Notat. Sammenfatning af høringssvar Sundhed og Omsorgs. sparekatalog Aarhus Byråd Kopi: til: Aarhus Kommune. Den

Transkript

1 Notat Emne: Sammenfatning af høringssvar Sundhed og Omsorgs sparekatalog Til: Aarhus Byråd Kopi: til: Den Sammenfatning af høringssvar Sundhed og Omsorgs sparekatalog Aarhus Kommune Økonomi Sundhed og Omsorg Sundhed og Omsorg har med stor interesse læst høringssvarene til det foreslåede sparekatalog. De er rige på engagement, indsigt, viden, ønsker, spørgsmål og inspiration. Høringssvarene bidrager med et konstruktivt med- og modspil til sparekataloget og kvalificerer derved beslutningsgrundlaget for Byrådet. I dette notat sammenfatter Sundhed og Omsorg høringssvarene ved at kommentere få karakteristiske nedslagspunkter i det omfattende høringsmateriale såsom generelle tendenser og udvalgte spørgsmål/kommentarer til enkeltforslag. Vi sætter pris på, at materialet på positiv vis skærper blikket på de enkelte forslag og identificerer fokuspunkter i det videre arbejde med implementering af forslagene. De parter, der har afgivet høringssvar, får ikke et individuelt svar fra Sundhed og Omsorg, andet end kvittering for modtagelse. Økonomistab Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Sagsnr. Journalnr. Sagsbeh. Rasmus Møller-Levy Direkte telefon Telefax E-post direkte rasmo@aarhus.dk; 1. Generelt Karakteristika Sundhed og Omsorg har modtaget 21 høringssvar, grupperet i flg.: Medarbejdere: Individuelle, gruppe af medarbejdere og HMU (7) Foreninger/interesseorganisationer (7) Faglige organisationer - heraf er flere organisationers fælles og individuelle høringssvar samlet under et (5) Ældrerådet Region Midtjylland Høringssvarene beskæftiger sig med konsekvenser af sparekataloget og den videre proces. Opmærksomheden samler sig fortrinsvis om relativt få forslag indenfor temaerne: Omorganisering af lokalområderne, administrative besparelser, arbejdsgange i hjemmeplejen, re- Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

2 habiliterende og sundhedsfremmende indsatser samt aktiviteter og særlige tilbud. Ifm. gennemgang af høringssvarene er Sundhed og Omsorg blevet opmærksom på en uhensigtsmæssighed i forslaget Omlægning af demensområdet (forslag 7.B). I forlængelse heraf foreslår vi, at besparelsen ift. sparekataloget reduceres med kr. i 2016 (se begrundelse, side 5-6). Som konsekvens af dette foreslår vi endvidere, at Anvendelse af decentraliseringsordningen (forslag 9.A) forøges med kr. i Fællestræk fra høringssvar I talrige høringssvar peges på, at konsekvenserne for borgernær velfærd og medarbejderne er større, end det fremgår af sparekataloget: Borgerne kommer til at opleve forringelser af kvaliteten som følge af sparekataloget oveni nuværende opbremsninger af økonomien. Medarbejdernes arbejdsmiljø forværres, og de kommer til at stå i et krydspres mellem officielle udmeldinger og virkeligheden hos borgerne. Sundhed og Omsorg bliver mødt af et massivt sparekrav de kommende fire år. Vi har forsøgt at finde besparelser ved ægte effektiviseringer og på en måde, hvor besparelser går mest nænsomt udenom de borgernære funktioner. Det betyder ikke, at borgerne er upåvirkede af de ændringer, som kommer til at ske. Nogle forslag vil opleves som en serviceforringelse af borgerne. Vi vedkender os endvidere, at grænsen mellem effektivisering og serviceforringelser er flydende, og at kategoriseringen i sparekataloget beror på et skøn. I nogle høringssvar lyder en opfordring til at lade konkrete spareforslag udgå af kataloget, som medfører forringelser for et givet område. Vi anerkender dette ønske, men finder det ikke hensigtsmæssigt at tage forslag af bordet, hvis Sundhed og Omsorg skal kunne indfri det samlede sparekrav. Flere parter kvitterer for ambitionen om, at borgerne skal mærke mindst muligt til besparelserne. Men der er også en udbredt kritik af besparelsen på administration og interne servicefunktioner, fx af stabe og borgerkonsulenter. Erfaringen er, at man derved forskubber opgaver til lokale ledere og basispersonale: Administrative opgaver reduceres ikke, kun personalet til at løse dem. I sidste ende giver det mindre tid til borgerne. Sundhed og Omsorg er fuldt ud opmærksom på afledte effekter af at spare på administrationen. Alle i Sundhed og Omsorg løser vigtige 2

3 opgaver, og vi er hinandens forudsætninger for at lykkes. Besparelserne må ikke sætte en kæp i hjulet på strategien og Kærlig Kommune. Derfor har vi tænkt os at gennemføre besparelserne på administrationen ved, at hver enkelt leder skal pege på opgaver, som ikke skal løses eller løses på et mindre ambitiøst niveau -i modsætning til tidligere, hvor det har været rent grønthøster. Modenhed af forslag I nogle høringssvar udtrykkes ønsker til uddybning af grundlag for forslag og dokumentation for, at besparelse ved konkrete forslag kan realiseres. Beskrivelser i sparekataloget er forsøgt holdt kortest muligt af hensyn til læsevenligheden og afspejler indholdsmæssigt, hvor Sundhed og Omsorg er på nuværende tidspunkt med et givet forslag. Sundhed og Omsorg er bevidst om, at spareforslagene spænder vidt: Fra enkle til komplekse forslag, der afhænger af en række andre forhold i organisationen. Fra sikre til mere risikobetonede forslag, hvor tiden må vise, om sparepotentiale holder. Vi betragter sparekataloget som første milepæl på en lang rejse. Det er essentielt at få borgere, medarbejdere, pårørende og andre interessenter på banen, når de respektive forslag skal folde sig ud. Hvert forslag bliver fulgt tæt, og hvis det undervejs viser sig, at et eller flere forslag ikke har den ønskede effekt, kan vi blive nødt til at anvise andre veje for at indfri sparekrav. Fair proces Mange høringssvar fremlægger syn på, hvad der skal til for at skabe en fair proces, bl.a. med fokus på social kapital. Det ligger Sundhed og Omsorg på sinde at støtte medarbejderne igennem en svær omstillingsproces som denne. Vi vil bestræbe os på åbenhed og gennemsigtighed. Vi vil give en grundig information og indgå i dialog om sparekravene. Men omvendt vil vi også søge hurtig afklaring. En lang proces er ikke ønskelig for nogen. Derfor vil vi stræbe efter, at den nye organisering af Sundhed og Omsorg kommer så hurtigt på plads som muligt. Kvaliteten overfor borgerne, medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø og opnåelse af den økonomiske effekt bliver styrende for processen. 2. Bemærkninger til specifikke høringssvar 2.1 Omorganisering af lokalområderne (Forslag 1.A) Høringssvar: Medarbejderne i hjemmeplejen, Vejlby Risskov, er indforstået med, at lokalområderne slås sammen, men foreslår at tegne stregerne lidt anderledes for at bevare nuværende hjemmeplejeteams og sikre kontinuitet for borgerne. 3

4 Bemærkning: Omorganiseringen af lokalområderne er baseret på kommunens opdeling i 37 distrikter - i tråd med de seneste ca. 20 års organisationsændringer. Budgetfordeling og al statistik har rod i denne inddeling. Det er korrekt, at overgangen vil medføre, at nogle borgere i løbet af 2016 vil opleve at få nye hjælpere, kontaktpersoner og forløbsansvarlige pga. en opsplitning af den nuværende teamstruktur i Vejlby-Risskov. Sundhed og Omsorg anbefaler ikke at imødegå forslaget fra Vejlby- Risskov. Hvis man ændrede distrikterne, ville det ikke længere være muligt over tid at sammenligne udviklingen i ydelser, plejebehov mv. for at lave nye distrikter. Ved opsplitningen vil der blive taget hensyn til, at medarbejderne, så vidt muligt, følger borgerne. Dette vil dog ikke være muligt for alle borgere og alle medarbejdere. Som medarbejdernes ændringsforslag dog også viser, vil det dreje sig om forholdsvis små områder og dermed få borgere. 2.2 Start på arbejdsdag ved borgere (Forslag 4.A) Høringssvar: Der er spørgsmål/kommentarer til præmisserne for spareforslaget, bl.a. med bekymringer for faglig koordinering, hvis medarbejder møder direkte ind hos borgerne. Bemærkning: Tiltaget handler ikke om en afskaffelse af mødet men en flytning til senere på dagen. Derved ligger mødet på et tidspunkt, hvor der ikke er spidsbelastning, og hvor den øvrige spildtid ved mødeafholdelsen kan minimeres. Den tidsmæssige besparelse, der er angivet i forslaget, kommer således ikke fra, at selve mødet fjernes, men fra den ekstra tid, der i dag er forbundet med, at medarbejderne møder ind, henter nøgler, køretøjer etc. Den ændrede arbejdsgang forudsætter desuden en ændret planlægning af medarbejdernes arbejdsdag, så den tilpasses den nye mødestruktur, og så det sikres, at medarbejderne, så vidt det er muligt, allerede dagen inden ved, hvor de skal starte næste dags arbejde, hvem borgeren er, og hvad opgaven handler om. Medio 2016 gennemføres et pilotprojekt, så det sikres, at alle nødvendige forudsætninger for kvaliteten i plejen, medarbejdernes arbejdsmiljø etc. er afdækket. 2.3 Dosispakket medicin (Forslag 5.D) Høringssvar: Det opleves, at de borgere, der kan overgå til dosisdispenseret medicin, har gjort det. Spareforslaget forudsætter, at læ- 4

5 gerne er indforstået med, at flere borgere overgår til medicin der doseres og pakkes af apoteker. Bemærkning: Sundhed og Omsorg arbejder på at etablere et tættere samarbejde med almen praksis. Set i det lys forventer vi jf. sparekataloget, at et begrænset antal borgere kan skifte til dosisdispenseret medicin (udover dem der i forvejen er overgået til det). 2.4 Omlægning af nøglepersonstruktur vedr. palliation og sår (forslag 6.C) Høringssvar: I nogle høringssvar bakkes op om en tilpasning af strukturen på sårområdet. Imidlertid foreslår flere, at de lokale sårsygeplejersker bør fastholdes, og at man genovervejer, om samling af de tre målrettede ressourcer gøres tidsbegrænset. Bemærkning: En ny struktur vil give større effekt og værdi for borgeren end den nuværende, og det er derfor nødvendigt at se på både organisering og kompetenceudvikling. Der er et ønske om at have et højt generalistniveau, således at borgeren ikke skal være afhængig af, hvem der er på arbejde. Et mål med en ændret organisering er derfor også, at de tre dedikerede medarbejderressourcer indenfor sårbehandling, løfter det generelle kompetenceniveau hos frontpersonalet. Funktionen er gjort tidsafgrænset, fordi Sundhed og Omsorg ser et særligt behov for at fokusere på sårbehandling i en afgrænset periode, og at vi forestiller os, at ressourcerne efterfølgende kan dedikeres til et andet specialområde indenfor sygeplejen. Endelig kan det nævnes, at der også er behov for bedre understøtning af det tværsektorielle samarbejde, herunder gennem telemedicinsk sårvurdering som et fortsat højt prioriteret indsatsområde. 2.5 Omlægning af demensområdet (Forslag 7.B) Høringssvar: Fra flere sider rejses en bekymring angående omlægningen på demensområdet, specifikt vedr. nedlæggelse af stillingen som hhv. professionel aflaster og hjemmedemenstræner. Bemærkning: Omlægningen skyldes, at pårørendeuddannelsen har nået et niveau, hvor nogle af de funktioner, demenshjemmetræneren har varetaget, i dag varetages i uddannelsen. I stedet inddrages demenskoordinatorerne og den lokale nøgleperson som fortsat bindeled og støtte for familierne og kan herved også være bidragende til at støtte op om elementer fra pårørendeuddannelsen. 5

6 I forhold til den professionelle aflastning har det vist sig, at forslaget ikke kan gennemføres som den tilpasning af aflastningen, der er lagt op til i sparekataloget. Pga. teamets sammensætning er vurderingen, at hvis vi skærer i budgettet, så vil det reelt betyde, at den professionelle og ikke-visiterede aflastning må bortfalde helt som tilbud i MSO. Serviceniveauet i MSO vil derfor være den almindelige aflastning (visiteret), der fx ikke udføres af særligt demenskyndige personer. Det giver anledning til opkvalificering af den almindelige aflastning i forhold til at løfte personalets demensfaglighed. I lyset heraf foreslår Sundhed og Omsorg, at besparelsen i 2016 reduceres med kr., så den professionelle aflastning kan fortsætte året ud (2016) med fokus på lokal oplæring. 2.6 Besparelse ved Folkesundhed (Forslag 7.C) Høringssvar: FOF Aarhus har kommentarer til den ændrede samarbejdsaftale med FO Aarhus omkring Saksild Strand og besparelse på tilskuddet (1 mio. kr.). Bemærkning: Tilskuddet gives i dag mod, at FO Aarhus ved Saksild Strand gennemfører en lang række aktiviteter til glæde for borgere i Aarhus Kommune og også specifikt for brugere i fx Sundhed og Omsorgs plejeboliger. Sundhed og Omsorg er derfor årsag til aktiviteter i lokaler ved Saksild Strand noget af året. I den ny samarbejdsaftale får FO Aarhus mulighed for at etablere andre aktiviteter (indtægtsdækket virksomhed) i de perioder, hvor der er færre aktiviteter og dermed lavere belægning. Vurderingen er, at FO Aarhus dermed får mulighed for at indhente indtægter svarende til det, som tilskuddet fra Sundhed og Omsorg reduceres med. Sundhed og Omsorg har ikke fundet det nødvendigt at tage kontakt til Kultur og Borgerservice (Sport & Fritid), da indtægterne netop kan hentes på anden vis end ved tilskud. 2.7 Vedr. Svømmehalen på Møllestien (Forslag 7.E.) Høringssvar: Landsforeningen Autisme Kreds har stillet et spørgsmål, om den planlagte prisstigning rammer brugerne af Aktivitetscenter Kileparken (voksne med handicap). FOF Aarhus påpeger, at Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse benytter svømmehallen ved Møllestien i betydeligt omfang. FOF spørger, om forslaget med pålagt brugerbetaling ved anvendelse af bassinet vil udløse økonomisk kompensation i form af ekstra midler fra Sociale forhold og Beskæftigelse. Bemærkning: FOF benytter i dag Møllestiens varmtvandsbassin vederlagsfrit. Spareforslaget omfatter ikke et (forhøjet) vederlag/lejeindtægt fra FOF. Ej heller brugerbetaling fra FOFs brugere. Den 6

7 forhøjede brugerbetaling, der foreslås i spareforslaget, omfatter Møllestiens egne brugere/hold. Desuden en forhøjet leje for de private og offentlige institutioner, som i forvejen betaler leje for brug af varmtvandsbassinet i dagtimerne. Her vil nogle få af MSBs borgere blive berørt, bl.a. Kileparken. 2.8 Ophør af huslejetilskud til særlige foreninger (forslag 7.F) Høringssvar: Ældresagen og Dansk Blindesamfund har fremsendt specifikke høringssvar vedrørende forslag om besparelse på tilskud (huslejestøtte). Bemærkning: Med forslaget afvikler Sundhed og Omsorg forekomsten af huslejetilskud. Sundhed og Omsorg er åbne for - i samarbejde med civilsamfundet - at stille lokaler til rådighed på fx lokalcentre, som det fx sker med Lokalcenter Trøjborg, hvor aktiviteterne fra frivillighuset Skt. Pauls Gade får til huse. Sundhed og Omsorg bemærker, at Dansk Blindesamfund spiller en vigtig rolle som en del af Aarhus Kommunes samlede indsats for synshandicappede og vil fremover fortsat modtage et tilskud til en seende hjælp. Vi er optagede af, at blindeindsatsen i højere grad end i dag får en mere lokal forankring, bl.a. med den fordel at reducere omfanget af transport til Dansk Blindesamfunds lokaler i midtbyen. Endelig kan det nævnes, at vi foreslår, at en fejl vedr. ophør af huslejetilskud til særlige foreninger rettes. Besparelsen er beløbsmæssigt den samme. 7