Redegørelser og miljøvurdering. Bilag til Regional Udviklingsplan INFRASTRUKTUR & MOBILITET GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE MILJØVURDERING

Transkript

1 bilag Redegørelser og miljøvurdering Bilag til Regional Udviklingsplan INFRASTRUKTUR & MOBILITET GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE MILJØVURDERING

2 Side 2 Den Regionale Udviklingsplan består af to dele: Det Gode Liv som vækstskaber Regional Udvikling / Strategi & Analyse Udgivelse: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Ansvarshavende redaktør: Rune Stig Mortensen Foto: Hyldager Fotografi Colourbox Design: Mediegruppen as ISBN: December 2011 Det Gode Liv som vækstskaber VIDEN UDDANNELSE INFRASTRUKTUR & MOBILITET KLIMA Regional Udviklingsplan Redegørelser og miljøvurdering Bilag til Regional Udviklingsplan INFRASTRUKTUR & MOBILITET GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE MILJØVURDERING BILAG I den Regionale Udviklingsplan kan man læse om de regionale initiativer og områdeinitiativer, som i de næste fire år skal være med til at sikre Det Gode Liv og vækst i Region Syddanmark. Redegørelser og Miljøvurdering bilag I tillæg til den Regionale Udviklingsplan findes der redegørelser for det grænseregionale samarbejde og infrastruktur samt en miljøvurdering.

3 Indhold Side 3 s.4 Infrastruktur & Mobilitet Ifølge Lov om Planlægning beskrives sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur. s.12 Grænseoverskridende samarbejde Ifølge Lov om Planlægning beskrives samarbejdet med tilgrænsende landes myndigheder om planog udviklingsmæssige emner. s.20 Miljøvurdering I overensstemmelse med Loven om Miljøvurdering er der udarbejdet en strategisk miljøvurdering af den Regionale Udviklingsplan.

4 Side 4 Redegørelse

5 Redegørelse Side 5 redegørelse Infrastruktur & mobilitet En god infrastruktur og et godt kollektivt transportsystem er en forudsætning for den syddanske arbejdskrafts mobilitet og er en afgørende faktor for at tiltrække virksomheder og investeringer. Kort sagt er infrastrukturen og de kollektive transportmuligheder afgørende for den syddanske vækst og udvikling. Syddanmark har en stærk position som et infrastrukturelt knudepunkt i de nordsydgående og øst-vestgående vækstakser. Syddanmarks ønsker til den fremtidige infrastruktur sigter mod at fastholde og høste de infrastrukturelle fordele, Syddanmark har i form af sin beliggenhed og sin position som den eneste landfaste danske grænseregion. I den Regionale Udviklingsplan beskrives Syddanmarks prioriteter og ønsker til fremtidens infrastruktur og mobilitet. I denne redegørelse beskrives statens og EU s aktiviteter på området samt Syddanmarks udfordringer og aktiviteter for at nå den ønskede udvikling.

6 Side 6 Redegørelse Regionale samarbejdspartnere AKTUELLE udfordringer Samspillet mellem befolkning, erhvervsliv, organisationer, kommuner og regionen om infrastrukturen er af stor betydning for, at syddanske ønsker til mobilitet og infrastruktur kan realiseres. Følgende samarbejdsfora er derfor væsentlige: Den syddanske infrastruktur står over for en række alvorlige udfordringer, der skal løses, hvis infrastruktur og tilgængelighed fortsat skal være et aktiv for syddansk vækst. Syddanmarks position er truet. Syddanmark er et infrastrukturelt knudepunkt både internt i Danmark og i forhold til udlandet. Men positionen er truet, da nye trafikale sammenhænge og andre anlæg uden for Syddanmark kan betyde, at nye transportveje går uden om Syddanmark. Kommunekontaktudvalget (KKU). Regionen har et tæt samarbejde med kommunerne om at udvikle den syddanske infrastruktur. Samarbejdet effektueres især i KKU. Dansk-tysk transportkommission. Der samarbejdes om den grænseoverskridende trafik med landsregeringen i Kiel. Der er medio 2011 nedsat en dansk-tysk transportkommission, som forventes fremadrettet at få stor betydning for dette samarbejde Lav mobilitet. Den syddanske mobilitet er under pres dels på grund af trængselsproblemer på de centrale dele af motorvejsnettet, der oplever stigende trafikmængder, og dels på grund af manglende alternativer til bilen. Syddansk Mobilitetsråd. I Syddansk Mobilitetsråd deltager Syddansk Universitet, kommunerne, erhvervslivet (især transporterhvervet), trafikselskaber, havne, lufthavne, interesseorganisationer m.fl. Mobilitetsrådet bidrager til den regionale dagsorden og debat vedr. infrastruktur, trafik, transport og mobilitet. Rådets arbejde er med til at identificere problemstillinger, skitsere løsninger samt tydeliggøre syddanske prioriteringer. Mobilitetsrådet vil desuden arbejde for at afdække nye løsninger på mobilitets- og tilgængelighedsudfordringerne, der kan sikre regionens interne sammenhæng og områdernes udviklingsmuligheder. Fysisk mobilitet kan i stigende grad erstattes af virtuel mobilitet fx via internettet. Men på en række af de syddanske øer og i andre tyndt befolkede områder er der huller i mobil- og bredbåndsdækningen, hvilket hindrer den virtuelle mobilitet, som ellers kan være med til at ophæve geografiske afstande. Presset på mobiliteten har omkostninger både for erhvervslivet og for de syddanske borgere, og i sidste ende hæmmer det Syddanmarks attraktivitet og vækst. Klimaudfordringen er en af de største udfordringer til transporten. Nationalt og internationalt er kravene til reduktion af CO2-udledningen stigende. Mens der siden 1990 er sket et fald i andre sektorers CO2-udledning, er transportsektorens udledning fortsat med at stige. g Den syddanske infrastruktur Horsens Hedensted le r Kalundbo Varde Fredericia Kolding Middelfart Esbjerg Togstation Odense s Korsør Nyborg Lufthavn Havn Haderslev Jernbane Svendborg Motorvej Aabenraa Sønderborg Nak Flensborg Datakilde: Danmarks statistik, Rejseplanen og Kort- og matrikelstyrelsen 2011

7 Redegørelse Side 7 Nationale og internationale tiltag En stærk syddansk infrastruktur er afhængig af en tæt kobling til både den nationale og den internationale infrastruktur. Det er derfor vigtigt, at de syddanske prioriteter finder vej til både den nationale og den internationale dagsorden, og at der skabes sammenhæng mellem den syddanske indsats og den overordnede planlægning både nationalt og internationalt. EU og den syddanske infrastruktur Der er i de kommende år to fokusområder i det europæiske samarbejde, der har en særlig betydning for arbejdet med og planlægningen af den syddanske infrastruktur: TransEuropean Network for transport (TEN-T). EU- Kommissionen har i oktober 2011 udsendt et forslag til guidelines for det overordnede, europæiske transportnet, det såkaldte TEN-T (TransEuropean Network for Transport), hvor en af målsætningerne er at integrere de forskellige transportnet som fx jernbane, vejtransport og skibsfart overalt i EU. Region Syddanmark er enige med Region Nordjylland og Region Midtjylland om at arbejde for, at Jyllandsruten (Sydnorge) - Ålborg - Hamborg bliver en nordtysk - vestdansk - sydvestnorsk udviklingsakse. Aarhus - Hamborg er optaget som knudepunkt i EU-kommissio- Ten-T (Transeuropean network for transport) Ten-T (TransEuropean Network for Transport) Eksisterende netværk Vision for netværket 2030

8 Side 8 Redegørelse nens guidelines. Der er også udsigt til, at Esbjerg Havn optages i TEN-T. Dermed er der lagt op til en national og regional forpligtelse til at arbejde for en god vejog baneforbindelse mellem den østjyske millionby og Hamborg samt forbindelserne til Esbjerg Havn. Jyllandsruten nord for Aarhus er derimod ikke med i EU-kommissionens forslag. Nedsætte klimabelastningen. Danmark og EU har i foråret 2011 fremlagt en hvidbog for transporten. Heri er det overordnede mål at opretholde den nødvendige mobilitet samtidig med, at transportens klimabelastning nedbringes med 60 %. Derudover skal der arbejdes for, at størstedelen af al mellemdistancepassagertransport bør ske med tog, og at 30/50 % af vejgodstransporten i 2030/2050 sker med skib eller bane. Den statslige planlægning Følgende statslige aftaler og udviklingstiltag vil i de kommende år få betydning for infrastrukturen og mobiliteten i Syddanmark: En grøn transportpolitik trafikforliget af 29. januar Det indgåede trafikforlig er mellem alle Folketingets partier, bortset fra Enhedslisten, og indeholder overordnede grønne principper for transportpolitikken samt konkrete bane- og vejprojekter for ca. 87 milliarder kroner, hvoraf to tredjedele af investeringerne går til den kollektive trafik. I trafikforliget er der beslutninger for en række infrastrukturprojekter i Syddanmark. Strategisk planlægning for Østjylland. Som en del af trafikforliget er der igangsat to strategiske analyser. Analysen for Østjylland har afgørende betydning for trafikken i Region Syddanmark, især i Trekantområdet og langs motorvejen over Fyn. Ifølge kommissoriet skal analysen beskæftige sig med: En baneplan for Østjylland, herunder løsningsmuligheder med henblik på at realisere Timemodellen mellem Odense og Århus Det langsigtede kapacitetsbehov for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark Det langsigtede kapacitetsbehov for den nord / sydgående vejtrafik i Jylland Trafikken mellem Øst- og Vestdanmark. Der foreligger en række forslag til bedre forbindelser mellem Øst- og Vestdanmark. Tre forskellige forslag til bro over Lillebælt, en kombineret tog- og vejbro mellem Bogense og Juelsminde og endelig et større Kattegatprojekt. I 2012 forventes Landstrafikmodellen tilstrækkelig færdiggjort til, at forskellige broforslag kan vurderes indbyrdes ud fra trafikmæssig effekt Nord/sydgående vejtrafik i Jylland. For trafikken gennem Jylland analyseres der kun forskellige vejforløb. Det har indtil videre resulteret i 9 forskellige linjeføringer for en Midtjysk Motorvej, der er beskrevet i en screeningsrapport fra Transportministeriet. Desuden foreligger der en rapport om udbygningsbehovet på E45. Ligesom for de øst-vestlige forbindelser forventes Landstrafikmodellen at udgøre det endelige beslutningsgrundlag Mobility Management. Mobility Management er en særlig indsats, der er udbredt i mange andre europæiske lande, men kun er i sin vorden i Danmark. Mobility Management forsøger gennem holdningspåvirkning, information og tekniske tiltag at påvirke rejsen, før den starter, så transportmiddelvalget og den eksisterende infrastruktur udnyttes bedst muligt. Der er igangsat et omfattende mobility management projekt, Formel M, der er organiseret under Gate 21. Formel M er en tværinstitutionel indsats i Region Hovedstaden og i Trekantområdet for forankring af Mobility Management i dansk transportplanlægning. Målet er, at mobility management skal mindske de negative effekter ved transport, blandt andet klima- og miljøbelastningen, samt trængselsproblemerne. Virtuel mobilitet Regeringens målsætning er, at alle danskere senest i 2020 skal have adgang til en hurtig netforbindelse. Et skridt på vejen er Teleforligskredsens aftale om 800MHz-auktionen, der ved udgangen af 2015 vil sikre en internetforbindelse på mindst 10Mbit/s via mobilnettet i nogle af de yderområder, der har problemer med at opnå en ordentlig dækning i dag. Nedsættelse af en mobilitetskommission. Den tidligere transportminister tilkendegav, at han ønskede en Mobilitetskommission nedsat. Dette ønske mødte stor tilslutning blandt trafikordførerne. Det må derfor forventes, at der af den nye regering bliver nedsat en Mobilitetskommission inden for en overskuelig fremtid. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke noget nærmere om, hvad en Mobilitetskommission skal se nærmere på.

9 Redegørelse Side 9 Syddanske prioriteter Region Syddanmark arbejder løbende for at sætte de syddanske prioriteter på den nationale dagsorden. Region Syddanmark vil i de kommende år prioritere tre større infrastrukturprojekter: 1. en styrkelse af timemodellen med ét stop i Trekantsområdet og videreført til Esbjerg og grænsen. Med Timemodellen ønskes byerne København, Odense, Aarhus og Aalborg forbundet, så hver strækning kan tilbagelægges på en time. Tilsvarende hurtige og gode forbindelser bør der også være fra såvel Aarhus som Odense til både Esbjerg og Flensburg. Timemodellen bør forbindes videre mod syd til Hamburg og det europæiske højhastighedsnet 2. en midtjysk motorvej (Hærvejsmotorvej). Motorvejen skal skabe bedre forbindelser til Billund Lufthavn og aflaste motorvej E45. Derudover skal motorvejen forbedre forbindelsen til Midtjylland og til det nordtyske vejnet 3. en parallelforbindelse ved Lillebælt, så der sikres tilstrækkelig kapacitet over Lillebælt Se mere på 3spor.dk Herudover er der en række af mere lokalt prægede ønsker, hvor der dog er enighed mellem region og kommuner om, at disse er sekundære i forhold til de tre ovennævnte. Disse øvrige ønsker gælder: 1. Fyn-Als forbindelse. I 2011 offentliggjorde Region Syddanmark og Faaborg-Midtfyn og Sønderborg kommuner en screeningsrapport om forbindelsen 2. Dobbeltspor på jernbanen mellem Tinglev og Padborg. Gennemførelsen er afgørende for, at Timemodellen kan forbindes til Flensborg 3. Bedre adgang til og fra Billund Lufthavn 4. Grænsebanegård 5. Bane og motorvej helt frem til Esbjerg Havn Parallelt med indsatsen for infrastrukturen vil Syddanmark arbejde for at afdække nye løsninger på mobilitets- og tilgængelighedsudfordringerne, der kan sikre regionens interne sammenhæng og områdernes udviklingsmuligheder. 1 Timemodellen Højhastighedstog på IC-strækninger 2 En midtjysk motorvej 3 En parallelforbindelse ved Lillebælt

10 Side 10 Redegørelse Statslige investeringer i vej- og banenettet I det følgende gennemgås konkrete statslige investeringer i vej- og banenettet i Syddanmark. INVESTERINGER I VEJNETTET Staten er i gang med at gennemføre seks vejprojekter i Region Syddanmark: (Projekterne er markeret på kortet med ) Motorvej Riis - Ølholm - Vejle. Der etableres en motorvej mellem Ølholm og Vejle samt en udbygning af motortrafikvejen mellem Riis og Ølholm til motorvej. Motorvejen forventes åbnet i I Trafikforliget fra 2009 blev der givet en merbevilling til projektet på 0,5 mia. kr. Motorvej Kliplev - Sønderborg. Motorvejen skal gennemføres som et OPP-projekt (Offentligt-Privat Partnerskab). Det private konsortium Kliplev Motorway Group (KMG) bygger vejen, der efter planen åbner i Trafikforliget fra 2009 omfattede en merbevilling til projektet på 0,7 mia. kr. Udbygning af motorvej Skærup - Vejle Nord. Den 13 km lange strækning af den Østjyske Motorvej skal udbygges fra 4 til 6 spor. Den udbyggede strækning forventes åbnet i Motortrafikvejen Bredsten - Vandel. Den 11 km lange motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel er sidste del af en forbedret vejforbindelse mellem Vejle og Billund. Motortrafikvejen åbner i Trafikforliget fra 2009 omfattede en merbevilling til projektet på 0,7 mia. kr. Udbygning af motorvej Odense V - Middelfart (E20). Der er vedtaget en anlægslov for udbygning af den Fynske Motorvej mellem Odense Vest og Middelfart. Første Etape mellem Middelfart og Nørre Aaby har forventet åbning i 2015, og partierne bag trafikaftalen af 2. december 2009 vil drøfte finansieringen af de resterende strækninger i Bedre vejforbindelse til Esbjerg Havn. Vejdirektoratet bygger en vej frem til Esbjerg Havn fra E20. Over en strækning på tre kilometer bygges en ny vej og derudover laves en udbygning af Gammelby Ringvej. Vejen bygges i perioden fra 2010 til Derudover laves der planer for følgende vejprojekter: (Projekterne er markeret på kortet med ) Udbygning af motorvej Fredericia S. Kolding. Vejdirektoratet har gennemført en VVM-undersøgelse af strækningen som er på ca. 19 km. Udbygning af strækningen Tønder Esbjerg (rute 11) Vejdirektoratet har gennemført en forundersøgelse. Udbygning af den Fynske Motorvej syd om Odense. Vejdirektoratet har gennemført en VVM-undersøgelse for en udbygning af E20 Fynske Motorvej syd om Odense fra 4-6 spor. Strækningen er på ca. 13 km. Udbygningsmuligheder for Rute 9 mellem Svendborg og Maribo. Vejdirektoratet har gennemført en forundersøgelse. Etablering af ny vejforbindelse over Odense Kanal. Man er indstillet på at yde et statsligt bidrag på 125 mio. kr. til medfinansiering af en ny forbindelse over Odense Kanal. Vejdirektoratet bygger større veje. Vejdirektoratet planlægger større veje. Vejdirektoratet

11 Redegørelse Side 11 INVESTERINGER I jernbanenettet Godsspor til Esbjerg havn. I trafikforliget blev det besluttet at undersøge mulighederne for at styrke godstransport på jernbane dels på havnearealer og dels på restbane. Undersøgelsen er afsluttet, og det blev besluttet, at der skal anlægges et godsspor til Esbjerg Havn, og at der undersøges 2 linjeføringer. Der er afsat 100 mio. kr til projekterings- og anlægsarbejdet under forudsætning af, at der er lokal medfinansiering, og at der søges om EU-støtte. Banedanmark skal udarbejde grundlag for en politisk beslutning om projektet i Etablering af dobbeltspor i Sønderjylland. Anlæg af dobbeltsporet vil styrke jernbanegodstrafikken og tilgodese passagertrafikken til Sønderborg samt den internationale passagertrafik mod Hamborg, som på det seneste har været i vækst. Der er afsat en ramme på 0,7 mia. kr til etablering af dobbeltspor på den nordlige del af banen mellem Vamdrup og Vojens i Sønderjylland, som vil kunne åbnes senest i aktuelle analyser på infrastrukturområdet Igangværende / udførte infrastrukturprojekter / analyser Bestiller: Region Syddanmark Fyn-Als forundersøgelse af fast forbindelse (12. oktober 2011) Analysen afdækker hvilke omkostninger, der vil være forbundet med etableringen af en fast Fyn-Als-forbindelse, og hvilke gevinster en fast forbindelse vil afstedkomme. Igangværende / udførte infrastrukturprojekter / analyser Bestiller: Andre aktører Screening af vejkapaciteten over Lillebælt 20/ (Transportministeriet) Screening undersøger trafikale udfordringer og mulige linjeføringer for en ny fast vejforbindelse ved Lillebælt eller nord for Lillebælt mellem Bogense og Juelsminde. I analysen peges på 4 principielle muligheder for en ny fast forbindelse. Forundersøgelse af en baneforbindelse til Billund Lufthavn Besluttet projekt i forbindelse med aftale om bedre mobilitet af 26. november Konsekvensanalyse af Kattegat- og Femernforbindelse (efteråret 2011) Analysen afdækker økonomiske konsekvenser for Region Syddanmark, hvis en fast Kattegatforbindelse bliver realiseret. Der bliver også analyseret på realiseringen af Femernforbindelsen. TU analyse om busser i landdistrikterne (september 2010) Analysen afdækker, hvem der bruger busserne i områdets landdistrikter, og hvem der ikke gør. Det er viden, der skal bruges i det fremtidige arbejde med at tilrettelægge den kollektive trafikbetjening i landområderne. Udvidelser af den østjyske motorvejskorridor (E45) 2/ (Transportministeriet) Screeningen undersøger de langsigtede kapacitetsbehov og udbygningsmuligheder i E45-korridoren. I screeningen er der desuden foretaget indledende trafikale beregninger af muligheden for at aflaste E45 gennem anlæg af en midtjysk motorvejskorridor eller en ny fast forbindelse ved Lillebælt. Screening af forbindelser mellem Vest og Østdanmark 18/ (Transportministeriet) Analysen skal bl.a. afdække mulighederne for at kombinere hurtigere rejsetider over længere afstande, dvs. realisering af den såkaldte timemodel mellem Odense og Århus, med en bedre lokal betjening. Trekantområdets analyser af Lillebæltsforbindelser Trekantområdet har i 2011 på grundlag af trafikmodellen for Trekantområdet lavet beregninger af midtjyske motorvejslinjeføringer samt af forventet trafik på de forskellige forslag til nye lillebæltsbroer.

12 Side 12 Redegørelser

13 Redegørelser Side 13 redegørelse Grænseoverskridende samarbejde Region Syddanmark opfatter sin rolle som grænseregion som en mulighed, hvor relationer hen over grænsen kan bidrage til at sikre regionens økonomiske udvikling i en globaliseret verden. Grænsen giver en forbindelse til Tyskland og Europa, som regionen kan drage en række fordele af både på det politiske og det økonomiske område. Region Syddanmark har igennem årene etableret et tæt samarbejde med Tyskland. Samarbejdet foregår på flere niveauer og tager udgangspunkt i en række strategiske partnerskaber med inddragelse af forskellige danske og tyske aktører. Redegørelsen indeholder en gennemgang af den nuværende ramme for det grænseoverskridende samarbejde og en præsentation af Region Syddanmarks vision for det dansk-tyske samarbejde frem mod Et samarbejde hvis perspektiver rækker langt ud over det grænsenære samarbejde fx i Interreg B samarbejder i Nordog Østersøregionen og i det Trilaterale Vadehavssamarbejde, der således udnytter potentialer af udviklingsstrategisk betydning for Danmark og Nordeuropa.

14 Side 14 Redegørelse Nuværende rammer for det dansk-tyske samarbejde Region Syddanmarks grænseoverskridende engagement tager udgangspunkt i tre organisatoriske samarbejder med hver sin geografi. region sønderjylland-schleswig Region Sønderjylland-Schleswig omfatter en geografi med 0,7 mio. mennesker. Bag organisationen står på dansk side Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev kommuner samt Region Syddanmark. På tysk side er det Kreis Schleswig-Flensburg, Stadt Flensburg og Kreis Nordfriesland. Organisationen, der basisfinansieres af Region Syddanmark, har til formål at understøtte en grænseoverskridende udvikling på flere områder. Region Sønderjylland-Schleswigs opgaver og organisering er under forandring. Fremover vil der indholdsmæssigt være fokus på især kultur, ungdom, sport og grænsependling. Aktivitetseksempel 1: Infocenter er et servicetilbud fra Region Sønderjylland- Schleswig til grænsependlere samt firmaer og organisationer i Danmark og Tyskland om information og vejledning omkring skat, social sikring og arbejdsmarkedet. Dette sker via ansatte og en hjemmeside, og tilbuddet er rettet imod alle, som ønsker at bosætte sig eller arbejde på den ene eller anden side af grænsen. I første kvartal 2011 blev der givet rådgivninger. Aktivitetseksempel 2: En dansk-tysk kulturregion bestående af de 4 sønderjyske og 3 nordtyske kommuner vil styrke kultursamarbejdet på tværs af grænsen, så de enkelte kommuner får større dispositionsmuligheder og bedre udnyttelse af deres ressourcer. Der er udarbejdet en kulturpolitisk vision, som er til behandling i Kulturministeriet. Dansk-tysk partnerskabsaftale Partnerskabsaftalen mellem Region Syddanmark og Delstaten Schleswig-Holstein blev indgået i Den omfatter en geografi på ca. 4 mio. indbyggere. Visionen for partnerskabsaftalen er at gøre det dansktyske samarbejde til et aktiv i udviklingen af Syddanmark og Nordtyskland, så den samlede grænseregion bliver en attraktiv vækstregion. Konkret er aftalen bygget op omkring en række samarbejdsområder, herunder kultur, erhvervsudvikling, arbejdsmarked, uddannelse, infrastruktur, transport, logistik, universitetssamarbejde, miljø, sundhed og turisme. Samarbejdseksempel 1: På sundhedsområdet arbejder parterne sammen inden for eksempelvis behandling af danske kræftpatienter, ligesom begge parter gør brug af en redningshelikopter, som er stationeret i Niebüll. Ligeledes samarbejder universitetshospitalerne inden for emnerne brystkræft, knogleskørhed og patientsikkerhed. Samarbejdseksempel 2: Region Syddanmark og Delstaten Schleswig-Holstein arbejder på alle niveauer med at forbedre den grænseoverskridende trafik og infrastruktur, så transporten bliver nemmere og hurtigere, når personer og gods kan bevæge sig hen over grænsen. Sammen med den danske og tyske stat er der nedsat en transportkommission, der skal belyse barrierer og komme med forslag til mulige løsninger. region sønderjylland-schleswig Dansk-tysk partnerskabsaftale

15 Redegørelse Side 15 INTERREG 4A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. Det EU-støttede INTERREG 4A-program Syddanmark- Schleswig - K.E.R.N. omfatter 2,3 mio. indbyggere. I Danmark er hele Region Syddanmark dækket, mens det på tysk side drejer sig om en stor del af Delstaten Schleswig-Holstein omfattende Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig - Flensburg, Stadt Flensburg, Stadt Kiel, Kreis Rendsburg - Eckernförde og Stadt Neumünster. INTERREG 4A-programmet løber fra og har ca. 330 mio. kr. til brug for projekter. Projekterne skal være grænseoverskridende og understøtte tre prioriteter: 1) Styrkelse og konsolidering af den regionale vidensbaserede økonomi, 2) Udvikling af områdets rammebetingelser og 3) Samarbejde i hverdagen og funktionel integration i grænseregionen. Det nuværende INTERREG-program følges op af et dansk-tysk INTERREG 5A-samarbejde for perioden Projekteksempel 1: Projekt Videnregion I er et formaliseret samarbejde mellem 7 universiteter, ingeniørskoler og universitetshospitaler i Syddanmark og Schleswig - K.E.R.N. Et fælles sekretariat i Odense skal sikre et forstærket samarbejde om tiltrækning af fælles forskningsmidler, så de involverede institutioner bliver bedre rustet til det globale vidensamfund. Projektet videreudvikles under navnet Videnregion II. Projekteksempel 2: I projekt Vækstcenteret er det lykkedes at forene alle vigtige aktører fra hele INTERREG 4A-regionen Syddanmark - Schleswig - K.E.R.N. om profilering og synliggørelse af regionens grænseoverskridende styrker. Konkret skal der gennemføres analyser, genereres projekter og igangsættes markedsføringstiltag. Projekteksempel 3: Projekt Kulturbroen er et paraplyprojekt, der støtter og rådgiver mindre projekter (såkaldte mikroprojekter) inden for områderne kultur, ungdom, sport eller sprog. Herigennem kan borgere og kulturaktører i Region Sønderjylland-Schleswig bidrage til at fremme den interkulturelle dialog og styrke den fælles identitet hen over grænsen. Projektet videreudvikles under navnet Kulturdialog. INTERREG 4A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.

16 Side 16 Redegørelse Aktuelle udfordringer i det grænseoverskridende og internationale SAMARBejde Finanskrisen og beslutningen om at etablere en fast Femern Bælt-forbindelse har stillet Region Syddanmarks grænseoverskridende og internationale samarbejde over for nye udfordringer. Det betyder, at der i tillæg til det allerede eksisterende samarbejde er brug for nye initiativer, som kan skabe vækst og arbejdspladser og gode betingelser for at bo og opholde sig i regionen. Særligt er der behov for at tiltrække kapital til regionen og skabe vækst i virksomhederne, så eksisterende arbejdspladser kan bevares og nye skabes. Det er også vigtigt fortsat at sikre en udvikling omkring den landbaserede grænse (Jyllandsruten), så den fremtidige udvikling ikke alene kommer til at foregå omkring Femern Bælt-forbindelsen. Derudover skal regionen udnytte det potentiale, der ligger i et udvidet forskningsog uddannelsesmæssigt samarbejde hen over grænsen og ud i Europa. Også kultursamarbejdet skal styrkes, ikke mindst set i lyset af Sønderborgs kandidatur som Europæisk Kulturhovedstad Region Syddanmark 2020 vision for det dansk-tyske SAMARBejde For at få den fornødne effekt i det grænseoverskridende og internationale samarbejde skal aktiviteterne målrettes og koordineres. Kun herigennem kan Region Syddanmark og dens partnere manifestere områdets potentiale som fremtidig vækstregion. Region Syddanmarks langsigtede svar på de aktuelle grænseoverskridende udfordringer er en 2020-vision. Visionen beskriver de elementer, der skal være i fokus for at gøre Region Syddanmark og Delstaten Slesvig- Holsten til vækstregion mellem det østjyske bybånd og Hamborg og for at skabe udvikling og øget integration på tværs af grænsen. En model over 2020-visionen ses i fig. 1. viklingsstrategi, den grænseoverskridende strategi Fra Grænse til Vækstregion, hvor formålet er at udvikle og profilere regionens styrkepositioner, at synliggøre regionens unikhed og attraktivitet samt at fremme væksten inden for specielt de fælles tyske og danske styrkepositioner, som fremgår af en analyse gennemført i regi af projekt Vækstcenteret i Konkret har 2020-visionen til formål at: skabe flere arbejdspladser og tiltrække investeringer hæve uddannelsesniveauet gennem udvikling af uddannelsernes kvalitet og attraktivitet samt at styrke og øge fælles forskning inden for regionens styrkepositioner øge grænseregionens synlighed sikre fortsat udvikling langs Jyllandsruten Målene skal nås ved hjælp af aktiviteter inden for fire temaer. Erhvervsudvikling med fokus på internationalisering af klynger Forskning og uddannelse med fokus på bedre uddannelse, bedre forskning og gensidig anerkendelse af uddannelser Synliggørelse med fokus på øget synlighed og tiltrækning af investeringer Infrastruktur med fokus på en styrket Jyllandskorridor og hurtigere togforbindelser på ruten København - Odense - Trekantområdet - Hamborg Visionen baserer sig på en videreudvikling af de eksisterende strategier. Det gælder Vækstforums erhvervsud-

17 Redegørelse Side 17 vision for det dansk-tyske samarbejde Region Syddanmark og Slesvig-Holsten som centerregion mellem det Østjyske bybånd og Hamborg Øget økonomisk vækst i den dansk-tyske region Styrket integration på tværs af grænsen ADMINISTRATIV STØTTE / INVOLVERING AF AKTØRER Forskning og uddannelse Synliggørelse Infrastruktur EKSISTERENDE PROJEKTINITIATIVER Klynger udvides hen over grænsen Styrket forskning og videndeling i Videnregion Markedsføring Kultursamarbejde Fakta, analyser og data Lobbyarbejde Klyngesamarbejde med HH Styrkede uddannelser i regi af et grænseoverskridende universitet Messer og konferencer Konferencer og kommissioner Klynger udvikles i Østersø- og Nordsøområderne Forskningssamarbejder med HH Erhvervsudvikling Kulturhovedstad 2017 Geografi Forskningspartnerskaber i Østersø- og Nordsøområderne MÅL / EFFEKT Flere arbejdspladser Bedre uddannelse Bedre forskning Gensidig anerkendelse af uddannelser Øget synlighed Tiltrækning af investeringer Styrket Jyllandskorridor til HH Hurtigtog København-Odense- Trekantområdet-Hamborg 2011 Tid Fig. 1: Region Syddanmarks 2020-vision

18 Side 18 Redegørelse Region Syddanmarks øvrige internationale engagement 2020-visionen peger videre end blot det dansk-tyske samarbejde den giver også retning for Region Syddanmarks øvrige internationale samarbejde. Formålet er at hente midler, viden, inspiration og indflydelse til regionen. Her tænkes først og fremmest på Nordsø- og Østersø-områderne og de såkaldte INTERREG B-programmer, der knytter sig til dem. INTERREG B-programmerne skal understøtte den regionale udvikling gennem tværnationalt samarbejde og dermed gøre områderne til attraktive områder at bo og arbejde i. Hele Danmark er støtteberettiget under de to nævnte programmer. For at understøtte og motivere syddanske aktørers involvering i Nordsø- og Østersøområderne forventes Region Syddanmark i de kommende år at intensivere samarbejdet med regioner i disse områder. Endelig er der også muligheder i det brede europæiske perspektiv. Her fokuseres særligt på INTERREG C- programmet, der dækker hele Europa og har til formål at forbedre effektiviteten i regionalpolitikken ved at fremme samarbejde mellem regioner på tværs af hele det europæiske fællesskab. INTERREG B-programmerne giver mulighed for at etablere udviklingsprojekter med et tværnationalt sigte i samarbejde med regioner og aktører rundt om Østersøen og Nordsøen i perioden I forbindelse med forhandlingerne om EU s budgetramme forventes nye tilsvarende programmer etableret. De to programmers geografiske udstrækning er illustreret i fig. 2. Norge Sverige Sverige Rusland Finland Norge England Holland Danmark Tyskland Danmark Tyskland Polen Estland Letland Lithauen Belarus Belgien EU medlemmer Ikke EU medlemmer Nordsøregionen Østersøregionen Fig. 2: INTERREG IV B s geografiske områder for hhv. Nordsø- og Østersøregionen.

19 Redegørelse Side 19 Det grænseoverskridende samarbejde og den regionale udviklingsplan Det dansk-tyske samarbejde hænger tæt sammen med den Regionale Udviklingsplan. Det grænseoverskridende samarbejde har således til formål at skabe sammenhæng og merværdi i forhold til de regionale udviklingsaktiviteter, dog med særligt fokus på at udnytte det potentiale som gives via en sammenhængende dansktysk region. Eksempler på grænseaktiviteter der giver merværdi til udviklingsplanens initiativer: Det regionale initiativ Viden til vækst samt områdeinitiativ Sønderjylland Fælles dansk-tysk statistikbank: Udvikle sammenlignelig statistik på centrale områder, der kan give indblik i det dansk-tyske grænseområdes situation og potentialer. Grænsebarometer: Det er vigtigt, at det særlige potentiale i det grænseoverskridende samarbejde dokumenteres. Ved hjælp af en undersøgelse på begge sider af grænsen samt optælling af person- og varebiler, der passerer landegrænsen, skal grænsebarometeret løbende bidrage til at dokumentere og synliggøre sammenhængen. Projekt Vækstcentret: Grænseregionen har sine særlige styrker og sin egen unikhed, der skal markedsføres på en måde, så erhvervslivet ønsker at investere og etablere sig i regionen, og borgerne får lyst til at bosætte sig og finde arbejde. Til dette formål vil der blive udviklet nye projekter, ligesom der skal findes et navn til regionen, som skal bidrage til den ønskede profilering. Det regionale initiativ Uddannelse Talentsatsning: Region Syddanmark satser på tiltrækning og opkvalificering af talenter nationalt og internationalt særligt i samarbejde med de tyske samarbejdspartnere. Gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser og praktikpladser: Region Syddanmark har længe arbejdet på at sikre den nødvendige gensidige anerkendelse af uddannelser på tværs af den dansk-tyske grænse, som er afgørende for mobiliteten og for muligheden for at udnytte ledige praktikpladser. På nationalt niveau mellem undervisningsministerierne i Danmark og Tyskland er man langt fremme i forhold til at godkende en aftale om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser. Universitetssamarbejde/Videnregion: Region Syddanmark anser samarbejdet mellem de syddanske og nordtyske universiteter, ingeniørskoler og University colleges som strategisk vigtigt. Der er blevet etableret et stærkt samarbejde i projekt Videnregion. Region Syddanmark ønsker at understøtte og udbrede universitetssamarbejde og ser det fremadrettet i kontekst af såvel Østersø- som Nordsøområdet. Det regionale initiativ Infrastruktur & Mobilitet samt områdeinitiativ Sønderjylland Dansk-tyske togforbindelser/hurtigtog: Det er fortsat en vigtig prioritet for Region Syddanmark at sikre hurtige, hyppige og fleksible togforbindelser over grænsen. Dansk-tysk transportkommission: Der er i 2011 nedsat en dansk-tysk transportkommission, der skal se på infrastrukturudfordringerne i blandt andet grænseregionen. Region Syddanmark er repræsenteret i kommissionen og vil her arbejde for at sikre syddanske interesser i forhold til den grænseoverskridende trafik. Det regionale initiativ Klima Den syddanske energiklynge forsøges udvidet i Østersø- og Nordsøsammenhæng. Klimabeskyttelse er et vigtigt element i Østersøstrategien, som Region Syddanmark er omfattet af. Endvidere er forebyggelse af klimaforandringer i den kommende strukturfondsperiode et tværgående element, som kan understøtte mangeartede initiativer. Derudover kan grænsesamarbejdet omfatte kultur- og sundhedsprojekter, der kan bidrage til at løfte udviklingen både i det nære grænseområde og i større dele af Syddanmark.

20 Side 20 Miljøvurdering

21 Miljøvurdering Side 21 Miljøvurdering Denne rapport er den strategiske miljøvurdering af Region Syddanmarks Regionale Udviklingsplan. Den Regionale Udviklingsplan er blevet miljøvurderet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lov nr af 22. oktober 2007 med senere ændringer.

22 Side 22 Miljøvurdering Ikke-teknisk resumé Miljøvurderingen viser, at de væsentligste positive og negative miljøpåvirkninger er: Negative miljøpåvirkninger Indsatsen for vækst i den Regionale Udviklingsplan kan have negative konsekvenser for miljøet bl.a. i form af øget ressourceforbrug. Infrastruktur & mobilitetsinitiativet kan have en negativ påvirkning på miljøet som følge af nye fysiske anlæg og risiko for øget trafik. Positive miljøpåvirkninger Indsatsen for at skabe vækst i den Regionale Udviklingsplan (blandt andet via uddannelsesinitiativerne, Erhvervsudviklingsstrategien og infrastruktur & mobilitetsinitiativerne) sigter på at styrke de menneskelige ressourcer, højne levestandarden og forbedre livsvilkårene. Det kan have en positiv indvirkning på befolkningen og føre til en stigning i materielle goder. I udgangspunktet er klimainitiativerne positive overfor klima og miljø, da målet er en styrkelse af den bæredygtige udvikling. Infrastruktur & mobilitetsinitiativerne kan påvirke miljøet positivt via fremme af kollektiv trafik og mobility management. Derudover vurderes det, at øget mobilitet på grund af bedre udnyttelse af eksisterende systemer på sigt kan give mindre transport og dermed mindre støj, luftforurening og klimapåvirkning. Den Regionale Udviklingsplan vurderes til at have både positive og negative virkninger. Den Regionale Udviklingsplan er dog i høj grad en plan for analyse og overordnet strategi. De konkrete påvirkninger er derfor indirekte og vil i høj grad afhænge af de konkrete udmøntninger af initiativerne. Regionen vil i relevant omfang deltage i de senere processer og her arbejde for at fremme en bæredygtig udvikling for at afbøde de negative miljøpåvirkninger. Overordnet konkluderes det, at den Regionale Udviklingsplan samlet set ikke medfører væsentlige negative påvirkninger af miljøet. Den Regionale Udviklingsplan På grundlag af en helhedsvurdering skal den Regionale Udviklingsplan ifølge Planloven beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, rekreative forhold, erhverv, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Den Regionale Udviklingsplan for Region Syddanmark har en række initiativer, som kan inddeles i følgende indsatsområder: Viden til vækst Region Syddanmark vil bidrage med viden, der kan understøtte initiativer i regionen, og som kan indgå i beslutningsgrundlaget på nationalt og regionalt niveau. Uddannelse Region Syddanmark vil højne uddannelsesniveauet samt tiltrække og fastholde veluddannet arbejdskraft. Infrastruktur og mobilitet Region Syddanmark vil arbejde for en stærk infrastruktur og høj mobilitet i regionen. Syddanmark prioriterer en parallelforbindelse over Lillebælt, en midtjysk motorvej til grænsen og en timemodel, hvor tog med høj hastighed kobler de større danske byer til Europa. Derudover arbejdes for at styrke mobiliteten via et bedre indblik i borgernes transportbehov og adfærd samt mulighederne for at påvirke valget af transportmiddel, inden rejsen starter. Klima Region Syddanmark vil bidrage med viden til at reducere CO 2 -udledningen og klimapåvirkningerne, mindske de negative effekter af klimaændringerne, og i øvrigt arbejde for en bæredygtig udvikling. Områdeinitiativer Regionen vil styrke væksten gennem initiativer, som er særlig målrettet fire geografiske områder i regionen, Fyn, Sønderjylland, Sydvestjylland og Trekantområdet. Områderne har hver deres primære udfordringer, og initiativerne er målrettet hvert område. I tabel 1 ses de konkrete initiativer, der lægges op til i den Regionale Udviklingsplan. Initiativerne er inddelt i de forskellige områder.

23 Miljøvurdering Side 23 Tema initiativer Uddannelse Syddansk Uddannelsesaftale er et bredt samarbejde, som løbende igangsætter konkrete indsatser for at hæve det generelle uddannelsesniveau i Syddanmark Region Syddanmark vil være med til at udvikle attraktive rammer, så unge fra andre regioner vil finde det attraktivt at tage en uddannelse i Syddanmark Syddansk Uddannelsesstrategi og uddannelsespuljen skal få flere til at gennemføre en uddannelse Region Syddanmark vil via Syddansk Vækstforum støtte op om tiltag, der kan bidrage til at tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft i Syddanmark Infrastruktur & Mobilitet Arbejde for en parallelforbindelse over Lillebælt Arbejde for en midtjysk motorvej Arbejde for højhastighedstog der kobler de større danske byer til Flensburg-Hamborg Arbejde med mobility management Klima Oprette et inspirationsforum, som kan fremme samarbejde og ideudveksling omkring klimaforebyggelse og klimatilpasning mellem relevante aktører Reducere CO 2 udledning via Klimastrategien Udarbejde en CO 2 - kortlægning Arbejde på videnudviklingsprojekt om fremtidens klimabetingede grundvandsstigninger Områdeinitiativ Sydvestjylland Analyse af den funktionelle sammenhæng mellem byerne i sydvestjylland Strategisk og analytisk støtte til formulering af byudviklingsstrategier Etablering og udarbejdelse af ny statistik for turisme Områdeinitiativ Sønderjylland Grænsebarometer: Spørgeskemaundersøgelse samt kvartalsvis tælling af grænsekrydsende biler Undersøge grundlaget for ny grænsebanegård Understøtte hurtigere tog og bedre sammenhæng i regionaltog over landegrænsen Områdeinitiativ Trekantområdet Samlet analyse af Trekantområdet i den Østjyske Millionby Udarbejdelse af Kontur for Trekantområdet Udarbejdelse af analyser til brug i planstrategi Analyse af generelle pendlingsmønstre i relation til Trekantområdet Områdeinitiativ Fyn Analyse og kortlægning af de fynske videnerhverv Udarbejdelse af Kontur for Fyn Tabel 1: Initiativer fastlagt i den Regionale Udviklingsplan

24 Side 24 Miljøvurdering Metode til miljøvurdering Første trin i miljøvurderingen er afgrænsning eller scoping. Herefter gennemføres selve miljøvurderingen. Vurderingen følges op af forslag til mulige afbødende foranstaltninger. Omkring detaljeringsniveau siger Lov om Miljøvurdering 7 stk 2, at miljørapporten skal dog kun indeholde de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen eller programmet befinder sig. Miljøvurderingen er således gennemført på et meget overordnet og kvalitativt niveau, hvilket matcher det overordnede strategiske planniveau i den Regionale Udviklingsplan. Af samme årsag er der ikke lavet en beskrivelse af den nuværende miljøstatus, eksisterende miljøproblemer eller miljøbeskyttelsesmål, da disse vurderes at ville være af for generel karakter til at kvalificere miljøvurderingen. Scoping Overordnet set er den Regionale Udviklingsplan en strategi om at skabe vækst og Det Gode Liv i Syddanmark. Den Regionale Udviklingsplan har dermed potentielle positive og negative konsekvenser for f.eks. økonomiske og sociale forhold samt ressourceforbrug og forurening. Miljøvurderingen er afgrænset til kun at fokusere på de initiativer i udviklingsplanen, som i implementeringen medfører konkrete fysiske konsekvenser, idet disse antages at afspejle planens overordnede konsekvenser. For øvrige initiativer laves en overordnet miljøvurdering. Alternativer Med hensyn til alternativer skal 0-alternativet overvejes. 0-alternativet er defineret som den udvikling, der forventes at finde sted, hvis planen ikke gennemføres. I dette tilfælde, hvis den Regionale Udviklingsplan ikke vedtages. De initiativer, der beskrives i den Regionale Udviklingsplan, er primært på et overordnet strategisk niveau, hvor udmøntningen af initiativerne i høj grad involverer andre parter. Det er primært i den efterfølgende konkrete udformning af initiativerne, at væsentlige miljøpåvirkninger kan finde sted. Miljøpåvirkningen ved 0-alternativet vurderes derfor til ikke at være væsentlig forskellig fra den Regionale Udviklingsplan, og der udarbejdes derfor ikke et 0-alternativ. Vurdering af miljøpåvirkninger Den Regionale Udviklingsplan kan både have potentielle positive og negative miljøpåvirkninger. Således kan den Regionale Udviklingsplans strategi for vækst og udvikling påvirke de klassiske miljøparametre som luft, ressourcer og klima negativt, mens den kan påvirke de økonomiske og sociale parametre som befolkning og materielle goder positivt. Den regionale Erhvervsudviklingsstrategi, som er udarbejdet af Vækstforum, er optaget i Den Regionale Udviklingsplan. Erhvervsudviklingsstrategien fokuserer på at øge væksten indenfor tre områder: velfærdsteknologi, oplevelseserhverv og energi. Særligt indsatsen for vækst indenfor energiområdet forventes at have en positiv påvirkning på klimaet via øget brug af vedvarende energi og højere grad af energieffektive løsninger. Desuden kan vækst indenfor velfærdsteknologi potentielt bidrage positivt til samfundsmålsætningen om besparelser på ressourcer og bedre sundhed i form af nye behandlingsmetoder. Påvirkningen fra Erhvervsudviklingsstrategien er således afhængig af, hvordan strategien udmøntes, og hvor tiltagene koncentreres. Den øgede mobilitet, højere økonomiske vækst og uddannelsesinitiativerne i den Regionale Udviklingsplan (der inkluderer Uddannelsesstrategien) vil have positive effekter på befolkningen. Den Regionale Udviklingsplans klimainitiativer, der inkluderer Klimastrategien, vurderes ligeledes at have positive påvirkninger på miljøet på grund af dens tiltag for at reducere CO 2 -udledningen. Klimainitiativet kan dermed være med til at afbøde visse af de potentielle negative påvirkninger. Der er gennemført en vurdering af, hvilken effekt den Regionale Udviklingsplans initiativer har på 10 miljømæssige faktorer baseret på de miljøparametre, der indgår i Lov om Miljøvurdering ( 1 stk.2.), se tabel 2. Vurderingen tager udgangspunkt i de infrastrukturanlæg, som potentielt kan blive den fysiske udmøntning af den Regionale Udviklingsplan.

25 Miljøvurdering Side 25 De tre anlæg er henholdsvis en parallelforbindelse over Lillebælt, en midtjysk motorvej og en højhastighedstogforbindelse. Som det ses i tabel 2, kan de fysiske anlæg potentielt medføre en væsentlig negativ miljøpåvirkning på flere af de miljøfaktorer, der er medtaget i vurderingen. Den konkrete påvirkning vil i høj grad afhænge af den fysiske udformning samt de afbødende og forebyggende foranstaltninger, som vil blive indarbejdet i forbindelse med den konkrete udmøntning. Region Syddanmark har ikke beslutningskompetence på områderne, og påvirkningen fra en evt. etablering af de fysiske anlæg er derfor ikke medtaget i denne vurdering. Der vil i forbindelse med de senere planprocesser blive foretaget en egentlig miljøvurdering (VVM), som kortlægger miljøpåvirkningerne og indarbejder forebyggende og afbødende foranstaltninger. Sammenfattende vurderes det, at initiativerne i den Regionale Udviklingsplan ikke i sig selv har en væsentlig miljømæssig påvirkning, men at udmøntningen af initiativerne vil kunne påvirke miljøet væsentligt alt afhængig af deres konkrete udformning. med den konkrete planlægning og projektering vil give mulighed for at indarbejde relevante afbødende foranstaltninger, og regionen vil i relevant omfang bidrage til dette. Da beslutninger omkring de konkrete tiltag ligger hos andre myndigheder, er det vurderet, at det er udenfor regionens ansvarsområde at sætte yderligere afbødende foranstaltninger i værk. Overordnet konkluderes det, at den Regionale Udviklingsplan samlet set ikke har væsentlig negativ påvirkning på miljøet. Overvågning Region Syddanmark vil overvåge CO 2 -udviklingen i regionen samt løbende overvåge Klimastrategiens effekt. Der vil blive lavet en miljøvurdering/vvm af eventuel udmøntning af en midtjysk motorvej samt parallelforbindelse over Lillebælt. Hertil vil relevant myndighed sikre, at der bliver gennemført overvågning. afbødende foranstaltninger Afbødende foranstaltninger i forbindelse med den Regionale Udviklingsplan kan inddeles i to kategorier: 1. Initiativer i den Regionale Udviklingsplan som i sig selv fungerer som afbødende tiltag: Dette gælder primært indsatsen for klima samt initiativerne om brug af mobility management og højhastighedstog. 2. Brug af viden fra miljøvurderingen i senere planprocesser. Overordnet vurderes det, at den Regionale Udviklingsplan i sig selv kun har meget få direkte miljøpåvirkninger. Men der er i miljøvurderingen udpeget potentielle miljøpåvirkninger, som vil være relevante at se på i den konkrete udmøntning af planen. Dette gælder især for de infrastrukturanlæg, som planen støtter op om. Det vurderes, at den konkrete udmøntning vil medføre en miljøvurdering i form af det nødvendige plangrundlag, og herunder udarbejdelse af VVM. Her vil de mere detaljerede planer for anlæggene blive fastlagt, og de valg, der tages her, vil være af stor betydning for den konkrete påvirkning. En miljøvurdering i forbindelse

26 Side 26 Miljøvurdering Tabel 2: Vurdering af den Regionale Udviklingsplans indvirkning på udvalgte miljøindikatorer miljømæssige faktorer Initiativer Arbejde for parallelforbindelse over Lillebælt Arbejde for en midtjysk motorvej Arbejde for højhastighedstog der kobler de større danske byer til Flensburg-Hamburg Økonomi Materielle goder Potentiel positiv påvirkning: Øget økonomisk vækst. Miljø Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Jordbund, vand og grundvand Potentiel negativ påvirkning: Etablering af konkrete anlæg kan forstyrre biodiversitet, flora og fauna. Potentiel negativ påvirkning: Forurenet vand fra anlæg kan skabe problemer ligesom håndteringen af jord fra anlægsprojekterne. Luft Potentiel negativ påvirkning: Øget luftforurening Potentiel positiv påvirkning: Reduceret luftforurening, hvis transportarbejde flyttes fra vejtransport til kollektiv trafik som følge af den Regionale Udviklingsplans tiltag om højhastighedstog, bedre forbindelser og mobility management. Klimatiske faktorer Potentiel negativ påvirkning: Øget vejtransport og dermed øget udledning af CO 2. Potentiel positiv påvirkning: Øget kollektiv trafik og øget brug af mobility management modvirker øget udledning af CO 2. Regionens Klimastrategi vil iværksætte handlinger til reduktion af klimatiske påvirkninger. Ressourcer og energi Landskab Potentiel negativ påvirkning: Øget ressource- og energiforbrug som følge af vækst og konkrete anlæg. Potentiel positiv påvirkning: Reduceret energiforbrug som følge af satsningen på energieffektivisering og grøn energi som en del af indsatsen for at skabe vækst samt udmøntning af Klimastrategien. Potentiel negativ påvirkning: Anlæg og udbygning kan forstyrre landskab. Kulturarv (herunder arkitektonisk og arkæologisk arv) Potentiel negativ påvirkning: Anlæg og udbygning kan forstyrre kulturarv. Social Befolkningen Potential positiv påvirkning: Mulighed for øget mobilitet for befolkningen. Menneskers sundhed Potentiel negativ påvirkning: Øget støjniveau og luftforurening forbundet med øget mobilitet og anlæg. Potentiel positiv påvirkning: Reduceret støj- og luftforurening, hvis transport flyttes fra vejtransport til kollektiv trafik som følge af den Regionale Udviklingsplans tiltag om højhastighedstog, bedre forbindelser og mobility management.