Udsætningsplan for Ryå Distrikt 18 - vandsystem 13. I. Indledning

Transkript

1 Udsætningsplan for Ryå Distrikt 18 - vandsystem 13 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Ryå vandsystem. Undersøgelsen er foretaget i perioderne 31. juli til 4. august og september 2006 af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg med assistance fra Brønderslev Lystfiskerforening. Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Oplysninger vedrørende vandløbenes forureningstilstand og målsætning er hentet på Nordjyllands Amts hjemmeside: Endvidere har Brønderslev Lystfiskerforening været behjælpelig med oplysninger om vandløbsrestaureringer og gydegrusudlægninger m. m. Udsætninger i vandløbene bliver varetaget af Brønderslev Lystfiskerforening. Metode Udsætningsplanen er inddelt i 4 afsnit og et tilhørende oversigtskort. På kortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. Ved teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken størrelsesgruppe der skal udsættes. Såfremt et vandløb eller en vandløbsstrækning er skønnet uegnet for ørred, vil dette ligeledes være angivet ved et symbol. Forurening er angivet, såfremt dette alene gør vandløbet uegnet for ørred. Feltundersøgelserne omfatter såvel besigtigelser alene, som besigtigelser i forbindelse med kvalitative og kvantitative bestandsanalyser, udført ved elektrofiskeri på udvalgte stationer i vandsystemet. Bestanden er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og på kortet (bilag 2) refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet 115 stationer. På 64 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens der på 51 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Hvor bestandstætheden for yngel på undersøgelsestidspunktet (½-års ørred) er 50/100 m 2 eller derover må biotopen anses for hensigtsmæssigt besat, hvorfor der ikke er behov for udsætning. Er der tale om større fisk (12-20 cm) må en bestand på 20/100 m 2 anses for tilfredsstillende, og drejer det sig om fisk på over 20 cm må en tæthed på 7/100 m 2 og derover være tilfredsstillende. 1

2 Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Resultater Siden undersøgelsen i 1998 er der foretaget nogle tiltag for at forbedre forholdene for ørred, især ved udlægning af gydegrus, bl.a. i Hellum Bæk, Østerå og Klavsholm Å, og i de væsentlige ørredvandløb foretages vandløbsvedligeholdelsen nu miljøvenligt. Nedenstående skema viser udbredelsen af ørred i perioden fra 1975 og frem til nuværende undersøgelse i 2006 for henholdsvis ½-års ørred (selvreproduceret) og ældre, som omfatter både vildørred og udsatte ørred. År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen er antallet af stationer med ½-års ørred øget væsentlig. Derimod er antallet af stationer med ældre ørred uændret siden sidste undersøgelse, men besynderligt nok lavere end ved undersøgelserne i 80 erne. Det skyldes formentlig, at udsætningsmaterialet som benyttes i dag er afkom af opfiskede havørred og derfor har et større vandringsinstinkt. Ser man på ørredtætheden ved de enkelte stationer med ørred, er der sket mere end en fordobling af yngelantallet, hvorimod der er en mindre nedgang i antallet af ældre ørred. Ved forrige undersøgelse (1998) var de gennemsnitlige bestandstætheder for yngel ca og for ældre ca. 22 ørred pr. 100m 2. Ved nuværende undersøgelse er gennemsnitstætheden for yngel øget til ca og for ældre et mindre fald til ca. 15 ørred pr. 100 m 2. Den store forøgelse i yngelantallet er et klart resultat af de etablerede gydepladser og den miljøvenlige vedligeholdelse. Tallene viser at udlægning gydegrus er rentabel. 2

3 Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage til opstrøms liggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan ændres ved udlægning af sten og gydemateriale. Der findes rørlagte strækninger som bør frilægges i Mejerigrøft, Lundens Bæk, Østerå og Greversvad Bæk. Vandstandsstemmeværket i Bjørnbæk bør erstattes af et stryg med sten og gydegrus. Vedligeholdelse Det er af afgørende betydning at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at oprensningen ikke ødelægger skjul, sten og gydebund. Gydegrus og sten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold såsom vandstrøm og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, og disse bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Herved skabes der skjul og standpladser samt gode fysiske forhold for fisk og vandløbsinsekter. Disse tiltag vil ligeledes være med til at ilte vandet og øge vandløbenes selvrensende effekt. Der er udlagt gydegrus i bl.a. Hellum Bæk, Østerå og Klavsholm Å. Men det kan anbefales at der udlægges gydegrus overalt hvor de rette fysiske forhold er til stede. F.eks. i Lygtebæk, Lundens Bæk, Stubdrup Bæk, Mergelsbæk og Greversvad Bæk. Desuden kan gydemulighederne forbedres i Bjørnbæk og evt. bør der forsøgsvis etableres en gydeplads i Vadbæk. Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer. Etableres der sandfang er det vigtigt at dimensionen er rigtig, og der løbende er kontrol med evt. behov for tømning. Der er en del sandvandring flere steder i Ryå-systemet. Etablering af sandfang kunne formentlig have en gavnlig effekt i f. eks. Greversvad Bæk og Klavsholm Å. Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. I Klokkerholm Møllebæk, nedstrøms for møllesøen, er der tendens til kraftig tilgroning. På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. 3

4 Øvrige udsætningsplaner i distrikt 18: Udsætningsplan for Lindenborg Å, vandsystem 03, Udsætningsplan for Binderup Å, vandsystem 09, Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i Nordjyllands Amt, vandsystem 1-24,

5 II. af de enkelte vandløb Vandløbets navn Hellum Bæk (1) Hellum Bæk Ryå (2-9) Ryå (10-11) Ryå (12-18) Ryå (19-26) Tilløb til Ryå ved Nakkebjerg Strækningen fra udspring til sammenløbet med tilløbet fra Lille Musted er periodisk med ringe vandføring. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 1,7 km, br.: 0,8 m, dybde: 3-8 cm. Hele vandløbsstrækningen fra førnævnte sammenløb til sammenløbet med Klokkerholm Møllebæk er et fortrinligt stykke gyde- og opvækstvandløb for ørred. Strækningen huser en god og naturlig ørredbestand. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 11,6 km, gbr.: 2,1 m, dybde: cm. Det videre forløb nedstrøms til sammenløbet med Klavsholm Å får efterhånden et mere kanaliseret forløb, men er fortsat med god vandstrøm og udmærkede opvækstforhold for ørred. Egnet og benyttet gydebund forekommer sporadisk på øvre del af strækningen. Fortsat udsætning. Lgd.: ca. 6,4 km, gbr.: 4 m, dybde: 60->100 cm. Strækningen fra sammenløbet til Manna er for stor til elektrofiskeri ved vadning. Den aktuelle ørredbestand er derfor ukendt. Strækningen er kanaliseret med god vandstrøm og sandet bund. Her kan efter økonomi udsættes større ørred. Lgd.: ca. 17 km, gbr.: ca. 9 m. Put & Take-udsætning Mundingsudsætning kan foretages på strækningen mellem Manna og udløbet i Limfjorden. Lgd.: ca. 28 km, br.: m. Mundingsudsætning Tilløb til Ryå Å, højre side Et lille grøftagtigt tilløb, som er forsøgt anvendt til yngeludsætning. På undersøgelsestidspunktet stk. 1-års Max stk stk. 5

6 Vandløbets navn Tilløb til Ryå ved Nakkebjerg (27) Tilløb til Ryå nord for Hallund (28) med yderst ringe vandføring. Ifølge folk fra Brønderslev Lystfiskerforening, som forestår udsætningen, er der ikke mere vand på udsætningstidspunktet. Der kan ikke anbefales udsætning i tilløbet fremover. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 0,6 m, dybde: cm. En reguleret, sænket og overbegroet grøft med sandet bund og jævn til god vandstrøm. Tilløbet er forsøgt anvendt til udsætning, men forekommer, pga. de fysiske forhold for ubetydelig til udsætning. Lgd.: ca. 1,3 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 5-10 cm. Vadbæk Et reguleret og sænket vandløb, generelt med ringe fysiske forhold for ørred. (29) Øvre strækning fra udspring til nedstrøms for Hebbelstrupvej er forurenet. Bunden er blødsandet og lettere slambelagt. Jævn vandstrøm. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 2,3 km, br.: 1,1 m, dybde: 15 cm. (30) Nederste del af vandløbet forekommer renere, med god vandstrøm, blød sandet bund og let underskårne brinker. Men generelt med et kedeligt forløb og middelmådige forhold for ørred. Der er forsøgsvis foretaget udsætning i bækken, men der blev ikke observeret ørred ved undersøgelsen. Der kan forsøgsvis udsættes endnu en periode, men med 1-årsfisk. På stykket opstrøms fra Hollenstedvej til markvejsoverkørslen kunne der muligvis skabes et gydeområde for ørred. Lgd.: ca. 3,6 km, br.: 1,9 m, dybde: cm. 600 stk. 1-års Tilløb til Vadbæk fra Præstens Bro (31) Grøft med ringe sommervandføring. Uegnet til ørredudsætning. Lgd.: ca. 2,5 km, br.: 0,8 m, dybde: 5 cm. 6

7 Vandløbets navn Tilløb til Ryå fra Hollensted (32) Hvilshøj Bæk (33-34) Lygtebæk (35) Reguleret og sænket afvandingsgrøft uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 2,8 km, br.: 1 m, dybde: 5-8 cm. Et reguleret og sænket vandløb med blød-sandet bund og jævn vandstrøm. Forekommer lettere forurenet. Der er forsøgsvis foretaget udsætning i vandløbet, men der er endnu ikke registreret tilbageblevne ørred i tilløbet. Pga. af de ringe fysiske forhold samt ringe vandkvalitet bør udsætningerne indtil videre indstilles. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 1 m, dybde: cm. Øvre strækning fra udspring til Gungerne er delvis stillestående og med blød-sandet bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,0 km, br.: 1,6 m, dybde: cm. (36) På en kort strækning ved Gungerne er der god vandstrøm, fortrinlige skjul- og opvækstforhold samt en potentiel gydeplads for ørred. Ved undersøgelsen i 1989 blev der registreret selvreproduceret yngel ved stationen, men ved forrige og nuværende undersøgelse blev der kun registreret få ældre ørred. Fortsat udsætning. I området ved vandværket er der gode faldforhold, som bør udnyttes til etablering af gydepladser. Lgd.: ca. 1,2 km, br.: 1,3 m, dybde: cm. 800 stk. ½-års (37-38) Nederste del af vandløbet til udløbet i Ryå fremstår som en reguleret grøft/kanal med ringe vandstrøm og blød-sandet bund. Forekommer forurenet. Ikke opholdsvand for ørred, men kan udmærket benyttes som gennemgang til området ved vandværket. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 1,8 m, dybde: cm. Flydens Bæk (39) Afvandingsgrøft uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 4,5 km, br.: 1,7 m, dybde: 50 cm 7

8 Vandløbets navn Lundens Bæk (40-42) Lundens Bæk Stubdrup Bæk (43-48) Øvre strækning fra Jerslev til nedstrøms sammenløbet med et par mindre tilløb, ca. 1 km, kan sommerudtørre. Efter førnævnte sammenløb er der en kort strækning med gode faldforhold og velegnet gydebund. Herefter flader vandløbet ud i et reguleret forløb med jævn god vandstrøm og kun sandet bund. På strækningen er der gode skjul især ved underskårne brinker og nedhængende bredvegetation. Omkring Mølholm Bro er der en ca. 300 m lang rørlægning som vanskeliggør fiskenes passagemulighed. Rørlægningen bør fjernes. Der er gennem mange år udsat ørred opstrøms rørlægningen og der er ved hver undersøgelse observeret ørred på strækningen, om end i begrænset mængde. Pga. meget vanskelige adgangsforhold til strækningen kan udsætning kun foretages fra Jerslev, hvor der er risiko for sommerudtørring eller opstrøms fra rørlægningen. Der foreslås forsøgsvis en yngeludsætning som skal fordeles et godt stykke nedstrøms fra Jerslev, og en ½-års udsætning som skal udsættes opstrøms og væk fra rørlægningen. Lgd.: ca. 2.8 km, gbr.: 0.8 m, dybde: cm. Vandløbsstrækningen fra rørlægningen ved Mølholm Bro til sammenløbet med Østerå er reguleret og delvist udrettet, men generelt med gode fysiske forhold for ørred. Der er god vandstrøm samt gode skjul og standpladser ved godt underskårne brinker og vegetationen. Bunden er hovedsagelig sandet, velegnet gydebund forekommer kun sporadisk, bl.a. ved st. 43, hvor der blev registreret 2 gydebanker og et enkelt stk. yngel. Strækningen husede en god bestand af udsatte 1-års ørred. Der er etableret enkelte gydepladser på nederste del af strækningen, men der bør etableres langt flere, fordelt på hele strækningen. Der er flere tilgængelige områder med egnede fysiske forhold. Bl.a. ved st. 45, 46 og stk. yngel 600 stk. ½-års 8

9 Vandløbets navn Lundens Bæk Stubdrup Bæk (43-48) fortsat Nørreå (49-51) Tilløb til Stubdrup Bæk syd for Teglgård (52) Tilløb til Stubdrup Bæk vest for Tingtræhuse (53) Østerå (54) Indtil videre udsætning. Lgd.: ca. 9,6 km, gbr.: 2,8 m, dybde: >100 cm. Strækningen fra ovennævnte sammenløb til udløbet i Ryå er for stor til elektrofiskeri ved vadning; den aktuelle fiskebestand er derfor ukendt. Strækningen har et let slynget forløb med udmærkede forhold for ørred, men også delstrækninger som er udrettet og med et kanaliseret forløb. Der er god vandstrøm og antagelig kun sandet bund på hele strækningen. Der kan udsættes 1-års fisk på øvre del af strækningen. Lgd.: ca. 10 km, gbr.: 5 m. Reguleret og sænket grøft. Uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 1 km, br.: 1 m. Afvandingsgrøft med ringe vandføring og blød sandet bund. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 1,3 km, br.: 0.9 m, dybde: <5 cm. Øverste del af vandløbet, fra udspring til området ved Lillekærvej, er grøftagtigt og med ringe vandføring samt blød sandet bund. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 2 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 5-8 cm års stk. 1-års (55-59) Det videre forløb til sammenløbet med Stubdrup Bæk er fortrinligt ørredvand. God vandstrøm, gode bundforhold med egnede gydepladser jævnt fordelt over hele strækningen samt med velegnede skjul og opvækstpladser for ørred. Ifølge lokale oplysninger er der mellem st. 56 (Flyvbjergvej) og st. 57 (Risumvej) en kortere rørlægning, som forhindrer at gydefisk kan komme op på den øvre del af strækningen for at gyde. 9

10 Vandløbets navn Østerå (55-59) fortsat Tilløb til Østerå vest for Bakholm (60) Tilløb til Østerå ved Øster Mellerup (61) Tilløb til Østerå sydvest for Klæstrupholm (62-63) Mejerigrøft (64) Befiskningen viste klart, at der et opgangsproblem. Strækningen fra st. 57 og nedstrøm huser en stor bestand af selvreproduceret ørredyngel. Derimod blev der opstrøms for spærringen, trods fortrinlige gydeforhold, kun registreret ganske få stk. ørredyngel. Forhindringen bør snarest muligt gøres passabel eller allerbedst, helt fjernes. Indtil videre udsætning på øvre del af strækningen. Lgd.: ca. 7,6 km, gbr.: 1,7 m, dybde: cm. Et reguleret og grøftagtigt vandløb med svag vandstrøm og sandet bund. Tilløbet har tidligere været anvendt til udsætning, men er opgivet efter at tilkørselsforholdene til hovedparten af tilløbet er blevet umuliggjort og i sammenhold med generelt ringe fysiske forhold ørred. Fortsat ingen udsætning. Lgd.: ca. 2 km, br.: 1.1 m, dybde: 10 cm. Reguleret, sænket og delvis rørlagt. Uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 2 km, br.:0,7 m, dybde: 5-10 cm. Et mindre vandløb vest for Jerslev med jævngod vandstrøm og sandet - let gruset bund, stedvis med velegnet gydebund og som helhed med udmærkede opvækstbetingelser for ørred. Vandløbet er reguleret, sænket og har for år tilbage modtaget spildevand fra Jerslev. Forureningen ophørte før forrige revision, hvor vandløbet blev inddraget som udsætningsvand. Trods årlige udsætning og egnet gydebund blev der kun observeret få ældre ørred. Fortsat udsætningbehov. Lgd.: ca. 2 km, gbr.: 1,1 m, dybde: cm. Strækningen fra udspring ved Serritslev til Hjelmstedvej er en reguleret og dybtliggende grøft med ringe vandføring. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1 km, br.: 0,6 m, dybde: <5 cm stk. yngel 800 stk. ½-års 10

11 Vandløbets navn Mejerigrøft (65-66) Ulvhøj Bæk (67) Thorup Grøft (68) Tilløb til Lundens Bæk, øst for Jerslev (69) Tilløb til Lundens Bæk fra Svennum (70) Tilløb til Lundens Bæk ved Mølholm Bro (71) Nedstrøms for Hjelmstedvej er der en rørlægning på m som bør fjernes. Nedstrøms fra rørlægningen er der jævn - god vandstrøm og sandet - gruset bund, delvist med velegnet gydebund. Fra området ved Stadevej er bunden kun sandet og uden gydemuligheder, men hele strækningen rummer gode skjul og opvækstbetingelser. Der blev registreret få ældre ørred ved st. 66. Fortsat udsætningsbehov. Lgd.: ca. 2,8 km, gbr.: 1.4 m, dybde: cm. Et mindre vandløb med udløb i Mejerigrøft. Bækken er reguleret, sænket, med jævne faldforhold og sandet bund uden gydemuligheder for ørred. Noget påvirket af sandvandring og desuden lettere forurenet. Vandløbet har forsøgsvis været anvendt til udsætning, men ørredtom ved undersøgelsen. Indtil videre ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,4 km, br.: 1.1 m, dybde: cm. Et reguleret og sænket vandløb med svag vandstrøm og blød slammet bund. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 2.5 km, br.: 0.9 m, dybde: <10 cm. Blev ikke besigtiget ved denne undersøgelse. Men er ved tidligere undersøgelse vurderet uegnet til ørredudsætning. Lgd.: ca. 0,5 km, br.: 0,6 m. Ikke besigtiget ved denne undersøgelse. Men er ved tidligere undersøgelse konstateret delvist rørlagt og uegnet til ørredudsætning. Lgd.: ca. 0,8 km, br.: 0,8 m, dybde: <10 cm. Reguleret grøft med svag vandstrøm og blød sandet bund. Rørlagt fra Mølholmvej til udløbet i Lundens Bæk. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 1,2 km, br.: 0,9 m, dybde: cm stk. yngel 500 stk. 1-års 11

12 Vandløbets navn Tilløb til Lundens Bæk ved Lundens Bakke (72) Tilløb til Lundens Bæk ved Linderupgård (73) Bøgens Bæk (74) Kornumgårds Grøft (75) Mejlsted Grøft (76) Tiendebæk (77) Porsbæk (78) Albæk (79) Mergelsbæk (80) Ikke besigtiget ved denne undersøgelse. Men er ved tidligere undersøgelse konstateret uegnet til ørredudsætning. Lgd.: ca. 1,3 km. Reguleret og sænket grøft med svag vandføring. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,3 km, br.: 0,6 m, dybde: 5 cm. Grøft med stillestående vand. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2 km, br.: 1,5 m, dybde: 20 cm. Kanal, modtager renset spildevand fra Brønderslev. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 2,8 km, br.: 3 m. Grøft med ringe fysiske forhold for ørred. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 3 km, br.: 1,3 m. Afvandingskanal. Uegnet til ørredudsætning. Lgd.: ca. 6 km, br.: 5 m, dybde: cm. Vandløbet, der udspringer øst for Saltum, er reguleret, dybtliggende og med ringe fysiske forhold for ørred. Nederste ca. 800 m til udløb i Ryå er rørlagt. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 3,6 km, br.: 1 m, dybde: 10 cm. Afvandingskanal. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 7 km, br.: 4,5 m, dybde: cm. Strækningen fra udspring til Mergelsbæk er kanalagtig, med sandet bund og jævn strøm af brunt vand. Ørred kan formentlig opholde sig på strækningen, men de fysiske forhold er for ringe til udsætning. Lgd.: ca. 6,5 km, br.: 2,2 m, dybde: cm. 12

13 Vandløbets navn Mergelsbæk (81-82) Tilløb til Hellum Bæk ved Langetved (83) Greversvad Bæk (84) På en ca. 500 m lang strækning gennem Mergelsbæk er der fortrinlige faldforhold med god - frisk til rivende vandstrøm af meget brunligt vand. Bunden er sandet, let gruset og noget stenet. På strækningen er der gode skjul ved sten og trærødder m.m. Bækken er på denne strækning beskygget af træer. Trods mangel på velegnet gydebund samt at der ikke foretages udsætning i bækken huser strækningen en god bestand af ældre ørred. Det må formodes at det er afsmoltificerede ørred fra mundingsudsætningerne, som trækker op i bækken. Der bør etableres nogle gydepladser på strækningen. Der er let adgang til strækningens nederste halvdel fra langsgående markvej. I forbindelse med etableringen af gydepladserne bør man være opmærksom på den til tider rivende vandstrøm. Dvs. at gydepladserne skal anlægges så gydegruset ikke skylles bort. Nederste ca. 600 m af vandløbet er udrettet og med roligt strømmende vand og sandet bund. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 2,6 m, dybde: cm. Tilløb til Ryå, venstre side Fortrinligt gyde- og opvækstvandløb. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 2,5 km, br.: 0,6 m, dybde: cm. Vandløbet udspringer i Stensbak Skov og er på allerøverste del tilgroet og med et sumpagtigt forløb. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 0,6 km. (85) Det korte forløb efter et sammenløb til Endeltvej, hvorfra vandløbet er rørlagt, er med gode gyde- og opvækstbetingelser for ørred. De foretagne udsætninger har ikke kunnet etablere en selvreproducerende bestand i området. Indtil rørlægningen bliver fjernet vil forsat udsætning være omsonst. Lgd.: ca. 0,4 km, br.: 0,8 m, dybde: 5-10 cm. 13

14 Vandløbets navn Greversvad Bæk 85 fortsdat Rørlægningen, som bør fjernes, er i luftlinie ca. 0,9 km. (86-88) Strækningen fra rørudmundingen til udløbet i Ryå er reguleret og delvis kanaliseret samt dybtliggende. På hele strækningen er der god vandstrøm, velegnede skjul og opvækstpladser, især ved let underskårne brinker, samt sandet-gruset bund med gode gydemuligheder. Vandløbet er miljøvenligt vedligeholdt. Alligevel bør der skabes en større variation i forløbet, f.eks. ved udlægning af større sten og etablering af flere gydeområder. Bækken er tillige præget af sandvandring; måske bør der indskydes et par sandfang på strækningen. Hovedparten af vandløbsstrækningen huser en god naturlig ørredbestand; kun på øverste del er der behov for supplerende udsætning. Lgd.: ca. 3,1 km, gbr.: 1,6 m, dybde: cm. 300 stk. ½-års Røgelhede Bæk (89) Sønderbæk (90) Klokkerholm Møllebæk (91-93) Reguleret og sænket grøft med beskedne faldforhold og ringe variation, men dog med jævn - god vandstrøm. Bunden er blød - sandet og præget af sandvandring. Der blev ikke observeret egnet gydebund, alligevel blev der registreret et enkelt stk. yngel i vandløbet. Vandløbet kan forsøgsvis genoptages som udsætningsområde. Lgd.: ca. 2,6 km, br.: 1,1 m, dybde: cm. Grøftagtigt vandløb med jævn vandstrøm og sandet bund. For ubetydelig til udsætning. Lgd.: ca. 2,2 km, br.: 0,6 m, dybde: 10 cm. Bækken udspringer i området mellem Holskov og Bovet og er på det øverste stykke fra udspring til nedstrøms for Langheden et fortrinligt lille gyde- og opvækstvandløb for ørred. Herefter flader bækken ud og forløber som en reguleret grøft til udløbet i østlig ende af Klokkerholm Møllesø. 500 stk. ½-års 14

15 Vandløbets navn Klokkerholm Møllebæk (91-93) fortsat Klokkerholm Møllesø Vandløbsstrækningen har tidligere, især på øvre del, huset en god naturlig ørredbestand. Ved nuværende undersøgelse var bestanden stærkt reduceret, men fortsat med en lille naturlig reproduktion. Ingen udsætning, også pga. vandløbets gennemløb af Klokkerholm Møllesø, hvor passageforholdene er tvivlsomme og dødeligheden kan være stor. Lgd.: ca. 3,3 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 5-20 cm. Ca. 0,8 km. lang og et areal på ha Klokkerholm Møllebæk (94-96) Bjørnbæk (97) Strækningen fra afløbet ved fisketrappen i møllesøens vestlige ende til udløbet i Ryå er reguleret, sænket og var på undersøgelsestidspunktet opstuvet pga. kraftig grødevækst samt trådalgeforekomster. Bunden er sandet og vandet var grønt pga. søvandet. Som helhed, på undersøgelsestidspunktet, en strækning med moderate fysiske forhold for ørred. Vandløbet er ved tidligere undersøgelser vurderet noget bedre og ville være det med en bedre gennemstrømning. Der bør foretages en miljøvenlig oprensning af strækningen, som kan skabe bedre gennemstrømning og skabe en større variation i forløbet. Trods årlige udsætninger af mere end tusind ørred blev der kun registreret ganske få ørred ved udsætningsstationerne. Der kan være flere årsager til at fiskene undviger fra området: den ringe gennemstrømning, forhøjet vandtemperatur pga. søen samt forringet vandkvalitet. Forsøgsvis kan udsætningerne foregå endnu en periode. Lgd.: ca. 3,8 km, gbr.: 2,2 m, dybde: >100 cm. Vandløbet udspringer i området sydvest for Klokkerholm og er på strækningen ned til Ørum reguleret og sænket betydeligt under omgivende terræn samt delvist rørlagt stk. 1-års 15

16 Vandløbets navn Bjørnbæk (97) fortsat (98-100) Landvad Bæk Klavsholm Å ( ) Bunden er blød - sandet og med jævn-god vandstrøm. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 2,5 km, br.: 0,7 m, dybde: 15 cm. Det videre forløb til udløbet i Ryå er ligeledes sænket, og ca. 200 m nedstrøms for Bjørnbækvej er der etableret et vandstandsstemmeværk, som er meget vanskelig passabelt for opgangsfisk. Vandløbsbunden er hovedsagelig sandet, i området ved Ørum dog let gruset med potentiel gydebund. Ved nederste station kanalagtigt forløb og meget blød bund. Vandløbet virker fortsat noget forurenet og er belastet med slamaflejringer samt trådalger. Der er ikke tidligere registreret ørred i vandløbet. Men siden forrige revision er der foretaget udsætning i vandløbet, hvilket har resulteret i at der nu er en mindre selvreproducerende ørredbestand i bækken. Pga. det vanskeligt passable stemmeværk og de ringe gydeforhold kan bestanden være ustabil. Der foreslås derfor supplerende udsætning. Det kan dog stærkt anbefales at stemmeværket gøres lettere passabelt ved etablering af et stryg med sten og gydegrus, samt at gydeforholdene forbedres i området ved Ørum. Men ikke mindst bør forureningskilderne stoppes. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,7 m, dybde: cm. Hele vandløbsstrækningen fra udspring ved Lille Bjørnlund til Glinvad Bro er velegnet for ørred. God vandstrøm, velegnede skjul/ standpladser ved bund, vegetation og underskårne brinker. Fra udspring til Hjallerup er vandløbsbunden hovedsagelig sandet. Ved Hjallerup er der enkelte gydemuligheder og nedstrøms fra Hellumvej til nedenstrøms Glinvad Bro er der etableret flere gydepladser. Denne strækning huser nu en god selvreproducerende ørredbestand. Opstrøms for Hjallerup er der fortsat et udsætningsbehov. Lgd.: ca. 8,4 km, gbr.: 2 m, 600 stk. ½-års 16

17 Vandløbets navn Landvad Bæk Klavsholm Å ( ) fortsat dybde: cm stk. yngel stk. ½-års stk. 1-års ( ) Strækningen fra Glinvad Bro til sammenløbet med Ryå er kanalagtig, med jævn-god vandstrøm og sandet bund. Strækningen er delvist præget af stor sandvandring. Ingen gydemuligheder er observeret, men generelt med udmærkede skjul og opvækstpladser for ørred. Lgd.: ca. 7 km, gbr.: 3,5 m, dybde: cm stk.1-års Klavsholm Bæk (110) Tolstrup Bæk (111) Tilløb til Landvad Bæk, syd for Tusgård (112) Helledi Grøft (113) Smækken (114) Hosbæk (115) Et lille tilløb ved Clausholm, som er reguleret og sænket betydeligt under omgivende terræn. Vandstrømmen er jævn-god og bunden hovedsagelig sandet. Pletvis gruset med potentiel gydebund. Forekommer for ubetydelig til udsætning, men kan forsøgsvis få endnu en udsætningsperiode. Lgd.: ca. 1 km, br.: 0,8 m, dybde: 5-8 cm. Tilgroet grøft med svag vandføring. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,6 km, br.: 0,9 m, dybde: 10 cm. Delvis rørlagt og kan formentlig sommerudtørre. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 2 km. Afvandingsgrøft. Bliver aldrig ørredvand. Lgd.: ca. 3,2 km, br.: 1,9 m, dybde: 15 cm. Forurenet grøft. Bliver aldrig ørredvand. Lgd.: ca. 2,5 km, br.: 1 m, dybde: 20 cm. Afvandingsgrøft. Bliver aldrig ørredvand. Lgd.: ca. 2,5 km, br.: 1,4 m, dybde: 10 cm stk. yngel 17

18 III. På baggrund af undersøgelsen skulle udsætningsbehovet for Ryå vandsystem kunne dækkes ved årlige udsætninger af: Yngel ½-års 1-års Mundingsudsætning Put & Take Put & Take er efter egen økonomi. Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Udsætningsplanen omfatter et særskilt udsætningsskema, i hvilket der er anført udsætningsmængde og aldersgruppe for hvert udsætningssted. ts fordeling på udsætningssteder skulle kunne ske alene ved benyttelse af skemaet samt kort. Udsætningsantallet må ikke overskrides, men kan deles til udsætning over flere gange, når blot udsætningerne bliver foretaget inden for den fastlagte periode: 1. Yngel og 1-års foretages i april 2. ½-års foretages i september/oktober 3. Mundingsudsætning foretages i marts-april, uge Put & Take fisk foretages i juni-august Yngel Den udsatte yngel skal være fuldt svømmedygtig og have opbrugt blommesækken samt være forfodret i mindst 3 uger. Udsætning af yngel skal foregå på de mest lavvandede steder (helst under 10 cm dybde), hvor strømmen er frisk og hvor der er skjulmuligheder mellem grus og/eller vegetation. Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at ynglen bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. ½-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at fiskene bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. 1-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse at fiskene bliver spredt videst muligt omkring udsætningsstationen. Store Udsætningsplanen omfatter ikke som tidligere "store" ørred (2-års). Undersøgelser har vist, at udbyttet af disse udsætninger er meget begrænset. Såfremt man ønsker at udsætte ørreder mindre end 30 cm, kan mængden øges i forhold til det under Put & Take angivne antal, efter forudgående aftale med Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Put & Take Udsætningsplanen angiver den mængde Put & Take ørreder (større end 30 cm), som kan udsættes direkte eller omkring de anviste udsætningspositioner. Det er en forudsætning for et godt resultat, at fiskene spredes videst muligt omkring udsætningsstationen. 18

19 Mundingsudsætning Angiver udsætning af smoltificerede 1- eller 2-års fisk (større end 14 cm, ca. 30 gr.) nederst i vandsystemet. Denne udsætning foretages i marts-april (uge 13-15) måned og fastsættes ud fra en vurdering af vandsystemets oprindelige og nuværende smoltproduktion. Disse fisk vil udvandre til havet og belaster derfor ikke vandløbet, hverken i henseende til føde eller revirer. Fiskene kan senere vende tilbage til vandsystemet som opgangshavørred. Regler for udsætning af fisk Det kan anbefales, at udsætningsplanen så vidt muligt opfyldes med fisk, som er afkom af vandsystemernes egne ørredstammer. Før en fiskeriforening går i gang med en sådan produktion skal de veterinære problemer imidlertid afklares med Fødevarestyrelsen, Sektionen for akvakultur. De ørreder som udsættes i forbindelse med pligtudsætninger, skal i det omfang det er muligt, være afkom af vildfisk opfisket i vandløbet. Man skal dog være opmærksom på at der gælder særlige veterinære krav til det udsætningsmateriale, som skal anvendes ovenfor IPN-fri (Infektiøs Pancreas Necrose) dambrug. De love, som man skal være opmærksom på når man beskæftiger sig med udsætning af fisk, er blandt andet: Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk samt diverse vejledninger vedrørende desinfektion af transportmateriel og beklædning m.v. Endvidere er der bekendtgørelse nr. 486 som er "Bekendtgørelsen om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande". I forbindelse med VHS-syge (Viral Haemorrhagisk Septikæmi), også kaldet Egtvedsyge, skal foreningen være opmærksom på reglerne vedr. flytning af laksefisk (gælder i øvrigt alle ferskvandsdyr) mellem landsdelene. En række vandløb har fået status som VHS-fri zone, zone A. Den øvrige del af landet ligger i zone C, hvori VHS-sygdom kan forekomme. D.v.s. at der i zone A kun må udsættes fisk, som er opdrættet indenfor zone A. Der foreligger også den mulighed, at Fødevarestyrelsen kan oprette en stødpudezone/observationszone B, denne zone har tidligere været gældende, men er ikke aktuel på nuværende tidspunkt. Opmærksomheden skal, som tidligere beskrevet, også henledes på bestemmelserne vedrørende udsætning af fisk i frivand ovenfor visse nærmere angivne dambrug, hvor det også kræves, at udsætningsmaterialet er IPN-frit. Før udsætning finder sted, skal nærmere oplysninger indhentes hos Sektion for akvakultur, Fødevareregion Vejle, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle, telf.: , telefax , vejle@fvst.dk. Silkeborg, januar 2007 Knud Jørgensen 19

20 IV. Udsætningsskemaer I udsætningsskemaet er udsætningsstederne for yngel angivet med et antal meter op- og nedstrøms fra tilkørselsstedet. D.v.s. at antallet af udsætningsfisk for den enkelte station skal fordeles over den angivne strækning. St. nr. Vandløbsnavn Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal Yngel 40 Lundens Bæk 0 Fra et godt stykke nedstrøms for Sdr. Ringgade ved Jerslev Østerå 400 V/ Sterupvej Østerå 700 V/Flyvbjergvej Mejerigrøft 0 Nedstrøms rørlægningen ved Hjelmstedvej Landvad Bæk 0 V/ Thorsholmvej Landvad Bæk 500 V/ V. Melvadvej Tilløb til Klavsholm Å 300 V/ Hellumvej I alt St. nr. Vandløbsnavn Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal ½- års 36 Lygtebæk Lundens Bæk 1000 V/ vandværket, indkørsel fra Bryggerivej Opstrøms fra ejendommen Mølholmvej Tilløb ved Klæstrupholm 450 V/ Risholmvej Tilløb ved Klæstrupholm 300 Fra ejendommen Risholmvej 51, ca. 200 m. at gå til vandløbet Greversvad Bæk 300 V/ Roslund Bro, Holmgårdsvej Røgelhede Bæk 500 V/ Hellumvej Bjørnbæk 500 V/ Bækkevej Landvad Bæk 1000 Ved ejendommen Katholmvej 5, ca. 200 m at gå over mark I alt

21 St. nr. Vandløbsnavn Udsætningslokalitet Antal 1-års 10 Ryå V/ Bjørnbækvej Ryå V Ørumbroen. Hollenstedvej/Bjergbækvej Vadbæk V/ Hollenstedvej Lundens Bæk V/ Lunderhede, Kvishøjvej/Hulknøsevej Lundens Bæk V Åkær Huse, Øster Linderupvej Stubdrup Bæk V/ markvej øst f. Østergård Stubdrup Bæk V/ markoverkørsel syd f. Tingtræ Huse Stubdrup Bæk V/ Ålstrup Bro, Jerslevvej Stubdrup Bæk V/ Bækkenskro, Bækkens Bro Nørreå V/ Åbro, Hjørringvej Nørreå V/ Nørremølle, Tolstrupvej Mejerigrøft V/ Stadevej Klokkerholm Møllebæk Nedtrøms fra Møllebrovej Klokkerholm Møllebæk Fra markvej sydøst for Halkærgård, tilkørsel fra ejendommen Hallundkær Klokkerholm Møllebæk V/ vejen Hallundkær Klavsholm Å V/ Dal Klavsholm Å V/ Bjørnkærvej Klavsholm Å V/ Ll. Kraghedevej Klavsholm Å V/ Vestermarksvej I alt

22 St. nr. Vandløbsnavn Udsætningslokalitet Antal Mundingsudsætning Ryå På strækningen nedstrøms fra Manna I alt 16,000 St. nr. Vandløbsnavn Udsætningslokalitet Antal Put & Take udsætning 12 Ryå V/ Jerslev Bro, Skarvadvej Ryå V/ Kanalbro, Aalborgvej Ryå V/ Rebsenge, Vildmosevej Ryå V/ Enggårdens Mark, v. Starengvej Ryå V/ Åbrovej Ryå V/Manna Overbro, Manna Mosevej Ryå V/ Manna Bro, Hammelmosevej 300 I alt

23 Bilag 1 Stationering, Biotopsbedømmelse og Befiskningsresultater Vandsystem(er): Ryå Dist/ Stat Kort UTM- Gns. Are Ørred Yngel Ældre Ål (obs) Andre fiskearter: Antal Vands. nr. blad. koor. brd. al Biotop antal / 100 m IV ikke befisket IV ½-1: pigh IV : Blamp., 3pigh IV : Blamp IV : Blamp IV : Blamp., 3pigh IV : Blamp IV :3, Blamp., 3pigh IV : pigh IV : Aborre, Blamp., Bgrund. Gedde:3, Skal., 3- og 9pgh III :2,5 ikke befisket Ørred obs III :2,5 ikke befisket III :2,5 ikke befisket I :2,5 ikke befisket I :2,5 ikke befisket I :2,5 ikke befisket I :2,5 ikke befisket I :2,5 ikke befisket I :2,5 ikke befisket I :2,5 ikke befisket I :2,5 ikke befisket I ikke befisket II ikke befisket II ikke befisket II ikke befisket II ikke befisket IV ikke befisket IV Y :2 ikke befisket IV ½ :2 ikke befisket III : IV ikke befisket III ikke befisket III Y :2 ikke befisket III ½ : IV ikke befisket IV Y-½:3, Skal IV : IV ikke befisket 3- og 9 pigh. obs IV ikke befisket IV ikke befisket 1

24 Dist/ Stat Kort UTM- Gns. Are Ørred Yngel Ældre Ål (obs) Andre fiskearter: Antal Vands. nr. blad. koor. brd. al Biotop antal / 100 m IV Y :4 ikke befisket IV ½ :3, IV ½-1: pigh IV : IV :4, pigh IV :3, IV :4, IV :3, pigh IV :3 ikke befisket IV :4 ikke befisket I :3 ikke befisket IV ikke befisket IV ikke befisket IV ikke befisket IV Y : IV Y-½: IV Y-½: IV : Blamp., 9pigh IV :3, IV ½ :1,5 ikke befisket IV ikke befisket IV ½ : IV Y-½:3, IV ikke befisket IV Y :3 ikke befisket IV :2, IV ½ :2, pigh IV ikke befisket IV ikke befisket IV ikke befisket IV ikke befisket IV ikke befisket IV ikke befisket IV ikke befisket I ikke befisket I ikke befisket I ikke befisket I ikke befisket I ikke befisket II ikke befisket II : Aborre, Grund II Y-1: Grund., 3pigh IV Y : IV ikke befisket IV Y : IV ½ : Blamp., 3pigh IV ½ : pigh IV : Blamp., 3pigh IV Y-½:2, pigh IV Y :1 ikke befisket 2

25 Dist/ Stat Kort UTM- Gns. Are Ørred Yngel Ældre Ål (obs) Andre fiskearter: Antal Vands. nr. blad. koor. brd. al Biotop antal / 100 m III Y : Skalleyngel III Y : III Y-½:2, III ½-1: Aborre, Skalle III :2, Aborre III : Aborre, Blamp III Y :2,5 ikke befisket III ½-1:3, pigh., 9pigh III ½-1: III ikke befisket III Y :3 ikke befisket III Y : III ½-1:3 ikke befisket III : pigh III : III : Blamp., 3pigh III : III :3,5 ikke befisket Ørred obs III :2,5 ikke befisket III Y : pigh III ikke befisket III ikke befisket II ikke befisket II ikke befisket II ikke befisket