Idrætsundervisning 9!HSSHQD#ZU\Z\]! Museum Tusculanums Forlag. Ny revideret udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idrætsundervisning 9!HSSHQD#ZU\Z\]! Museum Tusculanums Forlag. Ny revideret udgave"

Transkript

1 Idrætsundervisning er en grundbog i idrætsdidaktik for idrætsstuderende, lærer- og pædagogstuderende samt højskolelærere og trænere på alle niveauer. Lige så mangfoldigt det moderne idrætsbillede er, lige så mangfoldigt udfolder idrætsundervisning og -instruktion sig. Når man skal tackle og omsætte de forskellige pædagogiske udfordringer i idrætsmiljøerne til noget konstruktivt for både undervisere og deltagere, så kræver det bred didaktisk indsigt. Idrætsundervisning bidrager med teoretiske redskaber og refleksioner over forskellige tilgange til idrætspædagogisk praksis. Ud over almendidaktisk og idrætsdidaktisk teori inddrages teorier om undervisning, læring og kompetence i en kultur- og perspektivmodel. Desuden giver bogen eksempler på idrætsdidaktiske emner, der illustrerer didaktiske overvejelser og fremgangsmåder i undervisningen. Begge forfattere har omfattende erfaringer fra praktisk idræt, hvilket også kommer til udtryk i teksternes kobling mellem teori og praksis. Idrætsundervisning Ny revideret udgave d n r e u ts æ r Id ing i n g o s b i v und tik r ak g En sdid t af t æ e r er g g i id ed lt o R ho øn rsen R lle eite e H rp ge r i B HELLE RØNHOLT, cand.mag., ph.d. og lektor ved Institut for Idræt, Københavns Universitet. Tidligere folkeskole- og seminarielærer, samt studieleder på cand.pæd.idræt-uddannelsen på Danmarks Lærerhøjskole. Hun har praksiserfaringer som bl.a. aktiv atletikudøver og 12 år som landsholdsdeltager i basketball. BIRGER PEITERSEN, cand.mag., tidligere lektor og studieleder ved Institut for Idræt, Københavns Universitet. Han har tidligere været træner for bl.a. kvindelandsholdet i fodbold og Brøndbys herrer, samt ekspertkommentator for DR ISBN !HSSHQD#ZU\Z\]! idraetsundervis-valgt_4b.indd 1 Museum Tusculanums Forlag :07:14

2 Indhold Forord...9 Del 1 Didaktik Idræt Kapitel 1 Helle Rønholt Didaktik Idræt Didaktik en videnskab om og for praksis...13 Didaktisk teori Almendidaktik og fagdidaktik Specialdidaktik og emnedidaktik...20 Didaktiske niveauer og kategorier...22 Er teori nødvendig?...23 Begrundelse for en idrætsdidaktik Kapitel 2 Helle Rønholt Grundlæggende begreber og teorier...29 Kulturintegration, socialisation og opdragelse...30 Undervisning og læring...34 Kapitel 3 Helle Rønholt Dannelse og kompetence...41 Dannelsesteoretisk didaktik Kritisk-konstruktiv didaktik...43 Kompetenceteori Forskel mellem dannelse og kompetence Kapitel 4 Helle Rønholt Handlekompetence som dannelsesideal...54 Handlekompetence som begreb...54 Handlekompetence i idrætsdidaktikken...57 Dannelse gennem handling...58 Idrættens potentielle dannelsesdimensioner Almen handlekompetence...63 Kapitel 5 Helle Rønholt Grundlag for en idrætsdidaktik...67 Forståelse af et fag En naturvidenskabelig, humanbiologisk tilgang til idræt

3 INDHOLD En antropologisk, fænomenologisk tilgang til idræt En sociokulturel tilgang til idræt...82 En refleksiv idrætsdidaktik...86 Kapitel 6 Helle Rønholt Undervisningskompetence og didaktisk refleksion...88 Lærer- og undervisningskompetence...88 At kunne praktisere og teoretisere...96 Didaktisk refleksion Den intuitive, kritiske og kreative dimension Reflekteret rutinedannelse Del 2 Metodik Idræt Kapitel 7 Birger Peitersen Metode i det pædagogiske og didaktiske univers De metodiske grovformer Social form Handleformer Elevernes handleformer Indlæringsformer de klassiske undervisningsprincipper Metodikmodeller Kapitel 8 Birger Peitersen Nyere pædagogiske handleord eleven i centrum Progression/regresssion Undervisningsdifferentiering som social form Virtuel undervisning Coaching Undervisningsuniverset en oversigt Del 3 Perspektiv på idrætsundervisning Kapitel 9 Helle Rønholt Idrætskultur- og perspektivmodel Idrætsdidaktisk modeltænkning Begrundelser for en idrætskultur- og perspektivmodel Idræts- og bevægelseskulturer Et dannelsesperspektiv på idræt Sammenfatning

4 INDHOLD Kapitel 10 Birger Peitersen Leg Den antropologisk-etnografiske synsvinkel Den pædagogisk-psykologiske synsvinkel Leg og spil Legitimering af leg Kapitel 11 Helle Rønholt Kropserfaring Kropserfaring den æstetiske dimension i idrætsundervisningen Interessen for kroppen Kropsbevidsthed Erfaringer med kroppen og dens muligheder Niveauer i et kropserfaringsperspektiv Tre faser i den motoriske læreproces Kapitel 12 Birger Peitersen Præstation Præstation et relativt begreb Kritik af konkurrenceidrætten Præstationsmotivet Konkurrenceidrættens sociale og pædagogiske perspektiver Store præstationer ekstremsport og risikoidrætter Kapitel 13 Helle Rønholt Sundhed et perspektiv i idrætsunder visningen Kropslig dannelse og fysisk træning Idræt som forebyggelse Sundhedsprojekter og forskning i sundhed Livskvalitet og livsstil Sundhed i de pædagogiske institutioner Idrætsundervisning med sundhed som perspektiv Kapitel 14 Helle Rønholt Social læring Det sociale læringsperspektiv Læring gennem deltagelse Den intentionelle sociale læring Gruppeudvikling og team development Undervisningsmetoden en del af indholdet Social og personlig kompetence

5 INDHOLD Del 4 Emnedidaktik Kapitel 15 Kropsbasis Helle Winther Kapitel 16 Boldspil Birger Peitersen Kapitel 17 Dans og bevægelse Lis Engel Kapitel 18 Redskabsgymnastik Eva Wulff Helge & Lars Elbæk Kapitel 19 Friluftsliv Erik Mygind & Vivian Grønfeldt Kapitel 20 Vandidræt Jørn Dam & Lillan Madsen Kapitel 21 Atletik Helle Rønholt Del 5 Læreplaner Kapitel 22 Helle Rønholt Idræt i dagtilbud og pædagoguddannelsen Lov om pædagogiske læreplaner i dagtilbud Krop og bevægelse som tema Pædagoguddannelsen Undervisningen Linjefaget Sundhed, krop og bevægelse Kapitel 23 Helle Rønholt Idræt i folkeskolen og læreruddannelsen Lovgivning for idræt 1993 og Slutmål efter 9. /10. klassetrin Læreruddannelsen professionsbachelor Linjefaget idræt Kapitel 24 Birger Peitersen Idræt i gymnasieskolen og universitetsuddannelsen Gymnasiereformen af Evaluering Anderledes lærerrolle Idrætsvidenskabelige idrætsuddannelser Indhold og form Det praktisk-pædagogiske forløb De mange kompetencer Stikordsregister...361

6 Kapitel 19 Friluftslivets mangfoldighed og institutionalisering Af Erik Mygind og Vivian Grønfeldt Indledning Friluftslivet har igennem de seneste 40 år gennemgået en rivende udvikling. Forskning har inden for den uorganiserede brug af naturen kunnet påvise en stigende interesse (Jensen 2003). Selv om det uorganiserede og brede friluftsliv fortsat fylder mest i det samlede brugsmønster hos den danske befolkning, er der meget, der tyder på, at den mest markante udvikling har fundet sted inden for det pædagogiserede og institutionaliserede friluftsliv i løbet af de seneste 20 år (Andkjær 2005, s. 68). Der peges i en nyere undersøgelse på, at der både er tale om udvikling i indholdet af aktiviteterne samt i antal medlemmer eller deltagere, og at denne udvikling især har fundet sted på høj-, efter-, og ungdomsskoler, i Danmarks Idrætsforbund (specielt kano- og kajakroning), i De Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, i Dansk Ornitologisk Forening, i Naturvejledning samt i gymnasieskolen (Kofoed 2001). Endelig er udviklingen gået stærkt for private udbydere og firmaer, der tilbyder ture, kurser, adventure-oplevelser, friluftsaktiviteter mv. (ibid). Inden for de seneste fem år har natur- og friluftsaktiviteter kombineret med folkeskolens fagtilbud set dagens lys og udvikler sig med stor hast på landsplan. Naturklasser og udeskole integreres i stigende grad i folkeskolens undervisning (www.udeskole.dk, Mygind 2005). 282

7 DEL 4 FRILUFTSLIVETS MANGFOLDIGHED OG INSTITUTIONALISERING KAPITEL 19 Formål Formålet med dette kapitel er tosidet. Som en konsekvens af den ovenfor beskrevne udvikling mht. til udbredelse af udeaktiviteter og friluftsliv for børn og unges liv i diverse institutionelle rammer bliver bekendtgørelser og lovgrundlag for disse institutioner væsentlige for udbredelse og indhold i den daglige pædagogiske praksis. Derfor skitseres de aktuelle bekendtgørelser og lovgrundlag for arbejdet i nogle af de væsentligste institutioner for børn og unge i Danmark, der har referencer til og betydning for natur-, friluftsliv og udeaktiviteter. Derudover er de ældste klassetrin i folke- og gymnasieskolen ofte oversete mht. til friluftsliv og udeaktiviteter, når der ses bort fra den nævnte positive udvikling på efterskoler og højskoler. Artiklen vil fremlægge konkrete forslag til, hvordan friluftsliv kan inddrages i undervisningen for denne aldersgruppe. Der er således samlet mange henvisninger og links til videre fordybelse, der også kan have interesse uden for denne målgruppe. Afslutningsvis gives nogle bud på, hvordan friluftslivet kan tænkes at udvikle sig i fremtiden. Friluftsliv i dagtilbud for de yngste børn Dette afsnit indledes med en opsummering af bekendtgørelser, der anno 2007 er gældende for offentlige institutioner fra vuggestue til de ældste klassetrin. Derefter antydes nogle spørgsmål og problemstillinger, som kan kvalificere arbejdet med friluftsliv og udeaktiviteter i daglig pædagogisk praksis. Institutioner for de yngste børn i vuggestuer og børnehaver er reguleret af Serviceloven under Familie- og Forbrugerministeriet. Dagpasningstilbuddene har fra 2006 fået til opgave at udarbejde pædagogiske læreplaner over temaer og mål for det pædagogiske arbejde, som den pågældende institution udfører. De overordnede temaer samles i bekendtgørelsen i følgende seks formuleringer, der yderligere kan suppleres af institutionen selv eller den pågældende kommune: 1) Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer). 2) Sociale kompetencer. 3) Sprog. 283

8 KAPITEL 19 ERIK MYGIND & VIVIAN GRØNFELDT DEL 4 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Friluftsliv og udeaktiviteter kan indgå i samtlige nævnte overordnede temaer, men indtager især en fremtrædende rolle under punktet Naturen og naturfænomener. Her skrives bl.a.: Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. Målene er: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø. Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter. Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden. Disse formuleringer peger i retning af, at friluftsliv og udeaktiviteter overordnet har to hovedspor: Dels et kropsligt oplevelses-, sanse- og udtryksmæssigt spor og dels et læringsspor med viden om og respekt for natur, naturfænomener og miljøet. Der har længe været opmærksomhed på de mindre børns oplevelser og færden udendørs og i naturen, se fx Bent Leicht Madsens klassiker Børn, dyr og natur, der udkom første gang i I de senere år er fokus gået i en lidt anden retning. Der eksisterer således en række forsøgs- og udviklingsprojekter mht. udflytterbørnehaver, natur- og skovbørnehaver, hvor man i praksis har ønsket at prioritere børnenes leg og færden udendørs ud fra et fysiologisk/sundhedsmæssigt perspektiv. Nogle af disse projekter er undersøgt, og effekter af udendørs leg og ophold er søgt dokumenteret. (Se fx Grahn 1997, 2000; Fjørtoft 1998; Thybjerg et al. 2004; Vigsø og Nielsen 2006; Mygind 2005). Dokumentationen er hovedsageligt af kropslig, fysiologisk karakter eller 284

9 DEL 4 FRILUFTSLIVETS MANGFOLDIGHED OG INSTITUTIONALISERING KAPITEL 19 rettet mod trivsels- og sundhedsmæssige fordele og kun i mindre grad i retning af, hvad børnene lærer om natur, naturfænomener og miljø. Netop det læringsmæssige perspektiv er imidlertid skærpet via de nye krav om læreplaner, hvilket gør, at forholdet mellem oplevelse, leg og læring bliver væsentligt i den daglige pædagogiske praksis. I bogen Perspektiv på friluftslivets pædagogik diskuterer og problematiserer Bjørn Tordsson bl.a., hvad det er naturmødet gør ved os, og hvori friluftslivets iboende værdier består (Tordsson 2006). Et aktuelt spørgsmål i denne sammenhæng er, i hvilken grad pædagogiske pegefingre, lovkrav og bekendtgørelser, læringsmål og evalueringskrav har en negativ eller positiv indflydelse på den umiddelbare naturoplevelse og friluftslivet. En central problemstilling handler om at forstå, hvad det uforpligtende møde med friluftslivet og naturen betyder for børn, unge og voksne, hvor friluftslivet er et mål i sig selv. Dette forhold er også debatteret i antologien Friluftsliv under forandring (Andkjær (red.) 2005), hvor friluftslivets egenværdi er sat ind i en historisk sammenhæng i bl.a. artiklen Hvad er friluftsliv godt for? værdier i og legitimering af friluftsliv i historisk perspektiv (Tordsson i Andkjær (red.) 2005). Hvor det i dagtilbud for de yngste fortsat er muligt at fastholde den lystbetonede tilgang til udeaktiviteter og friluftsliv, så udfordres underviseren i større grad i forsøget på at balancere mellem fastholdelse af friluftslivets iboende kvaliteter og pædagogisk målstyring og deraf følgende instrumentelle krav. Helt centralt i denne diskussion står den tid, der er til rådighed en time, ½ dag, hele dagen eller evt. flere dage. SFO, fritidshjem, klubber Inddragelse af uderummet har taget fart i både skolens undervisning og inden for skolefritidsordninger samt fritidshjem. Her bliver de forskellige traditioner og målstyringskrav tydelige, idet skolen styres af trinog slutmål, og fritidspædagogikken i højere grad inddrager børnenes interesser og giver plads til deres medbestemmelse. Et dybere indblik i fritidspædagogikken kan fås gennem læsning af rapporten Brugen af uderummet i skole-fritidsordninger og i indskolingen. Udeundervisning og Ude- SFO (Ernst 2006). Fritidsaktiviteter og fritidspædagogik er helt centralt for fritidsordninger. Pædagogikken er kendetegnet ved en hold- 285

10 KAPITEL 19 ERIK MYGIND & VIVIAN GRØNFELDT DEL 4 ning til, at børn skal kunne udfolde sig på deres egne præmisser og ud fra egne interesser, og i den sammenhæng er det i stigende grad erkendt, at friluftsliv og udeaktiviteter rummer pædagogiske potentialer. Det sker ud fra principper om medbestemmelse og medindflydelse. Friluftsliv og udeaktiviteter i grundskolen og gymnasiet Udeaktiviteter og friluftsliv har traditionelt været en del af idrætsundervisingen, og begge dele indgår da også i trinmålene for faget på forskellige klassetrin. Trinmålene rummer både regler for færden i naturen, aktiviteter og friluftsture i samspil med og i respekt for naturen. Under Fælles mål inden for natur/teknik og biologi fremhæves, at eleverne skal opleve og erfare natur, forstå eller få indsigt i natur samt samspil mellem menneske og natur. Der åbnes således for mange tværfaglige muligheder fx sammen med ekskursioner, hytteture, lejrskoler og lignende. Indholdet i grundskolefagene er obligatorisk, og alle danske børn bør derfor have en vis indsigt i udeaktiviteter og friluftsliv. Gymnasieskolen er ikke obligatorisk og friluftsaktiviteter og udeaktiviteter har været nævnt i skiftende bekendtgørelser i 1980 erne og 1990 erne i tilknytning til faget idræt, men er udeladt i den seneste reformtekst for faget (se under vejledninger og læreplaner til fagene i de gymnasiale uddannelser), hvor begrebet natur i øvrigt heller ikke nævnes. Dette gælder både på C- og B-niveau. Imidlertid lægges der op til, at eleverne skal tilegne sig viden og erfaringer inden for forskellige genrer for fysisk aktivitet og specifikt nævnes, at eleverne skal stifte bekendtskab med bl.a. klatre- og o-løbs (frilufts-) aktiviteter. Imidlertid kan det øgede fokus på tværfagligt samarbejde skabe et fokus på de potentialer, friluftsliv rummer, hvilket den resterende del af kapitlet vil søge at indkredse. I et sådan forløb vil et overordnet metaperspektiv på aktiviteter og begreber være fagligt relevant. 286

11 DEL 4 FRILUFTSLIVETS MANGFOLDIGHED OG INSTITUTIONALISERING KAPITEL 19 Definitioner og diskurser knyttet til begrebet friluftsliv Forskellige opfattelser, definitioner og diskurser har over tid været knyttet til begrebet friluftsliv, og denne debat må forventes fortsat. Forklaringen kan søges i den store diversitet, naturmødet og ønsket om naturoplevelser mødes med. Nogle ønsker ro og stilhed, andre action og adrenalinudfordrende aktiviteter. Nogle ønsker primært at beskytte fauna og dyreliv, andre at få bedre adgang til forskellige naturområder. Nogle vil iagttage dyrelivet, andre gå på jagt. Dertil kommer, at friluftsliv igennem de sidste årtier i stigende grad anvendes med et pædagogisk sigte (middel) og ikke som et mål i sig selv. Dette har yderligere øget diversiteten i, hvordan naturen bruges og evt. misbruges. Forskellige forståelser af friluftsliv afspejles i forskellige ståsteder og ønsker om mål og retning. Indgår friluftslivet i en pædagogisk kontekst, vil det som underviser være hensigtsmæssigt at diskutere hvilke naturoplevelser, erfaringer og faglighed, der skal komme ud af mødet med friluftsliv. I disse overvejelser kan der indgå en værdi-, moral- og etikdebat. Hvilke fordele eller ulemper medfører valget af forskellige idrætsaktiviteter i forhold til naturen (fx et miljøperspektiv, der omfatter motoriseret- ikke motoriseret færdsel, enkelt udstyr vs. avanceret udstyr, natur vs. kunstige produkter osv.). Hvilke konsekvenser kan aktiviteten få for den enkelte deltager (socialt perspektiv, fx store grupper vs. den lille gruppe)? Afhængigt af personligt ståsted inkluderes nogle aktiviteter og handlemåder i friluftsbegrebet, mens andre ekskluderes. Hvilke argumenter benyttes til at foretage denne skelnen? Mister friluftsliv nogle af sine kerneværdier, når der bliver tale om undervisning, der jo ikke nødvendigvis er lystbetonet? Ovenstående forskelligartede tilgange giver eksempler på det spændingsfelt, friluftsliv rummer. I en situation, hvor friluftsaktiviteter og friluftsliv bliver et pædagogisk, didaktisk og dannelsesmæssigt middel til at opnå et eller andet, stiller det krav om stillingtagen til mål og midler (underviseren). Naturbrugeren, der alene søger naturoplevelser ud fra et lyststyret udgangspunkt, vil antagelig se på friluftsliv fra en anden synsvinkel. På de ældste klassetrin vil det være muligt at diskutere de nævnte spørgsmål og dermed lade disse indgå i en faglig kontekst. Både elever og underviser kunne tage stilling til følgende: 287

12 KAPITEL 19 ERIK MYGIND & VIVIAN GRØNFELDT DEL 4 Beskriv din personlige opfattelse af, hvad begrebet friluftsliv rummer i en lystbetonet kontekst? Hvilke mål og midler bør der efter din vurdering lægges vægt på, hvis friluftsliv skal indgå i en pædagogisk sammenhæng? Definition af friluftsliv i en historisk kontekst Med udbredelse af undervisning i friluftsliv i begyndelsen af 1980 erne startede en debat om rammerne for og forståelsen af begrebet friluftsliv. Friluftsliv var ikke længere kun en lystbetonet aktivitet i naturen, men i stigende grad en udeaktivitet, der blev brugt i pædagogisk øjemed. I Norge og Sverige har friluftslivet stærke traditioner. En del instruktører og vejledere reagerede sidst i 1970 erne bl.a. på tendenserne af en begyndende urbanisering af det skandinaviske fjeldlandskab og udviklingen mod masseturisme, hyttebyer og skisportsanlæg. Friluftslivet blev således gjort til en del af en miljøbevidst tankegang og civilisationskritik. Et seminar i 1979 i Norge med deltagelse fra Norge, Sverige og Danmark skulle senere vise sig at få indflydelse på den senere debat om friluftslivet i Danmark (læs evt. om Trantjern-dokumentet i Dahl 2004, s ). I den efterfølgende debat, der fulgte, indgik bl.a. en diskussion af, om sport og idræt skulle afgrænses fra friluftslivet på grund af idrættens konkurrencefiksering, hvilket især var en opfattelse, der herskede i Norge og Sverige. I Norge havde man fx ikke som i Danmark et sidestykke til den danske idrætsdebat med det udvidede idrætsbegreb, folkelig idræt og en kritisk holdning til sport og konkurrence. På idrætsuddannelsen i København, der i 1980 erne var eneste sted, idrætslærere blev undervist i friluftsliv, var indflydelsen fra Norge og Sverige tydelig (Mygind 1989). Et eksempel på et tema, der skabte debat og kritik, var fx overlevelsesture, der blev anvendt for at give deltagerne strabadserende udfordringer for at herigennem at skabe personlig udvikling. Konceptet var i en periode populært i forbindelse med teambuildingkurser i kommercielt regi, men blev også brugt i det pædagogiserede friluftsliv kendt som UNO-konceptet ( udfordring, natur og oplevelse). Men hvad lærte man af udelukkende at blive stresset, træt, kold, våd eller sulten i naturen? Gav det mere lyst til oplevelser i naturen? Og hvad med fagligheden? Opsummerende kan det konstateres, at diskussionerne om, hvad man ville med friluftsliv i 288

13 DEL 4 FRILUFTSLIVETS MANGFOLDIGHED OG INSTITUTIONALISERING KAPITEL 19 en pædagogisk kontekst, skabte en polarisering også i danske kredse (Edinger 1991). Friluftslivets polarisering Det ene yderpunkt lagde vægt på håndværk, brug af naturmaterialer i udstyrsvalget (selv lave udstyret), skabe interesse for kultur og natur og et ønske om at komme tæt på naturen gennem egen indsats. Undervisning skulle kun foregå i små grupper af både pædagogiske og sikkerhedsmæssige grunde. Man ønskede et opgør med den omsiggribende kommercialisering, skabe en mere økologisk bevidsthed (civilisationskritik) og fokusere mere på fællesskabet end individet. Enhver form for konkurrence kunne ikke forbindes med friluftsliv. Mange foretrak at bruge betegnelsen det enkle friluftsliv (Dahl 2004). Et andet yderpunkt fandt sted i kølvandet på den kommercielle udvikling. High-tech-udstyr, øget komfort, campingvognen, landroveren, snescooteren, motorbåden, windsurferen eller helikopteren, der kunne bringe en ind i vildmarken, blev set som kvalitative forbedringer, der kunne give naturoplevelser, action og udfordringer. Udvikling og masseproduktion af plast og glasfiberprodukter blev betragtet som en gevinst for friluftslivet (fx mindre vedligehold, let at anskaffe mv.). Man så mere fordomsfrit på om idrættens mere præstationsorienterede elementer var en del af friluftslivet. Som underviser kunne man overveje følgende spørgsmål og problemstillinger i en debat med eleverne: Hvilke overvejelser gør du dig som underviser i friluftsliv i forhold til valg af udstyr, krav til materiel, transportformer, økonomi og naturhensyn? Diskuter fordele og ulemper ved at inddrage konkurrenceelementet i forbindelse med friluftsliv. Polariseringen af friluftsliv blev bl.a. diskuteret af Axel Edinger, der på det tidspunkt var knyttet til Gerlev Idrætshøjskole som friluftslærer (Edinger 1991). Nedenstående model visualiserer polariseringen. I bunden af modellen findes de ikke-konkurrenceorienterede aktiviteter. Her identificeres friluftsliv med indlevelse i naturen. Gruppen og fællesskabet er bærende elementer, hvor turen foregår på naturens præmisser og uden 289

14 KAPITEL 19 ERIK MYGIND & VIVIAN GRØNFELDT DEL 4 konkurrence (med naturen). Afgrænset fra friluftsliv placeres friluftssport med sine målbare præstationer, hvor naturen bruges som kulisse for udfoldelserne (mod naturen) og friluftsturisme som det rekreative med fx strand- og campingliv (i naturen). Friluftssport Rekord (mod naturen) Figur 35. Friluftstrekant Præstation Præstation Friluftsturisme Rekreation (i naturen) Leg Friluftsliv Identifikation (med naturen) Hvor mere normative opfattelser af friluftsliv var fremherskende i 1970 erne og 1980 erne, synes en mere rummelig opfattelse at præge 1990 erne og perioden frem til i dag i det mindste i Danmark. Fokus rettes mere mod at fremhæve et bredt spekter af værdier og kvaliteter, der kan fremmes gennem forskellige typer af friluftsaktiviteter, men også at bevidstgøre om både fordele og ulemper ved forskellige former for friluftsliv. Friluftsliv opfattes i brede kredse som et samlebegreb for friluftssport, det enkle udeliv og rekreative formål (Mygind 1997). Denne brede definition af friluftsliv er i tråd med Miljø- og Energiministeriet og større organisationers opfattelse af friluftsliv (fx Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen). I rapporten Friluftslivets eff ekter på naturen i Danmark foreslås, at definitionen af friluftsliv også bør rumme undervisning (Tind og Agger 2003, s. 11). Ønskes en dybere forståelse for, hvad der i øvrigt er sket med friluftsdebatten i Danmark frem til midten af 90 erne, kan forskellige synspunkter findes i en artikelsamling udgivet af Dansk Forum for Natur og Friluftsliv (Berg-Sørensen (red.) 1997). Opsummerende kan det fastslås, at der ikke findes en entydig definition af begrebet friluftsliv. Den afhænger af sammenhængen, konteksten og den enkeltes politiske og pædagogiske ståsted og overvejelser. Friluftslivsbegrebet kan opfattes som en kulturel konstruktion, der 290

15 DEL 4 FRILUFTSLIVETS MANGFOLDIGHED OG INSTITUTIONALISERING KAPITEL 19 til enhver tid afspejler samfundsudviklingen. Spørgsmålet er, om den manglende klarhed opleves som en frustration eller en befrielse, men netop den manglende afklaring berettiger til en fortsat diskussion om friluftslivets værdigrundlag i en didaktisk og pædagogisk sammenhæng. I det følgende gives eksempler på, hvordan friluftsliv kan tænkes at indgå i tværfaglige sammenhænge på ældste klassetrin med afsæt i specielt idrætsundervisningen. Eksempel på et kort undervisningsforløb i friluftsliv, idræt og dansk I de senere år har nye friluftsaktiviteter set dagens lys i form af multisport, teambuildingsløb, adventure race, idrætscross og mountainbike. Samme aktiviteter har også givet anledning til konfl ikter mellem forskellige brugergrupper og skabt diskussioner, om dette er en ønskelig udvikling af friluftslivet. Er der fx pædagogiske perspektiver i adventure racing i naturen? (Gjelstrup og Øyås 2003). Specielt mountainbiking har skabt debat og konflikter mellem forskellige brugere af naturen, men hvordan finder man løsninger, der giver plads til såvel hårde som bløde brugere af friluftslivet? Friluftsrådet er som paraplyorganisation en central (politisk) aktør i arbejdet med bl.a. håndtering af konflikter i dialog med medlemsorganisationerne (www.friluftsraadet.dk), Skov- og Naturstyrelsen (www.sns.dk) og Dansk Naturfredningsforening (www. dn.dk). Alle nævnte aktører søger at finde en balance mellem beskyttelse og benyttelse af naturen. Konflikter i friluftslivet rummer mange spændende problemstillinger for opgaveskrivning, hvor praktiske erfaringer med friluftsaktiviteter (idræt) kan kombineres med faglig indsigt (dansk stil, rapport i biologi, samfundsfag mv.). Et eksempel kunne være, at flere fag afsætter timer til en tur på fx cykel/mountainbike i nærmeste lokale naturområde. Afhængig af beliggenhed kan to timer ½ dag afsættes til at afprøve aktiviteten. Før eller efter søges indsigt i denne og evt. flere brugerkonflikter, og hvordan man har forsøgt at løse disse. Hvilke overvejelser har ligget til grund for placering og etablering af ruten. Eksisterer der fortsat en brugerkonflikt? Hvilken påvirkning har mountainbikekørsel haft for plante og dyreliv? Osv. 291

16 KAPITEL 19 ERIK MYGIND & VIVIAN GRØNFELDT DEL 4 Eksempel på et dagsforløb i friluftsliv med udgangspunkt i biologi og idræt En biologisk indgangsvinkel kunne få en ny dimension, hvis fx biologi-/ geografilærere i samarbejde med idrætslæreren planlægger et dagsforløb (vandring, cykling eller kano). Naturlære, naturforvaltning og adgangsforhold er oplagte temaer at inddrage på enhver friluftstur. Eleverne kan i teori og praksis få indsigt i forvaltningen af private og offentlige skove, fredede områder, nationalt og internationalt beskyttede naturområder, nationalparker, adgangsregler, primitive teltpladser mv. Der er stor hjælp at finde på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside under bl.a. dk, og Hvis turen tilrettelægges på cykel i Danmark, kan De Frie Fugles hjemmeside med fordel benyttes (www.friefugle.dk), samt kort over cykelruter findes på www. trafikken.dk. Undervisningsforløb over flere dage Friluftsliv er ofte benyttet som et redskab, hvor der arbejdes med både sociale aspekter og faglig udvikling. Flerdagesture skaber særlige forudsætninger for at arbejde med dannelsesaspektet og skabe gode sociale relationer lærer-elev og elev-elev imellem. Idrætslæreren har traditionelt taget det primære ansvar, når friluftsliv danner rammen om ture, men da udviklingen går i retning af mere tværfagligt samarbejde, må det formodes, at andre kolleger og fagområder fremover i højere grad kan tage initiativ til at integrere natur og friluftsliv i undervisningen. Et afprøvet eksempel fra Gladsaxe Gymnasium kan give idéer til, hvordan der konkret arbejdes med friluftsliv i idræt på B-niveau. Forløbet kunne med fordel også tænkes ind i den almene studieforberedende periode (se efterfølgende eksempel). Der er yderligere inspiration at hente, når undervisningen handler om friluftspolitik, filosofi og natursyn (Agger m.fl. 2003; Hansen-Møller 2004), eller det enkle friluftsliv, hvor civilisationskritiske og kulturelle spørgsmål diskuteres (Dahl 2004). I idræt vil nyere temaer som multisport og adventure race kunne tages op. Inspiration til en mere generel vurdering af friluftslivets påvirkning på naturen kan findes i rapporten Friluftslivets eff ekter på naturen i Danmark (Tind og Agger 2003) eller 292

17 DEL 4 FRILUFTSLIVETS MANGFOLDIGHED OG INSTITUTIONALISERING KAPITEL 19 undersøgelser af den danske befolknings brug af friluftsliv (Søndergaard Jensen 2003). Friluftslivets historiske og politiske udvikling kan integreres i undervisningen ved at inddrage større aktører i Danmark, der påvirker og har påvirket udviklingen af friluftslivet (fx Hvor kan udstyr lejes billigt? Blandt undervisere i såvel folkeskolen som gymnasieskolen har mangel på tilgængeligt udstyr været en af blokeringerne for at inddrage friluftsliv og udeaktiviteter. Dette er ikke længere et problem, hvor grejbanker gør det muligt at gennemføre friluftsaktiviteter eller friluftsture (www.grejbank. dk). En grejbank er et sted, hvor man for små penge kan leje forskelligt friluftsudstyr. Grejbankerne er typisk placeret hos efterskoler, kommunale ungdomsskoler, klubber, fritidscentre o.lign. I dag er det muligt at leje mountainbikes, telte, kanoer, kajakker, lejrudstyr, ski, sejljoller mv. Der kan endvidere søges faglig støtte blandt de mange naturvejledere, der er ansat over hele landet (www.natur-vejleder.dk). Endelig er der de seneste ti år uddannet mere end 300 friluftsvejledere, hvoraf dog de fleste arbejder på institutioner, i folkeskolen, på efterskoler og højskoler. Enkelte tilbyder konsulentvirksomhed. Endnu findes dog ikke en samlende hjemmeside, hvor ekspertise fra denne kant kan findes. Friluftsliv i et fremtidsperspektiv Et af friluftslivets mange potentialer, der nyder fremme i forskellige uddannelsessammenhænge, er fagets tværfaglige muligheder. Med folkeskolens og gymnasieskolens atomiserede hverdag kan specielt friluftsliv tilbyde en anden form for undervisning, hvor læring foregår i større sammenhænge eller helheder i naturen. Der skabes variation i undervisningen uden at svække fagligheden. Ikke mindst de gode muligheder for at arbejde med sociale kompetencer, der rummer perspektiver for personlig udvikling og fremme af skolens undervisningsmiljø. Tidligere erfaringer med inddragelse af friluftsaktiviteter og friluftsliv har vist, at ganske mange lærere har formået at inddrage naturen og friluftsliv i undervisningen specielt på efterskoler. Flere gymnasier har gennemført 293

18 KAPITEL 19 ERIK MYGIND & VIVIAN GRØNFELDT DEL 4 Idé, tidsramme og fag Forløbet er tænkt som et bredtfavnende projekt, der både kan virke som en socialt samlende begivenhed i begyndelsen af 1.g og en introduktionen til en række af gymnasiets fag. Det skal pirre elevernes sanser og nysgerrighed over for lokalområdet, danne forståelse for kulturudviklingen i de nære omgivelser og være med til at afklare, hvilke mekanismer der virker i en vilkårlig gruppe, der er tvunget til at samarbejde. 14 moduler (28 timer) i 1. semester. Syv indledende moduler samt tur med overnatning i lokalområdet svarende til 7 moduler. Kan evt. kortes ned ved at integrere indholdet fra de indledende moduler i friluftsturen. Idræt, (natur)geografi, historie, biologi, psykologi, filosofi. 1. modul (idræt) Diskussion og præsentation af forløbet Friluftsliv, friluftsaktiviteter, friluftssport hvad er hvad? Gruppediskussioner. Hovedpunkter fra diskussionen i plenum kommer på tavlen og bliver ordnet efter kendetegn og kan fx ende med at se sådan ud, hvor eleverne fortsætter med at udfylde skemaet: Friluftsliv Friluftsaktiviteter Udendørssport ( konkurrenceidræt) At leve i og med naturen Kropsbetinget transport i naturen Sport på baner i manipuleret natur Sport på veldefi nerede baner i transformeret natur Hvilke konklusioner når klassen frem til? Resultat vil vise, at en nærmere diskussion og definition af idræts- og naturbegrebet er nødvendig. Emnerne fordybes i de efterfølgende moduler: 2. modul (geografi, historie eller filosofi) Fortsatte diskussioner af friluftsliv og elevernes natursyn. Gennemgang af områdets geografi. Benyttelse af naturens glæder hvordan skaffe og lave mad? Hvordan skal overnatning foregå? Hvordan skal den ideelle lejrplads se ud? Hvilke regler gælder for færden i området? 3-4. modul (idræt) Der vælges 2-3 aktiviteter. Træning af grundlæggende færdigheder. Forskellige transportformer i naturen drevet af kroppen eks. vandring, cykling, skøjtning, kano- og kajaksejlads, klatring mm. Forløbet er afprøvet på en tur fra Lyngby Sø til Furesø/ Farum Sø med valg af kanopadling, vandring og træklatring. 5. modul (geografi) Hvordan finde vej? Kort og kompas. Alternative orienteringsmuligheder som sol, stjerner, mos på træerne. Turbeskrivelse. 6. modul (geografi/historie/ filosofi) Natursyn i historisk perspektiv? Hvad er natur, og hvad er kultur præcis i det miljø, friluftsturen skal foregå? Hvordan er naturelementerne dannet? Hvornår og hvordan blev naturen kultiveret? 7. modul ( psykologi) Gruppedannelse og gruppestørrelser? Samarbejde, det sociale element, selvværd. Arbejdsopgaver og arbejdsdeling. Roller. Kropsbevidsthed. Sociale sanser. Figur 36. Henrik Ahrenst, underviser i idræt og geografi, Gladsaxe Gymnasium. 294

19 DEL 4 FRILUFTSLIVETS MANGFOLDIGHED OG INSTITUTIONALISERING KAPITEL 19 forsøgsordninger med friluftsliv. Den nye gymnasiereform synes umiddelbart at give muligheder for fortsat at inddrage friluftsaktiviteter og friluftsliv i undervisningen. Den største udvikling har som nævnt fundet sted i organiseret regi, dvs. institutionsverdenen og undervisningssektoren, hvor institutioner, skoler, seminarier og universiteter i stigende grad beskæftiger sig med friluftsliv. Overordnet må denne udvikling forventes at fortsætte. Måske vil friluftsliv i højere grad blive kædet sammen med sundhed, livskvalitet og læring. Kampen om adgang til naturen vil fortsætte, hvor spørgsmålet er, om en større differentiering i brug og adgang vil finde sted som en følge af det større tryk på de eksisterende naturområder. Stadig flere lejrpladser og naturlejrpladser etableres over hele landet og står fremover til rådighed for både det organiserede og uorganiserede friluftsliv (se fx Friluftsrådets overnatningspjecer). Det bliver interessant at følge udviklingen af nationalparker i Danmark, og hvilken betydning vil få for friluftslivet. Vil institutioner, folkeskole- og gymnasieelever kunne tage på dags- eller overnatningsture i en dansk nationalpark i fremtiden? Ønskes en større indsigt i udviklingen af friluftslivet i Danmark henvises til antologien Friluftsliv under forandring en antologi om fremtidens friluftsliv (Andkjær 2005 (red)). I bogen fremlægges en vifte af artikler om historisk udvikling, natursyn, sociologiske vinkler på friluftsliv, pædagogiske og psykologiske forhold samt politiske og forvaltningsmæssige problemstillinger. Referencer Andkjær, S. (2003). Pædagogiske perspektiver for udviklingen i dansk friluftsliv. I: Friluftsliv i det 21. århundrede. Rapport fra SDU-seminar om fremtidens friluftsliv 19. november 2003 på Båring Højskole, s Andkjær, S. (red.)(2005). Friluftsliv under forandring en antologi om fremtidens friluftsliv. Forlaget Bavnebanke. Agger, P., Reenberg, A., Læssøe, J., & Hansen, H.S. (2003). Naturens værdi. Vinkler på danskernes forhold til naturen. Gyldendal. Baur, F., Bjørnsfeldt, A. & Heeche, T. (1997). Friluftsundervisningen i gymnasieskolen. HIT 1. årsopgave. Institut for Idræt. København. Berg-Sørensen, T. (red)(1997). Friluftsliv og naturoplevelser. Artikler om dansk friluftsliv. PE Offset & reklame a/s. 295

20 KAPITEL 19 ERIK MYGIND & VIVIAN GRØNFELDT DEL 4 Dahl, I. (2004). Friluftslivet og økokulturen. Forlaget Ravnerock. Edinger, A. (1991). Den rene vare. Focus Idræt, 15 årgang nr. 2, s Gjelstrup, T. & Oyås, J. (2003). Pædagogiske perspektiver for adventure racing. I: Friluftsliv i det 21. århundrede. Rapport fra seminar på Båring Højskole, s Hansen-Møller, J. (red.)(2004). Mening med landskab. En antologi om natursyn. Museum Tusculanums forlag. Københavns Universitet. Jensen Søndergård, F. (2003). Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder. Forskningscentret for Skov og Landskab. Hørsholm. Madsen, Bent Leicht (1988). Børn, dyr & natur. København. Børn & Unge. Mygind, E. (1989). Hvad er friluftsliv? Kompendium til undervisningsbrug. Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Mygind, E. (1997). Friluftslivets betydning for personlig og social udvikling. Om lærings- og udviklingsperspektiver i friluftslivet. Diskussionsoplæg i forbindelse med Vejlefjord seminar 1997, s Institut for Idræt, København. Mygind, E. (1999). Det grønne islæt i uddannelser om vægtning af hårde og bløde værdier i friluftsliv. Focus Idræt Nr. 3, s Overnatning i det fri Teltpladser og naturlejrpladser. Friluftsrådets ERFA- gruppe for primitive overnatningspladser. Dansk cyklist forbund. Tind, E. & Agger, P. (2003). Friluftslivets effekter på naturen i Danmark. Roskil de Universitetscenter & Friluftsrådet. Tordsson, B. (2006). Perspektiv på friluftslivets pædagogik. Oversat og bearbejdet af Torbjørn Ydegaard. CVU, Sønderjylland, University College. Undervisningsministeriet (1984). Bekendtgørelse om fagene til højere forberedelseseksamen. Nr. 305, 3.juni Undervisningsministeriet (1987). Bekendtgørelse om fagene i gymnasiet. Nr. 694, 4. november Undervisningsministeriet (1987). Undervisningsvejledning for gymnasiet idræt. Undervisningsministeriet (1995). Undervisningsvejledning for HF idræt. Internethenvisninger Skov og Naturstyrelsen, Dansk Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Skov og Naturstyrelsen, friluftskortet, Miljøministeriet, Natura 2000 beskytter natur i hele Europa, Idéværkstedet De Frie Fugle, Trafikken, Grejbanker, Naturvejlederforeningen i Danmark, 296

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

FRILUFTSLIV I SKOLEN Undervisningsforløb til: Understøttende undervisning og idræt Valgfag i Friluftsliv

FRILUFTSLIV I SKOLEN Undervisningsforløb til: Understøttende undervisning og idræt Valgfag i Friluftsliv FRILUFTSLIV I SKOLEN Undervisningsforløb til: Understøttende undervisning og idræt Valgfag i Friluftsliv Friluftsliv i Understøttende undervisning Undervisningsforløb Basisfriluftsliv Udekøkken Udfordring

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse Læseplan for valgfaget idræt 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 7 Sproglig udvikling 8 It og

Læs mere

OrienteringsPatruljen

OrienteringsPatruljen OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen PÆDAGOGISK LÆREPLAN Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver - vi går efter forskellen Pædagogisk læreplan for børnehavedelene i Saltum SI Den pædagogiske læreplan skal skabe en bevidsthed både over for

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv SØREN ANDKJÆR, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK RUM, FYSISK AKTIVITET OG SUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET Temperatur??? Historisk

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

Vuggestue 2016/2017. Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej Aabybro Telefon:

Vuggestue 2016/2017. Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej Aabybro Telefon: Virksomhedsplan Pædagogisk 2015/2016 Læreplan Vuggestue 2016/2017 1 Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Pædagogisk Læreplan for LandLykke Vuggestue

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform

Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform kvalitet ved inddragelse af idrætsforeningerne Dagsorden Partnerskabsmodellen Baggrund Partnere Krav til klubber Krav til skolen Logistik Samarbejde

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere