Er danske bogstaver. til at stole på?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er danske bogstaver. til at stole på?"

Transkript

1 B C Er danske bogstaver til at stole på?

2 Hvor meget betyder afstanden mellem skrift og tale, når børn skal lære skriftens kode? Og hvor stor er afstanden egentlig? Af Holger Juul Vi kan næsten ikke få bogstaver nok. Man ser det i navngivningen af nye fænomener og firmaer. FCK, USB, BMI, MGP, PMS, FKK. SMCbiler. BJ Autodele. KB Motorservice. Og når firmaerne får udformet logoer, er bogstaverne næsten altid det grafiske grundelement. Det ligner en regulær forelskelse i alfabetet. Det er ikke så mærkeligt. Det er fascinerende og fantastisk at vores skriftlige kommunikation i det store og hele består af kombinationer af blot en god snes minimale symboler. Når man tænker på hvad bogstaverne gør for os, er det ganske forståeligt at vi er glade for dem. Selv om bogstavord som FCK og USB er populære, så er bogstavernes funktion som byggeklodser i nye navne og betegnelser dog kun en slags bijobberi. Bogstavernes hovedfunktion er at repræsentere de ord der allerede findes i talesproget. Hvilke kombinationer der bruges til at repræsentere hvilke ord, er bestemt af det alfabetiske princip. Ideen er som bekendt at hver enkelt lyd i et ords udtale repræsenteres af et bestemt bogstav. Det er enkelt og smart. Men når det kommer til stykket, er det alligevel ikke helt så enkelt. Dansk ortografi er mere kompliceret end som så Komplekse og inkonsistente bogstav-lydrelationer Det er let at finde ord hvor forholdet mellem bogstaver og lyde afviger fra det alfabetiske princip. For det første er bogstavlyd-relationerne ikke altid relationer mellem et enkelt bogstav og en enkelt lyd. Ordet farlig har eksempelvis fire lyde, men seks bogstaver. Bogstavparrene ar og ig i farlig er nemlig såkaldt komplekse grafemer, der hver kun repræsenterer en enkelt lyd. Omvendt repræsenterer x et i et ord som taxa to lyde, og ikke blot en enkelt. Forekomsten af komplekse bogstav-lyd-relationer betyder at man ikke kan være sikker på at hvert enkelt bogstav i et ord svarer til en enkelt lyd. For det andet kan et bogstav ofte svare til forskellige lyde i forskellige ord. Bogstavet g har for eksempel fire forskellige lydværdier i ordene genial, geni, krage og mage. På samme måde kan en lyd være repræsenteret af forskellige bogstaver i forskellige ord. En åben a-lyd repræsenteres normalt af bogstavet a som i haj og ham. Men der er også ord hvor denne lyd repræsenteres af ar (som i farlig og var) eller af e (fx jeg og hej) eller af i (fx mig). Bogstav-lyd-relationerne kan med andre ord være inkonsistente. Inkonsistens i læseretningen betyder at man ikke kan være sikker på hvordan et ord skal udtales, og inkonsistens i staveretningen betyder at man ikke kan være sikker på hvordan et ord skal staves. Det er oplagt at begge de nævnte afvigelser kompleksitet og inkonsistens kan have negative konsekvenser for brugerne af skriftsproget, fordi relationen mellem skrift og tale bliver sværere at gennemskue. Det gælder naturligvis ikke mindst for børn der skal lære at beherske skriftens kode. Virker det alfabetiske princip overhovedet? Det er et ofte diskuteret spørgsmål hvad man skal stille op over for afvigelser som de nævnte. En teoretisk mulighed er at vi begynder at udtale ordene som de staves. Vi kunne for eksempel begynde at udtale ordet jeg med e-lyd og g-lyd, sådan at det kom til at rime på slik. Ordet slik ville dog så skulle udtales med en i-lyd som i gik, sådan at det alligevel ikke ville rime på jeg. Det er overordentlig usandsynligt at danske sprogbrugere skulle kunne enes om at ændre deres udtalevaner. Alligevel er der af og til læserbrevsskribenter der opfordrer dem til at gøre det. En anden mulighed er at ændre på retskrivningen. Det stilles der også regelmæssigt forslag om. I de senere år har blandt andet professor Frans Gregersen fra Københavns Universitet slået til lyd for en ortografisk reform. Med samme regelmæssighed afvises reformforslagene med henvisning til at stabiliteten i skriftsprogsnormen bør veje tungere end hensynet til udtaleoverensstemmelse. Blandt andet formanden for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen-Nielsen, har lagt sig på denne linje. En tredje mulighed er at acceptere afvigelserne og så tage konsekvenserne af dem i undervisningen i læsning og stavning. Men hvilke konsekvenser? Læsepædagogisk er der lærere der har ment at undervisningen af begynderlæsere slet ikke skal fokusere så meget på det alfabetiske princip. Princippet er jo alligevel ikke helt til at stole på, og det interessante ved ord er i sidste ende slet ikke ordenes lyde og bogstaver, men derimod deres betydning. Begge dele er rigtigt nok. Men det er en forhastet konklusion at det alfabetiske princip slet ikke virker. Mange undersøgelser viser nemlig at selv erfarne læsere støtter sig til forbindelserne A 22 magasinet Humaniora december 2008

3 mellem bogstaver og lyde når de læser. Der er da også mange lærere der har draget mere moderate konsekvenser. Eksempelvis er det blevet almindeligt at kategorisere de ord der bruges i begynderundervisningen efter deres ortografiske egenskaber. Man taler blandt andet om lydrette ord, som er ord hvor alle bogstaverne har deres mest almindelige udtale, og som derfor kan være det spørgsmål, kan det være en god ide at skelne mellem flere grader af regelmæssighed. Traditionelt har man opereret med enten-eller-kategorier som regelmæssige vs. uregelmæssige ord og lydrette vs. ikke-lydrette ord. Dermed ser man stort på at uregelmæssigheden i et uregelmæssigt ord normalt kun gælder en del af ordet måske kun en enkelt bogstav-lyd-relation som fx b et der udtales som en w-lyd i peber. Ligeledes ser man stort på at ikke alle uregelmæssigheder er lige uregelmæssige. Både b-udtalen i peber og k-udtalen i seksten er klare afvigelser fra bogstavernes normaludtale men det er ikke sikkert at afvigelserne er lige store, hvis man gør et mere detaljeret regnskab op. Det er derfor heller ikke indlysende at ordene er lige svære i praksis, selv om begge hører til i kassen med uregelmæssige ord. Hvis man vil se nærmere på forholdet mellem ortografisk regelmæssighed og ords sværhedsgrad i praksis, må man desuden have med i billedet at også andre faktorer kan have betydning eksempelvis ordenes længde og hyppighed. En tværsproglig regularitetseffekt? Også tværsprogligt har man iagttaget noget der kan ligne en regularitetseffekt. Man kan nemlig ikke bare karakterisere ord som mere eller mindre regelmæssige, men også hele ortografier. Flere undersøgelser har vist at finske børn kommer hurtigere i gang med at læse end børn i Danmark og Storbritannien. Og en forklaring på denne forskel kan være at finsk har færre uregelmæssige bogstav-lyd-relationer end man finder i dansk og engelsk, sådan at det er lettere for finske børn at knække koden. Der er udbredt enighed om at finsk er en meget regelmæssig ortografi, mens svensk og tysk er forholdsvis regelmæssige, hvorimod engelsk er en meget uregelmæssig ortografi. Dansk karakteriseres gerne som en uregelmæssig ortografi, men dog ikke helt så De f ghki J mere begyndervenlige end andre ord. Hvad der imidlertid forbliver uklart i diskussionerne, er hvor stort et problem der egentlig er tale om. Hvor meget betyder afstanden mellem skrift og tale for tilegnelsen af læsning og stavning i praksis? Og hvor stor er afstanden egentlig? Regularitetseffekten Det er veldokumenteret at ortografiske uregelmæssigheder faktisk har en indflydelse på sprogbrugeres læsning og stavning. Uregelmæsige ord rammes oftere end regelmæssige ord af stavefejl, og man har vist at selv erfarne læsere læser dem langsommere end regelmæssige ord. At man kan iagttage en effekt af ortografisk regelmæssighed, den såkaldte regularitetseffekt, betyder dog ikke nødvendigvis at afvigelser fra det alfabetiske princip udgør noget alvorligt problem i praksis. Selv om uregelmæssige ord som seksten og peber er relativt svære, så er det jo langt fra umuligt at lære dem. Sprogbrugerne ville nok få det lettere hvis man kunne enes om at gå over til mere lydrette stavemåder som sajsten og pever. Men hvor meget lettere? Hvis man skal sige noget mere præcist om uregelmæssig som engelsk. Der er imidlertid her tale om meget overordnede sammenligninger af ortografierne. Hidtil har det således stået hen i det uvisse om engelsk faktisk er en mere uregelmæssig ortografi end dansk hvis man sammenligner mere detaljeret og bruger ensartede målemetoder. Der er naturligvis også andre forhold end ortografisk regelmæssighed der kan have betydning for hvor hurtigt børn kommer i gang med at læse i forskellige lande. Tværsproglige sammenligninger kompliceres eksempelvis af at der også er væsentlige forskelle mellem lande når det gælder uddannelsessystemets indretning (fx skolestartalderen og lærernes uddannelsesniveau). En kvantitativ beskrivelse af dansk ortografi Hvis man vil mere i dybden med regularitetseffekten, vil det som nævnt være en fordel at etablere nogle mere fintmærkende mål på ortografisk regelmæssighed. Når det gælder dansk, foreligger der udmærkede kvalitative beskrivelser af relationen mellem bogstaver og lyde. At beskrivelserne er kvalitative vil sige at de ikke sætter tal på hyppigheden af komplekse grafemer 24 magasinet Humaniora december 2008

4 og på graden af konsistens. Mulighederne for at sætte tal på, og dermed komme et skridt videre, er imidlertid forbedret markant i de senere år med computerens indtog i sprogvidenskaben. Det satte jeg mig for at udnytte. Redaktionen af Den Danske Ordbog ( ) var så venlig at give mig adgang til en liste med samtlige opslagsord i værket i ortografisk form og for de fleste ords I mange tilfælde var der flere muligheder når ordene skulle opdeles i grafemer. I købmand kan man eksempelvis mene at b et lige så godt kan høre sammen med det følgende m som med det foregående ø. Når løsningen med øb blev foretrukket, skyldtes det blandt andet at sammensætningsdelene køb og mand dermed blev holdt adskilt. I visse ord giver en konsekvent opdeling i blandt andet i ch og ck (som i check). For b s vedkommende er det så godt som problemfrit at afgøre om bogstavet skal betragtes som et selvstændigt grafem eller som en del af et komplekst grafem. Hele 95% af b-forekomsterne på ordlisten var nemlig tilfælde hvor b optræder som simpelt grafem, dvs. repræsenterer en lyd på egen hånd. Af de sidste 5 % udgjorde den let LM n vedkommende tillige i en computerlæsbar lydskrift. Denne liste dannede grundlag for en undersøgelse af bogstav-lyd-relationen i (næsten) alle danske en- og tostavelsesord. Inden jeg kunne begynde at lave statistiske opgørelser, måtte der dog et større forarbejde til. Opslagsordene blev med uvurderlig hjælp fra en datalingvist suppleret med alle gængse bøjningsformer, og manglende udtaleangivelser blev tilføjet med automatiske lydskrivningsmetoder. Ordlisten blev derefter tjekket for fejl og mangler. Resultatet blev en liste med ordformer, hvor hver ordform var en unik kombination af en ortografisk og en fonetisk form. Endelig blev ordene opdelt i bogstav-lydrelationer. Dette er uproblematisk i ord som kat og hus hvor bogstaver og lyde kan matches en-til-en. Men hvad med et ord som købmand som i den gængse udtale har stumt b og stumt d? Hvis man kategoriserer bogstaver som stumme, sker der det at de forsvinder ud af konsistensregnskabet i staveretningen. Det fører til kunstigt høje konsistenser og ødelægger samtidig muligheden for at sammenligne med konsistensen i læseretningen. Derfor valgte jeg i stedet at betragte øb og nd i købmand som komplekse grafemer der repræsenterede hhv. en ø- og en n-lyd. minimale bogstav-lyd-relationer mærkværdige resultater. Ordet vignet kan i princippet opdeles sådan at g et repræsenterer en n-lyd og n et en j-lyd. Disse usædvanlige forbindelser forekommer imidlertid kun i hinandens selskab: g kan kun sige [n] før et n der siger [j], og vice versa. I dette og nogle få andre tilfælde forekom det mere meningsfuldt at tillade ikke-minimale bogstav-lyd-forbindelser og sige at gn som helhed repræsenterer lydfølgen [nj]. A, B og C: Simple eller komplekse grafemer? I det følgende vil jeg fortælle om nogle af undersøgelsens resultater. Og hvad er mere nærliggende end at begynde med alfabetets første tre bogstaver? Af samtlige bogstaver i de undersøgte ordformer var 4,9 % a er, 2,4 % var b er, mens kun 0,4 % var c er. Nogle bogstaver spiller således en langt vigtigere rolle end andre. A, b og c forekommer både som simple grafemer og som en del af komplekse grafemer. A indgår blandt andet i de komplekse grafemer ar (som i farlig) og ag (som i goddag). B indgår blandt andet i bb (som i skubbe) og øb (som i købmand). Og c indgår identificerbare dobbeltkonsonant bb 4,9 % af tilfældene. Tilfælde hvor b indgår i andre komplekse grafemer såsom øb i købmand, udgør altså kun 0,1 % af b-forekomsterne. Og så skal det nævnes at det jo ikke er forbudt at udtale b et i ordet købmand, hvad mange sprogbrugere faktisk gør. Det er bare ikke ordets mest almindelige udtale (ifølge Den Danske Ordbog), som er den der er lagt til grund i undersøgelsen her. Situationen er også forholdsvis klar når det gælder a, der har status af simpelt grafem for 86,5 % af forekomsternes vedkommende. Det komplekse grafem ar tegner sig for yderligere 9,9 % af forekomsterne, sådan at i alt 97,4 % af a-forekomsterne udgøres af tilfælde hvor a enten er et selvstændigt grafem eller en del af grafemet ar. Derimod fordeler forekomsterne af bogstavet c sig mere ligeligt på simple grafemer (48,7 %) og tilfælde hvor c indgår i et komplekst grafem (51,3 %). Ser man på samtlige bogstaver i de undersøgte ordformer, repræsenterede 81,6 % af forekomsterne simple grafemer. C er altså ikke bare et sjældent bogstav, men også et bogstav som usædvanlig ofte indgår i komplekse grafemer. magasinet Humaniora december

5 P Q C-udtale Eksempel Forekomster Andel (Sandsynlighed) Tabel 1. C-udtaler og deres sandsynlighed. s-lyd cykel 269 0,435 k-lyd cola 251 0,406 g-lyd action 91 0,147 sj-lyd cello 4 0,006 d-lyd boccia 2 0,003 t-lyd ciao 1 0,002 I alt 618 1,000 r S T u Er A, B og C til at stole på? Hvis man ser nu mere inkonsistent end c. Derimod ligger b snævert på de tilfælde hvor a, b og c fungerer som simple grafemer, hvor svært er det konsistenskoefficent (som er 1), hvilket vil med 0,994 meget tæt på den maksimale så at finde frem til deres udtale? Som et mål sige at udtalen er næsten helt forudsigelig. på dét kan man beregne hvor konsistent de Nu er det sådan at bogstavers udtale ofte tre bogstaver er forbundet med de lyde de afhænger af sammenhængen. Eksempelvis repræsenterer. Grafemet c, der kan svare til udtales c næsten altid som en s-lyd før y, seks forskellige udtaler, kan tjene som hvorimod udtalen før o næsten altid er en k- eksempel. lyd. Hvis man beregner sandsynlighederne Som det ses i Tabel 1, er de to hyppigste for de forskellige udtaler under hensyntagen c-udtaler omtrent lige hyppige og dermed til enten foregående eller følgende grafem og nogenlunde lige sandsynlige. Sandsynligheden for at et c udtales som en s-lyd er 0,435, såkaldt betingede konsistensmål. De betin- igen tager det vægtede gennemsnit, får man mens sandsynligheden for en k-lyd er 0,406. gede konsistenser for a, b og c er vist i tabellens to sidste kolonner. Som mål på c-grafemets konsistens kunne man vælge at tage gennemsnittet af sandsynlighederne for hver af de seks c-udtaler stenser for a og c markant højere end de Som man kan se, er de betingede konsi- dvs. 0,167. Dermed ville sandsynligheden for ubetingede konsistenser. Det gælder især for den helt afvigende t-lyd imidlertid veje lige c, og det gælder især når det er det følgende så tungt som sandsynlighederne for s-lyd og grafem der tages hensyn til. k-lyd. For at undgå sådan en skævvridning Selv om nogle grafemer umiddelbart er kan man i stedet bruge det vægtede gennemsnit af sandsynlighederne dvs. 0,376. være langt bedre hvis der tages hensyn til meget inkonsistente, kan situationen altså (Her indgår hver sandsynlighed med en vægt sammenhængen. For læseren kan det med der svarer til andelen af forekomster: andre ord være en fordel at se på grafemernes omgivelser. I tilfældet c kan det betale 269/618 for s-lyd, 251/618 for k-lyd osv.) I Tabel 2 vises konsistenskoefficienterne sig at se på om det følgende grafem er en for både a, b og c. Første kolonne viser ubetingede konsistenser, dvs. konsistenskoeffi- eksempelvis en åben a-udtale mere sand- vokal og i så fald hvilken. I tilfældet a bliver center beregnet som netop vist for c. Det ses synlig når der følger et m, men mindre sandsynlig når der følger et t sammenlign her at a med en konsistens på 0,324 er end- a- Tabel 2. Konsistenskoefficienter for a, b og c. Betinget Ubetinget Foregående grafem Følgende grafem a 0,324 0,396 0,583 b 0,994 0,994 0,994 c 0,376 0,601 0,842 udtalerne i ham og hat. Andre grafemer, som b, har en høj grad af konsistens uanset om man inddrager sammenhængen. Læsning og stavning For at få et samlet indtryk af forholdene i dansk ortografi har jeg beregnet den gennemsnitlige konsistens for samtlige grafemer (både simple og komplekse). Igen er grafemerne vægtet efter deres hyppighed. Tilsvarende beregninger er lavet i staveretningen, fra lyde til grafemer. Resultatet ses i Tabel 3. Som det fremgår, er graden af konsistens samlet set højere i staveretningen end i læseretningen. Forskellen skyldes især at vokaler er mindre konsistente i læseretningen end i staveretningen. Vokalerne er dog mindre konsistente end konsonanterne i begge retninger. Både i læse- og staveretningen er de betingede konsistenser klart højere end de ubetingede. Interessant nok er den samlede fremgang cirka lige stor når hhv. foregående og følgende grafem/lyd inddrages. Men det er ikke ligegyldigt om der er tale om vokaler eller konsonanter. For vokaler ses den største fremgang når man inddrager følgende grafem/lyd, mens det for konsonanter er foregående grafem/lyd der giver den største fremgang. Der er ikke desværre ikke plads til at gå dybere ind i årsagerne til dette her. Når vokalgrafemerne har så lav en konsistensgrad, skyldes det blandt andet at de fleste vokallyde kommer i tre udgaver: De kan både være korte og lange og have stød. Vokalbogstavet u repræsenterer for eksempel en kort u-lyd i bus, en lang u-lyd i huse og en u-lyd med stød i hus. At finde ud af 26 magasinet Humaniora december 2008

6 Tabel 3. Konsistenskoefficienter for danske grafemer og lyde. Ubetinget Betinget Foregående grafem/lyd Følgende grafem/lyd Læseretningen (alle grafemer) 0,604 0,743 0,754 vokalgrafemer 0,378 0,479 0,600 konsonantgrafemer 0,713 0,874 0,829 Staveretningen (alle lyde) 0,725 0,827 0,811 vokallyde 0,672 0,768 0,807 konsonantlyde 0,750 0,875 0,813 v z x å yæ ø hvilken slags u-lyd et givet u-bogstav repræsenterer, er selvfølgelig vanskeligere end blot at finde ud af at det repræsenterer en u-lyd. Hvis man ser stort på fænomenerne længde og stød og kun registrerer vokalernes kvalitet, så ser regnskabet for vokaler i læseretningen noget bedre ud: Den ubetingede konsistens går op til 0,487. Til gengæld går den ubetingede vokalkonsistens i staveretningen ned til 0,607. Der ses tilsvarende stigninger og fald i de betingede konsistenser. Konklusionen bliver at mens konsonanter er nogenlunde til at stole på, så er vokalerne påfaldende inkonsistente, især i læseretningen. Situationen bedres dog noget hvis man ser på de betingede konsistenser, og hvis man ser bort fra længde og stød. Vokalkonsistens i dansk og engelsk Hvordan placerer dette resultat så de danske vokaler i en international sammenhæng? Her er det blandt andet muligt at sammenligne med en undersøgelse af amerikansk engelsk. Sprogforskerne Brett Kessler og Rebecca Treiman fandt for engelske vokaler en ubetinget konsistens på 0,717 i læseretningen, hvilket jo langt overgår tallet 0,378 for danske vokaler. På dette område er den engelske ortografi altså mere regelmæssig end den danske. I staveretningen var det imidlertid omvendt. Her var konsistensen af engelske vokaler 0,529 en hel del lavere end tallet 0,672 for danske vokaler. Man bør dog bide mærke i at det ikke kun er graden af konsistens der adskiller dansk og engelsk, men også brugen af komplekse grafemer. Komplekse vokalgrafemer bruges langt oftere i engelsk end i dansk, jf. engelske ord som blue, green og good. Og det skal har for om ord er lette eller svære at læse og bemærkes at Kessler og Treiman betragtede stave for børn i skolens yngste klasser. e et til sidst i ord som hate og love som en Nu kan nogen måske få den mistanke at del af todelte komplekse vokalgrafemer (hhv. inkonsistensen i dansk er det sørgelige resultat af sjusk med udtalen i de yngste generati- a-e og o-e). Kessler og Treiman undersøgte kun enstavelsesord, og de udelod alle regelmæssige ligger. Den Danske Ordbog, som var oner. Det er imidlertid ikke her forklaringen bøjningsformer. De anførte danske tal udgangspunktet for undersøgelsen, anfører ændrer sig imidlertid kun en smule når man nemlig tydelige og ganske konservative udtaler. Afstanden mellem skrift og tale går i begrænser grundlaget til et nogenlunde tilsvarende udsnit af danske enstavelsesord. mange tilfælde langt tilbage i tiden og er Når det er interessant at kende til specifikke ligheder og forskelle mellem dansk og den danske kulturarv. I værket Det Danske måske nærmest at betragte som en del af engelsk ortografi, skyldes det ikke mindst at Sprogs Historie (Bind 1, 1944) mener Peter langt de fleste undersøgelser af læsning og Skautrup at stavemåderne allerede i de ældste håndskrifter af Jyske Lov (fra omkring år stavning er gennemført i engelsktalende lande. Når man kender ords ortografiske egenskaber i detaljer, bliver det lettere at vurdere hvert eneste ord. Det er tvivlsomt om 1300) afviger fra datidens udtaler af næsten om forskningsresultater kan generaliseres fra Skautrup har ret i dette, men sikkert er det at den ene ortografi til den anden, og det bliver afvigelser fra det alfabetiske princip ikke er muligt at lave mere velkontrollerede noget nyt fænomen. tværsproglige undersøgelser. Afslutningsvis vil jeg minde om at min undersøgelse kun omfattede ord med en og to stavelser. En optælling i tekstsamlingen Korpus 2000 (http://korpus.dsl.dk) viser dog Lette ord og svære ord En pointe i min at enstavelsesord udgør ikke mindre end undersøgelse er at tallene først bliver rigtig halvdelen af ordene i danske tekster, mens interessante når man ser på deres betydning tostavelsesord udgør yderligere en fjerdedel. i praksis. Derfor undersøger jeg i projektets Undersøgelsen dækker således en meget sidste (og endnu uafsluttede) del hvilken stor del af de ord der læses og skrives på betydning andelen af komplekse grafemer dansk. og grafemernes gennemsnitlige konsistens n Holger Juul er postdoc ved Center for Læseforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU. Projektet Lette ord og svære ord. Bogstav-lydrelationen i dansk og dens betydning for udviklingen af læse- og stavefærdighed er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. magasinet Humaniora december

7 4:08 december årgang Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation magasinet Humaniora Japansk pop Indiana Jones på spil Er danske bogstaver til at stole på?

KARIN ERBO JENSEN. Mini Kiwi-bøgerne VEJLEDNING. Kan han det? Jeg leger. Isen. Eriks bil. Aben Bolden Spille kugler

KARIN ERBO JENSEN. Mini Kiwi-bøgerne VEJLEDNING. Kan han det? Jeg leger. Isen. Eriks bil. Aben Bolden Spille kugler KARIN ERBO JENSEN Mini Kiwi-bøgerne VEJLEDNING Kan han det Jeg Eriks bil Aben Bolden Spille kugler 2 Læsekasse Mini. Alinea 25 Teksterne i Læsekasse Mini 2 forskellige bøger med Dansk RR-tal Når læreren

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn

Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn Af HOLGER JUUL Artiklen diskuterer indledningsvis om børns stavefejl kan belyse deres opfattelse af ords fonologiske struktur og dermed individuelle

Læs mere

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

danske studı er Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C.A. Reitzels Forlag København

danske studı er Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C.A. Reitzels Forlag København danske studı er 2001 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C.A. Reitzels Forlag København Danske Studier 2001, 96. bind, ottende række 12. bind. Universitets-Jubilæets

Læs mere

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert

Læs mere

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1 BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Årsplan med FANDANGO 1. kl. - Bogstavlydbog

Årsplan med FANDANGO 1. kl. - Bogstavlydbog Årsplan med FANDANGO 1. kl. - Fokus Kompetenceområde Færdigheds- og vidensområde Færdigheds- og vidensmål Fandango 1 LÆSNING Afkodning og 2 Eleven kan læse i tekster til s. 5-15 Sprogforståelse Eleven

Læs mere

Stav med professor X Lær de store og små bogstaver.

Stav med professor X Lær de store og små bogstaver. WriteReader Ny ipad- app for børn i alderen 4-10 år, lærer børn at læse gennem skrivning. App en er udviklet og testet af folkeskolelære i samarbejde med ledende danske forskere. WriteReader er en ipad-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Læsevejledning til læsevejledningerne Du kan ikke være sikker på at få læsevejledninger som denne til alle kurser, og det er ikke noget, du har krav på. Nogle

Læs mere

Bogstavprøver ved skolestart

Bogstavprøver ved skolestart Bogstavprøver ved skolestart Af Holger Juul, lektor, ph.d. Center for Læseforskning, INSS, Københavns Universitet Amager juul@hum.ku.dk - lektor ved Center for Læseforskning, Institut for Nordiske Studier

Læs mere

Kregme Skole Den 23. februar 2011

Kregme Skole Den 23. februar 2011 Kregme Skole Den 23. februar 2011 1 Opgavefremlæggelse Forudsætninger for spørgsmålet: Hvordan finde sin elevs staveudviklingstrin? Staveudviklingen - principper i skriften, fejltyper, undervisning Materialer

Læs mere

IntoWords. Dansende bogstaver. Se bogstavlyde. Vokaljagt

IntoWords. Dansende bogstaver. Se bogstavlyde. Vokaljagt IntoWords Læse- og skriveværktøj med oplæsning og ordforslag til dansk og engelsk baseret på teknologien fra det kendte værktøj CD-ORD. Dansende bogstaver Se bogstavlyde Dansende Bogstaver giver barnet

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Wordshop i Gentofte kommune Den 8. august 2013 Annemette Kristensen og Marianne Boesen Program: Læsning Ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia -Læsekurser

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

REDOK. Morse. Morsenøglen: Hvide felter = prik (.) Røde felter = streg (-) Skråstreg = nyt bogstav To skråstreger = nyt ord

REDOK. Morse. Morsenøglen: Hvide felter = prik (.) Røde felter = streg (-) Skråstreg = nyt bogstav To skråstreger = nyt ord REDOK Dette katalog er ment som en hjælp til lederne i arbejdet med REDOK Niveau 2. Alle koder, der bliver brugt i REDOK Niveau 2, er forklaret i dette katalog. Morse Da englænderen Samuel Morse i 1837

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. Institut for Militærpsykologi Indledning. 18-06-13 Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Brugergrænseflader i VSU

Brugergrænseflader i VSU 28-10-09 Side 1/5 Brugergrænseflader i Dette notat giver et praktisk eksempel på, hvordan brugergrænsefladen kan håndteres i. Notatet er en konsekvens af en lidt overfladisk beskrivelse i [B&D00] samt

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

1. Nogle almindelige forestillinger om den vanskelige danske ortografi s. 1. 2. Dansk Sprognævns beskrivelse af den danske ortografi 2

1. Nogle almindelige forestillinger om den vanskelige danske ortografi s. 1. 2. Dansk Sprognævns beskrivelse af den danske ortografi 2 Hvad er det særegne ved det danske skriftsystem - Er dansk ortografi sværere end andre sprogs og hvilke pædagogiske konsekvenser skal man drage af det særegne Indholdsfortegnelse 1. Nogle almindelige forestillinger

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens

Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse Charlotte Gooskens 1 Oversigt 1. baggrund 2. projekter 3. måling af sprogforståelse 4. lingvistiske afstande - fonetiske afstande

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

DANSK I INDSKOLINGEN. Børnestavning bygger på anerkendende pædagogik

DANSK I INDSKOLINGEN. Børnestavning bygger på anerkendende pædagogik DANSK I INDSKOLINGEN I indskolingen underviser vi børnene i børnestavning. Det indebærer at vi anerkender børns staveforsøg, ud fra de lyde de selv kan høre. På denne måde anerkender vi børnenes individuelle

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock Logik Af Peter Harremoës Niels Brock December 2009 1 Indledning Disse noter om matematisk logik er en videreudbygning af det, som står i bogen MAT A [1]. Vi vil her gå lidt mere systematisk frem og være

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten.

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten. De nye diktater 7. klasse er et prøveforberedende undervisningsmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med retstavning frem mod afgangsprøven. Folkeskolens Afgangsprøve i retstavning (dansk sprog

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Lola og Niko. Til læreren. Vejledning:

Lola og Niko. Til læreren. Vejledning: E K S T R A S I D E R T I L Side 1 Lola og Niko Til læreren Indhold: 1. ordliste. ordkort 3. dominospil 4. miniscrabble 5. ord med blødt G 6. opgaver 7. skriv med 8. krydsord L Æ S L Y D R E T 3 Vejledning:

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Dansk i indskolingen. En verden af figurer og fantasihistorier

Dansk i indskolingen. En verden af figurer og fantasihistorier Dansk i indskolingen Se Lyden er et unikt undervisningsmateriale, der introducerer elever og lærere for et komplet system over de danske bogstavers mulige lyde. Materialet anvendes som et supplement til

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Normalt skriver Mikro Værkstedets medarbejdere ikke navne på deres artikler,

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping Visuel Mind Mapping 5 Visuel Mind Mapping - introduktion Kunne du tænke dig: At have overblik - også i pressede situationer - det gælder som taler, som referent, som mødeleder, i eksamenssituationer eller...?

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Læseprofil. 1. - 4. Årgang

Læseprofil. 1. - 4. Årgang Læseprofil 1. - 4. Årgang 2008 Karen Marie Jensen og Solvejg Pedersen Læsekonsulenter PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen Vesthimmerlands 1 Baggrund: I april 2003 blev der i udarbejdet en læseprofil

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere