Dansk velfærdshistorie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk velfærdshistorie"

Transkript

1 Projektbeskrivelse Carlsberg projektet Dansk velfærdshistorie Fra fattigforsørgelse til velfærdsstat. Den danske sociallovgivnings udvikling Projektets idé og baggrund Baggrunden for Dansk Velfærdshistorie er dels iværksættelsen i 1994 af et spektakulært tysk forskningsprojekt, dels etableringen af Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet i I Tyskland besluttede Bundesministerium für Arbeit und Sozialordnung i samarbejde med Bundesarchiv i 1994 at iværksætte og finansiere udgivelsen af et stort anlagt værk: Geschichte der Sozialpolitik in Deutschland seit Idéen udsprang af, at den tyske samfundsudvikling i efterkrigstiden har været præget af bevægelsen mod, hvad man i Tyskland kalder, en Sozialstaat. Hovedspørgsmålet handlede derfor om socialpolitikkens betydning for den samfundsmæssige udvikling i Forbundsrepublikken og i DDR senere i det forenede Tyskland. Udgivelsen skulle sikre en solid historisk forståelse og forankring af den eksisterende socialstats institutioner og ordninger, afdække egenskaber ved de socialpolitiske beslutninger, der har sat sig frugtbare spor, identificere forsømmelser og fejludviklinger og forstærke forskningens opmærksomhed på socialstaten som en relevant forskningsgenstand. På grund af samarbejde med flere af de forskere, der har været og endnu er engageret i det tyske projekt, har det været fulgt af medarbejdere ved Center for Velfærdsstatsforskning. Blandt flere begrundelser for etableringen af Centret blev ønsket om at indskrive den danske velfærdsstat og dens egenart i den internationale forskning fremhævet. Såvel international socialpolitisk praksis som teori fokuserer af mange grunde på de skandinaviske lande, men fokus har været og er rettet imod Sverige. Om end der er slægtskab mellem de nordiske velfærdsstater, er det omvendt givet, at de har hver deres egenskaber og udviklingshistorie. Det er derfor ønskeligt at indplacere Danmark i den internationale forskning både fordi den danske begyndelse er tidlig, fordi den har fulgt sit eget spor, og fordi den i flere henseender er egenartet. Medarbejderne ved Center for Velfærdsstatsforskning er forskere med baggrund i økonomi, historie, statskundskab og sociologi, som er forenet i en fælles interesse for historisk-institutionel teori og metode. Det var derfor naturligt at overveje, om man ved Centret kunne udvikle et større projekt, som inddrog nye medarbejdere, og hvis hovedsigte var at gennemføre en historisk/institutionel analyse af dansk socialpolitik udviklingen af en dansk socialhjælpsstat som afsæt for den 1

2 socialsikringsstat, der banede vejen for en velfærdsstat og dennes senere bevægelse mod et velfærdssamfund. Det er også væsentligt at se projektet som et bidrag til den danske identitetshistorie, som kun i mindre omfang har anlagt et samfundsmæssigt perspektiv. Hvis den enkelte dansker imidlertid skal karakterisere det danske samfund, vil de fleste svare med ord, der på den ene eller den anden måde inddrager en velfærdsdimension. Samtidig må man i forståelsen af den danske velfærdsstats egenart tage udgangspunkt i, at den udspringer af og hviler på et værdigrundlag, der spejler dansk historie, ligesom den i sig selv gennem udvikling af en overlappende konsensus i John Rawls forstand er blevet bærer af et sæt af værdier, som er indlejret i dansk kultur. En historisk/institutionel udviklingsanalyse vil således både tjene som et bidrag til dansk identitetshistorie, som en forankring af den nuværende samfundsstruktur i fortidens beslutninger, som en mulighed for at afdække, hvad der karakteriserer succesrige og mindre succesrige reformer, som en baggrund for at indskrive den danske udvikling i en international kontekst og som grundlag for at placere den danske velfærdsstats udvikling i den internationale velfærdsforskning. Det tyske projekt er ganske omfattende. Det vil blive publiceret i 11 bind. De ti er udkommet i perioden fra 2001 til De har hvert et omfang på ca sider og er hver ledsaget af en cdrom, der indeholder dokumentationsmateriale. Det danske parallelprojekt er af mindre omfang, idet det er tænkt udgivet i 6 bind af et omfang på hver ca. 500 sider og med et eksternt af Carlsberg Fondet finansieret budget på knap 10 mio. kr. Hertil kommer en bevilling fra SDU, der modsvarer den forskningsandel, som knytter sig til professorerne Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersens ansættelse. Det tyske projekt omhandler den socialpolitiske udvikling i efterkrigstiden. Begrundelsen er naturligvis, at der sker et betydeligt brud efter 1945 dels som følge af de særlige politiske forhold i Forbundsrepublikken og dels på grund af den tyske deling i BDR og DDR. Når det danske parallelprojekt ikke er begrænset til efterkrigstiden, men dækker udviklingen fra de første fattigforordninger fra slutningen af og begyndelsen af 1800-tallet har det flere årsager. Der er et begrænset kendskab i det internationale forskersamfund til den danske udvikling i almindelighed og den ældste udvikling i særdeleshed. Da det er et delmål at indskrive den danske velfærdsstats udvikling i den internationale velfærdsforskning, er det ønskeligt, at de store lakuner udfyldes. Hertil kommer, at meget tyder på, at der er en betydelig stiafhængighed (kontinuitet) i den danske udvikling, hvilket for sin begrundelse forudsætter, at analysen har et langt tidsperspektiv. Den danske efterkrigstidsudvikling er ikke præget af det brud, der karakteriserer den tyske udvikling, men ligger i forlængelse af det forudgående forløb. 2

3 Projektets organisation Som det tyske projekt har også dette projekt et videnskabeligt rådgivende udvalg, som dels behandler projektbeskrivelsen og dens konceptuelle grundlag, herunder drøfter tematisering og periodisering, dels løbende drøfter manuskripter til værkets enkelte dele og dels inddrages i løbende diskussioner af videnskabelige problemstillinger. Projektet forankres ved Center for Velfærdsstatsforskning, Syddansk Universitet, og ledes i det daglige af en styregruppe bestående af Professor dr.phil. & lic.oecon. Jørn Henrik Petersen Professor Klaus Petersen, ph.d. tidl. lektor ved Københavns Universitet, dr.phil. Niels Finn Christiansen. Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen er som redaktører af de enkelte monografier ansvarlige for det samlede projekt og for indholdet af de enkelte monografier. Der knyttes eksterne medarbejdere til projektet: Professor dr.oecon. Hans Chr. Johansen, SDU tidligere lektor ved Københavns Universitet, dr.phil. Niels Finn Christiansen projektmedarbejder Lars Andersen, ph.d. Aalborg Universitet lektor Jacob Christensen, ph.d. (projektmedarbejder) ekstern lektor Søren Kolstrup, ph.d., Institut for Historie, Syddansk Universitet (projektmedarbejder) ligesom de til Center for Velfærdsstatsforskning knyttede adjungerede professorer inddrages. Projektets struktur og afrapportering Projektet er struktureret over seks tidsmæssige faser, der afrapporteres i seks monografier. Den enkelte monografi indledes med et tværgående kapitel (en bjælke ), som beskriver de økonomiske, politiske, sociale og andre samfundsmæssige rammebetingelser for den pågældende tidsperiode: politiske rammebetingelser o parlamentarisk status ved periodens begyndelse o valg i perioden med ændringer af parlamentarisk status o parlamentarisk status ved periodens slutning o regeringsdannelser i perioden o evt. regeringserklæringer o.l. i perioden (åbningstaler i Rigsdag/Folketing) o centrale politiske begivenheder i perioden, herunder større forlig 3

4 o reformbehov og reformpotentialer retlige rammebetingelser o evt. ændringer i grundloven o evt. ændringer i valgloven o evt. andre ændringer af relevans økonomiske rammebetingelser o periodens økonomiske forløb, vækst, konjunktur o ydre påvirkninger o indre forhold o arbejdsløshed o arbejdsmarkedsstrukturer o ændringer i erhvervsstrukturen o den offentlige sektors rolle o finanspolitiske doktriner o evt. andre forhold af relevans socialstrukturelle og socialkulturelle rammebetingelser o klasseforhold, fx bevægelsen fra arbejderklasse mod middelstand o bevægelsen mod lønmodtagersamfundet o de selvstændiges rolle o familieforhold o demografiske forhold, ældrekvote, ungdomskvote, samlet forsørgerkvote o forholdet mellem mænd og kvinder o solidaritet med hvem o fra fællesskaber mod individualisme o dominerende idéer/tidsånden. Kapitlet om rammebetingelserne følges af endnu et tværgående kapitel (en bjælke ), som beskriver periodens socialpolitiske tænkning (idéer) og overordnede beslutninger i sammenhæng med rammebetingelserne og de detaljerede fremstillinger ( søjlerne ) af de enkelte temaer: Periodens socialpolitiske hovedproblemer o hovedproblem 1 o hovedproblem 2 o.. Regeringens synspunkt Oppositionens synspunkt Partiernes socialpolitiske positioner Den internationale kontekst Evt. markante aktører og deres synspunkter 4

5 Eksperternes og embedsmændenes rolle i idédannelsen (socialvidenskabens rolle, de sociale ingeniører) Imitation ude fra (påvirkning fra udenlandsk sociallovgivning) Organisationernes idéer og positioner Den korporative indflydelseskanal Partiernes rolle Rigsdagens/Folketingets rolle Reformfremmende og hæmmende faktorer Politik med henblik på rigsdags/folketingsvalg (cyklisk politik). Fremstillingen af det enkelte tema (for en oversigt over temaerne, se nedenfor) indeholder beskrivelse af den foreliggende problemstilstand de fremherskende idéer interesserne aktørerne (parlamentariske og ikke parlamentariske) uenighederne, som påvirker beslutningsprocesserne mulige ikke-beslutninger i perioden inden for temaets område. Det teoretisk/metodiske/analytiske perspektiv er beskrevet nedenfor. Den enkelte monografi afsluttes med et sammenfattende, resumerende og konkluderende afsnit, der i sit indhold peger frem også mod den (periodemæssigt bestemte) efterfølgende monografi. Det enkelte bind indeholder således fire elementer omhandlende hhv. rammebetingelserne, idé- og handlingsrummet, de enkelte temaer og deres udvikling samt en sammenfatning. De temaer, der inddrages er: a) forsorgs- og bistandslovgivning b) alderdomslovgivning c) sygeforsikring/sygesikring d) ulykkes/arbejdsskadeforsikring e) arbejdsløshedsforsikring og arbejdsformidling f) invaliditet, førtidspensionering g) sikringsordninger for efterladte (enker, enkemænd, børn) h) særforsorg i) revalidering j) børne- og ungdomsforsorg k) familiepolitik l) efterløn, delpension, delefterløn 5

6 Udviklingen af serviceydelser for børn, handicappede, gamle placeres ind under hhv. børneforsorg, invaliditet og alderdom. Denne opbygning betyder, at der i projektet opereres med gennemgående søjler svarende til a) l), som brydes af kronologiske snit, hvorved der dannes celler. Det skulle, når projektet er afsluttet, gøre det enkelt at tilegne sig værket. Man kan fra bind til bind følge en søjle, fx hvordan forsørgelsen for de gamle har udviklet sig, eller et kronologisk snit, fx socialpolitisk aktivitet i perioden fra 1933 til 1964, eller man kan specielt interessere sig for et bestemt tema i en bestemt fase, fx alderdomsforsørgelse mellem 1892 og Den enkelte monografi vil således have denne struktur: periode Monografiens titel bjælke Rammebetingelser bag periodens udvikling bjælke Idé- og handlingsfelterne temaer a) b) c) d) e) f) g) h) i) j) k) l) Sammenfatning, konklusion, perspektivering Selvsagt kan strukturen ikke gennemføres konsekvent, fordi de enkelte temaer anslås på forskellige tidspunkter. Først mod periodens slutning vil alle søjler a)-l) have indhold. Bind I. Udviklingen af socialhjælpsstaten ( ) Bind I indledes med en introduktion, der beskriver den kirkelige fattigforsørgelse, som den udspillede sig forud for og efter reformationen. Det skal primært opfattes som en indledning til og baggrund for beskrivelsen af enevældens socialreform, der fandt udtryk i fattigforordningerne fra 1799, 1802 og De lå med forskellige ændringer til grund for fattigforsørgelsen gennem det meste af det 19. århundrede. Hertil kommer en beskrivelse af filantropiens rolle i perioden forud for den offentlige intervention. Det kronologiske snit lægges, så bind I omfatter perioden frem til Monografien beskriver således udviklingen fra enevældens socialreform til det parlamentariske systems første socialreform, der introducerede de centrale elementer i socialhjælpsstaten, nemlig alderdomsforsørgelsen (1891), sygeforsikringen (1892) og ulykkesforsikringen (1898). Bind II. Fra socialhjælpsstat til socialsikringsstat. Fra den første parlamentariske socialreform (1891/98) til Steinckes socialreform (1933). Bind II dækker perioden fra vedtagelsen af lov om ulykkesforsikring (1898), der afslutter den første parlamentariske socialreform, til 1933, hvor Steinckes socialreform gennemføres som led i udmøntningen af Kanslergadeforliget. Perioden tegner bevægelsen fra en socialhjælpsstat mod en socialsikringsstat bygget på retsprincippet. 6

7 Reformelementet in casu Steinckes socialreform skal i alle monografier behandles overordnet i den overliggende bjælke, så der undgås overlapninger i fremstillingen af de enkelte temaer. Bind III. Fra socialsikringsstat til velfærdsstat. Fra Steinckes socialreform (1933) til vedtagelsen af lov om folkepension (1956/57). Bind III dækker perioden fra Steinckes socialreform (1933) til implementeringen af loven om folkepension (1957). Denne monografi omfatter den fortsatte udvikling af de fire hovedlove fra 1933 og den gradvise knopskydning og uddifferentiering af lovgivningen. Der er dels tale om socialsikringsstatens konsolidering, dels om den begyndende udvikling af velfærdsstaten. Bind IV. Velfærdsstatens guldalder. Fra gennemførelsen af folkepensionsloven (1957) til kriseårenes indtræden (1973) Bind IV dækker perioden efter vedtagelsen af folkepensionsloven, der spejler velfærdsstatens påbegyndelse. Det er en velfærdsstatens guldalder med betydelig ekspansion i de sociale ydelser og en stærk omlægning af den sociale lovgivning i samspil med gennemførelse af den første store strukturreform (kommunalreformen). Bind V. Velfærdsstatens kriseår ( ) Den femte monografi dækker perioden fra den første oliekrise, den endelige gennemførelse af socialreformen med bistandslovens ikrafttræden (1976), gennemførelsen af efterlønnen som led i bekæmpelse af den stærkt voksende arbejdsløshed (1979). Perioden afsluttes med nedsættelsen af Socialkommissionen (1991). Denne fase præges af begyndende ny tænkning om den offentlige sektor, som bl.a. ytrer sig i opmærksomhed om new public management, frit valg og finanspolitisk holdbarhed, der dog først for alvor slår igennem i den efterfølgende periode. Bind VI. Velfærdsstatens omstrukturering ( ) Efter de år, hvor man var optaget af velfærdsstatens krise, begynder en omstrukturering af velfærdsstaten med nedsættelsen af Socialkommissionen i 1991 og dens efterfølgende betænkninger, hvoraf den sidste fremkommer i Det er en periode, hvor bestræbelserne på såkaldt modernisering af den offentlige sektor for alvor slår igennem. Velfærdskommissionen nedsættes i 2003 og afrapporterer endeligt i I juni 2006 gennemføres det såkaldte velfærdsforlig. Efter afslutningen af de seks monografier udarbejdes der en dansksproget folkeudgave af den danske velfærdshistorie i 2 monografier, ligesom der udarbejdes en engelsksproget sammenfatning. Tidsplan De seks monografier udgives, så den første publiceres i 2009/10 og den sidste i

8 Teoretisk/metodisk tilgang Analysen af den enkelte periode har tre kerneelementer: Beskrivelse og analyse af rammebetingelserne for politisk beslutningstagen, Bestemmelse af de foreliggende idé- og handlingsfelter, Den politiske beslutningstagen o Beslutningsprocessen på den parlamentariske arena, o Udvikling af nye eller ændring i bestående institutioner, o Den institutionelle virkningshistorie. Det er en hovedpointe, at de ydre forhold rammebetingelserne ikke i sig selv frembringer et politisk resultat i form af udvikling af nye eller ændring af bestående institutioner. Rammebetingelserne skal under alle omstændigheder formidles gennem en politisk proces. Politik forstået som aktørsamspil på den parlamentariske arena spiller en rolle. Den anden hovedpointe er, at der er en sammenhæng mellem politiske beslutninger på et givet tidspunkt og afgørelser, som tidligere er truffet. Hermed tillægges også historien en afgørende rolle. Disse to hovedpointer definerer den historisk-institutionelle ansats, som er projektets teoretisk/metodiske grundlag. Tanken er illustreret i figur 1, der viser samspillet mellem rammebetingelser, idé- og handlingsfelter, politisk proces og institutionel udvikling. Politikkens rolle Der er flere former for samspil mellem rammebetingelserne, den politiske beslutningsproces og det politiske resultat i form af etablering af eller ændringer i en eller flere institutioner: 1) I visse situationer har rammebetingelserne eller deres ændringer en sådan styrke, at de næsten imperativt betinger ændringer i den institutionelle struktur. Den politiske proces spiller ikke desto mindre en rolle, fordi det politiske resultat er afhængigt af, hvordan de politiske aktører oversætter rammebetingelsernes imperativ til institutionelle ændringer. I deres oversættelse er politikerne stærkt påvirket af deres opfattelse af, hvordan befolkningen/vælgerne forstår rammebetingelsernes konsekvenser. Man kan da tale om politik som betingende faktor i den forstand, at oversættelsen er udslaggivende for, hvordan de ydre rammer udmøntes i den institutionelle struktur. 8

9 Rammebetingelser: Politiske Retlige Økonomiske Socialstrukturelle socialkulturelle Politik som mellemkommende faktor Politik som betinget faktor Politisk proces Etablering eller ændring af institutioner Idé- og handlingsfelter: hovedproblemer regerings-, oppositions- og partisynspunkter international kontekst markante aktørers synspunkter eksperternes rolle imitation organisationerne og den korporative indflydelse partiernes rolle Rigsdagens/Folketingets rolle Politik som betingende faktor Tilbagekoblingsmekanismer Figur 1 2) I andre situationer kan politik opfattes som en mellemkommende variabel. Det drejer sig da om, at rammebetingelserne ændrer det politiske systems egenskaber, så det efterfølgende frembringer andre slutresultater, end det ellers ville have gjort. Fx kan man tænke på ændringer i erhvervsstrukturen, der øger antallet af dem, som traditionelt vil indtage en socialdemokratisk position. Man kan naturligvis også vælge at se denne effekt alene som noget, der vedrører rammebetingelserne. I så fald går kæden fra de økonomiske, over de socialstrukturelle til de politiske rammebetingelser; men det ændrer ikke grundlæggende det forhold, at det er via det politiske, at ændrede rammebetingelser sætter sig igennem. 3) Atter andre situationer er måske nok præget af, at det er politikken, som den udspiller sig på den parlamentariske arena, der er udslaggivende for slutresultatet i form af institutionelle ændringer, men politikkens selvstændighed kan være begrænset af rammebetingelserne, der derfor optræder som en restriktion. I så fald kan man tale om politik som betinget faktor. 4) Endelig kan der være situationer, hvor de tre former for samspil gør sig gældende på en og samme tid. Det er ikke altid let at bestemme om en given proces afspejler det ene eller det andet samspilsmønster, men det udelukker ikke, at sondringerne kan være analytisk nyttige. 9

10 Tilbagekobling Når nye institutioner ser dagens lys, eller når bestående institutioner ændres, påvirker det befolkningens forståelse af det samfundsmæssige dens forståelseshorisont eller tydningsunivers. Det har betydning for befolkningens adfærd og normer, herunder dens opfattelse af institutionernes legitimitet. Såvel befolkningens politiske som dens økonomiske adfærd fremkaldt af institutionelle ændringer virker derfor tilbage på både de parlamentariske processer og rammevilkårene. Gennem denne tilbagekobling åbnes mulighed for nye politiske beslutninger. Det betyder, at enhver politisk beslutning indeholder kimen til nye politiske beslutninger. Alle politiske beslutninger igangsætter nye processer, fordi deres resultat i form af ændringer i institutionerne virker tilbage på politikken selv enten direkte eller via ændringer i rammebetingelserne. Derfor kan man tale om en dynamisk samspilsproces. Den institutionelle struktur er således på en og samme tid afhængig og uafhængig variabel. Strukturen er afhængig, fordi den er bestemt af rammebetingelserne og idé- og handlingsfelterne, som de formidles gennem den politiske proces; men den er uafhængig, fordi den påvirker befolkningens gøren og laden, som via tilbagekoblingsmekanismerne påvirker både rammebetingelser og den politiske proces. Det dynamiske samspil er antydet i figur 2. Rammebetingelser og politisk proces i periode t bestemt af t-1 Større eller mindre politiske beslutninger i periode t Større eller mindre ændringer i den institutionelle struktur Ændringer i adfærd og normer/opfattelse af institutionernes legitimitet Ændringer i befolkningens forståelseshorisont/tydningsunivers Rammebetingelser og politisk proces i periode t+1 bestemt af t Større eller mindre politiske beslutninger i periode t+1 Større eller mindre ændringer i den institutionelle struktur Ændringer i adfærd og normer/opfattelse af institutionernes legitimitet Ændringer i befolkningens forståelseshorisont/tydningsunivers Ændringsprocesser Figur 2. Den dynamiske samspilsproces 10

11 Institutioner skaber både normative og kognitive opfattelser, som definerer, hvad der anses for normalt, hvad der forventes, hvad der kan regnes med, hvad der skaber mening. Samtidig definerer institutionerne de rettigheder og pligter, som i en given periode gør sig gældende i samfundet. De spiller derfor en afgørende rolle i de socialiseringsprocesser, som overfører sæd og skik fra generation til generation, og som definerer, hvordan mennesker bør optræde i forhold til hinanden, og hvad de kan forvente af hinanden. Institutionerne ses som noget, man kan regne med. De udtrykker regelsæt (og sanktioner), der bestemmer samspillet mennesker imellem. Institutionerne er på en og samme tid bestemt af og bestemmende for de idéer, normer, værdier og standarder, som fastlægger, hvad der anses for legitimt, forståeligt og rimeligt et overordnet mønster for det acceptable, som er indfældet i kulturen et paradigme. Paradigmet sammenfatter de overordnede værdier og mål, der er fastlagt af og bestemmer politikken inden for et givet handlingsfelt. Det udmøntes i praksis gennem et sæt af teknikker eller instrumenter, der hver for sig kan karakteriseres ved de parametre, som præciserer instrumentets udformning. Ændringer kan derfor indtræde på både det paradigmatiske, det instrumentelle og det parametriske niveau. I det første tilfælde er der tale om en reform eller et paradigmeskift, i det andet om en systemændring eller en innovation, og i det tredje om en program- eller parameterændring. Ændringer kan referere til et begrænset handlingsfelt, fx ændringer i en konkret pensionsordning, eller de kan referere til et bredere handlingsfelt, fx ændringer i et samlet system af ordninger til sikring af forsørgelsen i alderdommen. De kan hhv. betegnes mikro- og makroændringer, jf. tabel 1. Tabel 1. Reformer, innovationer og parameterændringer. De begrebsmæssige sondringer Beslutningsniveau Variabel Ændring Paradigmatisk niveau Det overordnede sæt af værdier, Reform eller paradigmeskift paradigmet Teknisk/instrumentelt niveau Den anvendte teknik/det anvendte Systemændring eller innovation instrument Parametrisk niveau Fastlæggelse af Program- eller parameterændring teknikkens/instrumentets numeriske værdi Kan anvendes på strukturelt makroniveau eller på enkelttematisk mikroniveau I Halls analyse 1 beskrives hhv. systemændringer/innovationer og program/ parameterændringer som udtryk for normalpolitik. Det betyder, at det drejer sig om justeringer af politikken, uden at dens grundlag (paradigmet) udfordres, mens reformer derimod drejer sig om paradigmeskift eller ændringer i den fremherskende politiske diskurs. Program- eller parameterændringer er alene numeriske ændringer, der gennemføres i en rutinemæssig beslutningstagen, mens systemændringer 1 Peter A. Hall,»Policy Paradigms, Social Learning and the State: The Case of Economic Policy Making in Britain«, Comparative Politics, 25, 1993:

12 eller innovationer har en mere strategisk dimension uden at de bryder med det grundlæggende paradigme. Udgangspunktet er en accepteret forståelsesramme. Opstår der gennem social læring ny indsigt, eller fremkommer der nye idéer, kan de muligvis indpasses i det dominerende paradigme; men den nye indsigt eller den nye idé kan skabe en sådan usikkerhed eller måske endog turbulens, at paradigmet kommer i vanskeligheder. Der opstår da nye forslag til, hvordan man skal forholde sig til virkeligheden paradigmet udfordres. Både kognitivt og institutionelt vil aktører, der handler i en kompleks og uigennemsigtig sammenhæng, være tilbøjelige til at filtrere information, så den kan indpasses i de forestillinger, man mentalt har tilegnet sig. Bekræftende information vil forstærke paradigmet. Forstyrrende information vil enten blive bortfiltreret, eller beslutningstagerne vil søge at tilpasse den til den i forvejen eksisterende virkelighedsforståelse. Der skal derfor meget til, hvis man skal vige af fra den én gang valgte bane, og jo længere tid, man har bevæget sig langs denne, jo mere skal der til. I den sociale læreproces er alle aktører stærkt påvirket af det eksisterende paradigme. Derfor justerer man først og fremmest på grænsen, når der tages hensyn til ny indsigt og nye forhold i nye situationer. Mindre justeringer (parameterændringer) gennemføres med større sandsynlighed end mere strategiske tilpasninger (innovationer), mens egentlige reformer er mere sjældne. Det udelukker på den anden side ikke, at der i perioder kan være konkurrerende paradigmer. Problemer afdækkes ved erfaringsopsamling. I forhold til nye situationer handles der typisk på det grundlag, man kender og er fortrolig med. Jo mere sammensat og vanskeligt et problem er, jo stærkere er tilskyndelsen til at ræsonnere inden for en kendt ramme, hvilket netop gør det sandsynligt, at der handles på grænsen gennem parameterændringer. Fastlåsningsprocesser og stiafhængighed Overvejelserne om ændringsprocesser peger i ikke ringe grad på en betydelig paradigmatisk kontinuitet. Det fører til den tanke, at en én gang etableret institution lægger begrænsninger på de muligheder, fremtidige beslutningstagere står over for. Den valgte institution bliver fastlåst, fordi den kraft, der ligger i og bag den én gang trufne beslutning, fremtidigt gør andre muligheder mindre sandsynlige. Det gælder ikke mindst politikker, der har en lang tidshorisont, og som indebærer (har indebåret) betydelige skattebetalinger. Når borgerne har været involveret i forpligtende og rettighedsskabende handlinger inden for rammerne af en given ordning, bliver ændringer af denne bortset naturligvis parametriske ændringer vanskelige. Man taler derfor om selvforstærkende tilbagekoblingsmekanismer. Det betyder, at omkostningerne ved at bevæge sig fra en bane til en anden vokser over tid, hvilket øger sandsynligheden for en fastlåsning på den én gang valgte bane såkaldt stiafhængighed. At 12

13 forstå et forløb forudsætter derfor, at der knyttes forbindelser mellem årsager og virkninger, som er adskilt i tid. Der kan anføres mange grunde til, at politik inden for et givet handlingsfelt har en tendens mod fastlåsning og stiafhængighed: Politik bygger på kollektive beslutninger og handlinger, der har væsentlig større træghed end tilsvarende individuelle beslutninger og handlinger Når flere ordninger opbygges efter samme skabelon fx frivillige forsikringsordninger med statslige tilskud øges institutionstætheden. Den ene ordnings eksistens bliver understøttende for den anden og vice versa Magtmæssige asymmetrier kan hindre paradigmatiske ændringer Når processer er præget af kompleksitet og uigennemsigtighed, øger det sandsynligheden for fastlåsning og stiafhængighed Konkurrence og læreprocesser har mindre gennemslagskraft i politiske (kollektive) relationer end i økonomiske (individuelle) Politiske aktører har typisk en kortere tidshorisont end økonomiske Politiske institutioner er generelt præget af stærk overlevelsesevne. Stiafhængighed som begreb har tre egenskaber. Det drejer sig for det første om studiet af årsagsbetingede processer, der er stærkt påvirket af begivenheder, som har fundet sted på tidlige trin af et sammenhængende historisk forløb. Det betyder, at tidlige hændelser i forløbet spiller en større rolle end senere, og at begivenheder, der indtræder for sent, ikke brænder igennem, selv om de kunne have haft store konsekvenser, hvis de havde fundet sted på et tidligere tidspunkt. For det andet skal de tidlige begivenheder have karakter af uforudsigelige hændelser, som ikke kan forklares på grundlag af forudgående tildragelser. Endelig må det for det tredje være sådan, at når en gang indtrufne, uforudsigelige hændelser har fundet sted, har de en iboende inerti, så de trækker udviklingen i retning af bestemte resultater. I et selvforstærkende forløb betyder inerti, at udviklingen over tid reproducerer en specifik institutionel struktur, så det i stigende grad bliver vanskeligt eller umuligt at ændre dens retning, dvs. at foretage ændringer i de overordnede principper, der er indlejret i den givne institution. Sagt på en anden måde er det i et selvforstærkende forløb sådan, at sandsynligheden for en fortsættelse ad en given sti øges ved enhver fortsat bevægelse ad stien. Mens der i udgangssituationen er tale om en åben valgproces, betyder den efterfølgende inerti, at 13

14 valgmængden successivt bliver underkastet stærkere restriktioner. Ændringsprocesserne fortsætter, men der er tale om stadigt mere båndlagte valg, indtil noget svækker eller endeligt eliminerer de selvforstærkende reproduktionsmekanismer, der ellers sikrer den institutionelle kontinuitet. I så fald er vejen banet for en ændring i paradigmet. En stiafhængig proces har således tre faser: a) det oprindelige kritiske øjeblik, der udløser en bevægelse langs en bestemt sti eller bane valgt blandt flere mulige, b) en reproduktionsperiode, hvor positive tilbagekoblingsmekanismer forstærker bevægelsen langs den valgte bane og c) evt. en periode, hvor bevægelsen langs stien bringes til ophør, fordi nye begivenheder afgørende forstyrrer den institutionelle reproduktion. Der vil i så fald indtræde en ændring i paradigmet. Det betyder, at der på en og samme tid knytter sig interesse til de specifikke omstændigheder, som begyndte en tradition eller knæsatte en institution, og de generelle processer, som ligger bag reproduktionen af det institutionelle mønster: Fremkomsten og reproduktionen. Fremkomsten tager afsæt i et foreliggende vendepunkt eller et kritisk øjeblik, der resulterer i etablering af et særligt institutionelt arrangement valgt blandt to eller flere foreliggende muligheder. Det er et kritisk øjeblik, fordi valget af den bestemte ordning gradvis gør det vanskeligere at vende tilbage til udgangspunktet, hvor der endnu forelå to eller flere muligheder. Stiafhængighed forudsætter, at valget i det kritiske øjeblik er præget af praktisk og teoretisk uforudsigelighed, så fortiden ikke kan begrunde en forudsigelse af den valgte løsning. Det betyder, at risikoen for den uendelige regres, hvor man trin for trin og uden afslutning bevæger sig baglæns, er elimineret. Mahoney 2 sammenfatter de mulige forklaringer på stiafhængighedens reproduktion i fire kategorier, jf. tabel 2. De fire muligheder udelukker ikke nødvendigvis indbyrdes hinanden. Reproduktionsmekanismen bag den nytteteoretiske forklaring bygger på, at aktørerne rationelt foretrækker reproduktion, fordi en ændrings mulige gevinster er mindre end omkostningerne. Institutionelle ændringer vil indtræde, hvis det ikke længere er i aktørernes egeninteresse at fortsætte reproduktionen. Det vil være tilfældet, hvis der dukker mere effektive løsninger op på dagsordenen, eller hvis sociale læreprocesser antyder fremtidige negative virkninger, som kan opveje de korttidsomkostninger, en aktuel ændring vil indebære. Læreprocesserne vil slå så meget mere markant igennem, hvis der er "ændringsaktører med gennemslagskraft, fx centralt placerede embedsmænd eller eksperter. 2 J. Mahoney,»Path dependence in historical sociology«, Theory and Society, 29, 2000:

15 Tabel 2. Oversigt over forklaringer på institutionel reproduktion Nytteteoretisk forklaring Funktionel forklaring Magtforklaring Legitimeringsforklaring Reproduktions mekanisme Aktørernes rationelle costbenefit vurderinger Tjener en funktion i det samlede system Støttes af en elitegruppe af aktører Aktører anser institutionen som moralsk retfærdig Potentiel institutionskarakteristik Kan være mindre efficient end tidligere foreliggende muligheder Kan være mindre funktionelle end tidligere foreliggende muligheder Kan give magt til elitegrupper, der tidligere var mindre magtfulde Mindre konsistent med aktørværdier end tidligere foreliggende muligheder Ændringsmekanisme Konkurrence, sociale læreprocesser Exogene chok, der ændrer systemets behov Svækkelse af eliter og styrkelse af nye elitegrupper Ændringer i aktørernes værdier eller subjektive forestillinger I den stærke version af en funktionel forklaring skyldes reproduktionen de funktionelle konsekvenser for det større system, som den konkrete institution er en del af. Institutionens konsekvenser for samfundssystemet er samtidig årsag til dens reproduktion. Reproduktionen skyldes en positiv funktion, der kan begrunde institutionens ekspansion, som igen kan øge dens funktionelle kapacitet osv. Modsvaret til den nytteteoretiske effektivitet er funktionalitet. Inden for denne ramme kan institutionen udfordres, hvis der opstår en fornemmelse af, at tidligere eksisterende, men ikke realiserede (eller helt nye) muligheder ville være mere funktionelle. Ændringsprocesser, der vil true det overordnede sæt af mål eller værdier, vil typisk blive fremkaldt af ydre chok, som kan betinge en given institutions ændring eller nedlæggelse, hvis systemet skal kunne overleve i den nye sammenhæng. Også magtforklaringen tager afsæt i aktørernes afvejning af fordele og ulemper, men inden for dette perspektiv er aktørerne typisk mere eller mindre ressourcerige, og deres interesser vedrørende institutionens reproduktion kan derfor være i konflikt. I et ydertilfælde kan en institution overleve og blive reproduceret, selv om et flertal ønsker den nedlagt eller ændret, forudsat at beslutningseliten har tilstrækkelig styrke til at sætte reproduktionen igennem. Efter den første (uforudsigelige) vedtagelse er det en magtdynamik, der sikrer reproduktionen. Institutionen giver en vis eller visse gruppe(r) magt på andres bekostning, og de begunstigede grupper bruger deres øgede magt til institutionsekspansion en proces, der tydeligvis kan fortsætte og forstærkelse af den 15

16 allerede eksisterende magt. Da udgangsvedtagelser er om ikke tilfældige, så i alle tilfælde uforudsigelige, kan dette magtbetingede udviklingsforløb indtræde, selv om den gruppe, som nyder fordel af institutionen, i udgangspunktet var mindre magtfuld end en anden gruppe, der havde foretrukket vedtagelsen af en anden institution. Institutioner kan m.a.o. ændre samfundets magtstruktur, så tidligere mindre magtfulde aktørgrupper styrkes på bekostning af tidligere mere magtfulde grupper. En magtbaseret analytisk tilgang ser reproduktionsprocessen som modsætningsfyldt, fordi der kan være grupper, der oplever sig ringere stillet på grund af den institutionelle fastlåsning. Derfor ligger ændringsmulighederne naturligvis i ændrede magtrelationer. Legitimeringsforklaringen bygger på, at reproduktionen skyldes aktørernes opfattelse af, hvad der er moralsk rigtigt. Reproduktionen skyldes, at institutionen anses for legitim. Legitimiteten kan strække sig fra en aktiv moralsk støtte til en mere passiv accept af status quo. Nøglen ligger her i en definition af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, uanset rationalitet, funktionalitet eller magt. Reproduktionen støttes da af alle forhold, der øger institutionens legitimitet også selv om andre tidligere muligheder efterfølgende måtte påkalde sig en større legitimitetsgrad. Institutionen drager fordel af sin oprindelige legitimitet, reproduceres på grund af legitimiteten og vinder herved øget legitimitet. Truslen mod den oprindelige institution ligger da i den mulige udvikling af inkonsistens i den dominerende forståelsesramme, som kan fremkalde nye moralske vurderinger. Bryder det fælles forståelsesrum sammen, indebærer det et sammenbrud i den enighed, der ellers styrer reproduktionen. Ændringsprocesser skyldes således ændrede opfattelser af ret og rimelighed. Hvad enten forklaringen lægger vægten på den ene eller den anden tilgang eller benytter elementer fra flere, er hovedpointen, at årsagssammenhængene flyder fra oprindeligt uforudsigelige historiske hændelser til generelle, selvforstærkende processer af mere omfattende betydning. Idéernes rolle Historisk-institutionel analyse bygger på, at politik, institutioner, historie og idéer spiller en rolle. Institutioner er formelle og uformelle»regelsæt«, der definerer en bestemt adfærd som ønskelig, og som kan indebære sanktioner ved brud på regelsættet. De indlejres derfor i kulturen som forbindelsesled mellem tidligere erfaringer og aktuelle beslutninger (handlinger), som det finder udtryk i tanken om»sti-afhængighed«. På den anden side er der ikke tale om en automatik. Social læring og/eller ændringer i de ydre vilkår kan skabe kritiske øjeblikke, hvor der stilles spørgsmålstegn ved hidtil anerkendte institutioner og deres indretning. Det kalder på en beslutning om, hvorvidt man vil fortsætte ad den én gang valgte bane eller vælge en ny. Det eksisterende paradigme den givne forståelse af en bestemt institution udfordres således løbende af erfaringer eller af strukturelle ændringer. 16

17 Just i sådanne situationer kan idéer spille en rolle, fordi de kan ændre aktørernes synspunkter og holdninger. Politiske handlinger, der fører til ændringer, hviler på idéer, som bestemmer forståelsen af den foreliggende situation. Omvendt udelukker det ikke, at strukturelle forhold, interesser og materielle vilkår kan spille en rolle. Der vil typisk være tale om et samspil, så idéer øver indflydelse i en politisk proces, som samtidig er påvirket af interesser, magtressourcer og ydre restriktioner.»not ideas, but material and ideal interests directly govern men s conduct. Yet very frequently world images that have been created by ideas have, like switchmen, described the tracks along which action has been pushed by the dynamic of interest«. 3 Betoningen af»kritiske øjeblikke«lægger vægten på situationer, hvor en ændring kan tidsfæstes, fordi den markerer et brud med fortiden; men ændringer også kan ske gradvist, næsten umærkeligt, så det dominerende idéunivers undergår et stille sporskifte.»nye idéers«gennemslagskraft afhænger af, om social læring har rejst tvivl om eksisterende institutioners hensigtsmæssighed, om hæderkronede idéer eller værdier er blevet udfordret, og af, om de»nye idéer«udmøntes af»autoritative stemmer«med indflydelse på de politiske aktører. I andre tilfælde, hvor det drejer sig om»krybende«, inkrementelle ændringer, der kun langsomt sætter sig igennem, kan processerne være sværere at identificere. Sandsynligheden for, at»nye idéer«vinder indpas som ændringsdynamo i den politiske beslutningsproces, afhænger bl.a. af, om de udkastes af en ekspertise, som beslutningstagerne tillægger autoritet. Jo»tættere«denne ekspertise er på dem, der træffer beslutningerne, jo større er sandsynligheden for, at»idéen eller idékomplekset«slår igennem. Typisk vil der blive lyttet med opmærksomhed til en ekspertise samlet i et udvalg eller en kommission, politikerne selv har nedsat, og i mange tilfælde vil også den administrative struktur, som politikerne er afhængige af, selv repræsentere, hvad politikerne opfatter som en ekspertise. I andre tilfælde sætter ændringerne sig igennem uden iøjnefaldende brud men som led i en langsomt fremadskridende proces, der dog kun kan udvikle sig, hvis den ikke møder afgørende modstand på sin vej. Et»idékompleks«henleder opmærksomheden på bestemte sider af»genstandsområdet«. Noget fremhæves, mens andet træder i baggrunden. Samtidig har»komplekset«et Janushoved. Det peger på den ene side på»løsninger«, der skal eliminere eller reducere de»uhensigtsmæssige«sider af den eksisterende praksis, og indeholder på den anden side argumenter, som skal legitimere en ændring. Det er hhv. det rationelle og det symbolske indhold i»idékomplekset«. Der er, som antydet med figur 1, en sammenhæng mellem idé- og handlingsfeltet på den ene side og de sociale strukturer eller rammebetingelserne på den anden. 3 Max Weber,»Social Psychology of the World s Religions«, in H.H. Gehrt og C. Wright Mills (eds.), From Max Weber: Essays in Sociology, New York, 1958:

18 Spørgsmålet om idéers rolle, når en politik ændres eller fastholdes, er i samfundsvidenskaberne blevet rejst med voksende styrke ikke mindst i analyser af velfærdsstaternes oprindelse, udvikling og ændringer.»framing«hvad er sammenhængen mellem idé og handling? En idé kan evt. som led i en sammenhængende teori (kognitivt) fremme forståelsen af et givet fænomen, uden at det nødvendigvis giver sig udslag i handling. Handling forudsætter en sammenknytning med det normative niveau. Mens kognitive idéer siger noget om, hvordan verden er, tilfører de normative idéer eller værdierne en positiv eller negativ konnotation, så de siger noget om, hvad der i en given situation bør gøres. Ofte knyttes forståelse og handling deskription og normativitet sammen ved brug af begrebet»framing«. Det henviser til de processer, som skal give aktørerne en bestemt opfattelse af den betydning, der knytter sig til bestemte ord eller sætninger. Beslutningstagerne søger derfor retorisk/semantisk at udforme en»ramme«, som skal fremme eller hæmme bestemte forståelser af omverdenen. Netop»rammen«spiller en rolle for den forståelse eller accept, som bliver idéen til del.»framingens«formål er at udvikle en bestemt forståelse af verden, der kan fremkalde og legitimere handling. Forskellige»rammer«fremkalder forskellige forståelses- eller tolkningsuniverser (»worldviews«), som igen fører til forskellige handlinger. Begrebet et paradigme er en form for»framing«, der dækker en større eller mindre gruppes fælles opfattelse, og som knytter»verdensforståelsen«til normerne forståelsen til handlingen eller handlingerne. Politiske paradigmer og diskurser er derfor af betydning, hvis man skal forstå idéernes rolle som baggrund for handling. 4 Politisk paradigme og diskurs Peter A. Hall 5 har om politiske idéers gennemslagskraft noteret, at stater ofte vil være forudindtaget for en politik, som har frembragt gunstige erfaringer. Også for politiske partier og interessegrupper gælder det, at deres ønsker ofte udspringer af deres forståelse af den eksisterende politiske arv; men det er kun et enkelt aspekt, når det drejer sig om accepten af nye idéer. 4 Paradigmet er kun et blandt flere eksempler på»framing«. Således diskuterer Yves Surel,»The role of cognitive and normative frames in policy-making«, Journal of European Public Policy, 7, 2000: , Sabatier og Jenkins-Smiths»advocacy coalitions«og Jobert og Mullers begreb»réferentiel«som mulige alternativer. Da formålet her ikke er at diskutere»framing«, holder vi os alene til paradigmet som eksemplifikation. 5 Peter A. Hall, (red.), The Political Power of Economic Ideas: Keynesianism across countries, Princeton

19 Figur 3. Faktorer, der påvirker accepten af nye idéer Ny teori eller idé Relation til eksisterende teori/idé Den nationale økonomis tilstand Dominerende politiske aktørers mål Mulige koalitionspartneres interesser Administrationens magt Internationale restriktioner Interesseorganisationer o.l. Strukturel gennemførelseskapacitet Økonomisk gennemslagskraft Politisk gennemslagskraft Teorien/idéens accept Administrativ gennemslagskraft Halls overvejelser om, hvad der accepteres og slår igennem, er skematisk illustreret i figur 3. Forudsætningen for accept er for det første, at den nye teori eller idé har økonomisk gennemslagskraft. Den skal forbedre eller i det mindste ikke forringe den økonomiske situation, og den skal respektere de begrænsninger, der følger af det internationale økonomiske samspil landene imellem. Idéen skal for det andet have administrativ gennemslagskraft. Den skal m.a.o. accepteres blandt dem, der skal omsætte den til virkelighed, og den skal holde sig inden for den administrative kapacitet, systemet råder over. Endelig skal den for det tredje have politisk gennemslagskraft, så den appellerer til en bredere politisk arena, der er accepteret af de toneangivende politikere. Når en eksisterende institution møder legitimitetsproblemer, indtræder der en søgen efter nye idéer/fremgangsmåder, som er konsistente med beslutningstagernes normative forståelsesunivers og kognitive paradigme. De søges så omsat i en praksis, og hvis de»virker«, bliver de institutionaliseret og bliver måske internaliseret i et nyt kognitivt og normativt paradigme. Paradigmet Politisk beslutningstagen udspiller sig inden for et accepteret kompleks af politiske idéer, som spejler fælles opfattelser af samfundets og økonomiens egenskaber, idéer om»det offentliges«rolle, fælles politiske idealer og den kollektive erindring om forudgående politiske erfaringer. Sammen bestemmer disse forhold den dominerende politiske ræson eller diskurs. Hermed har den politiske arena både et beskrivelses- og et vurderings- eller værdisprog. Paradigmets»styrke«er vigtig for nye politiske idéers mulige gennemslagskraft. 19

20 »Diskursbegrebet«Begrebet diskurs anvendes som udtryk for den sprogbrug, de symboler og de metaforer, som finder udtryk i den samfundsmæssige kommunikation. Diskursen spiller derfor en central rolle i den demokratiske dialog, fordi den på en og samme tid definerer politiske handlinger og udgør en fortolkningsramme om politiske begivenheder. Diskurs er et samleudtryk for det, politiske aktører siger til hinanden og kommunikerer til offentligheden for at begrunde og legitimere den politik, de ønsker at gennemføre. Det er en sammenhængende argumentationskæde i en tale, en samtale, en drøftelse eller en debat, der lægger sig som en social ramme om det, der kan siges om et bestemt forhold. Mellem forskellige grupperinger fx politiske partier kan der være forskelle på de anvendte diskurser, som i så fald konkurrerer om at vinde accept. Striden mellem diskurserne er en»kamp«om de ord, begreber, problemkredse og formuleringer, der bestemmer, hvad der opfattes som virkelighed. Diskursbegrebet er således tæt knyttet til tanken om»framing«af en kompleks virkelighed, og diskursen kobler de kognitive til de normative idéer (værdierne). Kognitivt tjener diskursen til præsentation af et politisk programs grundlæggende principper, de problemer, programmet tjener til at løse, de mål, som ønskes realiseret, og de instrumenter, der tænkes taget i anvendelse. Normativt skal diskursen spejle de værdier, mål og idealer, der søges realiseret, og som skal erstatte de hidtil knæsatte forestillinger. Koblingen er knyttet til det, der formodes»at virke«og»at blive accepteret«. Det betyder, at selv om en given politisk diskurs på et givet tidspunkt er dominerende, kan den eksistere side om side med konkurrerende mindretalsdiskurser, der håber på at appellere så meget til offentligheden, at de senere kan vinde dominans. Såvel paradigmetanken som diskursforestillingen lægger vægt på idéerne i deres egen ret og ikke som en spejling af en række bagved liggende interesser. Omvendt er det klart, at selv om processerne er diskursdrevne, indgår også aktørernes og aktørgruppernes manøvrering i forhold til hinanden med afsæt i deres respektive magtressourcer, når det drejer sig om at påvirke begivenhedernes gang. Campbells overvejelse om idéer som begreb Man kan med Campbell 6 anlægge to sondringer. Den første handler om, hvorvidt idéerne»tages for givet«og derfor optræder i»dybdestrukturen«som en fælles accepteret baggrund for de politiske beslutninger, eller om de»løbende diskuteres«i den politiske debat.»baggrundsidéerne«er dem, som»bare«tages for givet, mens»forgrundsidéerne«permanent udfordres af andre idéer i de politiske drøftelser. 6 J. L. Campbell,»Institutional analysis and the role of ideas in political economy«, Theory and Society, 27, 1998: ; se også J. L. Campbell,»Ideas, Politics, and Public Policy«, Annual Review of Sociology,28, 2002:

21 Den anden skelnen går på, om idéerne er kognitive eller normative. På det kognitive niveau udtrykker de beskrivelser eller fremtræder som elementer i en sammenhængende teoridannelse, mens de på det normative har karakter af værdier eller holdninger. Krydser man de to dimensioner, opstår der en firefeltstabel, som indeholder idéer som paradigmer,»offentlig mening«, programmer eller som»frames«, jf. tabel 3. Tabel 3. Idétyper og deres effekter på politisk beslutningstagen Det kognitive niveau Det normative niveau»forgrundsidéer«i den politiske debat Programmer Idéer som forskrifter, der hjælper beslutningstagerne til klare og specificerede politiske handlinger»frames«idéer som symboler og begreber, der hjælper beslutningstagerne til at legitimere deres beslutninger i forhold til offentligheden»baggrundsidéer«i den politiske debat Paradigmer Idéer som begrænser de kognitivt foreliggende handlemuligheder, politikerne står over for Den offentlige mening Idéer, der definerer den offentlige mening, som begrænser de normativt foreliggende handlemuligheder, politikerne står over for Programmatiske idéer udtrykker mulige konkrete løsninger på konkrete problemer. Det kan være professionelle eller tekniske idéer, der specificerer årsags-virkningssammenhænge, og som indeholder en handlingsanvisning, men det kan også være politikernes egne forestillinger, der bringes i spil i konkrete beslutningssituationer. Uanset en programmatisk idés mulige»konsekvenslogik«, dens mulighed for at»løse«et foreliggende problem, må den for sin gennemførelse ikke bryde afgørende med den»værdilogik«, der er indlejret i den offentlige mening, og den må kunne indpasses i det kognitivt anerkendte paradigme. Som en konstellation af antagelser om, hvordan verden er skruet sammen og skal forstås udgør paradigmer brede, kognitive begrænsninger på de mulige løsninger. De definerer mulighedsområdet for den politiske diskurs i den forstand, at de definerer accepterede praksisser, som sætter politikkens mulige mål, prioriteringer og indhold. Derfor har programmatiske idéer, som stemmer overens med et dominerende paradigme en lettere gang på jorden, end dem der anfægter paradigmet. Idéer, der definerer den offentlige mening, virker som en begrænsning på de løsningsmuligheder, der normativt er politisk acceptable, fordi de nyder legitimitet. Der er tale om en bredspektret palet af holdninger og normative forudsætninger om, hvad der er ønskeligt eller ikke ønskeligt. Det er ikke den kvantitative offentlighed, som statistisk definerer den offentlige mening endsige den kvantificerede»mavefornemmelse«. Det handler om de idéer de fælles og accepterede 21

Præsentation Dansk velfærdshistorie

Præsentation Dansk velfærdshistorie Præsentation Dansk velfærdshistorie ET PROJEKT OG DETS TEORETISKE RAMME AF JØRN HENRIK PETERSEN & KLAUS PETERSEN Inspirationen til Dansk Velfærdshistorie udsprang af et omfattende tysk forskningsprojekt,

Læs mere

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Tweets fra arrangementet: #embedstillid

Tweets fra arrangementet: #embedstillid Tweets fra arrangementet: #embedstillid Et juridisk blik på de aktuelle problemstillinger Jens Peter Christensen 12 December 2014 EMBEDSVÆRKET OG DEN AKTUELLE DEBAT EN POLITOLOGISK VURDERING JØRGEN GRØNNEGÅRD

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer:

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeudvalget 2012-13 KIU alm. del Bilag 4 Offentligt Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

Bolette Moldenhawer: Anmeldelse: Brud og forskydninger i den danske velfærdsstat og socialdemokratiske idéarv

Bolette Moldenhawer: Anmeldelse: Brud og forskydninger i den danske velfærdsstat og socialdemokratiske idéarv 72 Bolette Moldenhawer: Anmeldelse: Brud og forskydninger i den danske velfærdsstat og socialdemokratiske idéarv Interessen for den danske velfærdsmodel i almindelighed og socialdemokratiets historie og

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed af Lene Holm Pedersen Ph.d.-afhandling Institut for Statskundskab Københavns Universitet Maj 2003 Vejleder: Hanne Foss Hansen Indhold 1 Indledning og problemstillinger

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere