Ulykkesforskning forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulykkesforskning forebyggelse"

Transkript

1 & nyhedsbrev om september 2009 Ulykkesforskning forebyggelse nr. 30 sept årgang ISSN i dette nummer: [ side 2-3] Goddag har du et alkohol misbrug?! Politiet på Bornholm opsøger spritbillister på privatadressen. [ side 4] Overvågning af ulykker i Danmark - fortsat fra forsiden [ side 5] Kommer børn af indvandrere mere til skade? Et nyligt publiceret studie viser, at det modsatte faktisk er tilfældet. [ side 6-7] Horsens Kommune - Et sundt og trygt lokal samfund I over 20 år har Horsens Kommune arbejdet målrettet med ulykkesforebyggelse, først som WHO Healthy City og senere som Safe Community. [ side 8-9] NoFS - Nordisk forskningsnetværk for sikkerhedsforskning afholdte 30 års jubilæumskonference i Norge [ side 10] International forskning [ side 11] Kort nyt [ side 12 ] Kalender Foto: colourbox Af Hanne Møller, SIF Overvågning af ulykker i Danmark Pålidelige data om forekomsten og alvorligheden af ulykker er afgørende for prioritering af de forebyggende indsatser og for iværksættelse af politiske handlingsplaner på området. Her på siden har vi samlet en vifte af de væsentligste kilder til oplysninger om ulykker, som myndigheder på alle niveauer gør brug af, når de skal monitorere sikkerheden mht. til ulykker og tilskadekomst inden for deres område. Med kommunernes større ansvar for det forebyggende arbejde, herunder ulykkesforebyggelsen, bliver tilgængeligheden af lokale/regionale data om ulykker og tilskadekomst vigtigere end nogensinde, ikke mindst hvad angår de såkaldte hjemme-fritidsulykker. Arbejdsulykker Arbejdstilsynet er ansvarlig for registreringen af arbejdsulykker i Danmark og udgiver hvert år statistik over anmeldte arbejdsulykker. Den nyeste opgørelse er fra juni i år og beskriver anmeldte arbejdsulykker Da antallet af anmeldte arbejdsulykker har været stigende fra 2003 har beskæftigelsesministeren iværksat en handlingsplan for at nedbringe antallet af arbejdsulykker, bl.a. med fokus på nyansatte og udenlandske arbejdstagere. Årsopgørelserne kan findes her: Trafiksikkerheden Politiet registrerer oplysninger i forbindelse med trafikuheld. Disse oplysninger bearbejdes og offentliggøres løbende af Vejdirektoratet på deres hjemmeside. Hver måned opgøres således antallet af trafikuheld, dræbte og tilskadekomne i Danmark. Der offentliggøres ligeledes kvartals- og årsstatistik om trafikuheld. På Vejdirektoratets hjemmeside er der desuden adgang til interaktiv årsstatistik om trafikuheld, der bl.a. giver mulighed for at opdele data på geografiske enheder (kommuner, vejcentre, politikredse), vejtyper, om ulykken er sket på strækninger eller i kryds o.a., jf: Forsættes på side 4

2 Goddag, har du et alkoholmisbrug?! Søren Ørsted Pedersen, journalist Rådet for Større Færdselssikkerhed Hos politiet på Bornholm har man succes med at stoppe spritbilister ved at opsøge dem på privatadressen. En ædru alkoholiker og politimand banker på, og får mange i behandling. Sidste år faldt antallet af spritulykker på de bornholmske veje med 40 %. 2 Spritbilister er et af de store problemer for trafiksikkerheden. Derfor satte politiet på Bornholm i 2007 gang i en målrettet indsats, der skulle få antallet ned. Man opfordrede borgerne til at ringe, hvis de havde en mistanke om at en ven, kollega eller familiemedlem kørte spritkørsel eller havde et alkoholmisbrug. Den opfordring var der mange som tog imod, og derefter kunne politiet sætte ind med deres effektive våben : politiassistent Henrik Wraae Schwarz. - Jeg tager ud og ringer på døren, og spørger om jeg må komme indenfor. De fleste er nysgerrige, og siger ja. Og når vi så sidder sammen, så fortæller jeg, at nogen i deres omgangskreds er bekymret og mener, at de kører spritkørsel. Jeg gør det klart, at jeg er der for at hjælpe, hvis de vil ud af deres misbrug, fortæller Henrik Wraae Schwarz. For at forklare folk, at det er vigtigt at gøre noget ved alkoholmisbruget, fortæller Henrik Wraae Schwarz, at hvis de bliver taget i en spritkontrol, så risikerer de at miste kørekortet, miste jobbet og få en økonomisk lussing. Og de argumenter virker! Ud af de 18 personer som Henrik Wraae Schwarz og hans kollega opsøgte i 2008, har 12 af dem taget imod tilbuddet om at komme i behandling for deres alkoholmisbrug. Enkelte gange fortæller han selv om sit eget tidligere liv som alkoholiker, og det kan være det sidste skub, der får folk til at sige ja tak til hjælpen med at komme ud af deres misbrug. - Jeg har mødt flere af dem efterfølgende, og jeg kunne knapt genkende Foto: colourbox dem. Nu havde de pludselig farve i kinderne og liv i øjnene modsat første gang, da jeg mødte dem. Flere af dem har takket mig for hjælpen. En enkelt fortalte, at hvis vi ikke havde grebet ind, så havde han drukket sig selv ihjel, siger Henrik Wraae Schwarz. Flere anmeldelser Den alternative måde at gribe tingene an på har givet pote. Antallet af anmeldelser er siden 2007 steget med 40 procent. I samme periode er antallet af spritulykker faldet med tilsvarende 40 procent. For at gøre arbejdet så effektivt som muligt arbejder politiet på Bornholm tæt sammen med misbrugsafdelingen i kommunen. - Det er vigtigt, at kommunen er klar til at tage i mod personen til en samtale så hurtigt som muligt, for ellers kan det være, at alkoholikerne fortryder, hvis de skal gå og vente i to uger på en samtale. Hos kommunen hjælper de med at finde det rette afvænningstilbud, så alkoholikeren kommer i behandling så hurtigt og effektivt som overhovedet muligt, siger Henrik Wraae Schwarz. Der er enkelte personer, som har afvist Henrik Wraae Schwarz, når han spørger om de har et alkoholmisbrug. Hvis han har en klar formodning om, at de er alkoholikere, selv om de nægter, så gør han det klart, at politiet vil holde ekstra øje med vedkommende. Og hvis de møder hans bil på vejene, så vil de stoppe den hver gang og lave en alkotest. - Det plejer at have en afskrækkende effekt, som betyder, at den pågældende person ikke kører spritkørsel på den måde, har vi også opnået noget, selv

3 Fakta Otte ud af ti spritbilister siger, at de var i selskab med andre, før de kørte af sted. Rådet for Større Færdselssikkerhed vil med kampagnen Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist få flere til at blande sig, når de er i tvivl om, hvorvidt en person har drukket for meget til at køre. Hvert år sigter politiet cirka bilister for spritkørsel. Spritulykker på vejene er hvert år skyld i at 100 mennesker bliver dræbt og 1000 kvæstede. DTU Transports netbaserede nyhedsbrev Trafiksikkerhedsforskning handler denne gang om spritbilister Spiritusbilister Af Hanne Møller, SIF om det ikke er alle, der går i afvænning, siger Henrik Wraae Schwarz. Samlet set betyder indsatsen en enorm gevinst menneskeligt og økonomisk. Færre familier bliver ødelagt på grund af en alkoholiker, og samfundsmæssigt set er gevinsten, at der sker færre spritulykker på vejene og kommunen får færre udgifter til alkoholrelaterede sygdomme. Kender det fra sig selv At benægte sit alkoholmisbrug og forsøge at skjule det kender Henrik Wraae Schwarz alt til. Igennem flere år lykkes det ham at skjule, at han havde et misbrug. Han regnede ud, hvornår han skulle stoppe med at drikke, så alkoholen kunne nå at fordampe inden han skulle møde på job hos politiet på Bornholm. Men en dag gik det galt. Kollegaerne blev mistænksomme, og bad ham puste i alkometeret. - Jeg blev sendt hjem med det samme, selv om jeg forsøgte at bortforklare. Da jeg senere faldt i igen, hjalp arbejdspladsen mig med at komme i behandling. De har bakket op hele vejen, og gevinsten er, at de har fået en helstøbt medarbejder tilbage, der er klar til at yde sit bedste, siger Henrik Wraae Schwarz, der nu har været tørlagt alkoholiker i otte år. DTU Transports seneste nyhedsbrev på nettet, Trafiksikkerhedsforskning, juli 2009, sætter fokus på kurser for spiritusbilister og deres effekt i forhold til at undgå tilbagefald til spirituskørsel. De seneste årtier har der været sat massivt ind overfor spirituskørsel, med bl.a. kampagner, nedsættelse af promillegrænse, øget kontrol og strengere straffe. Antallet af spiritusbilister er blevet halveret siden 1970 erne. For at nedbringe antallet af spiritusbilister yderligere har der siden 2002 været indført tvungne A/T kurser (kursus i alkohol og trafik) for alle, der har fået fradømt kørekortet ubetinget. Siden 1. sept blev denne regel udvidet til også at gælde personer, der har fået fradømt kørekortet betinget for spirituskørsel De danske A/T kurser I Nyhedsbrevet præsenteres resultater fra en evaluering af de danske kurser og gennemgår samtidig internationale erfaringer mht. effekter af rehabiliteringskurser. DTU Transport har stået for evalueringen, der bl.a. er blevet til på baggrund af interview med kursister og undervisere og evalueringsskemaer, som kursisterne har udfyldt ved kursets afslutning. De fleste deltagere udtrykte tilfredshed med kurset og et af de emner der hyppigst blev fremhævet positivt var beregning af promillen og forbrændingstider, som giver indsigt i, hvor stor promille et vist antal genstande giver og hvor lang tid det tager, før alkoholen er ude af blodet igen. En del af de interviewede kursister havde i løbet af kurset ændret mening mht. hvor meget, man kan drikke inden man kører. En del kursister kritiserede dog, at der blev fokuseret for meget på alkoholmisbrug og at de følte sig stemplet som misbrugere. Evalueringen sammenlignede også gruppen af personer, der har fulgt A/T kurser, med gruppen af personer, som ikke har modtaget kurset (men har fået en ubetinget frakendelse af kørekortet i 2001). Gruppen der har taget kurser har et tilbagefald der er 40% mindre end hos gruppen, der ikke skulle gennemføre et A/T kursus. DRUID projektet Det europæiske DRUID projekt (Driving under influence of Drugs, Medicine and Alcohol) skal skaffe yderligere viden om sammenhængen mellem alkohol og trafiksikkerhed. Projektet startede i 2006 og forventes afsluttet i Et delprojekt ser på, hvem det er, der bliver taget for spirituskørsel igen og igen og om der er forskel mellem førstegangsovertrædere og andengangsovertrædere. Undersøgelsen viser bl.a., at flergangsovertrædere i højere grad underestimerer deres problematiske alkoholforbrug, især fordi de kan drikke meget uden at føle sig synderligt berusede. Mange er overbevidste om, at de kan kontrollere deres alkoholforbrug og at de selv er i stand til at vurdere, om de kan køre bil. Info: Nyhedsbrevet Trafiksikkerhedsforskning kan læses i sin helhed på DRUID projektet har sin egen hjemmeside: 3

4 Overvågning af ulykker i Danmark (fortsat fra forsiden) 4 Havarikommissionen for vejtrafikulykker foretager dybdeanalyser af særligt udvalgte trafikulykkestyper, herunder højresvingsulykker, landevejsulykker, cykelulykker i kryds, store varebiler, motorvejsulykker, ulykker med unge. Kommissionen har udgivet en række temarapporter med anbefalinger for, hvordan man forebygger lignende ulykker: Personskader behandlet på sygehus Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for Landspatientregisteret, der indeholder oplysninger om alle indlæggelser og skadestuekontakter til somatiske sygehuse i Danmark. Alle patienter, der henvender sig med en skade efter et ulykkestilfælde registreres således i registeret. Registreringen af personskader på sygehusene er af interesse for mange forskellige sektorer i samfundet, der arbejder med befolkningens sikkerhed. Skaderegistreringen i LPR gør det også muligt at følge udviklingen i hjemme-fritidsulykker, som udgør over 70% af de skadestuebehandlede skader, samt at supplere og korrigere de officielle registre over hhv. arbejdsskader og trafikuheld, der begge har lave dækningsgrader. Udover LPR findes der to skadestuebaserede ulykkesregistre på hhv. Statens Institut for Folkesundhed, SDU og Ulykkes Analyse Gruppen, OUH, som foretager en mere detaljeret registrering af tilskadekomst. Data i de to registre dækker tilsammen dækker godt 20% af alle skadestuekontakter i Danmark. Disse data kan anvendes til prioritering, planlægning og evaluering af lokale ulykkesforebyggende initiativer. Udover de nævnte registre og overvågninger findes en række detailområder, hvor ulykkesforekomsten overvåges af de ansvarlige myndigheder. Det drejer sig bl.a. om: Dødsbrande Beredskabsstyrelsen overvåger udviklingen i dødsbrande i Danmark. Viden om dødsbrandene fås fra følgende kilder: Dødsbranddatabasen, som primært baseres på systematisk indsamlede presseklip (vedligeholdes af Beredskabsstyrelsen), Politidatabasen, som baseres på politirapporter om dødsbrande og endelig Dansk Brandog sikringsteknisk Instituts papirbaserede brandstatistik over dødsbrande og omkomne i brand (historiske data før 2004). Derudover er der nordstat.net der er en nordisk portal med statistik om redningsberedskabernes aktiviteter i norden. El-ulykker, Gas-ulykker Sikkerhedsstyrelsen har det overordnede ansvar for gassikkerheden og elsikkerheden i Danmark og offentliggør hvert år en årsstatistik for begge områder. Statistik om el-sikkerhed baseres primært på oplysninger fra Arbejdstilsynet om el-ulykker i forbindelse med arbejde og suppleres med Ulykkesregisterets data der rummer både hjemmefritidsulykker og arbejdsulykker. Fyrværkeri Sikkerhedsstyrelsen er også ansvarlig for sikkerhed vedr. fyrværkeri. Hvert år opgøres statistik over antallet af fyrværkeriskader i de to døgn omkring nytårsaften. Ulykkes Analyse Gruppen udarbejder statistikken på baggrund af indrapporteringer fra alle skadestuer i landet. Drukneulykker TrygFonden har taget initiativ til at få offentliggjort en national druknestastitik, som et vigtigt redskab i arbejdet for at forebygge drukneulykker i Danmark. I 2008 blev druknestatistik for offentliggjort i en rapport udarbejdet for TrygFonden af Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Statistikken er baseret på analyser af data fra Dødsårsagsregisteret og en manuel gennemgang af dødsattester. Det er planen at statistikken år opdateres en gang om året. Rapporten kan downloades eller rekvireres gratis hos TrygFonden.

5 Børn af indvandrere kommer de oftere til skade end andre børn? Der er ofte fokus på sundhedsforholdene blandt børn af indvandrere, idet de på grund af kulturforskelle og forældrenes ofte manglende sprogkundskaber skulle være mere udsatte for sundhedsrisici, herunder risiko for at komme til skade ved en ulykke. Bjarne Laursen, seniorforsker Statens Institut for Folkesundhed, SDU www. si-folkesundhed.dk I et nyligt publiceret studie blev en gruppe børn 0-14 år, hvis mødre var født udenfor Danmark, sammenlignet med en tilsvarende gruppe børn, hvor mødrene var født i Danmark. De to børnegrupper blev sammenlignet i forhold til, hvor ofte de kom på skadestuen i forbindelse med forskellige typer af ulykker. Undersøgelsen viser, at børn af indvandrere kommer ca. 15% sjældnere på skadestuen end børn, der har danskfødte mødre. Dette viste sig at gælde for børn af såvel vestlig som ikke-vestlig oprindelse. Den lavere forekomst af skadestuekontakt var særlig udtalt for de ældste piger af ikke-vestlig oprindelse, mens forekomsten blandt drenge af ikke-vestlig oprindelse var på samme niveau som de andre drenge, uanset alder. Visse ulykkestyper var særlig sjældne blandt børn af indvandrere, såvel fra vestlige som ikke-vestlige lande: Kontakt med dyr, overbelastningsskader (f.eks. ved idræt) samt fald. Dette kan sandsynligvis forklares ved forskelle i fysisk aktivitet samt færre kæledyr i hjemmene. Kun ganske få ulykkestyper blev hyppigere set på skadestuen: Først og fremmest skoldninger, som var mere end 3 gange hyppigere, forbrændinger på strygejern (4 gange hyppigere) samt fyrværkeriulykker (knap 3 gange hyppigere). Forbrændingerne var desuden oftere alvorlige, når der var tale om børn af indvandrere. Dette kunne tyde på manglende viden om behandling. Et interessant aspekt er den sociale ulighed: Hvor der for børn af danske mødre er en klar sammenhæng mellem lav socialgruppe for familien og høj ulykkesrisiko, var dette ikke tilfældet for børn af indvandrere. Dette kan også udtrykkes som, at jo højere socialgruppe børn af indvandrere tilhører, jo mere ligner børnenes skademønster andre børns. For den højeste socialgruppe er der ingen forskel, hvilket kunne tyde på at aktivitetsmønstrene for børn i denne socialgruppe ikke afhænger af om oprindelsen er dansk. Undersøgelsen fokuserede på morens oprindelse. Der var dog intet der tydede på, at farens oprindelse havde mindre betydning, og forskellene var tydeligst, når begge forældre var af ikkedansk oprindelse. Resultaterne viser, at ulykkesforebyggelse blandt indvandrere først og fremmest skal fokusere på at forebygge skoldninger og forbrændinger, samt førstehjælp i forbindelse med forbrændinger. Vestlig oprindelse: EU, Norden, Amerika, Australien. Ikke-vestlig: Østeuropa, Afrika, Asien. Kilde: Laursen B, Møller H: Unintentional injuries in children of Danish and foreign-born mothers. Scandinavian Journal of Public Health 37 (6): , Figur 1. Hyppigheden af skadestuekontakt i forbindelse med ulykker, opdelt på alder, køn og oprindelse Figur 2. Hyppigheden af skadestuekontakt i forbindelse med ulykker, opdelt på socialgruppe og oprindelse

6 TEMA KOMMUNERNES ULYKKESFOREBYGGENDE ARBEJDE Horsens Kommune har været med helt fra starten, da koncepterne om trygge lokalsamfund og sunde byer blev udviklet i WHO regi. Horsens Kommune har år efter år forpligtet sig politisk og engageret borgerne i det ulykkesforebyggende arbejde lokalt. I dette nummer beskrives visionerne med arbejdet og der gives eksempler på en lange række af de initiativer, der er sat i gang i kommunen. Trygge lokalsamfund skabes i fæl Ingen kunne i 1987 vide, at forebyggelse og empowerment ville være på de politiske dagsordener i 2009 heller ikke byrådet i Horsens Kommune. Imidlertid var det mere end fremsynet at søge om optagelse i WHO s nyetablerede netværk Healthy Cities som da bestod af 10 europæiske byer. I dag er der 83 Healthy Cities i det internationale netværk. At dele en fælles vision med 83 europæiske Healthy Cities er en dynamo i borgerinvolvering at mærke, at man er en del af noget større og at se sammenhæng mellem det lokale og det internationale niveau giver energi og lyst til at involvere sig. Kort sagt vi deltager i det internationale samarbejde for at blive klogere på os selv og for at lære af andre. Æblet og hjertet, Sund By 20 års jubilæumsbillede malet af bi kunstner Ole Grøn efter inspiration fra frivillige i Det Folkelige 6 Efter 15 år som Sund By blev Horsens Kommune optaget i endnu et WHO netværk, med fokus på sikkerhed, tryghed, forebyggelse og empowerment - Safe Community-netværket. Her blev Horsens medlem nr. 75 på internationalt plan. Udnævnelsen til Horsens Safe Community fandt sted april 2003 ved et nordisk seminar i Horsens under overskriften: Ulighed i Ulykker. En forudsætning for at kunne bidrage til udvikling og samarbejde i internationale netværk er dels politisk vedholdenhed, dels prioritering af tværsektorielt samarbejde. Det gælder internt i de kommunale forvaltninger og det gælder i forhold til det regionale, nationale og internationale niveau. Endvidere er en afgørende forudsætning, at borgerinvolvering er konkret virkelighed. Det betyder, at kommunen skaber rum og rammer, som borgerne derefter konkretiserer levende fællesskaber inden for. Koordinering er et kodeord, når mange gode viljer skal trække den samme vej det er vigtigt at give rum og kompetence til netværk, til medarbejdere og til frivillige, der tør gå nye veje. Da de tre tidligere kommuner Gedved, Brædstrup og Horsens blev til Horsens Kommune, skulle disse erfaringer viderebringes ind i den nye storkommune. De to tværsektorielle og tværfagligt sammensatte grupper Sund By Gruppen - der skal fremme aktiviteter og netværk vedrørende sundhedsfremme og bæredygtighed - og Safe Com Gruppen - der skal fremme aktiviteter og netværk vedrørende sikkerhed og tryghed - blev gendannet og videreført i den nye kommune. I grupperne samles nøglepersoner fra sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet, og gennem arbejdet lokalt og deltagelse internationalt, udvikles og skærpes det forebyggende fokus. Fra trafiksikkerhedsplan til forebyggelse af kriminalitet Projekter som sikre skoleveje, Drug- Stop Horsens, Gå-bus, Rollatortræf, Sundhedsdag for ældre med fokus på Livsmod og fysisk aktivitet, Forebyggelse af kriser og selvmord, Projekt Stop fødekæden til rockerne, Fritidspas for udsatte børn og unge, Knallertundervisning & førstehjælp, Projekt noget for noget - om inddragelse af unge i klubaktiviteter og erhvervsarbejde, er alle projekter, som hver for sig og sammen, viser noget om hvor bredt man tænker, når man i Horsens Kommune taler om forebyggelse og Safe Community-arbejde. Projekt Sikker Skolevej Trafikken spiller en vigtig rolle for at opfylde Horsens Kommunes værdigrundlag om at sikre en bæredygtig udvikling i kommunen, både sundhedsmæssigt, miljømæssigt, socialt og økonomisk. Inden den nye Horsens Kommune var en realitet, havde den tidligere Horsens Kommunes Tekniske Forvaltning sammen med Horsens Sund By, Horsens Politi og skolebestyrelsen ved Stensballeskole og Lundskolen lavet en handlingsplan for trafiksikre skolebørn. Handlingsplanen er videreført i den ny kommune og omfatter en række initiativer, der tilsammen skulle understøtte, at flere skolebørn selv transporterer sig til og fra skole. Initiativerne spænder således fra faktuel information om trafiksikkerhed til forældrene over konkurrencer og undervisning på skolerne til fysiske forbedringer på skolevejene. En af målsætningerne er, at 80% af skolebørnene fra 2. klassetrin og opefter i år 2010 skal transportere sig selv til og fra skole, det vil sige enten til fods, på cykel eller i bus.

7 Inger Kristiansen, Leder af Sund By Horsens Kommune Foto: Horsens Sund By / Per Algreen lesskab Rollatortræf. Horsens Kommune afholder i samarbejde med frivillige borger rollatortræf for kommunenes rollatorbrugere lled- Forum. Horsens Kommune har med assistance fra Grontmij / Carl Bro A/S i april 2008 fulgt op på handlingsplanen for trafiksikre skolebørn og gennemført en skolevejsanalyse, der skal være med til at danne baggrund for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde i kommunen. Formålet med skolevejsundersøgelsen er: at kortlægge elevernes transportmiddelvalg at kortlægge elevernes primære ruter mellem hjem og skole/fritidsordning at udpege lokaliteter som eleverne vurderer som farlige, eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / aktivitet. I forbindelse med skolevejsanalysen er der gennemført spørgeskemaundersøgelse på skolerne, hvor eleverne er blevet bedt om at angive deres transportmiddel, udpege deres vej til og fra skole/aktivitet samt give deres vurdering af farlige eller utrygge steder. Skolens færdselskontaktlærer og skolebestyrelsen er ligeledes blevet opfordret til at kommentere elevernes vej til og fra skole/fritidsordning. Samtlige folke-, fri- og privatskoler i kommunen er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen. Eleverne har udfyldt spørgeskemaerne i klassen elever har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en total svarprocent på 23 for de deltagende skoler, dog er svarprocenten meget høj i 3., 4., 5. og 8. klasse. Skolevejsanalysen består af en hovedrapport, hvor metode og det samlede resultat for skolevejsanalysen er præsenteret. Desuden består skolevejsanalysen af 23 tillægsrapporter svarende til en for hver af de deltagende skoler. I tillægsrapporterne er resultatet for den enkelte skole præsenteret. Skolevejsanalysen har, sammen med ulykkesstatistik fra Horsens Politi, givet et godt redskab til den videre ulykkesforebyggelse. Planen er, at de mange delrapporter også skal bruges lokalt af de enkelte skoler, skolebestyrelser og andre lokale aktører. Kom godt af sted ikke galt af sted Ergo- og fysioterapeuterne i Horsens Kommunes Sundhedsdistrikter og Horsens Sund By har i samarbejde med frivillige borgere ved flere lejligheder gennemført rollatortræf for kommunens rollatorbrugere i Forum Horsens, med omkring 60 rollatorbrugende deltagere pr. gang. Ideen med træffet kom fra kommunens terapeuter, som tidligere har lavet et lignende om end mindre træf på et lokalt sundhedscenter. I deres daglige arbejde møder terapeuterne mange af kommunens over 1400 rollatorbrugere og har naturligvis en forståelse for de vanskeligheder, som rollatorbrugere møder i hverdagen. Det handler selvfølgelig først og fremmest om at komme sikkert frem udenfor hjemmets trygge rammer. Det var grunden til, at træffet bl.a. bød på en rollatorkøreskole, hvor deltagerne med instruktion skulle igennem mange forskellige fysiske forhindringer såsom ramper, kantsten og lignende. Som afslutning på rollatorkøreskolen modtager deltagerne et flot diplom og i øvrigt byder træffet også på et værksted, hvor deltagerne kan få rollatoren efterset. Et aktivt liv med træning og samvær med andre mennesker er afgørende for alle mennesker og føjer år til liv. Men ikke mindst for rollatorbrugere vil selv en smule vedvarende træning også føje liv til år! Træffets stavgang og minigolfbane demonstrerede bare nogle få af de mange trænings- og motionsmuligheder, som også rollatorbrugere uden problemer kan deltage i. Formålet med Horsens Kommunes Rollatortræf er kort sagt at give deltagerne inspiration til en lettere hverdag og igennem samvær med andre mennesker også en mere spændende hverdag. I træffets café, har deltagerne mulighed for at komme i kontakt med de mange foreningstilbud, som rollatorbrugere på lige fod med alle andre kan deltage i. Som regel oplever de deltagende foreninger at hverve nye medlemmer blandt rollatortræf-deltagere. Rollatortræffet er et arrangement, som kommer rigtigt mange mennesker til gode, og er et smukt eksempel på samarbejde mellem Horsens Kommune og frivillige. Samarbejde på tværs gør ting mulige, som ellers ikke er mulige. Borgerinddragelse og forebyggelse Når der er en fælles vision i en kommune vedrørende borgerinddragelse, når der udvikles fælles sprog og forståelse mellem ansatte og borgere, når der er politisk tilkendegivelse af værdien af borgerinddragelse og når der skabes gode rum og rammer for netværk, kan borgerinddragelse og vedvarende fokus på forebyggelse lykkes. Over 20 års arbejde lokalt, regionalt, nationalt og internationalt har hjulpet Horsens godt på vej - og kreativ risikovillighed og fokus på innovation bærer arbejdet videre. 7

8 18. nordiske forskningskonference om sikkerhed Hanne Møller, kommunikationsmedarbejder Statens Institut for Folkesundhed, SDU 8 Ved Hurdalsjøen, 25 kilometer nord for Oslo, samledes nordiske sikkerhedsforskere til konference i juni i år. Konferencen går under navnet NoFS (nordisk forskningsnetværk for sikkerhedsforskning), og var i år noget særligt, da netværket fejrede sit 30 års jubilæum. Mange af deltagerne har været med helt fra starten, og er i dag toneangivende forskere eller eksperter inden for feltet. Oprindeligt har netværket sin rod i arbejdsrelateret sikkerhed, men har bredt sig til også at beskæftige sig med trafiksikkerhed, hjemme-fritidsområdet og selvmord/voldshændelser. Temaet for konferencen bredte sig emnemæssigt endnu mere ud i år, med et fokus på Sikkerhed i det globale samfund. Perspektivet blev hævet fra hverdagssikkerhed, som de fleste deltagere arbejder med, til i højere grad at handle om hvordan internationale udviklinger såsom finanskrise, global opvarmning, krig, terror, migration mv. spiller en rolle for sikkerheden nationalt og globalt og øver indflydelse på den måde vi tænker og arbejder med sikkerhed, på forskellige niveauer. Global sikkerhed Til at slå temaet an havde arrangørerne inviteret to nordmænd med international løbebane. Nordmanden, Jan Egeland arbejdede indtil 2007 som UN Under Secretary-General for Humanitarian Affairs and Emergency Relief Coordinator udpeget af Kofi Annan. Egeland har intensivt rejst rundt i verden, hvor der har været borgerkrig, naturkatastrofer, fattigdom, tørke mv. og gjort opmærksom på de humanitære katastrofer, der ofte er en konsekvens heraf. Han har på baggrund af sine erfaringer og møder med befolkninger og guerillaer i disse katastrofeområder skrevet bogen A billion lives. Hans pointe i bogen og i hans foredrag er, at det er et paradoks, at vi i vesten har udvist så meget talent til at sikre os selv på alle leder og kanter, Sverre Røed-Larsen, fra den Norske planlægningskomité - åbnede d. 18. NoFS konference mens den nederste milliard mennesker lever i en meget usikker verden, og ikke har nogen mulighed for at ændre på deres situation. Jan Egeland mente, at den største sikkerhedstrussel i verden i dag er naturkatastrofer. Antallet af naturkatastrofer er tredoblet på kort tid og vi oplever mere ekstremt vejr, pga. klimaforandringerne, samtidig bor flere folk i dag i mere udsatte områder end tidligere hvilket er en rigtig dårlig cocktail. Egeland mente derfor, at klimakonferencen i København kan blive den vigtigste konference, der nogensinde bliver holdt. Den anden nordmand var Sven Mollekleiv, i dag direktør for Norges Røde Kors og tidligere direktør i det norske Veritas. Han forsøgte at beskrive det nye risikobillede, som virksomheder arbejder under i dag og i morgen, som følge af, at de opererer i en global verden med komplekse og krævende risikomiljøer, og med skrappe krav til sikkerheden. I den globaliserede verden af i dag kan alle følge med, når virksomhederne begår fejl. Derfor er udfordringerne for virksomhederne i dag ofte af etisk karakter. Og hvis virksomheder skal kunne gøre sig gældende, bør de leve sine værdier og ikke kun skrive om dem. Disse indledende indlæg skabte en vis røre i forsamlingen, da emnerne ligger langt fra de daglige arbejdsopgaver/ forskningsområder med at skabe mere sikkerhed i konkrete virksomheder, forebygge børns og ældre ulykker i kommuner eller skabe bedre sikkerhed for trafikanter, som er virkeligheden hos de fleste deltagere. I løbet af konferencen kom der flere eksempler på, hvordan vi i Skandinavien kan bidrage med vores viden om sikkerhed og at vi har et ansvar for at bidrage, men at vi samtidig også har meget vi kan lære af, hvordan andre lande griber sikkerhedsarbejde an. Myter og fiktion Professor Ragnar Andersson har i en årrække forsket i sammenhængen mellem risiko for skader og samfundsmæssig udvikling. På konferencen præsenterede han sine resultater, der viser, at der er en stærk sammenhæng mellem sundhed og økonomisk udvikling. Forbedringer i sundhed har kunnet iagttages over tid i alle globale regioner. For ulykker ses for de fleste typer en nedgang i forekomsten med stigende indkomst (BNP), der er dog en vigtig Foto: Svein G. Nyblin

9 undtagelse, nemlig ældres ulykker som er stigende (velstandsrelateret). Generelt sker der en omfordeling af ulykker fra de unge til de ældre i forbindelse med økonomisk udvikling. Præsentationens titel var: Globalization and safety on myth, facts and fiction og kan vist også ses som en kommentar til, at fokus såvel politisk og økonomisk har bevæget sig fra forebyggelse af hverdagsulykker mod forebyggelse af store katastrofer/terror. Ragnar og kollegaer har tillige beskæftiget sig med udviklingen af skader og mortalitet som følge af væbnede konflikter, terrorisme og naturkatastrofer og de finder, at de internationale statistikker på dette område er særdeles biased, pga. inkonsistens i de benyttede inklusionskriterier. Justerede data viser derimod, at der er en nedgang i omfanget af både terrorisme og krig. Også hvad angår naturkatastroferne maner Ragnar og co. til besindighed. Analyser viser, at trends i klimarelaterede katastrofer er stigende, men at antallet af mennesketab er faldende. Årligt dør omkring 5.8 millioner mennesker pga. ulykker, mens kun ca dør som følge af naturkatastrofer og såkaldte teknologiske katastrofer fx inden for industri/transport (kemiske udslip, eksplosioner, flystyrt mm.) Katastrofer påvirker fattige områder langt kraftigere (mht. eksposition og sårbarhed/udsathed). Dødsfald pga. katastrofer udgør således under 1% af alle ulykkesrelaterede dødsfald. Set i dette perspektiv, lever de skandinaviske folk formentlig som de sikreste folkefærd i hele menneskehedens historie. Ragners pointe er derfor, at hovedudfordringen mht. til sikkerhed for lande som vores er en aldrende befolkning, mens den globale udfordring er fattigdom. Fortid, nutid, fremtid Sikkerhedsforskningen har efterhånden nogle år på bagen, og i anledning af 30 års jubilæet var det naturligt at gøre lidt status over områdets udvikling. Professor Jan Hovden, professor i Safety management, var blevet bedt om at give forsamlingen et overblik over udviklingen i sikkerhedsforskningen, hvad feltet har bedrevet og hvilke udfordringer forskningsområdet står overfor i dag. Præsentationen findes på netværkets hjemmeside (www.nofs forskere, planlæggere og medarbejdere fra private virksomheder fra hele norden deltog i konferencen. net). Samtidig fik Elisabeth Lagerløf lov at afslutte konferencen med et indlæg om de fremtidige udfordringer som ulykkesforebyggelsen og de sikkerhedsfremmende indsatser står overfor, set i et globalt perspektiv. Lagerløf pegede bl.a. på, at vi i stor stil eksporterer risky businesses til lav indkomst-lande hvor sikkerhedsforhold og sikkerhedskulturer er dårligere, hvilket er et etisk dilemma. Vi står også overfor store demografiske udfordringer i og med at Europas befolkning bliver ældre og ældre. Der kommer flere kvinder på arbejdsmarkedet, men der mangler forskning med fokus på kvinders forhold og endelig er der den stigende migration, særligt fra Afrikanske lande, hvor de lokale forhold med arbejdsløshed og fattigdom tvinger folk til at søge til fx Europa. Paralle sessioner I de parallelle sessioner blev der arbejdet med mindre globale problematikker i forskellige workshops, under overskrifterne: Positiv sikkerhed læring og udvikling Arbejdslivssikkerhed Transportsikkerhed Læring efter ulykker Alle indlæggende kan læses på nofs. net. Kulturmøde Konferencen foregik i en ualmindelig god og afslappet stemning. NoFS har alle år været drevet af ildsjæle med et stærk engagement i sagen og det kan mærkes. Der er dog ved at komme en alderskløft mellem de oprindelige initiativtagere, som nu er modne seniore personer og de, som evt. skal føre netværket videre. Der har været en tradition for, at konferencen afholdes på de skandinaviske sprog hvilket også var tilfældet denne gang. I evalueringsrunden var der nogen debat om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at fortsætte med det. Nordmænd og svenskere er generelt glade for de skandinaviske sprog, mens finnere og danskere helst så, at man brugte engelsk. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger så det er svært at nå til enighed om præferencerne. Det er efterhånden sjældent at jeg færdes i rene nordisk fællesskaber, og det var rart at opleve hvordan vi kulturelt stadig har så mange træk tilfælles og samtidig adskiller os fra hinanden. Fx gik det op for mig, at der eksisterer en anden drikkekultur i Norge. Ved den første dags middag fik vi således skænket ét glas vin/øl efter eget ønske.. og jeg sad længe og ventede på, at de kom rundt og skænkede anden gang hvilket ikke skete, derimod kom de med en lille regning til hver deltager, til afregning for egne drikkevarer. Til festmiddagen var der afsat to glas til hver person uden beregning. Egentlig fint nok, men ikke prøvet før.. og en noget mere besindig alkoholkultur end vi er vant til i Danmark. Hermed er idéen givet videre! Stafetten går nu videre til Sverige og den nye Myndighed för samhällsskydd och beredskab der skal afholde konferencen i Info: Foto: Svein G. Nyblin 9

10 Artiklerne er udvalgt af redaktionen International forskning 10 Et vindue til verden Hektoen LF, Aas E, Lurås H. Costeffectiveness in fall prevention for older women. Scand. J Public Health 2009 Aug;37(6):584-9 Faculty of Health Sciences, Physiotherapy, Oslo University College. Liv. Studiets formål var at estimere omkostningseffektiviteten ved implementeringen af et øvelsesbaseret faldforebyggelsesprogram for hjemmeboende kvinder over 80 år, i Norge. Effekten af at indføre dette hjemmebaserede, individuelle øvelsesprogram på antallet af fald baserede sig på et studie fra New Zealand. Resultat: De finder, at reduktionen i de gennemsnitlige sundhedsudgifter pr. individ for behandling af faldrelatede skader var 1,85 gange højere end omkostningerne ved at implementere det faldforebyggende øvelsesprogram. Konklusion. Reduktionen i sundhedsomkostninger mere end opvejer udgifterne til implementeringen af programmet. Mao SJ, et al. Injuries associated with bathtups and showers among children in the United States. Pediatrics Aug;124(2):541-7 The Ohio State University College of Medicine, Columbus, Ohio. USA Studiet beskriver de epidemiologiske karakteristika ved ulykker i badekar og brusenicher blandt børn i USA. Data fra NEISS blev benyttet for aldersgruppen 0-18 år. Estimeret kom børn til skade efter ulykker i badekar og brusenicher/brusekabiner i perioden, med et gennemsnit på ulykker årligt og en rate på 5,9 ulykker pr børn pr. år. Aldersgruppen under 4 år tegnede sig for 54,3 % af ulykkerne. Den hyppigste skade var flænger (59,5%) og hyppigste skadede kropsdel var ansigt, hoved/nakke (63%). Langt de fleste ulykker skete fordi barnet gled, snublede eller faldt (81%). Dette er det første studie af ulykker i badekar/brusenicher, der anvender nationalt repræsentative data for USA. Antallet af ulykker kunne reduceres ved at indføre badeværelsesunderlag med større skridsikkerhed. HUG, Baker SP. Trends in unintentional injury deaths, US, : age, gender and racial/ethnic differences. AM J Prev Med Sep; 37(3): Department of Epidemiology and Health Statistics, School of Public Health, Central South University, Changsha, China Formålet med studiet var at analysere stigningen i ulykkesrelaterede skader i USA i perioden , med særlig fokus på udviklingen i rater for specifikke befolkningsgrupper. Data fra CDC s webbaserede injury Statistics Query and Reporting System blev anvendt. Resultater: Den overordnede rate for død som følge af ulykker steg fra 35,3 pr i 1995 til 39,0 i Kun blandt hvide var stigningen signifikant, med 2% stigning pr. år for drenge/mænd og 2,8% stigning pr. år for piger/kvinder. Forgiftning var den dødsårsag, som steg mest blandt voksne af alle racer. Detailanalyser viste, at det var blandt grupper af hvide de største og mest signifikante stigninger blev fundet, bl.a. mht. til kvælning hos hvide børn under 5 år, trafikulykker hos hvide årige og druknedød samt forbrænding/ild hos hvide kvinder i alderen år. Hingson RW, Zha W. Age of drinking onset, alcohol use disorders, frequent heavy drinking, and unintentionally injuring oneself and others after drinking. Pediatrics Jun;123(6): Division of Epidemiology and Prevention Research, National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism, Bethesda, USA. Studiet undersøger hvorvidt tidlig drikkedebut er prospektivt associeret med overhyppighed af tilskadekomst under indflydelse af alkohol. Fra 2001 til 2002 blev der foretaget personinterviews med en national stikprøve af voksne over 18 år. Fra 2004 til 2005 blev disse personer gen-interviewet. Den kumulative 2-survey havde en responsrate på 70,2 %. Respondenterne blev bl.a. spurgt om alder for, hvornår de begyndte at drikke, diagnostiske spørgsmål vedr. alkoholafhængighed og misbrug, risikoadfærd og hvorvidt de under indflydelse af alhohol selv var kommet til skade, eller havde skadet andre. Resultater: Analyserne viste, at jo yngre respondenterne var, da de begyndte at drikke, des større var sandsynligheden for, at de mellem de to undersøgelser havde oplevet alkoholafhængighed/misbrug, bingedrikning mindst ugentlig, kørt bil under indflydelse af alkohol og at befinde sig i en situation, hvor de efter at have drukket kunne komme til skade. Mere end 1/3 af skaderne skete for personer under 25 år. Jokela M, Pwoer C, Kivimäki M. Childhood problem behaviors and injury risk over life course. J Child Psychol Psyciatry Jul 1. E-pub Department of Psychology, University of Helsinki, Finland Børns udadreagerende eller indadreagerende adfærd har været associeret med forhøjet risiko for skader i barndom og ungdom, men det er uvist om associationen også gælder, når børnene er blevet voksne. Studiet belyser dette ved at følge deltagere fra den britiske fødselskohorte fra 1958 (n =11.537). Problemfyldt adfærd blev indberettet af lærere ved alder 7 og 11. Skader blev rapporteret af deltagernes forældre ved alder 7, 11 og 16 og af deltagerne ved alder 23 og 33, 42 og 46. Mål for barnets familieforhold inkluderede socialklasse, familiestørrelse og evt. familieproblemer. Psykologiske bekymringer/ kvaler blev behandlet som en medierende faktor og blev vurderet ved alder 23,33 og 42. Resultater: Udadreagerende adfærd er en prædiktor for øget risiko for skader. En stigning på én standardafvigelse i score for udadreagerende adfærd var associeret med en 10-19% stigning i raten for skader i barndom, ungdom og som voksen. I modsætning hertil så faldt skadesraten ved indadreagerende adfærd med 3-9 % i ungdommen og som voksen. Udadreagerende adfærd var associeret med forskellige ulykkestyper, herunder trafikulykker, ulykker i hjemmet, på arbejdspladsen og voldelige overfald, mens den indadreagerende adfærd forudsagde et fald i risikoen for sportskader, trafikulykker og ulykker i hjemmet.

11 Pilotprojektet om udvidet skadesregistring Odendall W et al. The impact of a Som beskrevet i nyhedsbrevet/maj-2009 er det tværministerielle pilotprojekt om udvidet skaderegistrering på Glostrup, Århus og Odense skadestuer under planlægning. Det står nu fast, at den udvidede skaderegistrering gennemføres i perioden 1. januar 2010 til 31. december Herefter beslutter projektets styregruppe om den udvidede registrering skal fortsætte på de tre skadestuer, evt. udbredes til flere skadestuer eller alternativt gøres landsdækkende. Pilotprojekts formål er bl.a. at sikre: stedfæstelse af ulykkessted for trafikulykker, således at der kan udføres egentlige sortpletanalyser for farlige kryds/strækninger. oplysninger om branchen den tilskadekomne arbejder inden for, ved arbejdsulykker, således at data kan supplere de officielle data vedr. anmeldte arbejdsulykker. oplysninger om produkter involveret i ulykkerne. Erfaringer fra Ulykkesregisteret og Ulykkes Analyse Gruppen viser, at disse oplysninger er afgørende vigtige, når man skal følge udviklingen i og årsagerne til forskellige former for ulykker. Det gælder fx trampolinulykker, ulykker med forskellige former for værktøj, fald fra stiger/stilladser, ulykker med forskellige legepladsredskaber, elektriske produkter, kemikalier m.fl.. Detaljerede oplysninger om, hvor ulykken skete (sted) og hvordan den skete (skadehændelse og skademekanisme). Samtidigt er det væsentligt at opnå valide data som kan anvendes til forebyggelse af skader og forskning i skader og at undgå indsamling til flere forskellige registre. Der er nedsat fire arbejdsgrupper, som skal forberede og afklare forskellige forhold inden registreringen igangsættes. Det drejer sig om arbejdsgrupper vedr: Stedfæstelse af trafikulykker (formand Jens Lauritsen, Ulykkes Analyse Gruppen) Produktliste (Bjarne Laursen, Statens Institut for Folkesundhed, SDU) Registreringsvejledning (Solveig Bang, Sundhedsstyrelsen) Brancheregistrering ved arbejdsulykker (Ulla Binger, Arbejdstilsynet). Projektgruppen vil løbende følge op på og evaluere de tre skadestuers registrering, for at sikre at kvaliteten af data er i orden. Info: Sundhedsstyrelsen er formelt projektleder for pilotprojektet. Flere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til projektleder Trine Kirkeby, Sundhedsstyrelsen: Vi følger i Nyhedsbrevet løbende op på, hvordan det går med pilotprojektet. Kort nyt WHO guide om at vurdere de økonomiske konsekvenser af sygdom og skader Hvordan påvirker dårligt helbred og skader i en befolkning den økonomiske vækst i en nation? Hvor meget betaler husholdningerne for udgifter til medicin mm. pga. sygdom/ skader? og hvilken indflydelse har sygdom og skader på produktiviteten i virksomhederne? Det er spørgsmål som kan skærpe forståelsen af konsekvenserne af sygdom og ulykker i forskellige kontekster. WHO har nu udgivet en guide, der dels behandler de grundlæggende begreber inden for denne type studier og samtidig beskriver, hvad det indebærer når én metode/koncept vælges frem for en anden. Guiden er et forsøg på at afhjælpe de metodemæssige problemer, der hersker på feltet mht. hvordan man opnår empiriske estimater. Forfatterne håber, at guiden kan bidrage til at forbedre praksis og forøge graden af sammenlignelighed og ensartethed mellem studier på området. Info: Karin Helweg-Larsen er udpeget som WHO Focal point for Injury and violence prevention Som en del af WHO s forebyggelsesprogrammer for hhv. injuries og violence er hvert medlemsland blevet bedt om at udpege en national focal point for hhv. ulykkes- og voldforebyggelse. Netværkene af nationale focal points arbejder for at fremme forebyggelsen af ulykker og voldshændelser på nationalt og international niveau, og mødes for at udveksle viden og evidens om, hvad der virker mht. politikker og intervention på områderne. Danmark har i en årrække ikke haft disse positioner besat. Det er derfor glædeligt, at læge Karin Helweg-Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU nu er blevet udpeget som focal point for Danmark for både vold og ulykker. Karin Helweg- Larsen er seniorforsker og en af landets førende eksperter indenfor forskning i de sundhedsmæssige følger af vold og seksuelle overgreb. Klimaændringer og risikoen for ulykker Videnscenter for klimatilpasning ved Klima- og Energiministeriet har udviklet en portal kaldet Klimatilpasning, der indeholder oplysninger om, hvordan klimaændringerne vurderes at få betydning for vores liv. Portalen er rettet mod hhv. borgere, kommuner og erhverv. Klimaændringernes betydning for risikoen for ulykker er også kort beskrevet på den del af portalen, som handler om konsekvenserne for vores sundhed. Det vurderes at klimaændringerne kun vil have en svag indflydelse på risikoen for ulykker. Klimaænddringernes største betydning for ulykkesforekomsten vil sandsynligvis være indirekte, idet et varmere vejr vil øge mængden af udendørs aktiviteter. Dette har mange gavnlige effekter, men vil også øge antallet af ulykker, f.eks. sportsulykker, badeulykker, cykelulykker. Info: 11

12 Kalenderen Konferencer Folkesundhedsdage Folkesundhed i Danmark - hvem skal tage ansvar? Hotel Nyborg Strand september 2009 EASC09. Euro-atlantic stakeholders conference Stockholm, oktober Senior Safety - future challenges Nordic Conference Karlstad, Sverige, oktober European Child Home Safety Conference november 2009, Stratfort-upon- Avon, England Vi gjør Norge tryggere. Årskonference for alle skadeforebyggere fra alle sektorer Oslo, november Kolofon nyhedsbrevet er UdgIvet af: Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1399 København K Tlf.: Telefax: The second joint European Conference on Public Health (EUPHA) Lodz, Polen november Fifth Ministerial Conference on Environment and Health Parma, Italy, marts The Second European Regional Safe Community Conference Incorporating the 7th Nordic Conference on Safe Communities How to develop Safe Communities in Europe using the Nordic experiences. - Re-establishing a European Network of Safe Communities. Reykjavik, Island maj SC-2010Iceland/ Workingonsafety On the way to vision zero Røros, Norway september th World Conference on Injury Prevention and Safety Promotion London september redaktion: Kommunikationsmedarbejder: Hanne Møller, m.fl. grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Trykkeri: Kailow Tryk 10. årgang. UDKOMMER 3 GANGE ÅRLIGT. DEADLINE, NÆSTE NUMMER: 16. NOVEMBER 2009 NÆSTE NR. UDKOMMER I DEC oplag: 800 EX. Kurser Safety Climate Concepts, Measurement and Intervention NIVA Course Helsingør september climate.htm 6 th International Course - A Ph.D. Course Research in Injury Prevention and Safety Promotion: Designs, Methods & Analysis Stockholm, Sverige, okt.-nov (5 uger) 4 th International Ph.D. Course on Internet. Injury Surveillance and Coding 1. okt marts Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i pa pir - version og på internettet: Ønsker du at modtage en elek tro nisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjem mesiden. Ønsker du at modtage papirversionen bedes du maile til: Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med af sender -navn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.

Tryghed Netværk - Nødvendighed. Horsens Safe Community & Healthy City v/ Inge Kristiansen

Tryghed Netværk - Nødvendighed. Horsens Safe Community & Healthy City v/ Inge Kristiansen Tryghed Netværk - Nødvendighed Horsens Safe Community & Healthy City v/ Inge Kristiansen WHO Safe Communities Network & Healthy Cities Network Fra Global Vision til Lokal Virkelighed WHO Safe Communities

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse Hovedrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 7 3 RESULTATER 8 3.1 Transportmiddel til og fra skole 8 3.2 Transportvaner 11 3.3 Elevernes ruter

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket

Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket Projekt Ung & Sund Fremdriftsmødet onsdag den 18. marts 2009 i Aarhus v/forebyggelseskonsulent Nina Povlsen, Bornholms Regionskommune Sund By Netværket

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Fakta om druknedødsfald i Danmark

Fakta om druknedødsfald i Danmark Fakta om druknedødsfald i Danmark TrygFondens Nationale Druknestatistik For fjerde år i træk udkommer TrygFondens Nationale Druknestatistik, som giver et veldokumenteret billede af druknedødsfald i Danmark.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER?

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? AARHUS UNIVERSITET HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? RESULTATER FRA DEN DANSKE NATIONALE ALKOHOL OG STOF UNDERSØGELSE Formidlingsdag, 12 Juni 2012 Kim Bloomfield, Center for Rusmiddelforskning

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Trafikpolitiske målsætninger

Trafikpolitiske målsætninger Thisted Kommune Trafikpolitiske målsætninger 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008 Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2-8 Reservelæge Christina Høegh Reisenhus og overlæge Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afdeling O, Ulykkes Analyse Gruppen. www.uag.dk

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S Skolevejsanalyse HJØRRING KOMMUNE Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Hjørring Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND!

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Placering af telt: Kæmpestranden mellem J14 Alle arrangementer er åbne og kræver ikke tilmelding Torsdag 11.juni 15.00-16.00 TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Hvor meget ved danskerne egentlig om trafiksikkerhed?

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Børn og unge - årlig status 2013-2014

Børn og unge - årlig status 2013-2014 Børn og unge - årlig status 2013-2014 Indledning Forskellige aktører arbejder aktivt med at fortælle de unge om arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådet har i en årrække været optaget af børn og unges arbejdsmiljø,

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn - år for Ærø Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker blandt

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Chefkonsulent Kit Broholm National Alkoholkonference 2016 Forebyggelsespakkernes opgave Kommunerne har siden kommunalreformen fået pålagt varetagelse

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA

Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA Agenda 1. Hvorfor er mental sundhed til debat? 2. Et

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere