REFERAT Uddannelsesudvalg for læreruddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser

Transkript

1 REFERAT Uddannelsesudvalg for læreruddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser Læreruddannelse og formidling 25. maj _referat_uddudval g_lærer UCC Læreruddannelse Zahle, Linnésgade 2, 1361 København K fra i lokale 019 tirsdag den 17. maj 2016 Mødeleder: Martin Tinning Deltagere: Gitte Funch Henriksen, Gitte Harding Transbøl, Martin Bayer, Karen Leth, Mia Skou Jørgensen, Martin Tinning, Ole Stavngaard, Per Fibæk, Thomas Agerskov, Simone Bæk Engelhardt, Ditte Charles, Helle Marstal, Lis Madsen, Tove Hvid Persson, Katja Munch Thorsen og Ellen Silleborg (ref). Dagsordenspunkter og referat 1. Godkendelse af dagsorden v. Martin Tinning Dagsorden blev godkendt. Præsentation af Katja Munch, hvor Katja skitserede sin stillings indhold. Præsentation af Ditte Charles og Simone Bæk Engelhardt, studerende ved Læreruddannelsen Zahle og nyvalgte til uddannelsesudvalget. 2. Orientering om faglige miljøer i Campus Carlsberg v. Tove Hvid Tove orienterede om implementering af faglige miljøer: De faglige miljøer udspringer af et ønske om at sammentænke og anvende kompetencer på tværs, dvs. styrke kvaliteten af UCC s opgaveløsning, herunder en tæt integration af professionsbacheloruddannelserne, videreuddannelsen, anvendelsesorienteret forskning samt professionernes praksis. Der er 17 faglige miljøer. Antallet af medarbejdere i et fagligt miljø kan varierer fra personer. Der er tre målsætninger: Styrket videngrundlag, uddannelsesudvikling og forretningsudvikling. Der skal bl.a. arbejdes tværprofessionelt, der kan defineres som udviklingsprojekter. Der vil ske en gradvis implementering via en faseplan, hvor planen indeholder specifikke initiativer. Tove understreger, at det er linjeledelsen, der giver de faglige miljøer opgaver. En udfordring er, at når der kommer et call hvordan organiserer I jer så, hvis fagmiljøerne ikke matcher dette call? Linjeledelsen bliver nødt til at tænke i projektformer, når opgaverne ikke passer ind i miljøet. Økonomiske midler på tværs af uddannelser og enheder, hvordan gør I det? Det skal vi have løst, så vi ikke lander i et EMU-helvede. Miljøerne skal have mulighed for at søge udviklingsmidler gennem en udviklingspulje. Så de skal ikke fakturere hinanden? Nej. Side 1 af 5

2 Jeg synes, I skal tænke i, at arbejdstiden, som underviserne kommer med, det er ressourcen. Derfor: Hvordan afklarer I opgaveporteføljerne? Den skal underviserne kende, før de træder ind i det faglige miljø, for som medarbejder ser man sin tid, som den ressource, man byder ind med. Ellers siger de: Nu er mine timer brugt op. At opgaven kommer udefra og ind det er jeg betænkelig ved. Ja! Men det er vigtigt, at linjeledelsen forholder sig aktivt til de faglige miljøer - leder disse miljøer via opgaver. Afrapportering fra de faglige miljøer til andre det ville give videndeling om fagmiljøerne på tværs. Så de ikke bare synes, de er et lukket miljø. Hvis der er et miljø, som ikke er aktivt, så må vi som ledelse se på det. Så må vi støtte dem. Evalueringen vil se på faseplanens elementer gennem en effektevaluering. Vi har stadig ikke hørt om de studerende. Hvordan tænkes de ind? De går på en uddannelse. De faglige miljøer skal tilrettelægge faglige tilbud til de studerende - på sigt. Jeg er bekymret over, om initiativet er med til at sikre de studerendes vej gennem uddannelsen. At I glemmer de studerende, for i stedet at fokusere på de forkerte opgaver. Man kunne fx måle, hvordan det lykkes for fagmiljøerne, at nå ud til de studerende. Pas på, at de ikke skal afrapportere sig selv, frem for, at de skal evalueres på de opgaver, som de løser altså, hvordan har de løst kerneydelsen. Så de ikke er selvrefererende, men ser sig selv i en relevant kontekst. De tre målsætninger det er drivet i gruppen, som skaber dynamik. Det forstår jeg, men hvordan har I tænkt jer at styrke videngrundlaget? Det er vel den, der skal skabe den forpligtende dynamik? Husk nøje at overveje, hvad der er transaktionsomkostningerne i denne organisationsændring og pas nu godt på jer selv! Pas på det, som I gerne vil bevare. 3. Orientering og drøftelse af fremtidig organisering af UCC s efter- og videreuddannelse v. Katja Munch Thorsen Katja indleder ved at fremhæve, at hun har et tværgående ansvar, og efterspørger dernæst: Hvordan UCC kunne organisere videreuddannelsen, så det giver mest mulig værdi? Perspektiver/opmærksomhedspunkter på bedre kobling mellem UCC s videreuddannelsesenhed, forskningsenhed og læreruddannelse. Jeg har følgende opfordring: Se jeres opgave som todelt: Før 2020 og efter At vi på sigt, som Folkeskolesektor, skal uddannes til, at kunne ajourføre os selv. Målet er en ensartet kvalitet på et højere niveau end i dag. Tænk i lokal kapacitetsopbygning på skoleområdet. I skal hjælpe os med at formulere dygtige profiler, som kan noget mere, end de kan i dag og de skal fastholdes ude på skolerne. Vi skal som folkeskoler have støtte og inspiration til at tænke anderledes: Fx at kunne understøtte lokalt strategiarbejde, understøtte dialog, organisering og forandring hvor I, sammen med os, tænker skolen som en Side 2 af 5

3 uddannelsesplatform. Jeg vil fremhæve en case om tværfaglighed: Vi skal have motorik tilbage på vores skole, og det involverer lærere, sundhedsplejersker og skolepædagoger. Her valgte jeg, at det var de to sidstnævnte, som skulle være tovholdere/bliver de dygtige/efteruddannes, så lærerne her kunne læne sig tilbage det skal I kunne understøtte både det organisatoriske og det faglige. Lærere skal ikke bare være lærere, men se sig selv i et karriereforløb. UC erne er kun optaget af, hvad de kan bidrage med punktvis. Tænk hvis jeres katalog var mere karriereorienteret, fx fra entre/nyuddannet til selvtvivler til erfaren - dvs. forskellige baner for EVU-deltagere. Den palet ville være sjov. Folkeskolen har mange jobbaner, og UCC skal hjælpe med at pege på karrierevejene. Tove orienterer om et overgangsprojekt, som pt. hedder certificeringsprojektet, som tænkes at kunne imødekomme et behov vedr. nyuddannede lærere i bl.a. Københavns Kommune på sigt. Hvem er den reelle borger i folkeskolen? det er måske forældrene! Vi bruger meget tid på dem. Jeres kobling mellem videreuddannelse, forskning og læreruddannelse, skal få enhedernes refleksioner til at skal spille sammen og kommunen skal hjælpe til. Fælles EVU for kommune, socialpædagog, lærer, social- og sundhedsrådgiver; fokus på det tværfaglige. Tilgangen til læring, forskning og viden hvad er det vi udtaler os om - og på hvilket grundlag? Det var inspirerende at være i Canada data - husk: Vi forlanger professionalisering. I må ikke bare se på området og have fornemmelser! 4. Organisering af undervisning med storhold på UCC s læreruddannelse v. Lis Madsen Lis orienterer om rammer for undervisning på Campus Carlsberg. Formålet har været at sikre en tæt kontakt til de studerende gennem en teamstruktur, og desuden at strække ressourcerne og sikre rimelige arbejdsvilkår. Derfor arbejdes der nu systematisk med, at skulle undervise større hold, - og studiegruppernes arbejde vil blive skemalagt. Undervisning på 1. og 2. år bliver organiseret omkring dobbelthold. Hovedparten af undervisningen foregår stadig på hold med 30 studerende, men der vil være ca. 4 undervisningsgange med dobbelthold, dvs. 60 studerende. Underviserne vil derfor skulle mødes omkring storholdsteams. Øger denne tanke ikke ressourcer til møder? Jo, men vi bliver nødt til at have det tværfaglige blik på læreruddannelsen gennem teams, nu hvor underviserne er spredt på hele campus. De mødes, for at planlægge, og det koster, - men vi tror at det er givet godt ud, fordi de studerende skal opleve sammenhænge. Fællesforelæsninger er altid en udfordring. Vi studerende har evalueret på det, og det er vigtigt at se på disse resultater: Mange møder ikke op til fællesforelæsningerne og underviserne skal have tid til at koordinere og komme til hinandens, så de får ejerskab for fællesforelæsningerne. Den dårlige fortælling om fællesforelæsninger må ikke tages med. Det har du ret i. Vi mener, at storhold er anderledes, for det er selvfølgelig den samme underviser, Side 3 af 5

4 der har begge hold. Hvordan bruges lærerressourcerne bedst? Er der noget at lære af fx flipped classroom? Parallelt med dette, skulle I tænke ressourcer Kunne man også tænke i 4 x 15? Så kunne det afstedkomme det, som der ikke er mulighed for nu? Begge dele er en god ide. Skemateknisk prøver vi noget af og pt. tør vi ikke binde an med små hold; men om et halvt år har vi bedre forståelse af, hvad der er godt at gøre. I skal være proaktive. Storholdsundervisning det er en god ide, hvis der udvikles en anden didaktik og pædagogik. Det må ikke være en miniforelæsning! Ja! Sådan ser vi det også. Vi har haft arbejdsdage og har haft oplægget til grundig drøftelse. Folkeskolen er også klemte på ressourcerne, her taler vi også om samarbejdsmoduler. Så ikke alle folkeskolelærere gør det samme, men nogen gør noget. Det du fremlægger, lyder som en form for gentagelse af, hvor vi har været - og stadig er. I vurderingen af dette af bagtæppet skal I også huske en frafaldsdiskussion og jeres udbuds konkurrenceevne. Hvor mange timer har den studerende i grunden om ugen? Kan de gennemskue det? Det er godt, at I siger, at det er det I vil Udgangspunktet var at lave et tværfagligt miljø omkring de studerende. Fagene griber det forskelligt an, og det skal der helt sikkert være rammer til. Det skal komme de studerende bedst til gode. 5. Modeller og drøftelse af praksissamarbejde v. Lis Madsen Lis orienterer om, at den nye læreruddannelse fra 2013 præciserede forventningerne til det forpligtende praksissamarbejde, herunder tilknytning til praksis i undervisningsfagene. Lis uddeler notat vedr. det forpligtende samarbejde. Her fremgår bl.a., at der er tre grundmodeller: Praksissamarbejde som undersøgelsesrum Praksissamarbejde som forsknings- og udviklingsprojekt Praksissamarbejde som konkrete forløb. Som studerende har vi erfaringer med, at introforløbets praksissamarbejde er fint, men praksissamarbejdet på de andre moduler; her er ingen garanti for, at skolen kan understøtte det område, som man som studerende skal undersøge. Teaching Lab, fx knyttet til Nørre Nissum det fungerer. Her er en af konklusionerne, at erfaringerne skal efterbearbejdes. Praksissamarbejdet skal hænge sammen med resten af det, som de studerende og underviserne laver. Det er en udfordring, at det ikke er finansieret, men betragtes som en meropgave, for det er svært at tilbyde noget stabilt og forpligtende fordi det afhænger af ildsjæle - det er synd. Man udvælger jo netop personale, som har lyst til at have praktikanter. Udbyttet for skolen, det skal være mere tydeligt: Det her får skolen/lærerne noget ud af! Side 4 af 5

5 Det første jeg tænker er: Hvad er der i det for mig? Vil I tage med på tur tre gange? Som studerende er det vigtigt at føle, at man ikke står i vejen. Men det behøver ikke at være et fysisk samarbejde. Det kunne fx være, at en folkeskolelærer sendte noget arbejde, fx sendte 25 elevtekster, eller man støttede i skolens øvrige liv, fx lærerassistent. Storholdene kunne måske bruges til praksissamarbejdet. Konkret ide: Mønsterbrydningsprogrammet AVIT: Børn fra uddannelsesfremmede miljøer får hjælp til at få gode studievaner, som på sigt understøtter, at de får en uddannelse. Her er der brug for tutorer, som underviser dem i, hvordan de skal arbejde. Dvs. en form for lektietimer med 5-6 elever, som sikrer, at de erhverver sig gode arbejdsmetoder/studiekompetencer. Kunne hver studerende have sit personlige katalog? De kunne vælge frit. Det skal blot ligge som en ramme, og så kan en vejleder udfylde. Jo men det tror jeg, er en ret dyr løsning, og vi bliver nødt til at gå ind af folkeskolernes hoveddør, hvor vi laver rammeaftaler. Men det kunne da gøres digitalt? Så pakkerne er nogenlunde ensartet Den studerende skal være bærer af praksissamarbejdet! Lad det være et stempel, hvor der står: Den studerende har lavet x og x. I skal ikke passe dem op! I kunne også sige, at praksis får de masser af, de efterfølgende 35 år, når de er færdiguddannede. Altså at uddannelse skal være noget andet end praksis! Som studerende oplever vi også, at rammerne kan virke som en klods om benet. Det kunne være fedt, hvis vi selv måtte Det skal ikke være obligatorisk. Det skal være noget, hvor alle tænker, at det er for dem, der vil det. Jo men der er specifikke intentioner i forligsteksten, som vi skal følge. Vi bør dyrke noget mere, at det er et samarbejde! Fællesnævneren skal være, at alle har en interesse i at forske og udvikle! Giv det et andet navn, som ikke er så belastet. 6. Meddelelser Ingen yderligere meddelelser. 7. Evt. Intet til evt. Venlig hilsen Ellen Silleborg Specialkonsulent Side 5 af 5