Aftagerpanel ved School of Pharmaceutical Sciences, SUND, KU

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Aftagerpanel ved School of Pharmaceutical Sciences, SUND, KU MØDEREFERAT 29. AUGUST 2016 Forum Møde i Aftagerpanelet ved School of Pharmaceutical Sciences Møde afholdt 29. august 2016 kl AFDELING FOR UDDANNELSE OG STUDERENDE LEGALITET OG Sted Referent Mødesal A Line F. Juul STUDIENÆVNSBETJENING BLEGDAMSVEJ 3B 2200 KØBENHAVN N Til stede: Medlemmer: Anne Kahns (AK), formand for Danmarks Apotekerforening, Steffen Bager (SB), sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Kirsten Drejer (KD), adm. Direktør i Symphogen, Carsten Faltum (CF), vice president i Biolin Scientific A/S, Birgitte Rømer Rassing (BRR), corporate vice president i Novo Nordisk Deltagere fra PharmaSchool: Ulf Madsen (UM), School Director og formand for Aftagerpanelet, Flemming Madsen (FM) institutleder ved Institut for Farmaci (IF), Ole Thastrup (OT), institutleder ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (ILF), Susan Weng Larsen (SWL), formand for Studienævnet for de farmaceutiske videnskaber, Malene R. Boesen (MB), næstformand for Studienævnet for de farmaceutiske videnskaber, John Nielsen (JN), studieleder for kandidatuddannelsen Medicinal Chemistry, Tommy N. Johansen (TNJ), studieleder for bacheloruddannelsen i farmaci og kandidatuddannelserne i farmaci og farmaceutisk videnskab, Darryl S. Pickering (DSP), studieleder for kandidatuddannelsen Pharmaceutical Sciences, Anna Jäger (AJ), formand for undervisningsudvalget på institut for lægemiddeldesign og farmakologi og Line Flintholm Juul (LFJ), fuldmægtig ved det sundhedsvidenskabelige fakultet. TLF line.juul@sund.ku.dk REF: LFJ

2 Fraværende Medlemmer: Hanne Rolighed Christensen (HRC), Ledende overlæge ved Bispebjerg Hospital, Ulla Grove Sidelmann (UGS), Corporate VP i Novo Nordisk A/S, Anne Krarup, Uddannelsesleder ved Gladsaxe gymnasium, Kim Andersen (KA), VP ved Lundbeck Research, DK, Behzad Gharbani (BG), Næstformand for Pharmadanmark, Dorthe Vilstrup Tomsen (DVT), Kvalitets- og udviklingschef Nordsjællands hospital, Karsten Lollike, Corporate vice president i Novo Nordisk A/S, Johanna Åkermann Nielsen (JN), Head os RA i Roche A/S, Gitte Dyhr (GD), Divisional director i Lundbeck og Thomas Kongstad Petersen (TKP), Executive director i LEO Pharma. Fra PharmaSchool: Stefan Stürup (SS), formand for undervisningsudvalget på institut for farmaci, Sven Frøkjær (SF), Prodekan ved SUND. SIDE 2 AF 8 Dagsorden 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udvikling i forskningsgrundlaget for PharmaSchools uddannelser, v. Institutledere Flemming Madsen og Ole Thastrup 3. Udvikling af valgfrie kurser på bachelor- og kandidatuddannelserne, v. Studienævnsformand Susan W. Larsen (bilag) 4. Udvikling af MSc in Medicinal Chemistry, v. Studieleder John Nielsen 5. Uddannelsesevalueringer, v. Studieleder Tommy N. Johansen (bilag) 6. Dimittendundersøgelser v. Studieleder Tommy N. Johansen (bilag) 7. Eventuelt Referat Ad 1) Velkomst og præsentationsrunde UM bød velkommen og præsenterede dagsordnen. Der blev foretaget en præsentationsrunde. Ad 2) Udvikling i forskningsgrundlaget for PharmaSchools uddannelser, v. Institutledere Flemming Madsen og Ole Thastrup Flemming Madsen (FM) fremlagde udviklingen af forskningsgrundlanget for Institut for Farmaci (IF). Hans omdrejningspunkt var de seneste fem et halvt år og en opridsning af, hvilken måde og retning der arbejdes med forskningsgrundlaget fremadrettet. De helt overordnede tanker bag arbejdet med forskningsgrundlaget er at sikre fremdrift i arbejdet med forskningsområder, som danner grundlag for undervisningen på

3 instituttet. Det hovedområde der er omdrejningspunktet for instituttets forskning og uddannelse er lægemidler fra molekyle til menneske. Feltet farmaci er interdisciplinært af natur, og forskning og uddannelse på instituttet udgøres af en integrering af naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige, samfundsfaglige og tekniske videnskaber. FM orienterede om rammerne for arbejdet med det forskningsbaserede område, herunder ansatte, studerende og fordelingen mellem disse. IF s forskning er organiseret i fem sektioner, og herunder er der forskningsgrupper, som arbejder med et specifikt tema eller flere specifikke temaer. Temaerne indenfor de respektive områder er fokuseret og sammenhængende. Arbejdet med de respektive forskningsområder er ikke individuelt båret, og fokus er på at opnå dybde og en kritisk masse, hvilket forudsætter, at der skabes en fokuseret indsat på færre indsatsområder. Dette muliggør, at flere grupper kan arbejde med samme tema fra flere vinkler. FM orienterede herefter om den mere generelle forskningsstrategi, herunder hvordan der sikres fokuserede forskningsområder, rekruttering og patientfokus. Endelig vil instituttets forskningsstrategi få betydning for undervisningen på den lange bane. FM præsenterede endvidere om de centre, som instituttet er engageret i og fremhævede i denne forbindelse Copenhagen Centre for Regulatory Science (CORS). CORS er forankret på det Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og involverer mange aktører omkring regulatory science på tværs af fakultetet. Centret opstod, da der var et behov for et forskningsbaseret grundlag indenfor det regulatoriske område, som var videnskabeligt baseret på tværs af fakultetet. Formålet er at influere og at skabe forskning og uddannelse på det regulatoriske område af international karakter. Denne udvikling vil påvirke flere involverede instanser såsom patienter, myndigheder og industri. IF har investeret i centeret og er involveret i de tre spor, som centeret arbejder ud fra. Anne Kahns (AK) understregede muligheden for, at benytte den viden der kan hentes på apotekerne og i apotekerforeningen. Her opfanges mange af de trends, der opleves i samfundet i første instans. SIDE 3 AF 8 Ole Thastrup (OT) præsenterede dernæst udviklingen af forskningsgrundlanget ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (ILF). ILF s forskning dækker en lang række af discipliner, der spænder fra det molekylære til det kliniske niveau. ILF arbejder tværvidenskabeligt, og instituttets bredde gør, at der kan arbejdes fra flere vinkler indenfor instituttets kernekompetencer. Instituttet er opdelt i seks sektioner, hvis

4 arbejde er centreret om specifikke kernekompetencer (forskningsgrupper). OT refererede desuden til de områder, som instituttets forskning strækker sig over, herunder Center for Biopharmaceuticals. Centret, som blev opstartet i 2014, bygger på et tværvidenskabeligt samarbejde mellem IF og ILF, hvor formålet er at forske i terapeutiske proteiner ud fra en kemisk-biologisk tilgang. Derudover har instituttet indgået et samarbejde med Rigshospitalet omkring det radiofarmaceutisk kemiske område. Dette tiltag har muliggjort, at Danmark kan uddanne kandidater med denne efterspurgte profil. OT orienterede om de fremadrettede forskningsmæssige tiltag; herunder området pharmacotherapy, hvor formålet vil blive at udvikle nye stærke kompetencer indenfor det kliniske område, som kan gøre brug af NMR centeret (Copenhagen Small Molecule Centre). Desuden er området Pharmacovigilance i udvikling. Området berører både IF og ILF s forskningsområder og et samarbejde med CORS er derfor i udvikling. SIDE 4 AF 8 Ulf Madsen (UM) konkluderede, at det fremlagte er det forskningsmæssige bagtæppe, der leder over til det egentlige emne, som er uddannelserne. Ad 3) Udvikling af valgfrie kurser på bachelor- og kandidatuddannelserne, v. Studienævnsformand Susan W. Larsen Susan Larsen (SWL) præsenterede FARMA2020, som indebærer udviklingen af nye studieordninger indenfor de farmaceutiske uddannelser og status for denne proces. SWL skitserede strukturen for kandidatuddannelserne i farmaci og farmaceutisk videnskab, de fremtidige obligatoriske kurser og hvad disse indeholder. Der er fortsat et ønske om at bevare bredden i uddannelserne og på baggrund af tidligere diskussioner i blandt andet Aftagerpanelet, vil der ikke blive arbejdet med prædefinerede specialiseringer. SWL forklarede, at de økonomiske rammer er ændret siden sidste møde i Aftagerpanelet, og at der er et stort fokus på økonomi i udviklingen af uddannelserne, herunder både i timeforbrug, type af undervisning osv. På nuværende tidspunkt i processen er alle valgfrie kurser kastet op i luftet, hvilket derfor også har en indflydelse på de to andre kandidatuddannelser på Pharmaschool, som også gør brug af disse valgfrie kurser (Kandidatuddannelsen i Medicinalkemi og kandidatuddannelsen i Lægemiddelvidenskab). På nuværende tidspunkt kan de kurser, som er obligatoriske på nogle kandidatuddannelser benyttes som valgfrie kurser på andre kandidatuddannelser. SWL forklarede hvilke træk udviklingen af

5 fremtidige valgfrie kurser bygger på, og bad i denne forbindelse om aftagernes holdning til valg af kurser således, at de studerende tilegner sig kvalifikationer og kompetencer, som afspejler aftagernes behov. Udbuddet af valgfrie kurser tager afsæt i de forskningsmæssige områder de farmaceutiske institutter, og samtidigt skal kurserne dække en bred vifte af fagområder. SWL refererede processen bagudrettet og de rammer, som foreløbigt ligger fast. Derefter lagde SWL op til en drøftelse af de foreløbige kurser, som tænkes udbudt til både kandidat- og bachelorniveau. Hun nævnte i denne sammenhæng, at det er første gang, at der udbydes valgfrie kurser til bachelorstuderende. Og præsenterede desuden kort de valgfrie kurser, som tænkes udbudt til de fire kandidatuddannelser ved Pharmaschool. Steffen Bager (SB) bemærkede, at området pharmacovigilance ikke syntes særligt repræsenteret i valgfagene trods den store satsning på institutniveau (ILF). Det kunne generelt være relevant at reflektere forskningsmæssigt profilerede områder i kursusudbuddet. Derudover foreslog han at udarbejde et kursus fokuseret på lægemidler, der vurderes hele vejen igennem sin tilblivelsesproces. Kirsten Drejer (KD) foreslog at udvikle et kursus med fokus på området biomarkører. UM kommenterede, at det er muligt at integrere flere fagområder i de forslag til valgfag, som ligger på bordet. SWL opfordrede medlemmerne til at kommentere på den samlede pakke af valgfag. Og UM tilføjede, at de ord og begreber der benyttes gerne skulle reflektere aftagermarkedet. Carsten Faltum (CF) kommenterede, at den samlede pakke af valgfag er meget værktøjs orienteret. Han efterspurgte kurser, som var mere procesorienteret. Han begrundede dette med, at der typisk er nogle begrænsninger til det procesorienterede arbejde, som kan være vanskelige at nedbryde. Og for at give området liv skal det have et separat fokus. Han foreslog, at lave et kursus hvor omdrejningspunktet var om udviklingsprincipper og metoder. SWL kommenterede, at metodeundervisning allerede er indtænkt i kurserne. TNJ bemærkede, at disse kompetencer ses efterspurgt i de nyeste dimittendundersøgelser, men at det bør overvejes, om hvorvidt Pharmaschool selv skal udbyde kurser med dette indhold eller vejlede de studerende til at tage det på et andet fakultet. Birgitte Rassing (BRR) og KD udtrykte enighed i CF s pointe og BRR kommenterede, at de tværgående emner er vigtige, og at de naturvidenskabeligt uddannede kommer til kort når det gælder kompetencer indenfor disse. Efter hendes vurdering ville emnet drukne, hvis det blev tænkt ind som del af et eksisterede kursus. AK kommenterede, at de fremlagte forslag til fagprofiler var SIDE 5 AF 8

6 interessante og pointerede vigtigheden af, at de færdige studerende kan matche lægerne indenfor deres fagområde. Farmaceuterne skal være stærke i primærsektoren. AK supplerede med, at hun som medlem af Aftagerpanelet gerne vil se og kommentere på et mere specifikt kursusindhold. Hun har et sekretariat bag sig, som også vil kunne deltage i kommenteringen. SWL præsenterede de vejledende profiler der tænkes for uddannelserne. De vejledende profiler tænkes som vejledning og hjælp til de studerende og kan eventuelt bruges i forbindelse med rekruttering og markering af uddannelserne. UM supplerede med at fortælle, at fokus på vejledende profiler i stedet for specialiseringer er et stort aftryk, som aftagerpanelet har givet udviklingen af uddannelserne. Det har været tydeligt kommunikeret fra medlemmer af Aftagerpanelet, at der ikke skulle være egentlige specialiseringer, men at uddannelserne skulle forblive brede. Der arbejdes nu med kandidatuddannelse med en ubegrænset valgfrihed. Og har de studerende et ønske om at opnå en bestemt profil, bør de vælge et vist antal valgfrie kurser i sammenhæng med deres speciale under den respektive profil. KD kommenterede, at det var nogle relevante profiler, og at det må være dejligt for de studerende, at der er vejledning. Desuden anså hun muligheden for, at den studerende kan gøre brug af sin profil i en jobsøgningssituation, positiv. CF kommenterede, at der umiddelbart er for mange profiler, bl.a. fordi mange kurser går igen i de forskellige profiler. Efter hans vurdering bør profilerne afvige mere. Han supplerede med at foreslå en projektleder profil, da mange farmaceuter kommer ud i en projektlederrolle. SB nævnte, at en selvstændig vurdering af lægemidler assessment er et væsentligt begreb, og en grundlæggende og gennemgående disciplin, som bør reflekteres i kurserne. SIDE 6 AF 8 Ad 4) Udvikling af MSc in Medicinal Chemistry, v. Studieleder John Nielsen John Nielsen (JN) præsenterede kandidatuddannelsen i Medicinalkemi og dennes opbygning. Uddannelsen er udbudt i samarbejde med Science, og der er i år optaget 16 studerende. JN fortalte om de planer han har for uddannelsen, herunder at øge optaget på uddannelsen for, at den i højere grad tjener sin berettigelse. JN orienterede om adgangsbetingelserne og fortalte, at kun én bacheloruddannelse i Danmark er retsbachelor. Han fremlagde eksempler på de uddannelsesinstitutioner, hvor det kunne være relevant at rekruttere kvalificerede internationale studerende fra, blandt andet fra universiteter i Skotland. Desuden

7 vil det være oplagt at øge optaget af danske studerende bl.a. fra Science, Århus, SDU og DTU. Han bad medlemmerne af Aftagerpanel overveje, hvordan rekruttering kan øges, og om det er ønskværdigt. BRR spurgte til kapacitet på uddannelsen, og om det er rentabelt at øge optaget. JN kommenterede, at kapacitet og rentabilitet ikke er et problem. For at skabe en god identitet og berettigelse bør uddannelsen have et optag på omkring 25 studerende. AK foreslog at benytte de sociale medier til rekruttering. TNJ kommenterede, at for at få de kvalificerede bachelorstuderende fra Århus og SDU til København for at tage medicinalkemiuddannelsen bør der fokuseres på, at det bringer dem tættere på aftagerne. OT supplerede med, at det har en strategisk betydning for Pharmaschool at have og udvikle medicinalkemiuddannelsen. Dette understøttes bl.a. af, at Pharmaschool har kompetencerne og dermed en stærk profil. KD spurgte, om Pharmaschool har nogle gode rollemodeller, som kan fortælle om uddannelsen i en rekrutteringssammenhæng. JN fortalte, at uddannelsen er udfordret ved at være delt med Science bl.a. ved Åbent Hus arrangementer. SIDE 7 AF 8 Ad 5) Uddannelsesevalueringer, v. Studieleder Tommy N. Johansen TNJ orienterede om formålet med uddannelsesevalueringerne, hvordan det står til på uddannelserne og hvilke områder uddannelsesledelsen ønsker at arbejde med videre frem. Uddannelsesevalueringer er et vigtigt element i KU s kvalitetssikringspolitik. Uddannelsesevalueringen rummer tre uddannelser hhv. bacheloruddannelsen i farmaci, kandidatuddannelsen i farmaci og kandidatuddannelsen i farmaceutiske videnskab. Status for kandidatuddannelserne er positive. Status ift. kvalitetsstandarder for bacheloruddannelsen i farmaci er påvirket af, at frafaldet er for stort (bl.a. 11 % på første år), og at for få studerende gennemfører uddannelsen på normeret tid trods det, at optaget og den gennemsnitlige adgangsgivende kvotient er høj. Uddannelsesledelsen foreslår, at der arbejdes med at nå studietidsmål ud fra følgende fokus; udvikling af nye kurser, adgang og rekruttering til bacheloruddannelsen og kontakt til arbejdsmarkedet og virksomheder (evt. via SUND s innovations hub). Til at kvalificere denne drøftelse, har uddannelsesledelsen gjort brug af eksterne eksperter og han opfordrede til, at medlemmerne af Aftagerpanelet gav deres kvalificering og kommentarer. AK bemærkede, at hendes erfaringer fra farmakonomuddannelsen har gjort det klart, at det er vigtigt at få de rigtige studerende ind på uddannelsen. Markedsføring er vigtig,

8 herunder arbejdet med at profilere image, jobmuligheder mv. desuden er der brug for en strategi til, hvordan de rigtige studerende bliver rekrutteret. Steffen kommenterede, at adgangskvotienten virker misvisende ift. motivationen hos de unge. UM supplerede med, at farmaciuddannelsen er blevet mere synlig efter at uddannelsen er fusioneret ind i sund. FM kommenterede, at det også er væsentligt at arbejde med at gøre de studerende studieparate dvs. at have fokus på overgangen mellem gymnasiet og uddannelsessystemet. SIDE 8 AF 8 Ad 6) Ad 7) Dimittendundersøgelser v. Studieleder Tommy N. Johansen Dimittendundersøgelser er generelt set bygget op over et nyt koncept ift. de erhvervsundersøgelser, som blev udarbejdet tidligere. Spørgeskemaet er blevet standardiseret for, at kunne bruges på tværs af uddannelser ved KU. Dog er data udtrukket separat for hver enkelt uddannelse. I dimittendundersøgelsen er der fokus på beskæftigelse, herunder overgang til Ph.d. (hvilket især er tilfældeet for dimittender fra kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab), aftagerområder og betydning af studiejob/praktik. Der er desuden fokus på den faglige sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked. TNJ lagde op til en drøftelse af, om overgangsfrekvensen er passende ift. aftagerbehovet for Ph.d.er, og om de færdige farmaceuter har de ønskede kvalifikationer fra et aftagermæssigt synspunkt. BRR kommenterede, at der er behov for flere typer af profiler, da jobområderne er forskellige. OT forklarede, at Ph.d. områder er meget eftertragtet af udenlandske dimittender. CF supplerede, at der ikke umiddelbart er efterspørgsel på Ph.d. uddannede i industrien. BRR spurgte til hvordan fokus var på udenlandsophold, hvortil TNJ forklarede, at det nye studiefremdrifts fokus og de forskellige måder at tilrettelægge undervisning på fra land til land, gør det vanskeligt at opretholde gunstige muligheder for udenlandsophold. CF supplerede med, at praktikophold kan være en planlægningsmæssig udfordring, og at samarbejdet omkring praktik i en virksomhed er svært at matche i forhold til uddannelsessystemets rammer. Eventuelt UM rundede af og sagde tak for i dag. Fremadrettet vil det blive overvejet at sende oplæg til kommentering fremfor at blive præsenteret på mødet, og der vil blive afsat mere tid til drøftelser på selve mødet.