Ny definition af integration

Transkript

1 ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL - ET NYT VI Invitation til det fælles demokratiske medborgerskab I Danmark har vi i mange år forsøgt at integrere etniske minoriteter i samfundet ud fra vekslende forståelser af ordet tolerance. Alt efter det politiske klima har vi skruet op og ned for graden af tolerance ikke mindst i forhold til religion, kultur og etnicitet, ligesom vi har givet etniske minoriteter point ud fra deres evne til at efterligne det, vi opfatter som dansk. Integrationsindsatsen har dermed først og fremmest været koncentreret omkring minoriteternes evne til at tilpasse sig, mens vi kun i begrænset omfang har reflekteret over, hvorvidt strukturerne i vores samfund fremmer god integration. I praksis har dette fokus resulteret i, at etniske minoriteter og den øvrige befolkning er blevet fremmede over for hinanden. Selvom det ikke har været intentionen, er der vokset et os og et dem ud af integrationsindsatsen. På den ene side har vi søgt forklaringer i den traditionelle klassesamfundstænkning og undskyldt problemer med fx kriminalitet og radikalisering med manglende integration i stedet for at handle på, at vi står over for nogle afgørende sociale problematikker. På den anden side har vi undladt at se på, hvordan diskrimination, had og mobning påvirker integrationen af det tavse flertal af brune mennesker i Danmark, der tæller indvandrere, flygtninge, familiesammenførte og adopterede. Bæredygtig integration Det overordnede formål med Alternativets integrationspolitik er, at styrke den sociale bæredygtighed gennem en integrationspolitik, der skaber grundlaget for et nyt vi. Vores integrationspolitik genopliver af samme grund princippet om, at integration er en tovejsproces. Dette betyder, at det ikke kun er nye borgere, der skal tage ansvar for integrationsprocessen. Majoritetsbefolkningen skal også spille en rolle og proaktivt indgå i en inddragende forandringsproces, der indbyder etniske minoriteter til ligeværdig deltagelse på alle niveauer af samfundslivet. Alle inviteres til at tage del i fællesskabet som ligeværdige medlemmer. Foruden Alternativets værdier mod, generøsitet, gennemsigtighed og empati, tager vores integrationspolitik afsæt i begrebet demokratisk medborgerskab. Med demokratisk medborgerskab forstår vi de pligter, rettigheder og grundværdier, som kommer til udtryk i kanoniske tekster som f.eks. Grundloven, Menneskerettigheds-konventionen, EU's Charter for Grundlæggende Rettigheder samt diverse FN-konventioner og tilsvarende dokumenter. Vi betragter disse dokumenter som centrale grundprincipper bag udviklingen af det moderne europæiske samfund og ikke som et udtryk for en unik dansk kultur. Af samme grund mener vi også, at vi med fordel kan hente inspiration fra andre landes vellykkede integrationspolitiske indsatser. Ny definition af integration I Danmark har vi gennem årtier lavet integrationspolitik uden først at have afklaret, hvordan vi helt præcist definerer integration. For at imødekomme eventuelle misforståelser kommer her en klar og præcis definition på, hvad vi forstår ved bæredygtig integration:

2 BÆREDYGTIG INTEGRATION betyder: At man har EVNERNE til og MULIGHEDERNE for at trives og udfolde sig som en LIGEVÆRDIG MEDBORGER i den demokratiske danske velfærdsstat. Vores definition markerer en anderledes tilgang til, hvordan vi løser problemer med integration, herunder problemer såsom kriminalitet, radikalisering og negativ social arv blandt etniske minoriteter. Først og fremmest betragter vi størstedelen af disse som sociale problemer, dvs. som problemer, der er opstået pga. fattigdom, fremmedgørelse, ulighed, marginalisering, stigmatisering eller begrænsede muligheder for social mobilitet. Generelt tror vi på, at mange af integrationsproblemerne kan løses gennem indsatser og initiativer, der ikke kun involverer den enkelte, men også civilsamfundet, arbejdsmarkedet og lokalbefolkningen. Samtidig skal nye, progressive juridiske tiltag styrke etniske minoriteters rettigheder og give dem bedre forudsætninger for at indgå i samfundet. MÆRKESAG 1 Styrk den lokale og frivillige integrationsindsats Ud fra Alternativets definition af integration er mange indvandrere og efterkommere allerede integreret. Det skyldes ikke mindst, at langt størstedelen af de mennesker, der kommer til Danmark, kommer med et ønske om at blive en del af fællesskabet. Derfor ser Alternativet heller ikke tvang som et brugbart redskab til integration. Tværtimod tror vi på, at vellykket integration kan tilvejebringes ved at skrue ned for tvangen og op for det frivillige engagement og medansvar. Staten skal naturligvis udstikke nogle overordnede rammer, men grundlæggende ser vi et stort potentiale i, at lade mere af integrationsindsatsen foregå under lokale rammer med støtte fra det offentlige. Med andre ord skal civilsamfundet, de frivillige, lokalforeningerne og de nye borgere i fællesskabet løfte mere af integrationsindsatsen. Forslag 1 (før 4): Beboerakademier Hvis integrationsprojekter skal levere bæredygtige resultater, kræver det en anderledes tilgang til, hvordan vi inddrager etniske minoriteter i fællesskabet både af dem, der skal integreres og af dem, der skal integrere. Alternativet vil gerne involvere flere etniske minoriteter i arbejdet med at integrere nye borgere. Derfor foreslår vi, at der etableres en række lokale Beboerakademier, en slags højskole i byområder, hvor etniske minoriteter skal uddanne, rådgive og beskæftige nytilkomne og sikre sammenhængskraft i lokalområdet. Vi forestiller os, at der oprettes en pulje med øremærkede midler til Beboerakademier under Socialministeriet, der skal kunne søges af lokale ildsjæle og kunstnere fra udsatte boligområder i samarbejde med NGO er og fonde med integrationsambitioner. Beboerakademier kan dermed oprettes som en variant af den nye type 4. sektorvirksomheder, der omtales i Alternativets partiprogram. Beboerakademierne skal indtage en nøgleposition i fremtidens integrationsindsats og fungere som en brobygger mellem det offentlige, arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og den enkelte indvandrer. Bl.a. skal Beboerakademierne rumme tilbud om introduktion til

3 medborgerskabets pligter, hjælp til kommunikation med det offentlige samt rådgivning om rettigheder, erhvervsmuligheder og uddannelsesforløb. Sidst men ikke mindst skal Beboerakademierne indeholde interne uddannelsesforløb i form af kompetence- og lederuddannelser i empowerment samt en 2-årig uddannelse i social bæredygtig forandring, så indvandrere og efterkommere får bedre forudsætninger for, at skabe eller tage et arbejde, skabe nye integrationsprojekter eller andre bæredygtige initiativer. Forslag 2 (før 5): Kompetenceudvikling af ildsjæle Kommunerne skal udvikle en målrettet integrationspolitisk metode omkring empowerment. Ved at uddanne og coache ildsjæle og nøglepersoner i medborgerskab og ledelse skal der ske en ansvarsoverdragelse (empowerment), så flere lokale kan starte og drive integrationsprojekter i deres eget nærområde. Dette gør vi, fordi vi mener, at der er meget at lære af den svære proces det er at balancere mellem forskellige identiteter, hvilket mange behersker med stor succes. Uddannelsen i de praktiske metoder til empowerment og kompetenceudvikling skal finde sted i Beboerakademierne. Det er tanken, at de mennesker, der tager uddannelsen, selv bliver i stand til at varetage den praktiske og økonomiske ledelse af nye integrationsaktiviteter fx opstarten af nye Beboerakademier. Forslag 3 (før 6): Inddragelse af etniske minoriteter i beslutningsprocessen Etniske minoriteter eller repræsentanter for disse skal i større omfang inddrages i beslutningsprocesser, der vedrører dem og deres beboelsesområde. Når staten, kommunen eller boligselskaberne skal træffe beslutninger, der har afgørende betydning for lokalområder med mange etniske minoritetsgrupper, er det vigtigt, at de etniske minoriteter har reel mulighed for at ytre sig i sagen. Erfaring viser imidlertid, at dette kræver en langt mere opsøgende indsats fra de offentlige institutioner og myndigheder, og at der bliver lagt vægt på at arbejde ud fra en forståelse af vigtigheden af langsigtet relationsarbejde. Forslag 4 (før 3): Inddrag og uddan ledende minoritetspersoner Alternativet ser det som en del af løsningen på en succesfuld integration at særligt enkeltpersoner, der har en formel eller uformel leder- eller meningsdannerrolle blandt de etniske minoriteter, i større omfang inddrages i det offentliges indsats for at udbrede værdier, rettigheder og principper om demokrati og medborgerskab. Involveringen af vigtige rollemodeller kan inspirere en større andel af minoritetsborgere til at engagere sig i samfundets beslutningsprocesser og sociale indsatsprogrammer. Forslag 5 (før 7): Flere værts- og venskabsfamilier

4 Mange danskere vil gerne bidrage til at få flygtninge og indvandrere til at falde godt til. Alternativet ønsker at fremme frivillige initiativer, der bringer etniske minoriteter og etniske danskere tættere på hinanden. Derfor skal staten afsætte flere puljemidler til frivillige indsatser, som faciliteter og fremmer integration. Ikke mindst skal der etableres flere værts- og venskabsfamilier, hvor danske familier og etniske minoritetsfamilier kan mødes og danne relationer. Kommunen skal stille tolke til rådighed, så familierne kan komme over kommunikationsbarrieren. MÆRKESAG 2 Retssikkerhed styrker følelsen af medborgerskab Sammenlignet med andre samfundsgrupper føler borgere med etnisk minoritetsbaggrund sig generelt mindre beskyttet af retssamfundet, domstolene og politiet. Dette undergraver etniske minoriteters solidaritetsfølelse med det omgivende samfund og er naturligvis problematisk, idet ethvert retssamfund har pligt til at beskytte alle borgere ligeværdigt. Af samme grund ser vi gerne, at der igangsættes en undersøgelse af etniske minoriteters oplevelser med systemet, herunder bl.a. politiet, sundhedsvæsenet og domstolene. Forslag 6 (før 11): Revision af tilknytningskravet Rådet for Etniske Minoriteter har foreslået i et høringssvar angående tilknytningskravet, at man i stedet for at se på integrationsvilje og -evne, udelukkende stillede som betingelse, at man ikke har begået kriminalitet, og at man, hvis man havde holdt sig på den rigtige side af loven, således kunne få lov til at beholde sin opholdstilladelse. Tilknytningskravet rammer skævt i forhold til traumatiserede, analfabeter, folk med kort skoleuddannelse eller ordblinde. Ikke mindst fastholdes mange familiesammenførte kvinder der har været udsat for vold, i dag i voldelige ægteskaber, fordi de risikerer at miste opholdstilladelsen, hvis de har boet i Danmark i mindre end to år. Tilknytningskravet er i dag sådan indrettet, at det er en forudsætning for opholdet, at kvinderne allerede har udvist evne og vilje til at lade sig integrere i det danske samfund. Men mange af ofrene kan have svært ved at leve op til kravet om integrationsvilje, fordi man som voldsramt kvinde ofte lever isoleret fra omverdenen. Dermed står valget for undertrykte kvinder i mange tilfælde mellem vold og udvisning. Alternativet ønsker en revision af tilknytningskravet i Udlændingeloven, fordi loven i sin nuværende form kun yder begrænset beskyttelse af retsikkerheden for voldsramte, etniske minoritetskvinder og andre svagt stillede grupper. Forslag 7 (før 12): Afskaf 24-årsreglen Alternativet deler intentionen om at forhindre tvangsægteskaber. Vi mener bare ikke, at 24-årsreglen er en god løsning på problemet.

5 I dag er kun 2% af alle opholdstilladelser familiesammenføringer af ægtefæller med muslimsk baggrund. En dedikeret indsats for integration i det danske samfund vil naturligt medføre den kulturelle forandring der vil gøre en ende på de sjældne tilfælde hvor tvangsægteskab er en familietradition. Derfor vil vi ikke fremover står juridisk i vejen for kærligheden mellem mennesker. Vi kan ikke opretholde 24-årsreglen for familiesammenføringer, hvis vi ønsker, at etniske minoriteter skal kunne identificere sig med vores demokratiske grundværdier. Reglen fungerer dybest set ved at indskrænke grundlæggende frihedsrettigheder og er udformet med den hensigt at ramme særligt unge muslimske danskere. 24-års reglen strider imod proportionalitetsprincippet. Men uanset om 24-årsreglen juridisk er i overensstemmelse med EU-reglerne eller ej, er den grundlæggende uforenelig med ånden i vores demokratiske værdier, ligesom det er uholdbart, at loven utilsigtet rammer forelskede mennesker, der ønsker at bo og leve sammen i Danmark og bidrage til samfundet. 2.1 Racisme, hadforbrydelser og diskrimination I et retssamfund har politiet selvsagt et væsentligt ansvar for, at alle borgere føler sig beskyttet. Det danske politi har tidligere i en række lokalområder taget initiativer for at undersøge, hvorvidt etniske minoriteter føler sig beskyttet. En national, gennemgribende og vedholdende indsats med et ledelsesmæssigt engagement på politidirektørniveau, skal udbygge tilliden og samarbejdet mellem politiet og det store flertal af lovlydige, etniske minoritetsborgere FAKTABOKS Forskningen viser at etniske minoriteter i betydelig grad underrapporterer de overgreb, de har været udsat for, til politiet Center for Samfundsanalyse fandt i 2007 at langt de fleste af drengene fra storbyen føler sig diskrimineret på baggrund af deres etnicitet, og de bringer det på bane i interview og samtaler uden at være blevet spurgt. Professor Lars Holmbrg påpegede i 1999 ud fra sine feltstudier i Glostrup blandt politifolk at: De unge andengenerationsindvandrere har ret, når de mener, at politiet holder særlig øje med dem, også selv om de ikke er i færd med noget kriminelt.. Og politiet har ret i, at de i mange tilfælde er henvist til at reagere alene på folks udseende og, at sådanne indsatser ikke nødvendigvis har racistisk baggrund. Københavns Politis tal viser, at de visiterede i visitationszoner er unge mænd, og de etniske minoriteter er i denne sammenhæng overrepræsenteret i forhold til deres andel af den samlede befolkning Forslag 8: Etniske minoriteters egne oplevelser af retssamfundet skal undersøges

6 For at øge de etniske minoriteters tillid til politiet, bør Justitsministeriet foretage en dybdegående, kvalitativ undersøgelse af de etniske minoriteters oplevelser som samfundsborgere med fokus på politi og retsbeskyttelse. Undersøgelsen kan udfærdiges med inspiration fra Metropolitan Police i Londons vurderingsparametre. Undersøgelsen afsluttes med konkrete anbefalinger til, hvordan politiet kan forbedre dialogen og indsatsen med etniske minoriteter. FAKTABOKS Metropolitan Police (London) måler hvert år borgernes tillid til politiet med fire faktorer: Effektiv håndtering af kriminalitet Dialog med borgerne Ligeværdig og fair behandling Håndtering af lokal urostiftelse (MPS Confidence model, ) Forslag 9: Opprioritering af sager om racisme og diskrimination Blandt de største barrierer for vellykket integration er diskrimination, racisme og hadforbrydelser. Disse forbrydelser er stærkt krænkende, hvorfor det er vigtigt, at ofrene oplever, at politiet prioriterer indsatsen med at retsforfølge overgrebsmændene. Samtidig er det vigtigt, at der i sager om racisme, som involverer offentligt ansatte, slås hårdt ned på synderne. Politiet skal både tids- og ressourcemæssigt prioritere efterforskning og retsforfølgelse af hadforbrydelser, racisme og diskrimination højere og om nødvendigt have øremærkede ressourcer allokeret til arbejdet. Politiet skal udvikle faste procedurer og IT-support for håndtering af anmeldelser, registrering, efterforskning og klager omkring diskrimination, chikane, racisme og hadforbrydelser. MÆRKESAG 3 Integration er en forudsætning for social bæredygtighed En stærk social bæredygtighed og sammenhængskraft forudsætter, at langt størstedelen af landets borgere føler et medansvar for samfundets ve og vel. Blandt nye borgere kan viljen til medansvar imidlertid kun blomstre, hvis de føler sig anerkendt af samfundet, behandles med respekt af andre medborgere og oplever, at de har de samme ligeværdige muligheder i samfundslivet, som alle andre. I Danmark skal vi blive bedre til at sikre ligestilling og antidiskrimination og antiracisme, fordi følelsen af ligeværd og ligestilling er afgørende for, at alle minoriteter tager ansvar for integrationen og opbygger et reelt tilhørsforhold til det danske samfund.

7 Mange europæiske lande overvåger løbende en række kvantitative indikatorer for ligestilling. Indenfor forskellige samfundsområder måles og vurderes, hvorvidt etniske minoriteter har samme muligheder og får samme gavn af de offentlige serviceydelser som majoritetsbefolkningen. Alternativet ønsker en tilsvarende praksis indført i Danmark, da det er vanskeligt at gennemføre en effektiv integrationspolitik til et ligeværdigt medborgerskab uden at have et oplyst og opdateret vidensgrundlag til at styre indsatsen. FAKTABOKS 46% af de etniske minoriteter fra Somalia har indenfor de sidste 12 måneder oplevet at blive diskrimineret indenfor arbejdsmarkedet, boligmarkedet, sundhedssektoren, sociale ydelser, skoler, restauranter, forretninger eller i banker. 58% af de tyrkiske og 61% af de somaliske indvandrere og efterkommere mener at diskrimination på grund af etnisk eller national oprindelse er meget udbredt i Danmark. EU-MIDIS European Union Minorities and Discrimination Survey (European Union Agency for Fundamental Rights - FRA, 2009). Forslag 10 (før 14): Indikatorer for integration For at sikre immigranters integration i Danmark skal staten foretage løbende registreringer af indikatorer for integrationen svarende til de standardiserede indikatorer, som EU-Kommissionen anbefaler. Eftersom Danmark selv har været med til at udvikle indikatorerne, er det kun naturligt, at vi selv inkorporerer dem i den danske integrationsindsats. Forslag 11 (før 15): Bedre adgang til oplysning og information Et ligeværdigt demokratisk medborgerskab indebærer, at etniske minoriteter ikke blot har samme rettigheder, men også samme reelle muligheder for at få gavn af landets serviceydelser og rettigheder som landets øvrige borgere. Det gælder fx retten til samt mulighederne for at få ordentlig oplysning om offentlige serviceydelser indenfor uddannelse, borgerrettigheder, folkesundhed m.m. Alternativet forslår, at staten fx Indenrigsministeriet foretager en kortlægning af de problemer, som forhindrer funktionelle og digitale analfabeter blandt etniske minoriteter i at kommunikere med

8 og få hjælp af det offentlige. Formålet skal være at udvikle løsninger, som kan hjælpe indvandrere og efterkommere i deres kontakt med det offentlige, på samme måde som vi i dag ser, at der i kommunerne foregår en indsats med at lette overgangen til det digitale samfund for ældre. Indsatsen rettet mod funktionelle og digitale analfabeter blandt etniske minoriteter kan med fordel placeres i Beboerakademierne, som kan samarbejde med fx Borgerservice og andre instanser. Forslag 12 (før 16): Puljemidler til etniske minoriteters kamp for ligestilling For at få de etniske minoriteter til selv at tage et større ansvar for etnisk ligestilling vil Alternativet sørge for, at etniske minoriteter får fortrinsret ved tildeling af puljemidler til bekæmpelse af diskrimination og racisme, der iværksættes og drives lokalt og aktivistisk. MÆRKESAG 4 4. Inviter indvandrere ind på arbejdsmarkedet Overordnet mener vi, at hele det samlede samfund har en interesse og en rolle i at de etniske minoriteters arbejdskraft hurtigt skal kunne bidrage til samfundsøkonomien og være i stand til at forsørge sig selv. Der eksisterer allerede flere glimrende initiativer, der har til hensigt at få etniske minoriteter ind på arbejdsmarkedet. Alternativet støtter disse initiativer og ser gerne, at de fortsættes. Ikke desto mindre er der især ét område, hvor vi gerne ser, at integrationsindsatsen på arbejdspladserne kan optrappes: Etnisk ligestilling og bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet. Ifølge Enheden for antidiskrimination forekommer diskrimination i et problematisk omfang på det danske arbejdsmarked. Dette gælder også i forbindelse med praktikpladser, hvor unge med etnisk minoritetsbaggrund oplever, at de fravælges til fordel for etniske danskere, hvilket forhindrer dem i at gennemføre en ungdomsuddannelse. På sigt forårsager diskrimination på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet nogle betydelige tab, som er uhensigtsmæssige for samfundets økonomiske og sociale bæredygtighed. Derfor skal der rettes op på problemet hurtigst muligt. FAKTABOKS En rapport fra 2005 om LO medlemmers modtagelse af indvandrere på arbejdspladsen konkluderede følgende: LO medlemmer er positive over for at få indvandrere ind på deres arbejdspladser. 93 % af medlemmerne mener, at indvandrere skal hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet, i øvrigt uanset om de samtidig mener, at

9 indvandrere i længden har en positiv eller en negativ betydning for Danmarks økonomi. LO medlemmerne mener, at fagbevægelsen gerne må spille en større rolle i integration. Det friholder dog ikke indvandrere fra selv at tage initiativer til at komme i job. Medlemmerne mener, at sproglige og sociale kvalifikationer er afgørende kompetencer at besidde på det moderne, danske arbejdsmarked. Forslag 13 (før 17): Holdningskampagner og kortlægning af diskrimination på arbejdspladsen Staten skal gennemføre holdningskampagner på arbejdspladserne, der fremmer præmissen om, at bæredygtig integration er en tovejsproces, der kræver en øget bevidsthed om diskrimination hos majoritetsbefolkningen. Samtidig skal de relevante myndigheder tage initiativ til en dybdegående, kvalitativ kortlægning af de etniske minoriteters oplevelser med diskrimination på arbejdsmarkedet. Forslag 14: Modersmålsundervisning Godt halvdelen af drenge med etnisk minoritetsbaggrund forlader i dag folkeskolens 9. klasse som funktionelle analfabeter. Det betyder, at disse drenge har dårlige forudsætninger for at fortsætte i uddannelsessystemet. Både fra et socialt og økonomisk perspektiv er dette et problem, som på sigt potentielt svækker både den økonomiske og sociale bæredygtighed. Danske Skoleelever foreslår at der på skoler med over 30 % elever med anden etnisk baggrund, oprettes et sprogcenter, som skal varetage modersmålsundervisning, dansk som andetsprog og danskundervisning til elevernes forældre. På den måde, mener de, rustes både elevernes og deres familiers sprogkompetencer, som vil føre til bedre integration i skolen. Alternativet støtter Danske Skoleelever og foreslår i den forbindelse, at kommunerne skal tilbyde modersmålsundervisning til etniske minoritetsbørn, fordi undersøgelser har vist, at modersmålsundervisning kan gøre det lettere for tosprogede børn at lære et nyt sprog. At styrke modersmålet er altså ikke målet i sig selv, men skal ses som et supplerende værktøj, der kan øge lighed og ligestilling, fordi børnene får bedre forudsætninger for at tilegne sig et godt dansk på skrift og i tale. FAKTABOKS En undersøgelse fra 2011 viste at elever der frivilligt deltog i modersmålsundervisning uden for skoletiden opnåede bedre resultater i læsning og matematik.

10 Anvendt Kommunal Forskning, Forslag 15 Styrkelse af det uformelle uddannelsesmarked Når danske unge forlader uddannelsessystemet efter folkeskolen, ender de ofte på det uformelle uddannelsesmarked. Det kan være på produktionsskoler, daghøjskoler, hos private aktører, i kommunal jobtræning eller hos ungdomsskolens heltidsundervisning. I alt op mod 300 uformelle læringsorganisationer danner i Danmark ramme for over unges hverdag. Fælles for disse læringsorganisationer er, at de skal kvalificere de unge til at komme tilbage i uddannelse og arbejde. Også unge fra en etnisk minoritet Alternativet vil arbejde for en opkvalificering af det uformelle uddannelsesmarked, hvor de kommer i tættere kontakt med lokale uddannelser og virksomheder, der skal varetage de unges videre forløb. De lokale uddannelser og virksomheder skal være med til at formulere, hvad de unge skal lære for at fastholde uddannelse og arbejde. De uformelle læringsorganisationer skal på den måde blive eksperter i at fremelske netop de kvalifikationer hos de unge. De relevante færdigheder skal trænes gennem praktikker, projektsamarbejder og andre initiativer, hvor unge kan møde de faglige og personlige krav, der er på ungdomsuddannelserne og arbejdspladserne.