Idrætsundervisning 9!HSSHQD#ZU\Z\]! Museum Tusculanums Forlag. Ny revideret udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idrætsundervisning 9!HSSHQD#ZU\Z\]! Museum Tusculanums Forlag. Ny revideret udgave"

Transkript

1 Idrætsundervisning er en grundbog i idrætsdidaktik for idrætsstuderende, lærer- og pædagogstuderende samt højskolelærere og trænere på alle niveauer. Lige så mangfoldigt det moderne idrætsbillede er, lige så mangfoldigt udfolder idrætsundervisning og -instruktion sig. Når man skal tackle og omsætte de forskellige pædagogiske udfordringer i idrætsmiljøerne til noget konstruktivt for både undervisere og deltagere, så kræver det bred didaktisk indsigt. Idrætsundervisning bidrager med teoretiske redskaber og refleksioner over forskellige tilgange til idrætspædagogisk praksis. Ud over almendidaktisk og idrætsdidaktisk teori inddrages teorier om undervisning, læring og kompetence i en kultur- og perspektivmodel. Desuden giver bogen eksempler på idrætsdidaktiske emner, der illustrerer didaktiske overvejelser og fremgangsmåder i undervisningen. Begge forfattere har omfattende erfaringer fra praktisk idræt, hvilket også kommer til udtryk i teksternes kobling mellem teori og praksis. Idrætsundervisning Ny revideret udgave d n r e u ts æ r Id ing i n g o s b i v und tik r ak g En sdid t af t æ e r er g g i id ed lt o R ho øn rsen R lle eite e H rp ge r i B HELLE RØNHOLT, cand.mag., ph.d. og lektor ved Institut for Idræt, Københavns Universitet. Tidligere folkeskole- og seminarielærer, samt studieleder på cand.pæd.idræt-uddannelsen på Danmarks Lærerhøjskole. Hun har praksiserfaringer som bl.a. aktiv atletikudøver og 12 år som landsholdsdeltager i basketball. BIRGER PEITERSEN, cand.mag., tidligere lektor og studieleder ved Institut for Idræt, Københavns Universitet. Han har tidligere været træner for bl.a. kvindelandsholdet i fodbold og Brøndbys herrer, samt ekspertkommentator for DR ISBN !HSSHQD#ZU\Z\]! idraetsundervis-valgt_4b.indd 1 Museum Tusculanums Forlag :07:14

2 Indhold Forord...9 Del 1 Didaktik Idræt Kapitel 1 Helle Rønholt Didaktik Idræt Didaktik en videnskab om og for praksis...13 Didaktisk teori Almendidaktik og fagdidaktik Specialdidaktik og emnedidaktik...20 Didaktiske niveauer og kategorier...22 Er teori nødvendig?...23 Begrundelse for en idrætsdidaktik Kapitel 2 Helle Rønholt Grundlæggende begreber og teorier...29 Kulturintegration, socialisation og opdragelse...30 Undervisning og læring...34 Kapitel 3 Helle Rønholt Dannelse og kompetence...41 Dannelsesteoretisk didaktik Kritisk-konstruktiv didaktik...43 Kompetenceteori Forskel mellem dannelse og kompetence Kapitel 4 Helle Rønholt Handlekompetence som dannelsesideal...54 Handlekompetence som begreb...54 Handlekompetence i idrætsdidaktikken...57 Dannelse gennem handling...58 Idrættens potentielle dannelsesdimensioner Almen handlekompetence...63 Kapitel 5 Helle Rønholt Grundlag for en idrætsdidaktik...67 Forståelse af et fag En naturvidenskabelig, humanbiologisk tilgang til idræt

3 INDHOLD En antropologisk, fænomenologisk tilgang til idræt En sociokulturel tilgang til idræt...82 En refleksiv idrætsdidaktik...86 Kapitel 6 Helle Rønholt Undervisningskompetence og didaktisk refleksion...88 Lærer- og undervisningskompetence...88 At kunne praktisere og teoretisere...96 Didaktisk refleksion Den intuitive, kritiske og kreative dimension Reflekteret rutinedannelse Del 2 Metodik Idræt Kapitel 7 Birger Peitersen Metode i det pædagogiske og didaktiske univers De metodiske grovformer Social form Handleformer Elevernes handleformer Indlæringsformer de klassiske undervisningsprincipper Metodikmodeller Kapitel 8 Birger Peitersen Nyere pædagogiske handleord eleven i centrum Progression/regresssion Undervisningsdifferentiering som social form Virtuel undervisning Coaching Undervisningsuniverset en oversigt Del 3 Perspektiv på idrætsundervisning Kapitel 9 Helle Rønholt Idrætskultur- og perspektivmodel Idrætsdidaktisk modeltænkning Begrundelser for en idrætskultur- og perspektivmodel Idræts- og bevægelseskulturer Et dannelsesperspektiv på idræt Sammenfatning

4 INDHOLD Kapitel 10 Birger Peitersen Leg Den antropologisk-etnografiske synsvinkel Den pædagogisk-psykologiske synsvinkel Leg og spil Legitimering af leg Kapitel 11 Helle Rønholt Kropserfaring Kropserfaring den æstetiske dimension i idrætsundervisningen Interessen for kroppen Kropsbevidsthed Erfaringer med kroppen og dens muligheder Niveauer i et kropserfaringsperspektiv Tre faser i den motoriske læreproces Kapitel 12 Birger Peitersen Præstation Præstation et relativt begreb Kritik af konkurrenceidrætten Præstationsmotivet Konkurrenceidrættens sociale og pædagogiske perspektiver Store præstationer ekstremsport og risikoidrætter Kapitel 13 Helle Rønholt Sundhed et perspektiv i idrætsunder visningen Kropslig dannelse og fysisk træning Idræt som forebyggelse Sundhedsprojekter og forskning i sundhed Livskvalitet og livsstil Sundhed i de pædagogiske institutioner Idrætsundervisning med sundhed som perspektiv Kapitel 14 Helle Rønholt Social læring Det sociale læringsperspektiv Læring gennem deltagelse Den intentionelle sociale læring Gruppeudvikling og team development Undervisningsmetoden en del af indholdet Social og personlig kompetence

5 INDHOLD Del 4 Emnedidaktik Kapitel 15 Kropsbasis Helle Winther Kapitel 16 Boldspil Birger Peitersen Kapitel 17 Dans og bevægelse Lis Engel Kapitel 18 Redskabsgymnastik Eva Wulff Helge & Lars Elbæk Kapitel 19 Friluftsliv Erik Mygind & Vivian Grønfeldt Kapitel 20 Vandidræt Jørn Dam & Lillan Madsen Kapitel 21 Atletik Helle Rønholt Del 5 Læreplaner Kapitel 22 Helle Rønholt Idræt i dagtilbud og pædagoguddannelsen Lov om pædagogiske læreplaner i dagtilbud Krop og bevægelse som tema Pædagoguddannelsen Undervisningen Linjefaget Sundhed, krop og bevægelse Kapitel 23 Helle Rønholt Idræt i folkeskolen og læreruddannelsen Lovgivning for idræt 1993 og Slutmål efter 9. /10. klassetrin Læreruddannelsen professionsbachelor Linjefaget idræt Kapitel 24 Birger Peitersen Idræt i gymnasieskolen og universitetsuddannelsen Gymnasiereformen af Evaluering Anderledes lærerrolle Idrætsvidenskabelige idrætsuddannelser Indhold og form Det praktisk-pædagogiske forløb De mange kompetencer Stikordsregister...361

6 Kapitel 19 Friluftslivets mangfoldighed og institutionalisering Af Erik Mygind og Vivian Grønfeldt Indledning Friluftslivet har igennem de seneste 40 år gennemgået en rivende udvikling. Forskning har inden for den uorganiserede brug af naturen kunnet påvise en stigende interesse (Jensen 2003). Selv om det uorganiserede og brede friluftsliv fortsat fylder mest i det samlede brugsmønster hos den danske befolkning, er der meget, der tyder på, at den mest markante udvikling har fundet sted inden for det pædagogiserede og institutionaliserede friluftsliv i løbet af de seneste 20 år (Andkjær 2005, s. 68). Der peges i en nyere undersøgelse på, at der både er tale om udvikling i indholdet af aktiviteterne samt i antal medlemmer eller deltagere, og at denne udvikling især har fundet sted på høj-, efter-, og ungdomsskoler, i Danmarks Idrætsforbund (specielt kano- og kajakroning), i De Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, i Dansk Ornitologisk Forening, i Naturvejledning samt i gymnasieskolen (Kofoed 2001). Endelig er udviklingen gået stærkt for private udbydere og firmaer, der tilbyder ture, kurser, adventure-oplevelser, friluftsaktiviteter mv. (ibid). Inden for de seneste fem år har natur- og friluftsaktiviteter kombineret med folkeskolens fagtilbud set dagens lys og udvikler sig med stor hast på landsplan. Naturklasser og udeskole integreres i stigende grad i folkeskolens undervisning (www.udeskole.dk, Mygind 2005). 282

7 DEL 4 FRILUFTSLIVETS MANGFOLDIGHED OG INSTITUTIONALISERING KAPITEL 19 Formål Formålet med dette kapitel er tosidet. Som en konsekvens af den ovenfor beskrevne udvikling mht. til udbredelse af udeaktiviteter og friluftsliv for børn og unges liv i diverse institutionelle rammer bliver bekendtgørelser og lovgrundlag for disse institutioner væsentlige for udbredelse og indhold i den daglige pædagogiske praksis. Derfor skitseres de aktuelle bekendtgørelser og lovgrundlag for arbejdet i nogle af de væsentligste institutioner for børn og unge i Danmark, der har referencer til og betydning for natur-, friluftsliv og udeaktiviteter. Derudover er de ældste klassetrin i folke- og gymnasieskolen ofte oversete mht. til friluftsliv og udeaktiviteter, når der ses bort fra den nævnte positive udvikling på efterskoler og højskoler. Artiklen vil fremlægge konkrete forslag til, hvordan friluftsliv kan inddrages i undervisningen for denne aldersgruppe. Der er således samlet mange henvisninger og links til videre fordybelse, der også kan have interesse uden for denne målgruppe. Afslutningsvis gives nogle bud på, hvordan friluftslivet kan tænkes at udvikle sig i fremtiden. Friluftsliv i dagtilbud for de yngste børn Dette afsnit indledes med en opsummering af bekendtgørelser, der anno 2007 er gældende for offentlige institutioner fra vuggestue til de ældste klassetrin. Derefter antydes nogle spørgsmål og problemstillinger, som kan kvalificere arbejdet med friluftsliv og udeaktiviteter i daglig pædagogisk praksis. Institutioner for de yngste børn i vuggestuer og børnehaver er reguleret af Serviceloven under Familie- og Forbrugerministeriet. Dagpasningstilbuddene har fra 2006 fået til opgave at udarbejde pædagogiske læreplaner over temaer og mål for det pædagogiske arbejde, som den pågældende institution udfører. De overordnede temaer samles i bekendtgørelsen i følgende seks formuleringer, der yderligere kan suppleres af institutionen selv eller den pågældende kommune: 1) Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer). 2) Sociale kompetencer. 3) Sprog. 283

8 KAPITEL 19 ERIK MYGIND & VIVIAN GRØNFELDT DEL 4 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Friluftsliv og udeaktiviteter kan indgå i samtlige nævnte overordnede temaer, men indtager især en fremtrædende rolle under punktet Naturen og naturfænomener. Her skrives bl.a.: Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. Målene er: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø. Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter. Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden. Disse formuleringer peger i retning af, at friluftsliv og udeaktiviteter overordnet har to hovedspor: Dels et kropsligt oplevelses-, sanse- og udtryksmæssigt spor og dels et læringsspor med viden om og respekt for natur, naturfænomener og miljøet. Der har længe været opmærksomhed på de mindre børns oplevelser og færden udendørs og i naturen, se fx Bent Leicht Madsens klassiker Børn, dyr og natur, der udkom første gang i I de senere år er fokus gået i en lidt anden retning. Der eksisterer således en række forsøgs- og udviklingsprojekter mht. udflytterbørnehaver, natur- og skovbørnehaver, hvor man i praksis har ønsket at prioritere børnenes leg og færden udendørs ud fra et fysiologisk/sundhedsmæssigt perspektiv. Nogle af disse projekter er undersøgt, og effekter af udendørs leg og ophold er søgt dokumenteret. (Se fx Grahn 1997, 2000; Fjørtoft 1998; Thybjerg et al. 2004; Vigsø og Nielsen 2006; Mygind 2005). Dokumentationen er hovedsageligt af kropslig, fysiologisk karakter eller 284

9 DEL 4 FRILUFTSLIVETS MANGFOLDIGHED OG INSTITUTIONALISERING KAPITEL 19 rettet mod trivsels- og sundhedsmæssige fordele og kun i mindre grad i retning af, hvad børnene lærer om natur, naturfænomener og miljø. Netop det læringsmæssige perspektiv er imidlertid skærpet via de nye krav om læreplaner, hvilket gør, at forholdet mellem oplevelse, leg og læring bliver væsentligt i den daglige pædagogiske praksis. I bogen Perspektiv på friluftslivets pædagogik diskuterer og problematiserer Bjørn Tordsson bl.a., hvad det er naturmødet gør ved os, og hvori friluftslivets iboende værdier består (Tordsson 2006). Et aktuelt spørgsmål i denne sammenhæng er, i hvilken grad pædagogiske pegefingre, lovkrav og bekendtgørelser, læringsmål og evalueringskrav har en negativ eller positiv indflydelse på den umiddelbare naturoplevelse og friluftslivet. En central problemstilling handler om at forstå, hvad det uforpligtende møde med friluftslivet og naturen betyder for børn, unge og voksne, hvor friluftslivet er et mål i sig selv. Dette forhold er også debatteret i antologien Friluftsliv under forandring (Andkjær (red.) 2005), hvor friluftslivets egenværdi er sat ind i en historisk sammenhæng i bl.a. artiklen Hvad er friluftsliv godt for? værdier i og legitimering af friluftsliv i historisk perspektiv (Tordsson i Andkjær (red.) 2005). Hvor det i dagtilbud for de yngste fortsat er muligt at fastholde den lystbetonede tilgang til udeaktiviteter og friluftsliv, så udfordres underviseren i større grad i forsøget på at balancere mellem fastholdelse af friluftslivets iboende kvaliteter og pædagogisk målstyring og deraf følgende instrumentelle krav. Helt centralt i denne diskussion står den tid, der er til rådighed en time, ½ dag, hele dagen eller evt. flere dage. SFO, fritidshjem, klubber Inddragelse af uderummet har taget fart i både skolens undervisning og inden for skolefritidsordninger samt fritidshjem. Her bliver de forskellige traditioner og målstyringskrav tydelige, idet skolen styres af trinog slutmål, og fritidspædagogikken i højere grad inddrager børnenes interesser og giver plads til deres medbestemmelse. Et dybere indblik i fritidspædagogikken kan fås gennem læsning af rapporten Brugen af uderummet i skole-fritidsordninger og i indskolingen. Udeundervisning og Ude- SFO (Ernst 2006). Fritidsaktiviteter og fritidspædagogik er helt centralt for fritidsordninger. Pædagogikken er kendetegnet ved en hold- 285

10 KAPITEL 19 ERIK MYGIND & VIVIAN GRØNFELDT DEL 4 ning til, at børn skal kunne udfolde sig på deres egne præmisser og ud fra egne interesser, og i den sammenhæng er det i stigende grad erkendt, at friluftsliv og udeaktiviteter rummer pædagogiske potentialer. Det sker ud fra principper om medbestemmelse og medindflydelse. Friluftsliv og udeaktiviteter i grundskolen og gymnasiet Udeaktiviteter og friluftsliv har traditionelt været en del af idrætsundervisingen, og begge dele indgår da også i trinmålene for faget på forskellige klassetrin. Trinmålene rummer både regler for færden i naturen, aktiviteter og friluftsture i samspil med og i respekt for naturen. Under Fælles mål inden for natur/teknik og biologi fremhæves, at eleverne skal opleve og erfare natur, forstå eller få indsigt i natur samt samspil mellem menneske og natur. Der åbnes således for mange tværfaglige muligheder fx sammen med ekskursioner, hytteture, lejrskoler og lignende. Indholdet i grundskolefagene er obligatorisk, og alle danske børn bør derfor have en vis indsigt i udeaktiviteter og friluftsliv. Gymnasieskolen er ikke obligatorisk og friluftsaktiviteter og udeaktiviteter har været nævnt i skiftende bekendtgørelser i 1980 erne og 1990 erne i tilknytning til faget idræt, men er udeladt i den seneste reformtekst for faget (se under vejledninger og læreplaner til fagene i de gymnasiale uddannelser), hvor begrebet natur i øvrigt heller ikke nævnes. Dette gælder både på C- og B-niveau. Imidlertid lægges der op til, at eleverne skal tilegne sig viden og erfaringer inden for forskellige genrer for fysisk aktivitet og specifikt nævnes, at eleverne skal stifte bekendtskab med bl.a. klatre- og o-løbs (frilufts-) aktiviteter. Imidlertid kan det øgede fokus på tværfagligt samarbejde skabe et fokus på de potentialer, friluftsliv rummer, hvilket den resterende del af kapitlet vil søge at indkredse. I et sådan forløb vil et overordnet metaperspektiv på aktiviteter og begreber være fagligt relevant. 286

11 DEL 4 FRILUFTSLIVETS MANGFOLDIGHED OG INSTITUTIONALISERING KAPITEL 19 Definitioner og diskurser knyttet til begrebet friluftsliv Forskellige opfattelser, definitioner og diskurser har over tid været knyttet til begrebet friluftsliv, og denne debat må forventes fortsat. Forklaringen kan søges i den store diversitet, naturmødet og ønsket om naturoplevelser mødes med. Nogle ønsker ro og stilhed, andre action og adrenalinudfordrende aktiviteter. Nogle ønsker primært at beskytte fauna og dyreliv, andre at få bedre adgang til forskellige naturområder. Nogle vil iagttage dyrelivet, andre gå på jagt. Dertil kommer, at friluftsliv igennem de sidste årtier i stigende grad anvendes med et pædagogisk sigte (middel) og ikke som et mål i sig selv. Dette har yderligere øget diversiteten i, hvordan naturen bruges og evt. misbruges. Forskellige forståelser af friluftsliv afspejles i forskellige ståsteder og ønsker om mål og retning. Indgår friluftslivet i en pædagogisk kontekst, vil det som underviser være hensigtsmæssigt at diskutere hvilke naturoplevelser, erfaringer og faglighed, der skal komme ud af mødet med friluftsliv. I disse overvejelser kan der indgå en værdi-, moral- og etikdebat. Hvilke fordele eller ulemper medfører valget af forskellige idrætsaktiviteter i forhold til naturen (fx et miljøperspektiv, der omfatter motoriseret- ikke motoriseret færdsel, enkelt udstyr vs. avanceret udstyr, natur vs. kunstige produkter osv.). Hvilke konsekvenser kan aktiviteten få for den enkelte deltager (socialt perspektiv, fx store grupper vs. den lille gruppe)? Afhængigt af personligt ståsted inkluderes nogle aktiviteter og handlemåder i friluftsbegrebet, mens andre ekskluderes. Hvilke argumenter benyttes til at foretage denne skelnen? Mister friluftsliv nogle af sine kerneværdier, når der bliver tale om undervisning, der jo ikke nødvendigvis er lystbetonet? Ovenstående forskelligartede tilgange giver eksempler på det spændingsfelt, friluftsliv rummer. I en situation, hvor friluftsaktiviteter og friluftsliv bliver et pædagogisk, didaktisk og dannelsesmæssigt middel til at opnå et eller andet, stiller det krav om stillingtagen til mål og midler (underviseren). Naturbrugeren, der alene søger naturoplevelser ud fra et lyststyret udgangspunkt, vil antagelig se på friluftsliv fra en anden synsvinkel. På de ældste klassetrin vil det være muligt at diskutere de nævnte spørgsmål og dermed lade disse indgå i en faglig kontekst. Både elever og underviser kunne tage stilling til følgende: 287

12 KAPITEL 19 ERIK MYGIND & VIVIAN GRØNFELDT DEL 4 Beskriv din personlige opfattelse af, hvad begrebet friluftsliv rummer i en lystbetonet kontekst? Hvilke mål og midler bør der efter din vurdering lægges vægt på, hvis friluftsliv skal indgå i en pædagogisk sammenhæng? Definition af friluftsliv i en historisk kontekst Med udbredelse af undervisning i friluftsliv i begyndelsen af 1980 erne startede en debat om rammerne for og forståelsen af begrebet friluftsliv. Friluftsliv var ikke længere kun en lystbetonet aktivitet i naturen, men i stigende grad en udeaktivitet, der blev brugt i pædagogisk øjemed. I Norge og Sverige har friluftslivet stærke traditioner. En del instruktører og vejledere reagerede sidst i 1970 erne bl.a. på tendenserne af en begyndende urbanisering af det skandinaviske fjeldlandskab og udviklingen mod masseturisme, hyttebyer og skisportsanlæg. Friluftslivet blev således gjort til en del af en miljøbevidst tankegang og civilisationskritik. Et seminar i 1979 i Norge med deltagelse fra Norge, Sverige og Danmark skulle senere vise sig at få indflydelse på den senere debat om friluftslivet i Danmark (læs evt. om Trantjern-dokumentet i Dahl 2004, s ). I den efterfølgende debat, der fulgte, indgik bl.a. en diskussion af, om sport og idræt skulle afgrænses fra friluftslivet på grund af idrættens konkurrencefiksering, hvilket især var en opfattelse, der herskede i Norge og Sverige. I Norge havde man fx ikke som i Danmark et sidestykke til den danske idrætsdebat med det udvidede idrætsbegreb, folkelig idræt og en kritisk holdning til sport og konkurrence. På idrætsuddannelsen i København, der i 1980 erne var eneste sted, idrætslærere blev undervist i friluftsliv, var indflydelsen fra Norge og Sverige tydelig (Mygind 1989). Et eksempel på et tema, der skabte debat og kritik, var fx overlevelsesture, der blev anvendt for at give deltagerne strabadserende udfordringer for at herigennem at skabe personlig udvikling. Konceptet var i en periode populært i forbindelse med teambuildingkurser i kommercielt regi, men blev også brugt i det pædagogiserede friluftsliv kendt som UNO-konceptet ( udfordring, natur og oplevelse). Men hvad lærte man af udelukkende at blive stresset, træt, kold, våd eller sulten i naturen? Gav det mere lyst til oplevelser i naturen? Og hvad med fagligheden? Opsummerende kan det konstateres, at diskussionerne om, hvad man ville med friluftsliv i 288

13 DEL 4 FRILUFTSLIVETS MANGFOLDIGHED OG INSTITUTIONALISERING KAPITEL 19 en pædagogisk kontekst, skabte en polarisering også i danske kredse (Edinger 1991). Friluftslivets polarisering Det ene yderpunkt lagde vægt på håndværk, brug af naturmaterialer i udstyrsvalget (selv lave udstyret), skabe interesse for kultur og natur og et ønske om at komme tæt på naturen gennem egen indsats. Undervisning skulle kun foregå i små grupper af både pædagogiske og sikkerhedsmæssige grunde. Man ønskede et opgør med den omsiggribende kommercialisering, skabe en mere økologisk bevidsthed (civilisationskritik) og fokusere mere på fællesskabet end individet. Enhver form for konkurrence kunne ikke forbindes med friluftsliv. Mange foretrak at bruge betegnelsen det enkle friluftsliv (Dahl 2004). Et andet yderpunkt fandt sted i kølvandet på den kommercielle udvikling. High-tech-udstyr, øget komfort, campingvognen, landroveren, snescooteren, motorbåden, windsurferen eller helikopteren, der kunne bringe en ind i vildmarken, blev set som kvalitative forbedringer, der kunne give naturoplevelser, action og udfordringer. Udvikling og masseproduktion af plast og glasfiberprodukter blev betragtet som en gevinst for friluftslivet (fx mindre vedligehold, let at anskaffe mv.). Man så mere fordomsfrit på om idrættens mere præstationsorienterede elementer var en del af friluftslivet. Som underviser kunne man overveje følgende spørgsmål og problemstillinger i en debat med eleverne: Hvilke overvejelser gør du dig som underviser i friluftsliv i forhold til valg af udstyr, krav til materiel, transportformer, økonomi og naturhensyn? Diskuter fordele og ulemper ved at inddrage konkurrenceelementet i forbindelse med friluftsliv. Polariseringen af friluftsliv blev bl.a. diskuteret af Axel Edinger, der på det tidspunkt var knyttet til Gerlev Idrætshøjskole som friluftslærer (Edinger 1991). Nedenstående model visualiserer polariseringen. I bunden af modellen findes de ikke-konkurrenceorienterede aktiviteter. Her identificeres friluftsliv med indlevelse i naturen. Gruppen og fællesskabet er bærende elementer, hvor turen foregår på naturens præmisser og uden 289

14 KAPITEL 19 ERIK MYGIND & VIVIAN GRØNFELDT DEL 4 konkurrence (med naturen). Afgrænset fra friluftsliv placeres friluftssport med sine målbare præstationer, hvor naturen bruges som kulisse for udfoldelserne (mod naturen) og friluftsturisme som det rekreative med fx strand- og campingliv (i naturen). Friluftssport Rekord (mod naturen) Figur 35. Friluftstrekant Præstation Præstation Friluftsturisme Rekreation (i naturen) Leg Friluftsliv Identifikation (med naturen) Hvor mere normative opfattelser af friluftsliv var fremherskende i 1970 erne og 1980 erne, synes en mere rummelig opfattelse at præge 1990 erne og perioden frem til i dag i det mindste i Danmark. Fokus rettes mere mod at fremhæve et bredt spekter af værdier og kvaliteter, der kan fremmes gennem forskellige typer af friluftsaktiviteter, men også at bevidstgøre om både fordele og ulemper ved forskellige former for friluftsliv. Friluftsliv opfattes i brede kredse som et samlebegreb for friluftssport, det enkle udeliv og rekreative formål (Mygind 1997). Denne brede definition af friluftsliv er i tråd med Miljø- og Energiministeriet og større organisationers opfattelse af friluftsliv (fx Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen). I rapporten Friluftslivets eff ekter på naturen i Danmark foreslås, at definitionen af friluftsliv også bør rumme undervisning (Tind og Agger 2003, s. 11). Ønskes en dybere forståelse for, hvad der i øvrigt er sket med friluftsdebatten i Danmark frem til midten af 90 erne, kan forskellige synspunkter findes i en artikelsamling udgivet af Dansk Forum for Natur og Friluftsliv (Berg-Sørensen (red.) 1997). Opsummerende kan det fastslås, at der ikke findes en entydig definition af begrebet friluftsliv. Den afhænger af sammenhængen, konteksten og den enkeltes politiske og pædagogiske ståsted og overvejelser. Friluftslivsbegrebet kan opfattes som en kulturel konstruktion, der 290

15 DEL 4 FRILUFTSLIVETS MANGFOLDIGHED OG INSTITUTIONALISERING KAPITEL 19 til enhver tid afspejler samfundsudviklingen. Spørgsmålet er, om den manglende klarhed opleves som en frustration eller en befrielse, men netop den manglende afklaring berettiger til en fortsat diskussion om friluftslivets værdigrundlag i en didaktisk og pædagogisk sammenhæng. I det følgende gives eksempler på, hvordan friluftsliv kan tænkes at indgå i tværfaglige sammenhænge på ældste klassetrin med afsæt i specielt idrætsundervisningen. Eksempel på et kort undervisningsforløb i friluftsliv, idræt og dansk I de senere år har nye friluftsaktiviteter set dagens lys i form af multisport, teambuildingsløb, adventure race, idrætscross og mountainbike. Samme aktiviteter har også givet anledning til konfl ikter mellem forskellige brugergrupper og skabt diskussioner, om dette er en ønskelig udvikling af friluftslivet. Er der fx pædagogiske perspektiver i adventure racing i naturen? (Gjelstrup og Øyås 2003). Specielt mountainbiking har skabt debat og konflikter mellem forskellige brugere af naturen, men hvordan finder man løsninger, der giver plads til såvel hårde som bløde brugere af friluftslivet? Friluftsrådet er som paraplyorganisation en central (politisk) aktør i arbejdet med bl.a. håndtering af konflikter i dialog med medlemsorganisationerne (www.friluftsraadet.dk), Skov- og Naturstyrelsen (www.sns.dk) og Dansk Naturfredningsforening (www. dn.dk). Alle nævnte aktører søger at finde en balance mellem beskyttelse og benyttelse af naturen. Konflikter i friluftslivet rummer mange spændende problemstillinger for opgaveskrivning, hvor praktiske erfaringer med friluftsaktiviteter (idræt) kan kombineres med faglig indsigt (dansk stil, rapport i biologi, samfundsfag mv.). Et eksempel kunne være, at flere fag afsætter timer til en tur på fx cykel/mountainbike i nærmeste lokale naturområde. Afhængig af beliggenhed kan to timer ½ dag afsættes til at afprøve aktiviteten. Før eller efter søges indsigt i denne og evt. flere brugerkonflikter, og hvordan man har forsøgt at løse disse. Hvilke overvejelser har ligget til grund for placering og etablering af ruten. Eksisterer der fortsat en brugerkonflikt? Hvilken påvirkning har mountainbikekørsel haft for plante og dyreliv? Osv. 291

16 KAPITEL 19 ERIK MYGIND & VIVIAN GRØNFELDT DEL 4 Eksempel på et dagsforløb i friluftsliv med udgangspunkt i biologi og idræt En biologisk indgangsvinkel kunne få en ny dimension, hvis fx biologi-/ geografilærere i samarbejde med idrætslæreren planlægger et dagsforløb (vandring, cykling eller kano). Naturlære, naturforvaltning og adgangsforhold er oplagte temaer at inddrage på enhver friluftstur. Eleverne kan i teori og praksis få indsigt i forvaltningen af private og offentlige skove, fredede områder, nationalt og internationalt beskyttede naturområder, nationalparker, adgangsregler, primitive teltpladser mv. Der er stor hjælp at finde på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside under bl.a. dk, og Hvis turen tilrettelægges på cykel i Danmark, kan De Frie Fugles hjemmeside med fordel benyttes (www.friefugle.dk), samt kort over cykelruter findes på www. trafikken.dk. Undervisningsforløb over flere dage Friluftsliv er ofte benyttet som et redskab, hvor der arbejdes med både sociale aspekter og faglig udvikling. Flerdagesture skaber særlige forudsætninger for at arbejde med dannelsesaspektet og skabe gode sociale relationer lærer-elev og elev-elev imellem. Idrætslæreren har traditionelt taget det primære ansvar, når friluftsliv danner rammen om ture, men da udviklingen går i retning af mere tværfagligt samarbejde, må det formodes, at andre kolleger og fagområder fremover i højere grad kan tage initiativ til at integrere natur og friluftsliv i undervisningen. Et afprøvet eksempel fra Gladsaxe Gymnasium kan give idéer til, hvordan der konkret arbejdes med friluftsliv i idræt på B-niveau. Forløbet kunne med fordel også tænkes ind i den almene studieforberedende periode (se efterfølgende eksempel). Der er yderligere inspiration at hente, når undervisningen handler om friluftspolitik, filosofi og natursyn (Agger m.fl. 2003; Hansen-Møller 2004), eller det enkle friluftsliv, hvor civilisationskritiske og kulturelle spørgsmål diskuteres (Dahl 2004). I idræt vil nyere temaer som multisport og adventure race kunne tages op. Inspiration til en mere generel vurdering af friluftslivets påvirkning på naturen kan findes i rapporten Friluftslivets eff ekter på naturen i Danmark (Tind og Agger 2003) eller 292

17 DEL 4 FRILUFTSLIVETS MANGFOLDIGHED OG INSTITUTIONALISERING KAPITEL 19 undersøgelser af den danske befolknings brug af friluftsliv (Søndergaard Jensen 2003). Friluftslivets historiske og politiske udvikling kan integreres i undervisningen ved at inddrage større aktører i Danmark, der påvirker og har påvirket udviklingen af friluftslivet (fx Hvor kan udstyr lejes billigt? Blandt undervisere i såvel folkeskolen som gymnasieskolen har mangel på tilgængeligt udstyr været en af blokeringerne for at inddrage friluftsliv og udeaktiviteter. Dette er ikke længere et problem, hvor grejbanker gør det muligt at gennemføre friluftsaktiviteter eller friluftsture (www.grejbank. dk). En grejbank er et sted, hvor man for små penge kan leje forskelligt friluftsudstyr. Grejbankerne er typisk placeret hos efterskoler, kommunale ungdomsskoler, klubber, fritidscentre o.lign. I dag er det muligt at leje mountainbikes, telte, kanoer, kajakker, lejrudstyr, ski, sejljoller mv. Der kan endvidere søges faglig støtte blandt de mange naturvejledere, der er ansat over hele landet (www.natur-vejleder.dk). Endelig er der de seneste ti år uddannet mere end 300 friluftsvejledere, hvoraf dog de fleste arbejder på institutioner, i folkeskolen, på efterskoler og højskoler. Enkelte tilbyder konsulentvirksomhed. Endnu findes dog ikke en samlende hjemmeside, hvor ekspertise fra denne kant kan findes. Friluftsliv i et fremtidsperspektiv Et af friluftslivets mange potentialer, der nyder fremme i forskellige uddannelsessammenhænge, er fagets tværfaglige muligheder. Med folkeskolens og gymnasieskolens atomiserede hverdag kan specielt friluftsliv tilbyde en anden form for undervisning, hvor læring foregår i større sammenhænge eller helheder i naturen. Der skabes variation i undervisningen uden at svække fagligheden. Ikke mindst de gode muligheder for at arbejde med sociale kompetencer, der rummer perspektiver for personlig udvikling og fremme af skolens undervisningsmiljø. Tidligere erfaringer med inddragelse af friluftsaktiviteter og friluftsliv har vist, at ganske mange lærere har formået at inddrage naturen og friluftsliv i undervisningen specielt på efterskoler. Flere gymnasier har gennemført 293

18 KAPITEL 19 ERIK MYGIND & VIVIAN GRØNFELDT DEL 4 Idé, tidsramme og fag Forløbet er tænkt som et bredtfavnende projekt, der både kan virke som en socialt samlende begivenhed i begyndelsen af 1.g og en introduktionen til en række af gymnasiets fag. Det skal pirre elevernes sanser og nysgerrighed over for lokalområdet, danne forståelse for kulturudviklingen i de nære omgivelser og være med til at afklare, hvilke mekanismer der virker i en vilkårlig gruppe, der er tvunget til at samarbejde. 14 moduler (28 timer) i 1. semester. Syv indledende moduler samt tur med overnatning i lokalområdet svarende til 7 moduler. Kan evt. kortes ned ved at integrere indholdet fra de indledende moduler i friluftsturen. Idræt, (natur)geografi, historie, biologi, psykologi, filosofi. 1. modul (idræt) Diskussion og præsentation af forløbet Friluftsliv, friluftsaktiviteter, friluftssport hvad er hvad? Gruppediskussioner. Hovedpunkter fra diskussionen i plenum kommer på tavlen og bliver ordnet efter kendetegn og kan fx ende med at se sådan ud, hvor eleverne fortsætter med at udfylde skemaet: Friluftsliv Friluftsaktiviteter Udendørssport ( konkurrenceidræt) At leve i og med naturen Kropsbetinget transport i naturen Sport på baner i manipuleret natur Sport på veldefi nerede baner i transformeret natur Hvilke konklusioner når klassen frem til? Resultat vil vise, at en nærmere diskussion og definition af idræts- og naturbegrebet er nødvendig. Emnerne fordybes i de efterfølgende moduler: 2. modul (geografi, historie eller filosofi) Fortsatte diskussioner af friluftsliv og elevernes natursyn. Gennemgang af områdets geografi. Benyttelse af naturens glæder hvordan skaffe og lave mad? Hvordan skal overnatning foregå? Hvordan skal den ideelle lejrplads se ud? Hvilke regler gælder for færden i området? 3-4. modul (idræt) Der vælges 2-3 aktiviteter. Træning af grundlæggende færdigheder. Forskellige transportformer i naturen drevet af kroppen eks. vandring, cykling, skøjtning, kano- og kajaksejlads, klatring mm. Forløbet er afprøvet på en tur fra Lyngby Sø til Furesø/ Farum Sø med valg af kanopadling, vandring og træklatring. 5. modul (geografi) Hvordan finde vej? Kort og kompas. Alternative orienteringsmuligheder som sol, stjerner, mos på træerne. Turbeskrivelse. 6. modul (geografi/historie/ filosofi) Natursyn i historisk perspektiv? Hvad er natur, og hvad er kultur præcis i det miljø, friluftsturen skal foregå? Hvordan er naturelementerne dannet? Hvornår og hvordan blev naturen kultiveret? 7. modul ( psykologi) Gruppedannelse og gruppestørrelser? Samarbejde, det sociale element, selvværd. Arbejdsopgaver og arbejdsdeling. Roller. Kropsbevidsthed. Sociale sanser. Figur 36. Henrik Ahrenst, underviser i idræt og geografi, Gladsaxe Gymnasium. 294

19 DEL 4 FRILUFTSLIVETS MANGFOLDIGHED OG INSTITUTIONALISERING KAPITEL 19 forsøgsordninger med friluftsliv. Den nye gymnasiereform synes umiddelbart at give muligheder for fortsat at inddrage friluftsaktiviteter og friluftsliv i undervisningen. Den største udvikling har som nævnt fundet sted i organiseret regi, dvs. institutionsverdenen og undervisningssektoren, hvor institutioner, skoler, seminarier og universiteter i stigende grad beskæftiger sig med friluftsliv. Overordnet må denne udvikling forventes at fortsætte. Måske vil friluftsliv i højere grad blive kædet sammen med sundhed, livskvalitet og læring. Kampen om adgang til naturen vil fortsætte, hvor spørgsmålet er, om en større differentiering i brug og adgang vil finde sted som en følge af det større tryk på de eksisterende naturområder. Stadig flere lejrpladser og naturlejrpladser etableres over hele landet og står fremover til rådighed for både det organiserede og uorganiserede friluftsliv (se fx Friluftsrådets overnatningspjecer). Det bliver interessant at følge udviklingen af nationalparker i Danmark, og hvilken betydning vil få for friluftslivet. Vil institutioner, folkeskole- og gymnasieelever kunne tage på dags- eller overnatningsture i en dansk nationalpark i fremtiden? Ønskes en større indsigt i udviklingen af friluftslivet i Danmark henvises til antologien Friluftsliv under forandring en antologi om fremtidens friluftsliv (Andkjær 2005 (red)). I bogen fremlægges en vifte af artikler om historisk udvikling, natursyn, sociologiske vinkler på friluftsliv, pædagogiske og psykologiske forhold samt politiske og forvaltningsmæssige problemstillinger. Referencer Andkjær, S. (2003). Pædagogiske perspektiver for udviklingen i dansk friluftsliv. I: Friluftsliv i det 21. århundrede. Rapport fra SDU-seminar om fremtidens friluftsliv 19. november 2003 på Båring Højskole, s Andkjær, S. (red.)(2005). Friluftsliv under forandring en antologi om fremtidens friluftsliv. Forlaget Bavnebanke. Agger, P., Reenberg, A., Læssøe, J., & Hansen, H.S. (2003). Naturens værdi. Vinkler på danskernes forhold til naturen. Gyldendal. Baur, F., Bjørnsfeldt, A. & Heeche, T. (1997). Friluftsundervisningen i gymnasieskolen. HIT 1. årsopgave. Institut for Idræt. København. Berg-Sørensen, T. (red)(1997). Friluftsliv og naturoplevelser. Artikler om dansk friluftsliv. PE Offset & reklame a/s. 295

20 KAPITEL 19 ERIK MYGIND & VIVIAN GRØNFELDT DEL 4 Dahl, I. (2004). Friluftslivet og økokulturen. Forlaget Ravnerock. Edinger, A. (1991). Den rene vare. Focus Idræt, 15 årgang nr. 2, s Gjelstrup, T. & Oyås, J. (2003). Pædagogiske perspektiver for adventure racing. I: Friluftsliv i det 21. århundrede. Rapport fra seminar på Båring Højskole, s Hansen-Møller, J. (red.)(2004). Mening med landskab. En antologi om natursyn. Museum Tusculanums forlag. Københavns Universitet. Jensen Søndergård, F. (2003). Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder. Forskningscentret for Skov og Landskab. Hørsholm. Madsen, Bent Leicht (1988). Børn, dyr & natur. København. Børn & Unge. Mygind, E. (1989). Hvad er friluftsliv? Kompendium til undervisningsbrug. Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Mygind, E. (1997). Friluftslivets betydning for personlig og social udvikling. Om lærings- og udviklingsperspektiver i friluftslivet. Diskussionsoplæg i forbindelse med Vejlefjord seminar 1997, s Institut for Idræt, København. Mygind, E. (1999). Det grønne islæt i uddannelser om vægtning af hårde og bløde værdier i friluftsliv. Focus Idræt Nr. 3, s Overnatning i det fri Teltpladser og naturlejrpladser. Friluftsrådets ERFA- gruppe for primitive overnatningspladser. Dansk cyklist forbund. Tind, E. & Agger, P. (2003). Friluftslivets effekter på naturen i Danmark. Roskil de Universitetscenter & Friluftsrådet. Tordsson, B. (2006). Perspektiv på friluftslivets pædagogik. Oversat og bearbejdet af Torbjørn Ydegaard. CVU, Sønderjylland, University College. Undervisningsministeriet (1984). Bekendtgørelse om fagene til højere forberedelseseksamen. Nr. 305, 3.juni Undervisningsministeriet (1987). Bekendtgørelse om fagene i gymnasiet. Nr. 694, 4. november Undervisningsministeriet (1987). Undervisningsvejledning for gymnasiet idræt. Undervisningsministeriet (1995). Undervisningsvejledning for HF idræt. Internethenvisninger Skov og Naturstyrelsen, Dansk Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Skov og Naturstyrelsen, friluftskortet, Miljøministeriet, Natura 2000 beskytter natur i hele Europa, Idéværkstedet De Frie Fugle, Trafikken, Grejbanker, Naturvejlederforeningen i Danmark, 296

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Nordisk Friluftsliv IOB/SDU - 2013-14

Nordisk Friluftsliv IOB/SDU - 2013-14 Nordisk Friluftsliv IOB/SDU 201314 20130422 Nordisk Friluftsliv er et studietilbud på bachelorniveau (3. Studieår) indenfor fagområdet friluftsliv. Studietilbuddet retter sig mod danske og nordiske studerende

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv SØREN ANDKJÆR, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK RUM, FYSISK AKTIVITET OG SUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET Temperatur??? Historisk

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Nov, 2012 Søren Andkjær Bevægelse, Idræt og Sundhed Ins;tut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet FRILUFTSLIV TEORI, UDVIKLING OG MULIGHEDER

Nov, 2012 Søren Andkjær Bevægelse, Idræt og Sundhed Ins;tut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet FRILUFTSLIV TEORI, UDVIKLING OG MULIGHEDER Nov, 2012 Søren Andkjær Bevægelse, Idræt og Sundhed Ins;tut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet FRILUFTSLIV TEORI, UDVIKLING OG MULIGHEDER Opgave, mandat og udfordring! Uderummet og aktiviteter

Læs mere

OrienteringsPatruljen

OrienteringsPatruljen OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 10-11 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

PA FARTEN! Ledervejledning. VoVeHaLsEn. På farten! Niveau 1. Årstid: Primært sommer og forår. Lokation: Hvor det er muligt

PA FARTEN! Ledervejledning. VoVeHaLsEn. På farten! Niveau 1. Årstid: Primært sommer og forår. Lokation: Hvor det er muligt Årstid: Primært sommer og forår Lokation: Hvor det er muligt Forløbets varighed: 4 trin + en dag PA FARTEN! Ledervejledning Kan du lide fart og adrenalinsus, så vil du blive udfordret på begge dele i denne

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere