13. december 2010 MM44

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "13. december 2010 MM44"

Transkript

1 13. december 2010 MM44

2 ÆLDRESTYRKEN Danmark som rollemodel Det voksende antal ældre er en helt ny udvikling i menneskehedens historie, der vil stille store krav til vores omstillingsevne. Det er afgørende at vende forestillingen om ældrebyrden til en effektiv udnyttelse af ældrestyrken. Gode ideer er derfor ikke alene velkomne, men nødvendige. Den oplagte anledning opstår i 2012, som EU vil gøre til et europæisk år for aktiv aldring, og løsninger kunne bl.a. komme fra det Danmark, der i 2012 beklæder formandsposten i EU-Kommissionen. 4 Fra ældrebyrde til ældreressource Hidtil er det stærkt voksende antal ældre verden over næsten udelukkende blevet set som en trussel. Men at folk lever stadigt længere med funktionsevnen i behold er et civilisatorisk fremskridt, som der er al mulig grund til at glæde sig over. Ikke bare for den enkelte, men også for samfundet. Den voksende gruppe af funktionsduelige ældre kan blive en kolossal ressource, både for det almindelige arbejdsmarked og for civilsamfundet. 6 Det er afgørende at vende forestillingen om ældrebyrden til en effektiv udnyttelse af ældrestyrken. Min forventning er, at levealderen vil fortsætte med at vokse. JAMES VAUPEL MAX PLANCK INSTITUTE På sporet af aldringens gåde Aldring er et eksplosivt voksende forskningsfelt på globalt plan. Verden over investeres milliarder af kroner i forskning i alderdommen fra sygdomme, der typisk rammer ældre, til viden om, hvordan man kan bremse aldringsprocessen. I de seneste år har universiteter i næsten alle vestlige lande oprettet særlige institutter, centre og forskningsprogrammer for aldring. I EU har aldringsforskning fået topprioritet i nyt stort forskningsprogram. 12 Den komplekse aldring Aldring er en langt mere kompleks proces end tidligere troet. Budskabet i de seneste års aldringsforskning er, at aldring langt fra er en forudbestemt biologisk proces, men i stedet en fleksibel og svært forudsigelig udvikling, hvor mange faktorer spiller ind, blandt andet tilfældige skadepåvirkninger af dna, som kan være afgørende. Den nye viden åbner muligheder for, at antallet af velfungerende ældre forøges. 15 Allerede i dag byder forskningen ind med nye perspektiver, som skubber til vores forestilling om det at blive ældre. LENE JUEL RASMUSSEN CENTER FOR SUND ALDRING Efter min vurdering er tilfældigheden den mest afgørende faktor, når det gælder det enkelte individs levetid. GEORGE MARTIN UNIVERSITY OF WASHINGTON Vidunderpillen hedder fysisk aktivitet Fysisk aktivitet er det nærmeste, man kommer en vidunderpille, når det gælder om at sikre en god alderdom. Ikke alene forlænger det livet det øger i endnu højere grad antallet af år med god funktionsevne. Gevinsten er størst for dem, der har været fysisk aktive igennem hele deres liv. Men den positive effekt er også betydelig, selvom man først starter den fysiske træning i en høj alder. Og selv en nok så beskeden indsats fører til et positivt resultat. 18 Der er ingen tvivl om, at regelmæssig fysisk aktivitet holder én biologisk ung i længere tid. BENTE KLARLUND PEDERSEN CIM 2 MM44 Ældrestyrken

3 Behov for sammenhæng i sundhedsvæsenet Skal sundhedsvæsenet bidrage til at gøre det voksende antal ældre til en gevinst, er der behov for en langt bedre sammenhæng og koordination mellem de mange aktører på området. Det gælder ikke mindst i det forebyggende arbejde. Dertil kommer, at det nuværende koordinationsbesvær vil blive et anseeligt problem for det voksende antal ældre med kroniske sygdomme. 22 Opgør med aldersgrænserne En forældet forestilling om det at blive ældre er en af de største barrierer for, at det voksende antal ældre kan blive en ressource for samfundet. Alder er langt mere end bare et talm og en række forskere opfordrer til et opgør med aldersgrænse-samfundet. 27 Ældre-boom med gevinst på 200 mia. kr. Et relativt lille antal danskere bliver på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år. Et opgør med den eksisterende tilbagetrækningskultur vil udløse en enorm velstandsgevinst til det danske samfund på over 200 mia. kr. årligt. Det viser nye beregninger, som Dansk Erhverv har foretaget for Mandag Morgen. Forudsætningerne er en hævelse af folkepensionsalderen til 70 år og en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen og det er, ikke overraskende, småt med den politiske opbakning til reformer. 30 Bedre sammenhæng forudsætter et ledelsesansvar på tværs af områder og sektorer. MARTIN STRANDBERG-LARSEN NOVO NORDISK Biologisk er der intet skarpt hjørne hverken ved 60, 65 eller 70 år. KAARE CHRISTENSEN CENTER FOR ALDRINGSFORSKNING Der findes ikke en mere direkte måde at øge arbejdskraftudbuddet. GEERT LAIER CHRISTENSEN DANSK ERHVERV Afskaf alderdommen! Det danske samfund har ikke råd til det enorme kompetencespild, der finder sted, når dygtige personer forlader arbejdsmarkedet for tidligt. Der er et presserende behov for en ny offensiv strategi for et alderssamfund, lyder opfordringen fra Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen. 33 Ingen lande har råd til at pensionere en relativt stadig større del af sin kompetencemasse. DEBAT OM ÆLDRESTYRKEN PÅ MM.DK GENNEM de seneste måneder har Mandag Morgen sat en række centrale spørgsmål om udfordringer og muligheder for det aldrende samfund til debat på mm.dk. En række af bidragene har vi placeret rundt omkring på de følgende sider. Debatten har været centreret omkring et panel af 500 centrale aktører. De har fra uge til uge givet deres svar på, hvordan vi gør det voksende antal ældre personer i samfundet til en ressource frem for en samfundsmæssig byrde. 13. december

