Ulykkesforskning forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulykkesforskning forebyggelse"

Transkript

1 & nyhedsbrev om september 2009 Ulykkesforskning forebyggelse nr. 30 sept årgang ISSN i dette nummer: [ side 2-3] Goddag har du et alkohol misbrug?! Politiet på Bornholm opsøger spritbillister på privatadressen. [ side 4] Overvågning af ulykker i Danmark - fortsat fra forsiden [ side 5] Kommer børn af indvandrere mere til skade? Et nyligt publiceret studie viser, at det modsatte faktisk er tilfældet. [ side 6-7] Horsens Kommune - Et sundt og trygt lokal samfund I over 20 år har Horsens Kommune arbejdet målrettet med ulykkesforebyggelse, først som WHO Healthy City og senere som Safe Community. [ side 8-9] NoFS - Nordisk forskningsnetværk for sikkerhedsforskning afholdte 30 års jubilæumskonference i Norge [ side 10] International forskning [ side 11] Kort nyt [ side 12 ] Kalender Foto: colourbox Af Hanne Møller, SIF Overvågning af ulykker i Danmark Pålidelige data om forekomsten og alvorligheden af ulykker er afgørende for prioritering af de forebyggende indsatser og for iværksættelse af politiske handlingsplaner på området. Her på siden har vi samlet en vifte af de væsentligste kilder til oplysninger om ulykker, som myndigheder på alle niveauer gør brug af, når de skal monitorere sikkerheden mht. til ulykker og tilskadekomst inden for deres område. Med kommunernes større ansvar for det forebyggende arbejde, herunder ulykkesforebyggelsen, bliver tilgængeligheden af lokale/regionale data om ulykker og tilskadekomst vigtigere end nogensinde, ikke mindst hvad angår de såkaldte hjemme-fritidsulykker. Arbejdsulykker Arbejdstilsynet er ansvarlig for registreringen af arbejdsulykker i Danmark og udgiver hvert år statistik over anmeldte arbejdsulykker. Den nyeste opgørelse er fra juni i år og beskriver anmeldte arbejdsulykker Da antallet af anmeldte arbejdsulykker har været stigende fra 2003 har beskæftigelsesministeren iværksat en handlingsplan for at nedbringe antallet af arbejdsulykker, bl.a. med fokus på nyansatte og udenlandske arbejdstagere. Årsopgørelserne kan findes her: Trafiksikkerheden Politiet registrerer oplysninger i forbindelse med trafikuheld. Disse oplysninger bearbejdes og offentliggøres løbende af Vejdirektoratet på deres hjemmeside. Hver måned opgøres således antallet af trafikuheld, dræbte og tilskadekomne i Danmark. Der offentliggøres ligeledes kvartals- og årsstatistik om trafikuheld. På Vejdirektoratets hjemmeside er der desuden adgang til interaktiv årsstatistik om trafikuheld, der bl.a. giver mulighed for at opdele data på geografiske enheder (kommuner, vejcentre, politikredse), vejtyper, om ulykken er sket på strækninger eller i kryds o.a., jf: Forsættes på side 4

2 Goddag, har du et alkoholmisbrug?! Søren Ørsted Pedersen, journalist Rådet for Større Færdselssikkerhed Hos politiet på Bornholm har man succes med at stoppe spritbilister ved at opsøge dem på privatadressen. En ædru alkoholiker og politimand banker på, og får mange i behandling. Sidste år faldt antallet af spritulykker på de bornholmske veje med 40 %. 2 Spritbilister er et af de store problemer for trafiksikkerheden. Derfor satte politiet på Bornholm i 2007 gang i en målrettet indsats, der skulle få antallet ned. Man opfordrede borgerne til at ringe, hvis de havde en mistanke om at en ven, kollega eller familiemedlem kørte spritkørsel eller havde et alkoholmisbrug. Den opfordring var der mange som tog imod, og derefter kunne politiet sætte ind med deres effektive våben : politiassistent Henrik Wraae Schwarz. - Jeg tager ud og ringer på døren, og spørger om jeg må komme indenfor. De fleste er nysgerrige, og siger ja. Og når vi så sidder sammen, så fortæller jeg, at nogen i deres omgangskreds er bekymret og mener, at de kører spritkørsel. Jeg gør det klart, at jeg er der for at hjælpe, hvis de vil ud af deres misbrug, fortæller Henrik Wraae Schwarz. For at forklare folk, at det er vigtigt at gøre noget ved alkoholmisbruget, fortæller Henrik Wraae Schwarz, at hvis de bliver taget i en spritkontrol, så risikerer de at miste kørekortet, miste jobbet og få en økonomisk lussing. Og de argumenter virker! Ud af de 18 personer som Henrik Wraae Schwarz og hans kollega opsøgte i 2008, har 12 af dem taget imod tilbuddet om at komme i behandling for deres alkoholmisbrug. Enkelte gange fortæller han selv om sit eget tidligere liv som alkoholiker, og det kan være det sidste skub, der får folk til at sige ja tak til hjælpen med at komme ud af deres misbrug. - Jeg har mødt flere af dem efterfølgende, og jeg kunne knapt genkende Foto: colourbox dem. Nu havde de pludselig farve i kinderne og liv i øjnene modsat første gang, da jeg mødte dem. Flere af dem har takket mig for hjælpen. En enkelt fortalte, at hvis vi ikke havde grebet ind, så havde han drukket sig selv ihjel, siger Henrik Wraae Schwarz. Flere anmeldelser Den alternative måde at gribe tingene an på har givet pote. Antallet af anmeldelser er siden 2007 steget med 40 procent. I samme periode er antallet af spritulykker faldet med tilsvarende 40 procent. For at gøre arbejdet så effektivt som muligt arbejder politiet på Bornholm tæt sammen med misbrugsafdelingen i kommunen. - Det er vigtigt, at kommunen er klar til at tage i mod personen til en samtale så hurtigt som muligt, for ellers kan det være, at alkoholikerne fortryder, hvis de skal gå og vente i to uger på en samtale. Hos kommunen hjælper de med at finde det rette afvænningstilbud, så alkoholikeren kommer i behandling så hurtigt og effektivt som overhovedet muligt, siger Henrik Wraae Schwarz. Der er enkelte personer, som har afvist Henrik Wraae Schwarz, når han spørger om de har et alkoholmisbrug. Hvis han har en klar formodning om, at de er alkoholikere, selv om de nægter, så gør han det klart, at politiet vil holde ekstra øje med vedkommende. Og hvis de møder hans bil på vejene, så vil de stoppe den hver gang og lave en alkotest. - Det plejer at have en afskrækkende effekt, som betyder, at den pågældende person ikke kører spritkørsel på den måde, har vi også opnået noget, selv

3 Fakta Otte ud af ti spritbilister siger, at de var i selskab med andre, før de kørte af sted. Rådet for Større Færdselssikkerhed vil med kampagnen Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist få flere til at blande sig, når de er i tvivl om, hvorvidt en person har drukket for meget til at køre. Hvert år sigter politiet cirka bilister for spritkørsel. Spritulykker på vejene er hvert år skyld i at 100 mennesker bliver dræbt og 1000 kvæstede. DTU Transports netbaserede nyhedsbrev Trafiksikkerhedsforskning handler denne gang om spritbilister Spiritusbilister Af Hanne Møller, SIF om det ikke er alle, der går i afvænning, siger Henrik Wraae Schwarz. Samlet set betyder indsatsen en enorm gevinst menneskeligt og økonomisk. Færre familier bliver ødelagt på grund af en alkoholiker, og samfundsmæssigt set er gevinsten, at der sker færre spritulykker på vejene og kommunen får færre udgifter til alkoholrelaterede sygdomme. Kender det fra sig selv At benægte sit alkoholmisbrug og forsøge at skjule det kender Henrik Wraae Schwarz alt til. Igennem flere år lykkes det ham at skjule, at han havde et misbrug. Han regnede ud, hvornår han skulle stoppe med at drikke, så alkoholen kunne nå at fordampe inden han skulle møde på job hos politiet på Bornholm. Men en dag gik det galt. Kollegaerne blev mistænksomme, og bad ham puste i alkometeret. - Jeg blev sendt hjem med det samme, selv om jeg forsøgte at bortforklare. Da jeg senere faldt i igen, hjalp arbejdspladsen mig med at komme i behandling. De har bakket op hele vejen, og gevinsten er, at de har fået en helstøbt medarbejder tilbage, der er klar til at yde sit bedste, siger Henrik Wraae Schwarz, der nu har været tørlagt alkoholiker i otte år. DTU Transports seneste nyhedsbrev på nettet, Trafiksikkerhedsforskning, juli 2009, sætter fokus på kurser for spiritusbilister og deres effekt i forhold til at undgå tilbagefald til spirituskørsel. De seneste årtier har der været sat massivt ind overfor spirituskørsel, med bl.a. kampagner, nedsættelse af promillegrænse, øget kontrol og strengere straffe. Antallet af spiritusbilister er blevet halveret siden 1970 erne. For at nedbringe antallet af spiritusbilister yderligere har der siden 2002 været indført tvungne A/T kurser (kursus i alkohol og trafik) for alle, der har fået fradømt kørekortet ubetinget. Siden 1. sept blev denne regel udvidet til også at gælde personer, der har fået fradømt kørekortet betinget for spirituskørsel De danske A/T kurser I Nyhedsbrevet præsenteres resultater fra en evaluering af de danske kurser og gennemgår samtidig internationale erfaringer mht. effekter af rehabiliteringskurser. DTU Transport har stået for evalueringen, der bl.a. er blevet til på baggrund af interview med kursister og undervisere og evalueringsskemaer, som kursisterne har udfyldt ved kursets afslutning. De fleste deltagere udtrykte tilfredshed med kurset og et af de emner der hyppigst blev fremhævet positivt var beregning af promillen og forbrændingstider, som giver indsigt i, hvor stor promille et vist antal genstande giver og hvor lang tid det tager, før alkoholen er ude af blodet igen. En del af de interviewede kursister havde i løbet af kurset ændret mening mht. hvor meget, man kan drikke inden man kører. En del kursister kritiserede dog, at der blev fokuseret for meget på alkoholmisbrug og at de følte sig stemplet som misbrugere. Evalueringen sammenlignede også gruppen af personer, der har fulgt A/T kurser, med gruppen af personer, som ikke har modtaget kurset (men har fået en ubetinget frakendelse af kørekortet i 2001). Gruppen der har taget kurser har et tilbagefald der er 40% mindre end hos gruppen, der ikke skulle gennemføre et A/T kursus. DRUID projektet Det europæiske DRUID projekt (Driving under influence of Drugs, Medicine and Alcohol) skal skaffe yderligere viden om sammenhængen mellem alkohol og trafiksikkerhed. Projektet startede i 2006 og forventes afsluttet i Et delprojekt ser på, hvem det er, der bliver taget for spirituskørsel igen og igen og om der er forskel mellem førstegangsovertrædere og andengangsovertrædere. Undersøgelsen viser bl.a., at flergangsovertrædere i højere grad underestimerer deres problematiske alkoholforbrug, især fordi de kan drikke meget uden at føle sig synderligt berusede. Mange er overbevidste om, at de kan kontrollere deres alkoholforbrug og at de selv er i stand til at vurdere, om de kan køre bil. Info: Nyhedsbrevet Trafiksikkerhedsforskning kan læses i sin helhed på DRUID projektet har sin egen hjemmeside: 3

4 Overvågning af ulykker i Danmark (fortsat fra forsiden) 4 Havarikommissionen for vejtrafikulykker foretager dybdeanalyser af særligt udvalgte trafikulykkestyper, herunder højresvingsulykker, landevejsulykker, cykelulykker i kryds, store varebiler, motorvejsulykker, ulykker med unge. Kommissionen har udgivet en række temarapporter med anbefalinger for, hvordan man forebygger lignende ulykker: Personskader behandlet på sygehus Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for Landspatientregisteret, der indeholder oplysninger om alle indlæggelser og skadestuekontakter til somatiske sygehuse i Danmark. Alle patienter, der henvender sig med en skade efter et ulykkestilfælde registreres således i registeret. Registreringen af personskader på sygehusene er af interesse for mange forskellige sektorer i samfundet, der arbejder med befolkningens sikkerhed. Skaderegistreringen i LPR gør det også muligt at følge udviklingen i hjemme-fritidsulykker, som udgør over 70% af de skadestuebehandlede skader, samt at supplere og korrigere de officielle registre over hhv. arbejdsskader og trafikuheld, der begge har lave dækningsgrader. Udover LPR findes der to skadestuebaserede ulykkesregistre på hhv. Statens Institut for Folkesundhed, SDU og Ulykkes Analyse Gruppen, OUH, som foretager en mere detaljeret registrering af tilskadekomst. Data i de to registre dækker tilsammen dækker godt 20% af alle skadestuekontakter i Danmark. Disse data kan anvendes til prioritering, planlægning og evaluering af lokale ulykkesforebyggende initiativer. Udover de nævnte registre og overvågninger findes en række detailområder, hvor ulykkesforekomsten overvåges af de ansvarlige myndigheder. Det drejer sig bl.a. om: Dødsbrande Beredskabsstyrelsen overvåger udviklingen i dødsbrande i Danmark. Viden om dødsbrandene fås fra følgende kilder: Dødsbranddatabasen, som primært baseres på systematisk indsamlede presseklip (vedligeholdes af Beredskabsstyrelsen), Politidatabasen, som baseres på politirapporter om dødsbrande og endelig Dansk Brandog sikringsteknisk Instituts papirbaserede brandstatistik over dødsbrande og omkomne i brand (historiske data før 2004). Derudover er der nordstat.net der er en nordisk portal med statistik om redningsberedskabernes aktiviteter i norden. El-ulykker, Gas-ulykker Sikkerhedsstyrelsen har det overordnede ansvar for gassikkerheden og elsikkerheden i Danmark og offentliggør hvert år en årsstatistik for begge områder. Statistik om el-sikkerhed baseres primært på oplysninger fra Arbejdstilsynet om el-ulykker i forbindelse med arbejde og suppleres med Ulykkesregisterets data der rummer både hjemmefritidsulykker og arbejdsulykker. Fyrværkeri Sikkerhedsstyrelsen er også ansvarlig for sikkerhed vedr. fyrværkeri. Hvert år opgøres statistik over antallet af fyrværkeriskader i de to døgn omkring nytårsaften. Ulykkes Analyse Gruppen udarbejder statistikken på baggrund af indrapporteringer fra alle skadestuer i landet. Drukneulykker TrygFonden har taget initiativ til at få offentliggjort en national druknestastitik, som et vigtigt redskab i arbejdet for at forebygge drukneulykker i Danmark. I 2008 blev druknestatistik for offentliggjort i en rapport udarbejdet for TrygFonden af Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Statistikken er baseret på analyser af data fra Dødsårsagsregisteret og en manuel gennemgang af dødsattester. Det er planen at statistikken år opdateres en gang om året. Rapporten kan downloades eller rekvireres gratis hos TrygFonden.

5 Børn af indvandrere kommer de oftere til skade end andre børn? Der er ofte fokus på sundhedsforholdene blandt børn af indvandrere, idet de på grund af kulturforskelle og forældrenes ofte manglende sprogkundskaber skulle være mere udsatte for sundhedsrisici, herunder risiko for at komme til skade ved en ulykke. Bjarne Laursen, seniorforsker Statens Institut for Folkesundhed, SDU www. si-folkesundhed.dk I et nyligt publiceret studie blev en gruppe børn 0-14 år, hvis mødre var født udenfor Danmark, sammenlignet med en tilsvarende gruppe børn, hvor mødrene var født i Danmark. De to børnegrupper blev sammenlignet i forhold til, hvor ofte de kom på skadestuen i forbindelse med forskellige typer af ulykker. Undersøgelsen viser, at børn af indvandrere kommer ca. 15% sjældnere på skadestuen end børn, der har danskfødte mødre. Dette viste sig at gælde for børn af såvel vestlig som ikke-vestlig oprindelse. Den lavere forekomst af skadestuekontakt var særlig udtalt for de ældste piger af ikke-vestlig oprindelse, mens forekomsten blandt drenge af ikke-vestlig oprindelse var på samme niveau som de andre drenge, uanset alder. Visse ulykkestyper var særlig sjældne blandt børn af indvandrere, såvel fra vestlige som ikke-vestlige lande: Kontakt med dyr, overbelastningsskader (f.eks. ved idræt) samt fald. Dette kan sandsynligvis forklares ved forskelle i fysisk aktivitet samt færre kæledyr i hjemmene. Kun ganske få ulykkestyper blev hyppigere set på skadestuen: Først og fremmest skoldninger, som var mere end 3 gange hyppigere, forbrændinger på strygejern (4 gange hyppigere) samt fyrværkeriulykker (knap 3 gange hyppigere). Forbrændingerne var desuden oftere alvorlige, når der var tale om børn af indvandrere. Dette kunne tyde på manglende viden om behandling. Et interessant aspekt er den sociale ulighed: Hvor der for børn af danske mødre er en klar sammenhæng mellem lav socialgruppe for familien og høj ulykkesrisiko, var dette ikke tilfældet for børn af indvandrere. Dette kan også udtrykkes som, at jo højere socialgruppe børn af indvandrere tilhører, jo mere ligner børnenes skademønster andre børns. For den højeste socialgruppe er der ingen forskel, hvilket kunne tyde på at aktivitetsmønstrene for børn i denne socialgruppe ikke afhænger af om oprindelsen er dansk. Undersøgelsen fokuserede på morens oprindelse. Der var dog intet der tydede på, at farens oprindelse havde mindre betydning, og forskellene var tydeligst, når begge forældre var af ikkedansk oprindelse. Resultaterne viser, at ulykkesforebyggelse blandt indvandrere først og fremmest skal fokusere på at forebygge skoldninger og forbrændinger, samt førstehjælp i forbindelse med forbrændinger. Vestlig oprindelse: EU, Norden, Amerika, Australien. Ikke-vestlig: Østeuropa, Afrika, Asien. Kilde: Laursen B, Møller H: Unintentional injuries in children of Danish and foreign-born mothers. Scandinavian Journal of Public Health 37 (6): , Figur 1. Hyppigheden af skadestuekontakt i forbindelse med ulykker, opdelt på alder, køn og oprindelse Figur 2. Hyppigheden af skadestuekontakt i forbindelse med ulykker, opdelt på socialgruppe og oprindelse

6 TEMA KOMMUNERNES ULYKKESFOREBYGGENDE ARBEJDE Horsens Kommune har været med helt fra starten, da koncepterne om trygge lokalsamfund og sunde byer blev udviklet i WHO regi. Horsens Kommune har år efter år forpligtet sig politisk og engageret borgerne i det ulykkesforebyggende arbejde lokalt. I dette nummer beskrives visionerne med arbejdet og der gives eksempler på en lange række af de initiativer, der er sat i gang i kommunen. Trygge lokalsamfund skabes i fæl Ingen kunne i 1987 vide, at forebyggelse og empowerment ville være på de politiske dagsordener i 2009 heller ikke byrådet i Horsens Kommune. Imidlertid var det mere end fremsynet at søge om optagelse i WHO s nyetablerede netværk Healthy Cities som da bestod af 10 europæiske byer. I dag er der 83 Healthy Cities i det internationale netværk. At dele en fælles vision med 83 europæiske Healthy Cities er en dynamo i borgerinvolvering at mærke, at man er en del af noget større og at se sammenhæng mellem det lokale og det internationale niveau giver energi og lyst til at involvere sig. Kort sagt vi deltager i det internationale samarbejde for at blive klogere på os selv og for at lære af andre. Æblet og hjertet, Sund By 20 års jubilæumsbillede malet af bi kunstner Ole Grøn efter inspiration fra frivillige i Det Folkelige 6 Efter 15 år som Sund By blev Horsens Kommune optaget i endnu et WHO netværk, med fokus på sikkerhed, tryghed, forebyggelse og empowerment - Safe Community-netværket. Her blev Horsens medlem nr. 75 på internationalt plan. Udnævnelsen til Horsens Safe Community fandt sted april 2003 ved et nordisk seminar i Horsens under overskriften: Ulighed i Ulykker. En forudsætning for at kunne bidrage til udvikling og samarbejde i internationale netværk er dels politisk vedholdenhed, dels prioritering af tværsektorielt samarbejde. Det gælder internt i de kommunale forvaltninger og det gælder i forhold til det regionale, nationale og internationale niveau. Endvidere er en afgørende forudsætning, at borgerinvolvering er konkret virkelighed. Det betyder, at kommunen skaber rum og rammer, som borgerne derefter konkretiserer levende fællesskaber inden for. Koordinering er et kodeord, når mange gode viljer skal trække den samme vej det er vigtigt at give rum og kompetence til netværk, til medarbejdere og til frivillige, der tør gå nye veje. Da de tre tidligere kommuner Gedved, Brædstrup og Horsens blev til Horsens Kommune, skulle disse erfaringer viderebringes ind i den nye storkommune. De to tværsektorielle og tværfagligt sammensatte grupper Sund By Gruppen - der skal fremme aktiviteter og netværk vedrørende sundhedsfremme og bæredygtighed - og Safe Com Gruppen - der skal fremme aktiviteter og netværk vedrørende sikkerhed og tryghed - blev gendannet og videreført i den nye kommune. I grupperne samles nøglepersoner fra sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet, og gennem arbejdet lokalt og deltagelse internationalt, udvikles og skærpes det forebyggende fokus. Fra trafiksikkerhedsplan til forebyggelse af kriminalitet Projekter som sikre skoleveje, Drug- Stop Horsens, Gå-bus, Rollatortræf, Sundhedsdag for ældre med fokus på Livsmod og fysisk aktivitet, Forebyggelse af kriser og selvmord, Projekt Stop fødekæden til rockerne, Fritidspas for udsatte børn og unge, Knallertundervisning & førstehjælp, Projekt noget for noget - om inddragelse af unge i klubaktiviteter og erhvervsarbejde, er alle projekter, som hver for sig og sammen, viser noget om hvor bredt man tænker, når man i Horsens Kommune taler om forebyggelse og Safe Community-arbejde. Projekt Sikker Skolevej Trafikken spiller en vigtig rolle for at opfylde Horsens Kommunes værdigrundlag om at sikre en bæredygtig udvikling i kommunen, både sundhedsmæssigt, miljømæssigt, socialt og økonomisk. Inden den nye Horsens Kommune var en realitet, havde den tidligere Horsens Kommunes Tekniske Forvaltning sammen med Horsens Sund By, Horsens Politi og skolebestyrelsen ved Stensballeskole og Lundskolen lavet en handlingsplan for trafiksikre skolebørn. Handlingsplanen er videreført i den ny kommune og omfatter en række initiativer, der tilsammen skulle understøtte, at flere skolebørn selv transporterer sig til og fra skole. Initiativerne spænder således fra faktuel information om trafiksikkerhed til forældrene over konkurrencer og undervisning på skolerne til fysiske forbedringer på skolevejene. En af målsætningerne er, at 80% af skolebørnene fra 2. klassetrin og opefter i år 2010 skal transportere sig selv til og fra skole, det vil sige enten til fods, på cykel eller i bus.

7 Inger Kristiansen, Leder af Sund By Horsens Kommune Foto: Horsens Sund By / Per Algreen lesskab Rollatortræf. Horsens Kommune afholder i samarbejde med frivillige borger rollatortræf for kommunenes rollatorbrugere lled- Forum. Horsens Kommune har med assistance fra Grontmij / Carl Bro A/S i april 2008 fulgt op på handlingsplanen for trafiksikre skolebørn og gennemført en skolevejsanalyse, der skal være med til at danne baggrund for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde i kommunen. Formålet med skolevejsundersøgelsen er: at kortlægge elevernes transportmiddelvalg at kortlægge elevernes primære ruter mellem hjem og skole/fritidsordning at udpege lokaliteter som eleverne vurderer som farlige, eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / aktivitet. I forbindelse med skolevejsanalysen er der gennemført spørgeskemaundersøgelse på skolerne, hvor eleverne er blevet bedt om at angive deres transportmiddel, udpege deres vej til og fra skole/aktivitet samt give deres vurdering af farlige eller utrygge steder. Skolens færdselskontaktlærer og skolebestyrelsen er ligeledes blevet opfordret til at kommentere elevernes vej til og fra skole/fritidsordning. Samtlige folke-, fri- og privatskoler i kommunen er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen. Eleverne har udfyldt spørgeskemaerne i klassen elever har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en total svarprocent på 23 for de deltagende skoler, dog er svarprocenten meget høj i 3., 4., 5. og 8. klasse. Skolevejsanalysen består af en hovedrapport, hvor metode og det samlede resultat for skolevejsanalysen er præsenteret. Desuden består skolevejsanalysen af 23 tillægsrapporter svarende til en for hver af de deltagende skoler. I tillægsrapporterne er resultatet for den enkelte skole præsenteret. Skolevejsanalysen har, sammen med ulykkesstatistik fra Horsens Politi, givet et godt redskab til den videre ulykkesforebyggelse. Planen er, at de mange delrapporter også skal bruges lokalt af de enkelte skoler, skolebestyrelser og andre lokale aktører. Kom godt af sted ikke galt af sted Ergo- og fysioterapeuterne i Horsens Kommunes Sundhedsdistrikter og Horsens Sund By har i samarbejde med frivillige borgere ved flere lejligheder gennemført rollatortræf for kommunens rollatorbrugere i Forum Horsens, med omkring 60 rollatorbrugende deltagere pr. gang. Ideen med træffet kom fra kommunens terapeuter, som tidligere har lavet et lignende om end mindre træf på et lokalt sundhedscenter. I deres daglige arbejde møder terapeuterne mange af kommunens over 1400 rollatorbrugere og har naturligvis en forståelse for de vanskeligheder, som rollatorbrugere møder i hverdagen. Det handler selvfølgelig først og fremmest om at komme sikkert frem udenfor hjemmets trygge rammer. Det var grunden til, at træffet bl.a. bød på en rollatorkøreskole, hvor deltagerne med instruktion skulle igennem mange forskellige fysiske forhindringer såsom ramper, kantsten og lignende. Som afslutning på rollatorkøreskolen modtager deltagerne et flot diplom og i øvrigt byder træffet også på et værksted, hvor deltagerne kan få rollatoren efterset. Et aktivt liv med træning og samvær med andre mennesker er afgørende for alle mennesker og føjer år til liv. Men ikke mindst for rollatorbrugere vil selv en smule vedvarende træning også føje liv til år! Træffets stavgang og minigolfbane demonstrerede bare nogle få af de mange trænings- og motionsmuligheder, som også rollatorbrugere uden problemer kan deltage i. Formålet med Horsens Kommunes Rollatortræf er kort sagt at give deltagerne inspiration til en lettere hverdag og igennem samvær med andre mennesker også en mere spændende hverdag. I træffets café, har deltagerne mulighed for at komme i kontakt med de mange foreningstilbud, som rollatorbrugere på lige fod med alle andre kan deltage i. Som regel oplever de deltagende foreninger at hverve nye medlemmer blandt rollatortræf-deltagere. Rollatortræffet er et arrangement, som kommer rigtigt mange mennesker til gode, og er et smukt eksempel på samarbejde mellem Horsens Kommune og frivillige. Samarbejde på tværs gør ting mulige, som ellers ikke er mulige. Borgerinddragelse og forebyggelse Når der er en fælles vision i en kommune vedrørende borgerinddragelse, når der udvikles fælles sprog og forståelse mellem ansatte og borgere, når der er politisk tilkendegivelse af værdien af borgerinddragelse og når der skabes gode rum og rammer for netværk, kan borgerinddragelse og vedvarende fokus på forebyggelse lykkes. Over 20 års arbejde lokalt, regionalt, nationalt og internationalt har hjulpet Horsens godt på vej - og kreativ risikovillighed og fokus på innovation bærer arbejdet videre. 7

8 18. nordiske forskningskonference om sikkerhed Hanne Møller, kommunikationsmedarbejder Statens Institut for Folkesundhed, SDU 8 Ved Hurdalsjøen, 25 kilometer nord for Oslo, samledes nordiske sikkerhedsforskere til konference i juni i år. Konferencen går under navnet NoFS (nordisk forskningsnetværk for sikkerhedsforskning), og var i år noget særligt, da netværket fejrede sit 30 års jubilæum. Mange af deltagerne har været med helt fra starten, og er i dag toneangivende forskere eller eksperter inden for feltet. Oprindeligt har netværket sin rod i arbejdsrelateret sikkerhed, men har bredt sig til også at beskæftige sig med trafiksikkerhed, hjemme-fritidsområdet og selvmord/voldshændelser. Temaet for konferencen bredte sig emnemæssigt endnu mere ud i år, med et fokus på Sikkerhed i det globale samfund. Perspektivet blev hævet fra hverdagssikkerhed, som de fleste deltagere arbejder med, til i højere grad at handle om hvordan internationale udviklinger såsom finanskrise, global opvarmning, krig, terror, migration mv. spiller en rolle for sikkerheden nationalt og globalt og øver indflydelse på den måde vi tænker og arbejder med sikkerhed, på forskellige niveauer. Global sikkerhed Til at slå temaet an havde arrangørerne inviteret to nordmænd med international løbebane. Nordmanden, Jan Egeland arbejdede indtil 2007 som UN Under Secretary-General for Humanitarian Affairs and Emergency Relief Coordinator udpeget af Kofi Annan. Egeland har intensivt rejst rundt i verden, hvor der har været borgerkrig, naturkatastrofer, fattigdom, tørke mv. og gjort opmærksom på de humanitære katastrofer, der ofte er en konsekvens heraf. Han har på baggrund af sine erfaringer og møder med befolkninger og guerillaer i disse katastrofeområder skrevet bogen A billion lives. Hans pointe i bogen og i hans foredrag er, at det er et paradoks, at vi i vesten har udvist så meget talent til at sikre os selv på alle leder og kanter, Sverre Røed-Larsen, fra den Norske planlægningskomité - åbnede d. 18. NoFS konference mens den nederste milliard mennesker lever i en meget usikker verden, og ikke har nogen mulighed for at ændre på deres situation. Jan Egeland mente, at den største sikkerhedstrussel i verden i dag er naturkatastrofer. Antallet af naturkatastrofer er tredoblet på kort tid og vi oplever mere ekstremt vejr, pga. klimaforandringerne, samtidig bor flere folk i dag i mere udsatte områder end tidligere hvilket er en rigtig dårlig cocktail. Egeland mente derfor, at klimakonferencen i København kan blive den vigtigste konference, der nogensinde bliver holdt. Den anden nordmand var Sven Mollekleiv, i dag direktør for Norges Røde Kors og tidligere direktør i det norske Veritas. Han forsøgte at beskrive det nye risikobillede, som virksomheder arbejder under i dag og i morgen, som følge af, at de opererer i en global verden med komplekse og krævende risikomiljøer, og med skrappe krav til sikkerheden. I den globaliserede verden af i dag kan alle følge med, når virksomhederne begår fejl. Derfor er udfordringerne for virksomhederne i dag ofte af etisk karakter. Og hvis virksomheder skal kunne gøre sig gældende, bør de leve sine værdier og ikke kun skrive om dem. Disse indledende indlæg skabte en vis røre i forsamlingen, da emnerne ligger langt fra de daglige arbejdsopgaver/ forskningsområder med at skabe mere sikkerhed i konkrete virksomheder, forebygge børns og ældre ulykker i kommuner eller skabe bedre sikkerhed for trafikanter, som er virkeligheden hos de fleste deltagere. I løbet af konferencen kom der flere eksempler på, hvordan vi i Skandinavien kan bidrage med vores viden om sikkerhed og at vi har et ansvar for at bidrage, men at vi samtidig også har meget vi kan lære af, hvordan andre lande griber sikkerhedsarbejde an. Myter og fiktion Professor Ragnar Andersson har i en årrække forsket i sammenhængen mellem risiko for skader og samfundsmæssig udvikling. På konferencen præsenterede han sine resultater, der viser, at der er en stærk sammenhæng mellem sundhed og økonomisk udvikling. Forbedringer i sundhed har kunnet iagttages over tid i alle globale regioner. For ulykker ses for de fleste typer en nedgang i forekomsten med stigende indkomst (BNP), der er dog en vigtig Foto: Svein G. Nyblin

9 undtagelse, nemlig ældres ulykker som er stigende (velstandsrelateret). Generelt sker der en omfordeling af ulykker fra de unge til de ældre i forbindelse med økonomisk udvikling. Præsentationens titel var: Globalization and safety on myth, facts and fiction og kan vist også ses som en kommentar til, at fokus såvel politisk og økonomisk har bevæget sig fra forebyggelse af hverdagsulykker mod forebyggelse af store katastrofer/terror. Ragnar og kollegaer har tillige beskæftiget sig med udviklingen af skader og mortalitet som følge af væbnede konflikter, terrorisme og naturkatastrofer og de finder, at de internationale statistikker på dette område er særdeles biased, pga. inkonsistens i de benyttede inklusionskriterier. Justerede data viser derimod, at der er en nedgang i omfanget af både terrorisme og krig. Også hvad angår naturkatastroferne maner Ragnar og co. til besindighed. Analyser viser, at trends i klimarelaterede katastrofer er stigende, men at antallet af mennesketab er faldende. Årligt dør omkring 5.8 millioner mennesker pga. ulykker, mens kun ca dør som følge af naturkatastrofer og såkaldte teknologiske katastrofer fx inden for industri/transport (kemiske udslip, eksplosioner, flystyrt mm.) Katastrofer påvirker fattige områder langt kraftigere (mht. eksposition og sårbarhed/udsathed). Dødsfald pga. katastrofer udgør således under 1% af alle ulykkesrelaterede dødsfald. Set i dette perspektiv, lever de skandinaviske folk formentlig som de sikreste folkefærd i hele menneskehedens historie. Ragners pointe er derfor, at hovedudfordringen mht. til sikkerhed for lande som vores er en aldrende befolkning, mens den globale udfordring er fattigdom. Fortid, nutid, fremtid Sikkerhedsforskningen har efterhånden nogle år på bagen, og i anledning af 30 års jubilæet var det naturligt at gøre lidt status over områdets udvikling. Professor Jan Hovden, professor i Safety management, var blevet bedt om at give forsamlingen et overblik over udviklingen i sikkerhedsforskningen, hvad feltet har bedrevet og hvilke udfordringer forskningsområdet står overfor i dag. Præsentationen findes på netværkets hjemmeside (www.nofs forskere, planlæggere og medarbejdere fra private virksomheder fra hele norden deltog i konferencen. net). Samtidig fik Elisabeth Lagerløf lov at afslutte konferencen med et indlæg om de fremtidige udfordringer som ulykkesforebyggelsen og de sikkerhedsfremmende indsatser står overfor, set i et globalt perspektiv. Lagerløf pegede bl.a. på, at vi i stor stil eksporterer risky businesses til lav indkomst-lande hvor sikkerhedsforhold og sikkerhedskulturer er dårligere, hvilket er et etisk dilemma. Vi står også overfor store demografiske udfordringer i og med at Europas befolkning bliver ældre og ældre. Der kommer flere kvinder på arbejdsmarkedet, men der mangler forskning med fokus på kvinders forhold og endelig er der den stigende migration, særligt fra Afrikanske lande, hvor de lokale forhold med arbejdsløshed og fattigdom tvinger folk til at søge til fx Europa. Paralle sessioner I de parallelle sessioner blev der arbejdet med mindre globale problematikker i forskellige workshops, under overskrifterne: Positiv sikkerhed læring og udvikling Arbejdslivssikkerhed Transportsikkerhed Læring efter ulykker Alle indlæggende kan læses på nofs. net. Kulturmøde Konferencen foregik i en ualmindelig god og afslappet stemning. NoFS har alle år været drevet af ildsjæle med et stærk engagement i sagen og det kan mærkes. Der er dog ved at komme en alderskløft mellem de oprindelige initiativtagere, som nu er modne seniore personer og de, som evt. skal føre netværket videre. Der har været en tradition for, at konferencen afholdes på de skandinaviske sprog hvilket også var tilfældet denne gang. I evalueringsrunden var der nogen debat om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at fortsætte med det. Nordmænd og svenskere er generelt glade for de skandinaviske sprog, mens finnere og danskere helst så, at man brugte engelsk. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger så det er svært at nå til enighed om præferencerne. Det er efterhånden sjældent at jeg færdes i rene nordisk fællesskaber, og det var rart at opleve hvordan vi kulturelt stadig har så mange træk tilfælles og samtidig adskiller os fra hinanden. Fx gik det op for mig, at der eksisterer en anden drikkekultur i Norge. Ved den første dags middag fik vi således skænket ét glas vin/øl efter eget ønske.. og jeg sad længe og ventede på, at de kom rundt og skænkede anden gang hvilket ikke skete, derimod kom de med en lille regning til hver deltager, til afregning for egne drikkevarer. Til festmiddagen var der afsat to glas til hver person uden beregning. Egentlig fint nok, men ikke prøvet før.. og en noget mere besindig alkoholkultur end vi er vant til i Danmark. Hermed er idéen givet videre! Stafetten går nu videre til Sverige og den nye Myndighed för samhällsskydd och beredskab der skal afholde konferencen i Info: Foto: Svein G. Nyblin 9

10 Artiklerne er udvalgt af redaktionen International forskning 10 Et vindue til verden Hektoen LF, Aas E, Lurås H. Costeffectiveness in fall prevention for older women. Scand. J Public Health 2009 Aug;37(6):584-9 Faculty of Health Sciences, Physiotherapy, Oslo University College. Liv. Studiets formål var at estimere omkostningseffektiviteten ved implementeringen af et øvelsesbaseret faldforebyggelsesprogram for hjemmeboende kvinder over 80 år, i Norge. Effekten af at indføre dette hjemmebaserede, individuelle øvelsesprogram på antallet af fald baserede sig på et studie fra New Zealand. Resultat: De finder, at reduktionen i de gennemsnitlige sundhedsudgifter pr. individ for behandling af faldrelatede skader var 1,85 gange højere end omkostningerne ved at implementere det faldforebyggende øvelsesprogram. Konklusion. Reduktionen i sundhedsomkostninger mere end opvejer udgifterne til implementeringen af programmet. Mao SJ, et al. Injuries associated with bathtups and showers among children in the United States. Pediatrics Aug;124(2):541-7 The Ohio State University College of Medicine, Columbus, Ohio. USA Studiet beskriver de epidemiologiske karakteristika ved ulykker i badekar og brusenicher blandt børn i USA. Data fra NEISS blev benyttet for aldersgruppen 0-18 år. Estimeret kom børn til skade efter ulykker i badekar og brusenicher/brusekabiner i perioden, med et gennemsnit på ulykker årligt og en rate på 5,9 ulykker pr børn pr. år. Aldersgruppen under 4 år tegnede sig for 54,3 % af ulykkerne. Den hyppigste skade var flænger (59,5%) og hyppigste skadede kropsdel var ansigt, hoved/nakke (63%). Langt de fleste ulykker skete fordi barnet gled, snublede eller faldt (81%). Dette er det første studie af ulykker i badekar/brusenicher, der anvender nationalt repræsentative data for USA. Antallet af ulykker kunne reduceres ved at indføre badeværelsesunderlag med større skridsikkerhed. HUG, Baker SP. Trends in unintentional injury deaths, US, : age, gender and racial/ethnic differences. AM J Prev Med Sep; 37(3): Department of Epidemiology and Health Statistics, School of Public Health, Central South University, Changsha, China Formålet med studiet var at analysere stigningen i ulykkesrelaterede skader i USA i perioden , med særlig fokus på udviklingen i rater for specifikke befolkningsgrupper. Data fra CDC s webbaserede injury Statistics Query and Reporting System blev anvendt. Resultater: Den overordnede rate for død som følge af ulykker steg fra 35,3 pr i 1995 til 39,0 i Kun blandt hvide var stigningen signifikant, med 2% stigning pr. år for drenge/mænd og 2,8% stigning pr. år for piger/kvinder. Forgiftning var den dødsårsag, som steg mest blandt voksne af alle racer. Detailanalyser viste, at det var blandt grupper af hvide de største og mest signifikante stigninger blev fundet, bl.a. mht. til kvælning hos hvide børn under 5 år, trafikulykker hos hvide årige og druknedød samt forbrænding/ild hos hvide kvinder i alderen år. Hingson RW, Zha W. Age of drinking onset, alcohol use disorders, frequent heavy drinking, and unintentionally injuring oneself and others after drinking. Pediatrics Jun;123(6): Division of Epidemiology and Prevention Research, National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism, Bethesda, USA. Studiet undersøger hvorvidt tidlig drikkedebut er prospektivt associeret med overhyppighed af tilskadekomst under indflydelse af alkohol. Fra 2001 til 2002 blev der foretaget personinterviews med en national stikprøve af voksne over 18 år. Fra 2004 til 2005 blev disse personer gen-interviewet. Den kumulative 2-survey havde en responsrate på 70,2 %. Respondenterne blev bl.a. spurgt om alder for, hvornår de begyndte at drikke, diagnostiske spørgsmål vedr. alkoholafhængighed og misbrug, risikoadfærd og hvorvidt de under indflydelse af alhohol selv var kommet til skade, eller havde skadet andre. Resultater: Analyserne viste, at jo yngre respondenterne var, da de begyndte at drikke, des større var sandsynligheden for, at de mellem de to undersøgelser havde oplevet alkoholafhængighed/misbrug, bingedrikning mindst ugentlig, kørt bil under indflydelse af alkohol og at befinde sig i en situation, hvor de efter at have drukket kunne komme til skade. Mere end 1/3 af skaderne skete for personer under 25 år. Jokela M, Pwoer C, Kivimäki M. Childhood problem behaviors and injury risk over life course. J Child Psychol Psyciatry Jul 1. E-pub Department of Psychology, University of Helsinki, Finland Børns udadreagerende eller indadreagerende adfærd har været associeret med forhøjet risiko for skader i barndom og ungdom, men det er uvist om associationen også gælder, når børnene er blevet voksne. Studiet belyser dette ved at følge deltagere fra den britiske fødselskohorte fra 1958 (n =11.537). Problemfyldt adfærd blev indberettet af lærere ved alder 7 og 11. Skader blev rapporteret af deltagernes forældre ved alder 7, 11 og 16 og af deltagerne ved alder 23 og 33, 42 og 46. Mål for barnets familieforhold inkluderede socialklasse, familiestørrelse og evt. familieproblemer. Psykologiske bekymringer/ kvaler blev behandlet som en medierende faktor og blev vurderet ved alder 23,33 og 42. Resultater: Udadreagerende adfærd er en prædiktor for øget risiko for skader. En stigning på én standardafvigelse i score for udadreagerende adfærd var associeret med en 10-19% stigning i raten for skader i barndom, ungdom og som voksen. I modsætning hertil så faldt skadesraten ved indadreagerende adfærd med 3-9 % i ungdommen og som voksen. Udadreagerende adfærd var associeret med forskellige ulykkestyper, herunder trafikulykker, ulykker i hjemmet, på arbejdspladsen og voldelige overfald, mens den indadreagerende adfærd forudsagde et fald i risikoen for sportskader, trafikulykker og ulykker i hjemmet.

11 Pilotprojektet om udvidet skadesregistring Odendall W et al. The impact of a Som beskrevet i nyhedsbrevet/maj-2009 er det tværministerielle pilotprojekt om udvidet skaderegistrering på Glostrup, Århus og Odense skadestuer under planlægning. Det står nu fast, at den udvidede skaderegistrering gennemføres i perioden 1. januar 2010 til 31. december Herefter beslutter projektets styregruppe om den udvidede registrering skal fortsætte på de tre skadestuer, evt. udbredes til flere skadestuer eller alternativt gøres landsdækkende. Pilotprojekts formål er bl.a. at sikre: stedfæstelse af ulykkessted for trafikulykker, således at der kan udføres egentlige sortpletanalyser for farlige kryds/strækninger. oplysninger om branchen den tilskadekomne arbejder inden for, ved arbejdsulykker, således at data kan supplere de officielle data vedr. anmeldte arbejdsulykker. oplysninger om produkter involveret i ulykkerne. Erfaringer fra Ulykkesregisteret og Ulykkes Analyse Gruppen viser, at disse oplysninger er afgørende vigtige, når man skal følge udviklingen i og årsagerne til forskellige former for ulykker. Det gælder fx trampolinulykker, ulykker med forskellige former for værktøj, fald fra stiger/stilladser, ulykker med forskellige legepladsredskaber, elektriske produkter, kemikalier m.fl.. Detaljerede oplysninger om, hvor ulykken skete (sted) og hvordan den skete (skadehændelse og skademekanisme). Samtidigt er det væsentligt at opnå valide data som kan anvendes til forebyggelse af skader og forskning i skader og at undgå indsamling til flere forskellige registre. Der er nedsat fire arbejdsgrupper, som skal forberede og afklare forskellige forhold inden registreringen igangsættes. Det drejer sig om arbejdsgrupper vedr: Stedfæstelse af trafikulykker (formand Jens Lauritsen, Ulykkes Analyse Gruppen) Produktliste (Bjarne Laursen, Statens Institut for Folkesundhed, SDU) Registreringsvejledning (Solveig Bang, Sundhedsstyrelsen) Brancheregistrering ved arbejdsulykker (Ulla Binger, Arbejdstilsynet). Projektgruppen vil løbende følge op på og evaluere de tre skadestuers registrering, for at sikre at kvaliteten af data er i orden. Info: Sundhedsstyrelsen er formelt projektleder for pilotprojektet. Flere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til projektleder Trine Kirkeby, Sundhedsstyrelsen: Vi følger i Nyhedsbrevet løbende op på, hvordan det går med pilotprojektet. Kort nyt WHO guide om at vurdere de økonomiske konsekvenser af sygdom og skader Hvordan påvirker dårligt helbred og skader i en befolkning den økonomiske vækst i en nation? Hvor meget betaler husholdningerne for udgifter til medicin mm. pga. sygdom/ skader? og hvilken indflydelse har sygdom og skader på produktiviteten i virksomhederne? Det er spørgsmål som kan skærpe forståelsen af konsekvenserne af sygdom og ulykker i forskellige kontekster. WHO har nu udgivet en guide, der dels behandler de grundlæggende begreber inden for denne type studier og samtidig beskriver, hvad det indebærer når én metode/koncept vælges frem for en anden. Guiden er et forsøg på at afhjælpe de metodemæssige problemer, der hersker på feltet mht. hvordan man opnår empiriske estimater. Forfatterne håber, at guiden kan bidrage til at forbedre praksis og forøge graden af sammenlignelighed og ensartethed mellem studier på området. Info: Karin Helweg-Larsen er udpeget som WHO Focal point for Injury and violence prevention Som en del af WHO s forebyggelsesprogrammer for hhv. injuries og violence er hvert medlemsland blevet bedt om at udpege en national focal point for hhv. ulykkes- og voldforebyggelse. Netværkene af nationale focal points arbejder for at fremme forebyggelsen af ulykker og voldshændelser på nationalt og international niveau, og mødes for at udveksle viden og evidens om, hvad der virker mht. politikker og intervention på områderne. Danmark har i en årrække ikke haft disse positioner besat. Det er derfor glædeligt, at læge Karin Helweg-Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU nu er blevet udpeget som focal point for Danmark for både vold og ulykker. Karin Helweg- Larsen er seniorforsker og en af landets førende eksperter indenfor forskning i de sundhedsmæssige følger af vold og seksuelle overgreb. Klimaændringer og risikoen for ulykker Videnscenter for klimatilpasning ved Klima- og Energiministeriet har udviklet en portal kaldet Klimatilpasning, der indeholder oplysninger om, hvordan klimaændringerne vurderes at få betydning for vores liv. Portalen er rettet mod hhv. borgere, kommuner og erhverv. Klimaændringernes betydning for risikoen for ulykker er også kort beskrevet på den del af portalen, som handler om konsekvenserne for vores sundhed. Det vurderes at klimaændringerne kun vil have en svag indflydelse på risikoen for ulykker. Klimaænddringernes største betydning for ulykkesforekomsten vil sandsynligvis være indirekte, idet et varmere vejr vil øge mængden af udendørs aktiviteter. Dette har mange gavnlige effekter, men vil også øge antallet af ulykker, f.eks. sportsulykker, badeulykker, cykelulykker. Info: 11

12 Kalenderen Konferencer Folkesundhedsdage Folkesundhed i Danmark - hvem skal tage ansvar? Hotel Nyborg Strand september 2009 EASC09. Euro-atlantic stakeholders conference Stockholm, oktober Senior Safety - future challenges Nordic Conference Karlstad, Sverige, oktober European Child Home Safety Conference november 2009, Stratfort-upon- Avon, England Vi gjør Norge tryggere. Årskonference for alle skadeforebyggere fra alle sektorer Oslo, november Kolofon nyhedsbrevet er UdgIvet af: Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1399 København K Tlf.: Telefax: The second joint European Conference on Public Health (EUPHA) Lodz, Polen november Fifth Ministerial Conference on Environment and Health Parma, Italy, marts The Second European Regional Safe Community Conference Incorporating the 7th Nordic Conference on Safe Communities How to develop Safe Communities in Europe using the Nordic experiences. - Re-establishing a European Network of Safe Communities. Reykjavik, Island maj SC-2010Iceland/ Workingonsafety On the way to vision zero Røros, Norway september th World Conference on Injury Prevention and Safety Promotion London september redaktion: Kommunikationsmedarbejder: Hanne Møller, m.fl. grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Trykkeri: Kailow Tryk 10. årgang. UDKOMMER 3 GANGE ÅRLIGT. DEADLINE, NÆSTE NUMMER: 16. NOVEMBER 2009 NÆSTE NR. UDKOMMER I DEC oplag: 800 EX. Kurser Safety Climate Concepts, Measurement and Intervention NIVA Course Helsingør september climate.htm 6 th International Course - A Ph.D. Course Research in Injury Prevention and Safety Promotion: Designs, Methods & Analysis Stockholm, Sverige, okt.-nov (5 uger) 4 th International Ph.D. Course on Internet. Injury Surveillance and Coding 1. okt marts Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i pa pir - version og på internettet: Ønsker du at modtage en elek tro nisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjem mesiden. Ønsker du at modtage papirversionen bedes du maile til: Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med af sender -navn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

1 Om kurset. Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T Kurser) Af Gitte Carstensen og Lotte Larsen DTU Transport

1 Om kurset. Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T Kurser) Af Gitte Carstensen og Lotte Larsen DTU Transport Evaluering af kurser i alkohol og trafik (A/T Kurser) Af Gitte Carstensen og Lotte Larsen DTU Transport 1 Om kurset Alle bilister, der på grund af spirituskørsel har fået kørselsforbud eller ubetinget

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Demant J. HVORDAN VORES ALKOHOLKULTUR SPÆNDER BEN FOR KAMPEN MOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT, PH.D.., ADJUNKT SEVERIN LILLEBÆLT SIKKER TRAFIK

Demant J. HVORDAN VORES ALKOHOLKULTUR SPÆNDER BEN FOR KAMPEN MOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT, PH.D.., ADJUNKT SEVERIN LILLEBÆLT SIKKER TRAFIK 7. MARTS. 2011 HVORDAN VORES ALKOHOLKULTUR SPÆNDER BEN FOR KAMPEN MOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT, PH.D.., ADJUNKT SEVERIN LILLEBÆLT SIKKER TRAFIK Demant J. 1 AFHOLDNE DANSKERE: FINDES DE? Problematisk at

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Interview med spiritusbilister

Interview med spiritusbilister Interview med spiritusbilister Af Cand. psych. Tanja Legind Rendsvig Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Resumé I forbindelse med undersøgelsen Karakteristik af spiritusbilisten fra Danmark TransportForskning

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND!

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Placering af telt: Kæmpestranden mellem J14 Alle arrangementer er åbne og kræver ikke tilmelding Torsdag 11.juni 15.00-16.00 TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Hvor meget ved danskerne egentlig om trafiksikkerhed?

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

PRiS konference 27. September 2012. 8. Juni 2011

PRiS konference 27. September 2012. 8. Juni 2011 PRiS konference 27. September 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt Bettina Brøndum Jensen (Silkeborg Sygehus) Randi Borschau

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Landskursus 27. Januar 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt (Middelfart Sygehus) Bettina Brøndum Jensen (Svendborg Sygehus)

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere