REFERAT Uddannelsesudvalg for læreruddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser

Transkript

1 Læreruddannelse og formidling 24. november 2015 REFERAT Uddannelsesudvalg for læreruddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser Læreruddannelsen UCC, Linnésgade 2, 1361 København K fra i lokale 019 den 24. november 2015 Mødeleder: Martin Tinning Deltagere: Martin Tinning, Mia Skou Jørgensen, Ole Stavngaard, Karen Leth, Martin Bayer, Per Fibæk, Thomas Agerskov, Kira Maria Fink-Heidemann, Daniel Schousboe Uldall, Helle Marstal, Tove Hvid Persson, Lis Madsen, Ellen Silleborg. Ref.: Ellen Silleborg Dagsorden 1. Orientering om Campus v. Tove og Lis Herunder: Læreruddannelsen i Campus og organisering af studerende. Referat Referat og dagsorden godkendt. Punkterne blev behandlet i følgende rækkefølge: 3, 4, 1, 2. Organiseringen kommer til at sker i en matrix, hvor læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sundhedsuddannelserne, forskningsenheden og efter-og videreuddannelsen er fem vandrette enheder, og hvor de lodrette enheder er de såkaldte UKF er. I UKF erne sker den faglige udvikling - i miljøer knyttet til syv temaer. Disse syv temaer går på tværs af uddannelserne - og her skal udviklingsopgaverne desuden varetages. Undervisere, konsulenter og forskere placeres i de lodrette faglige miljøer (deraf navnet UKF). Kender I strukturen fra andre steder? Ja, den minder en smule om institutstrukturer. 2. Strategi for øget optag Læreruddannelsen UCC er ved at styrke strategiarbejdet for øget rekruttering. Orientering Det bekymrer os med besparelserne i Finansloven, men også, at læreruddannelsens ansøgertal har været noget lavere end forventet i en årrække. Ikke mindst Blaagaard/KDAS har haft et vigende ansøgertal, og Ennova-undersøgelsen (studentertilfredshedsundersøgelse, der udsendes til studerende hvert andet år) viser, at de nuværende studerende ikke Side 1 af 7

2 herom med henblik på supplerende tilføjelser. anbefaler stedet til andre, selvom de er glade for at være der og glade for deres undervisere. Vi har produceret to bilag som hhv. forklarer vores status mht. ansøgere og vores strategi for at få flere studerende. (To bilag uddeles). Bilag 1 viser bl.a., at potentialet for at få flere unge ind på uddannelsen er til stede. Bilag 1 er til jeres orientering. Vedr. beskæftigelsesprognosen: Det er meget forskellige udmeldinger fra kommunerne, om hvorvidt de mangler lærere eller ej. Tove gennemgår bilag 2: Vores vækstinitiativer er bl.a. følgende: Et forenklet og styrket net-uddannelsestilbud. En meritlæreruddannelse med en skærpet profil og mere skræddersyede forløb. En opprioritering af vores EVU-indsats. En fastholdelse af de studerende og en højere studentertilfredshed bl.a. skal det styrkes ved en bedre intern kommunikation. Styrkede markedsføringstiltag, bl.a. meningsdannerforløb for studerende. Strategiske udviklingsspor på længere sigt: Kvalitetssikring af læreruddannelsesudbuddet, bl.a. med henblik på: o to specialiseringer, nemlig grundskolelærer og faglærer efter finsk forbillede. o toning mod elever med særlige udfordringer. o toning mod future class room. Nye uddannelsesudbud, fx o bachelor i specialpædagogik o velfærdstolk med pædagogisk profil o forebyggelseskonsulent (en slags sundhedsformidler). Styrkelse af læreruddannelsen som generalistuddannelse, som kan bruges til andet, fx faglige fordybelsesspor i samarbejde med KU, kreative linjer (musik, drama, idræt), it og innovation. Til diskussion: Hvordan vurderer I tankerne om en mere tydelig aldersspecialisering? Hvad er det for en skole, som vi kan skabe med denne type lærer? Hvis vi skal nå frem til en faglig stærk skole, så skal læreren kunne undervise i et fag, men det er samtidig dybt forankret i den danske folkeskole, at man kan gå op og ned. Jeg ville som skoleleder aldrig gå efter en sådan profil. I henvender jer til specifikke folkeskoler. Vil de studerende virkelig vælge på denne her måde Op til 12 år, efter 12 år. Udgangspunktet skal være faget, ikke elevgruppen. Jeg er uenig det skal være mere offensivt: Den skal være ambitiøs. Her er man faglig og lærerprofessionens DNA er fag. Jeg synes, det er en god ide. Side 2 af 7

3 Måske en god ide med linjer, men det er et potentielt problem, hvis retningerne bliver stavnsbånd. Faglæreren må meget gerne pege ind i gymnasiet det ville også styrke gymnasierne. Husk at lære af pædagoguddannelsens erfaringer med de nye specialiseringer, da specialiseringerne også har skræmt nogen væk. Husk at fagene hurtigt kan ændre placering, fx engelsk og tysk. Hvordan vurderer I interessen for at uddanne ikke-læreruddannede undervisere til meritlærere? Hvordan er succesen hos Teach First (særlig meritudd. for akademikere)? Akademikere som rotationslærere det ville være godt, at de kunne få sig en læreruddannelse efterhånden, dvs. at få de ikke-uddannede lære, som vi gerne vil beholde, kvalificeret mens de arbejder i skolen. Interessant tanke at gå målrettet efter akademikere, som bor i København og omegn, og som vil skifte spor - eller som er ledige. Hvordan kan læreruddannelsen gøres mere attraktiv som generalistuddannelse? Det skal være en attraktiv professionsuddannelse, så giver optaget sig selv. Hamrende dygtige håndværkere. Man skal gå efter at uddanne til folkeskolelærere. Jeres kerneydelse er uddannelse til professionen. Det er jeg ikke helt på linje med, jeg synes det er en god ide. Der kan evt. satses på nogle talentspor. Studerende bliver ved med at ville læse om medier. Det er et opmærksomhedspunkt ang. rekruttering lav en medielinje (selvom de har svært ved at få job, bliver interessen ved med at være til stede). Det er jeg på linje med. Der er generalistkompetencer, som kan handle om vores mediekultur, og det er temmelig uopdyrket desuden føles det moderne. Samarbejde med det rytmiske konservatorium, som har en pædagogisk overbygning måske kunne jeres uddannelse være en indgangsport eller en anderledes karrierevej efterfølgende. Andre input I skal huske at tænke på folkeskolen som en vidensinstitution med vidensarbejdere, vi har fx en helt anden størrelse i dag end tidligere, og det giver plads til specialistfunktioner. Side 3 af 7

4 Man skal tale varmt om uddannelsen og folkeskolen, og det sidstnævnte mangler pt. 3. Det tværprofessionelle samarbejde v. Lis Madsen Status på nuværende arbejde. Forslag til relevante indholdselementer, der kan styrke de studerendes tværprofessionelle kompetencer. Der er ikke noget krav på læreruddannelsen om et tværprofessionelt samarbejde, men det er der på pædagoguddannelsen. Men det er et prioriteret område i UCC, hvilket bl.a. fremgår af vores forretningsstrategi. Der er et behov, men det er samtidig godt, at der er en valgfrihed. Vi har igangsat følgende initiativer: Der afholdes fællesforelæsninger på tværs af pædagoguddannelsen og læreruddannelsen. De første tre forelæsninger vil finde sted i løbet af vinteren Vi har gennem to workshops udviklet fire moduler, som vil blive udbudt i efteråret. Vi er spændte på, hvor mange der melder sig. Der arbejdes på at kunne udbyde fælles BA-moduler og fælles talentforløb. Hvordan får I det kvalificeret da det er et område, der ændrer sig hurtigt? Ja, der er mange konkurrerende dagsordner, men vi inviterer undervisere med i drøftelserne, som bl.a. arbejder i efter- og videreuddannelsen og/eller sidder med FoU-projekter indenfor området - og så tager vi jer med på råd Hvordan kobles praksisdelen til de tværprofessionelle forløb? er det en idé? At få praktikere med? Høre hvad de spørger om? (Dobbelteffekt de lærer af hinanden) Det er en god ide at udnytte praktikfaget på tværs af hinandens institutioner - selvom pædagoguddannelsen har langt mere praktik. Skoler, der ville have lyst til at indgå i et samarbejde om det her, ville være meget værdifuldt. Jeg synes, I skal være opmærksomme på følgende: At det handler om passionerede fagfolk. Det vigtige jeres overskrift burde være fagprofessioner i samspil. I skal være helt præcise; fokusere på forskelligheden - fx ved, at hver studerende får en stærk professionsidentitet og med til det hører at kunne arbejde på tværs. Ikke blot med pædagoger, men også socialrådgivere, psykologer, fysioterapeuter. Det er jeg enig i, det må fx ikke dreje sig om co-teaching og det må ikke være et meta-modul, men skal være moduler med substans/håndværk, og gerne med inddragelse af flere professioner end blot pædagoguddannelsen. Vi har faktisk en arbejdsoverskrift som er; vi skal arbejde sammen, der hvor det giver mening. Talentspor er oplagt. God idé hvad har I af tanker? Vi vil gerne tilbyde det til studerende, der går på de sidste par år af grunduddannelserne, måske kan de vælge et ekstra modul på den uddannelse, hvor de ikke er tilknyttet. Desuden er der tanker om, at de på Side 4 af 7

5 tværs får støtte i at skrive en ekstra opgave (i grupper). Et råd ang. talentspor er, at I skal holde det enkelt, fx ved, at de kan tage et ekstra modul. Større differentiering (karriereveje i folkeskolen) i, hvad læreropgaven kan indeholde, er positivt - her ved, at I kan tilbyde et ekstra modul det er en god idé. Måske også gerne et tværprofessionelt samarbejde, som var stærkt knyttet til forsknings- og udviklingskompetencer, fx anvendelse af forskning da det ville være endnu en karrieremulighed i folkeskolen. 4. A.P. Møller-finansierede projekter Kort status på udvalgte og igangværende A.P. Møllerfinansierede projekter med henblik på drøftelse i udvalget af udvalgte problemstillinger i den type projekter. V. Helle Marstal Oplæg v. programleder Helle Marstal: Der er anvendt 275 mio. pt. af APM-fonden, og UCC tegner sig for ca. 25 mio. En af årsagerne til, at der nok ikke er anvendt mere af Mærskmilliarden er sandsynligvis, at det er svært at frigøre folkeskolelærerne, da fonden ikke vil betale lærernes arbejdstid. Projekterne kredser ofte om skolereformen, bl.a. om samarbejde, læringsvejledere, fagteams, inklusion, synlige mål, læringsledelse, synlig læring og ledelsesredskaber. Ideer til ansøgningerne bliver ofte formuleret i forvaltningerne, som dernæst kontakter UCC men vi har også et eksempel på, at vi har kontaktet en kommune. Arbejdsformen er ofte kursusdage, aktionslæring, vejledning, coaching og sparring. Et eksempel: Der er et igangværende projekt mellem UCC og Københavns og Frederiksberg kommuner. Det hedder Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis. Det drejer sig om 81 skoler, der arbejder sammen, og det er obligatorisk på samtlige 81 skoler. Organisering af rummet, som vejlederen på skolen skal arbejde ind i, er vigtigt, og rammesættes bl.a. af skoleledelserne. Det har væsentlig betydning for resultatet og resultatet svinger således fra sted til sted. Hvad giver projekterne UCC: Lejlighed til at bidrage til implementering af skolereformen via strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Mulighed for betydelig kapacitetsopbygning indenfor emergerende faglige felter Mulighed for videndeling og vidensskabelse på tværs af organisationer, institutioner og professionshøjskoler, bl.a. Metropol og VIA. Drøftelse af følgende tre spørgsmål: Hvordan opfattes UCC som leverandør eller samarbejdspartner? Hvordan UCC opfattes afhænger af, hvilken del man er involveret i, fx om det er forskning eller kurser. Det er et problem, hvis instruktørerne er for selvdefinerende dvs. varen er ikke ens. Man bliver som bestiller usikker Side 5 af 7

6 på, hvad man får. Kurser det ved vi - det forandrer jo ikke så meget Så UCC kunne være mere opmærksom på scoping, dvs. hvor befinder organisationen sig, og hvad skal vi dermed levere det har vi eksempler på, at udenlandske aktører er bedre til. Jeg har hørt, at bagsiden af Mærsk-medaljen er, at mange erfarne undervisere bliver fjernet fra grunduddannelsen. Det er bekymrende. Men UCCs læreruddannelse er tilstrækkelig stor til, at det ikke er et problem her. Hvordan bevarer UCC sin faglig integritet? Og respektfulde relationer? Kritiske bemærkninger har måske sværere vilkår fx faglig kritisk ytringsfrihed over for folkeskolereformen og målstyring. Der ligger en kollektiv opgave i at præge retningen i A.P. Møller-projekternes indhold frem for, at det blot er tidens trend. Vigtigt, at UCC overvejer, hvad der er jeres faglige identitet er også i fremtiden. Også med tanke på markedsandele. Hvordan tydeliggøres ansvar for rammer og opgaver? Man skal overveje, hvad man lover, at man leverer. EX: Didaktiske vejvisere er ikke det samme som didaktiske vejledere. Det opfattes i marken som et kompromis, som I ikke burde være gået med til. Hvordan definerer I jer selv som vidensproducenter og vidensopbygning. Hvad er jeres strategi på dette område? I skal videre, som et university college. Vigtigt at koble vores FoU-enhed til Mærsk-projekterne. Man skal være opmærksom på, at det her er stor-skala og meget af den mål- og læringsstyrede undervisning er nyt. Hvordan implementeres udvikling? Svært med kurser. Vigtigt, at I fokuserer på lokal kapacitetsopbygning hvad bidrager dét, vi kan, med lige her? I skal bidrage til, at skoler bliver videnscentre, så de dygtige forbliver i skolen og kan spille op mod UC erne. Gensidigt. Andet Hvor meget detaljeindblanding er der fra fonden? Det er varierende, hvor stor indblandingen er, men der kan være en del, indtil projektet er på plads det er tydeligt, at de har opmærksomhedspunkter som en følge af tidligere projekter og de vil gerne følge projekterne. Fonden ser ud til at åbne for en ny type projekter, hvor kortlægning og opkvalificering er en del af en opstart, - måske som optakt til et (efterfølgende) større projekt. Side 6 af 7

7 4. Forslag til mødekalender og kommende punkter Forslag til mødedatoer, alle dage på Zahle: 1. marts maj september november Meddelelser - Evt. Datoerne blev godkendt. Foreløbige forslag til punkter: Orientering om evalueringsresultater, bl.a. resultater fra modulevalueringerne. Side 7 af 7