Udsætningsplan for Sjællandske Vandløb til Sydlige Kattegat og Storebælt Distrikt 04 - vandsystem Distrikt 06 - vandsystem I.

Transkript

1 Udsætningsplan for Sjællandske Vandløb til Sydlige Kattegat og Storebælt Distrikt 04 - vandsystem Distrikt 06 - vandsystem I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i de sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra d juli 2005 af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg med assistance fra foreningerne under Halleby Å Sammenslutningen, Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 og Korsør Lystfiskerforening. Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Vestsjællands Amt og Limno Consult (v. biolog Peter W. Henriksen) har været behjælpelige med oplysninger vedrørende vandløbsbedømmelser, forureningstilstand, befiskningsresultater og vandløbsnavne. Endvidere har de forskellige foreninger bidraget med oplysninger om vandløbsrestaurering, gydegrusudlægninger og passageforhold mm. Udsætningerne bliver varetaget af ovennævnte foreninger. Metode Udsætningsplanen er inddelt i 4 afsnit, samt et tilhørende oversigtskort. På kortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. Ved teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken aldersgruppe der skal udsættes. Afsnit III giver anvisninger om regler og udsætningstidspunkter for de forskellige aldersgrupper, samt en samlet oversigt det samlede antal udsætningsfisk. I afsnit IV findes udsætningsskemaerne og anvisninger på udsætningssteder. Feltundersøgelserne omfatter såvel besigtigelser alene, som besigtigelser i forbindelse med kvalitative og kvantitative bestandsanalyser, udført ved elektrofiskeri på udvalgte stationer i vandsystemet. Bestanden er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og på kortet refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet 174 stationer. På 112 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens der på 62 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. 6 stationer i Skee-Tåstrup Å er undersøgt af biolog Peter W. Henriksen (Limno Consult). 1

2 Hvor bestandstætheden for yngel på undersøgelsestidspunktet (½-års ørred) er 50 stk./100 m 2 eller derover må biotopen anses for hensigtsmæssigt besat, hvorfor der ikke er behov for udsætning. Er der tale om større fisk (12-20 cm) må en bestand på 20 stk./100 m 2 anses for tilfredsstillende, og drejer det sig om fisk på over 20 cm må en tæthed på 7 stk./100 m 2 og derover være tilfredsstillende. Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Resultater Halleby Å Sammenlignet med resultaterne fra den sidste bestandsundersøgelse i 1998 er der sket en ganske stor fremgang i forekomsten af yngel og ældre ørred i Halleby Å systemet. I 1998 var vandføringen på undersøgelsestidspunktet imidlertid den laveste i mange år, hvilket kan være en del af forklaringen på de få stationer med ørred. I denne undersøgelse blev der registreret naturlig reproduktion på 59% af de befiskede stationer, og ældre ørred blev tilsvarende fundet på 52% af stationerne. År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen er antallet af stationer med ½-års (naturlig yngel) og ældre ørred øget væsentlig over de seneste 2 perioder. Den mest markante ændring er imidlertid sket i tætheden af naturlig produceret yngel. Ved undersøgelsen i 1998 var den gennemsnitlige bestandstæthed på de befiskede stationer nede på 1 stk./100m 2. Nu er tætheden øget til 29 stk./100m 2. Den største fremgang er sket på de restaurerede strækninger af Skee-Tåstrup Å og Reerslev Møllerende. Dette understreger behovet for, at der løbende foregår en nænsom pleje og restaurering af vandløbene i Halleby Å systemet. Fremgangen de nævnte steder viser at hvis de rette forhold er til stede, vil de hurtigt blive taget i brug af gydefiskene. 2

3 Den samme positive udvikling ses ikke for ældre ørred. Tætheden af disse er, trods forholdsvis store udsætninger, stadig meget lav. Tætheden er nu 3 stk./100 m 2 mod 1 stk./100 m 2 i En forklaring på den beskedne forekomst af ældre ørred kan være at en stor del af de ørreder, der produceres naturligt i vandløbet og de udsatte ørreder smoltificerer allerede som 1-års fisk, og således er ude af systemet når undersøgelsen foregår. Med baggrund i dette ændres udsætningsstrategien, så mængden af ½-års bliver øget. Resultater - Tude Å I Tude Å er der ligeledes sket en positiv udvikling i udbredelsen af ørred. Fremgangen er ganske markant når der sammenlignes med resultaterne fra 1991, 1998 og frem til i dag. Der forekommer nu naturlig produceret yngel på 84% af de befiskede stationer, og ældre ørred blev tilsvarende fundet på 71% af stationerne. År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen er antallet af stationer med ½-års (naturlig yngel) øget ganske væsentligt i perioden fra Dette er også tilfældet for antallet af stationer med ældre ørred. Ligesom i Halleby Å er der i Tude Å sket en positiv udvikling i tætheden af naturlig produceret ørredyngel. Fremgangen er ganske markant, da der ved sidste undersøgelse i 1998 var den gennemsnitlige bestandstæthed på 9 stk. yngel/100 m 2. Dette er øget til gennemsnitlig 61 stk. yngel/100 m 2 på de elfiskede stationer. Især Gudum-Skovsø Å med tilløbet Vestermose Å samt Lindes Å på strækningen fra Halkevad til udløbet i Bjerge Å, har haft stor fremgang. Tidligere var der her kun yngel på enkelte stationer i et begrænset antal, men nu er den naturlige gydning så stor at der ikke længere er udsætningsbehov i denne gren af Tude Å systemet. Tætheden af ældre ørred er fortsat lav i Tude Å, hvilket muligvis kan have samme forklaring som i Halleby Å. I 1991 var der i gennemsnit 1,5 og nu 4 ældre ørred/100 m 2. Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage til opstrøms liggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan ændres ved udlægning af sten og gydemateriale. Følgende steder er der konstateret hindringer for den frie vandring af fisk og anden fauna: Halleby Å: Her er der dårlige passageforhold i perioder med lav vandføring ved betonstyrtet i St. Merløse (bliver fjernet og der etableres i stedet et stenstryg). Ved opstemningen ved Strids Mølle ledes nedtrækkende fisk sandsynligvis ud over opstemning, og opgangsfisk har muligvis svært ved at finde indgang til omløbsstryget. Der er ligeledes problemer for optrækkende vandrefisk ved omløbsstryget i afløbet fra Tissø under lave vandføringer. I tilløbet til Tysinge Å er der dårlig passage gennem rørunderføring ved markoverkørslen nedstrøms Have Borupvej (st. 29). 3

4 Tude Å: I hovedløbet har vandrefisk fri passage. Skidenrende er opstemmet umiddelbart før udløbet i Tude Å. Her er der et ca. 1m højt betonstyrt, som gør opstrøms passage vanskelig ved lav vandføring i Tude Å. Ved Halkevad i Lindes Å er vandløbet opstemmet. Opstrøms passage skal ske gennem modstrømstrappen, der sandsynligvis virker meget dårligt. Vedligeholdelse Det er af afgørende betydning at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at oprensningen ikke ødelægger skjul, sten og gydebund. Halleby Å: Under udarbejdning af denne udsætningsplan blev der registreret unødig hårdhændet vedligeholdelse i Åmose Å omkring st. 2, 7, 8 og 9, Brændemølle Å, tilløb til Tysinge Å fra Nørre Eskildstrup (st. 27), tilløb til nedre Halleby Å fra Flinterup Mark (st. 40), Sandlyng Å, Reerslev Møllerende (st. 55), Ellemose/Duemose Rende og i Helsinge Å nedstrøms Ålebro (st. 67). Tude Å: Her forekommer der hårdhændet vedligeholdelse i den øvre del af hovedløbet på st. 6, 7, 9, 10 og 11. I Skovsø Å (st. 26), hele Vårby Å og i Harrested Å ved Møllebro (st. 52). Gydegrus og sten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold, såsom vandstrøm og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, og disse bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Herved skabes der skjul og standpladser samt gode fysiske forhold for fisk og vandløbsinsekter. Disse tiltag vil ligeledes være med til at ilte vandet og øge vandløbenes selvrensende effekt. Halleby Å: Her kan gyde- og opvækstforhold forbedres ved udlægning af større sten og grus i Åmose Å nedstrøms vejen Åparken (st. 4) og i Regstrup Å; nedstrøms Møllevej (st. 35), mangler der gydegrus på det nederste stykke. Tude Å: Der er mangel på sten og gydegrus i Tude Å ved Sønderskovvej (st. 8) og nedstrøms Tudebro (st. 9) vil udlægning af store sten give øget variation. Opstrøms Krogsagervej (st.10) og nedstrøms pumpestationen i Havrebjerg (st.11) er der mangel på gydemateriale og sten. I Skovsø Å omkring Vedbysøndervej bør der udlægges gydegrus. I Vårby er der mangel på sten og grus opstrøms Endrup Bro (st.38), i Lindes Å nedstrøms Fårdrupvej (st.50) og i Harrested Å nedstrøms Præstebro (st.53), og opstrøms Kramsvad Bro (st.54) kan vandløbet forbedres ved udlægning af store sten. Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer eller hårdhændet vedligeholdelse. Etableres der sandfang er det vigtigt at dimensionen er rigtigt, og der løbende er kontrol med evt. behov for tømning af disse. 4

5 Halleby Å: I Halleby Å-systemet er der planer om at etablere sandfang i Åmose/Skee-Tåstrup Å ved Mølleskoven og Hvalsøvej (st.2). Det er ligeledes muligt at opføre et sandfang opstrøms vejen Åparken i Store Merløse (st.4). Tude Å: I Skovsø Å er det påtænkt at opføre sandfang i området ved Lillevang (opstrøms st.27) og et tilsvarende kan graves længere opstrøms ved Vedbysøndervej (st.26). Der vil ligeledes blive opført sandfang i Harrested Å opstrøms Kramsvad Bro (st.54). Da der også er en del sandvandring i Lindes Å vil et sandfang ved Grønhøjvej (st.47) give bedre gyde og opvækstbetingelser. Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden, eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. Halleby Å: Der blev konstateret tendens til kraftig tilgroning i tilløbet til Tysinge Å nedstrøms Have Borupvej, Tranemose Å ved Sæbyvej (st.36) og opstrøms Søvejen (st.37), tilløb til Halleby Å fra Flinterup Mark ved Flinterupvej (st.38) og vejen Jernhøj (st.39), hele Sandlyng Å, Reerslev Møllerende ved Dyndengvej (st.55) og i Duemose Rende opstrøms Granzovsmindevej (st.60). Tude Å: Strækningen nedstrøms Bromme Møllegård (st.5) var totalt overgroet af kantvegetation. Opstrøms Årslevvej (st.14) og ved vildtbanepælen nord for Valbygårds Bro (st.16) er der kraftig vækst af pindsvineknop. I Vestermose Å var strækningen opstrøms Fårebrovej meget tilgroet og i Lindes Å opstrøms Grønhøjvej er vandløbet ved at lukke til i tagrør. Nedstrøms Kramsvad Bro i Harrested Å var der ligeledes tendens til tilgroning. På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Øvrige udsætningsplaner i distrikt 4 og 6: Udsætningsplan for vandløb til Karrebæksminde Bugt, distrikt 6, vandsystem 13-31,

6 II. af de enkelte vandløb Vandløbets navn Pajesørenden (1) Stillestående kanal. Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-10 cm Højby Sørende (1) En svagstrømmende og blødbundet kanal med ringe vandføring. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 2-5 cm Klintsø Landkanal (1-2) Blødbundet kanal uden strøm. Lgd.: ca. 4,2 km, gbr.: 2,4 m, dybde: 2-40 cm Gærdeå (1-3) Tilløb til Gærdeå syd for Hulehøj (4) Blødbundet kanal uden skjul, hvor den øverste strækning er udtørret. Lgd.: ca. 6,2 km, gbr.: 1,8 m, dybde: cm. Kedelig grøft med algevækst på bunden. Lgd.: ca. 0,8 km, gbr.: 1,3 m, dybde: cm. Tilløb til Gærdeå sydvest for Hulehøj (5) Delvist udtørret og stillestående. Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 0,3 m, dybde: 1-3 cm. 6

7 04-06 Fuglebæks Å (1-2) Fuglebæks Å afvander Trudholm Mose og er dybt nedgravet og uden variation. Lgd.: ca. 5,2 km, gbr.: 3,0 m, dybde: cm Dragsholm Kanal (1-3) Denne brede kanal afvander Lammefjorden og har på hele forløbet ringe fald samt blød bund. Lgd.: ca. 23,1 km, gbr.: 9,3 m, dybde: 40 cm Egemarkeløbet (1-2) På den øverste station, ved Havnsø Parkvej, har Egemarkeløbet egnede forhold for ørred. Både op og nedstrøms er der rimeligt fald, gydebund og skjul ved større sten. Trods en beskeden vandføring bør der forsøgsvis udsættes yngel. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-20 cm. 700 stk. yngel Ondebæk (1-2) Blødbundet kanal uden fald. Lgd.: ca. 3,4 km, gbr.: 2,5 m, dybde: cm Langholm Rende (1) Stillestående kanal. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 20 cm. 7

8 04-11 Brejninge Å (1-4) Tilløb til Brejninge Å fra Storemose (5) Brændemose Bæk (6) Brejninge Å afvander Avnsø og Svebølle Tørvemose. Vandløbet forløber som en kanal og er ganske tilgroet af tagrør og mærke. Bunden er blød og strømforholdene ringe. Lgd.: ca. 17,9 km, gbr.: 3,9 m, dybde: cm. Dybt nedgravet og stillestående afvandingskanal. Lgd.: ca. 2,1 km, gbr.: 4,0 m. Brændemose Bæk er en sumpet og tilgroet kanal uden fald. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.: 1,8 m, dybde: 5 cm Udpumpningskanal for Saltbæk Vig (1) Kort saltpåvirket kanal. Lgd.: ca. 0,2 km, gbr.: 6,0 m Vestre Landkanal (1-2) Tilløb til Vestre Landkanal fra Snevris (3) Tranemose Grøft (4-5) Mudret og stillestående afvandingskanal. Lgd.: ca. 11,3 km, gbr.: 8,5 m, dybde: 50 cm. Lille tilløb, hvor vandføringen er så beskeden, at der ikke bør udsættes ørred. Der er ellers et rimeligt fald og grusede partier. Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 2-5 cm. Dybt nedgravet og stillestående grøft hvor overfladen er dækket af andemad. Lgd.: ca. 5,5 km, gbr.: 3,0 m, dybde: 20 cm. 8

9 04-14 Kærby Å (1-2) Kærby Å afvander Rørmosen og er på hele forløbet stillestående og blødbundet. Lgd.: ca. 5,6 km, gbr.: 2,5 m, dybde: cm Sildebækrende (1-2) Forløber som en sumpet kanal uden strøm. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,7 m, dybde: 5-50 cm Råmosegrøften (1) Udtørret Rørby-Svallerup Skelgrøft (1) Nedgravet kanal, der er delvist rørlagt og næsten udtørret. Lgd.: ca. 0,9 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 1-5 cm Holmen (1) Stillestående blødbundet kanal, som er overgroet af andemad. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,7 m, dybde: cm Åmose/Halleby Å (Skee-Tåstrup Å) Den øvre del af Åmose Å (Skee-Taastrup Å) udspringer i Skee Mose. Siden sidste revision af udsætningsplanen i 1998, hvor der ikke kunne påvises ørred i den øvre del af Åmose Å, er vandløbet restaureret omkring St. Merløse. Der er tilført gydegrus, og vandløbet er omlagt over en kortere strækning. Disse tiltag har bevirket at strækningen nu fremstår som et fysisk varieret 9

10 Åmose/Halleby Å (Skee-Tåstrup Å) fortsat vandløb med en ganske stor selvreproduktion af ørred. Limno Consult v. biolog Peter W. Henriksen har udført fiskeundersøgelse i Skee-Tåstrup Å i juni og august Den gennemsnitlige ørredtæthed fra de 2 undersøgelser er anvendt til at vurdere udsætningsbehovet på strækningen fra st. 2 til st. 6. (1) Fra skovhjørnet i den østlige del af Mølleskov og opstrøms er der udmærkede betingelser for ørred. Her er der strækninger med sten og grusbund. Der blev dog kun registreret et stk. yngel. Nedstrøms er de fysiske forhold dårlige, men Tølløse Kommune påtænker at etablere sandfang. Efterfølgende bør der udlægges gydegrus nedstrøms sandfanget. Lgd.: ca. 5,2 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-20 cm stk. yngel (2) Fra Mølleskov og ned mod Store Merløse er der ringe forhold. Vandløbet er en blødbundet kanal med ringe fald. Strækningen er hårdt vedligeholdt og mangler skjul. Ved Hvalsøvej har Tølløse Kommune planer om at etablere sandfang. I denne forbindelse bør der suppleres med sten og gydegrus. Ingen udsætning med nuværende forhold. Lgd.: ca. 1,6 km, gbr.: 1,8 m, dybde: 25 cm. (3) Omkring Møllevejen er vandløbet omlagt, og der er etableret gydebanker. Dette har bevirket at strækningen nu er ganske varieret med mange skjul. Der forekommer naturlig gydning, som producerer yngel i tilfredsstillende mængde. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 0,7 km, gbr.: 1,8 m, dybde: cm. (4) Videre ned mod St. Merløse forringes de fysiske forhold noget. Der er en del sandvandring, men områder med gydegrus. Også her er der en god tæthed af yngel. Der kan evt. etableres sandfang ved vejen Åparken. 10

11 Åmose/Halleby Å (Skee-Tåstrup Å) (4) fortsat Længere nedstrøms, ved Åvej, er der en støbt betonbund med en 25 cm smal strømrende. Her er passageforholdene dårlige ved lave vandføringer. I efteråret 2005 har Tølløse Kommune planer om at fjerne betonbunden og i stedet etablere et 100 m langt stenstryg. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 0,7 km, gbr.: 1,8 m, dybde: cm. (5-6) På strækningen nord for St. Merløse og ned til Bonderupvej er strømmen jævn-god. Bunden skifter mellem sandede og grusede partier og vedligeholdelsen foretages skånsomt. Tætheden af naturlige yngel er ganske passende for biotopen. Nedstrøms Bonderupvej er der dog, trods egnede forhold, ikke registreret ørred. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 1,9 m, dybde: cm. 500 stk. ½-års Åmose Å (7-9) Fra Ugerløse Bro og ned til Undløse Bro er de fysiske forhold forringede i forhold til sidste undersøgelse i Strækningen maskinoprenses hårdhændet, hvilket medfører at grusbunden bortgraves og skjulesteder ødelægges. Lgd.: ca. 9,0 km, gbr.: 3,2 m, dybde: cm stk ½-års 500 stk. 1-års (10-11) Det videre forløb ned mod tunnelløbet ved Helvedes Kedel fremstår som en bred, nedgravet og sandet kanal uden den store variation. Opstrøms tunnelløbet findes dog et lille område med grusbund, hvor der blev observeret en gydebanke. Lgd.: ca. 16,7 km, gbr.: 7,0 m, dybde: cm stk. Put & Take Halleby Å (12-13) Strækningen nedstrøms Helvedes Kedel til Strids Mølle har nærmest ideelle forhold for ørred. Faldet er stort og vandplanterne får lov til at vokse frit. Der findes utallige skjul ved underskårne brinker, sten og nedfaldne grene. 11

12 Halleby Å (12-13) fortsat Trods dette er ørredbestanden fortsat langt under det forventede. Lgd.: ca. 3,9 km, gbr.: 6,8 m, dybde: cm stk. ½-års stk. 1-års (14) Umiddelbart nedstrøms stemmeværket ved Strids Mølle er der perfekte forhold for alle aldersgrupper af ørred. Faldet er stort og skjul findes ved store sten. Omløbet udmunder ca. 10 m nedstrøms opstemningen. Ved at udlægge store sten vil opgangsfisk bedre kunne ledes op i omløbet. Nedtrækkende smolt, der ikke finder indgangen til omløbet, må enten passere ud over stemmeværket eller gennem en lille åbning i bunden af denne. Nedtrækkende fisk, som ledes ud over stemmeplankerne bliver sandsynligvis beskadiget når de falder ned på betonbunden. Længere nedstrøms forgrener Åmose Å sig, og her er den fysiske variation stor og vanddybden lille. Forsøgsfiskeri viste her en lille naturlig selvreproduktion, der bør suppleres med udsætning. Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 7,0 m, dybde: cm. (15-16) Ned gennem Hejrebjerg Skov - og videre ned forbi Træholm er der fortsat fortrinlige gydeog opvækstforhold. Strækningen har stort fald og veksler mellem stryg og høller. Ved st. 15 i den nordlige udkant af Hejrebjerg Skov er yngelforekomsten tilfredsstillende. Ørredtætheden er fortsat lille ved Træholm. Lgd.: ca. 7,0 km, gbr.: 8,3 m, dybde: cm. (17-21) På strækningen fra Tissø til udløbet har Halleby Å ringe forhold for ørred. Vandtemperaturen vil desuden være kritisk i varme perioder og der forekommer periodevis iltsvind. Lgd.: ca. 9,0 km, gbr.: 10 m. Mundingsudsætning: stk. ½-års stk. 1-års stk. smolt 12

13 Tysinge Å (Brændemølle Å) (22-24) Tilløb til Halleby Å, højre side Den øvre del af Tysinge Å mangler fald og er en blødbundet kanal uden variation. Omkring Mølle Borup Bro bedres forholdene noget, men på denne strækning bør vedligeholdelsen foregå mere skånsomt. Lgd.: ca. 8,3 km, gbr.: 2,3 m, dybde: cm. 600 stk. ½-års (25-26) I området ved Brændemølle er der etableret gydebanker i 2001 og vedligeholdelsen foregår nænsomt. Hele strækningen ned til udløbet i Åmose Å har meget gode forhold for gydning og opvækst af ørred. Trods årlige udsætninger er der ikke fanget ældre ørred, og kun lidt yngel på den nederste station. Dette tyder på at vandløbet periodevis forurenes. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 3,1 m, dybde: cm stk. ½-års Tilløb til Tysinge Å fra Nørre Eskilstrup (27) Vallenderød Bæk (28) Tilløb til Tysinge Å sydvest for Kirke Eskilstrup (29) Hårdhændet vedligeholdt kanal, der opstrøms rensningsanlægget er stillestående. Bunden er blød/sandet og der er en del grønne trådalger. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 4,2 km, gbr.: 1,0 m, dybde: cm. Stillestående nedgravet kanal. Lgd.: ca. 6,2 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 10 cm. Omkring Have Borupvej er sket en betydelig forbedring af de fysiske forhold siden Der er partier med grus og talrige skjul ved trærødder og sten. Nedstrøms ved markoverkørslen er der dårlig passage gennem rørunderføringen. Den nedre del er ganske tilgroet af pindsvineknop. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 1,8 m, dybde: 5-25 cm stk. yngel 13

14 Fugle Å (30) Vandløb i Vinskoven (Skelbæk) (31) Ravnebæk (32-33) Regstrup Å (34-35) Tranemose Å (36-37) Tilløb til Halleby Å fra Flinterup Mark (38-40) Lille vandløb med dårlige fysiske forhold. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 2,2 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 25 cm. Udtørret ved Tømmerupvej. Længere nedstrøms et utroligt flot vandløb med stort fald og gydebund. Vandføringen er desværre meget lille. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 0,3 m, dybde: 0-5 cm. Ravnebæk er på den øvre del totalt tilgroet og længere nedstrøms, ved Slagelsevej stillestående og blødbundet. Lgd.: ca. 5,0 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 2-20 cm. Regstrup Å afvander Skarresø og er opstemmet ved Kgs. Møllevej i Regstrup Skov. Vandløbet løber gennem en mindre dam, og nedstrøms denne er der stort fald og fysisk variation. Ved Møllevej er der egnede gydeforhold og en mindre bestand af naturlig yngel. Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 1,8 m, dybde: 3-15 cm. Tranemose Å har på den øverste del stenede områder, men er ganske tilgroet. Vandføringen er beskeden, men stor nok til forsøgsudsætning af yngel. Før udløbet i Tissø er vandløbet tilgroet af pindsvineknop, og brinkerne er nedtrådt af kreaturer. Lgd.: ca. 7,0 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 3-10 cm. Vandløbet er rørlagt over kortere strækninger, men de fysiske forhold er forbedret i forhold til 1998, hvilket gør tilløbet egnet som udsætningsvand. Nu er der, især ved Flinterupvej, egnede gydestrækninger. Ved vejen Jernhøj er der ligeledes egnede forhold, men her er vand- 800 stk. yngel stk. yngel 14

15 Tilløb til Halleby Å fra Flinterup Mark (38-40) fortsat Tilløb til Åmose Å fra Kragebjerg (41) Sandlyng Å (42-47) Tilløb til Sandlyng Å nord om Stenlille (48-49) Tilløb til Åmose Å vest for Sandlyng Mose (50) Brovad Grøft (51) Lillemose Grøft (52) løbet ganske tilgroet. Den nedre del forløber som en nedgravet sandet kanal uden skjul. Lgd.: ca. 5,2 km, gbr.: 1,3 m, dybde: 5-40 cm. Tilløb til Halleby Å, venstre side Lille stillestående og blødbundet kanal. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 1,4 m, dybde: cm. Generelt har Sandlyng Å dårlige forhold for ørred. Store strækninger har ringe fald og er meget tilgroede. Bunden er blød og hårdhændet vedligeholdelse har fjernet skjul og gydebund. Trods dette er der en lille forekomst af yngel og ældre ørred på en enkelt af de befiskede stationer. Lgd.: ca. 12,5 km, gbr.: 4,1 m, dybde: cm. Udtørret! Udtørret! Brovad Grøft er sumpet og stillestående. Lgd.: ca. 4,7 km, gbr.: 1,8 m, dybde: cm Sumpet og tilgroet kanal. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5 cm. 500 stk. ½-års stk. 1-års 15

16 Reerslev Møllerende (53-54) Reerslev Møllerende har ringe strøm på den øvre del og er rørlagt ned gennem Reerslev. Ved befiskningerne i 1998 blev der ikke fundet ørred i den resterende del af vandløbet. Men siden er der fjernet et brøndstyrt i 2003 og foretaget restaurering med udlægning af gydegrus i området ved kirkestien ved Reerslev Kirke. Dette har gjort lokaliteten til et meget fint gyde- og opvækstvand, hvor den naturlige gydning producerer yngel i meget store mængder. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,4 m, dybde: cm. (55-56) Omkring Dyndeng foregår vandløbsvedligeholdelsen unødigt hårdt med maskine. Derfor er bunden sandet eller blød, og grus forekommer kun få steder. Der er kraftig vækst af pindsvinekonp og en lav tæthed af ørred. Ved Præstebjerg er vedligeholdelsen igen skånsom, hvilket bevirker at vandløbet igen er et fint ørredvand. Bunden består af sten og grus, og strømmen er jævn-god. Her er der igen en stor selvreproduktion. Lgd.: ca. 3,4 km, gbr.: 1,6 m, dybde: cm. 500 stk. ½-års Vandfaldsmølle (57) Tilløb til Tissø fra Klinteskov (58) Ganske lille bæk, der ikke tidligere indgik i udsætningsplanen. De fysiske forhold er imidlertid fine, og der blev registreret en mindre bestand af ældre ørred, som stammer fra forsøgsudsætning af yngel eller ½-års ørred. Lgd.: ca. 0,6 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 2-15 cm. Dette skovvandløb har utallige skjul ved sten, rødder og nedfaldne grene. Bunden er gruset og vandføringen meget lille. Elfiskeriet afslørede en mindre forekomst af yngel og ældre ørred, der nu suppleres med udsætning. Vandløbet er ikke tidligere medtaget i udsætningsplanen. Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 0,8 m, dybde: 2-15 cm 900 stk. yngel 700 stk. yngel 16

17 Duemose Rende (Ellemose Rende) (59-62) Bøstrup Å (63-65) Helsinge Å (66-67) Den øverste del, der benævnes Ellemose Rende, har egnede forhold for ørred ned til Granzovsmindevej. Hele vandløbet vedligeholdes dog hårdhændet og den nederste del fremstår som en maskinopgravet kanal uden skjul. Vedligeholdelsen bør foregå nænsomt, da vandløbet så med tiden vil få variation og have mulighed for at udvikle sig til et fint ørredvand. Lgd.: ca. 8,4 km, gbr.: 1,4 m, dybde: 2-40 cm. Maskinopgravet stillestående kanal. Lgd.: ca. 12,8 km, gbr.: 3,0 m. Vest for Gørlev er Helsinge Å en stillestående kanal. Ved Ågårdsvej er der på strækningen opstrøms Ålebro rimelige forhold for yngel. Lgd.: ca. 6,0 km, gbr.: 2,0 m, dybde: 5-30 cm stk. yngel 800 stk. ½-års 400 stk. yngel Afløb fra Store Saltsø (1) Stillestående kanal, hvor overfladen er totalt tildækket af alger. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 4,0 m Kindelbæk (1) Kanal uden fald. Lgd.: ca. 1,7 km, gbr.: 1,5 m Bildsø Å (1-2) Svagtstrømmende kanal uden skjul. Lgd.: ca. 5,5 km, gbr.: 1,8 m, dybde: cm. 17

18 06-03a Støvlebæk (1-2) Omkring Støvlebæk Bro er der nu egnede forhold for ørred. Strømmen er jævn og bunden er sandet/gruset. Her bør man forsøge med udsætning af yngel. Det resterende forløb ud mod Musholm Bugt er en kedelig stillestående kanal. Lgd.: ca. 1,9 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 2-30 cm. 500 stk. yngel Almind Rende (1) Stillestående kanal. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 2,0 m, dybde: 5 cm Tude Å (1-2) Den øverste strækning ned til Plantagevej har stillestående vand og sumpet bund. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 2,3 m, dybde: cm. (3) Ved Tiendevad er der næsten ideelle gyde- og opvækstforhold. Bunden består af rent gydegrus og omkring skovvejen på Dybendalvej blev der registreret en utrolig høj tæthed af årets yngel (næsten 700 ½-års ørred pr. 100 m²). Intet udsætningsbehov! Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 2-10 cm. (4) Videre ned forbi Bromme Østermark får Tude Å igen karakter af en blødbundet svagstrømmende kanal uden skjul. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 3,5 m, dybde: cm. (5) Opstrøms Munke Bjergbyvej er forholdene igen egnet for ørred. Bunden består her overvejende af sand. Nedstrøms landevejen er variationen større. Her var der områder med gydegrus, samt talrige 18

19 Tude Å (5) fortsat skjul ved sten og under udhængende bredvegetation. Længere nedstrøms er vandløbet totalt overgroet af kantvegetation. Der er nu en rimelig bestand af yngel og ældre ørred, der dog fortsat må suppleres med udsætning. Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 3,0 m, dybde: cm stk. ½-års (6-7) Ned mod Sønderskov forløber Tude Å som en sandet og hårdhændet vedligeholdt kanal uden variation. De fysiske forhold er nu ringere end ved undersøgelsen i 1998, og der blev ikke registreret ørred på strækningen. Der er dog tålelige forhold for ældre ørred. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 3,1 m, dybde: cm. (8-10) Fra Sønderskov og ned mod Ørslev er vedligeholdelsen stedvist mere nænsom. På disse strækninger er der spredte områder med sten og grusbund. Der er fortsat mangel på variation. Der er kun fundet 2 stk. yngel og ganske få ældre ørred på strækningen, hvilket må tilskrives hårdhændet vedligeholdelse og deraf følgende sandvandring. Strækningen er ganske tilgroet af grønne trådalger. For at opnå en naturlig reproduktion og få en naturlig variation er det nødvendigt at ændre vedligeholdelsen til en mere nænsom form. Lgd.: ca. 4,8 km, gbr.: 3,0 m, dybde: cm (11) Omkring Ørslev er Tude Å en kedelig kanal. Strømmen er svag-jævn og der er kraftig vækst af grønne trådalger. Lgd.: ca. 2,8 km, gbr.: 5,0 m, dybde: cm. 900 stk. 1-års stk. ½-års 850 stk. 1-års (12-14) Strækningen fra Nybro til Årslevvej har et godt fald og vedligeholdelsen er mere skånsom. Sten, udhængende bredvækster og høller giver fysisk variation og gør strækningen ganske 19

20 Tude Å (12-14) fortsat egnet for alle aldersgrupper af ørred. Opstrøms Årslevvej er der kraftig vækst af pindsvineknop. Årets yngel samt ældre ørred findes på alle stationer, men i tætheder under det forventede. Lgd.: ca. 6,1 km, gbr.: 3,9 m, dybde: 5-60 cm stk. ½-års stk. 1-års (15-17) Ved Havrebjerg og videre ned mod Valbygård har Tude Å et mere naturligt forløb. Vandløbet tiltager i bredde og varierer mellem stryg og høller. Nedstrøms pumpestationen i Havrebjerg er der et godt fald og egnede gydeforhold. Her kan biotopen forbedres ved udlægning af store sten og gydemateriale. Lgd.: ca. 5,0 km, gbr.: 6,1 m, dybde: cm. (18-19) Den nedre del af Tude Å, fra Øster Stillinge til udløbet i Musholm Bugt, er en bred kanal med svag strøm. Mundingsudsætningerne kan fordeles ved Næsby Bro og Blidsøvej kort før udløbet. Lgd.: ca. 8,5 km, gbr.: 12,0 m. Mundingsudsætning: stk. 1-års stk. smolt Tilløb til Tude Å, højre side Bjørnevad Å (20) Råmose Å (21) Bjørnevad Å er en stillestående og tilgroet afvandingskanal. Lgd.: ca. 10,2 km, gbr.: 3,0 m. Sandet og nedgravet kanal med meget beskeden vandføring. Lgd.: ca. 4,7 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 2-15 cm. Tilløb til Tude Å, venstre side Ålerende (22) Næsten udtørret grøft. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 0,5 m, dybde: 0-2 cm. 20

21 Skovsø Å (GudumÅ) (23-24) Skovsø Å har sit udspring i skovområdet ved Eickstedtlund. Bunden består overvejende af sten og grus, men den øvre del var udtørret på undersøgelsestidspunktet, og vandføringen fortsat kritisk ned forbi Dævidsrød. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 0,9 m, dybde: 0-10 cm. (25-27) Strækningen ned til tilløbet af Vestermose Å har generelt gode gyde- og opvækstforhold for ørred. Der foregår løbende restaureringer i området, hvilket klart har forbedret levebetingelserne. Der er således nu en stor tæthed af årets yngel på de befiskede stationer. Omkring Vedbysøndervej vil gydeforholdene kunne forbedres ved udlægning af grus. Der er planer om etablering af sandfang ved Lillevang. Det vil ligeledes være gavnligt at opføre sandfang ved Vedbysønder, da bunden her er noget sandet og kedelig pga. en noget hårdhændet vedligeholdelse. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: ca. 6,5 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 2-20 cm. Gudum Å (28-31) Vestermose Å (32-33) På samtlige stationer i Gudum Å er der sket en markant forbedring i forekomsten af naturlig produceret yngel. Vandløbet har gode strømforhold og er ganske varieret med mange skjul og egnede gydestrækninger. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: ca. 4,6 km, gbr.: 2,3 m, dybde: 5-50 cm. Vandløbet er dybt nedgravet og tidligere beskrevet som en stillestående kanal. Før udløbet i Skovsø Å er der etableret et stort sandfang. Længere opstrøms, ved Holbækvej, er Vestermose Å imidlertid et fint lille vandløb med godt fald og strækninger med sten og grusbund. Der blev fundet en god tæthed af årets yngel. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: ca. 8,0 km, gbr.: 1,3 m, dybde: 2-20 cm. 21

22 Skidenrende (34) Bjerge Å (Vårby Å) (35-37) Vårby Å (38-40) Skidenrende modtager vand fra Slagelse Rensningsanlæg. De fysiske forhold er gode, men der er periodevis udslip af spildevand. Ved udløbet i Tude Å er der en opstemning i form af et ca. 1m højt betonstyrt, der samtidig virker som sandfang. Forsøgsudsætning med yngel har ikke etableret en ørredstamme, hvilket gør at udsætningerne ophører. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 1,8 m, dybde: cm. Fra Vadbro og videre ned mod tilløbet af Lindes Å er Bjerge Å et rimeligt ørredvand med en varieret plantesammensætning. Ved Vadbro findes et ildelugtende kloakudløb og en lav yngeltæthed. Strækningen nedstrøms Eggeslev Bro er et vigtigt gydeområde. Derfor er det yderst uheldigt at strækningen ifølge lokale oplysninger ofte belastes af okker i voldsomme mængder direkte fra Eggeslev Vandværk. Dette foregik også på undersøgelsestidspunktet. Det virker ikke som om der udfældes okker på vandværket. Denne praksis bør straks ophøre, da det kan have store konsekvenser for overlevelsen af yngel og ældre ørred på gydepladserne nedstrøms Eggeslev Bro. Lgd.: ca. 12,0 km, gbr.: 1,6 m, dybde: 4-40 cm. Vårby Å er generelt hårdt vedligeholdt og mangler derfor fysisk variation. Ved Endrup Bro er der dog enkelte områder med grus og en god naturlig reproduktion. Nedstrøms er faldet rimeligt, og her vil en mere skånsom vedligeholdelse, samt forbedringer af de fysiske forhold give en større ørredbestand. Fra Hemmeshøj til Tude Å er Vårby Å en kedelig kanal uden skjul. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 11,0 km, gbr.: 3,6 m, dybde: cm stk. ½-års 22

23 Øllemose Rende (41) Lindes Å (42-45) Stillestående og blødbundet kanal. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 1,6 m, dybde: 20 cm. Strækningen fra udspringet i den sydlige del af Charlottedal Skov og ned til opstemningen ved Halkevad har generelt ringe fysiske forhold. Bunden er sandet og strømmen svag. Dog er der nu rimelige forhold omkring Møllevad Bro. Der vandrer sandsynligvis ingen, eller kun ganske få havørred op gennem fisketrappen. Lgd.: ca. 7,8 km, gbr.: 1,7 m, dybde: 2-40 cm 750 stk. ½-års (46-47) Der er generelt sket en ganske betydelig fremgang i den naturlige reproduktion i Lindes Å fra opstemningen i Halkevad til udløbet i Bjerge Å. Fremgangen er så stor at udsætning af ørred ophører. Ved Halkevad er Lindes Å opstemmet og opstrøms passage skal ske gennem modstrømstrappen. Omkring udmundingen af fisketrappen træder man benzin/olierester op af bunden. Iflg. lokale oplysninger er der stor gydeaktivitet på sten og grusbunden nedstrøms opstemningen. De fysiske forhold bliver dårligere ned mod Grønhøjgård. Der er en del sandvandring og vandløbet er tilgroet af tagrør. Her er der mulighed for at forbedre de fysiske forhold ved udlægning af sten og grus og evt. at opføre et sandfang. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 2,3 km, gbr.: 2,5 m, dybde: cm. (48-50) Fra sammenløbet med Harrested Å til udløbet i Bjerge Å er Lindes Å et fint gyde- og opvækstvand. Strømmen er jævn/god og der er mange skjul. Vedligeholdelsen er nænsom og der er en ganske stor bestand af yngel og ældre ørred. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 4,1 km, gbr.: 2,2 m, dybde: cm. 23

24 Tilløb til Lindes Å fra Nysø (51) Harrested Å (52) Dybt nedgravet kanal med begrænset vandføring. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 0,5 m, dybde: 1-5 cm. Den øverste del af Harrested Å ned forbi Møllebro er en dybt nedgravet og sandet kanal. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 1,3 km, gbr.: 1,3 m, dybde: 10 cm. (53-54) Siden 1998 hvor der ikke blev registreret ørred i vandløbet er der sket en markant forbedring af de fysiske forhold. Nu er der god selvreproduktion ved Kramsvad Bro. Her er der plan om etablering af sandfang. Ved Præstebro er bestanden lille, men dette skyldes formodentlig den lave vandføring. Udlægning af store sten vil kunne medvirke til at øge variationen på strækningen. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,6 m, dybde: 3-15 cm. Forlev Rende (55-56) Forlev Rende er tilgroet og blødbundet. Lgd.: ca. 6,3 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 5-20 cm Hulby Rende Udtørret Kobæk (1) Tilgroet og stillestående grøft. Lgd.: ca. 2,3 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 5 cm. 24

25 06-09 Spegerborgrenden (1) Sandet og blødbundet kanal uden skjul. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 2,4 m, dybde: cm Ørbæk Rende (1) Stillestående kanal, der forbinder Gammelsø og Nysø. Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 2,5 m Vibeholmrenden (1) Afvander Vibeholm Mose og er en stillestående kanal. Lgd.: ca. 0,9 km, gbr.: 1,8 m, dybde: cm Vandløb på nordsiden af Stigsnæsskov (1) Udtørret. 25

26 III. På baggrund af undersøgelsen skulle det samlede udsætningsbehov for Sjællandske vandløb til Sydlige Kattegat og Storebælt kunne dækkes ved årlige udsætninger af: Yngel ½-års 1-års Mundingsudsætning Put & Take Udsætningerne fordeler sig således i de respektive vandsystemer: Distrikt og vandløbsnr. Yngel ½-års 1-års P&T Mundings Vandløbsnavn Egemarkeløbet Halleby Å a Støvlebæk Tude Å I alt: (Put & Take er efter egen økonomi). Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Udsætningsplanen omfatter et særskilt udsætningsskema, i hvilket der er anført udsætningsmængde og aldersgruppe for hvert udsætningssted. ts fordeling på udsætningssteder skulle kunne ske alene ved benyttelse af skemaet samt kort. Udsætningsantallet må ikke overskrides, men kan deles til udsætning over flere gange, når blot udsætningerne bliver foretaget inden for den fastlagte periode: 1. Yngel og 1-års foretages i april 2. ½-års foretages i september/oktober 3. Mundingsudsætning foretages i marts-april, uge Put & Take fisk foretages i juni-august Yngel Den udsatte yngel skal være fuldt svømmedygtig, og have opbrugt blommesækken, samt være forfodret i mindst 3 uger. Udsætning af yngel skal foregå på de mest lavvandede steder (helst under 10 cm dybde), hvor strømmen er frisk og hvor der er skjulmuligheder mellem grus og/eller vegetation. Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at ynglen bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. ½-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at fiskene bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. 26

27 1-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse at fiskene bliver spredt videst muligt omkring udsætningsstationen. Store Udsætningsplanen omfatter ikke som tidligere "store" ørred (2-års). Undersøgelser har vist, at udbyttet af disse udsætninger er meget begrænset. Såfremt man ønsker at udsætte ørreder mindre end 30 cm kan mængden øges, i forhold til det under Put & Take angivne antal, efter forudgående aftale med Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Put & Take Udsætningsplanen angiver den mængde Put & Take ørreder (større end 30 cm), som kan udsættes ved de anviste udsætningspositioner. Det er en forudsætning for et godt resultat, at fiskene spredes videst muligt omkring udsætningsstationen. Mundingsudsætning Angiver udsætning af smoltificerede 1- eller 2-års fisk (større end 15 cm, ca. 35 gr.) nederst i vandsystemet. Denne udsætning foretages i marts-april (uge 13-15) måned og fastsættes ud fra en vurdering af vandsystemets oprindelige og nuværende smoltproduktion. Disse fisk vil udvandre til havet og belaster derfor ikke vandløbet, hverken i henseende til føde eller revirer. Fiskene kan senere vende tilbage til vandsystemet som opgangshavørred. Regler for udsætning af fisk Det kan anbefales, at udsætningsplanen så vidt muligt opfyldes med fisk, som er afkom af vandsystemernes egne ørredstammer. Før en fiskeriforening går i gang med en sådan produktion, skal de veterinære problemer imidlertid afklares med Fødevarestyrelsen, Sektionen for akvakultur. De ørreder som udsættes i forbindelse med pligtudsætninger, skal i det omfang det er muligt, være afkom af vildfisk opfisket i vandløbet. Man skal dog være opmærksom på at der gælder særlige veterinære krav til det udsætningsmateriale, som skal anvendes ovenfor IPN-fri (Infektiøs Pancreas Necrose) dambrug. De love, som man skal være opmærksom på når man beskæftiger sig med udsætning af fisk, er blandt andet: Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk samt diverse vejledninger vedrørende desinfektion af transportmateriel og beklædning m.v. Endvidere er der bekendtgørelse nr. 486 som er "Bekendtgørelsen om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande". I forbindelse med VHS-syge (Viral Haemorrhagisk Septikæmi) også kaldet Egtvedsyge, skal foreningen være opmærksom på reglerne vedr. flytning af laksefisk (gælder i øvrigt alle ferskvandsdyr) mellem landsdelene. En række vandløb har fået status som VHS-fri zone, zone A. Den øvrige del af landet ligger i zone C, hvori VHS-sygdom kan forekomme. D.v.s. at der i zone A kun må udsættes fisk, som er opdrættet indenfor zone A. Der foreligger også den mulighed, at Fødevarestyrelsen kan oprette en stødpudezone/observationszone B, denne zone har tidligere været gældende, men er ikke aktuel på nuværende tidspunkt. 27

28 Opmærksomheden skal, som tidligere beskrevet, også henledes på bestemmelserne vedrørende udsætning af fisk i frivand ovenfor visse nærmere angivne dambrug, hvor det også kræves, at udsætningsmaterialet er IPN-frit. Før udsætning finder sted, skal nærmere oplysninger indhentes hos Sektion for akvakultur, Fødevareregion Vejle, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle, telf.: , telefax , vejle@fvst.dk. Silkeborg, januar 2006 Hans-Jørn A. Christensen 28

29 IV. Udsætningsskemaer I udsætningsskemaet er udsætningsstederne for yngel angivet med et antal meter op- og nedstrøms fra tilkørselsstedet. D.v.s. at antallet af udsætningsfisk for den enkelte station skal fordeles over den angivne strækning. Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal Yngel Egemarkeløbet Havnsø Parkvej Åmose Å (Skee Å) Opstrøms markbro i østlige hjørne af Mølleskov Tilløb til Tysinge Å Have Borupvej Regstrup Å Møllevej Tranemose Å Omkring læhegn, hvor Sæbyvej løber tæt på Tranemose Å Vandfaldsmøllebæk 57 0 Nedstrøms Slagelsevej Tilløb til Tissø fra Klinteskov Sæbyvej Duemose Rende Sæbyvej Helsinge Å Ågårdsvej a Støvlebæk Støvlebæk Bro I alt

30 Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal ½-års Åmose Å 6 0 Havnsø Parkvej Åmose Å Ugerløse Bro Halleby Å Omkring Røde Lade ved Regstrup Halleby Å 14 0 Nedstrøms opstemning ved Strids Mølle Brændemølle Å Mølle Borup Bro Brændemølle Å Brændemølle Bro Brændemølle Å Tilløb til Halleby Å fra Flinterup Mark Tilløb til Halleby Å fra Flinterup Mark Spang i vestlige hjørne af Bonderup Skov Omstrøms vejen Jernhøj Tystrupvej Reerslev Møllerende Fra markvej vest for Dyndeng Duemose Rende Granzovsminde Tude Å Munke Bjergbyvej Tude Å Tude Å 9 0 Nedstrøms Tudebro Tude Å 12 0 Nedstrøms Nykøbingvej Tude Å Omkring Hammeldrupvej Bjerge Å Omkring Vadbro Lindes Å Omkring Møllevad Bro I alt

31 Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Udsætningslokalitet Antal 1-års Åmose Å 9 Ved Undløse Bro Åmose Å 12 Ved skovvej nord for Bredevang Halleby Å 16 Øresøvej ved Træholm Øresø Mølle Sandlyng Å 44 Ved Doltebro på Tjørntvedvej Sandlyng Å 45 Ved Assentorp Bro Tude Å 6 Ved vejbro på Holbergsvej Tude Å 7 Ved Skråbjergvej/Ourevej Tude Å 11 Ved Ørslev Hovedgade Tude Å 14 Ved Årslevvej Tude Å 15 Ved pumpestation i Havrebjerg (fra vejen Ådalen ) Tude Å 17 Ved Valbygårds Bro I alt Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Udsætningslokalitet Antal Put & Take Åmose Å 10 Skellingsted Bro Åmose Å 11 Slagelse/Jyderupvej v. Bromølle Kro 400 I alt Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Udsætningslokalitet Antal Mundingsudsætning Halleby Å 21 Fra vejbro på Osvej Tude Å 19 Fra vejbro på Blidsøvej I alt

32 32