4 ÆLDRESTYRKEN Danmark som rollemodel HVER ALDER HAR SINE STYRKER og det bliver stadig mere afgørende at udnytte dem optimalt. For 100 år siden udgjorde de over 65-årige ca. 7 pct. af den danske befolkning. I 2050 vil de udgøre en fjerdedel. Det voksende antal ældre er en helt ny udvikling i menneskehedens historie, hvilket vil stille store krav til samfundets omstillingsevne. Derfor er det afgørende at vende forestillingen om ældrebyrden til en effektiv udnyttelse af ældrestyrken. Det aldrende samfund rummer store menneskelige kompetencer. Med alderen kommer værdifuld livserfaring, faglig indsigt, empati, sociale kompetencer samt arbejdsmæssig stabilitet og overblik. Men kompetencernes udnyttes ikke. Tværtimod har vi gjort det til en politisk dyd at afskrive de ældre stadig tidligere. Mandag Morgen har i samarbejde med Center for Sund Aldring på Københavns Universitet udarbejdet en række analyser af mulighederne i fremtidens ældrebefolkning. De præsenteres samlet i dette særtillæg. Analyserne dokumenterer, hvorfor alderdommen repræsenterer en kostbar misforståelse en misforståelse, der handler om at opfatte ældre som én stor ensartet gruppe af svagelige borgere. Det er det intet videnskabeligt belæg for. Tværtimod. Nye beregninger viser, hvordan en effektiv udnyttelse af ældrestyrkens viden, erfaringer og kompetencer på arbejdsmarkedet kan give en gevinst på 200 mia. kr. Men det kræver politisk handlekraft i form af en afskaffelse af efterlønnen og en forhøjelse af folkepensionsalderen til 70 år. Alt tyder på, at mange ældre rent faktisk gerne vil fortsætte med at arbejde. I sidste uge viste en undersøgelse fra Ældre Sagen, at næsten hver tredje efterlønsmodtager har fortrudt sin exit fra arbejdsmarkedet og gerne vil tilbage. Blandt de mandlige efterlønsmodtagere ønsker over 40 pct. at genoptage arbejdslivet, omend på nedsat tid. De savner at udfylde deres hverdag med et meningsfuldt job. Med stadig flere funktionsduelige ældre kan det forudses, at antallet af efterlønsfortrydere vil stige. Det samme vil kompetence- og ressourcespildet. Det er blot endnu et bevis på, at vores opfattelse af alder og af ældres behov er ude af trit med virkeligheden. Skylden ligger ikke hos de ældre men hos politikerne og de mange økonomer, der stadig opererer med forestillingen om ældrebyrden og truslen om det aldrende samfund. Det fremhæves fortsat som en af industrilandene største udfordringer. Det illustreres af følgende kendsgerninger: Internationalt vil antallet af over 60-årige fordobles i løbet af de næste årtier, fra 11 pct. til 22 pct. af befolkningen. I Danmark vil andelen af over 65-årige stige fra 16 pct. i dag til 25 pct. allerede omkring 2040, og væksten sker især i første del af perioden. Om ti år vil den gruppe være større end antallet af 0-17-årige. Men samtidig med, at vi bliver ældre, bliver vi også sundere og er funktionsduelige i langt flere år end tidligere. Det sker på et tidspunkt, hvor mange lande lider under stigende mangel på arbejdskraft. Det burde således være en win-win-situation for alle parter at konvertere ældrebyrden til en ny ældrestyrke og dermed løse økonomiske problemer og forlænge livskvaliteten for seniorgenerationen. Det er indlysende, at ingen af de såkaldt aldrende samfund har råd til forsørge stadig større dele af arbejdsduelige befolkningsgrupper. Jo længere landene udskyder løsningerne, des dyrere bliver de, og des sværere bliver det at skabe vækst. Som et af de hårdt ramte lande burde Danmark score en dobbeltgevinst ved at være den første nation, der for alvor knækkede alderskurven og hurtigere end andre høstede de økonomiske fordele ved at indtage rollen som frontløber. Den oplagte anledning opstår i 2012, som EU vil gøre til et europæisk 4 MM44 Ældrestyrken

5 Gode ideer er ikke alene velkomne, men nødvendige, og de kunne bl.a. komme fra det Danmark, der netop i 2012 beklæder formandsposten i EU-Kommissionen. år for aktiv aldring. Det sker med afsæt i den europæiske kendsgerning, at netop det år begynder antallet af arbejdsdygtige at falde og antallet af over 60-årige at stige med 2 millioner om året. Det kræver et effektivt modtræk, hvis Europa ikke oven i en voldsom gældsbyrde skal belastes af en stadig tungere ældrebyrde. Gode ideer er derfor ikke alene velkomne, men nødvendige, og de kunne bl.a. komme fra det Danmark, der netop i 2012 beklæder formandsposten i EU-Kommissionen. Danmark burde have det som en naturlig ambition at udnytte formandsskabet til at præsentere en samlet løsning på aldersudfordringen. Opgaven kunne bl.a. gå ud på at opstille en række scenarier for, hvordan en målrettet udnyttelse af ældreressourcerne kunne styrke udvalgte landes økonomiske og Kurven, der skal knækkes Andel af medlemmer af Lederne, som er erhvervsaktive, pct., alder Alder Figur 2: Der sker et drastisk fald i antallet af erhvervsaktive ledere i gruppen af årige. Det udgør et enormt kompetencespild, som det er afgørende at udnytte for fremtidens samfund. Kilde: Lederne, sociale udvikling. Der er under alle omstændigheder brug for udspil, der adskiller sig fra de sædvanlige tekstog tabeltunge rapporter og i stedet forsøger at skildre nye aktive ældrelivsformer i et sprog og i en iscenesættelse, der appellerer til bredere grupper. Her er vi inde ved kernen af udfordringen, nemlig at udvikle sprog og begreber, der gør op med de dogmer og stigmatiseringer, der hidtil har præget ældredebatten og været den største barriere for nytænkning. Det ville klæde Danmark og regeringen, at den tog udfordringen på sig, nedsatte en alders-taskforce med den opgave at opstille modeller for, hvordan aldersbyrden kan forvandles til en aldersstyrke. Det kræver både et bredt og innovativt kommissiorium og en lige så bred og innovativt sammensat gruppe, der behersker såvel de økonomiske og sociologiske dimensioner som evnen til at kommunikere og storytelle. Mandag Morgens analyser dokumenterer, hvorfor vi er tvunget til at nytænke vores opfattelse af alder og tilpasse arbejdsmarkedet til de muligheder, den sunde aldring åbner. Ét er, at vi simpelthen ikke har råd til store overlagte kompetencespild hvert år, ét andet, at fremtidens seniorgenerationer ikke automatisk accepterer at blive sløset med. Her er sidste uges undersøgelse fra Ældre Sagen et opløftende fingerpeg. Ingen tvivl om, at vi hastigt nærmer os tidspunktet for et gennembrud for en ny aldersforståelse dels tvunget af de økonomiske kendsgerninger, dels udløst af ændrede livsværdier hos en ny generation af aktive ældre. I 2012 har Danmark en enestående mulighed for at sikre gennembruddet. Erik Rasmussen Ansvarshavende chefredaktør 13. december

6 Fra ældrebyrde til ældreressource HOVEDPUNKTER Danmark og resten af verden står foran radikale ændringer i befolkningssammensætningen Hidtil er den stigende levealder hovedsagelig blevet set som en trussel mod samfundsøkonomien Men de stadig flere funktionsduelige ældre er også en kolossal ressource Skal den udnyttes, stiller det langt flere reformkrav til samfundet end hidtil antaget HIDTIL ER DET STÆRKT VOKSENDE antal ældre verden over næsten udelukkende blevet set som en trussel. Navnlig i den rige del af verden herunder Danmark har bekymringen for øget belastning af de offentlige budgetter, øget gældsætning m.v. helt fordunklet det faktum, at den forøgede levealder, der er hovedårsagen til den aldrende befolkning, i bund og grund må ses som sejr for civilisationen. Fra den enkeltes synsvinkel må et længere liv ses som et fremskridt. Navnlig hvis det medfører flere gode leveår. Derfor vil det voksende antal ældre ikke nødvendigvis blive den belastning, som mange frygter. Tværtimod kan et voksende antal funktionsduelige ældre blive en ny ressource, både på det almindelige arbejdsmarked og i civilsamfundet. Det forudsætter dog, at overvejelser om f.eks. efterløns- og pensionsalder suppleres med diskussioner om de ændringer i f.eks. sundheds-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken, der skal til for at indfri de potentielle gevinster. Sådan lyder hovedkonklusionen på Mandag Morgens analyse af det aldrende samfund og dets udfordringer og muligheder. Analysen baserer sig bl.a. på en lang række rapporter og videnskabelige undersøgelser samt samtaler med både uden- og indenlandske eksperter inden for områder som gerontologi, demografi og økonomi. Den viser bl.a.: At den nuværende udvikling i den såkaldte middellevetid den estimerede gennemsnitlige levetid for en 0- årig efter alt at dømme vil fortsætte med at vokse. Hver anden danske pige, der fødes i dag, kan forvente at blive over 100 år. At de ældre i dag langtfra er en homogen og svagelig gruppe. Det store flertal er både funktionsdygtige og meget tilfredse med deres personlige fremtidsudsigter. At den udvikling har gode muligheder for at accelerere i de kommende år, hvis man indretter sundhedssystemet rigtigt, og der sker yderligere forskningsmæssige fremskridt. At en udnyttelse af potentialet i det aldrende samfund vil stille store krav til vores omstillingsevne både som individer og som samfund. En ny tidsalder Ændringen i den globale befolkningssammensætning markerer et helt nyt kapitel i menneskehedens historie. Den rige verdens befolkninger ældes hastigt og de fattige lande er kun et par tiår bagud. Ifølge FNs seneste fremskrivning af verdensbefolkningens sammensætning, World Population Prospects, vil andelen af over 60-årige fordobles i løbet af de næste 40 år fra de nuværende ca. 11 pct. til ca. 22 i Så stor er andelen allerede i den rige del af verden, hvor den forventes at stige til en tredjedel i 2050, hvor næsten en ud af ti vil være over 80 år. I Danmark forudser den seneste befolkningsprognose, 6 MM44 Ældrestyrken

7 der er lavet i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og den uafhængige forskningsinstitution DREAM, at andelen af over 65-årige stiger fra 16 pct. i dag til 25 pct. i 2042, hvorefter den vil falde svagt. Se figur 1. Den største tilvækst vil ske i den første halvdel af perioden. Frem til 2050 vil andelen af over 65-årige vokse med ca. 60 pct., og omkring 2020 vil denne gruppe for første gang i historien være større end de 0-17-årige Andelen af over 80-årige vil stige med ca. 140 pct. Der vil således ikke alene være tale om, at den danske befolkning bliver ældre. Den aldrende befolkning vil også blive ældre end hidtil. Bag udviklingen gemmer sig to langsigtede tendenser og en kortvarig: Mennesker lever betydeligt længere end tidligere. I løbet af de sidste 100 år er levealderen i den rige del af verden vokset med 2-3 måneder pr. år. I Danmark er middellevetiden for mænd ca. 77 år og for kvinder ca. 81. Mennesker overalt i verden får færre børn end før, så de yngre generationer får stadig sværere ved at konkurrere i antal med de ældre. Tendensen er nyere end den voksende levealder og slog først igennem i de rige lande, hvor kvinderne i dag får 1,6 barn i gennemsnit altså mindre end der skal til for at opretholde befolkningstallet. I Danmark har kvinders fertilitet været svagt stigende igennem de seneste år og ligger nu på ca. 1,8. De rigtig store efterkrigsgenerationer både i Danmark og i resten af den rige verden er på vej op i pensionsalderen, mens de generationer, som er på vej ind på arbejdsmarkedet, er forholdsvis små. Aldersfordeling på hovedet I første halvdel af det 20. århundrede var det især faldende børne- og ungdomsdødelighed, der fik den gennemsnitlige levealder til at vokse. Siden har udviklingen især været drevet af faldende voksen- og ældredødelighed. Faldet skyldes først og fremmest en lavere dødelighed af hjertekar-sygdomme, hvilket tilskrives en forbedret livsstil og mere effektive behandlingsmetoder. Det hænger dog formentlig også sammen med, at de nye ældreårgange ikke er så fysisk nedslidte som tidligere, og at de har oplevet færre infektioner. Deres immunsystem er dermed mindre slidt. I løbet af de sidste 50 år er den såkaldte restlevetid for 80-årige kvinder i lande med lav dødelighed næsten fordoblet. Danmark er ingen undtagelse, selvom udviklingen i levealderen har været ujævn og halter bagud i forhold til en række andre lande, vi plejer at sammenligne os med. Restlevetiden for 65-årige i dag er ca. 18 år for kvinder og 15 år for mænd. Se også tekstboks side 11. Hvor stor en revolution der i virkeligheden har været tale om, kan man konstatere ved at studere den omkalfatring af den såkaldte befolkningspyramide, som er sket i de sidste 100 år. I 1910 var der faktisk tale om en pyramide med de 0-29-årige som den største befolkningsgruppe, de årige som den næststørste og dem over 60 år som pyramidens spids. I dag er den godt i gang med at blive vendt på hovedet. Se figur 2 side 8. Spørgsmålet er selvfølgelig, om udviklingen vil fortsætte. Ifølge professor James Vaupel, Max Planck Institute for Demographic Research i Rostock, er der ingen tegn på, at den er ved at gå i stå: Min forventning er, at levealderen vil fortsætte med at vokse i samme tempo som nu, og måske oven i købet accelerere. Usikkerheden er dog betydelig især når man vil forsøge at se mere end 20 år frem i tiden, siger han. Vaupel, der er en af verdens mest anerkendte demografer, har i samarbejde med Cambridge-professoren Jim Oeppen påvist, at stort set alle tidligere forudsigelser af et loft for levealderen har vist sig for konservative. Og de seneste over 100 år har der været en forbløffende konstant udvikling, hvis man ser på de lande, der periodevist har haft den højeste levealder. Mere liv til årene I de rige lande har den hidtidige debat om det aldrende samfund næsten udelukkende handlet om de problemer, som det voksende antal ældre kan skabe for holdbarheden af de nuværende pensionssystemer og for social- og sundhedsudgifterne. En af forklaringerne er naturligvis, at vi grundlæggende opfatter aldring som noget negativt. Men ser man nærmere på udviklingen bag tallene, er der baggrund for optimisme. De mange økonomiske dommedagsprofetier, som Verdensbanken, OECD, EU etc. med jævne mellemrum udsender, fokuserer som oftest på den såkaldte ældrekvote forholdet mellem antallet af ældre over 65 år og antallet af voksne i den erhvervsaktive alder (15-64-årige). I de rige lande er der typisk udsigt til, at der i fremtiden vil være 2-3 erhvervsaktive for hver ældre borger, mod 4-5 i dag. Der kommer flere og flere ældre Aldersgruppers andel af den samlede befolkning, pct Figur 1: Andelen af ældre over 65 år vil i 2042 udgøre en fjerdedel af den danske befolkning. Kilde: DST år år 65 år år 13. december

8 Det lyder dramatisk. Men problemet med den type fremskrivninger er, at man ser de ældre som en homogen og uforanderlig kategori og glemmer de ændringer i den aldrende befolknings funktionsevne, der ligger bag udviklingen, såvel som de store individuelle forskelle inden for gruppen. Sat på spidsen kan f.eks. en amerikaner i 70 erne enten sidde i kørestol eller som John McCain stille op til præsidentvalget. Ikke mindst i lyset af de seneste års forskning må man konstatere, at de 70-årige ikke er, hvad de har været. En dansk undersøgelse fra 2008 viser, at de seneste 15 års levetidsforlængelse ikke alene har lagt flere år til livet, men også givet mere liv til årene. Det viser sig oven i købet, at de aktive leveår uden funktionsnedsættelse stiger endnu hurtigere end levetiden. Helt rosenrødt er billedet dog ikke, for samme undersøgelse viser, at de ekstra leveår også vil omfatte flere år med sygdomme. Ifølge lektor Bernard Jeune, Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, der er en af bagmændene bag undersøgelsen, bør det hverken undre eller skabe bekymring: Forklaringen er, at vi er blevet stadig dygtigere til at diagnosticere og behandle f.eks. kroniske sygdomme som diabetes. Det betyder på den ene side, at flere har sygdommen, når de bliver 65, men på den anden side kan de leve med den i flere år end tidligere, uden at det går ud over deres funktionsevne. Og det sidste er det afgørende i forhold til f.eks. deltagelse på arbejdsmarkedet eller afhængighed af hjælp. Vil man absolut tænke i kronologiske aldersgrupper, mener Jeune, at man burde ændre definitionen af ældrekvoten, så det kun var de over 80-årige, der blev talt om. I så fald ville kvoten være mindre end 1 til 10. Men selv blandt de ældste ældre er der en positiv udvikling at spore. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Center for Aldringsforskning, der fulgte en gruppe 92-årige i en længere årrække, viste det sig, at de få tilbageblevne 100- årige var lige så funktionsdygtige som de 92-årige, man var startet med. Ikke en homogen gruppe Under alle omstændigheder er billedet af de over 65-årige som en homogen og svag gruppe allerede meget langt fra virkeligheden. F.eks. er det trods alt kun ca. en femtedel i aldersgruppen, der modtager hjemmehjælp, og selv blandt de ældste ældre bor langt de fleste i eget hjem. Fra diverse undersøgelser ved vi, at navnlig de årige men også de årige føler, at de har godt styr på livet. F.eks. er det et absolut fåtal, der klager over pengemangel, og det store flertal mener, at fremtiden tegner godt for dem selv. Kirsten Avlund, professor ved Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet, vurderer, at den store tilfredshed blandt de ældre generationer bl.a. hænger sammen med, at man med alderen bliver bedre til vælge fra: Det generelle billede er, at ældre mennesker med god funktionsevne er mere tilfredse end de yngre. En forklaring er formentlig, at man med årene bliver bedre i stand til at se tingene i perspektiv og til at håndtere sine bekymringer. Adskillige undersøgelser peger i hvert fald på, at ældre med årene bliver bedre til at prioritere de dele af deres sociale netværk, som de har glæde af, og at det har en stor betydning for deres tilfredshed. Fra befolkningspyramide til befolkningsurne Den danske befolkning fordelt på aldersgrupper og køn i 1910 og i 2010, i tusinder år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år Mænd Kvinder år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år Figur 2: I løbet af de sidste 100 år er aldersfordelingen af den danske befolkning næsten vendt på hovedet. Kilde: Danmarks Statistik. 8 MM44 Ældrestyrken

9 Specielt når det gælder de yngre ældre, er der heller ikke meget, som tyder på, at de er inaktive i forhold til det omliggende samfund, selvom de har forladt arbejdslivet. Det gælder f.eks. den nærmeste familie, hvor f.eks. pasning af børnebørn står højt på dagsordenen. Ifølge den såkaldte Ældredatabase, som SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, opdaterer med fem års mellemrum, har mere end halvdelen af 62- og 67-årige passet børnebørn inden for den sidste måned og ca. en tredjedel af de 72- og 77- årige. Den øgede levealder betyder, at de generationer, der i øjeblikket trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, adskiller sig fra tidligere ved at deltage i såkaldte firegenerationsfamilier, hvor der både kan være forpligtelser over for forældre og børnebørn. Ifølge Ældredatabasen drejer det sig om hver fjerde af de 57-årige og hver femte af de 62-årige. Ifølge en undersøgelse fra 2007 er specielt de yngre ældre også godt med, når det drejer sig om at yde frivilligt arbejde. Omkring en tredjedel af de årige deltager i forskellige former for frivilligt arbejde, hvilket er helt på linje med de erhvervsaktive generationer. Men de ældre frivillige arbejder flere timer om ugen. 19 pct. af de årige arbejder således mindst 6 timer om ugen, mens det kun gælder for pct. af årige. Ifølge Kirsten Avlund er der allerede i dag mange eksempler på, at yngre funktionsduelige ældre sætter sig i spidsen for projekter af social og kulturel karakter: Det kan være en lokal biograf, et stisystem i en kommune eller et højskolekursus. I det hele taget er det blevet meget svært at se de over 65-årige som en svag gruppe. Man er heller ikke automatisk mindrebemidlet, bare fordi man er over 65. Derfor kan det være svært at forstå, at det udløser et hav af rabatter, bare fordi man når en bestemt alder. Udgangspunktet er positivt Skal den fortsatte aldring af samfundet vedblive med at være en ressource og ikke en belastning er det naturligvis en forudsætning, at den positive udvikling i de ældre generationers funktionsduelighed vil fortsætte. Som professor Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, udtrykker det, er det den biologiske virkelighed, der er afgørende: En forhøjelse af efterløns- og pensionsalderen vil jo kun nytte, hvis biologien tilsiger, at de pågældende ældre kan forblive på arbejdsmarkedet. Den positive udvikling i funktionsevnen gælder ikke i alle rige lande. Hvad det lige præcis er, der gør det ene land til vindere og det andet til tabere, ved man ikke med sikkerhed. Men man kunne f.eks. forestille sig, at det bl.a. afhang af, hvordan landene prioriterede deres sundhedsvæsen med hensyn til forebyggelse, behandling og rehabilitering. For de ældste ældre spiller det sidste i hvert fald en stor rolle for deres funktionsevne. Udgangspunktet er imidlertid positivt. For de kommende ældregenerationer, der er vokset op i efterkrigstiden, vil generelt være bedre uddannede, have haft bedre De arbejdsmarkedsegnede og 1950-generationernes vurdering af deres nuværende arbejdsevne i forhold til, hvordan den var, da den var på sit højeste, pct. 1 Helt eller næsten på niveau Ikke helt på niveau 19,4 1 0,8 Pct. 78, generationen Slet ikke på niveau Ved ikke 14,3 1,3 0,3 84, generationen Figur 3: De kommende pensionistgenerationer er efter deres egen vurdering særdeles arbejdsmarkedsegnede. Godt otte ud af ti vurderer, at deres arbejdsevne er på samme niveau eller næsten på samme niveau som da den var på sit højeste. Note 1 : I det oprindelige spørgsmål blev interviewpersonerne bedt om at give karakter fra 0 til 10 for deres nuværende arbejdsevne sammenlignet med, hvordan den var, da den var på sit højeste. Karakteren 0 angav, at man var helt uarbejdsdygtig, og 10, at den var på sit højeste. I tabellen er karakteren 0-3 = slet ikke på niveau, 4-6 = ikke helt på niveau og 7-10 = helt eller næsten på niveau. Kilde: Ældredatabasen. livsbetingelser og en bedre livsstil end tidligere ældregenerationer. De er vokset op i en tid, hvor børn blev vaccineret, og hvor infektionssygdomme kunne behandles med antibiotika, og de har været på arbejdsmarkedet i en periode, hvor arbejdsmiljøet er blevet væsentligt forbedret. Derfor er de ikke så nedslidte som tidligere generationer. Som det allerede er tilfældet i dag, vil den funktionsduelige aldring i fremtiden være præget af to modsatrettede tendenser: På den ene side lever vi længere, fordi vores sundhedstilstand er blevet bedre. På den anden side lever vi længere, fordi lægerne bl.a. er blevet bedre til at behandle en række kroniske sygdomme som f.eks. diabetes. Det sidste koster trods alt penge. Og når Kaare Christensen skal vurdere fremtidens muligheder, peger han også på de risici, som det voksende antal kronikere udgør: Forestiller vi os f.eks., at vi her i landet udvikler en fedmeepidemi i samme størrelsesorden som i USA, vil det være en meget stor udfordring. En fremtidig målrettet forebyggelse og rehabilitering vil derfor spille en central rolle, og det vil selvsagt også være Pct. FRA DEBATTEN PÅ MM.DK Et fleksibelt samfund, hvor den enkelte kan være med såvel på arbejdsmarkedet som i sociale sammenhænge, er centralt for, at vi i stadig større udstrækning kan udnytte de ressourcer, der er i samfundet. Bent Greve, professor, Roskilde Universitet 13. december

10 afgørende, at vi får en større forståelse af de risikofaktorer, der fører til udvikling af kroniske sygdomme og tidligt tab af funktionsevne. Vi skal bl.a. blive bedre til at identificere tidlige faresignaler, så forebyggelse og behandling kan sættes i gang i tide. Lige så vigtigt vil det ifølge Kaare Christensen være, om vi kan finde en fornuftig balancegang mellem naturlige følger af aldring og uacceptabel funktionsnedsættelse: Vi må på tværs af generationerne finde et rimeligt forventningsniveau, for behandlingspotentialet er jo nærmest uendeligt. Et nyt livsperspektiv Beder man de kommende ældre selv vurdere deres arbejdsevne, er det optimismen, der er i højsædet. Ifølge SFIs ældredatabase betragter de sig som særdeles arbejdsmarkedsegnede. I både og 1950-generationen, der på svartidspunktet befandt sig på hver sin side af de 60 år, svarede godt otte ud af ti, at deres arbejdsevne var på samme eller næsten samme niveau, som da den var på sit højeste. Se figur 3. Det er dog ikke noget, som samfundet vil få glæde af automatisk. Af samme undersøgelse fremgår, at en endnu større andel af de to generationer selv vil foretrække at forlade arbejdsmarkedet senest som 65-årige. En af årsagerne til, at der er så stor folkelig modvilje mod at forhøje f.eks. efterløns- og pensionsalderen, er formentlig, at vi endnu ikke har forstået, hvor stor en revolution der i virkeligheden er tale om. At samfundets strukturer ikke har fulgt med stigningen i levealderen og forbedringen af de ældres funktionsevne, fremgår f.eks. også af udviklingen af pensionsalderen sammenholdt med middellevetiden. Da Danmarks første alderdomsforsørgelseslov for værdigt trængende blev indført i 1891, blev pensionsalderen fastsat til 60 år. Det er det samme som den nuværende grænse for at gå på efterløn. Forskellen er imidlertid, at den forventede levealder dengang var omkring de 50 år, mens den som nævnt er vokset ganske betragteligt siden. Se figur 4. Fortsætter udviklingen i samme tempo, vil hver anden danske pige, der fødes i disse år, kunne regne med at blive mere end 100 år. Det giver ifølge aldringsforskere som James Vaupel og Bernard Jeune anledning til at revidere tidligere forestillinger om, hvordan den enkelte vil indrette sit liv: Dør man ikke i 70 erne, som man hidtil har forestillet sig, er FRA DEBATTEN PÅ MM.DK Biologisk alder er meget forskellig fra kronologisk alder, og man bør efter min mening tage fat i en debat om at gå væk fra de meget stålsatte kronologiske grænser for arbejde, pensionering m.v. Politikerne bør gå foran og dermed medvirke til at være kulturskabere og ikke blot følge kulturen med flere års forsinkelse. Roar Maagaard, praktiserende læge, Dansk Selskab for Almen Medicin Fra 60 år til 60 år Forventet middellevetid for mænd og kvinder, sammenholdt med pensions- og efterlønsalder, Kvinder 75 Mænd Pensionsalder Tilgangsalder 55 for efterløn Figur 4: Den nuværende efterlønsalder svarer til pensionsalderen i den første alderdomsforsørgelseslov fra Dengang var den forventede levealder betydeligt lavere end pensionsalderen. Kilde: Det aldrende samfund 2030 og Velfærdskommissionen. der grund til at se meget kritisk på den måde, vi i dag har indrettet vores liv på. Man uddanner sig, til man måske er i slutningen af 20 erne, og i 30 erne pukler man som et bæst for at stifte familie, føde børn, købe hus og skabe sig en karriere. At så meget skal nås på de ti år, forekommer jo fuldstændig vanvittigt, når man tænker på de mange gode år, der faktisk ligger forude. Derfor må spørgsmålet melde sig, om det ikke ville være en bedre ide at sprede arbejdslivet over flere år, siger Bernard Jeune. Hvor den politiske dagorden i det 20. århundrede i høj handlede om omfordeling af befolkningens indkomster, forudser James Vaupel, at dagsordenen i det 21. århundrede vil komme til at handle om omfordeling af arbejdet. Forudsætningen er et opgør med den nuværende forestilling om, at vores livsforløb falder i en række på forhånd fastlagte faser, hvor det er den kronologiske alder, der uden hensyn til den biologiske udvikling fastlægger vores forpligtelser over for samfundet: Om vi skal uddanne os, arbejde eller trække os tilbage. En mere jævn fordeling af uddannelse, arbejde og fritid vil ifølge Vaupel rumme mange fordele. F.eks. vil et mere variabelt timetal på arbejdsmarkedet gøre det nemmere for de yngre generationer at få det antal børn, som de ønsker. Hvilket set fra samfundets synspunkt vil bidrage til at mindske tempoet i den nuværende aldring. En gruppe forskere var i 2006 inde på samme tankegang, da de udarbejdede en rapport om det aldrende samfunds muligheder og udfordringer for Forskningsstyrelsen og Det Strategiske Forskningsråd. Her slog de til lyd for, at man i højere grad burde stræbe mod at udvikle et aldersintegreret samfund, hvor den enkeltes samfundsmæssige rolle ikke var bestemt af den kronologiske alder, men af 10 MM44 Ældrestyrken

11 Danskere har rekord i lav levealder Selvom middellevetiden (den forventede levealder for en nyfødt) i de senere år er vokset markant i Danmark, halter vi langt bagud i forhold til alle de lande, som vi plejer at sammenligne os med. Hvor danskerne har en middellevetid på 78,4 år, er middellevetiden for en svensker 81 år, mens gennemsnittet for OECD-landene er 79,1. Så dårligt har det ikke altid stået til. For 50 år siden havde Danmark en af de længste middellevetider i verden og blev kun overgået af Sverige, Norge og Holland. I dag er vi blandt de rige OECD-lande placeret som nr. 23 efter samtlige vesteuropæiske lande, Japan, Australien, Canada, New Zealand og Sydkorea. Blandt de vestlige lande er det kun USA, der halter en smule bagefter. Se figur. Historisk set er forklaringen, at mens levetiden i andre vesteuropæiske lande som f.eks. Sverige i de sidste 50 år er vokset støt med ca. 2 år pr. 10 år, er den i Danmark bl.a. på grund af en 20-årig lang stagnationsperiode i perioden kun vokset med ca. 1,5 år pr. 10 år. Ifølge Knud Juel, der er forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed, er årsagen til den danske deroute, at vi i forhold til de andre lande har været dårligere til at nedbringe antallet af en række dødelige sygdomme, der især er forårsaget af rygning og alkohol, f.eks. lungekræft, rygerlunger og skrumpelever. Den vurdering bygger han bl.a. på en analyse af dødelighedsmønstret i Danmark og Sverige, der viste, at rygning og alkohol kunne forklare næsten hele forskellen mellem danske og svenske mænd og tre fjerdedele af forskellen mellem danske og svenske kvinder. Det er rygningen, der er langt den største dræber. Resultatet harmonerer godt med, at danskernes forbrug af både tobak og alkohol er ca. dobbelt så stort som svenskernes, og derfor er Knud Juel heller ikke i tvivl om, at løsningen på problemet er en målrettet forebyggende indsats, som forbedrer danskernes livsstil. Når de seneste års fald i antallet af rygere endnu ikke har øget den danske placering, skyldes det ifølge Knud Juel, at de tobaksrelaterede sygdomme i mange tilfælde først viser sig efter mange år. Og derfor er de dødsfald, som vi ser i dag, bl.a. forårsaget af danskernes tobaksforbrug for år siden. Det betyder, at der ikke findes enkle løsninger på, hvordan man hurtigt forøger middellevetiden: Det er en supertanker, der skal vendes, hvis man vil øge middellevetiden. Derfor er det måske heller ikke så underligt, at det har knebet med den politiske interesse, for selv en nok så stor indsats vil næppe kunne registreres i løbet af en valgperiode, siger han. Derfor stiller han sig også tvivlende over for regeringens målsætning om, at Danmark i 2020 skal befinde sig blandt de ti lande i verden med den højeste middellevetid: De andre lande står jo ikke stille, så skal det lykkes, må man regne med, at Danmark i løbet af de næste ti år skal øge middellevetiden med 5-6 år. Det er i hvert fald en meget ambitiøs målsætning og nok også på grænsen til det urealistiske, vurderer Knud Juel. vedkommendes fysiske og psykologiske funktionsevne. Professor Jørn Henrik Petersen, Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet, der var formand for udvalget og i øvrigt medlem af Velfærdskommissionen understreger, at det ikke er aldringen af samfundet i sig selv, der er et problem: Problemet består snarere i, at samfundets strukturer ikke er fulgt med den biologiske udvikling og derfor hverken hænger sammen økonomisk, socialt eller menneskeligt. Hvis man vil inddrage de ældres ressourcer, er der ifølge Jørn Henrik Petersen flere lavthængende frugter at plukke. Det kunne f.eks. være, at de funktionsduelige ældre påtog sig en række opgaver i det civile samfund, evt. i form af en slags civil værnepligt for efterlønsmodtagere og pensionister. Det kunne dreje sig om forskellige former for frivilligt arbejde, f.eks. på ældreområdet, hvor der er udsigt til mangel på arbejdskraft i de kommende år. En anden mulighed var, at ældre i langt højere grad fungerede som mentorer på arbejdsmarkedet: Det kunne både lette adgangen for bl.a. indvandrere og sikre, at den viden, som de ældre besidder, bliver videreformidlet til næste generation. Begge dele ville ifølge Jørn Henrik Petersen kunne bidrage til at bilægge den generationskonflikt, som risikerer at opstå, når det for alvor går op for de yngre generationer, hvor meget de skal yde for at kunne finansiere de nuværende tilbagetrækningsordninger. Grundlæggende er han dog ikke i tvivl om, at det forudsætter reformer af både efterløns- og pensionsalderen, hvis det aldrende samfund skal blive en samfundsgevinst. Når den hidtidige aldring af samfundet ikke allerede har bragt Danmark på fallittens rand, skyldes det i høj grad, at kvinderne har udgjort en kærkommen arbejdsmarkedsreserve, der har øget statens skatteindtægter. Det nummer kan kun gennemføres én gang. Derfor finder Jørn Henrik Petersen det indlysende, at man må se sig om efter en anden arbejdskraftreserve, og at det voksende antal funktionsduelige ældre er det logiske valg: At øge arbejdsstyrken er langt den bedste løsning, hvis man vil skabe sammenhæng i de offentlige finanser, fordi man på en og samme tid både får øget skattebetaling og færre offentlige udgifter. Hvad kan man forlange mere? Men skal man for alvor udnytte mulighederne i det aldrende samfund, vil det kræve langt større ændringer: Virksomheder, organisationer, politikere osv. vil i mange år frem være nødt til at revidere en lang række politikområder, f.eks. sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsespolitikken. Aktørerne på arbejdsmarkedet må være opmærksomme på de udfordringer, der ligger i det aldrende samfund, og aktørerne på varemarkedet må være opmærksomme på det potentiale, som ligger i form af ældre og aktive forbrugere, siger han. Poul Albret 13. december

12 På sporet af aldringens gåde HOVEDPUNKTER Store investeringer i aldringsforskning verden over EU har aldring som topprioritet i stort forskningsprogram Forskningsfeltet er rykket ind i superligaen får stor opmærksomhed i toneangivende tidsskrifter som Cell, Science og Nature ALDRING ER ET POPULÆRT og voksende forskningsfelt på globalt plan. Verden over investeres der milliarder i forskning i alderdommen fra sygdomme, der typisk rammer ældre, til viden om, hvordan man kan bremse aldringsprocessen. I de seneste år har universiteter i næsten alle vestlige lande oprettet særlige institutter, centre og forskningsprogrammer for aldring. Se tekstboks 1. Ifølge Ralf Hemmingsen, rektor ved København Universitet, er det en direkte konsekvens af den demografiske udvikling I hele verden ser man med bekymring på de kæmpe generationer af ældre, der er udsigt til. Det er potentielt en stor belastning for samfundet. Det har medvirket til en stigende global interesse for aldring som forskningsfelt. Det er blevet populært at forske i sund aldring: Hvordan kan Boom i aldrings-forskning Der investeres verden over store summer i aldringsforskning og i oprettelsen af særlige aldrings-forskningscentre: The National Institute on Ageing i USA bruger ca. 6 milliarder kr. om året. Der er afsat 150 millioner kr. til Center for Sund Aldring de næste fem år. I EUs forskningsprogram FP7 er der afsat 6 milliarder euro til forskning i sundhed med aldring som et af de primære indsatsområder. Den britiske regering har afsat 485 mio. pund til forskning i aldring. man forebygge sygdomme, forbedre livskvalitet og skabe en sundere aldringsproces for den voksende gruppe af ældre? Forskning i aldring er blevet noget, man interesserer sig for, siger han. Aldringsforskning kan meget vel være nøglen til at løse en af de største udfordringer i vores tid den demografiske udvikling. Aktuelle prognoser viser en dramatisk ændring i demografien. Tendensen er klar vi er på vej mod et aldrende samfund. Denne udvikling vil i fremtiden kræve en omfattende omstilling, der skaber behov for nye løsninger til og ny indsigt i, hvordan vi kan tilpasse os de fremtidige demografiske ændringer. Ifølge Lene Juel Rasmussen, professor i molekylær aldring og leder for Center for Sund Aldring, vil viden i aldringens processer have afgørende indflydelse på indretningen af det aldrende samfund: Allerede i dag byder aldringsforskningen ind med nye perspektiver, som skubber til vores forestilling om det at blive ældre. Ældre bliver sundere og sundere, og de kan mere og mere. De vil i stigende grad kunne ses som en samfundsmæssig kapital. Det betyder ikke, at alle problemer med de demografiske fremskrivninger er løst. Men vores viden kan være med til at skubbe til strukturelle omstillinger og levere input til nye organiseringsmuligheder for det aldrende samfund, som kan åbne døren til en anden fremtid, end vi forestiller os nu, siger hun. Aldringsforskningens nøgleplacering de kommende år har sat et markant aftryk på udviklingen af forskningsfeltet. Flere lande blandt andet Danmark har de seneste år gjort aldringsforskning til et opprioriteret forskningsområde. Hvordan får vi mennesker et sundere og længere liv? 12 MM44 Ældrestyrken

13 Netop dette spørgsmål er omdrejningspunktet for aldringsforskningen, der fokuserer på at levere ny viden om aldringens koder, processer og stadier for at give større indsigt i, hvordan fremtidens ældre kan få en sundere aldringsproces. Lene Juel Rasmussen oplever aldringsforskning som et stadig mere prestigefyldt forskningsfelt: Det hører i dag hjemme i kategorien frontlinjeforskning. Det har et godt omdømme og regnes for relevant. Derfor tiltrækker det også flere og flere af de store forskere. De seneste år er der således flere førende forskere, som har ændret vinkel i deres forskning. Nu fokuserer de på aldring og aldringsprocessen frem for eksempelvis en konkret sygdom, siger hun. Professor Vilhelm Bohr, der leder en del af aldringsforskningen ved det amerikanske National Institute of Health i Baltimore, er enig: Der er en enorm interesse blandt forskere og studerende på verdensplan. Det betyder meget for et område, for dermed tiltrækker det også de allerdygtigste. Det er en selvforstærkende spiral, der også viser sig ved, at forskningsresultaterne i modsætning til for ti år siden publiceres i de allerstørste tidsskrifter som f.eks. Cell, Science og Nature. Forskningsområdet nyder også stigende politisk interesse. I EU arbejder man på nuværende tidspunkt med at etablere et europæisk center for aldringsforskning, og EUs kommissær for forskning, videnskab og innovation, ireren Máire Geoghegan-Quinn, udtalte for nylig, at aldringsforskning er et område med stor social, politisk og økonomisk betydning for EU. Danske politikere er nået til samme erkendelse: Vi bliver nødt til at nytænke aldring, hvis vi skal løse de massive demografiske problemer, som vi i dag står over for. Vi er nødt til at skabe ny viden, finde nye løsninger og tænke nye tanker, der kan hjælpe os til at se på aldring på en ny måde. Derfor står aldringsforskning højt på vores prioriteringsliste både i dag og i fremtiden, siger sundhedsminister Bertel Haarder. Lev stærkt - dø sund Forskning i aldring kan ifølge Ralf Hemmingsen levere et uvurderligt bidrag til svaret på de demografiske udfordringer: Mere forskning og viden om, hvordan man opnår en sund aldringsproces, kan på langt sigt forventes at spare det offentlige for udgifter til ældreområdet. Viden om aldring og aldringens processer kan åbne døren for en forbedring af den enkeltes alderdom med øget livskvalitet, bedre sundhed og flere ressourcer, siger han. De aldringseksperter, Mandag Morgen har talt med, er enige om, at det ikke er den aldrende befolkning i sig selv, der er en udfordring. Udfordringen ligger snarere i at holde ældre sunde og få omstillet samfundet til at udnytte deres ressourcer. Der er således en stor samfundsmæssig nytteværdi i viden om, hvordan man påvirker aldringsprocessen positivt, og kvalificerede bud på fremtidens model for det aldrende samfund. Samfundet vil have stor gavn af ny viden om sund aldring. Det kan den nye forskning bidrage med. Den kan dels levere viden om, hvordan den enkelte lever stærkt og dør sund, dels om hvordan myndighederne skal gribe den demografiske udfordring an og hjælpe sund aldring på vej. Det kan være afgørende i processen hen mod en bæredygtig model fremtidens ældre samfund, siger Bertel Haarder. Ifølge Bertel Haarder kan aldringsforskning være med til at løse to af samfundets største økonomiske udfordringer i fremtiden: FLERE RESSOURCER En sundere alderdom vil give ældre mulighed for at Ældre bliver sundere og sundere Andel med god fysisk mobilitet blandt 60-årige eller derover, pct ,5 47, ,6 44, ,3 35, ,3 31,7 Andel med hård/mellemhård fysisk aktivitet i fritiden, pct år år år 67+ år ,3 4,1 7,4 8 12,2 18,4 18,1 22,3 24,4 27,1 27,6 Figur 1: Ældre bliver mere aktive og mere mobile. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. 33,6 FRA DEBATTEN PÅ MM.DK Enhver alder har sine kompetencer og ressourcer, der kan matches med arbejdsmarkedets beskrivelse af opgaver, som skal løses. Det burde være et nyt felt på HR-paletten at få anvendt alderens differentierede kompetencer med arbejdsmarkedets efterspørgsler. Ane Hendriksen, vicedirektør, Velux Fonden 43,7 40,2 41, december

14 leve et rigere liv og bidrage til samfundet i længere tid end i dag. Det kan bane vej for nye normer på arbejdsmarkedet, der afhjælper den faldende arbejdsstyrke, mindsker manglen på kvalificeret arbejdskraft og styrker produktiviteten. Regeringen har beregnet, at den allerede vedtagne forhøjelse af eftersløns- og folkepensionsalderen fra 2006 på langt sigt vil forbedre de offentlige finanser med 4 pct. af BNP og øge arbejdsudbuddet markant. MINDRE UDGIFTSBYRDE Velfærdsudgifter til ældre er i dag en stor del af de offentlige budgetter, og andelen stiger støt hvert år. En sundere alderdom og mere viden om aldersrelaterede sygdomme vil kunne begrænse behovet for behandling og pleje. Det vil begrænse den forventede stigning i udgifterne på ældreområdet. Allerede i dag ser vi effekten af dette. Finansministeriet og vismændene kom i september i år med en markant nedjustering af deres skøn over den fremtidige vækst i sundhedsudgifterne og begrundelsen var sund aldring. Velfærdskommissionen vurderede i 2005, at det stigende antal ældre frem mod 2040 ville føre til udgiftsstigninger på mia. kr. Forhåbningen er i dag, at væksten vil blive pct. mindre end antaget. Og potentialet er endnu større. Lene Juel Rasmussen påpeger dog, at gevinsterne ikke kommer af sig selv: Vi har i dag masser af ældre, som ikke koster samfundet ekstra, og som vil være i stand bidrage mange år frem. Men det kræver, at vi bliver langt bedre til at se rigtigt på de ældre at vi erkender, at aldring ikke betyder forfald for den enkelte og for samfundet generelt. Kun med det udgangspunkt kan vi finde de rigtige modeller for, hvordan vi som samfund kan udnytte de ældres ressourcer. Danmark har gode muligheder for at erobre en global førerrolle i arbejdet med at identificere, udvikle og implementere løsninger på de udfordringer, som det aldrende samfund stiller os overfor. Vi har allerede i dag en massiv forskningsindsats inden for sund aldring, og tre universiteter har centre for aldringsforskning. Ifølge Lene Juel Rasmussen er Danmark internationalt godt placeret inden for mange af de afgørende forskningsområder: Danmark er ikke førende på alle punkter af aldringsforskningen det kan vi ikke være, når vi ikke er større. Men inden for flere fagdiscipliner er vi med langt fremme og markerer os positivt på den internationale scene. Særligt er Danmark i front når det gælder tilgangen til aldringsforskning. Med Center for Sund Aldring har Københavns Universitet lagt et helt nyt tværfagligt snit. Vi dækker hele spektret fra celleniveau til samfundsniveau. Det sker ud fra den holdning om, at vi ikke finder løsningen ved kun at kigge på biologiske eller psykologiske aldringsprocesser. Man finder ny viden ved at kombinere de forskellige tilgange. Dette er vi nogle af de første til at arbejde med, og det er langsomt ved at vinde indpas i aldringsforskningen på globalt plan, siger Lene Juel Rasmussen. Der er endnu mange ubekendte i vores viden om aldring. Men professor Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, ser store perspektiver åbne sig: Det er et fundamentalt nyt og meget omfattende område, som vi først lige har taget hul på, og derfor skal man nok væbne sig med nogen tålmodighed. Men selv om det er et meget højt bjerg, som vi er i gang med at bestige, synes jeg faktisk, at det går forbavsende godt. Hvilket bl.a. skyldes, at vi kan bygge oven på en lang række forskningsområder, hvor alder har været en vigtig faktor, man har taget højde for, men aldrig har været det egentlige fokus, siger han. Anna Eriksen Fenger Center for sund aldring Center for Sund Aldring blev oprettet i 2009 og er de næste fem år finansieret af Nordea-Fonden med mulighed for forlængelse i yderligere fem år. Centeret har både danske og internationale topforskere ansat. I øjeblikket er der tilknyttet 25 fuldtidsansatte medarbejdere, som forventes øget til omkring 100 i løbet af nogle år. Centret forsker i, hvordan mennesker kan få en sund og aktiv livsbane hele livet og hvordan man kan begrænse belastningerne af aldersrelaterede biologiske forandringer samt kroniske sygdomme som demens, Alzheimers, hjertekar-sygdomme og diabetes. Samtidig forsker centret i ældres muligheder og position i et sociologisk og samfundsmæssigt perspektiv. Center for Sund Aldring er med i det internationale forskningssamarbejde, Ageing, Longevity, and Health. Forskningsprojektet indgår i det internationale forskningsnetværk IARU, International Alliance of Research Universities, hvor Københavns Universitet deltager sammen med Yale, Oxford, Cambridge, Berkeley og fem andre universiteter fra Vesten og Sydøstasien. Sammen med Peking Universitet er KU tovholder på forskningsprogrammet om aldring og sundhed. Gennem det internationale forskningssamarbejde har centret kontakt til førende internationale forskningsmiljøer og adgang til værdifulde, globale forskningsdata. Center for Sund Aldring samarbejder desuden med det amerikanske National Institute of Health (NIH). Center for Sund Aldring arbejder med aldringsforskning på tværs af faggrænser. Det vil sige, at der bringes både biomedicinske, psykologiske og sociale faktorer i spil. Således inkluderer centret både antropologer, sociologer, biologer og medicinere som del af det samlede forskerteam. 14 MM44 Ældrestyrken

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder

Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder 1. Dagsordenen siden velfærdskommissionen 2. Det demografiske pres og udgiftspresset 3. Hvordan gør man velfærdskommissionens beregninger forkerte? 4.

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42

Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42 SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem.

Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem. Oplæg til etablering af De Voksnes Hus Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem. De Voksnes Hus er et sted hvor den ældre, pårørende og medarbejdere trives i

Læs mere

De nye ældre og de svageste ældre

De nye ældre og de svageste ældre De nye ældre og de svageste ældre hvilke behov skal morgendagens ældrepleje møde og hvordan går det med at møde behovene for plejeboligbeboerne i dag? Praktikernetværket Tine Rostgaard Centre for Comparative

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015 Økonomisk analyse 27. april 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Uden indvandring vil dansk økonomi mangle 51.000 personer i den arbejdsdygtige

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere