjnene. God glykæmisk kontrol, kontrol af blodtryk samt andre parametre forsinker dog udviklingen af disse senkomplikationer og bidrager dermed til at opretholde livskvaliteten for den enkelte patient. Således er en tidlig forebyggende indsats mod diabetiske senkomplikationer af afgørende betydning for patienternes sygdomsforløb. Oplæring af den enkelte patient i forhold til håndtering af diabetessygdommen er vigtigt for at sikre en god kontrol med sygdommen og derved reducere risikoen for at udvikle diabetiske senkomplikationer. Såvel bedre medicinsk behandling af type 2-diabetes som livsstilsændringer hos den enkelte diabetiker vil mindske risikoen for udvikling af senkomplikationer. Patientundervisning vurderes som en central og ligeværdig intervention, på linie med medikamentel behandling, til at opnå bedre behandling og livsstilsændringer hos den enkelte patient (Willaing et al., 2005). I 2001 viste en kortlægning af den generelle forebyggelsesindsats på de danske sygehuse, at 24 % af de relevante sygehusafdelinger havde tilknyttet diabetesskoler, og at 68 % tilbød holdundervisning (Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, 2001). Kortlægningen undersøgte dog helt overordnet antallet af skoler, mens mere specifikke forhold omkring effekt, organisation, personalesammensætning, undervisningsform, og patienttilfredshed ikke blev belyst. Der er i mange år blevet efterlyst evidens for effekterne af gruppebaseret patientundervisning. Inden for det seneste år er der dog publiceret to litteraturgennemgange vedrø- 8

9 rende evidensen for patientskoler generelt, samt diabetesskoler specifikt (Willaing et al., 2005; Deakin et al., 2005). De litteraturreviews, der indgår i Willaing et al. (2005), rapporterer at øget viden om type 2-diabetes ikke er tilstrækkeligt til at sikre patienten bedre metabolisk kontrol og ændret livsstil. Willaing et al. (2005) fremhæver, at patientinvolverende undervisning anbefales frem for deduktiv undervisning - dog som oftest uden at anbefalingen begrundes. Patientundervisning synes generelt at give en bedre effekt på glykæmisk kontrol, vægt og lipidprofil. Der er imidlertid ingen klar evidens for hvilken undervisningsmetode, der giver de bedste resultater. Derimod rapporteres der generelt om øget vidensniveau blandt diabetikere, der har gennemgået et undervisningsforløb. Effekten varierer i forhold til ændret livsstil og compliance. Det samme gælder effekt på HbA1c (langtidsblodsukker), hvor nogle studier finder en markant reduktion, mens andre studier finder en meget svag reduktion i HbA1c (Willaing et al., 2005). Patientundervisning giver ingen negativ effekt i forhold til psykosociale mål, dvs. patienterne får det ikke værre med deres sygdom som følge af undervisningen. Med udgangspunkt i litteraturgennemgangen af Willaing et al. (2005) er der ikke forskningsmæssigt grundlag for anbefaling af en bestemt undervisningsmodel, sammensætning af undervisningshold, målgruppe eller hyppighed af sessioner. Der findes en række anbefalinger omkring længerevarende undervisningsforløb, men uden dog at længden defineres og uden klar dokumentation for anbefalingen. Et nyligt Cochrane-collaboration review af Deakin et al. (2005) omhandler effekten af gruppebaseret undervisning i self-management strategier for type 2-diabetikere. Deakin et al. (2005) viser en signifikant positiv effekt for diabetikere, der deltager i gruppeundervisning sammenlignet med individuel undervisning. Den positive effekt er af varierende styrke alt efter på hvilket tidspunkt, der måles. Effekten viser sig blandt andet i form af forbedret blodsukkerniveau, øget viden om diabetes, reduceret blodtryk, vægt og reduceret behov for farmakologisk behandling af sygdommen. Deakin et al. (2005) påpeger dog også, at der er behov for mere forskning på området med henblik på at opnå stærkere evidens for effekten af gruppebaseret undervisning. Norris et al. (2002) fandt tidligere, at HbA1c reduceres for patienter, der modtager undervisning, og at hyppighed og længde på kontakt påvirker graden af den positive effekt. Samtidig viste det sig, at effekten på HbA1c reduceres allerede efter 4-6 måneder. For at fastholde den positive effekt er det nødvendigt med påmindelser og opfølgning af patienterne efter afsluttet undervisningsforløb Hvad er en patientskole? Ved en patientskole forstås en skolelignende funktion, hvor patienter eller andre i risikogruppen modtager undervisning og supervision i forhold til en specifik sygdom, livsstil, etc. 9

10 I litteraturen beskrives to hovedretninger inden for patientundervisning (Willaing et al., 2005). Den medicocentriske retning danner udgangspunkt for patientundervisning og fokuserer på forbedret compliance - altså at patienter i øget omfang følger den anbefalede medicinske behandling. Den psykosocialt orienterede retning fokuserer på, at patienten gennem undervisningen skal opnå bedre kontrol over sin situation og hverdagen som kronisk syg. Begge hovedretninger har til formål at forbedre patientens helbredsmæssige situation - enten gennem optimeret brug af de anbefalede (og ordinerede) mediciner og efterlevelse af anbefalinger eller gennem øget handlekompetence og evne til problemløsning. Undervisningen i patientskoler i dag er ofte en kombination af de to retninger Hvad er en diabetesskole? Der er forskellige måder at definere en diabetesskole på, idet der findes mange organisationsformer for patientundervisning til type 2-diabetikere. Nærværende kortlægning og evaluerings tre vigtigste kriterier for at definere undervisningstiltag i relation til diabetesskoler er følgende: Gruppeundervisning Sygdomsspecifik undervisning Sundhedsprofessionelle undervisere. Disse tre krav til inklusion af diabetesskoler i undersøgelsen skulle være opfyldt for at medtage skoler. I nærværende kortlægning er der både inkluderet diabetesskoler med overvejende fokus på medicinsk eller psykosocial indgangsvinkel eller begge dele. Som udgangspunkt er der ikke foretaget en egentlig afgrænsning af udvælgelse af tilbud til diabetespatienter på baggrund af hvornår i en patients sygdomsforløb diabetesskolen tilbydes. Begrundelsen herfor er, at det som udgangspunkt har været hensigten at definere en diabetesskole så bredt som muligt for ikke at udelukke initiativer, der efterfølgende kunne vise sig at være relevante. Dette skal ligeledes ses i lyset af et af formålene med kortlægningen, som er at få tegnet et retvisende billede af omfanget af kapaciteten på diabetesskolerne i Danmark. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være undervisningstilbud til diabetespatienter, som betegnes diabetesskoler, men som ikke opfylder kravene til inklusion i denne evaluering. Det kan for eksempel være undervisningstiltag rettet mod diabetikere, der udføres af sundhedsprofessionelle, men hvor der ikke indgår holdundervisning, idet der er tale om individuel supervision, og som derfor ikke opfylder ovennævnte definition af en diabetesskole. Ligeledes eksisterer der holdundervisning for patienter med livsstilssygdomme, hvor underviserne er sundhedsprofessionelle, men som ikke opfylder kravet om, at undervisningen skal være sygdomsspecifik. Eksempler på dette kan være Motion på recept, 10

11 der i en række af landets amt og kommuner tilbydes til og rettes mod blandt andet type 2-diabetikere. Endvidere findes der holdbaserede tiltag, der er målrettet diabetikere, men hvor der foregår relativt begrænset undervisning, eller hvor underviserne ikke nødvendigvis er sundhedsprofessionelle. Det kan eksempelvis være motivationsgrupper i Diabetesforeningens regi eller selvhjælpsgrupper i blandt andet kommunalt regi. Tiltag, der svarer til de oven for beskrevne, defineres ikke i dette projekt som diabetesskoler. Det skal dog understreges, at tilbudene ikke nødvendigvis er mindre relevante og værdifulde af den grund. Dette skal primært ses i lyset af, at omfanget såvel som variationen af eksisterende tilbud er meget vigtig, i og med at type 2-diabetikere har forskellige behov. Uden at det dog har haft indflydelse på inklusionen af diabetesskolerne har flere af diabetesskolernes undervisere anført visse problemstillinger i relation til at benævne den foreliggende patientundervisning for "skole". Den primære begrundelse herfor har været, at "man ikke sender voksne mennesker på skole", hvorfor termen "diabeteskursus" i mange tilfælde foretrækkes frem for "diabetesskole". I denne evaluering anvendes termen "skole" om alle kursus- og skoletilbud, der opfylder inklusionskriterierne som beskrevet oven for. Betegnelsen "diabetesskole" anvendes da også i praksis for størstedelen af de tilbud, der eksisterer. 1.2 Formålene med kortlægningen og evalueringen Formålene med nærværende kortlægning og evaluering er følgende: at skabe et samlet overblik over omfanget af diabetesskoler. at opnå viden om og erfaring med organisering, struktur, undervisningsformer og patienttilfredshed blandt en række udvalgte diabetesskoler i Danmark. at tilvejebringe en samlet viden om den indsats, der udøves over for patienter - både ud fra et forebyggelsesperspektiv, men også ud fra et behandlingsperspektiv. Målet hermed er, at erfaringer med forebyggelse, behandling og vejledning af diabetikere såvel som organisatoriske løsninger kan udbredes til flere patienter og potentielt set forbedres i fremtiden. Et yderligere formål med kortlægningen og evalueringen af diabetesskolerne i Danmark er derudover at analysere og vurdere behovet for diabetesskoler i Danmark (kapacitetsvurdering). Desuden er kortlægningen af diabetesskolerne i Danmark vigtig set i lyset af strukturreformen, hvor ansvaret for forebyggelse og rehabilitering i større grad kommer til at 11

12 ligge hos kommunerne. Dette kunne tænkes ligeledes at komme til at gælde inden for diabetesområdet, hvor diabetesskoler i fremtiden for eksempel kan tænkes ind i kommunale sundhedscentre eller lignende. Nærværende kortlægning kan i denne sammenhæng bidrage med at samle de foreliggende erfaringer og organiseringer af diabetesskolerne i Danmark til brug for den fremtidige organisering af indsatsen i kommuner og regioner. 1.3 Organisering Kortlægningen og evalueringen af diabetesskoler i Danmark er gennemført i perioden fra januar 2005 til april 2006 af MUUSMANN Research & Consulting på vegne af Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen. Projektleder har været partner og evaluerings- og analysechef, PhD, Peter Bo Poulsen, MUUSMANN. Derudover har følgende personer medvirket fra MUUSMANN Research & Consulting: chefkonsulent, MPH, Ingrid Willaing, konsulent, MI, Kari Widding-Lien og konsulent, cand. ling. merc., Maja Aaquist. MUUSMANN har i kortlægningen og evalueringen haft sin egen rådgivende ekspertgruppe: Jordemoder, MPH, Jane Tribler, leder af diabetesskolen i Frederiksborg Amt. 1. reservelæge, PhD, Catherine Hauerslev Foss, Århus. Overlæge, Anne Elisabeth Jarløv, Frederiksberg Hospital. 2 Dataindsamling Kortlægningen og evalueringen er baseret på tre delundersøgelser med brug af såvel kvantitative som kvalitative metoder. De tre delundersøgelser er: Spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets amter og kommuner. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets sygehuse samt uddybende interview med udvalgte diabetesskoler. Spørgeskemaundersøgelse blandt diabetikere ved udvalgte diabetesskoler. Der er i alt anvendt fem forskellige spørgeskemaer, som specifikt er blevet udarbejdet til brug for denne kortlægning og evaluering af diabetesskolerne i Danmark. Spørgeskemaerne er udarbejdet efter anerkendte principper for sådanne undersøgelser (Nachmias et al., 1996; Sigmund et al., 2000). 12

13 Af hensyn til datamængden er der i størst muligt omfang anvendt lukkede spørgsmål. Spørgeskemaet i delundersøgelse 1 indeholdt dog flere åbne spørgsmål på grund af det begrænsede antal undersøgelsesenheder der var, jf. udsendelsen til amterne. Spørgeskemaerne i delundersøgelse 1 og 2 blev udsendt postalt til henholdsvis kommuner, amter og sygehuse. I forbindelse med delundersøgelse 3 blev det første spørgeskema uddelt til diabetikerne i forbindelse med de gennemførte kursusforløb på udvalgte diabetesskoler. Et opfølgende spørgeskema blev tre måneder senere sendt til de diabetikere, som havde givet tilladelse hertil. Med henblik på at sikre en så høj svarprocent som muligt blandt respondenterne i delundersøgelse 1 og 2, blev der vedlagt et følgebrev fra Sundhedsstyrelsen og MUUSMANN. Til respondenterne i delundersøgelse 3 (diabetikere) blev der vedlagt et følgebrev fra MUUSMANN. De anvendte spørgeskemaer fremgår af bilag Delundersøgelse 1 I første delundersøgelse blev der udsendt spørgeskemaer til alle landets kommuner og amter/h:s. Formålet hermed var med udgangspunkt i forvaltningsniveauet: at afdække kommunernes og amtskommunernes/h:s generelle politik og indsatser i forhold til diabetes og forebyggelse heraf. at kortlægge kommunernes og amtskommunernes/h:s politik og indsatser i forhold til diabetesskoler. Der blev udarbejdet to spørgeskemaer (amt/h:s og kommuner), der blev fremsendt til øverste forvaltningschef (sundheds- eller socialchef), hvorefter organisationens referencesystem afgjorde, hvem der var egnet til at besvare spørgeskemaet. Spørgeskemaerne fremgår af bilag 1 (til kommunerne) og bilag 2 (til amterne/h:s). Besvarelserne fra Københavns og Frederiksberg Kommuner indgår i resultaterne for den kommunale del, mens besvarelserne fra Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) indgår i den amtslige del. De overordnede temaer for spørgeskemaerne til amter/h:s og kommuner var generelt: Overordnet politik for forebyggelse Generel forebyggende indsats Patientrettet forebyggelse. 13

14 2.2 Delundersøgelse 2 I delundersøgelse 2 blev der udsendt spørgeskemaer til alle landets sygehuse med henblik på at kortlægge den organisatoriske effekt af diabetesskolerne med hensyn til: Udbredelsen af diabetesskoler i sygehusregi. Diabetesskolernes organisering, indsatser, kompetenceudvikling, undervisningstilbud og undervisningsform. Diabetesskolernes personalesammensætning og personaletilfredshed. Hvorledes løsninger/læring/kompetenceudvikling formidles og forankres. Diabetesskolernes finansiering og økonomiske forudsætninger. Spørgeskemaet fremgår af bilag 3. De overordnede temaer for spørgeskemaet til sygehuse var: Organisation og struktur af diabetesskoler Kapacitet Undervisningstilbud og -forløb Målgruppe Undervisningens form og indhold Personalesammensætning. I forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen blev der gennemført en række interviews på udvalgte diabetesskoler. Forud for interviewene blev der udarbejdet en interviewguide til brug for de semistrukturerede interview. Denne fremgår af bilag 6. Formålet med interviews var dels at kvalitetsikre besvarelserne i spørgeskemaundersøgelserne, og dels at få uddybet kvantitative data her fra. Følgende overordnede temaer indgik i interviewet: Diabetesskolens organisation, struktur og finansiering Undervisningstilbud og -forløb Antal pladser (kapacitet) Målgruppe Undervisningens indhold Evaluering af undervisningen Opfølgning og det videre forløb Personale. 14

15 Initialt blev der opstillet en række kriterier for udvælgelsen af undersøgelsesenheder (diabetesskoler) til interviewundersøgelsen. Hovedkriterierne var følgende: Geografisk spredning Organisatorisk tilhørsforhold Pædagogiske principper og metode Patientmålgruppe. I forbindelse med den konkrete udvælgelse blev der lagt vægt på, at skolerne skulle have en vis geografisk spredning, hvorfor der blev inviteret diabetesskoler til at deltage i interviewundersøgelsen fra samtlige amter, hvor der på undersøgelsestidspunktet var etableret diabetesskoler. Selv om de fleste diabetesskoler er organisatorisk tilknyttet ambulatorier eller medicinske afdelinger på sygehusene, er der desuden lagt vægt på, at skoler med anden organisationsform indgår i interviewundersøgelsen. To eksempler herpå er Ørbæk Kommunes diabetesskole - som den eneste kommunale diabetesskole - og Frederiksborg Amts diabetesskole, der er organiseret under Praksisadministrationen i sundhedsforvaltningen. På baggrund af spørgeskemaet til diabetesskolerne er udbredelsen af de pædagogiske metoder søgt belyst. Der er derfor lagt vægt på, at skoler med brug af specifikke pædagogiske metoder er repræsenteret i interviewundersøgelsen. Der er ligeledes lagt vægt på, at diabetesskole, som ikke tilbyder undervisning af nydiagnosticerede patienter, også indgår i interviewundersøgelsen. I alt blev 22 diabetesskoler inviteret til at deltage i interviewundersøgelsen, hvor af 19 diabetesskoler takkede ja til at deltage. Endelig er der gennemført interview med Diabetesforeningen med henblik på at afdække aktiviteter i privat/frivilligt regi. 2.3 Delundersøgelse 3 Delundersøgelse 3 tager udgangspunkt i den enkelte diabetiker (diabetiker), på udvalgte diabetesskoler (jf. delundersøgelse 2) som undersøgelsesenhed, med henblik på at undersøge følgende: Baggrunden for fremmøde på diabetesskolen (henvisning, annoncer, opfordring fra venner og familie osv.). Den oplevede kompetenceudvikling/læring og mulighed for egenomsorg. Tilfredshed med diabetesskolernes undervisning og organisering. 15

16 Motivation for undervisning, ændret livsstil og behandling før og efter undervisningsforløbet. De overordnede temaer for spørgeskemaet til diabetikerne var: Henvisende instans Ventetid Undervisningsforløb og indhold Tilfredshed med undervisning Motivation til at ændre vaner. Indledningsvis blev de udvalgte diabetikere bedt om at udfylde et første spørgeskema på diabetesskolen (i forbindelse med undervisningen). Derudover fik diabetikerne mulighed for at deltage i en opfølgende spørgeskemaundersøgelse, såfremt de var interesserede heri og yderligere gav samtykke hertil. Denne opfølgning blev gennemført postalt tre måneder efter. Målet hermed var at belyse diabetikernes tilfredshed, motivation, læring, etc., og om patienterne forsat benyttede sig af diabetesskolerne. Der indgik én rykkerrunde ved det postalt udsendte spørgeskema 16

17 3 Forebyggende indsatser i kommuner og amter I dette kapitel præsenteres resultaterne fra undersøgelserne i amter og kommuner med henblik på de overordnede politikker for forebyggelse samt igangværende indsatser af generel forebyggende karakter og patientrettet forebyggelse, idet der primært er fokus på diabetes. Der blev udsendt i alt 267 spørgeskemaer til landets kommuner. I alt 221 kommuner besvarede skemaet, hvilket giver en svarprocent på 83 %. Samtlige landets 13 amter, Bornholms Regionskommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) har besvaret spørgeskemaet til amter (100 %). Det skal bemærkes, at ovennævnte aktører samlet set betegnes som amter i indeværende kortlægning og evaluering. Spørgeskemaet er udfyldt af en af kommunerne/amterne udpeget person. Generel forebyggelse Med generel forebyggelse menes initiativer, der går på tværs af diagnose- og patientgrupper og dermed omfatter både patienter såvel som udsatte grupper. Generel forebyggelse kan eksempelvis omfatte aktiviteter inden for tobak, alkohol, kost og motion. Disse faktorer har betydning for udviklingen samt forløbet af livsstilssygdomme. Den generelle forebyggelse er således ikke rettet mod specifikke patientgrupper, men mod mennesker der ud fra en sundhedsfaglig vurdering kan have nytte af undervisning og støtte (Træden et al., 2001). Den generelle forebyggelse har som formål både at forhindre, at sygdom udvikles samt forbedre sygdomsforløb og forebygge senkomplikationer som følge af sygdom. Patientrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse omtales også som specifik forebyggelse. Patientrettet forebyggelse er rettet mod specifikke diagnoser eller grupper af patienter. Patientrettede forebyggelsesaktiviteter omfatter som oftest flere elementer fra generel forebyggelse. (Træden et al., 2001) Forebyggelsen har til hensigt at begrænse omfanget og konsekvenserne af sygdommen. Indsatserne kan være rettet mod patienter med én specifik diagnose som for eksempel kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) eller diabetes, men kan ligeledes være rettet mod patienter med relaterede lidelser - eksempelvis patienter der har behov for hjerterehabilitering. Forskellen mellem patientrettet forebyggelse og generel forebyggelse er, at generel forebyggelse sker før sygdom udvikles (bliver symptomatisk), og retter sig ikke mod nogen specifik diagnose eller patientgruppe, som patientrettet forebyggelse gør. 17

18 3.1 Generel forebyggelse i kommunerne 27 % af kommunerne angiver, at de har en overordnet politik for sygdomsforebyggelse blandt borgerne. Andelen af kommuner, der har igangværende forebyggelsesindsatser, er dog større. Omkring halvdelen af kommunerne har igangværende aktiviteter i relation til kost, motion og faldforebyggelse, mens 26 % iværksat indsatser i relation til alkohol og tobak (Tabel 3.1). Tabel 3.1. Har kommunen igangværende generelle forebyggelsesindsatser inden for følgende områder? Ja Nej Ved ikke Antal besvarelser i alt Motion 48 % 48 % 4 % 206 Faldforebyggelse 47 % 47 % 6 % 203 Kost 43 % 53 % 4 % 209 Overvægt 39 % 56 % 5 % 209 Rygning 26 % 70 % 5 % 200 Alkohol 26 % 69 % 5 % 198 To-tredjedele af kommunerne har således igangværende generelle forebyggelsesindsatser på et eller flere af de seks områder (tobak, alkohol, kost, motion, overvægt og faldforebyggelse), mens en tredjedel af kommunerne ikke har iværksat nogen indsatser, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2. Generelle forebyggelsesindsatser i danske kommuner. Antal forebyggelsesindsatser Antal kommuner (n=221) Procentvis fordeling Ingen % % % % % % % Motion er det område, hvor flest kommuner tilbyder undervisning/vejledning til patienter/borgere, idet 44 % af kommunerne har iværksat aktiviteter her. Der tilbydes endvidere undervisning/vejledning i forhold til kost, faldforebyggelse og overvægt i % af kommunerne. Rygning og alkohol er med mindre fokus, idet henholdsvis 17 % af kommunerne har iværksat aktiviteter i relation til rygning, og 14 % af kommunerne har aktiviteter i relation til alkoholområdet. Dette resultat er i nogen grad sammenfaldende med, hvad Netværk for forebyggende sygehuse i Danmark undersøgte i 2001, hvor 18

19 rygning og kost netop var de områder, hvor der var iværksat flest aktiviteter i kommunerne, mens der var iværksat færrest aktiviteter vedrørende alkohol (Træden et al., 2001). Tabel 3.3. Har kommunen undervisningsaktiviteter/-tilbud til patienter/borgere inden for følgende områder? Ja Nej Ved ikke Antal samlede besvarelser Motion 44 % 53 % 3 % 217 Kost 36 % 61 % 3 % 213 Faldforebyggelse 35 % 62 % 3 % 212 Overvægt 34 % 61 % 5 % 210 Tobak 17 % 77 % 5 % 207 Alkohol 14 % 81 % 5 % 205 Note: procent er afrundet, sum 100 %. Motion på recept er et tilbud, hvor praktiserende læger kan henvise patienter til motion som behandling. Tilbudet er allerede etableret eller under opbygning i mange kommuner. I Nordjyllands Amt er det endda hensigten, at Motion på recept skal fungere som et fokuseret tilbud til borgere med type 2-diabetes. Men generelt vil udsatte grupper og borgere med andre diagnoser, der ligeledes kunne have behov for og nytte af motion, modtage samme tilbud. I nærværende kortlægning og evaluering betragtes Motion på recept derfor ikke alene som et tilbud rettet mod diabetes, men derimod som et tilbud, der beskæftiger sig med forebyggelse på et bredere og mere generelt plan. Endvidere udgør holdundervisning ikke nødvendigvis en del af Motion på recept. 3.2 Generel forebyggelse i amtsligt regi I undersøgelsen af amterne fokuseres der, som ved kommunerne, på generel forebyggelse, herunder på områder som rygning, alkohol, kost, overvægt, motion og faldforebyggelse. Endvidere er en række kroniske diagnoser og specifikke patientområder fokus for de patientrettede forebyggelsesindsatser. Tabel 3.4 viser, at den generelle forebyggelse i det amtslige regi er veludbygget. Alle amter angiver, at de har iværksat generelle forebyggelsesindsatser i forhold til rygning, og næsten alle amter har ligeledes iværksat initiativer i forhold til alkohol, kost, overvægt og motion. Omvendt har halvdelen af amterne igangsat generelle forebyggende indsatser i forhold til faldforebyggelse. 19

20 Tabel 3.4. Har amterne/h:s/regionskommunen iværksat generelle forebyggelsesindsatser inden for følgende områder? Tobak Alkohol Kost Overvægt Motion Faldforebyggelse Bornholms Regionskommune * * * * Frederiksborg Amt * * * * Fyns Amt * * * Københavns Amt * * * * Nordjyllands Amt * * * * * * Ribe Amt * * * * Ringkøbing Amt * * * * * Roskilde Amt * * * * * * Storstrøms Amt * * * * * * Sønderjyllands Amt * * * * Vejle Amt * * * * * * Vestsjællands Amt * * * * * * Viborg Amt * * * * * * Århus Amt * * * * * H:S * * * * * * I alt Note: * = ja. Den generelle forebyggelse kombineres i amtsligt regi med undervisningstilbud til borgerne (Tabel 3.5). Alle amter har iværksat undervisningstilbud rettet mod rygning. Undervisningstilbud rettet mod motion, kost, overvægt og alkohol eksisterer tillige i de fleste amter/h:s. 20

21 Tabel 3.5. Har amterne/h:s/regionskommunen undervisningsaktiviteter/-tilbud til patienter/borgere inden for følgende områder? Tobak Alkohol Kost Overvægt Motion Faldforebyggelse Bornholms Regionskommune * * * * Frederiksborg Amt * * * * * Fyns Amt * * * * Københavns Amt * * * Nordjyllands Amt * * * * * * Ribe Amt * * * Ringkjøbing Amt * * * * * Roskilde Amt * * * * * * Storstrøms Amt * * * * * * Sønderjyllands Amt * * * Vejle Amt * * * * * * Vestsjællands Amt * * * * * Viborg Amt * * * * Århus Amt * * * * * * H:S * * * * * * I alt Note: * = ja. 3.3 Patientrettet forebyggelse i kommunerne Jævnfør tabel 3.6 har % af kommunerne iværksat patientrettet forebyggelse i relation til graviditet, barsel og geriatri. 21 % har iværksat patientrettede indsatser i relation til diabetes, og 20 % har igangværende indsatser rettet mod osteoporose, mens 17 % har indsatser i relation til ryglidelser. Indsatser i relation til psykosocial intervention, KOL, selvmord, hjerterehabilitering, astma og allergi findes i mellem 1-12 % af kommunerne. Samlet set har 46 % af kommunerne ingen patientrettede forebyggelsesindsatser (Tabel 3.7). 21

22 Tabel 3.6. Har kommunen igangværende patientrettede forebyggelsesindsatser inden for følgende områder? Procent Nej Ved ikke Antal besvarelser i alt Geriatri 25 % 68 % 8 % 204 Graviditet og barsel 23 % 58 % 19 % 206 Diabetes 21 % 74 % 5 % 214 Osteoporose 20 % 76 % 5 % 210 Rygge 17 % 75 % 8 % 208 Psykosocial intervention 12 % 77 % 11 % 205 KOL 8 % 88 % 3 % 209 Selvmord 6 % 86 % 8 % 205 Hjerterehabilitering 4 % 89 % 7 % 206 Astma 2 % 90 % 8 % 208 Allergi 1 % 90 % 9 % 207 Andre 12 % 88 % Tabel 3.7. Patientrettede forebyggelsesindsatser i kommunerne. Antal forebyggelsesindsatser Antal kommuner (n=221) Procentvis fordeling Ingen % % % % % % De diagnoseområder, som den enkelte kommune fokuserer på i forhold til patientbehandling, er: diabetes, graviditet og barsel, osteoporose, geriatri, ryglidelser, KOL, psykosocial intervention, hjerterehabilitering, selvmord, astma og allergi. Resultatet heraf er vist i tabel

23 Tabel 3.8. Tilbyder kommunen patientundervisning inden for følgende områder? Ja Nej Ved ikke I alt Diabetes 20 % 76 % 3 % 212 Graviditet og barsel 16 % 70 % 15 % 206 Osteoporose 15 % 81 % 4 % 210 Geriatri 13 % 81 % 6 % 209 Rygge 13 % 80 % 7 % 208 Andre 7 % 93 % KOL 6 % 90 % 3 % 209 Psykosocial intervention 6 % 86 % 8 % 208 Hjerterehabilitering 4 % 91 % 5 % 206 Selvmord 4 % 88 % 7 % 204 Astma 2 % 93 % 5 % 206 Allergi 2 % 92 % 6 % 206 Note: procent er afrundet, sum 100 %. Diabetespatienterne er med 20 % den patientgruppe, der i størst omfang tilbydes patientrettet undervisning. Dette stemmer godt overens med, at der i 21 % af landets kommuner tilbydes patientrettet forebyggelse i forhold til diabetes. Også patientundervisning ved graviditet og barsel er relativt udbredt. Inden for andre områder viser der sig en lavere grad af tilstedeværelse af tilbud. Dog ses der generelt en tendens til, at der foregår mindre patientrettet undervisning i kommunerne, jf. nedenfor. 58 % af kommunerne tilbyder ikke patientrettet forebyggelse i form af undervisning. Omvendt har 20 % af kommunerne undervisningstilbud inden for ét af områderne, mens 23 % tilbyder patientundervisning inden for to eller flere områder (Tabel 3.9). Tabel 3.9. Patientrettede undervisningstilbud i kommunerne. Antal undervisningstilbud Antal kommuner (n=221) Procentvis fordeling Ingen % % % % % % Note: procent er afrundet, sum 100 %. Resultaterne fra kortlægningen viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem kommunens størrelse og antal forebyggende tilbud og undervisningstilbud i kommunen. Det samme gør sig gældende ved opdeling i by- og landkommuner, hvor denne undersøgelse ikke har vist nogen sammenhæng mellem beliggenhed og antal aktiviteter. I alt syv ud af 221 kommuner angiver, at de har etableret en diabetesskole og angiver en kontaktperson for tilbudet. I alt 20 kommuner har angivet en kontaktperson for en 23

24 diabetesskole. Ved efterfølgende telefonisk kontakt til de 20 kommuner, viser det sig dog, at det kun er Ørbæk Kommune, der har igangværende tilbud svarende til denne kortlægnings definition af en diabetesskole. Endvidere har Præstø Kommune et igangværende tilbud med en selvhjælpsgruppe, der arrangeres af kommunens diabetessygeplejerske. Yderligere har Nibe Kommune planlagt et kursus for overvægtige type 2- diabetikere med fokus på motion og livsstil. Dette tilbud er dog sat i bero på grund af etablering af Motion på recept i regi af almen praksis. I relation til diabetesskolerne har flere kommuner henvist til motivationsgrupper og andre initiativer i Diabetesforeningens regi. Disse tilbud er dog ikke kommunale tilbud, men tilbud i frivilligt regi fra en patientforening. Udbredelse, omfang og erfaringer herfra beskrives i kapitel 5 "Initiativer i frivilligt regi". 3.4 Patientrettet forebyggelse i amterne I undersøgelsen fokuseres der på, hvorvidt amterne har en overordnet politik for patientrettet forebyggelse samt patientundervisning, såvel som hvordan denne overordnede politik for patientforebyggelse udmøntes. I amtsligt regi foregår der en række aktiviteter vedrørende patientrettet forebyggelse. For eksempel arbejder Vejle Amt på at ensrette patientforebyggelsen via etablering af patientskoler. I Roskilde Amt screenes risikopatienter for type 2-diabetes, og der er udarbejdet anbefalinger for hvilke borgere/patienter der skal screenes, og hvordan. I H:S er der tillige flere projekter vedrørende målrettet patientrettet forebyggelse, bl.a. udgående hospital. Frederiksborg Amt har formuleret service- og resultatmål, og der er iværksat initiativer vedrørende standarder for forebyggelse i forhold til livsstilsrelaterede forhold - både generel, ikke-sygdomsspecifik og sygdomsspecifik forebyggelse. Nærværende undersøgelse viser, at alle amter tilbyder patientrettet forebyggelse i relation til diabetes. Det viser sig ligeledes, at de store grupper af kroniske lidelser er pænt repræsenterede i forhold til patientrettede forebyggelsesaktiviteter i amterne (jf. bilag B2). I relation til tre af de store livsstilssygdomme - diabetes, hjertekarsygdomme og KOL - synes der generelt at eksistere veludbyggede tilbud inden for patientrettet forebyggelse i amtsligt regi. Hvad angår patientundervisning inden for livsstilssygdomme synes tilbudet mindst udbygget i Bornholms Regionskommune, Fyns Amt, Ringkjøbing amt og Roskilde Amt, der alle kun tilbyder undervisning inden for diabetes og ikke inden for KOL og hjerterehabilitering, mens dette i Sønderjyllands Amt ikke er tilfældet for KOL. 24

25 3.4.1 Amternes politik i forhold til patientundervisning Syv af landets amter har etableret en overordnet politik i forhold til patientundervisning, jf. bilag B1. Heraf har Frederiksborg, Nordjyllands og Århus Amter en overordnet politik for patientundervisning, der gælder for hele amtet, mens det i Bornholms Regionkommune, Fyns og Roskilde Amter, samt i H:S er de enkelte sygehuse og institutioner, der selv står bag disse politikker. I de tre amter med en overordnet politik for hele amtet synes patientundervisningen at være veludbygget. Århus Amt tilbyder patientundervisning til 10 ud af de 11 nævnte patientgrupper, mens Nordjyllands og Frederiksborg Amter tilbyder patientundervisning til henholdsvis 9 og 8 ud af 11 patientgrupper, jf. bilag B2. Tilbudene i de fire andre amter, hvor beslutningen om politikker har været mere decentral, er mere varierende. H:S tilbyder, som den eneste, patientundervisning inden for samtlige af de 11 nævnte patientgrupper. Roskilde og Fyns Amter tilbyder patientundervisning inden for henholdsvis 8 og 5 patientområder, mens Bornholms Regionskommune tilbyder patientundervisning inden for 6 af patientgrupperne. I de resterende amter, der slet ikke har nogen overordnet politik for patientundervisningen, viser det sig, at tilbudene om patientundervisning er mindre udbygget. Selv om der er en stor variation i udbudet af tilbud om patientundervisning i disse amter, synes der således at være en sammenhæng mellem det at have en overordnet politik i forhold til forebyggelse og omfanget af tilbud vedrørende patientrettet forebyggelse, jf. bilag B2 for nærmere detaljer. I forhold til diabetesområdet angiver alle amter, at den patientrettede forebyggelse i høj grad eller i nogen grad er koordineret. Undersøgelsen viser endvidere, at der eksisterer et udstrakt samarbejde inden for diabetesområdet. I fem amter samarbejder sygehuse/stabsfunktioner omkring den forebyggende indsats, og i ni amter samarbejder sygehuse/stabsfunktioner med praksissektoren, idet praksiskonsulentordningen er involveret i koordineringen af diabetesforebyggelsen. Fire amter har fastsat en strategi for opsporing af nye tilfælde af type 2-diabetes (Tabel 3.10). Det viser sig imidlertid, at der i de fleste amter er iværksat initiativer med det formål at opstille en strategi for opsporing af nye type 2-diabetes tilfælde. Dog befinder en del amter sig på et tidligt stadie i denne proces. Der er tillige stor forskel på indholdet og abstraktionsniveauet i de forskellige amters strategier. Roskilde Amt præsenterer den mest udførligt beskrevne og mest detaljerede strategi for screening, idet amtet har en handlingsplan for screening af personer med risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvor målgrupperne er fastlagt. Disse målgrupper er: overvæg- 25

26 tige, personer med højt blodtryk, hjertekarsygdomme og patienter med højt kolesterolniveau. Der screenes både i sygehus-regi og i almen praksis. Tabel Har amtet fastsat en strategi med det formål at opspore nye tilfælde af type 2- diabetes? Ja Nej Ved ikke Bornholms Regionskommune * Frederiksborg Amt * Fyns Amt * Københavns Amt * Nordjyllands Amt * Ribe Amt * Ringkjøbing Amt * Roskilde Amt * Storstrøms Amt * Sønderjyllands Amt * Vejle Amt * Vestsjællands Amt * Viborg Amt * Århus Amt H:S * I alt Samtlige amter tilbyder undervisning til diabetespatienter, og 13 amter angiver at have etableret en eller flere diabetesskoler (Tabel 3.11). 26

27 Tabel Har amtet etableret en diabetesskole? Ja Nej Bornholms Regionskommune * Frederiksborg Amt * Fyns Amt * Københavns Amt * Nordjyllands Amt * Ribe Amt Ringkjøbing Amt * Roskilde Amt * Storstrøms Amt * Sønderjyllands Amt * Vejle Amt * Vestsjællands Amt * Viborg Amt * Århus Amt * H:S * I alt 13 1 Derudover foregår der undervisning af diabetespatienter andre steder end på diabetesskolerne. Jævnfør tabel 3.12 er undervisningen af diabetespatienter i fire amter tilrettelagt både med individuel undervisning og holdundervisning. I to amter er undervisningen primært tilrettelagt som individuel undervisning. 27

28 Tabel Hvordan er undervisningen af type 2-diabetikere i amtet primært tilrettelagt? Holdundervisning Individuel undervisning Bornholms Regionskommune * Frederiksborg Amt * Fyns Amt Københavns Amt * Nordjyllands Amt * * Ribe Amt Ringkjøbing Amt * * Roskilde Amt * Storstrøms Amt * Sønderjyllands Amt * Vejle Amt * Vestsjællands Amt * * Viborg Amt * Århus Amt * H:S * * I alt 11 6 Note: Besvarelser for amter/regionskommune, der har sat kryds i både holdundervisning og individuel undervisning, er medtaget i begge kategorier. 3.5 Sammenfatning Resultaterne af nærværende delundersøgelse viser, at der på det kommunale område er et stykke vej endnu, førend alle kommuner tilbyder forebyggelse, genoptræning og rehabilitering. Nogle kommuner er godt i gang med forebyggende indsatser, men i en lang række kommuner findes der ikke forebyggende indsatser - hverken i form af en overordnet politik for forebyggelse eller i form af deciderede forebyggende aktiviteter. Delundersøgelsen viser desuden som forventet, at diabetesskoler og specifikke aktiviteter i relation til patientundervisning for type 2-diabetikere kun i begrænset omfang varetages af kommunerne. Set på tværs af amterne synes der at være stor forskel på antallet af tilbud til diabetespatienter og indholdet heraf. Nogle amter har mange tilbud inden for både generel forebyggelse og patientrettet forebyggelse. Diabetes er en sygdom, som amterne prioriterer højt - både i forhold til patientundervisning og forebyggelse generelt. 28

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Kortlægning af uddannelser rettet mod patienter med kronisk sygdom

Kortlægning af uddannelser rettet mod patienter med kronisk sygdom Telefon: 4322 2222 KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2006 Kortlægning af uddannelser rettet mod patienter med kronisk sygdom - en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

1. Projektets bagrund

1. Projektets bagrund Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Diabetes Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik sundhedsaftale for type 2 diabetes

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Danske Regioner. Gruppebaserede patientuddannelser i regioner og kommuner

Danske Regioner. Gruppebaserede patientuddannelser i regioner og kommuner Danske Regioner Gruppebaserede patientuddannelser i regioner og kommuner september 2006 Udgivet af Danske Regioner, Januar 2007. Danske Regioner Kontoret for Sundhedspolitik Dampfærgevej 22 2100 København

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Samlet resultat for 394 praktiserende læger Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Den 25. januar 2006 1. Resume Med strukturreformen får kommunerne et større ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.

Læs mere

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse

Læs mere

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse)

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse) Notat Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse) Indledning Flere og flere danskere lever en dagligdag med kronisk sygdom.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Patientrettet forebyggelse i kommunerne Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due og Astrid Blom TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Kommunens Projektplan

Kommunens Projektplan Kommunens Projektplan Kortfattet beskrivelse af, hvorledes kommunen planlægger at bidrage til gennemførelse af KRAM-undersøgelsen, jf. Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser. 1. Hvilke

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. (Visitation, administration og Innovationscenter) og (Sundhed & Omsorg)

Dialogbaseret aftale mellem. (Visitation, administration og Innovationscenter) og (Sundhed & Omsorg) Dialogbaseret aftale mellem (Visitation, administration og Innovationscenter) og (Sundhed & Omsorg) 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Rapport fra DiabetesTænketanken

Rapport fra DiabetesTænketanken Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 614 Offentligt København 2. september 2014 Rapport fra DiabetesTænketanken Resumé På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

Sundhedscentre i kommunerne

Sundhedscentre i kommunerne Sundhedscentre i kommunerne Statusnotat om målgrupper, organisering og typer Når det gælder de nye sundhedscentre, så har kommunerne vidt forskellige overvejelser om indholdet og opbygningen af centret.

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.

MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. marts 2010 Formålet med denne præsentation at præsentere de centrale resultater

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere