Skoleplan. Vester Mariendal skole. Elevens læring.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleplan. Vester Mariendal skole. Elevens læring."

Transkript

1 Skoleplan Vester Mariendal skole 2011 Aalborg kommune Elevens læring. Vi holder skarpt fokus på det væsentligste, skolen i sidste instans er der for: Elevernes læring, udvikling og trivsel

2 Side 2 af 31 Indholdsfortegnelse Skoleplan som omdrejningspunkt...3 Skolens beliggenhed...3 Skolens værdigrundlag...4 Kvalitetsudvikling af skolens praksis...5 Undervisning...5 DUS...6 Specialklasserne...6 Anerkendende pædagogik...7 Skolehjemsamarbejdet...8 Børn med særlige behov...8 Teamsamarbejdet...8 Anerkendende kultur...9 Den enkelte elevs læring og succes Tema 1: Elevens læring og faglige udvikling Tema 2: Elevens alsidige udvikling Tema 3: Sundhed og trivsel Tema 4: Særlig indsats Tema 5: Skole-hjem-samarbejdet Tema 6: Ledelse og medarbejdere Tema 7: de fysiske rammer Tema 8: Ungeindsats fælles for alle skoler Tema 9: Trivselsindsatsen fælles for alle skoler Tema 10: Pædagogisk IT fælles for alle skoler Forandringsteori: Opbygning af en vejlederkultur Trivselslærer - programteori

3 Side 3 af 31 Skoleplan som omdrejningspunkt Skoleplanen for Vester Mariendal Skole er i høj grad et produkt af den kommunalt besluttede Fælles Skolebeskrivelse. Med skoleplanen som dynamisk virksomhedsplan markeres elevens læring som skolens kerneydelse. Vi ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse - udvikler skolen med respekt for skolens værdier, professionelt med afsæt i anvendelsesorienteret forskning og undersøgelser samt med anerkendelse af skolens forældre som ressource og samarbejdspartnere. Der er tale om en On going proces. Som afsæt for ny plan er skolens virksomhed evalueret, kort beskrevet ved: Afdelingsmøder er anvendt til evaluering af skoleplan og udvikling i relation til Fælles Skolebeskrivelse SMTTE-model og målcirkler som redskab Buttom up og forskningsbaseret tilgange Teamene har evalueret dele af indsatser i tidligere skoleplan Kvalitetsrapportens resultater inddrages Lærernes brug af IT er evalueret via spørgeskemaer. Skolens beliggenhed Vester Mariendal Skole ligger i den sydvestlige del af Aalborg lige op til naturområdet - Østerådalen. Skolen er opført i 1968 og ligger i et kvarter med såvel parcelhuse som boligblokke. Skolen er tilbygget flere gange siden med yderligere klasselokaler, lokaler til terapien, hal og DUS. Der er ved skolen tilknyttet en kommunal specialklasserække for elever med bevægelseshandicap og specifikke indlæringsvanskeligheder. Specialklasserækken er en integreret del af Vester Mariendal Skole. I dag har skolen ca. 510 elever fordelt på 32 klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det samlede personale består af 112 engagerede personer, som klarer de pædagogiske og praktiske opgaver i hverdagen: 55 læreruddannede, 21 pædagoger inkl. 1 integrationsmedarbejdere, en jobtrænningsperson og en lønnet studerende, 15 ergo- og fysioterapeuter, 7 støttemedhjælpere, 5 teknisk/administrativt personale, en håndværker og 8 rengøringsassistenter. Skolelederen er teamleder for en teamledelse bestående af viceskoleleder, afdelingsleder for specialklasser og DUS-Fællesleder. DUS- Fællesleder er teamleder for 2 afdelingsledere. Afdelingsleder for specialklasser er teamleder for to ledende terapeuter. Teknisk serviceleder refererer til skolens viceskoleleder og er daglig leder for serviceafdelingen og rengøringen. 3

4 Side 4 af 31 Skolens værdigrundlag Vester Mariendal Skole bygger sin virksomhed på værdierne: Ansvarlighed, fællesskab, respekt, tryghed og nærvær. Værdierne er fundamentet såvel i relation til elever, forældre samt samarbejdet ansatte imellem. Vester Mariendal Skole er en rummelig skole præget af en anerkendende kultur. Vi vægter såvel trivsel som faglighed højt. Vores opgave er at skabe vilkår for et læringsmiljø, hvor alle børn får tilpas faglige, sociale, kulturelle og personlige udfordringer. Opgaven er at danne demokratiske mennesker. Hvis børnene skal blive livsduelige demokratiske voksne, der kan være med til at forvalte de store udfordringer, verden står overfor, skal de gennem deres liv på vores skole have mulighed for at tillægge deres eget og andres liv betydning og mening. Vester Mariendal Skole kan karakteriseres som et videns- og pædagogisk udviklingscenter understøttet af en øvekultur, hvor der konstant er fokus på, hvordan vi hensigtsmæssigt udvikler praksis med forbedring for øje. Arbejdsmiljøet er særdeles godt, der er et gå-på-mod, engagement og mange nye tiltag, som vokser ud af ønske og behov for vores udvikling. Skolen er på alle niveauer karakteriseret af en anerkendende udviklingsaktiv kultur præget af: Vi værdsætter mangfoldighed og forskellighed Høj grad af uddelegering og medledelse Teamorganisering Kreativitet og innovation Kort vej fra idé til handling Alle har ret til at udvikle sig vi står ikke i vejen for hinanden! Vi har fokus på det, der virker, det der lykkes. Der er plads til at fejle det lærer vi også af. 4

5 Side 5 af 31 Vi er stolte af vores skole og arbejdsplads. Vi er godt med og i nogle sammenhænge på forkant i forhold til de forventninger og krav, vi bliver mødt med som en politisk styret organisation. Det gør, at vi fortsat har overskud til at udvikle på de områder, som vi også finder væsentlige. Kulturen er præget af en dynamisk konstruktiv tillidsbaseret tilgang, hvor vi understøtter den enkeltes og teamets udviklingsaktive tilgang. De gode historier betyder meget for skolens samlede udvikling. Vi forsøger gennem åbenhed og information at fortælle om det, vi brænder for. Det smitter af på såvel daglig praksis, en positiv vi-følelse som skolens image og profil. Derfor er informering via ForældreIntra og hjemmeside i form af f.eks. nyhedsbreve, synspunkter i lokale aviser, foredrag for forældre, midtvejsevaluering, foredrag for kolleger fra andre skoler m.v. vigtige for os. Det betyder meget for skolens udvikling, at alle medarbejdere giver udtryk for, at det er en god arbejdsplads, at praktikanter giver udtryk for deres tilfredshed med praktikforløb, at eleverne er stolte af deres skole, at undervisningsmiljøundersøgelsen og arbejdsmiljøundersøgelser viser stor tilfredshed, og at vi i det daglige får nogle positive tilbagemeldinger fra forældre, der bakker os op og respekterer vores professionalitet. Kvalitetsudvikling af skolens praksis I de enkelte teams samt ved afdelings- og personalemøder kvalitetsudvikles praksis som en naturlig del af daglig drift. Viden om, hvad der virker, forskning og undersøgelser indgår i den fortsatte udvikling af Vester Mariendal Skole. Hovedformålet med kvalitetsudvikling er at styrke alle elevers udbytte af deres skolegang. Kort beskrevet kvalitetsudvikler vi på følgende områder: Undervisning Lærergruppen på Vester Mariendal Skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Læreren og lærerteamet kvalitetsudvikler undervisningen på basis af 10 teser for undervisningen. Undervisningen evalueres såvel i relation til de 10 teser som fagenes trin og slutmål. Evalueringen anvendes fremadrettet til at differentiere undervisningen. Den enkelte lærer og det enkelte team anvender relevante evalueringsformer og -metoder. I relation til trinmålene i fagene redegøres der i teamets årsplaner for formen, omfanget og hyppigheden af evaluering og dokumentation. De faglige mål gøres altid tydelige for eleven. Eleven lærer gradvis at tage fagligt og personligt medansvar for egen læring. 5

6 Side 6 af 31 Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare status i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den kommende periode. Elevplaner tydeliggør faglige og sociale mål, status, evaluering og opfølgning derpå. Opfølgning på målene sker desuden som en naturlig del af undervisningen. Elevernes forskellige måder at lære på tilgodeses med respekt for fællesskabet, og der anvendes varierede undervisningsformer og -midler. Indsigt i teori og praksis med Mange Intelligenser og Læringsstile anvendes. Holddeling anvendes som et pædagogisk princip, således at eleverne støttes og udfordres tilstrækkeligt. Holddeling sker ud fra kriterier som: status, niveau, interesse og køn. Teamledelsen giver feedback ved overværelse af undervisningen. Teamudviklingssamtaler og medarbejderudviklingssamtaler sætter med en anerkendende tilgang fokus på god undervisning. DUS Der arbejdes systematisk efter DUS-indholdsplan, se som anses for at være et godt styringsredskab for den pædagogiske udvikling i DUSSEN. Pædagogerne har udarbejdet indsatsområder på de 6 kerneområder fra DUS-indholdsplan. Herved præciseres det pædagogiske arbejde med de forskellige børnegrupper og det enkelte barn. Fritidspædagogikken understøtter virksomheden i skoletiden, idet der sættes særligt fokus på pædagogens professionalitet i relation til såvel generelle kompetencer som specifikke kompetencer. Anerkendende relationsarbejde er en integreret del af indsatsen i såvel skole som DUS. Pædagogen er ofte den gennemgående person i barnets første skoletid. I DUSSEN afholdes børnemøder ca. en gang om måneden, hvor børnene har mulighed for at blive hørt og gennem medbestemmelse få indflydelse på egen hverdag. Specialklasserne Specialklasserækken er for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder og bevægehandicaps. I dette skoleår har vi 60 elever, som kommer fra et stort geografisk område, både fra Aalborg Kommune og de omkringliggende kommuner. Specialklasserne er fysisk placeret, så to klasser arbejder sammen. Det giver flere muligheder for at matche eleverne fagligt, men det giver bestemt også flere sociale muligheder. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger samt styrkesider. Når det er fagligt og socialt muligt, bliver eleverne integreret i en af skolens normalklasser. Disse elever er integreret i et eller flere fag, typisk i dansk og engelsk eller matematik. 6

7 Side 7 af 31 Den ergo- og fysioterapeutiske indsats er blevet defineret, og der er udarbejdet en ny funktionsbeskrivelse. Eleverne har fået øget indflydelse på og medansvar for den ergo- og fysioterapeutiske indsats i forhold til deres aktivitetsproblematikker og udvikling. Alle elever i de yngste specialklasser tilbydes svømmeundervisning efter Halliwick-metoden i terapiens træningsbassin. På tredje år er specialklasseelever til og med 3. årgang med på motorikhold, som arrangeres i samarbejde mellem DUS og fysioterapi. I samarbejde med hjælpemiddelinstituttet i Århus og Kommunikationscentret i Hillerød deltager vi i et stort internationalt forskningsarbejde med det formål at få bedre viden om, hvilke færdigheder børn, der bruger kommunikationshjælpemidler, anvender. To af vores speciallærere indgår sammen med 4 af vore elever i forskningen. Resultatet af den internationale forskning skulle gerne blive en vidensbase, der kan bruges til at udvikle bedre kommunikationshjælpemidler og sikre at gode strategier anvendes i arbejdet med disse børn. Personale i de ældste specialklasser deltager i et projekt for elever med muskelsvind af typen Duchenne. Projektet startede august 2006 og afsluttes ultimo Projektets formål er, at elever med Duchenne muskeldystrofi får en skolegang, der på bedst mulig måde støtter eleverne i at få de faglige og sociale kompetencer, der muliggør en indholdsrig og selvstændig tilværelse, når de forlader skolen. Projektets form er et netværk, hvor man mødes via s og konferencer, og dels mødes rent fysisk ved at deltage i møder og temadage. Her foregår der erfaringsudveksling, vidensformidling og vidensindsamling. Netværket er etableret og vedligeholdes af RehabiliteringsCenter for Muskelsvind. Anerkendende pædagogik Anerkendende pædagogik tager sit udgangspunkt i ressourcetænkning vi har fokus på barnets ressourcer og styrkesider samt relationer omkring barnet. Det kommer til udtryk i elev- og undervisningsplaner og kendetegner skolens pædagogiske praksis bredt set. Elevernes alsidige udvikling alle sider af elevens personlighedsudvikling, dvs. den åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale udvikling sker i fagene i samspil med udviklingen af faglige kundskaber, men også som noget der udgøres af mere end de faglige kundskaber. I en anerkendende tilgang fokuseres på muligheder frem for problemer. Anerkendelse er forskellig fra ros. Ros styrker selvtilliden hvor anerkendelse styrker selvværdet, selvfølelsen og evnen til selvregulering. At give anerkendelse er med til at styrke den enkeltes oplevelse af handlekompetence, som så kan danne basis for læring og udvikling. Både samarbejdet mellem pædagoger og lærere i indskolingen og samarbejdet i de tværfaglige team i specialklasserne opleves som en stor gevinst. De forskellige faggrupper byder ind med forskellige perspektiver på det enkelte barn. Vi er rollemodeller og vejledere for børnene bl.a. gennem lytning og anerkendelse. Det handler om at møde børnene på deres udviklingsniveau og bringe børnene til nærmeste udviklingszone. Eleverne lærer derved at tage personligt ansvar for sig selv og samspillet med deres omgivelser 7

8 Side 8 af 31 Skolehjemsamarbejdet Vi vægter åbenhed i samarbejde og kommunikation højt og værdsætter alle forældre som ressourcer. Med ressourceorientering menes her, at alle forældre udgør en ressource for deres børn, og, ikke mindst, at alle forældre har mulighed for at ændre og videreudvikle deres opdragelsesformer. Vi håber med anvendelsen af ForældreIntra at få endnu mere målrettet information til en klasses forældre samt styrket kommunikationen mellem skole og hjem. I årsplanen kan forældrene ud over fagenes faglige mål også læse om klassens sociale mål, fællesfaglige mål, ordensregler for klassen, skolehjem-samarbejdet samt se en aktivitetsplan for hele skoleåret. Igennem årsplaner og elevplanen bliver forældrene således orienteret om de sociale og faglige mål, således at de kan støtte op derom. Pædagogerne i DUSSEN supplerer opdragelsen i forhold til hjemmet, særligt omkring udviklingen af fællesskab. Barnet får en forståelse af, at der i fællesskabet stilles krav om at give og tage på en anden måde end i familien, og at der hersker forskellige normer i forskellige familier. Der bliver lavet anderledes forældresamtaler for at inspirere forældrene til deltagelse og engagement i børnenes hverdag i DUSSEN. Børn med særlige behov Kompetencecentret er det overordnede omdrejningspunkt for skolens samlede indsats over for børn med særlige behov. Med undtagelse af undervisningen i dansk som andetsprog er kompetencecenterressourcer flyttet ud i teamene, således at timerne læses af teamets lærer. Arbejdet foregår i et tæt samarbejde med PPR. AKT-teamets indsats er såvel behandlende som forebyggende indsats og AKT-teamet bliver i større og større udstrækning brugt til vejledning og sparring. Det er en stor gevinst at indsatsen sker dels som støtte til den enkelte elev dels som vejledning til kolleger i teamene. Skolen har gennem længere tid haft en trivselsperson, som udfører et stort relationsarbejde. De tætte relationer til eleverne giver mulighed for at komme tæt på eleverne og på denne måde få en indsigt i de bagvedliggende årsager til problemstillingerne. Der arbejdes meget individuelt afhængigt af elevens specifikke problemstillinger.via årlige klassekonferencer sættes fokus på klassen og den enkelte elev for at sikre alle elevers trivsel og faglige udbytte, samt god effekt af den specialpædagogiske indsats. Teamsamarbejdet Teamet indgår en forventningsafklaring ved skolestart. Ved forventningsafklaringen drøftes og beskrives der mål for samarbejdet herunder, hvad forventer teamet af hinanden, hvordan samarbejder teamet, hvad vil teamet samarbejde om samt fordeling af arbejdsopgaver. Endvidere er der fokus på den enkeltes styrkeside, kompetencer og rolle. En ledelsesrepræsentant støtter processen i forbindelse med skoleårets første teamudviklingssamtale. Teamkoordinatoren sikrer, at forventningsafklaringen jævnligt sammenholdes med praksis. 8

9 Side 9 af 31 I forbindelse med teamets årsplan beskrives sociale mål på årgangen, hvordan teamet vil evaluere og dokumentere elevernes faglige resultater samt skole-hjemsamarbejdet. Elevplaner anvendes som dynamiske pædagogisk redskab og udarbejdes løbende i samarbejde mellem lærer og pædagoger i indskolingen, i tværfaglige team for specialklasser og i lærerteamene i mellemgruppen og overbygningen. På teammøder arbejder personalet ligeværdigt, hvor de i fællesskab arbejder med elevernes læring og trivsel. Derved får de kendskab til hinandens arbejdsområder på tværs samt kan udnytte hinandens kompetencer og personligheder. Et godt teamsamarbejde styrker trivsel og faglighed både hos personalet og elever. Eksempelvis har arbejdet i teamene med tydeliggørelse af ordensreglerne generelt medført en god forbedring af elevernes adfærd og opførsel. Ledelsen bidrager med coaching til selvhjælp i teamene. Medarbejder- og teamudviklingssamtaler anvendes bl.a. til at sætte fokus på den enkeltes samspil med elever, andre medarbejdere og forældre. Afdelingsmøder og personalemøder anvendes aktivt til videndeling og feedback. Der er plads til, at vi ser ting forskelligt. Vi lytter til hinanden. Anerkendende kultur Ledelsen praktiserer anerkendende ledelse, der understøtter en fortsat udvikling af en anerkendende kultur. Anerkendende ledelse er en måde at gå til ledelsesopgaverne på, hvor man kombinerer et stærkt ønske om at kvalitetssikre skolens virksomhed bredt set med udvikling af en systematisk evalueringskultur og understøtter med anerkendende ledelse som en tænkning og handleform, der kvalificerer beslutningerne. Det handler om åbenhed, information og kommunikation udadtil og en medinddragende og motiverende ledelse indadtil, når vi vil have en arbejdsplads, hvor læring og udvikling er omdrejningspunktet for alle ansatte. Anerkendende ledelse er stærkt inspireret af Appreciative Inquiry, der bygger på den grundlæggende antagelse, at der i alle organisationer og hos alle medarbejdere er succeshistorier, som rummer et stort potentiale for udvikling. Vi sætter fokus på det, der lykkes vi finder succeser og præstationer, som vi kan være stolte af vi skaber billeder af den fremtid vi ønsker vi skaber billeder af en opnåelig fremtid vi sætter processer i gang. Den gensidige udveksling af ideer gør at der er kort fra ide til handling og god mulighed for erfaringsudveksling og videndeling. 9

10 Side 10 af 31 Den enkelte elevs læring og succes Afdelingen Læreren Teamet Skolen Ledelsesopgave Den enkelte elevs læring og succes Test og evaluering anvendes til at følge elevens læring Lærerne kender den enkelte elevs forudsætninger og potentiale Disse beskrives i elevplanen. Ressource tilgang til eleven og elevens forældre Komplementære team Effektive møder med fokus på didaktik, pædagogik og undervisningsopgaven i øvrigt Koordinerer indsatser Kvalificerer undervisningen med evidensbaseret viden og fælles mål: 10 teser elevens alsidige udvikling Neuropædagogik Videndeler un- dervisningsdiffe- Undervisningsmiljøer præget af fælles tilgang til værdiregelsæt Trivselsundersøgelse for afdeling sikrer fokus på forbedring. Den alsidige udvikling fokuserer på mange måder at lære på, lyst til at lære og at være samme med andre. Indskolingspædagogikken og didaktikken sikre at eleven når trinmål, der er nødvendige for at følge undervisningen på mellemtrinnet. Undervisningen på mellemtrinnet er tilsvarende målrettet elevens mulighed for fortsat succesfuld læring i overbygningen. Videndeling uddannelsesparathed og forældresamarbejde i overbygningen Elevens indlæringspotentiale udnyttes bedst muligt så så mange elever som muligt går til afgangsprøve i et eller flere fag. Hvis ikke skal der foreligge en til- Læseindsats sikrer at eleverne udfordres og motiveres i alle skolens fag i hele forløbet. Skolen bidrager til at bryde negativ social arv. Alle elever påbegynder en ungdomsuddannelse, der er så realistisk som muligt. Skolens elevplaner tydeliggør hvor eleven er i forhold til trinmål og mål for den alsidige udvikling. Klarhed over for- Ledelsen analyserer og følger op på skolens resultater. Sikrer en specialpædagogisk og neuropædagogisk tilgang fortsat udvikles og kvalifcerer undervisningen. Drøfter undervisningen med den enkelte lærer i relation til forskning, trinmål og årsplaner Giver lærerne feedback på deres undervisning, rådgiver dem, undertiden baseret på nye forskningsresultater, fungerer som en sparringpartner for dem og igangsætte forsøgsprojekter med nye pædagogiske metoder 10

11 Side 11 af 31 rentiering svarende evalueringsplan Specialpædagogikken og didaktikken sikrer, at eleven bliver mødt i nærmeste udviklingszone og sikrer at succeser bygger bro for potentialerne. ventede færdigheder efter 3., 6. og 9. årg. Sikrer at møder anvendes til videndeling, planlægning og evaluering. Tema 1: Elevens læring og faglige udvikling Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tiltag Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning 1. Elevens læring og faglige udvikling Lærelyst og relationer Motivation for læring Krav og forventninger Tydelige læringsmål En vægtning af skolernes faglige profil uafhængig af andelen af socialt svage elever. At eleverne når bedre faglige resultater At vi sikrer, at de svageste elever bliver støttet, så de kan nå så gode resultater som muligt At teamsamarbejdet kvalificerer undervisningsdifferentiering og elevernes læring. Lærerens egne ideer om undervisningen kritisk og konstruktivt konfronteres af kolleger. i Lærere underviser i deres linjefag Læreren indtager ledelsesrollen i undervisningen Læreren har høje faglige forventninger til deres elever. Lærere er vel forberedte og har brugt god tid på at forberede lektionen At test og prøver anvendes til at kva- Lærerteamet professionaliserer undervisningen (Dales kompetenceniveauer) ii At lærerne arbejder på tværs af klasser på et trin med holddeling og værksteder. At lærerne på et trin udarbejder fælles årsplaner og forbereder sig fælles. Holddeling mellem 0-1.kl. og 2-3.kl. med hensyn til aldersspredning og modning. Fremmer co-operativ læring. Test anvendes som pædagogisk Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen henviser til at læreren løbende skal holde øje med om elevens læringsmål indfries. Data kan være testresultater, elevprodukter eller lærerens og elevens løbende optegnelser og overvejelser i logbog eller portfolio m.m. Den løbende evaluering skal knytte sig til 11

12 Side 12 af 31 Årsplaner indeholder sammenhæng mellem operationelle mål og refleksioner over hvad der virker i undervisningen, og hvordan undervisningen differentieres Elevplaner/undervisningsplaner angiver tydeligt hvilke mål eleverne skal arbejde med, begrunder disse mål ud fra en løbende evaluering af elevernes faglige progression Aktivt arbejde med at teste eleverne, idet test og andre evalueringsresultater anvendes fremadrettet. lificere undervisningen, så vi kan få alle med. Undervisningsdifferentiering er et bærende princip for al undervisning. redskab, idet der altid følges op på status med nye mål. God brug af elevplaner til at differentiere undervisningen. Det gode undervisningsmiljø præget af positive relationer og god stemning etableres gennem god og fagligt solid undervisning iii. Pædagogikken er anerkendende og differentieret i forhold til børnenes læringsstile. Tilgangen til børnene er rummelig og udviklingsstøttende med fokus på børnenes potentiale. målene. Kun på den måde kommer evalueringsresultaterne også i elevplaner og undervisningsplaner til at spille en væsentlig rolle i lærerens didaktiske overvejelser om hvordan eleven skal opnå det fulde udbytte af sit læringspotentiale. Evaluering sker på klassekonferencer, specialteammøder ved teamsamtaler og i.f.m. løbende elevsamtaler. Afdelingsmøde som pædagogisk forum sætter fokus på årsplaner, forventningsafklaring i teamene og elevernes læring, evaluering, undervisningsdifferentiering og trivsel. 12

13 Side 13 af 31 Tema 2: Elevens alsidige udvikling Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tiltag Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning 2. Elevens alsidige udvikling Skolen fortsætter sit arbejde fra kompetenceudviklingsforløbet som en integreret del af daglig praksis. Lærernes forudsætninger for at inkludere elever med særlige behov kommer til udtryk i den daglige undervisning SMTTE-modellen anvendes såvel i årsplaner som til at kvalificere den daglige undervisning og samarbejdet bredt set. At eleverne bevarer lysten til at lære At vi stadig øver forudsætninger for en inkluderende skole med fokus på elevens alsidige udvikling. At elevens alsidige udvikling og trivsel er et vigtigt tema i teamsamarbejdet, skolehjemsamarbejdet og i klassearbejdet Skolens vejledere bidrager til sparring i teamet om inkluderende praksis. Værkstedsundervisning i specialklasseregi kvalificerer den alsidige udvikling. Elevens alsidige udvikling beskrives i elevplaner og årsplaner (inspiration fra trinmål) Elevens alsidige udvikling fremgår også af DUSindholdsplan og er en stor del af arbejdet i O-lektioner. At skolen har en klar beskrivelse af hvad vi forstår ved alsidig udvikling i indskolingen, på mellemtrin og i overbygningen At lærerne arbejder på tværs af klasser på et trin med holddeling og værksteder. At projektarbejdsformen anvendes i hele skoleforløbet At lærerne på et trin forbereder sig fælles. Fællesskabet er i centrum, så fokus er den enkeltes bidrag til fællesskabet. Børnene skal lære at tage deres andel i løsninger på konflikter.sociale problemer må ikke tage fokus fra fagligheden. Den enkelte elevs udvikling fremgår af elevplanen/undervisningsplan er Evaluering sker på klassekonferencer, specialteammøder, konsulentmøder, revisitationer og ved teamsamtaler. Lærer og pædago- 13

14 Side 14 af 31 ger samarbejder om elevens læring, trivsel og alsidige udvikling. Overbygningen i specialafdelingen har samlet elevgruppen. Tema 3: Sundhed og trivsel Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tiltag Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning 3. Sundhed og trivsel Læringsaktiviteter fokuserer på elevernes sundhed og trivsel Aktiviteter skal øge det fysiske velvære Fortsat udvikling af skolens trivselsforum Fokus på motion i dagligdagen At skabe bedre vilkår for leg og læring. Trygge frikvarterer med godt tilsyn Et godt undervisningsmiljø Vi tilbyder fortsat svømning på 4. årg. Legepladsudvalg skaber vilkår for bedre frikvarterer. Sunde madpakker og skoleboden tilbyder sundt mad. Trivselslærer vejleder kolleger i trivselsfremmende tiltag og relationsarbejde. Oasen i indskolingen sætter fokus på elevens trivsel, sociale udvikling og sundhed. Mini-trivselsgruppe tilbyder sparring/rådgivning til personalet i indskolingen. Et vigtigt perspektiv er elevernes trivsel og skoleglæde. Flere studier viser at der er en tydelig sammenhæng mellem elevernes trivsel og deres læring. For at fremme elevernes læring og lyst til at videreuddanne sig efter folkeskolen er det samtidig vigtigt at eleverne opbygger Årlige termometerundersøgelse samt skolelægens undersøgelse anvendes fremadrettede til initiativer målrettet den enkelte målgruppe. Undersøgelsen skal gradueres efter alder og udvikling. Teammøder og afdelingsmøder sætter fokus på sundhed og trivsel. 14

15 Side 15 af 31 Løbegrupper i DUS, daglig motion i børnehaveklassen, motion for enkelte specialklasseelever. tillid til egne kompetencer, faglig nysgerrighed og lyst til at lære mere. Elevrådet udvikler Legepatrulje og klasse-venner Tema 4: Særlig indsats Inklusion fælles for alle skoler Tiltag Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning 4. Særlig indsats Inklusion fælles for alle skoler Inklusion forstås som at fællesskabet udvikler sig så der bliver skabt nye betingelser for barnets mulighed for at indgå i fællesskabet iv. Det er hermed ikke blot fokus på barnets vanskelligheder, men de rammer og strukturer der er i fæl- Vi ønsker at afklare og blive klogere på: Hvad karakteriserer en velfungerende inklusionskultur? Hvilke forhold skal være til stede for at sikre velfungerende inklusionsforløb? Fælles pædagogisk råds møder anvendes til videndeling mellem personale fra specialklasser og almenundervisning. Specialpædagogik og neuropædagogikken kvalificerer inklusionen. Elever inkluderes med succes Gode klasser Positive medarbejderholdninger til inklusion og mangfoldighed, der forplanter sig til elever og forældre Inklusion indgår i skolebestyrelsens indsats m.h.t. udvikling af det inkluderende forældre-forældrefællesskab. 15

16 Side 16 af 31 lesskabet Skolebestyrelsen støtter op om de inkluderende forældre. Desuden kan det give lærerne i både almen- og specialundervisningen mulighed for at trække på hinandens kompetencer og dele viden. Videndeling skal sikres Indskoling: Etablering af Oase for elever i vanskeligheder Minitrivselsforum Indskolingsleder, AKT-pædagog, lærer fra indskolingen Vi prioriterer den forebyggende læseindsats og hjælp til elevernes lektielæsning. v Kompetencecenteret har en central og tydelig rolle skal beskrives: Hvordan kan kompetencecenterets ressourcepersoner indgå? Hvordan oplever eleverne fra almenog specialmiljøet selv inklusionsarbejdet og hvad er deres ønsker? Fortsat udvikling af vejlederkultur. Vejlederen skal vejlede som spidskompetente kolleger Minitrivselsforum Trivselslærer/AKTvejleder Inklusionsvejleder Matematikvejleder Læsevejleder Naturfagsvejledere er tilknyttet kompetencecenteret Skabe synergi i forhold til at udvikle det inkluderende Forventningsafklaring tydeliggøres m.h.t. vejlederrollen. MUS anvendes til fokus på hvordan den enkelte anvender sin viden og ekspertise i samarbejdet med kolleger. Forældremøder skal afklare forventninger til samarbejde om inklusion i klassen/årgangen som fælles ramme. Vi praktiserer Den gode klasse, i indskolingen, hvor forældre indgår aktivt i samarbejdet. Vejleder uddannes. Oasen tilbyder også lektiehjælp til elever med særlige behov efter undervisningstiden. Specialklassernes nærhed i placering og organisering giver mulighed for øget inklusionen af elever med særlige behov i almenmiljøet. Personalet har kompetencer til at løfte opgaven og får hjælp fra vejledere og eksterne ressourcepersoner, når det er nødvendigt. Oasen har som formål at: Give et åndehul til de børn som har det svært i klassen eller i frikvarteret og give dem social og faglig hjælp. Hjælpe med ro og stabilitet, så barnet hurtigst muligt kommer hjem i klassen Hjælpe den enkelte elev og klassen til at god undervisning kan finde sted. Give den enkelte elev mulighed for hjælp i frikvartererne. Oasen er kendetegnet ved: At have en anerkendende tilgang til det enkelte barn. At vi vil skabe nye historier om og for barnet- og 16

17 Side 17 af 31 pædagogiske og faglige miljø på skolen som helhed. Herunder afklaring af: Hvordan kan samarbejde og videndeling organiseres hensigtsmæssigt mellem almen- og specialundervisningsmiljøet? Hvilke kompetencer og hvilken viden kan der med fordel udveksles på tværs af specialundervisningsmiljøet og i almenmiljøet? Skolens interne vejledning og supervision opleves som gevinst af team og lærere Der er sket en vurdering af skolens kompetencer til inklusion samt overblik behov for kompetenceudvikling. Formålet med et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger er at styrke barnets alsidige udvikling, skabe tryghed for børnene og benytte de to faggruppers forskellige viden om børnene med henblik på at støtte børn med særlige behov. Samarbejdet mellem undervisning, o-timer og fritidsaktiviteter i DUS udvikles fortsat med inkluderende tiltag. hermed nye muligheder i barnets skoleliv. At være et udviklende tilbud, der forbedrer barnets og hjemklassens situation. Skolens samlede store viden anvendes til at udvikle praksis. Alle ansatte bidrager med særlig viden på tværs af personalegrupper og teams. Forældre er inkluderende i deres børnesyn. Videndeling om konkrete børn og børnegrupper giver hurtig opsporing af børn med særlige behov eller af behov for at arbejde med trivsel og relationer i indskolingen. Samarbejde om skolehjem samarbejde forskellige professioner kan supplere hinanden i kommunikationen med forældrene og anlægge et samlet per- 17

18 Side 18 af 31 spektiv på børnenes faglige og sociale udvikling i indskolingen. Tema 5: Skole-hjem-samarbejdet Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tiltag Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning 5. Skolehjemsamarbejdet Udvikler forældresamarbejdet i forhold til elevens alsidige udvikling. Den gode klasse" praktiseres i indskolingen og udvides gradvist til resten af skolen. Forældrene kommer på banen på en anden måde. Fællesskabsfølelse. Demokratisk dannelse. Bevidstgør forældrene omkring eget barn og dets sociale relationer, samt forståelse for andre. En aktiv familiekultur med en konstruktiv indstilling til skolegangen og med alsidige kulturelle aktiviteter styrker elevernes faglige resultater og deres mulighed for efterføl- Store forældremøder med fælles målsætning. På denne måde bliver der skabt fællesskabsfølelse og samarbejde. Forældre sætter dagsorden for forældremøder (skolens principper med kontaktforældre) Hjemmebesøg på første årgang. Skolens hjemmeside skal vise fotos, film og tekst, der synliggør skolens Åbenhed og tillid forældre skole imellem Tegn på at Den gode klasse fungerer: Mindre og færre konflikter i klassen som læreren skal løse. Forældrene løse de konflikter der opstår udenfor skolen, fordi de kender hinanden. Forældre er velinformerede Forældre ses som ressource og medspiller Forældrene opfylder ligesom skolen de forventninger som stilles i indskolingsfolderen. Ansvarlige: Teamet 18

19 Side 19 af 31 gende at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. gode praksis Kvalificerer forældresamarbejdet yderligere i specialafdelingen med inddragelse af forældreråd. Tema 6: Ledelse og medarbejdere Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tiltag Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning 6 Ledelse og medarbejdere Kompetente og tydelige voksne Aktiv deltagelse i dialogen Alle ser sig selv som en del af hele arbejdspladsen. Teamsamarbejdet. Skolens udfordringer kræver, at skolen domineres af professionelle anerkendende medarbejdere og en samarbejdskultur, hvor børnenes læring og trivsel samt deres personlige, alsidige og sociale udvikling er i fokus. Ledelsen er tydelig og rammersætter i forhold til politisk styring. Ledelsen er synlig i skolens hverdag Ledelsen er rådgivende og vejledende. Ledelsen skaber præmisser for dialog og involvering Ledelsen sikrer fokus på skolens visioner Ledelsen sætter tydelige mål for udbytte af un- Ledelsen følger op på, om målene nås vi. Møder giver mening de er effektive Årshjul i MED Skoleintra anvendes til effektivisering Forventningsafklaring i MED Der findes en udbredt opfattelse af, at noget altid kan gøres bedre Det er tilladt at fejle andre gør også brug af erfaringerne Der opmuntres til åbenhed i debatterne Man går til rette vedkomne Det er tilladt at være begejstret og stolt Vi dyrker succeserne Ledelsestilen er innovativ der er i høj grad plads til nytænkning Der er kort vej fra idé til handling MED-udvalget sætter fokus på tema 6. Skolens nøglepersoner med tillidshverv og ledelsen giver gensidig feedback såvel positivt som kritisk konstruktivt. 19

20 Side 20 af 31 Forventningsafklaring til teamsamarbejdet bidrage til at vi sammen skaber en kultur i skolen, som løbende bringer den nyeste viden i spil, og hvor børnenes læring og udvikling er i fokus. dervisningen og har høje forventninger til eleverne og det pædagogiske personale. Ledelse som personalegode Arbejdsmiljøet klimaet bliver bedre og bedre ifølge alle ansatte Konflikter er grundvilkår de skal blot håndteres godt Velfungerende tværfagligt samarbejde Mening med MED står klar for alle medarbejdere Tema 7: de fysiske rammer Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tiltag Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning 7 De fysiske rammer Fleksible undervisningsmiljøer Alle elever og medarbejdere bidrager til et godt indeklima Specialafdelingen: Små oaser til ophold og hygge både inden- og udendørs. Forbedrede legemuligheder for mellemgruppen. Skolen har p.t. ikke ressourcer til etablering af tidssvarende fysiske rammer trods det anvendes de muligheder der er optimalt. Flere klap-borde i indskolingen. Lokaleplaner prioriteres med fokus på det gode undervisnings- og arbejdsmiljø Fugleredegynge. Afskærmende hækbeplantning. Det kunne evt. være et tema i en fordybelsesuge. Sansehaver rundt omkring på skolens udearealer. Forslag indleveres fra legepladsudval- Et godt fysisk undervisningsmiljø kendetegnet af orden, systematik og elevproduktioner. MED-udvalget drøfter og afklarer muligheder og begrænsninger 20

21 Side 21 af 31 get. Forslag: multibane i den store skolegård. Forhindringsbane til rulleskøjter og skateboards. Tema 8: Ungeindsats fælles for alle skoler. Tiltag Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning Ungeindsats fælles for alle skoler Overbygningen almenundervisningen 95 % målsætningen Uddannelsesparathed Samkøring elev- og udd. planer Et væsentligt udgangspunkt for at unge påbegynder en ungdomsuddannelse er, at de er motiverede. En væsentlig forudsætning for at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse er foruden motivatio- På hvilken måde skal undervisningen være tilrettelagt for at motivere disse elever? Hvordan kan relationen mellem disse elever og deres lærere samt kammerater fremme et succesfuldt skoleforløb? Hvilken rolle spiller skole-hjemsamarbejdet i forhold til et succes- Fokus på didaktikken og mødet med eleven. Overbygningslærere trækkes ned på mellemtrinnet Afdelingsmøder fælles for mellemtrin og overbygningen. Social arv vii ser vi som en skoleopgave at bryde ikke et individproblem Elever fra Vester Mariendal Skole er støttet i realistiske valg m.h.t. uddannelse. Trivselslæreren har fokus på uddannelse med i sine samtaler med elever og forældre. Der en fælles overbygnings- Ansvarlige: Viceskoleleder og koordinatorer overbygningen Specialklasse; Afdelingsleder og overbygningsteam 21

22 Side 22 af 31 nen at de har opnået et vist fagligt niveau i løbet af deres skolegang. Resultater i afgangsprøver skal forbedres bredt set. fyldt grundskoleforløb for disse elever? På hvilken måde kan skolen motivere de unge til ungdomsuddannelse? Viden fra 6. årg. skal videreformidles til 7. årg. Både fra Kærbyskolens og Vester Mariendal Skoles lærere strategi for det gode ungdomsundervisningsmiljø Der er høj grad af elevmedbestemmelse. Som lærer i overbygningen bidrager man til et samlet ungdomsmiljø og bruger sin viden og kompetencer på tværs af årgange og klasser Vi ønsker at bidrage til at bryde den sociale arv for elever, hvor vi kan se, der er brug for særlig indsats. Folder om overbygningen på VMS Specialpædagogisk og didaktisk fokuseres der på livsduelighed, faglighed og handicapforståelse. 22

23 Side 23 af 31 Tema 9: Trivselsindsatsen fælles for alle skoler Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tiltag Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning Trivselsindsatsen fælles for alle skoler Forebygge elevfravær og drop-out Fortsat fokusering på trivselspersonens funktion (opgave, metode m.v.) Frafald og drop-out elever er et problem, når vi søger fejl og skyld, men hvis vi anlægger en anerkendende tilgang kan afdækning af nærværsfaktorer i stedet for fraværsfaktorer giver nogle anderledes handlepunkter Fraværsdata følges og der følges op på fravær fra lærernes side. Teamene har fokus på gode trivselsfremmende læringsmiljøer. I tilfælde af gentagne fravær inddrages ledelsen i skole-hjemsamarbejdet. Samarbejdet mellem forældre, skole og eksterne samarbejdspartnere kvalificerer forudsætningerne for at skabe bedre trivsel for sårbare familier. Læreren skal fastsætte nogle rammer, som eleverne kan arbejde inden for, og som giver eleverne en vis frihed; ved intellektuel, udfordrende undervisning præget af planlægning og løbende evaluering. Et anerkendende klima, som skabers af lærerne for eleverne og af skoleledelsen for lærerne, er et vigtigt aspekt i en skoles effektivitet. Desuden fremhæves forældrenes rolle og engagement såvel som det generelle sociale klima som væsentlige faktorer. viii Klassekonferencer og afdelingsmøder sikre fokus på trivselsfremmende faktorer. 23

24 Side 24 af 31 Tema 10: Pædagogisk IT fælles for alle skoler Indsatsområde Mål; Forventet resultat Tiltag Tegn; Succeskriterier Dokumentation, evaluering og opfølgning Pædagogisk IT fælles for alle skoler Udvikling af bredere didaktik i fagene faghæfte 48 og Fælles Mål 2009 Fortsat udvikling af PLC, IT- og mediekompetencer hos skolens elever og personale Mange typer af indsatser: Videndeling v. møder Deltagelse i kollegeres undervisning Mesterlæring Vejledning Større fokus på pædagogisk IT-vejledning. Der er behov for to vejledere: en til normalafdelingen og en til specialafdelingen. Skolen har ønsket at ansætte teknisk ITmedarbejder. Det er ikke muligt. Inter-aktive tavle anvendes naturligt i undervisningen Målet er efterfølgende at få klarhed om rammer og vilkår for god IT-support, da det er afgørende for en god skole-hverdag med IT som pædagogisk redskab Undersøgelse af muligheder og barrierer. Evaluering af den enkelte læreres brug af IT danner baggrund for prioriteringer On-line tilgang til læremidler PLC-teamet sikrer fokus på IT ved fagteammøder og den daglige vejledning. IT-kompenserende hjælpemidler anvendes. Der udbydes små målrettede kurser. At den enkelte lærer har nødvendige tekniske kompetencer At den enkelte lærer har nødvendige pædagogisk didaktiske kompetencer At IT-teknik fungerer ved hjælp fra central servicevirksomhed. At alle medarbejdere sikrer god IT-kultur med systematik, orden og hurtig tilbagemelding til skolens IT-vejleder, hvis der er behov for indsats At interaktive tavler anvendes som et element til at kvalificere undervisningen Strategi og ressourceallokering Sættes på dagsordenen v. PLC-teammøder med viceskoleleder og ved afdelingsmøder. 24

25 Side 25 af 31 Forandringsteori: Et højere ambitionsniveau for skolen må gå hånd i hånd med en stærkere vidensflow for udvikling af skolens undervisning. Vi sætter fokus på tre typer af viden: Vidensinput hvad lærere, pædagoger og andre pædagogiske personalegrupper lader sig inspirere af? Hvilken eksisterende referenceramme de holder den nye viden op imod? Samt hvilke kilder til viden de benytter sig af? Videndeling hvor, hvornår og under hvilke omstændigheder pædagogisk personale indgår i faglige dialoger med kolleger? Og hvilke typer viden de udveksler? Evaluering de systematiske processer til udforskning af og udvikling af egen praksis. Hvordan benyttes de tre typer af viden? Hvordan spiller de sammen? Og hvilke faktorer, herunder ledelsesmæssige og organisatoriske rammer har betydning for, at viden kan omsættes til udvikling af praksis? Vi anvender en kombination af en målopfyldelses- og en virkningsevaluering: Det centrale i en målopfyldelsesevaluering er at vurdere, om de opstillede mål er indfriede ix. For at gøre dette er det nødvendigt at opstille operationelle mål og derefter indsamle data, der danner grundlag for at vurdere, om målsætningerne er indfriet. Nogle målsætninger udgør langsigtede effektmål, og nogle mål har karakter af trædesten på vejen mod det endelige mål. Styrken ved en målopfyldelsesevaluering er i sin enkelhed, at den tilvejebringer et klart og tydeligt billede af, i hvilken grad målene er nået. Til gengæld kan målopfyldelsesevalueringen kun i et begrænset omfang forklare, i hvilket omfang og på hvilken måde de observerede ændringer skyldes de besluttede tiltag og indsatser eller om de skyldes andre forhold. En virkningsevaluering kan styrke evalueringsudsagnskraft ved at afdække, på hvilken måde og under hvilke omstændigheder en intervention skaber de tilsigtede effekter. Det svarer således på spørgsmålet om, hvordan udviklingen af en vejlederkultur opnår effekt, og hvilke faktorer der er betydende i denne sammenhæng. Et vigtigt element i virkningsevaluering er brugen af forandringsteorier. En programteori er et systematisk grundlag for at fokusere på de effekter og resultater, som er afgørende for en indsatssucces. En kombination af de to evalueringstilgange tilvejebringer et billede af målopfyldelse samt opbygge et videngrundlag, der kan anvendes i den fremadrettede udvikling af skolens praksis. Mens målopfyldelsesevalueringen giver en status på indfrielse af en række tilsigtede målsætninger, søger virkningsevalueringen at forklare, på hvilken måde vi indfrier målsætningerne, og hvilke faktorer der er drivende i denne sammenhæng. 25

26 Side 26 af 31 Samfundet er præget af mange tendenser, der sætter spor ind i skolen. Som skole er vi et spejl af samfundet og dermed også bundet til værdier som demokrati, lighed, retssikkerhed, responsivitet, autonomi, integritet og kvalitet. Med responsivitet tænkes på, hvorvidt skolen er brugerorienteret og responssive overfor de krav og forventninger, man møder hos brugerne/borgerne. Med nedenstående oversigt ønsker vi at vise, hvordan vi håndterer kompleksiteten med mange forskellige tilgange til udvikling af skolens praksis. Skolen Professionelt orienteret Værdiorienteret Serviceorienteret Samfundstype Videns- og læringsamfundet Drømmesamfundet Forbrugersamfundet Værdi Viden Anerkendelse, samhørighed, oplevelser, omsorg, tryghed, etik Værdier skabes gennem Faglig udvikling og specialisering Fantasi, leg, relationer. Viden-netværk Personlige netværk Målgruppe Hensyn til ressourcesvage elever og forældre ønske om at bryde den negative sociale arv Samarbejdspartner og medspillere Inddragelse Velfærdsydelse Forældre med forskellige behov og ressourcer Mere individuelle forbrugere. Fokus Resultat processer, transformation Produkter/serviceydelser Kvalitet Organisation Styring Professionelle kriterier Systematisk evaluering ovenfra Resultatfokus hvad er effekten Forskningsbaseret Afdelingsopdeling Faglig Specialisering Målstryring Evaluerings- og implementeringsstrategier Selvevaluering med SMTTE-modellen Virkningsevaluering Gør vi det rigtige? Virker det? Skolekultur Teamwork Vidensflow - system Evalueringskultur Dialogbaseret Målcirkler Brugertilfredshedsmåling, markedsandel. Er kunderne tilfredse? Forretningsenheder Konkurrence Ydrestyret - kvalitetsrapport 26

27 Side 27 af 31 Medarbejdere Personalepolitik Fagorganisationer Faglig orienterede Faglig identitet Ekspert Evaluerings og implementeringskapasitet. Faglig udvikling Fastholdelse Faglig udvikling Uddannelse Værdiorienterede Mission kald Historiefortæller Guide, iscenesætter Diversitet Afbalanceret rekruttering og fastholdelse Interessant arbejde Arbejdsværdier/ vilkår Salgs/kundeorienterede Karrierestillinger (lærer til leder) Rekruttering af unge Personlig assistance Service- og jobskabelse Opbygning af en vejlederkultur Ved at samtænke det, vi allerede ved om god undervisning og læring i en målrettet sammenhæng, mener vi, at det skaber mulighed for at løse mange af de udfordringer, der er i den inkluderende skole. Det er ud fra denne tankegang, at vi på skolen vil sætte fokus på vejledning og vejlederes rolle og opgave. Vejlederkultur skal ses som en vidensdelingskultur. Alle medarbejdere er forpligtet på at dele ud af deres viden og det er naturligt, at man anvender sine spidskompetencer i forhold til sine kolleger. Status fra skoleplansevaluering og arbejdet med elevens alsidige udvikling er, at der er mange gode best pratice eksempler spredt ud på forskellige klasser på hele skolen. Der er masser af kompetence og latent viden på skolen, som lige nu ikke kommer alle til gavn. Styrken ved ressourcepersonerne er nærhed og kendskab til børn og lærere på skolen. Når skolelederne ifølge rapporter fra Danmarks Evalueringsinstitut om særlige ressourcepersoner x skal beskrive, hvilke kompetencer de lægger vægt på, når de udpeger ressourcepersoner, er der nogle få begreber der går igen. Disse begreber vedrører: Position og legitimitet blandt de øvrige lærere Fagligt engagement Kommunikative kompetencer Særlige ressourcepersoner er lærere som har en specialviden om et afgrænset felt, fx læsevejledere, matematikvejleder, naturfagsvejlederdansk som andetsprogsvejledere, AKT-vejledere (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og it-vejledere. Inklusionsvejleder. trivselsforum og mini-trivselsforum er ligeledes vejledningsforum. Ressourcepersonerne anvendes for at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede på skolerne til at kvalificere arbejdet inden for et givent område, idet opgaven er at rådgive og vejlede skolernes lærere inden for det område, hvor ressourcepersonerne har en særlig faglig indsigt. De forskellige ressourcepersoner kan have mange forskellige typer af opgaver. De strækker sig fra gennemførelse af forløb med elever udenfor klassen, forløb i klassen i samarbejde med klassens lærere, til gennemførsel af vejledningsforløb for lærere, udformning af strategi på skolen og vare- 27

28 Side 28 af 31 tagelse af en række praktiske opgaver tilknyttet deres funktion. Ressourcepersonerne vil have en lang række samarbejdspartnere: Ledelse, kommunale netværk, kolleger, elever, forældre samt skolens andre ressourcepersoner. Der er ressourcer i form af viden og kursus, som kunne udnyttes bedre. Vi har desuden de sidste år fået og vil de kommende år få uddannet en række vejledere inden for forskellige områder. Deres viden og kompetencer ønsker vi at udnytte optimalt til gavn for alle lærere og pædagoger på skolen. Lærere og ledere på tværs af EVA s evalueringer peger således på, at det ofte kan være ømtåleligt for lærerkollegaer at give og modtage vejledning xi. Der ønskes skabt en vejlederkultur, således at der i den pædagogiske praksis samt i skolens team sker en opkvalificering i form af tydelig klasseledelse, relationspædagogik og styrkelse af faglighed. Der skal være gode handleplaner for de enkelte elever, tilgængelig, systematisk og velorganiseret vejledning på skolen samt en klar definition af vejlederfunktionen. Udvikling af vejlederkulturen fra vejledning/håndtering af elever til vejledning af kolleger kræver ledelse. Vejlederne bør tilknyttes skolens kompetencecenter så vi også der får flyttet det sidste hug fra støttecenter til kompetencecenter. 28

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde Torsdag den 3. februar 2011 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor

Skolebestyrelsesmøde Torsdag den 3. februar 2011 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Skolebestyrelsesmøde Torsdag den 3. februar 2011 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Deltagere: Elin B. Danielsen, Grethe Andersen, Lilian Mardell, Mariann Bjerregaard Sørensen, Marie Jull Sørensen; Rasmus

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Lærergruppen Vester Mariendal skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen i opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Forskerne ved

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2007 Specialklasser 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Forord:...2 Baggrund:...2 Proces...3 Helhedsvurdering af det faglige niveau i specialklasser...4

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Uddannelsesplan Sønderbroskolen 2015-2016.

Uddannelsesplan Sønderbroskolen 2015-2016. Uddannelsesplan Sønderbroskolen 2015-2016. Grundoplysninger: Skole: Sønderbroskolen Adresse: Sjællandsgade 2, 9000 Aalborg Telefon: 99824750 Mail: soenderbroskolen@aalborg.dk Webadresse: www.soenderbroskolen.dk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina

Læs mere