Faculty Lounge etage i Mærsktårnet

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Til medlemmer af Aftagerpanelet ved School of Pharmaceutical Sciences, SUND, KU MØDEREFERAT 29. OKTOBER 2018 Forum Møde i Aftagerpanelet for School of Pharmaceutical Sciences Møde afholdt 29. oktober 2018 kl :30 SEKTION FOR LEGALITET OG STUDIENÆVNSBETJENING AFDELING FOR UDDANNELSE OG Sted Faculty Lounge etage i Mærsktårnet STUDERENDE Referent Line Flintholm Juul Til stede Medlemmer: Dorthe Vilstrup Tomsen (DT), kvalitets- og udviklingschef Nordsjællands hospital, Steffen Bager (SB), sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Karsten Lollike (KL), corporate vice president i Novo Nordisk A/S, Ulla Grove Sidelmann (US), corporate VP i Novo Nordisk A/S, Gitte Dyhr (GD), divisional director i Lundbeck og Birthe Søndergaard (BS), Sundhedsfaglig direktør, Danmarks Apotekerforening stedfortræder til Anne Kahns (AK), formand for Danmarks Apotekerforening. Deltagere fra PharmaSchool: Ulf Madsen (UM), School Director og formand for Aftagerpanelet, Susan Weng Larsen (SWL), formand for Studienævnet for de farmaceutiske videnskaber, Flemming Madsen (FM) institutleder ved Institut for Farmaci (IF), Helle Waagepetersen (HWP), institutleder ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (ILF), John Nielsen (JN), studieleder for kandidatuddannelsen Medicinal Chemistry, Tommy N. Johansen (TNJ), studieleder for bacheloruddannelsen i farmaci og kandidatuddannelserne i farmaci og farmaceutisk videnskab, Rasmus Prætorius Clausen (RC), studieleder for kandidatuddannelsen i Pharmaceutical Sciences, Harald Hansen (HH), studieleder for masteruddannelsen Industrial Drug Development (MIND), Lene Jørgensen (LJ), studieleder for masteruddannelsen i Regulatory Affairs (MRA), Morten Andersen (MA), Professor i Pharmacovigilance ved Institut for DIR line.juul@sund.ku.dk REF: LFJ

2 Lægemiddelvidenskab og farmakologi, Marie Louise (Marieke) De Bruin (MDB), Professor i Regulatory Science ved Institut for Farmaci, Michael Gajhede (MG), professor ved Institut for Lægemiddelvidenskab og farmakologi, Line Flintholm Juul (LFJ), fuldmægtig ved det sundhedsvidenskabelige fakultet. Fraværende Medlemmer: Anne Kahns (AK), formand for Danmarks Apotekerforening, Birgitte Rømer Rassing (BRR), corporate vice president i Novo Nordisk, Johanna Åkermann Nielsen (JN), Head os RA i Roche A/S, Kim Andersen (KA), VP ved Lundbeck Research, Behzad Gharbani (BG), næstformand for Pharmadanmark, Kirsten Drejer (KD), adm. Direktør i Symphogen, Hanne Rolighed Christensen (HRC), ledende overlæge ved Bispebjerg Hospital, Anne Krarup, uddannelsesleder ved Gladsaxe gymnasium, Carsten Faltum (CF), vice president i Biolin Scientific A/S og Thomas Kongstad Petersen (TKP), executive director i LEO Pharma. SIDE 2 AF 10 Dagsorden Ad 1) Velkomst og præsentation Ulf Madsen (UM) bød velkommen, og der blev foretaget en præsentationsrunde. Ad 2) Presentation of two research/educational areas: regulatory science and pharmacovigilance, by professor Marieke De Bruin and professor Morten Andersen UM præsenterede formålet med at orientere medlemmerne om nogle af de nye professorområder på PharmaSchool og gav ordet til MDB. Marieke De Bruin (MDB), som er professor i Regulatory Science og direktør for Copenhagen Centre for Regulatory Science (CORS) ved Institut for Farmaci indledte med at fortælle om sin baggrund og vejen til drug regulatory science området. Hun præsenterede det regulatoriske område, og forskellen mellem det felt regulatory science og regulatory affairs opererer indenfor. Ligeledes skitserede hun forskellene mellem hhv. regulatory science og drug regulatory science, og de niveauer begreberne arbejder indenfor. Regulatory science benyttes til at informere, facilitere eller/og evaluere beslutninger inden for området, hvorimod drug regulatory science anvendes på medicinalprodukter som værktøj til at give feedback til beslutningstagere. Som et led i denne begrebsafklaring præsenterede MDB et Drug regulatory science ecosystem, hvor

3 der skeles mellem den systemiske- og den beslutningstagende tilgang. Herefter præsenterede MDB The Copenhagen centre for regulatory science (CORS). CORS sigter mod at være den internationale partner for akademisk lederskab inden for regulatory science, forskning og uddannelse og sigter mod at deltage i opbygningen af de rammer for regulatory science, der vil give den bedste mulighed for at stille innovative lægemidler til rådighed for patienterne. CORS har fokus på at kombinere styrker indenfor forskellige forskningsområder, eksterne partnere og myndigheder med henblik på at skabe en holistisk tilgang til regulatory science området. Endelig præsenterede hun centrets partnere, undervisningsaktiviteter med fokus på regulatory science og de tværfaglige PhD forskningsprojekter, som er forankret ved CORS. MDB afsluttede med, at skitsere forskellige måder hvorpå studerende på Pharmaschool kan opnå en profil indenfor regulatory science, og det samarbejde der er opbygget omkring forskningsområdet globalt set. Ulla Sidelman (US) spurgte til måden, CORS samarbejder med regulatory science agenturer, hvortil MDB fortalte, at hun sidder med i flere rådgivende råd, en styringskomité og desuden samarbejder internationalt via møder og samarbejdspartnere i bl.a. London. Hun understregede, at samarbejdet med industrien og myndigheder sker på lige vilkår. SIDE 3 AF 10 Morten Andersen (MA), som er professor i pharmacovigilance ved Institut for Lægemiddelvidenskab og Farmakologi, fik ordet og præsenterede sin baggrund for at være leder af forskningsgruppen indenfor pharmacovigilance ved institut for Lægemiddelvidenskab og Farmakologi. MA præsenterede omdrejningspunket for pharmacovigilance, som videnskaben og aktiviteterne forbundet med påvisning, vurdering, forståelse og forebyggelse af bivirkninger og andre medicinrelaterede problemer. Forskningsgruppens formål er at styrke undervisningen indenfor pharmacovigilance, samt på den lange bane at udvikle en masteruddannelsen lig Master in Regulatory Affairs (MRA). Området indenfor Pharmacovigilance er i stødt udvikling og er for nyligt blevet opnormeret på instituttet. MA præsenterede forskellige metodiske tilgange indenfor Pharmacovigilance hhv. traditionel og moderne/fremtidig, og han forklarede kompleksiteten i arbejdet med at selektere og samkøre data ud fra de eksisterende datastrukturer, som benyttes i arbejdet

4 med pharmacovigilance. Herefter skitserede MA, de projekter og den undervisning pharmacovigilance er involveret i, samt relevante fonde og samarbejder forskningsgruppen indgår i. MA afsluttede med at skitsere, forskellige måder hvorpå studerende på Pharmaschool kan opnå en profil indenfor pharmacovigilance. SIDE 4 AF 10 Ad 3) Uddannelsesredegørelser for de farmaceutiske uddannelser Studieleder Tommy N. Johansen præsenterede de årlige uddannelsesredegørelser for BA og KA i farmaci. Uddannelsesredegørelserne er bagudrettet og knytter sig således til uddannelsesåret 2016/17. Redegørelserne knytter sig til gamle data, og der er sket en del siden, hvorfor det mest relevante var at knytte kommentarer til punktet omhandlende analyse og fremtidsperspektiver. Uddannelserne har været præget af, at der er brugt ressourcer på udrulning af nye studieordninger. Udfordringen med at nå de mål universitetet har sat, bliver udfordret når der skiftes studieordning. I forhold til gennemførelse og frafald ses positiv udvikling for uddannelserne. Læseren skal have for øje, at de opsatte standarder er sat i forhold til det sundhedsvidenskabelige område, og herunder er det særligt medicinuddannelsen, der påvirker standarderne. Hvis de farmaceutiske uddannelser bliver sammenlignet med uddannelser ved Science eller samfundsvidenskabelige uddannelser, vil farmaci klare sig godt. I relation til fremtidsperspektiver bliver der arbejdet med to ting. Dels at få bacheloruddannelsen godt i vej og sikre at bachelorstuderende gennemfører uddannelsen, herunder at sætte fokus på det, at de studerende lærer at blive universitetsstuderende. Dels arbejdes der med at starte de nye kandidatuddannelser op og få dem godt fra start. Herunder arbejdes der særligt med at skabe sammenhænge mellem kurser og uddannelser. Generelt går det godt for uddannelserne. Bacheloruddannelsen har visse udfordringer med frafald og gennemførelse, hvilket der er fokus på. Birthe Søndergaard (BS) kommenterede, at der var tale om et højt frafald. Hun spurgte, om der eventuelt kunne påvises en sammenhæng mellem det gennemsnit de studerende søger ind på uddannelsen med og niveau for gennemførelse, samt om der ses en sammenhæng mellem frafald og den prioritering (første/anden prioritet), den studerende har søgt ind på uddannelsen med. TNJ fortalte, at der i foråret blev taget initiativ til en grundig analyse af sammenhængene mellem de studerendes baggrund ved studiestart og frafald samt gennemførelse. Analysearbejdet er opstartet men endnu ikke fuldendt, hvorfor det er for tidligt at drage

5 konklusioner. BS bad TNJ redegøre for, om det er et bekymringspunkt for studieledelsen, at en stor del af de studerende ikke klarer sig godt og ikke indhenter det, de kommer bagud i uddannelsen. TNJ forklarede, at alle seks sundhedsvidenskabelige uddannelser ved KU, i foråret 2016 indførte en mindste kvotient på 6, hvilket vi endnu ikke kan se resultaterne af. Fremdriftsreformen har desuden betydet, at de studerende primært falder fra i starten af studiet og ikke i løbet af hele studietiden som tidligere. Endelig er der pt. et stort fokus på, at tilkendegive over for de fremtidige studerende hvad de kan forvente sig at studiet, hvad der forventes af dem og at sikre mere målrettede studerende. Steffen Bager (SB) spurgte, om de mange konfrontationstimer og det tætte studiemiljø har en sammenhæng med studie gennemførelse. TNJ kommenterede, at den politiske dagsorden har ændret sig over tid, men at der værnes, om det studiemiljø vi har, da det spiller en vigtig rolle. Flemming Madsen (FM) supplerede med at sige, at der er løbende tiltag for at styrke studiemiljøet. Karsten Lollike (KL) spurgte, om der kan selekteres blandt de studerende, som bliver optaget på en måde, så de rigtige studerende kommer ind fra start. UM fortalte, at der løbende reflekteres over optimeringer og bliver skelet til, hvad vi kan lære af andre uddannelsesinstitutioner, fx med optagelsesprøver for kvote 2 studerende. SB kommenterede, at redegørelserne viser et billede af, at meget få studerende rejser til udlandet i løbet af deres uddannelsesforløb. Dette TNJ forklarede ved, at tallene ikke afspejler virkeligheden, da kun kurser bestået i udlandet tæller med i registreringen. Der findes og udvikles fortsat en del tiltag, som muliggør udenlandsrejser og ophold via samarbejder, partnerskaber, mobilitetsvindue, mv, som de studerende benytter sig af. SIDE 5 AF 10 Studieleder Tommy N. Johansen præsenterede herefter den årlige uddannelsesredegørelse for KA i farmaceutisk videnskab. Han fortalte, at uddannelsen klarer sig fint, og at der under fremtidsperspektiver er fokus på udrulning af ny studieordning. TNJ forklarede, at der påtænkes at blive foretaget en rekrutteringsindsats, men at denne er blevet sat på hold foreløbigt, da der i indeværende studieår gennemføres en dimittendundersøgelse for uddannelsen, som kan bruges i forbindelse med arbejdet med rekrutteringsindsatsen. Derfor afventes resultatet og afrapporteringen (forventes i foråret 2019) af dimittendundersøgelsen, før vi starter projektet.

6 På opfordring fra Aftagerpanelet tidligere i år er mulighederne for at opstarte erhvervskandidatuddannelser blevet undersøgt. Studieledelsen kontaktede fakultetets ledelse, som imidlertid ikke opfordrerede til at gå videre med ideen. Da den politiske dagsorden har ændret sig siden sidst, og den nye minister (Tommy Ahlers, minister for forskning, innovation og videregående uddannelser. red.) har udtrykt ønske om, at øge og gøre tiltaget permanent, har fagmiljøet drøftet muligheden igen. UM forklarede i hovedtræk konceptet omkring en erhvervskandidatuddannelse, herunder at uddannelsen bliver strakt ud på fire i stedet for to år, og at den studerende tilknyttes arbejdsmarkedet sideløbende med studier. Kravet er, at den studerende skal have en fast ansættelse i industrien, før vedkommende søger ind på en uddannelse. Gitte Dyhr (GD) kommenterede, at det bliver svært for industrien at tilpasse sig, idet ansættelser knyttes til uddannelser. Ulla Sidelmann (US) så det positive i at have mulighed for at påvirke og forme den studerende, men var samtidigt skeptisk over for det forhold, at begge parter skulle binde sig for en periode på fire år. Der var bred enighed blandt medlemmerne om, at industrien ønsker færdige kandidater, som de kan forme og påvirke blandt andet via efteruddannelse. Der var kun i yderst begrænset omfang eksempler på ansættelse af bachelorer i faste stillinger. UM anerkendte, at der ikke er tradition for at ansætte bachelorer i industrien, og at man ikke kan gøre brug af studiejobs, da en ansættelse gennem erhvervskandidatuddannelse skal være på minimum 25 timer/ugen. KL kommenterede, at industrien på nuværende tidspunkt har fleksjob, som er svære at opretholde, særligt i omskiftelige tider. Han havde svært ved at se, hvilket job denne type studerende skal bestride, og om det ville kræve, at der blev oprettet nye jobprofiler. US spurgte, hvilke erfaringer man har med tiltaget. TNJ fortalte, at på KU afprøver enkelte uddannelser tiltaget, men at de endnu ikke har nogen konklusioner. SIDE 6 AF 10 Studieleder Rasmus Clausen (RC) præsenterede den årlige uddannelsesredegørelse for KA i Lægemiddelvidenskab/MSc in Pharmaceutical Sciences (MPS). RC fortalte, at der i forbindelse med angivelsen af frafald på uddannelsen skal skeles til, at der er studerende, som aldrig starter, men som bliver talt med i det samlede frafald. Sidste år blev optaget øget fra 50 til 60 studerende, men efter Tommy Ahlers tiltræden er tallet blevet skåret ned til 50 studerende igen. Begrundelsen for at skære i antallet af pladser på internationale uddannelser skyldes, at det fra politisk side er blevet

7 påpeget, at denne gruppe af dimittender kun i begrænset omfang får job i Danmark, og derfor ikke er en samfundsøkonomisk gevinst. Da det er vanskeligt at fastholde internationale dimittender, blandt andet da den periode de internationale studerende er her er kort, fremførte RC en opfordring til industrien om, f.eks. at ansætte de studerende i studiejob, for på den måde at øge fastholdelsen. SIDE 7 AF 10 Studieleder Rasmus Clausen (RC) præsenterede dimittentundersøgelsen for KA i Lægemiddelvidenskab/MSc in Pharmaceutical Sciences (MPS). RC fortalte, at svarprocent er påvirket af, at dimittender tager hjem efter endt studie. Generelt tegnes et billede af, at de studerende er dygtige og glade for studiet. RC gennemgik rapportens væsentligste pointer og afsluttede med at åbne op til en drøftelse blandt medlemmerne af, hvordan vi som uddannelsesinstitution kan forbedre os i forhold til samarbejdet og interaktionen med aftagere. UM tilføjede, at universitetet allerede trækker på det virksomheder og institutioner i forhold til forelæsninger, samarbejdsprojekter, mv. Der er ikke tal på, hvor mange af de studerende som er aktive ift. studiejobs, samarbejde med industrien omkring speciale, mv., men det er et vigtigt fokusområde i dimittendundersøgelsen og et politisk fokus mere generelt. Medlemmerne bød ind med forskellige syn på interaktionen mellem uddannelsen og industrien, samt deres syn på regeringens udspil om at skære i antallet af studerende på MPS uddannelsen. Generelt havde medlemmerne gode erfaringer med at ansætte medarbejdere med en MPS baggrund. Studieleder John Nielsen (JN) præsenterede den årlige uddannelsesredegørelse for KA i Medicinalkemi/MSc Medicinal Chemistry. JN fortalte, at uddannelsen er international og tværfakultær, dvs. den er udbudt med kurser fra SUND (PharmaSchool) og kurser fra SCIENCE. JN skitserede de væsentlige pointer i redegørelsen. Fokus har været på at stabilisere optaget samt at optage flere studerende fra den direkte fødekæde, hvilket blandt andet inkluderer danske studerende med en bachelorspecialisering inden for medicinalkemi (SCIENCE) og farmaci. Optaget ser ud til at have stabiliseret sig omkring ca 25 studerende, hvilket bl.a. skyldes, at det er svært at blive optaget på uddannelsen grundet uddannelsesspecifikke optagelseskrav. Til gengæld udmøntes det også i et lavt frafald. US spurgte ind til de uddannelsesspecifikke

8 krav, hvortil JN forklarede at ansøgeren skal have mindst 80 ECTS inden for kemi, 30 ECTS biologi, herunder biokemi, mv. og minimum 5 ECTS i farmakologi. Denne kombination er svær at efterleve i mange studieordninger. Dog har de i Grækenland en bachelorstudieordning med 240 ECTS, hvorfor kravet er lettere at nå. Hvilket ligeledes ses på antallet af ansøgere fra Grækenland. UM afsluttede med at bemærke, at det er bevidst, at uddannelsens profil er, at den er lille og specialiseret, da behovet anses for at være begrænset. Desuden blev det påpeget, at mange dimittender bliver i Danmark. SIDE 8 AF 10 Studieleder Harald S. Hansen (HH) præsenterede den årlige uddannelsesredegørelse for Master of Industrial Drug Development (MIND) HH fortalte, at MIND er tilsigtet industriens ansatte, som har mindst to års erhvervserfaring. Uddannelsen har eksisteret i 14 år og er på 60 ECTS. Uddannelsen gennemføres som deltidsstudier indenfor 2-6 år, og undersøgelser viser, at uddannelsen fremmer dimittendens karriere. Der er en tendens til, at få (5 studerende) optages på den fulde uddannelse, hvortil uddannelsen har mange enkeltfagskursister. Studieleder Lene Jørgensen (LJ) præsenterede den årlige uddannelsesredegørelse for Master of Medicines Regulatory Affairs LJ fortalte, at uddannelsen er nystartet, og at det derfor er den første uddannelsesredegørelse, der er blevet udarbejdet. Uddannelsen har tre studentertyper hhv. de, der er ansat i industrien, de der gerne vil flytte sig og/eller opnå viden til eksisterende arbejdsplads, og de der kommer fra udlandet. KL kommenterede omkostningerne ved at tage masterkurserne hvortil HH forklarede, at kurserne er konkurrencedygtige ift tilsvarende kurser. Der var blandt medlemmerne en drøftelse af, hvilken type medarbejdere en arbejdsplads ville godkende kurserne og uddannelserne til. Der var en generel holdning til, at det var meget omkostningstungt, og at det ville kræve en del omtanke at godkende en masteruddannelse, også grundet den lange periode uddannelserne strækker sig over, og arbejdspladsen således er bundet til medarbejderen. UM konkluderede, at studieledelsen vil tage kommentarerne til efterretning og overveje, om der kan søsættes andre modeller.

9 Ad 4) Digitalisering? Hvilke kompetencer forventer aftagerne at vores kandidater har med sig? UM fortalte, at Pharmaschool har arbejdet meget med, hvorledes IT-støtte og digitalisering bliver integreret i undervisningen. I KU strategien og herunder handleplaner for fakultet og institutter bliver det målsat at integrere big data og digitalisering i uddannelserne. Næste trin bliver således overvejelser omkring, hvilke kompetencer der efterspørges på arbejdsmarkedet. UM bød velkommen til professor Michael Gajhede (MG), som gav en præsentation af det arbejde, der foregår på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi i øjeblikket omkring digitalisering. MG fortalte, at han er del af en arbejdsgruppe, som er nedsat til at kigge på big data fra internationale infrastrukturer mv. både med henblik på forskning og patient medicin/sygdomme. Arbejdsgruppen er blevet tildelt nye faciliteter til at analysere data med. Og der drages på viden fra patientdatabaser, som Morten Andersen præsenterede, og viden fra den forskning der fokuserer på pharmacometrics, hvilket dækker over store data inden for lægemiddeludvikling og som bl.a. Trine Meldgaard Lund, ved Institut for Lægemiddelvidenskab og Farmakologi arbejder med. MG præsenterede arbejdsgruppens arbejde og de kurser på Pharmaschool, som integrerer læring omkring brugen af big health care data og machine learning, AI techniques mv. US kommenterede, at de også i industrien er ved at finde ud af, hvad behovet er. Endnu er mulighederne ikke anskueliggjort til fulde. KL kommenterede, at de nyansatte ikke er bange for at kaste sig ud i noget nyt, eksempelvis forsøg med datamining. De er vant til at arbejde med apps og at benytte forskellige teknikker og programmer. DT supplerede med at sige, at et område farmaceuter bør gøres nysgerrige på, er i forhold til mødet med patienter og viden om brugen af teknologi til at selektere de indkomne patienter. MG pointerede, at farmaceuter bør blive dygtige til at applikere metoderne og lade udvikling af algoritmer være op til datamatikere. KL bidrog med at en god data hygiejne forstået som vigtigheden af, at benytte rigtige data, også er relevant for farmaceuter. US konkluderede, at digitalisering bør være en naturlig del af den studerendes uddannelse og fagområde. FM supplerede med at sige, at de studerende bør lære at forholde os til data på fornuftig måde, at applicere data hensigtsmæssigt og at positionere sig inden for området. SB pointerede vigtigheden af den analytiske tilgang hos den studerende, da området er meget komplekst bl.a. idet den SIDE 9 AF 10

10 regulatoriske forståelse ændres. Med det forklarede han, at lægemidler godkendes tidligere af myndighederne grundet behov og efterspørgsel i samfundet. UM fortalte, at der efterspørges en struktureret måde at lære på og at det fremadrettet vil være et fokusområde, som universitetet gerne vil have input til. SIDE 10 AF 10 Ad 5) Evt. UM bemærkede, at medlemmerne er velkomne til at påvirke dagsordenen hvis de ønskede det og at det med møderne er ønskeligt, at dække et bredt felt inden for de farmaceutiske videnskaber. Ved frafald er medlemmerne således velkomne til at stille med en substitut inden for samme område. KL responderede, at medlemmernes ønske var at byde ind med vinkler på det, som Pharmaschool havde ønsker og behov for. UM takkede for deltagelsen og udtalte, at han så frem til en fortsat dialog. På vegne af Ulf Madsen Med venlig hilsen Line Flintholm Juul Fuldmægtig