Lærervejledning til RIOO. - til ViseOrd

Transkript

1 Lærervejledning til RIOO - til ViseOrd

2 Af Minna Bruun, LæseTek Center for Specialundervisning - CSU Holbæk, februar

3 Indhold 1. Baggrund s Sprogvidenskabelige overvejelser s Ordmaterialet s Målgruppe s Sådan bruger du RIOO s. 7 - Staveprøven s. 7 - Registrering s. 7 - Opsætning af korrektur s. 8 - Registrering i excel-ark s Eksempler på elevbesvarelser og registrering s. 9 - Elev 1 s Elev 2 s Elev 3 s Litteratur s. 19 3

4 1. Baggrund RIOO er et Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Formålet med redskabet er, at kunne opsætte ordforslagsprogrammets korrektur individuelt. Derved er hensigten at hjælpe brugerne til at få størst muligt udbytte af hjælpen i programmet. Ordforslagsprogrammet har til hensigt at kvalificere brugerens stavning, således at enkeltordene i den skriftlige fremstilling stemmer overens med konventionerne i dansk ortografi. Stavning defineres således: Stavning er at repræsentere det talte sprog vha. skrevne symboler og at gøre det i overensstemmelse med normen i (skrifts-)sprogsamfundet. (Clausen & Nobelius, 2010). Et redskab som RIOO har manglet i det praktiske arbejde med undervisning af ordblinde børn, unge og voksne. Et tidligere forsøgsarbejde på landets ordblindeefterskoler, Unge ordblinde skriver løs med it, konkluderer, at eleverne tilsyneladende ikke er blevet meget bedre til at udnytte et ordforslagsprogram i skriveprocessen på trods af undervisning i og arbejde med programmet. Der peges som en af flere mulige forklaringer på, at muligheden for at lave personlige indstillinger for ordforslagene ikke er blevet udnyttet. Der findes ikke et egnet redskab til dette. En individuel indstilling af ordforslag sigter mod at få flest muligt relevante forslag til brugeren i stavevanskeligheder. I denne vejledning omtales indstilling af korrekturregler som individuel opsætning, selv om funktionen kun er en afgrænset del af de muligheder, programmet har for individuelle opsætninger. Programmet giver fx også mulighed for at vælge antal tegn før ordforslag vises samt til-/fravalg af ordbøger, men disse har ikke været fokus for forsøgsarbejdet RIOO. Vi antager, at en korrekturindstilling, der tager højde for den danske ortografis uregelmæssigheder og afhjælper vanskeligheder med disse, vil støtte skriveprocessen og forbedre resultatet af skriveprocessen for personer i læse- og skrivevanskeligheder. Udviklingen af RIOO er gennemført med midler fra Skolestyrelsens Skoleudviklingspulje. Projektbeskrivelse og evaluering kan læses på hjemmesiden eller via Styrelsens hjemmeside 1. Følgende begreber anvendes i denne vejledning: Kritiske fonemer I målordet antenne er det kritiske fonem /e/ svarende til [æ]-lyden i antenne, samt /n/ svarende til [n]-lyden i antenne. Korrekturregel En korrekturregel består af en fejl (fejlstavningen af det kritiske fonem) og en korrektur (programmets angivelse af den korrekte stavemåde for det kritiske fonem). Korrekturreglerne til målordet antenne kan være Æ E, N NN eller ND NN. Æ er en mulig fejlstavning af det kritiske fonem /e/, og N eller ND er mulige fejlstavninger af det kritiske fonem /n/. /n/-fonemet skal alt efter kontekst staves med et eller flere bogstaver (n, nn, nd), og i målordet antenne staves det med nn. En korrekturregel, fx Æ E, læses: Når jeg skriver et æ, skal jeg også have forslag med e. 1 Det tidligere Skolestyrelsen er nu dels Uddannelsesstyrelsen og dels Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. 4

5 2. Sprogvidenskabelige overvejelser Relevante og irrelevante ordforslag Den individuelle opsætning af korrektur sigter mod at få flest muligt relevante ordforslag til brugeren i stavevanskeligheder. Det vil sige, at der skal færrest muligt irrelevante forslag frem. Hvis brugeren fx skriver hæs i forsøget på at skrive hest og har fået opsat korrekturreglen Æ E, kan det betegnes som relevant at få forslagene hest og hæsblæsende. Ved samme staveforsøg kan ordforslaget Hector måske findes i listen, hvilket er irrelevant, da forsøget [hæs] ikke lyder som [hæg] i Hector forslaget. Forslaget Hector fremkommer, hvis programmet samtidig har opsat korrekturreglen C S (læses: når jeg skriver et c, skal jeg også have forslag med s). Denne korrekturregel vil give irrelevante forslag, hver gang brugeren ønsker at skrive et ord, hvor bogstavet c har [k]-udtale (fx cola og café), og da [k] er c s standardlyd (Elbro 2007, p. 79), vil dette ofte forekomme. Korrekturreglen vil kun være relevant, hvis brugeren kommer til at skrive et c, hvor konventionen er s i et ord, hvor c lyder som [s] (fx appelcin forsøg for appelsin). Derimod er den modsatte korrekturregel S C ofte relevant (læses: når jeg skriver et s, skal jeg også have forslag med c), fordi bogstavet c ofte har [s]-lyd i betinget udtale (fx præsis for præcis og konkurrense for konkurrence). Denne type fejlstavninger vil brugeren lave, hvis han/hun er i stand til at stave ord lydbevarende. Lydbevarende fejl og alle de andre Vi har vurderet, at ordforslagene er relevante, hvis de er lydbevarende i forhold til staveforsøget. Derfor er listen over mulige korrekturregler dannet på baggrund af mulige udtaler såvel standardsom betingede udtaler af de danske bogstaver (Elbro, 2007). Det vil altså sige, at det er en opsætning, der tager højde for den danske ortografis uregelmæssigheder og afhjælper vanskeligheder med disse. Følgende betingede udtaler er ikke medtaget, da vi har vurderet, at de ikke er relevante i denne sammenhæng: [ð ŋ gs]. Det skyldes, at de som oftest skrives, som de lyder: [ð] med d og [ŋ] med ng, eller at de forekommer sjældent i det danske sprog: [gs] for x. Desuden forekommer disse betingede udtaler alle stavelsesfinalt, og da programmet er et ordafslutningsprogram, har eleven ikke det største behov for korrekturen sidst i ord. De betingede udtaler [w j] stavelsesfinalt er kun medtaget i enkelte sammenhænge, nemlig i præfikset af- [αw] med korrektur til av og au samt i diftongen -eg og -ej [αj] med korrektur til ag, eg, aj og ej. Det er ideelt at benytte en opsætning, som RIOO giver mulighed for, hvis brugeren staver lydbevarende (altså staver udtaleoverensstemmende eller laver ikke-udtalestridige fejl (jf. ST-prøve vejledningen). En ordblind kan sagtens lave stavefejl, der ikke er regelmæssige efter lydprincipperne. Der kan fx forekomme reversaler (ombytninger), udeladelser/ ordreduktion og ikke-lydbevarende vokalforvekslinger. Hvis enkelte af disse typer stavefejl er hyppige og danner et mønster, kan korrekturen evt. opsættes til den type stavefejl. Men der er således også stor risiko for, at mange irrelevante ordforslag vil dukke op. Hvis brugeren fx bytter om på o og ø, og derfor får korrekturreglen O Ø slået til, vil han/ hun i alle staveforsøg med o få ø-forslag. Fx giver staveforsøget ko både forslagene komme, København, kort, kommune og kører. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da de irrelevante forslag tager pladser fra de relevante i listen. Desuden vil der sjældent kunne findes et konsekvent system i disse andre typer af stavefejl. I disse tilfælde er *- funktionen (jokertegn) meget velegnet at anvende. Den giver mulighed for, at brugeren kan indbygge en usikkerhed i sit staveforsøg, fx k*st, der kan give forslagene kost, kyst, kiste, kaste osv. Målordene i sætningerne 9,10, 17 samt 33, 35 og 42 (se RIOO staveprøven) repræsenterer 3- konsonantklyngerne str, skr og spr. Disse er ikke uregelmæssigheder i den danske ortografi, men stavemønstre som ordblinde og begyndere typisk har vanskeligheder med. Derfor er der mulighed 5

6 for at teste brugerens stavning af disse for eventuel opsætning af korrektur. Dansk ortografi har mange 2-konsonantklynger, men dem har vi ikke medtaget, da det derved ville blive nødvendigt med mange flere ord i staveprøven. 3. Ordmaterialet Indholdet i RIOO, både målord, kritiske fonemer og korrekturregler, er udarbejdet på baggrund af en pilotversion af RIOO. Pilotversionen blev afprøvet på et antal folkeskoleelever med bevilget itrygsæk fra Holbæk Kommune og er tilpasset undervejs. Herefter blev pilotversionen justeret til en testversion 1, der blev afprøvet af testlærere med testelever på tre af landets ordblindeefterskoler. Til sidst blev ordmaterialet bearbejdet til en testversion 2, der ligeledes blev afprøvet med testelever på ordblindeefterskolerne (se projektbeskrivelsen). Alt i alt har ordmaterialet således været afprøvet på 87 testelever. Ordmaterialet er udvalgt ud fra følgende kriterier: 1. Hvilke kritiske fonemer skal indgå? 1a) De skal forekomme med en vis hyppighed i det danske sprog for at være relevante. 1b) De skal repræsentere de fonemer, eleverne hyppigst fejlstaver. 2. Hvilke fejlstavninger af de kritiske fonemer skal indgå i korrekturreglerne? 2a) De skal repræsentere de fejlstavninger, eleverne hyppigst laver. 2b) De skal tilpasses, så programmet giver flest muligt relevante forslag (fx snævres så meget ind som muligt, dvs. fx AV AF frem for blot V F). 3. Hvilke målord skal teste de kritiske fonemer? 3a) Ordene skal have en vis sværhedsgrad, som, vi antager, er forbundet med hyppighed/ frekvens i brugen af det danske skriftsprog. 3b) Ordene skal være så svære, at eleven ikke staver dem korrekt uhjulpent, og samtidig ikke så svære, at eleven staver helt uovervejet eller opgiver ordet. Til at afklare kriterium 1a og 3a har vi til testversion 1 undersøgt forekomsten af de forskellige kritiske fonemer og målord i søgemaskinen ordnet.dk (Den danske ordbog til de kritiske fonemer og korpusdk til forekomsten af målordene i det danske skriftsprog). Med hensyn til kriterium 1b, 2a og 3b har vi undersøgt hyppigheden af stavefejl blandt de ordblinde testelever, der har afprøvet pilot- og testversionerne. Kriterium 2b har vi afklaret ved at afprøve korrekturreglerne undervejs i forløbet. Derudover har vi set på standardopsætningen for alternative forslag (svarende til korrekturregler) i programmet CD-ord samt inddraget erfaringer fra opsætning af korrektur til ordforslagsprogrammer i voksen-ordblindeundervisningen i Roskilde og Holbæk. Sådan er testversion 1 udviklet. Herfra har vi afprøvet ordmaterialet på ordblindeefterskolernes testelever. For at undersøge ovenstående kriterier har vi spurgt om følgende i behandlingen af data fra testeleverne: 1. Hvor mange elever havde fejlstavet det kritiske fonem af samtlige deltagere i prætest og havde dermed fået opsat korrekturregel? Dette giver os en procentdel, der fortæller, om det er godt at teste det kritiske fonem og den pågældende korrekturregel. 6

7 2. Hvor mange elever har fået opsat korrekturregel for hvert ord af samtlige deltagere i prætesten? Dette giver en procentdel, der fortæller, om ordet er godt til at teste korrekturreglen. 3. Hvor mange elever har ordet helt rigtigt af samtlige deltagere i prætesten? Dette giver en procentdel, der fortæller om ordet er for nemt eller svært. Bilag 1 vedrørende ordmaterialet viser opgørelserne over dette. Vi fik dermed justeret og tilpasset de kritiske fonemer, korrekturregler og målord til en testversion 2. Afprøvningen af testversion 2 (i fase 2) gav resultater, der blev analyseret på samme måde (bilag 2 vedrørende ordmaterialet). Herved er den endelige udgave udviklet. 4. Målgruppe Ordmaterialet i RIOO er således tilpasset til at ramme et bredt udsnit af unge ordblindes stavefærdigheder. I udviklingen af RIOO viste det sig, at næsten 1/3 af elevbesvarelserne blev korrekte på de kritiske fonemer, når ordforslagsprogrammet var opsat efter RIOO. Mellem 1/5 og 1/6 af elevbesvarelserne viste ikke effekt af det individuelt opsatte ordforslagsprogram på de kritiske fonemer. Den gruppe elever, der har størst gavn af opsætningen, er typisk de elever, der staver lydbevarende. Gruppen, der ikke har gavn af opsætningen, vil være dem, der har massive stavevanskeligheder og laver mange andre typer stavefejl, samt de elever, der staver så godt, at målordet er korrekt fra start. Ordmaterialet er udvalgt til at ramme hele målgruppen og ikke kun den elevgruppe, der havde bedst effekt af RIOO. Derved skal sværhedsgraden af RIOO repræsentere virkeligheden for hele gruppen af ordblinde unge. 5. Sådan bruger du RIOO Staveprøven Selve staveprøven er inddelt i to. I del 1 afdækkes alle kritiske fonemer og korrekturregler én gang, og medtages del 2, bliver hvert kritisk fonem tjekket to gange. Staveprøven gennemføres som en almindelig diktat, hvor sætningen læses op, og målordet gentages. Eleven skriver i et tomt dokument. Vigtigt: Prøven skal tages UDEN brug af ordforslagsprogram. Det er altså elevens uhjulpne stavning, der skal undersøges for at kunne opsætte ordforslagsprogrammet. Words stavekontrol skal ligeledes slås fra. Registrering Registreringen af RIOO-staveprøven adskiller sig fra andre registreringer af staveprøver. I RIOOs registrering interesser man sig udelukkende for elevens stavning af de kritiske fonemer. Disse er anført efter hver sætning og målord i staveprøven. Som det fremgår, tester enkelte af målordene mere end ét kritisk fonem. For hvert kritisk fonem er det muligt at lave forskellige fejlstavninger, hvilket udløser behov for tilsvarende forskellige korrekturregler. Fx tester målordet sokkel både det kritiske fonem /o/ og /k/ (svarende til bogstaverne kk), og det kritiske fonem /k/ kan fejlstaves med forskellige mulige korrekturregler til følge, nemlig K KK, G KK eller GG KK. 7

8 Testtager skal registrere, om det kritiske fonem er stavet lig med en af korrekturreglerne, om det er rigtigt stavet eller er stavet på en helt tredje måde, hvilket noteres i registreringsarket. Hvis eleven har mange stavefejl i kategorien Anden fejl, kan testtager se på, om der er et mønster, og der dermed eventuelt er andre korrekturregler, som ville være relevante. Et sådant mønster vil dog sjældent forekomme (se kapitel 2). Alle andre stavefejl, end fejlstavninger af de kritiske fonemer, har ingen interesse i registreringen af RIOO. Eksempler: Sigra for cigar giver korrekturreglen S C Dareler for driller giver korrekturreglen L LL Adrse for adresse giver S SS, men ikke RA RE Hveal for hval giver rigtigt, dvs. ingen korrektur (selvom hele ordet ikke er korrekt). OBS: Man kan rykke til næste grå udfyldningsboks med F11 tasten i registreringsarket. Opsætning af korrektur Når besvarelserne for hvert målord er registreret, kan resultaterne overføres til oversigtsarket (s. 3 i registreringsarkene). Oversigtsarket skal gøre det lettere at overføre staveprøvens resultater til en opsætning af ordforslagsprogrammet. Det er inddelt i kategorier, og korrekturregler, der skal opsættes i fanebladet Bogstavkasser, kommer først. Herefter følger kategorierne, der skal opsættes i fanebladet Stumme bogstaver. Man kan nu registrere elevens besvarelser som korrekturregler i ViseOrds korrekturværktøj. En elev kan have 0, 1 eller 2 fejlstavninger på hver mulig korrekturregel. Vi anbefaler, at korrekturreglen opsættes, blot eleven laver fejlstavning af det kritiske fonem én gang. Herfra bruges ViseOrds værktøj til indstilling af korrektur. For instruktion i dette, se vejledningen til ViseOrd (ViseOrd vejledning i pdf, p ). I ViseOrds værktøj til indstilling af korrektur opfordres man til at angive korrekturreglens placering i ord: initialt, medialt/ finalt eller både og. Placeringen illustreres i programmet på følgende måde: k til initial placering anin til medial/ final placering kanin til initial + medial/ final placering Ved alle korrekturregler i RIOO skal indstillingen kanin vælges. Derved giver programmet korrekturhjælp, både hvis stavefejlen optræder initialt, medialt og finalt i staveforsøget. Det vil være relevant, da alle korrekturreglerne kan optræde i alle placeringer (fx SPR i udspring, HJ i afhjælpe og AF i uafhængig). Dobbeltkonsonanter optræder ikke initialt, men det er der ingen grund til at indstille programmet til at tage højde for, da eleven aldrig kan komme ud for at skulle skrive et ord begyndende med dobbeltkonsonant (fx kk eller nd). Under fanen Bogstavkasser kan man vælge eller tilføje de korrekturregler, som består af bogstaver i et 1-1 forhold (fx Æ E, Ø Y, Å O og S C). Under fanen Stumme bogstaver kan man 8

9 vælge eller tilføje de korrekturregler, som består af 1 eller flere bogstaver overfor flere bogstaver (fx ST STR, K KK og RO RU). Registrering i excel-ark Alternativt kan elevbesvarelsen registreres i excel-arket. Her skal anføres et 1-tal ud for den enkelte korrekturregel, hvis eleven laver denne stavefejl på det kritiske fonem. Efter endt registrering overføres de indtastede data automatisk til oversigtsarket. Herefter kan ordforslagsprogrammet opsættes. 6. Eksempler på elevbesvarelser og registrering Elev 1 er et eksempel på en elev, der staver mange af de kritiske fonemer lydbevarende. Som det ses af registreringsarket, laver eleven altså mange af de stavefejl, som vi kan opsætte korrekturregler til. Til denne elev er RIOO derfor et relevant og egnet redskab til den individuelle opsætning. Elev 2 er et eksempel på en elev, der staver mange af målordene rigtigt, og dermed er mange af de kritiske fonemer stavet korrekt. Der ses dog fejlstavninger på flere af de kritiske fonemer, som vi kan opsætte korrekturregler til. Denne elev får altså færre korrekturregler opsat end elev 1. Elev 3 er et eksempel på en elev, som laver mange fejlstavninger af de kritiske fonemer og mange af fejlene er ikke lydbevarende. Eleven har således mange fejl i kategorien Anden fejl, hvilket ikke giver mulighed for at benytte nogen korrekturregel. Se de følgende sider for besvarelser og registrering fra elev 1, 2 og 3. 9

10 Elev 1 besvarelse Del 1 1 andtene 2 tønede 3 blaj 4 sergel 5 Tører 6 sajle 7 amede 8 cigader 9 stafe 10 skit 11 lyder 12 hjul 13 avtale 14 daler 15 tæbe 16 mågen 17 Spød 18 Mil 19 adase 20 Viske 21 Rave 22 Isa 23 Rode Del 2 24 Koner 25 Lønen 26 ynde 27 Stad 28 arir 29 neger 30 rajer 31 bømeme 32 passis 33 såter 34 Gafel 35 soke 36 gerte 37 jaren 38 avger 39 fæles 40 abbasin 41 duger 42 sang 43 sæle 44 rane 45 kulise 46 hvale 47 ræng 48 brod 49 arme 10

11 Elev 1 registrering Del 1 Nr. Målord Fejl / Fejl / Fejl Rigtigt Andet 1 antenne Æ E E x N NN x ND NN NN 2 tynde Ø Y x Y N ND x NN ND ND 3 bleg AJ EG x AG EG EJ EG EG 4 sokkel Å O O ER O K KK G KK x GG KK KK 5 tørre R RR x RR 6 stejle AJ EJ x AG EJ EG EJ EJ 7 amme M MM x MM 8 cigar S C C x 9 straffe ST STR x STR F FF x FF 10 skridt SK SKR x SKR 11 lytter T TT D TT x DD TT TT 12 hjul J HJ HJ x 13 aftale AV AF x AU AF AF 14 driller RA RI RI A RI L LL x LD LL LL 15 tæppe E Æ Æ x P PP B PP x BB PP PP 16 muggen Å U x O U U G GG x K GG KK GG GG 17 sprød SP SPR x SPR 18 middel D DD DD udeladt 19 adresse RA RE RE A RE S SS x SS 20 hviske V HV x HV E I I x 21 ræv RA RÆ x RÆ 22 især AR ÆR ÆR A ÆR 23 rude RO RU x RU Del 2 Nr. Målord Fejl / Fejl / Fejl Rigtigt Andet 24 kunder Å U O U x U N ND x NN ND ND 25 lønnen N NN x ND NN NN 26 yndig Ø Y Y x 27 steg AJ EG AG EG EJ EG EG AD EG 28 arrig R RR x RR 29 nikker E I x I K KK G KK x GG KK KK 30 rejer AJ EJ x AG EJ EG EJ EJ 31 bedømme M MM x MM 32 præcis RA RÆ RÆ A RE S C x C 33 stråler ST STR STR S STR 34 gaffel F FF x FF 35 skrue SK SKR SKR S SKR 11

12 36 grotte Å O O ER O T TT x D TT DD TT TT 37 hjerne J HJ x HJ 38 afgøre AV AF x AU AF AF 39 fælles E Æ Æ x L LL x LD LL LL 40 appelsin P PP B PP BB PP x PP 41 dugger G GG x K GG KK GG GG 42 sprang SP SPR SPR S SPR 43 seddel Æ E x E D DD DD udeladt 44 rene RA RE x RE 45 kulisse S SS x SS 46 hval V HV HV x 47 ring RA RI RI RÆ RI 48 brud RO RU x RU 49 ærmer AR ÆR x ÆR Elev 1 oversigtsark Vokalglidninger Æ E E Æ E I Ø Y Å O Å U O U Konsonantforveksling 1 R-påvirkninger Diftonger Dobbelt- konsonanter Stumme S C RA RE RA RÆ RA RI RO RU AR ÆR AJ EG AG EG EJ EG AJ EJ AG EJ EG EJ 1 2 AV AF 2 AU AF D DD F FF G GG K KK L LL M MM N NN P PP R RR S SS T TT J HJ V HV N ND konsonanter Konsonant-klynger Konsonant- forvekslinger SK SKR SP SPR ST STR B PP BB PP D TT DD TT G KK GG KK K GG KK GG LD LL ND NN NN ND 12

13 Elev 2 besvarelse Del 1 1 Antene 2 Tønne 3 Blaje 4 Sokkel 5 Tører 6 Sjele 7 Amme 8 Cigar 9 Straffe 10 Skrit 11 Lytter 12 Jul 13 Avtale 14 Driller 15 Tæbbe 16 Måggen 17 Sprød 18 Mildel 19 Adresse 20 Veske 21 Ræv 22 Især 23 Rode Del 2 24 Kunder 25 Lønen 26 yndig 27 stejg 28 Arjige 29 nikker 30 Regjer 31 bedømme 32 prasig 33 ståler 34 taffel 35 skruge 36 grutte 37 Jerne 38 Avgøre 39 Fæller 40 abelsing 41 Duker 42 Sprang 43 Sældel 44 Rene 45 Kulise 46 Val 47 Ring 48 Brud 49 Arme 13

14 Elev 2 registrering Del 1 Nr. Målord Fejl / Fejl / Fejl Rigtigt Andet 1 antenne Æ E E x N NN x ND NN NN 2 tynde Ø Y x Y N ND NN ND x ND 3 bleg AJ EG x AG EG EJ EG EG 4 sokkel Å O O x K KK G KK GG KK KK x 5 tørre R RR x RR 6 stejle AJ EJ AG EJ EG EJ EJ JE EJ 7 amme M MM MM x 8 cigar S C C x 9 straffe ST STR STR x F FF FF x 10 skridt SK SKR SKR x 11 lytter T TT D TT DD TT TT x 12 hjul J HJ x HJ 13 aftale AV AF x AU AF AF 14 driller RA RI RI x L LL LD LL LL x 15 tæppe E Æ Æ x P PP B PP BB PP x PP 16 muggen Å U x O U U G GG K GG KK GG GG x 17 sprød SP SPR SPR x 18 middel D DD x DD 19 adresse RA RE RE x S SS SS x 20 hviske V HV x HV E I x I 21 ræv RA RÆ RÆ x 22 især AR ÆR ÆR x 23 rude RO RU x RU Del 2 Nr. Målord Fejl / Fejl / Fejl Rigtigt Andet 24 kunder Å U O U U x N ND NN ND ND x 25 lønnen N NN x ND NN NN 26 yndig Ø Y Y x 27 steg AJ EG AG EG EJ EG x EG 28 arrig R RR x RR 29 nikker E I I x K KK G KK GG KK KK x 30 rejer AJ EJ AG EJ EG EJ x EJ 31 bedømme M MM MM x 32 præcis RA RÆ x RÆ S C x C 33 stråler ST STR x STR 34 gaffel F FF FF x 35 skrue SK SKR SKR x 14

15 36 grotte Å O O U O T TT D TT DD TT TT x 37 hjerne J HJ x HJ 38 afgøre AV AF x AU AF AF 39 fælles E Æ Æ x L LL LD LL LL x 40 appelsin P PP B PP x BB PP PP 41 dugger G GG K GG x KK GG GG 42 sprang SP SPR SPR x 43 seddel Æ E x E D DD x DD 44 rene RA RE RE x 45 kulisse S SS x SS 46 hval V HV x HV 47 ring RA RI RI x 48 brud RO RU RU x 49 ærmer AR ÆR x ÆR Elev 2 oversigtsark Vokalglidninger Æ E E Æ E I Ø Y Å O Å U O U Konsonantforveksling 1 R-påvirkninger Diftonger Dobbelt- konsonanter Stumme S C RA RE RA RÆ RA RI RO RU AR ÆR AJ EG AG EG EJ EG AJ EJ AG EJ EG EJ AV AF konsonanter AU AF D DD F FF G GG K KK L LL M MM N NN 2 2 P PP R RR S SS T TT 2 1 J HJ V HV N ND Konsonant-klynger Konsonant- forvekslinger SK SKR SP SPR ST STR 1 B PP BB PP D TT DD TT G KK GG KK 1 1 K GG KK GG LD LL ND NN NN ND

16 Elev 3 besvarelse Del 1 1 Aten 2 tøen 3 4 sklen 5 tøjren 6 slen 7 amone 8 sigre 9 stafe 10 skige 11 lytten 12 julle 13 antalg 14 darlle 15 tappe 16 måken 17 splå 18 Milen 19 a 20 vs 21 ra 22 is 23 roe Del 2 24 Kommer uen 25 Løne 26 Øndin 27 Stran 28 Rien 29 Ninkon 30 Rjoen 31 dedomen 32 Paste 33 Skojen Skuen 36 Goo Fæsken 40 Alpesin 41 dukken 42 Spren 43 Sent 44 Renge 45 Kusien 46 vanler 47 reng 48 bon 49 amr 16

17 Elev 3 registrering Del 1 Nr. Målord Fejl / Fejl / Fejl Rigtigt Andet 1 antenne Æ E E x N NN x ND NN NN 2 tynde Ø Y x Y N ND x NN ND ND 3 bleg AJ EG AG EG EJ EG EG udeladt 4 sokkel Å O O udeladt K KK x G KK GG KK KK 5 tørre R RR x RR 6 stejle AJ EJ AG EJ EG EJ EJ udeladt 7 amme M MM x MM 8 cigar S C x C 9 straffe ST STR x STR F FF x FF 10 skridt SK SKR x SKR 11 lytter T TT D TT DD TT TT x 12 hjul J HJ x HJ 13 aftale AV AF AU AF AF AN AF 14 driller RA RI RI AR RI L LL LD LL LL x 15 tæppe E Æ Æ A E P PP B PP BB PP PP x 16 muggen Å U x O U U G GG K GG x KK GG GG 17 sprød SP SPR x SPR 18 middel D DD DD udeladt 19 adresse RA RE RE udeladt S SS SS udeladt 20 hviske V HV x HV E I I udeladt 21 ræv RA RÆ x RÆ 22 især AR ÆR ÆR udeladt 23 rude RO RU x RU Del 2 Nr. Målord Fejl / Fejl / Fejl Rigtigt Andet 24 kunder Å U O U 1 U N ND NN ND ND MM ND 25 lønnen N NN x ND NN NN 26 yndig Ø Y x Y 27 steg AJ EG AG EG EJ EG EG AN EG 28 arrig R RR x RR 29 nikker E I I x K KK x G KK GG KK KK 30 rejer AJ EJ AG EJ EG EJ EJ JO EJ 31 bedømme M MM x MM 32 præcis RA RÆ RÆ A RÆ S C x C 33 stråler ST STR STR SK STR 34 gaffel F FF FF udeladt 35 skrue SK SKR x SKR 17

18 36 grotte Å O O x T TT D TT DD TT TT udeladt 37 hjerne J HJ HJ udeladt 38 afgøre AV AF AU AF AF udeladt 39 fælles E Æ Æ x L LL LD LL LL SK LL 40 appelsin P PP x B PP BB PP PP 41 dugger G GG K GG KK GG x GG 42 sprang SP SPR SPR x 43 seddel Æ E E x D DD DD NT DD 44 rene RA RE RE x 45 kulisse S SS x SS 46 hval V HV x HV 47 ring RA RI RI RE RI 48 brud RO RU RU O RU 49 ærmer AR ÆR ÆR A ÆR Elev 3 oversigtsark Vokalglidninger Æ E E Æ E I Ø Y Å O Å U O U Konsonant- forveksling 2 S C R-påvirkninger RA RE RA RÆ RA RI RO RU AR ÆR Diftonger AJ EG AG EG EJ EG AJ EJ AG EJ EG EJ AV AF AU AF Dobbelt- D DD F FF G GG K KK L LL M MM N NN konsonanter P PP R RR S SS T TT Stumme J HJ V HV N ND konsonanter Konsonant- SK SKR SP SPR ST STR klynger Konsonant- B PP BB PP D TT DD TT G KK GG KK forvekslinger K GG KK GG LD LL ND NN NN ND

19 Litteratur: Bruun, M. (2011): RIOO Projektbeskrivelse og evaluering: Clausen, J. K. (2005): Ordret en ny dansk stavekontrol. Logos nr. 45, oktober 2005 Clausen, J. K. & Nobelius, T. (2006): Ordblindes stavning. Kandidatspeciale, Københavns Universitet. Clausen, J. K. & Nobelius, T. (2010): Ordblindes stavning problemer og undervisning. Den gule serie nr. 69, Landsforeningen af Læsepædagoger. Elbro, C. (2007): Læsning og læseundervisning. Gyldendal. Gudnitz, J. (2008): Simple konsonantklyngers kompleksitet en undersøgelse af voksne ordblindes stavning af konsonantklynger. Kandidatspeciale, Københavns Universitet. Jandorf, B. D. (2005): Rapport om Ordret en it-baseret stavekontrol. DVO Jensen, P. E. & Jørgensen, I. (2006): Vejledning til ST-prøver. Dansk Psykologisk Forlag. Juul, H. & Clausen, J. K. (2009): Unge ordblinde skriver løs med it Projektrapport. DVO Juul, H. (2008): Er danske bogstaver til at stole på? Magasinet Humaniora, december 2008 ScanDis A/S: ViseOrd Stave- og skrivehjælp Brugervejledning, ViseOrd vejledning i PDF format: Søgemaskinen 19