13. december 2010 MM44

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "13. december 2010 MM44"

Transkript

1 13. december 2010 MM44

2 ÆLDRESTYRKEN Danmark som rollemodel Det voksende antal ældre er en helt ny udvikling i menneskehedens historie, der vil stille store krav til vores omstillingsevne. Det er afgørende at vende forestillingen om ældrebyrden til en effektiv udnyttelse af ældrestyrken. Gode ideer er derfor ikke alene velkomne, men nødvendige. Den oplagte anledning opstår i 2012, som EU vil gøre til et europæisk år for aktiv aldring, og løsninger kunne bl.a. komme fra det Danmark, der i 2012 beklæder formandsposten i EU-Kommissionen. 4 Fra ældrebyrde til ældreressource Hidtil er det stærkt voksende antal ældre verden over næsten udelukkende blevet set som en trussel. Men at folk lever stadigt længere med funktionsevnen i behold er et civilisatorisk fremskridt, som der er al mulig grund til at glæde sig over. Ikke bare for den enkelte, men også for samfundet. Den voksende gruppe af funktionsduelige ældre kan blive en kolossal ressource, både for det almindelige arbejdsmarked og for civilsamfundet. 6 Det er afgørende at vende forestillingen om ældrebyrden til en effektiv udnyttelse af ældrestyrken. Min forventning er, at levealderen vil fortsætte med at vokse. JAMES VAUPEL MAX PLANCK INSTITUTE På sporet af aldringens gåde Aldring er et eksplosivt voksende forskningsfelt på globalt plan. Verden over investeres milliarder af kroner i forskning i alderdommen fra sygdomme, der typisk rammer ældre, til viden om, hvordan man kan bremse aldringsprocessen. I de seneste år har universiteter i næsten alle vestlige lande oprettet særlige institutter, centre og forskningsprogrammer for aldring. I EU har aldringsforskning fået topprioritet i nyt stort forskningsprogram. 12 Den komplekse aldring Aldring er en langt mere kompleks proces end tidligere troet. Budskabet i de seneste års aldringsforskning er, at aldring langt fra er en forudbestemt biologisk proces, men i stedet en fleksibel og svært forudsigelig udvikling, hvor mange faktorer spiller ind, blandt andet tilfældige skadepåvirkninger af dna, som kan være afgørende. Den nye viden åbner muligheder for, at antallet af velfungerende ældre forøges. 15 Allerede i dag byder forskningen ind med nye perspektiver, som skubber til vores forestilling om det at blive ældre. LENE JUEL RASMUSSEN CENTER FOR SUND ALDRING Efter min vurdering er tilfældigheden den mest afgørende faktor, når det gælder det enkelte individs levetid. GEORGE MARTIN UNIVERSITY OF WASHINGTON Vidunderpillen hedder fysisk aktivitet Fysisk aktivitet er det nærmeste, man kommer en vidunderpille, når det gælder om at sikre en god alderdom. Ikke alene forlænger det livet det øger i endnu højere grad antallet af år med god funktionsevne. Gevinsten er størst for dem, der har været fysisk aktive igennem hele deres liv. Men den positive effekt er også betydelig, selvom man først starter den fysiske træning i en høj alder. Og selv en nok så beskeden indsats fører til et positivt resultat. 18 Der er ingen tvivl om, at regelmæssig fysisk aktivitet holder én biologisk ung i længere tid. BENTE KLARLUND PEDERSEN CIM 2 MM44 Ældrestyrken

3 Behov for sammenhæng i sundhedsvæsenet Skal sundhedsvæsenet bidrage til at gøre det voksende antal ældre til en gevinst, er der behov for en langt bedre sammenhæng og koordination mellem de mange aktører på området. Det gælder ikke mindst i det forebyggende arbejde. Dertil kommer, at det nuværende koordinationsbesvær vil blive et anseeligt problem for det voksende antal ældre med kroniske sygdomme. 22 Opgør med aldersgrænserne En forældet forestilling om det at blive ældre er en af de største barrierer for, at det voksende antal ældre kan blive en ressource for samfundet. Alder er langt mere end bare et talm og en række forskere opfordrer til et opgør med aldersgrænse-samfundet. 27 Ældre-boom med gevinst på 200 mia. kr. Et relativt lille antal danskere bliver på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år. Et opgør med den eksisterende tilbagetrækningskultur vil udløse en enorm velstandsgevinst til det danske samfund på over 200 mia. kr. årligt. Det viser nye beregninger, som Dansk Erhverv har foretaget for Mandag Morgen. Forudsætningerne er en hævelse af folkepensionsalderen til 70 år og en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen og det er, ikke overraskende, småt med den politiske opbakning til reformer. 30 Bedre sammenhæng forudsætter et ledelsesansvar på tværs af områder og sektorer. MARTIN STRANDBERG-LARSEN NOVO NORDISK Biologisk er der intet skarpt hjørne hverken ved 60, 65 eller 70 år. KAARE CHRISTENSEN CENTER FOR ALDRINGSFORSKNING Der findes ikke en mere direkte måde at øge arbejdskraftudbuddet. GEERT LAIER CHRISTENSEN DANSK ERHVERV Afskaf alderdommen! Det danske samfund har ikke råd til det enorme kompetencespild, der finder sted, når dygtige personer forlader arbejdsmarkedet for tidligt. Der er et presserende behov for en ny offensiv strategi for et alderssamfund, lyder opfordringen fra Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen. 33 Ingen lande har råd til at pensionere en relativt stadig større del af sin kompetencemasse. DEBAT OM ÆLDRESTYRKEN PÅ MM.DK GENNEM de seneste måneder har Mandag Morgen sat en række centrale spørgsmål om udfordringer og muligheder for det aldrende samfund til debat på mm.dk. En række af bidragene har vi placeret rundt omkring på de følgende sider. Debatten har været centreret omkring et panel af 500 centrale aktører. De har fra uge til uge givet deres svar på, hvordan vi gør det voksende antal ældre personer i samfundet til en ressource frem for en samfundsmæssig byrde. 13. december

4 ÆLDRESTYRKEN Danmark som rollemodel HVER ALDER HAR SINE STYRKER og det bliver stadig mere afgørende at udnytte dem optimalt. For 100 år siden udgjorde de over 65-årige ca. 7 pct. af den danske befolkning. I 2050 vil de udgøre en fjerdedel. Det voksende antal ældre er en helt ny udvikling i menneskehedens historie, hvilket vil stille store krav til samfundets omstillingsevne. Derfor er det afgørende at vende forestillingen om ældrebyrden til en effektiv udnyttelse af ældrestyrken. Det aldrende samfund rummer store menneskelige kompetencer. Med alderen kommer værdifuld livserfaring, faglig indsigt, empati, sociale kompetencer samt arbejdsmæssig stabilitet og overblik. Men kompetencernes udnyttes ikke. Tværtimod har vi gjort det til en politisk dyd at afskrive de ældre stadig tidligere. Mandag Morgen har i samarbejde med Center for Sund Aldring på Københavns Universitet udarbejdet en række analyser af mulighederne i fremtidens ældrebefolkning. De præsenteres samlet i dette særtillæg. Analyserne dokumenterer, hvorfor alderdommen repræsenterer en kostbar misforståelse en misforståelse, der handler om at opfatte ældre som én stor ensartet gruppe af svagelige borgere. Det er det intet videnskabeligt belæg for. Tværtimod. Nye beregninger viser, hvordan en effektiv udnyttelse af ældrestyrkens viden, erfaringer og kompetencer på arbejdsmarkedet kan give en gevinst på 200 mia. kr. Men det kræver politisk handlekraft i form af en afskaffelse af efterlønnen og en forhøjelse af folkepensionsalderen til 70 år. Alt tyder på, at mange ældre rent faktisk gerne vil fortsætte med at arbejde. I sidste uge viste en undersøgelse fra Ældre Sagen, at næsten hver tredje efterlønsmodtager har fortrudt sin exit fra arbejdsmarkedet og gerne vil tilbage. Blandt de mandlige efterlønsmodtagere ønsker over 40 pct. at genoptage arbejdslivet, omend på nedsat tid. De savner at udfylde deres hverdag med et meningsfuldt job. Med stadig flere funktionsduelige ældre kan det forudses, at antallet af efterlønsfortrydere vil stige. Det samme vil kompetence- og ressourcespildet. Det er blot endnu et bevis på, at vores opfattelse af alder og af ældres behov er ude af trit med virkeligheden. Skylden ligger ikke hos de ældre men hos politikerne og de mange økonomer, der stadig opererer med forestillingen om ældrebyrden og truslen om det aldrende samfund. Det fremhæves fortsat som en af industrilandene største udfordringer. Det illustreres af følgende kendsgerninger: Internationalt vil antallet af over 60-årige fordobles i løbet af de næste årtier, fra 11 pct. til 22 pct. af befolkningen. I Danmark vil andelen af over 65-årige stige fra 16 pct. i dag til 25 pct. allerede omkring 2040, og væksten sker især i første del af perioden. Om ti år vil den gruppe være større end antallet af 0-17-årige. Men samtidig med, at vi bliver ældre, bliver vi også sundere og er funktionsduelige i langt flere år end tidligere. Det sker på et tidspunkt, hvor mange lande lider under stigende mangel på arbejdskraft. Det burde således være en win-win-situation for alle parter at konvertere ældrebyrden til en ny ældrestyrke og dermed løse økonomiske problemer og forlænge livskvaliteten for seniorgenerationen. Det er indlysende, at ingen af de såkaldt aldrende samfund har råd til forsørge stadig større dele af arbejdsduelige befolkningsgrupper. Jo længere landene udskyder løsningerne, des dyrere bliver de, og des sværere bliver det at skabe vækst. Som et af de hårdt ramte lande burde Danmark score en dobbeltgevinst ved at være den første nation, der for alvor knækkede alderskurven og hurtigere end andre høstede de økonomiske fordele ved at indtage rollen som frontløber. Den oplagte anledning opstår i 2012, som EU vil gøre til et europæisk 4 MM44 Ældrestyrken

5 Gode ideer er ikke alene velkomne, men nødvendige, og de kunne bl.a. komme fra det Danmark, der netop i 2012 beklæder formandsposten i EU-Kommissionen. år for aktiv aldring. Det sker med afsæt i den europæiske kendsgerning, at netop det år begynder antallet af arbejdsdygtige at falde og antallet af over 60-årige at stige med 2 millioner om året. Det kræver et effektivt modtræk, hvis Europa ikke oven i en voldsom gældsbyrde skal belastes af en stadig tungere ældrebyrde. Gode ideer er derfor ikke alene velkomne, men nødvendige, og de kunne bl.a. komme fra det Danmark, der netop i 2012 beklæder formandsposten i EU-Kommissionen. Danmark burde have det som en naturlig ambition at udnytte formandsskabet til at præsentere en samlet løsning på aldersudfordringen. Opgaven kunne bl.a. gå ud på at opstille en række scenarier for, hvordan en målrettet udnyttelse af ældreressourcerne kunne styrke udvalgte landes økonomiske og Kurven, der skal knækkes Andel af medlemmer af Lederne, som er erhvervsaktive, pct., alder Alder Figur 2: Der sker et drastisk fald i antallet af erhvervsaktive ledere i gruppen af årige. Det udgør et enormt kompetencespild, som det er afgørende at udnytte for fremtidens samfund. Kilde: Lederne, sociale udvikling. Der er under alle omstændigheder brug for udspil, der adskiller sig fra de sædvanlige tekstog tabeltunge rapporter og i stedet forsøger at skildre nye aktive ældrelivsformer i et sprog og i en iscenesættelse, der appellerer til bredere grupper. Her er vi inde ved kernen af udfordringen, nemlig at udvikle sprog og begreber, der gør op med de dogmer og stigmatiseringer, der hidtil har præget ældredebatten og været den største barriere for nytænkning. Det ville klæde Danmark og regeringen, at den tog udfordringen på sig, nedsatte en alders-taskforce med den opgave at opstille modeller for, hvordan aldersbyrden kan forvandles til en aldersstyrke. Det kræver både et bredt og innovativt kommissiorium og en lige så bred og innovativt sammensat gruppe, der behersker såvel de økonomiske og sociologiske dimensioner som evnen til at kommunikere og storytelle. Mandag Morgens analyser dokumenterer, hvorfor vi er tvunget til at nytænke vores opfattelse af alder og tilpasse arbejdsmarkedet til de muligheder, den sunde aldring åbner. Ét er, at vi simpelthen ikke har råd til store overlagte kompetencespild hvert år, ét andet, at fremtidens seniorgenerationer ikke automatisk accepterer at blive sløset med. Her er sidste uges undersøgelse fra Ældre Sagen et opløftende fingerpeg. Ingen tvivl om, at vi hastigt nærmer os tidspunktet for et gennembrud for en ny aldersforståelse dels tvunget af de økonomiske kendsgerninger, dels udløst af ændrede livsværdier hos en ny generation af aktive ældre. I 2012 har Danmark en enestående mulighed for at sikre gennembruddet. Erik Rasmussen Ansvarshavende chefredaktør 13. december

6 Fra ældrebyrde til ældreressource HOVEDPUNKTER Danmark og resten af verden står foran radikale ændringer i befolkningssammensætningen Hidtil er den stigende levealder hovedsagelig blevet set som en trussel mod samfundsøkonomien Men de stadig flere funktionsduelige ældre er også en kolossal ressource Skal den udnyttes, stiller det langt flere reformkrav til samfundet end hidtil antaget HIDTIL ER DET STÆRKT VOKSENDE antal ældre verden over næsten udelukkende blevet set som en trussel. Navnlig i den rige del af verden herunder Danmark har bekymringen for øget belastning af de offentlige budgetter, øget gældsætning m.v. helt fordunklet det faktum, at den forøgede levealder, der er hovedårsagen til den aldrende befolkning, i bund og grund må ses som sejr for civilisationen. Fra den enkeltes synsvinkel må et længere liv ses som et fremskridt. Navnlig hvis det medfører flere gode leveår. Derfor vil det voksende antal ældre ikke nødvendigvis blive den belastning, som mange frygter. Tværtimod kan et voksende antal funktionsduelige ældre blive en ny ressource, både på det almindelige arbejdsmarked og i civilsamfundet. Det forudsætter dog, at overvejelser om f.eks. efterløns- og pensionsalder suppleres med diskussioner om de ændringer i f.eks. sundheds-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken, der skal til for at indfri de potentielle gevinster. Sådan lyder hovedkonklusionen på Mandag Morgens analyse af det aldrende samfund og dets udfordringer og muligheder. Analysen baserer sig bl.a. på en lang række rapporter og videnskabelige undersøgelser samt samtaler med både uden- og indenlandske eksperter inden for områder som gerontologi, demografi og økonomi. Den viser bl.a.: At den nuværende udvikling i den såkaldte middellevetid den estimerede gennemsnitlige levetid for en 0- årig efter alt at dømme vil fortsætte med at vokse. Hver anden danske pige, der fødes i dag, kan forvente at blive over 100 år. At de ældre i dag langtfra er en homogen og svagelig gruppe. Det store flertal er både funktionsdygtige og meget tilfredse med deres personlige fremtidsudsigter. At den udvikling har gode muligheder for at accelerere i de kommende år, hvis man indretter sundhedssystemet rigtigt, og der sker yderligere forskningsmæssige fremskridt. At en udnyttelse af potentialet i det aldrende samfund vil stille store krav til vores omstillingsevne både som individer og som samfund. En ny tidsalder Ændringen i den globale befolkningssammensætning markerer et helt nyt kapitel i menneskehedens historie. Den rige verdens befolkninger ældes hastigt og de fattige lande er kun et par tiår bagud. Ifølge FNs seneste fremskrivning af verdensbefolkningens sammensætning, World Population Prospects, vil andelen af over 60-årige fordobles i løbet af de næste 40 år fra de nuværende ca. 11 pct. til ca. 22 i Så stor er andelen allerede i den rige del af verden, hvor den forventes at stige til en tredjedel i 2050, hvor næsten en ud af ti vil være over 80 år. I Danmark forudser den seneste befolkningsprognose, 6 MM44 Ældrestyrken

7 der er lavet i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og den uafhængige forskningsinstitution DREAM, at andelen af over 65-årige stiger fra 16 pct. i dag til 25 pct. i 2042, hvorefter den vil falde svagt. Se figur 1. Den største tilvækst vil ske i den første halvdel af perioden. Frem til 2050 vil andelen af over 65-årige vokse med ca. 60 pct., og omkring 2020 vil denne gruppe for første gang i historien være større end de 0-17-årige Andelen af over 80-årige vil stige med ca. 140 pct. Der vil således ikke alene være tale om, at den danske befolkning bliver ældre. Den aldrende befolkning vil også blive ældre end hidtil. Bag udviklingen gemmer sig to langsigtede tendenser og en kortvarig: Mennesker lever betydeligt længere end tidligere. I løbet af de sidste 100 år er levealderen i den rige del af verden vokset med 2-3 måneder pr. år. I Danmark er middellevetiden for mænd ca. 77 år og for kvinder ca. 81. Mennesker overalt i verden får færre børn end før, så de yngre generationer får stadig sværere ved at konkurrere i antal med de ældre. Tendensen er nyere end den voksende levealder og slog først igennem i de rige lande, hvor kvinderne i dag får 1,6 barn i gennemsnit altså mindre end der skal til for at opretholde befolkningstallet. I Danmark har kvinders fertilitet været svagt stigende igennem de seneste år og ligger nu på ca. 1,8. De rigtig store efterkrigsgenerationer både i Danmark og i resten af den rige verden er på vej op i pensionsalderen, mens de generationer, som er på vej ind på arbejdsmarkedet, er forholdsvis små. Aldersfordeling på hovedet I første halvdel af det 20. århundrede var det især faldende børne- og ungdomsdødelighed, der fik den gennemsnitlige levealder til at vokse. Siden har udviklingen især været drevet af faldende voksen- og ældredødelighed. Faldet skyldes først og fremmest en lavere dødelighed af hjertekar-sygdomme, hvilket tilskrives en forbedret livsstil og mere effektive behandlingsmetoder. Det hænger dog formentlig også sammen med, at de nye ældreårgange ikke er så fysisk nedslidte som tidligere, og at de har oplevet færre infektioner. Deres immunsystem er dermed mindre slidt. I løbet af de sidste 50 år er den såkaldte restlevetid for 80-årige kvinder i lande med lav dødelighed næsten fordoblet. Danmark er ingen undtagelse, selvom udviklingen i levealderen har været ujævn og halter bagud i forhold til en række andre lande, vi plejer at sammenligne os med. Restlevetiden for 65-årige i dag er ca. 18 år for kvinder og 15 år for mænd. Se også tekstboks side 11. Hvor stor en revolution der i virkeligheden har været tale om, kan man konstatere ved at studere den omkalfatring af den såkaldte befolkningspyramide, som er sket i de sidste 100 år. I 1910 var der faktisk tale om en pyramide med de 0-29-årige som den største befolkningsgruppe, de årige som den næststørste og dem over 60 år som pyramidens spids. I dag er den godt i gang med at blive vendt på hovedet. Se figur 2 side 8. Spørgsmålet er selvfølgelig, om udviklingen vil fortsætte. Ifølge professor James Vaupel, Max Planck Institute for Demographic Research i Rostock, er der ingen tegn på, at den er ved at gå i stå: Min forventning er, at levealderen vil fortsætte med at vokse i samme tempo som nu, og måske oven i købet accelerere. Usikkerheden er dog betydelig især når man vil forsøge at se mere end 20 år frem i tiden, siger han. Vaupel, der er en af verdens mest anerkendte demografer, har i samarbejde med Cambridge-professoren Jim Oeppen påvist, at stort set alle tidligere forudsigelser af et loft for levealderen har vist sig for konservative. Og de seneste over 100 år har der været en forbløffende konstant udvikling, hvis man ser på de lande, der periodevist har haft den højeste levealder. Mere liv til årene I de rige lande har den hidtidige debat om det aldrende samfund næsten udelukkende handlet om de problemer, som det voksende antal ældre kan skabe for holdbarheden af de nuværende pensionssystemer og for social- og sundhedsudgifterne. En af forklaringerne er naturligvis, at vi grundlæggende opfatter aldring som noget negativt. Men ser man nærmere på udviklingen bag tallene, er der baggrund for optimisme. De mange økonomiske dommedagsprofetier, som Verdensbanken, OECD, EU etc. med jævne mellemrum udsender, fokuserer som oftest på den såkaldte ældrekvote forholdet mellem antallet af ældre over 65 år og antallet af voksne i den erhvervsaktive alder (15-64-årige). I de rige lande er der typisk udsigt til, at der i fremtiden vil være 2-3 erhvervsaktive for hver ældre borger, mod 4-5 i dag. Der kommer flere og flere ældre Aldersgruppers andel af den samlede befolkning, pct Figur 1: Andelen af ældre over 65 år vil i 2042 udgøre en fjerdedel af den danske befolkning. Kilde: DST år år 65 år år 13. december

8 Det lyder dramatisk. Men problemet med den type fremskrivninger er, at man ser de ældre som en homogen og uforanderlig kategori og glemmer de ændringer i den aldrende befolknings funktionsevne, der ligger bag udviklingen, såvel som de store individuelle forskelle inden for gruppen. Sat på spidsen kan f.eks. en amerikaner i 70 erne enten sidde i kørestol eller som John McCain stille op til præsidentvalget. Ikke mindst i lyset af de seneste års forskning må man konstatere, at de 70-årige ikke er, hvad de har været. En dansk undersøgelse fra 2008 viser, at de seneste 15 års levetidsforlængelse ikke alene har lagt flere år til livet, men også givet mere liv til årene. Det viser sig oven i købet, at de aktive leveår uden funktionsnedsættelse stiger endnu hurtigere end levetiden. Helt rosenrødt er billedet dog ikke, for samme undersøgelse viser, at de ekstra leveår også vil omfatte flere år med sygdomme. Ifølge lektor Bernard Jeune, Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, der er en af bagmændene bag undersøgelsen, bør det hverken undre eller skabe bekymring: Forklaringen er, at vi er blevet stadig dygtigere til at diagnosticere og behandle f.eks. kroniske sygdomme som diabetes. Det betyder på den ene side, at flere har sygdommen, når de bliver 65, men på den anden side kan de leve med den i flere år end tidligere, uden at det går ud over deres funktionsevne. Og det sidste er det afgørende i forhold til f.eks. deltagelse på arbejdsmarkedet eller afhængighed af hjælp. Vil man absolut tænke i kronologiske aldersgrupper, mener Jeune, at man burde ændre definitionen af ældrekvoten, så det kun var de over 80-årige, der blev talt om. I så fald ville kvoten være mindre end 1 til 10. Men selv blandt de ældste ældre er der en positiv udvikling at spore. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Center for Aldringsforskning, der fulgte en gruppe 92-årige i en længere årrække, viste det sig, at de få tilbageblevne 100- årige var lige så funktionsdygtige som de 92-årige, man var startet med. Ikke en homogen gruppe Under alle omstændigheder er billedet af de over 65-årige som en homogen og svag gruppe allerede meget langt fra virkeligheden. F.eks. er det trods alt kun ca. en femtedel i aldersgruppen, der modtager hjemmehjælp, og selv blandt de ældste ældre bor langt de fleste i eget hjem. Fra diverse undersøgelser ved vi, at navnlig de årige men også de årige føler, at de har godt styr på livet. F.eks. er det et absolut fåtal, der klager over pengemangel, og det store flertal mener, at fremtiden tegner godt for dem selv. Kirsten Avlund, professor ved Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet, vurderer, at den store tilfredshed blandt de ældre generationer bl.a. hænger sammen med, at man med alderen bliver bedre til vælge fra: Det generelle billede er, at ældre mennesker med god funktionsevne er mere tilfredse end de yngre. En forklaring er formentlig, at man med årene bliver bedre i stand til at se tingene i perspektiv og til at håndtere sine bekymringer. Adskillige undersøgelser peger i hvert fald på, at ældre med årene bliver bedre til at prioritere de dele af deres sociale netværk, som de har glæde af, og at det har en stor betydning for deres tilfredshed. Fra befolkningspyramide til befolkningsurne Den danske befolkning fordelt på aldersgrupper og køn i 1910 og i 2010, i tusinder år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år Mænd Kvinder år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år Figur 2: I løbet af de sidste 100 år er aldersfordelingen af den danske befolkning næsten vendt på hovedet. Kilde: Danmarks Statistik. 8 MM44 Ældrestyrken

9 Specielt når det gælder de yngre ældre, er der heller ikke meget, som tyder på, at de er inaktive i forhold til det omliggende samfund, selvom de har forladt arbejdslivet. Det gælder f.eks. den nærmeste familie, hvor f.eks. pasning af børnebørn står højt på dagsordenen. Ifølge den såkaldte Ældredatabase, som SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, opdaterer med fem års mellemrum, har mere end halvdelen af 62- og 67-årige passet børnebørn inden for den sidste måned og ca. en tredjedel af de 72- og 77- årige. Den øgede levealder betyder, at de generationer, der i øjeblikket trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, adskiller sig fra tidligere ved at deltage i såkaldte firegenerationsfamilier, hvor der både kan være forpligtelser over for forældre og børnebørn. Ifølge Ældredatabasen drejer det sig om hver fjerde af de 57-årige og hver femte af de 62-årige. Ifølge en undersøgelse fra 2007 er specielt de yngre ældre også godt med, når det drejer sig om at yde frivilligt arbejde. Omkring en tredjedel af de årige deltager i forskellige former for frivilligt arbejde, hvilket er helt på linje med de erhvervsaktive generationer. Men de ældre frivillige arbejder flere timer om ugen. 19 pct. af de årige arbejder således mindst 6 timer om ugen, mens det kun gælder for pct. af årige. Ifølge Kirsten Avlund er der allerede i dag mange eksempler på, at yngre funktionsduelige ældre sætter sig i spidsen for projekter af social og kulturel karakter: Det kan være en lokal biograf, et stisystem i en kommune eller et højskolekursus. I det hele taget er det blevet meget svært at se de over 65-årige som en svag gruppe. Man er heller ikke automatisk mindrebemidlet, bare fordi man er over 65. Derfor kan det være svært at forstå, at det udløser et hav af rabatter, bare fordi man når en bestemt alder. Udgangspunktet er positivt Skal den fortsatte aldring af samfundet vedblive med at være en ressource og ikke en belastning er det naturligvis en forudsætning, at den positive udvikling i de ældre generationers funktionsduelighed vil fortsætte. Som professor Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, udtrykker det, er det den biologiske virkelighed, der er afgørende: En forhøjelse af efterløns- og pensionsalderen vil jo kun nytte, hvis biologien tilsiger, at de pågældende ældre kan forblive på arbejdsmarkedet. Den positive udvikling i funktionsevnen gælder ikke i alle rige lande. Hvad det lige præcis er, der gør det ene land til vindere og det andet til tabere, ved man ikke med sikkerhed. Men man kunne f.eks. forestille sig, at det bl.a. afhang af, hvordan landene prioriterede deres sundhedsvæsen med hensyn til forebyggelse, behandling og rehabilitering. For de ældste ældre spiller det sidste i hvert fald en stor rolle for deres funktionsevne. Udgangspunktet er imidlertid positivt. For de kommende ældregenerationer, der er vokset op i efterkrigstiden, vil generelt være bedre uddannede, have haft bedre De arbejdsmarkedsegnede og 1950-generationernes vurdering af deres nuværende arbejdsevne i forhold til, hvordan den var, da den var på sit højeste, pct. 1 Helt eller næsten på niveau Ikke helt på niveau 19,4 1 0,8 Pct. 78, generationen Slet ikke på niveau Ved ikke 14,3 1,3 0,3 84, generationen Figur 3: De kommende pensionistgenerationer er efter deres egen vurdering særdeles arbejdsmarkedsegnede. Godt otte ud af ti vurderer, at deres arbejdsevne er på samme niveau eller næsten på samme niveau som da den var på sit højeste. Note 1 : I det oprindelige spørgsmål blev interviewpersonerne bedt om at give karakter fra 0 til 10 for deres nuværende arbejdsevne sammenlignet med, hvordan den var, da den var på sit højeste. Karakteren 0 angav, at man var helt uarbejdsdygtig, og 10, at den var på sit højeste. I tabellen er karakteren 0-3 = slet ikke på niveau, 4-6 = ikke helt på niveau og 7-10 = helt eller næsten på niveau. Kilde: Ældredatabasen. livsbetingelser og en bedre livsstil end tidligere ældregenerationer. De er vokset op i en tid, hvor børn blev vaccineret, og hvor infektionssygdomme kunne behandles med antibiotika, og de har været på arbejdsmarkedet i en periode, hvor arbejdsmiljøet er blevet væsentligt forbedret. Derfor er de ikke så nedslidte som tidligere generationer. Som det allerede er tilfældet i dag, vil den funktionsduelige aldring i fremtiden være præget af to modsatrettede tendenser: På den ene side lever vi længere, fordi vores sundhedstilstand er blevet bedre. På den anden side lever vi længere, fordi lægerne bl.a. er blevet bedre til at behandle en række kroniske sygdomme som f.eks. diabetes. Det sidste koster trods alt penge. Og når Kaare Christensen skal vurdere fremtidens muligheder, peger han også på de risici, som det voksende antal kronikere udgør: Forestiller vi os f.eks., at vi her i landet udvikler en fedmeepidemi i samme størrelsesorden som i USA, vil det være en meget stor udfordring. En fremtidig målrettet forebyggelse og rehabilitering vil derfor spille en central rolle, og det vil selvsagt også være Pct. FRA DEBATTEN PÅ MM.DK Et fleksibelt samfund, hvor den enkelte kan være med såvel på arbejdsmarkedet som i sociale sammenhænge, er centralt for, at vi i stadig større udstrækning kan udnytte de ressourcer, der er i samfundet. Bent Greve, professor, Roskilde Universitet 13. december

10 afgørende, at vi får en større forståelse af de risikofaktorer, der fører til udvikling af kroniske sygdomme og tidligt tab af funktionsevne. Vi skal bl.a. blive bedre til at identificere tidlige faresignaler, så forebyggelse og behandling kan sættes i gang i tide. Lige så vigtigt vil det ifølge Kaare Christensen være, om vi kan finde en fornuftig balancegang mellem naturlige følger af aldring og uacceptabel funktionsnedsættelse: Vi må på tværs af generationerne finde et rimeligt forventningsniveau, for behandlingspotentialet er jo nærmest uendeligt. Et nyt livsperspektiv Beder man de kommende ældre selv vurdere deres arbejdsevne, er det optimismen, der er i højsædet. Ifølge SFIs ældredatabase betragter de sig som særdeles arbejdsmarkedsegnede. I både og 1950-generationen, der på svartidspunktet befandt sig på hver sin side af de 60 år, svarede godt otte ud af ti, at deres arbejdsevne var på samme eller næsten samme niveau, som da den var på sit højeste. Se figur 3. Det er dog ikke noget, som samfundet vil få glæde af automatisk. Af samme undersøgelse fremgår, at en endnu større andel af de to generationer selv vil foretrække at forlade arbejdsmarkedet senest som 65-årige. En af årsagerne til, at der er så stor folkelig modvilje mod at forhøje f.eks. efterløns- og pensionsalderen, er formentlig, at vi endnu ikke har forstået, hvor stor en revolution der i virkeligheden er tale om. At samfundets strukturer ikke har fulgt med stigningen i levealderen og forbedringen af de ældres funktionsevne, fremgår f.eks. også af udviklingen af pensionsalderen sammenholdt med middellevetiden. Da Danmarks første alderdomsforsørgelseslov for værdigt trængende blev indført i 1891, blev pensionsalderen fastsat til 60 år. Det er det samme som den nuværende grænse for at gå på efterløn. Forskellen er imidlertid, at den forventede levealder dengang var omkring de 50 år, mens den som nævnt er vokset ganske betragteligt siden. Se figur 4. Fortsætter udviklingen i samme tempo, vil hver anden danske pige, der fødes i disse år, kunne regne med at blive mere end 100 år. Det giver ifølge aldringsforskere som James Vaupel og Bernard Jeune anledning til at revidere tidligere forestillinger om, hvordan den enkelte vil indrette sit liv: Dør man ikke i 70 erne, som man hidtil har forestillet sig, er FRA DEBATTEN PÅ MM.DK Biologisk alder er meget forskellig fra kronologisk alder, og man bør efter min mening tage fat i en debat om at gå væk fra de meget stålsatte kronologiske grænser for arbejde, pensionering m.v. Politikerne bør gå foran og dermed medvirke til at være kulturskabere og ikke blot følge kulturen med flere års forsinkelse. Roar Maagaard, praktiserende læge, Dansk Selskab for Almen Medicin Fra 60 år til 60 år Forventet middellevetid for mænd og kvinder, sammenholdt med pensions- og efterlønsalder, Kvinder 75 Mænd Pensionsalder Tilgangsalder 55 for efterløn Figur 4: Den nuværende efterlønsalder svarer til pensionsalderen i den første alderdomsforsørgelseslov fra Dengang var den forventede levealder betydeligt lavere end pensionsalderen. Kilde: Det aldrende samfund 2030 og Velfærdskommissionen. der grund til at se meget kritisk på den måde, vi i dag har indrettet vores liv på. Man uddanner sig, til man måske er i slutningen af 20 erne, og i 30 erne pukler man som et bæst for at stifte familie, føde børn, købe hus og skabe sig en karriere. At så meget skal nås på de ti år, forekommer jo fuldstændig vanvittigt, når man tænker på de mange gode år, der faktisk ligger forude. Derfor må spørgsmålet melde sig, om det ikke ville være en bedre ide at sprede arbejdslivet over flere år, siger Bernard Jeune. Hvor den politiske dagorden i det 20. århundrede i høj handlede om omfordeling af befolkningens indkomster, forudser James Vaupel, at dagsordenen i det 21. århundrede vil komme til at handle om omfordeling af arbejdet. Forudsætningen er et opgør med den nuværende forestilling om, at vores livsforløb falder i en række på forhånd fastlagte faser, hvor det er den kronologiske alder, der uden hensyn til den biologiske udvikling fastlægger vores forpligtelser over for samfundet: Om vi skal uddanne os, arbejde eller trække os tilbage. En mere jævn fordeling af uddannelse, arbejde og fritid vil ifølge Vaupel rumme mange fordele. F.eks. vil et mere variabelt timetal på arbejdsmarkedet gøre det nemmere for de yngre generationer at få det antal børn, som de ønsker. Hvilket set fra samfundets synspunkt vil bidrage til at mindske tempoet i den nuværende aldring. En gruppe forskere var i 2006 inde på samme tankegang, da de udarbejdede en rapport om det aldrende samfunds muligheder og udfordringer for Forskningsstyrelsen og Det Strategiske Forskningsråd. Her slog de til lyd for, at man i højere grad burde stræbe mod at udvikle et aldersintegreret samfund, hvor den enkeltes samfundsmæssige rolle ikke var bestemt af den kronologiske alder, men af 10 MM44 Ældrestyrken

11 Danskere har rekord i lav levealder Selvom middellevetiden (den forventede levealder for en nyfødt) i de senere år er vokset markant i Danmark, halter vi langt bagud i forhold til alle de lande, som vi plejer at sammenligne os med. Hvor danskerne har en middellevetid på 78,4 år, er middellevetiden for en svensker 81 år, mens gennemsnittet for OECD-landene er 79,1. Så dårligt har det ikke altid stået til. For 50 år siden havde Danmark en af de længste middellevetider i verden og blev kun overgået af Sverige, Norge og Holland. I dag er vi blandt de rige OECD-lande placeret som nr. 23 efter samtlige vesteuropæiske lande, Japan, Australien, Canada, New Zealand og Sydkorea. Blandt de vestlige lande er det kun USA, der halter en smule bagefter. Se figur. Historisk set er forklaringen, at mens levetiden i andre vesteuropæiske lande som f.eks. Sverige i de sidste 50 år er vokset støt med ca. 2 år pr. 10 år, er den i Danmark bl.a. på grund af en 20-årig lang stagnationsperiode i perioden kun vokset med ca. 1,5 år pr. 10 år. Ifølge Knud Juel, der er forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed, er årsagen til den danske deroute, at vi i forhold til de andre lande har været dårligere til at nedbringe antallet af en række dødelige sygdomme, der især er forårsaget af rygning og alkohol, f.eks. lungekræft, rygerlunger og skrumpelever. Den vurdering bygger han bl.a. på en analyse af dødelighedsmønstret i Danmark og Sverige, der viste, at rygning og alkohol kunne forklare næsten hele forskellen mellem danske og svenske mænd og tre fjerdedele af forskellen mellem danske og svenske kvinder. Det er rygningen, der er langt den største dræber. Resultatet harmonerer godt med, at danskernes forbrug af både tobak og alkohol er ca. dobbelt så stort som svenskernes, og derfor er Knud Juel heller ikke i tvivl om, at løsningen på problemet er en målrettet forebyggende indsats, som forbedrer danskernes livsstil. Når de seneste års fald i antallet af rygere endnu ikke har øget den danske placering, skyldes det ifølge Knud Juel, at de tobaksrelaterede sygdomme i mange tilfælde først viser sig efter mange år. Og derfor er de dødsfald, som vi ser i dag, bl.a. forårsaget af danskernes tobaksforbrug for år siden. Det betyder, at der ikke findes enkle løsninger på, hvordan man hurtigt forøger middellevetiden: Det er en supertanker, der skal vendes, hvis man vil øge middellevetiden. Derfor er det måske heller ikke så underligt, at det har knebet med den politiske interesse, for selv en nok så stor indsats vil næppe kunne registreres i løbet af en valgperiode, siger han. Derfor stiller han sig også tvivlende over for regeringens målsætning om, at Danmark i 2020 skal befinde sig blandt de ti lande i verden med den højeste middellevetid: De andre lande står jo ikke stille, så skal det lykkes, må man regne med, at Danmark i løbet af de næste ti år skal øge middellevetiden med 5-6 år. Det er i hvert fald en meget ambitiøs målsætning og nok også på grænsen til det urealistiske, vurderer Knud Juel. vedkommendes fysiske og psykologiske funktionsevne. Professor Jørn Henrik Petersen, Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet, der var formand for udvalget og i øvrigt medlem af Velfærdskommissionen understreger, at det ikke er aldringen af samfundet i sig selv, der er et problem: Problemet består snarere i, at samfundets strukturer ikke er fulgt med den biologiske udvikling og derfor hverken hænger sammen økonomisk, socialt eller menneskeligt. Hvis man vil inddrage de ældres ressourcer, er der ifølge Jørn Henrik Petersen flere lavthængende frugter at plukke. Det kunne f.eks. være, at de funktionsduelige ældre påtog sig en række opgaver i det civile samfund, evt. i form af en slags civil værnepligt for efterlønsmodtagere og pensionister. Det kunne dreje sig om forskellige former for frivilligt arbejde, f.eks. på ældreområdet, hvor der er udsigt til mangel på arbejdskraft i de kommende år. En anden mulighed var, at ældre i langt højere grad fungerede som mentorer på arbejdsmarkedet: Det kunne både lette adgangen for bl.a. indvandrere og sikre, at den viden, som de ældre besidder, bliver videreformidlet til næste generation. Begge dele ville ifølge Jørn Henrik Petersen kunne bidrage til at bilægge den generationskonflikt, som risikerer at opstå, når det for alvor går op for de yngre generationer, hvor meget de skal yde for at kunne finansiere de nuværende tilbagetrækningsordninger. Grundlæggende er han dog ikke i tvivl om, at det forudsætter reformer af både efterløns- og pensionsalderen, hvis det aldrende samfund skal blive en samfundsgevinst. Når den hidtidige aldring af samfundet ikke allerede har bragt Danmark på fallittens rand, skyldes det i høj grad, at kvinderne har udgjort en kærkommen arbejdsmarkedsreserve, der har øget statens skatteindtægter. Det nummer kan kun gennemføres én gang. Derfor finder Jørn Henrik Petersen det indlysende, at man må se sig om efter en anden arbejdskraftreserve, og at det voksende antal funktionsduelige ældre er det logiske valg: At øge arbejdsstyrken er langt den bedste løsning, hvis man vil skabe sammenhæng i de offentlige finanser, fordi man på en og samme tid både får øget skattebetaling og færre offentlige udgifter. Hvad kan man forlange mere? Men skal man for alvor udnytte mulighederne i det aldrende samfund, vil det kræve langt større ændringer: Virksomheder, organisationer, politikere osv. vil i mange år frem være nødt til at revidere en lang række politikområder, f.eks. sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsespolitikken. Aktørerne på arbejdsmarkedet må være opmærksomme på de udfordringer, der ligger i det aldrende samfund, og aktørerne på varemarkedet må være opmærksomme på det potentiale, som ligger i form af ældre og aktive forbrugere, siger han. Poul Albret 13. december

12 På sporet af aldringens gåde HOVEDPUNKTER Store investeringer i aldringsforskning verden over EU har aldring som topprioritet i stort forskningsprogram Forskningsfeltet er rykket ind i superligaen får stor opmærksomhed i toneangivende tidsskrifter som Cell, Science og Nature ALDRING ER ET POPULÆRT og voksende forskningsfelt på globalt plan. Verden over investeres der milliarder i forskning i alderdommen fra sygdomme, der typisk rammer ældre, til viden om, hvordan man kan bremse aldringsprocessen. I de seneste år har universiteter i næsten alle vestlige lande oprettet særlige institutter, centre og forskningsprogrammer for aldring. Se tekstboks 1. Ifølge Ralf Hemmingsen, rektor ved København Universitet, er det en direkte konsekvens af den demografiske udvikling I hele verden ser man med bekymring på de kæmpe generationer af ældre, der er udsigt til. Det er potentielt en stor belastning for samfundet. Det har medvirket til en stigende global interesse for aldring som forskningsfelt. Det er blevet populært at forske i sund aldring: Hvordan kan Boom i aldrings-forskning Der investeres verden over store summer i aldringsforskning og i oprettelsen af særlige aldrings-forskningscentre: The National Institute on Ageing i USA bruger ca. 6 milliarder kr. om året. Der er afsat 150 millioner kr. til Center for Sund Aldring de næste fem år. I EUs forskningsprogram FP7 er der afsat 6 milliarder euro til forskning i sundhed med aldring som et af de primære indsatsområder. Den britiske regering har afsat 485 mio. pund til forskning i aldring. man forebygge sygdomme, forbedre livskvalitet og skabe en sundere aldringsproces for den voksende gruppe af ældre? Forskning i aldring er blevet noget, man interesserer sig for, siger han. Aldringsforskning kan meget vel være nøglen til at løse en af de største udfordringer i vores tid den demografiske udvikling. Aktuelle prognoser viser en dramatisk ændring i demografien. Tendensen er klar vi er på vej mod et aldrende samfund. Denne udvikling vil i fremtiden kræve en omfattende omstilling, der skaber behov for nye løsninger til og ny indsigt i, hvordan vi kan tilpasse os de fremtidige demografiske ændringer. Ifølge Lene Juel Rasmussen, professor i molekylær aldring og leder for Center for Sund Aldring, vil viden i aldringens processer have afgørende indflydelse på indretningen af det aldrende samfund: Allerede i dag byder aldringsforskningen ind med nye perspektiver, som skubber til vores forestilling om det at blive ældre. Ældre bliver sundere og sundere, og de kan mere og mere. De vil i stigende grad kunne ses som en samfundsmæssig kapital. Det betyder ikke, at alle problemer med de demografiske fremskrivninger er løst. Men vores viden kan være med til at skubbe til strukturelle omstillinger og levere input til nye organiseringsmuligheder for det aldrende samfund, som kan åbne døren til en anden fremtid, end vi forestiller os nu, siger hun. Aldringsforskningens nøgleplacering de kommende år har sat et markant aftryk på udviklingen af forskningsfeltet. Flere lande blandt andet Danmark har de seneste år gjort aldringsforskning til et opprioriteret forskningsområde. Hvordan får vi mennesker et sundere og længere liv? 12 MM44 Ældrestyrken

13 Netop dette spørgsmål er omdrejningspunktet for aldringsforskningen, der fokuserer på at levere ny viden om aldringens koder, processer og stadier for at give større indsigt i, hvordan fremtidens ældre kan få en sundere aldringsproces. Lene Juel Rasmussen oplever aldringsforskning som et stadig mere prestigefyldt forskningsfelt: Det hører i dag hjemme i kategorien frontlinjeforskning. Det har et godt omdømme og regnes for relevant. Derfor tiltrækker det også flere og flere af de store forskere. De seneste år er der således flere førende forskere, som har ændret vinkel i deres forskning. Nu fokuserer de på aldring og aldringsprocessen frem for eksempelvis en konkret sygdom, siger hun. Professor Vilhelm Bohr, der leder en del af aldringsforskningen ved det amerikanske National Institute of Health i Baltimore, er enig: Der er en enorm interesse blandt forskere og studerende på verdensplan. Det betyder meget for et område, for dermed tiltrækker det også de allerdygtigste. Det er en selvforstærkende spiral, der også viser sig ved, at forskningsresultaterne i modsætning til for ti år siden publiceres i de allerstørste tidsskrifter som f.eks. Cell, Science og Nature. Forskningsområdet nyder også stigende politisk interesse. I EU arbejder man på nuværende tidspunkt med at etablere et europæisk center for aldringsforskning, og EUs kommissær for forskning, videnskab og innovation, ireren Máire Geoghegan-Quinn, udtalte for nylig, at aldringsforskning er et område med stor social, politisk og økonomisk betydning for EU. Danske politikere er nået til samme erkendelse: Vi bliver nødt til at nytænke aldring, hvis vi skal løse de massive demografiske problemer, som vi i dag står over for. Vi er nødt til at skabe ny viden, finde nye løsninger og tænke nye tanker, der kan hjælpe os til at se på aldring på en ny måde. Derfor står aldringsforskning højt på vores prioriteringsliste både i dag og i fremtiden, siger sundhedsminister Bertel Haarder. Lev stærkt - dø sund Forskning i aldring kan ifølge Ralf Hemmingsen levere et uvurderligt bidrag til svaret på de demografiske udfordringer: Mere forskning og viden om, hvordan man opnår en sund aldringsproces, kan på langt sigt forventes at spare det offentlige for udgifter til ældreområdet. Viden om aldring og aldringens processer kan åbne døren for en forbedring af den enkeltes alderdom med øget livskvalitet, bedre sundhed og flere ressourcer, siger han. De aldringseksperter, Mandag Morgen har talt med, er enige om, at det ikke er den aldrende befolkning i sig selv, der er en udfordring. Udfordringen ligger snarere i at holde ældre sunde og få omstillet samfundet til at udnytte deres ressourcer. Der er således en stor samfundsmæssig nytteværdi i viden om, hvordan man påvirker aldringsprocessen positivt, og kvalificerede bud på fremtidens model for det aldrende samfund. Samfundet vil have stor gavn af ny viden om sund aldring. Det kan den nye forskning bidrage med. Den kan dels levere viden om, hvordan den enkelte lever stærkt og dør sund, dels om hvordan myndighederne skal gribe den demografiske udfordring an og hjælpe sund aldring på vej. Det kan være afgørende i processen hen mod en bæredygtig model fremtidens ældre samfund, siger Bertel Haarder. Ifølge Bertel Haarder kan aldringsforskning være med til at løse to af samfundets største økonomiske udfordringer i fremtiden: FLERE RESSOURCER En sundere alderdom vil give ældre mulighed for at Ældre bliver sundere og sundere Andel med god fysisk mobilitet blandt 60-årige eller derover, pct ,5 47, ,6 44, ,3 35, ,3 31,7 Andel med hård/mellemhård fysisk aktivitet i fritiden, pct år år år 67+ år ,3 4,1 7,4 8 12,2 18,4 18,1 22,3 24,4 27,1 27,6 Figur 1: Ældre bliver mere aktive og mere mobile. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. 33,6 FRA DEBATTEN PÅ MM.DK Enhver alder har sine kompetencer og ressourcer, der kan matches med arbejdsmarkedets beskrivelse af opgaver, som skal løses. Det burde være et nyt felt på HR-paletten at få anvendt alderens differentierede kompetencer med arbejdsmarkedets efterspørgsler. Ane Hendriksen, vicedirektør, Velux Fonden 43,7 40,2 41, december

14 leve et rigere liv og bidrage til samfundet i længere tid end i dag. Det kan bane vej for nye normer på arbejdsmarkedet, der afhjælper den faldende arbejdsstyrke, mindsker manglen på kvalificeret arbejdskraft og styrker produktiviteten. Regeringen har beregnet, at den allerede vedtagne forhøjelse af eftersløns- og folkepensionsalderen fra 2006 på langt sigt vil forbedre de offentlige finanser med 4 pct. af BNP og øge arbejdsudbuddet markant. MINDRE UDGIFTSBYRDE Velfærdsudgifter til ældre er i dag en stor del af de offentlige budgetter, og andelen stiger støt hvert år. En sundere alderdom og mere viden om aldersrelaterede sygdomme vil kunne begrænse behovet for behandling og pleje. Det vil begrænse den forventede stigning i udgifterne på ældreområdet. Allerede i dag ser vi effekten af dette. Finansministeriet og vismændene kom i september i år med en markant nedjustering af deres skøn over den fremtidige vækst i sundhedsudgifterne og begrundelsen var sund aldring. Velfærdskommissionen vurderede i 2005, at det stigende antal ældre frem mod 2040 ville føre til udgiftsstigninger på mia. kr. Forhåbningen er i dag, at væksten vil blive pct. mindre end antaget. Og potentialet er endnu større. Lene Juel Rasmussen påpeger dog, at gevinsterne ikke kommer af sig selv: Vi har i dag masser af ældre, som ikke koster samfundet ekstra, og som vil være i stand bidrage mange år frem. Men det kræver, at vi bliver langt bedre til at se rigtigt på de ældre at vi erkender, at aldring ikke betyder forfald for den enkelte og for samfundet generelt. Kun med det udgangspunkt kan vi finde de rigtige modeller for, hvordan vi som samfund kan udnytte de ældres ressourcer. Danmark har gode muligheder for at erobre en global førerrolle i arbejdet med at identificere, udvikle og implementere løsninger på de udfordringer, som det aldrende samfund stiller os overfor. Vi har allerede i dag en massiv forskningsindsats inden for sund aldring, og tre universiteter har centre for aldringsforskning. Ifølge Lene Juel Rasmussen er Danmark internationalt godt placeret inden for mange af de afgørende forskningsområder: Danmark er ikke førende på alle punkter af aldringsforskningen det kan vi ikke være, når vi ikke er større. Men inden for flere fagdiscipliner er vi med langt fremme og markerer os positivt på den internationale scene. Særligt er Danmark i front når det gælder tilgangen til aldringsforskning. Med Center for Sund Aldring har Københavns Universitet lagt et helt nyt tværfagligt snit. Vi dækker hele spektret fra celleniveau til samfundsniveau. Det sker ud fra den holdning om, at vi ikke finder løsningen ved kun at kigge på biologiske eller psykologiske aldringsprocesser. Man finder ny viden ved at kombinere de forskellige tilgange. Dette er vi nogle af de første til at arbejde med, og det er langsomt ved at vinde indpas i aldringsforskningen på globalt plan, siger Lene Juel Rasmussen. Der er endnu mange ubekendte i vores viden om aldring. Men professor Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, ser store perspektiver åbne sig: Det er et fundamentalt nyt og meget omfattende område, som vi først lige har taget hul på, og derfor skal man nok væbne sig med nogen tålmodighed. Men selv om det er et meget højt bjerg, som vi er i gang med at bestige, synes jeg faktisk, at det går forbavsende godt. Hvilket bl.a. skyldes, at vi kan bygge oven på en lang række forskningsområder, hvor alder har været en vigtig faktor, man har taget højde for, men aldrig har været det egentlige fokus, siger han. Anna Eriksen Fenger Center for sund aldring Center for Sund Aldring blev oprettet i 2009 og er de næste fem år finansieret af Nordea-Fonden med mulighed for forlængelse i yderligere fem år. Centeret har både danske og internationale topforskere ansat. I øjeblikket er der tilknyttet 25 fuldtidsansatte medarbejdere, som forventes øget til omkring 100 i løbet af nogle år. Centret forsker i, hvordan mennesker kan få en sund og aktiv livsbane hele livet og hvordan man kan begrænse belastningerne af aldersrelaterede biologiske forandringer samt kroniske sygdomme som demens, Alzheimers, hjertekar-sygdomme og diabetes. Samtidig forsker centret i ældres muligheder og position i et sociologisk og samfundsmæssigt perspektiv. Center for Sund Aldring er med i det internationale forskningssamarbejde, Ageing, Longevity, and Health. Forskningsprojektet indgår i det internationale forskningsnetværk IARU, International Alliance of Research Universities, hvor Københavns Universitet deltager sammen med Yale, Oxford, Cambridge, Berkeley og fem andre universiteter fra Vesten og Sydøstasien. Sammen med Peking Universitet er KU tovholder på forskningsprogrammet om aldring og sundhed. Gennem det internationale forskningssamarbejde har centret kontakt til førende internationale forskningsmiljøer og adgang til værdifulde, globale forskningsdata. Center for Sund Aldring samarbejder desuden med det amerikanske National Institute of Health (NIH). Center for Sund Aldring arbejder med aldringsforskning på tværs af faggrænser. Det vil sige, at der bringes både biomedicinske, psykologiske og sociale faktorer i spil. Således inkluderer centret både antropologer, sociologer, biologer og medicinere som del af det samlede forskerteam. 14 MM44 Ældrestyrken

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring København 21.maj 2014, Professor Institut for Statskundskab Aalborg universitet Introduktion Forlænget levetid og aldrende

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Bagenkop demografi Appendiks 3. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Bagenkop demografi Appendiks 3. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Bagenkop demografi Appendiks 3 DGI Faciliteter & Lokaludvikling 2014 Demografi og sundhedsprofil for Langeland- baggrundsmateriale for udviklingsplan i Bagenkop. Charlotte Lassen Olesen, cand.scient. sand.publ.stud.,

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere