LYDRETTE LÆSEBØGER. automatiserer elementære. læsefærdigheder LÆSNING. bestil. køb NYHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LYDRETTE LÆSEBØGER. automatiserer elementære. læsefærdigheder LÆSNING. bestil. køb NYHED"

Transkript

1 16 SVERIGES xxxxxxxxxxxx skolestyrt n r. 16 / 2 5. se pt e mb e r / fo lkes ko l en.dk xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Landet, der på 20 år med reformer er xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx raslet ned i Pisa. Det samme er de svenske læreres løn og status. SIDE 16 TEMA side P I S A - n e d t u r jeg sagde op xxxxxx Når far drikker Fondeskolen Erik Schmidt skriver om sit farvel til xxxxxxxxxxxxxxxxx skolen og om optimisme. i en svær tid. xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Kronik Side xx Side 24 Gitte Kragh hjalp en elev videre ved at skrive dagbog med hende. Side 28 Skal reformen betales af private fonde? Side p01_fs1614_forside.indd 1 22/09/

2 LÆSNING LYDRETTE LÆSEBØGER automatiserer elementære læsefærdigheder Lene Møller, forfatter Lars Horneman, illustrator 9311 Alle priser er ex moms LYDRETTE LÆSEBØGER er læsebøger til den individuelle læsetræning i indskolingen, skrevet af Lene Møller. Serien kan anvendes som supplement til et hvilket som helst dansksystem eller i sig selv udgøre læsestoffet i danskundervisningen. Bag i hver bog er en kortfattet guide til læreren. Lydrette læsebøger er indbundne og findes på 4 niveauer. Bøgerne er omfattende og fortæller en sammenhængende historie opdelt i små kapitler. Det høje spændingsniveau og plottet er medvirkende til at holde læseren fanget. Bøgerne skaber læselyst! NYHED Alle bøgerne i serien: 80 sider kr. 139,- ex moms BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK se på websitet bestil til gennemsyn køb online En charmerende og indbydende letlæsningsbog, som giver begynderlæseren mulighed for at automatisere læsefærdigheden og giver lyst til at læse. Fra lektørudtalelsen gyldendal-uddannelse.dk tlf

3 ! Til stede uden plan Der var ikke den helt store målrettede pædagogiske plan, da læreren Gitte bad eleverne om at skrive lidt i en dagbog og siden kommenterede det om aftenen. Men i dag, 15 år senere, viser det sig, at det var vendepunktet for et barn af en alkoholiker. Det blev første gang, hun følte, at hun blev hørt. Det lagde spiren til, at hun langsomt fik mod til at gøre noget ved sin situation. I dag er hun en af dem, som er med til at hjælpe andre. Det var en lærer med nærvær, som gjorde en forskel. Stille og roligt. Som rigtig mange mønsterbrydere fortæller: Der var en lærer, som så mig.»den opmærksomhed, en lærer kan give en, vil spire hen ad vejen og betyde, at man kan gøre noget selv«, fortæller hun i dag. Nogle gange er det godt at minde sig selv om, at det stadig er vigtigt at tage sig tid til at være til stede her og nu. Man ved aldrig, hvilket øjeblik der gør en forskel for et barn, som lever i en hverdag med misbrug. Det kan være dagbogen, det kan være blot at lytte, det kan være det foredrag, som en tidligere narkoman eller alkoholiker holder for klassen. Naturligvis skal man underrette, hvis man opdager, at der er noget galt. Ingen tvivl om det. Men der er mange gråzoner inden da. Men hvordan gør man i en hektisk hverdag? Den stille modning. Små oaser af vellykket undervisning. Det er, hvad Erik Schmidt anbefaler sine tidligere lærerkolleger at rette blikket mod. Selv har han forladt skolen efter en tjenstlig samtale på grund af sin kritik af reform og arbejdstid. Men han er stadig engageret i den gode undervisning: Man kan ikke være en god lærer uden at gå op i sit fag og uden at skabe kontakt med hver enkelt elev og have fornemmelse for fællesskabets muligheder. Man kan ikke være lærer uden at ville noget med eleverne, skriver han inde i bladet. Gitte ville og vil noget med sine elever. Erik Schmidt har gjort og gør en forskel. Gitte har ikke længere mulighed for at bruge arbejdstid til at sidde om aftenen og skrive kommentarer til sine elever. Og Erik Schmidt var der ikke plads til i den nye virkelighed. Alligevel har ingen af dem givet op. Gitte har fundet en anden måde at skabe kontakt til hver enkelt elev på. Og Erik Schmidt opfordrer ligefrem lærerne til at være optimister. Han tror på, at lærerne kan ændre skolen ved at arbejde for sagen. Han skriver: Lav en løs plan. Og dyrk det aktuelle, det lokale, det sanselige og det nærværende. Nemt er det ikke. Men det giver mening.» mest af alt skal dine elever lære, at deres persondata er noget værd, og at der er mennesker, som vil give mange penge for deres oplysninger«. Kristian Nøhr Jensen i blog om Google»Jeg tænker, at det er paradoksalt på den ene side at kræve, at lærerne er linjefagsuddannede, og på den anden side at lade pædagogerne varetage undervisningen«. Malene Burmeister i en kommentar»hvor svimlende udmattet man som lærer kan være, når adrenalinsuset fra klasserne lægger sig, skal man nok have prøvet for at være klar over«. Niels Christian Sauer i blog om forberedelsestiden Hanne Birgitte Jørgensen, Ansv. chefredaktør folkeskolen / 16 / 2014 / 3

4 Sælg flotte til/fra-kort Tjen 2.500,Til klassen indhold og hjælp samtidigt børn i nød Fotograferet TEMA Selvbyggede cykler begejstrer elever i Farum. FRi ReTURReT alle klasser tjener 2.500,- for hver kasse kort der sælges Yderligere information / bestilling af kort: Skolekonkurrencen Tlf / svensk nedtur Folkeskolen har været i Sverige læs om årsagerne til mange års deroute for skolen og lærerne. folkeskolen / 16 / p04-05_fs1614_indhold.indd 4 22/09/

5 à Oversigt Nogen skal ville noget med nogen Reformen tager det dårligste fra den sorte skole og det dårligste fra den kulørte skole. Erik schmidt fortæller i kronikken, hvorfor han valgte at sige sit job op som folkeskolelærer efter 37 år. En lærer at betro sig til Da begge forældre benægtede faderens alkoholmisbrug, blev Stignas klasselærer hendes indirekte støtte videre i livet. Men der er behov for mere fokus på børn og unge af alkoholikere blandt fagprofessionelle. Aktualiseret Bondo:»Sverige skræmmer«.../ 6 Lærerne savner sparring til at støtte elever, hvis forældre drikker.../ 8 Folkeskolen.dk.../ 10 Tematiseret Sverige: Landet, der ødelagde folkeskolen på 20 år.../ 12»Jeg har et Excelark over eleverne«.../ 17»Giv skolen arbejdsro«.../ 19»De bedste lærere skal have den bedste løn«.../ 20 Fotograferet.../ 22 Debatteret Kronik.../ 24 DLF mener.../ 26 Læserbreve.../ 27 Rapporteret Gitte gav Stigna tro på et liv uden en fuld far.../ 28 Tillykke med de 200 år men hvornår rykkede skolen?.../ 32 Private fonde holder hånden under reformen.../ 34 Tættere på faget/spot.../ 36 Mindeord.../ 38 Ledige stillinger.../ 38 Bazar.../ 47 Uskolet.../ 50 Fonde Det er ikke småpenge, fondene spytter i skolernes pengekasse. Er det sådan, reformen finansieres? folkeskolen / 16 / 2014 / 5

6 aktualiseret Ulighed Bondo: variation i karakterer mellem skoler ,10 0,09 0,08 Sverige skræmmer 0,07 0,06 0,05 0,04 0, Design: Peter Yde Honoré Jensen Kilde: : Skolverket simon brix og karen ravn illustration peter yde jensen Sverige står som skræmmeeksemplet på, hvad der kan ske, når der ikke længere er en kollektiv aftale, som lægger loft over undervisningstiden og dermed sikrer lærerne tid til at forberede deres undervisning eller 16 procent af den svenske lærerstyrke på 0-18års området har forladt faget og arbejder ikke længere i skolen, viste en opgørelse foretaget som et øjebliksbillede i Fagbladet Folkeskolen beskriver en svensk grundskole, der er raslet fra eliteplacering i de internationale læseundersøgelser til i dag at være kendt for noget helt andet nemlig som det OECD-land, der har haft det absolut største drop i Pisa. Bondo: Vi må ikke lade stå til I Danmarks Lærerforening er formand Anders Bondo Christensen ikke i tvivl om, at en af årsagerne til, at det er gået så galt i Sverige, er, at det i høj grad er op til den enkelte lærer at tilkæmpe sig den nødvendige 6/ tid til at kunne levere en god undervisning præcis som han oplever, at det med lov 409 er blevet i Danmark. Helt tilbage i 1997 stemte de svenske lærere en overenskomst hjem, hvori de gav afkald på det centralt aftalte loft over læreres undervisningstid og sagde Anders Bondo vil ikke give den svenske søsterorganisation Lärarförbundet karakter, men mener, at resultaterne taler for sig selv svenske lærere har forladt faget, og den svenske skole er i dyb krise. En af årsagerne er det svenske farvel til den kollektive aftalemodel, mener Danmarks Lærerforenings formand og frygter for konsekvenserne af lov 409. Tekst 02 ja til individuelle lønforhandlinger dermed sagde de svenske lærere efter Anders Bondos mening i princippet farvel til den kollektive aftalemodel som vejen til at skabe rammerne om den gode undervisning.»de blev lovet ti procent mere i lønstig- Lønudvikling svenske lærere danske lærere Lønudvikling for danske og svenske lærere (1.-6. klasse) i US dollars 2011-priser Design: Peter Yde Honoré Jensen Kilde: : Education at a Glance 2013 Mange lærere har forladt faget i Sverige. Både løn og lønudvikling for svenske lærere er markant lavere end i Danmark. folkeskolen / 16 / p06-07_fs1614_aktualiseret_bondo.indd 6 22/09/

7 ning end de øvrige offentligt ansatte, og det fik de vist også, for til gengæld kunne man skære ned i antallet af lærere. Men så gik det også i stå, og i dag ligger de lønmæssigt langt bagude«, påpeger Anders Bondo Christensen.»Jeg er ikke i tvivl om, at flugten fra lærerfaget skyldes, at man fik skabt de her rammer, som minder meget om de nye danske regler med, at man selv skal tilkæmpe sig eller forsvare sine egne muligheder for at udøve god undervisning. Lärarförbundet kørte en sag på et tidspunkt, hvor nogle lærere havde fået tre ekstra undervisningstimer fra det ene år til det andet, uden at der var forsvundet nogen som helst andre opgaver og den tabte man, for det kunne lederne fuldstændig suverænt bestemme. Det er nøjagtig det samme, jeg får medlemshenvendelser om i Danmark nu at lærerne oplever, at de får alt for mange opgaver, i forhold til den tid der er til at løse dem«, fortæller Anders Bondo.»Som jeg plejer at sige: Lærerarbejdet er verdens bedste job hvis man kan lykkes med det. Men jeg får nu henvendelser fra engagerede lærere, som ikke synes, de kan gøre det godt nok i forhold til eleverne. Det er sådan noget, der får lærere til at overveje at finde et andet job, for det var jo ikke derfor, vi blev lærere«. DLF samarbejder med de nordiske landes lærerorganisationer, men det er længe siden, at især den største svenske lærerorganisation, Lärarförbundet, valgte en helt anden retning end de øvrige nordiske forbund.»det er derfor, vi prøver at sige nu, at det er vigtigt, at også arbejdsgiverne føler et Det er derfor, vi prøver at sige nu, at det er vigtigt, at også arbejdsgiverne føler et ansvar for, at det er attraktivt at være lærer for ellers havner vi i den her situation. Vi må ikke bare lade stå til, som man gjorde i Sverige. Anders Bondo Christensen Formand for DLF ansvar for, at det er attraktivt at være lærer for ellers havner vi i den her situation. Vi må ikke bare lade stå til, som man gjorde i Sverige«. Svenske resultater taler for sig selv Selv kunne Anders Bondo have undgået en lockout sidste forår ved at gøre som sin svenske kollega og skrive under på arbejdsgivernes overenskomstudspil.»der kan jeg bare sige, at de svenske erfaringer viser med al ønskelig tydelighed, at det ikke er vejen frem. Hvis vi bare blåstempler ting, som vi er overbeviste om vil give en dårligere skole, så er vi for det første ikke vores ansvar over for skolen bevidst, og for det andet vil vi på lang sigt risikere det, man har set i Sverige. Jeg skal ikke give min svenske søsterorganisation karakter men resultaterne taler jo for sig selv«. Spørgsmålet er, om DLF kunne opnå større indflydelse ved at tage den såkaldte ja-hat på:»der vil jeg bruge Scharnberg-citatet om kaninen, der besluttede sig for at nedbryde slangen indefra. Siden har ingen set kaninen. Den form for indflydelse har jeg ingen interesse i«. Læs tema Sverige: Landet, der ødelagde folkeskolen på 20 år, side 12.»Jeg har et Excelark over eleverne«side 17.»Giv skolen arbejdsro«side 19.»De bedste lærere skal have den bedste løn«side 20. Begynderengelsk sådan helt konkret Smart Card opgaver til spf-pennen Find vinduet, solen, pigen, ovnen eller find søen, bolden, druerne, vejen, det røde hus The house og The town kr 89,- pr æske Popcornspillet Eleverne skiftes til at trække et popcorn og læse ordet højt. 92 ordkorn og 8 nittekorn. kr 68,- PRISER EXCL MOMS Sætningsbyggeriet Byg enkle, komplicerede eller sjove sætninger og små historier med byggestenene i de ni huse. Der er udsagnsord, navneord, stedord, biord, tillægsord, forholdsord, bindeord, bestemte/ubestemte artikler og forskellige tegn. kr 248,- Special-pædagogisk forlag Birk Centerpark Herning Tlf folkeskolen / 16 / 2014 / 7

8 aktualiseret Lærerne savner sparring til at støtte elever, hvis forældre drikker Over halvdelen af de lærere, der har haft en mistanke om alkoholproblemer i en elevs hjem, synes ikke, at de fik tilstrækkelig faglig sparring til at hjælpe eleven. Misbrugskonsulenterne må på banen, mener skoleledernes formand. Tekst Foto Lise Frank Bo Tornvig I en ny undersøgelse foretaget af Moos-Bjerre Analyse for organisationen Tuba er lærerne blevet bedt om at tænke på sidste gang, de mistænkte en elevs far eller mor for at drikke for meget. 52 procent af de lærere, der angav, at de havde været reelt bekymret for en elev, svarer samtidig, at de ikke synes, de fik tilstrækkelig faglig sparring til fortsat at kunne hjælpe og støtte den pågældende elev. Det tal får formand for organisations- og arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening Per Sand til at reagere:»så ringer alarmklokkerne jo, for her er simpelthen et felt, hvor vi har brug for noget hjælp fra nogle eksperter. Det kan vise sig at være enkelt, men lærerne har brug for nogen til at sige, at det her er den rigtige vej at gå«, siger han. Lederne må ruske kommunen Næsten hver fjerde lærer i Tubas undersøgelse oplevede heller ikke at få opbakning fra deres leder, da de var bekymrede for en elevs familieforhold. Det er ellers lederen, der bærer ansvaret for, at lærerne føler sig rustet til at handle rigtigt på deres mistanke Om undersøgelsen og Tuba Tuba står for Terapi og rådgivning til Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. Undersøgelsen, der er foretaget af Moos-Bjerre Analyse for Tuba, baserer sig på svar fra 272 lærere, primært fra Danmarks Lærerforenings panel. Tuba tilbyder dagskurser, supervision og sparring til skolens fagprofessionelle og oplæg i folkeskoleklasser. Stigna Juul Simonsen (til højre) er vokset op med en alkoholiseret far. I folkeskolen følte hun sig hørt og set af sin klasselærer Gitte Kragh, der dog aldrig underrettede kommunen om problemerne i Stignas hjem. På bordet ligger Stignas dagbøger fra 7. klasse. om alkoholproblemer i hjemmet, mener både Per Sand og landsleder i Tuba Henrik Appel Esbensen. Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, understreger, at forældrenes alkoholmisbrug aldrig kan blive skolens opgave at løse. Men selvfølgelig skal lærerne have fokus på at støtte det barn, der vokser op med forældre, der drikker for meget. Han opfordrer til, at kommunerne gentager de massive indsatser over for børn af alkoholikere, som han husker fra fire-fem år tilbage.»hvis nogle lærere ikke føler sig rustet til at støtte deres elever, må de gå til deres skoleleder, som må gå til kommunen. Det er kun et spørgsmål om at få aktiveret den viden og de misbrugskonsulenter, der allerede er i kommunerne, ude på skolerne«, siger Claus Hjortdal. Socialrådgivere på skolen I Københavns Kommune har man valgt at ansætte skolesocialrådgivere ude på skolerne, fortæller Tubas landsleder.»det er jo væsentligt at pointere, at lærere ikke er sat i verden for at være socialarbejdere. De er til gengæld sat i verden for at sikre, at børn har et læringsrum, hvor de trives«, siger Henrik Appel Esbensen. Per Sand er enig:»det er heller ikke nødvendigvis alle lærere, der skal kunne mestre alkoholproblemer i familien. Men på skolen må man sikre sig, at der er et beredskab, der kan gå topkvalificeret ind i det her«, siger han og ser ikke noget problem i, at for eksempel socialrådgivere inviteres indenfor på skolerne i den specifikke sammenhæng.»socialrådgivere har jo nok primært nogle voksentilgange, men hvis man gjorde dem til en del af skolen, så kunne det sikkert sagtens være en løsning«, siger han. Påtrængende problem Men uanset om det er lærere eller socialrådgivere, der stiller sig parate på skolerne, er behovet påtrængende. Af de godt børn og unge, der årligt henvender sig i Tubas rådgivning, er det kun seks procent, der har talt med en lærer eller pædagog i barndommen:»det behøver ikke at være så kompliceret, men lærerne skal vide, hvordan de får skabt et læringsrum, hvor eleverne har tillid til, at man kan tale om forholdene derhjemme«, siger Henrik Appel Esbensen og opfordrer til, at man som minimum sætter én gang om året af til at tale om alkoholmisbrug:»tag det op som det samfundsproblem, det er, og gør det til en integreret del af undervisningen«, siger han. Læs også»gitte gav Stigna tro på et liv uden en fuld far«side / folkeskolen / 16 / 2014

9 Dansk Overbygning Masser af muligheder for fordybelse, faglighed og fokus (20441 LISTkom.dk) FS Har du Tid til dansk i overbygningen? Serien giver dig en bred vifte af muligheder inden for litterære temaer, forfatterskaber, medier, genrer m.fl. Se uddrag af alle bøgerne på alinea.dk Bøgerne er skrevet af et bredt forfatterteam af fagfolk og dygtige undervisere, der er håndplukket til hver udgivelse. Det giver indsigt, sprog og begreber til elevernes arbejde og faglige udvikling. Gå på alinea.dk under menuen Dansk/Serier og se mange flere titler i den populære serie. Flotte anmeldelser til alle bøgerne på alinea.dk. Hurtig genvej til nyttig viden Greb om er en række nyttige opslagsbøger til folkeskolens ældste klasser. Serien giver eleven en hurtig vej til viden og redskaber i arbejdet med fagets tekster og sprog. Find flere i serien på alinea.dk under Dansk/Serier. Portal med fulddækkende digital danskundervisning idansk er til dig, der vil have alle de digitale fordele, som sikrer dig bedre tid til at give ekstra støtte og differentiering. idansk idansk Udskoling indeholder: ilitt.dk iskriv.dk Onlineprøver. Få en GRATIS prøveperiode. Klik ind på alinea.dk/digital. Læs meget mere og køb på alinea.dk alinea.dk tlf.:

10 K L I P F R A n e t t e t Tirsdag 16. september kl DLF: Lærerne skal gemme arbejdsplaner for lejrskoler Foto:KL DLF og KL kan ikke blive enige om tidsopgørelsen, når lærerne deltager i lejrskoler. DLF opfordrer lærerne til at få skolelederen til at godkende en arbejdsplan for lejrskolen inden afgang og gemme planen, indtil der kommer en afgørelse på striden.»de nye arbejdstidsregler siger, at lejrskoler medregnes i arbejdstiden, dog med højst 14 timer i døgnet. Så mener DLF, at lærerne skal arbejde 14 timer og så have fri ti timer. Det er vi ikke enige i. Vi mener ikke, at de nye arbejdstidsregler ændrer på de forpligtelser, lærerne har, når de er på lejrskole«, siger formand for KL s Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler. Skal du på lejrskole, er det en god ide at være i god tid med planlægningen, lyder opfordringen fra formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen.»Hvis lærerne skal dokumentere, hvad de har lavet, så skal der på forhånd ligge en tilkendegivelse fra skolelederen om, hvad de skal lave. Vi anbefaler, at man udarbejder en plan over aktiviteterne, herunder hvad der er undervisning, og hvad der ikke er undervisning, og hvor mange arbejdstimer man har under lejrskolen. Det bedste er, hvis skolelederen godkender planen, inden man tager af sted«. Fredag den 5. september mødtes KL og DLF for at se, om de kunne blive enige om tolkningen af arbejdstidsloven, når det kommer til lejrskoler. Men det lykkedes ikke. Derfor er det indtil videre skolelederen, der tager stilling til, hvor mange undervisningsaktiviteter der er planlagt på turen. 14 timers løn for et arbejdsdøgn I arbejdstidsloven står der, at lejrskoler»medregnes i arbejdstiden, dog højst med 14 timer per døgn«. Danmarks Lærerforening mener, at lærerne kun kan have ansvaret for eleverne i de 14 timer, hvor de får løn. Men formand for KL s løn- og personaleudvalg Michael Ziegler er helt uenig:»vi mener ikke, at de nye arbejdstidsregler ændrer på de forpligtelser, lærerne har, når de er på lejrskole«, siger Michael Ziegler. Gordon Ørskov Madsen fremhæver, at KL selv har opsagt alle aftaler, og derfor er forpligtelserne for lærerne nu ændret.»dengang var lejrskoleafregningen en del af en større aftalepakke, hvor der var forberedelse og anden arbejdstid, som lærerne disponerede over. Lærerne kunne så skrue op og ned for andre elementer i arbejdstiden, når de skulle på lejrskole«. DLF vil forfølge sagen både politisk og juridisk. Onsdag 10. september kl Sund skolemad har lille betydning for elevpræstationer Sund nordisk skolemad har ingen effekt på elevers koncentrationsevne, arbejdstempo eller matematikfærdigheder. Men elever, der spiser skolemad, øger deres læsefærdigheder lidt mere, end når de spiser almindelig madpakke, viser resultaterne fra det store Opus-skolemadsprojekt. I tre måneder fik 834 skolebørn i 3. og 4. klasse frisklavet mad fordelt på to daglige mellemmåltider og en varm frokost, og i tre måneder fik eleverne deres almindelige madpakke. Undervejs blev eleverne testet. 10 / folkeskolen / 16 / 2014

11 Fik du læst: En småbørnslærerinde takker af Småbørnslærerinde Maria Thygesen var elev på det sidste hold af småbørnslærerinder. Den 1. september gik hun på pension. Læs hendes historie på folkeskolen.dk Mandag 8. september kl Tirsdag 16. september kl Mandag 15. september kl Onsdag 10. september kl Skolelederformand: Der er dialog om opgaveoversigterne Ekstra nationale test på bekostning af naturfagstest Undervisningsministeriet stopper jysk konfirmationsordning Rapport: Skoler kan spare store summer med Chromebooks Der skal ifølge den nye arbejdstidslov løbende være drøftelse mellem skoleleder og lærer om lærerens opgaver. Måske er det ikke lykkedes fra begyndelsen alle steder, men den løbende dialog finder sted på langt de fleste skoler, lyder det fra skoleledernes formand.»opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor der blandt andet afstemmes forventninger til, om lærerens samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver«, siger formand for skolelederne Claus Hjortdal. Fra 2017 indføres en ekstra national test i 4. klasse i engelsk og en ekstra matematiktest, så eleverne testes i matematik i 3., 5. og 7. klasse. Til gengæld er testene i geografi og biologi ikke længere obligatoriske. Undervisningsminister Christine Antorini indfører ændringerne med opbakning fra folkeskoleforligskredsen. Foto: Christian Roar Pedersen Struer og Ikast-Brande havde sænket undervisningstiden, så elever kunne få konfirmationsforberedelse, med henvisning til elevernes»helt særlige behov«, men den fortolkning går ikke, lyder det fra Undervisningsministeriet.»Det er rart, at ministeriet går ind og holder fast i det, der er intentionerne i folkeskoleloven«, siger formand for Vestjysk Lærerforening Torben Voss. Man kan få to såkaldte Chromebooks for samme pris som én pc eller én tablet, og så kan man samtidig nedsætte tiden til opsætning og teknisk support med procent. Den første danske rapport om Googles device til skolebrug peger på mulige både økonomiske og pædagogiske gevinster for danske skoler. Der er dog også ulemper.»svagheden ved Chromebooks er, at der er visse programmer, man kun har adgang til, når der er netadgang«, fortæller Ove Christensen fra afdelingen Forskning og Innovation på University College Sjælland. Mandag 8. september kl Næstved: Skoleleder tager ansvaret for skolefritidsordningspædagogers undervisning Pædagoger må gerne undervise i klasse i begrænset omfang, hvis en lærer har planlagt og tager ansvar for indholdet. På Kalbyrisskolen i Næstved påtager skoleleder Lars Nedergaard sig selv ansvaret for pædagogernes undervisning. Selvom loven taler om afgrænsede undervisningsopgaver, fastholder han indtil videre en beslutning om at lade en pædagog undervise hele skoleåret.»jeg følger loven, sådan som jeg og andre embedsmænd i kommunen har fortolket reglerne. Skulle jeg have misforstået dem, så er jeg frygtelig ked af det, for det er ikke min hensigt at bryde loven«, siger Lars Nedergaard. En tredjedel af Næstveds skoler bruger pædagoger til at varetage fagdelt undervisning, lyder det fra formand for Næstved Lærerkreds Thomas Andreasen.»Der er flere skoler, der bruger det i større eller mindre omfang. Der er skoler, hvor der i henhold til folkeskoleloven er tale om decideret lærerarbejde«.»min hensigt er ikke at bryde loven«, siger skoleleder Lars Nedergaard, Kalbyrisskolen. nyheder på: Mest læste: Leder og lærere: Tilstedeværelse på skolen spænder ben for lærerarbejdet Rikke kan ikke bruge svar fra Antorini og KL Hvad lærer man i fritiden? Mest kommenterede: Konkurrencestatsforfatter: Samfundsændringer har gjort en succesfuld skole til fiasko Antorini besøgte skole, der er reformeret indefra Debat: Nye elevplaner folkeskolen / 16 / 2014 / 11

12 tematiseret S v e r i g e : Landet, der ødelagde folkeskolen på 20 år For godt 20 år siden vendte de svenske politikere skolen på hovedet, og de negative konsekvenser har været store. Eleverne rasler nedad i Pisa, lærernes status og løn er helt i bund. A f S i m o n B r i x o g K a r e n Ra v n I første halvdel af 1990 erne blev svensk grundskole vendt på hovedet. Magten blev decentraliseret, da staten overlod det til kommunerne at være lærernes arbejdsgivere. Samtidig vedtog Sverige verdens mest liberale friskolereformer, og dermed opstod en konkurrencesituation mellem offentlige og privatejede skoler. Dengang for godt og vel 20 år siden var svenske elever blandt de dygtigste i verden, men i de seneste Pisa-målinger er det billede ændret markant. Siden 2003 er Sverige blandt de lande, der er gået mest tilbage i Pisa. Nu ligger vores naboer under OECD-gennemsnittet i både læsning, matematik og naturfag på niveau med blandt andet Litauen og Ungarn. Desuden er forskellen mellem skoler eksploderet. Der er blevet meget større forskel på, hvor høje karakterer eleverne scorer, fra skole til skole. Engang var det svenske skolesystem 12 / et af de mest lige i verden i dag er svenske skoler lige så dårlige som de amerikanske, når det handler om at bryde den sociale arv. Men hvad er forklaringen på de iøjnefaldende negative resultater? Og kan vi i Danmark lære noget af svenskerne, så vi ikke ender med en lignende deroute for skolen? En ny begyndelse Det korte svar er, at der er mange svar på, hvorfor det er gået, som det er gået i Sverige. Nogle store reformer i starten af 1990 erne åbnede Pandoras æske med mulighed for blandt andet kapitalspekulation. Siden er skolen blevet reformeret i et hastigt tempo, og det ser ud til at fortsætte, på trods af at uddannelsesminister Jan Björklund fra det borgerlige parti, Folkpartiet, i foråret lovede, at en international kommission og et skole- forskningsinstitut skulle sikre bedre forankring i forskningen. Midt i reformræset er lærerne blevet glemt, deres samfundsstatus er faldet, lønudviklingen er gået i stå, og derfor er det ikke længere så attraktivt at undervise i den svenske skole. Lærerflugt og problemer med at rekruttere dygtige studerende til læreruddannelsen er blevet en realitet. Markedsgørelsen af skolen har øget uligheden i elevsammensætningen, da resursestærke forældre oftere end resursesvage aktivt benytter sig af det frie skolevalg, som fulgte med reformerne for godt 20 år siden. Derudover erkender de fleste, at pædagogikken i mange år har været noget løs i betrækket. Et større pædagogisk fokus på eleverne som individer, der kan og skal lære noget forskelligt, udviklede sig til et scena- folkeskolen / 16 / p12-21_fs1614_tema_sverige.indd 12 22/09/

13 LÆSNING Sverige er faldet fra 516 Pisa-point i den første Pisa-undersøgelse af 15-åriges læsefærdigheder, hvor OECD-gennemsnittet var 500 point, til 483 point i 2012 på niveau med blandt andet Portugal, Slovenien og Grækenland. Danmark ligger på 496 Pisa-point. NATURFAG Sverige er faldet fra 512 Pisa-point i naturfag i 2000 til 485 point i den seneste Pisa-undersøgelse (Danmark 498). MATEMATIK Sverige er faldet fra 510 Pisa-point i matematik i 2000 til 478 i Danmark fik 500 point i rie, hvor lærerne blev mere passive, og eleverne fik for stort ansvar for egen læring. Hen over hovedet på lærerne Og så er der kommunaliseringen. Et snævert socialdemokratisk ledet flertal besluttede i 1991, at landets 290 kommuner blev lærernes arbejdsgivere, deres rådgivende instans og skulle træffe beslutninger om retningen for skolen. Men den systemomvæltning var mange af kommunerne ikke parate til at håndtere. Det siger Leif Lewin, professor i statskundskab på Uppsala universitet og forfatter til en 773 sider lang udredning fra foråret om kommunaliseringen af den svenske skole.»mange kommuner, især små kommuner, havde hverken viden eller resurser til at håndtere opgaven med at være lærernes nye arbejdsgiver«, siger han. Leif Lewin Professor i statskundskab»lærerne mistede entusiasmen omkring skolen, da kommunaliseringen blev gennemført«. Men Leif Lewin mener, at årsag nummer ét til dårlige Pisa-resultater er og var, at forandringerne foregik hen over hovedet på lærerne. Store protester brød ud, men kommunaliseringen blev gennemført.»lærerne mistede entusiasmen omkring skolen, da kommunaliseringen blev gennemført«. Ifølge Leif Lewin var kommunaliseringen en naturlig konsekvens af en brydningstid, hvor new Public Management (NPM) blev et politisk modebegreb. NPM er en bevægelse fra detailstyring til målstyring, og den tankegang kom til udtryk i skolen, ved at politikerne erstattede centralt fastlagte læseplaner med nogle løsere mål for undervisningen. Men hvorfor var lærerne ikke med på den? Overordnede fælles mål frem for centralsty- folkeskolen / 16 / 2014 / p12-21_fs1614_tema_sverige.indd /09/

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Så fik endnu en uge ben at gå på. Ben at gå på, skulle man også have i SFO en i den forgangne uge. Her ses Århus Friskole børn i BLÅ, hvor der blev

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012

FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012 FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012 1. Er det rigtig, at kommunerne i årevis har været utilfredse med lærernes arbejdstidsaftale? Nej. A08 blev rost af KL og kommunerne ved indgåelsen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

SKOLEUDVIKLING. 2011-2012 16. årgang nr. 2

SKOLEUDVIKLING. 2011-2012 16. årgang nr. 2 2011-2012 16. årgang nr. 2 SKOLEUDVIKLING HVAD ER OP, HVAD ER NED OG HVOR SKAL VI HEN? Der bliver talt meget om skoleudvikling i Rødovre Kommune. Det kan være svært at danne sig et overblik over de mange

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Mundtlig beretning 2015

Mundtlig beretning 2015 Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 35 6. oktober 2010

Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 35 6. oktober 2010 Bestyrelses posten Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 35 6. oktober 2010 Fra Bestyrelsespostn nr. 35. Bestyrelsesposten er et nyhedsbrev til bestyrelses-medlemmer,

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT

BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT Deltagere Journalist - Janni Pedersen (JP) Chefforhandler for Kommunernes Landsforening - Michael Ziegler (MZ) Formand for Danmarks Lærerforening - Anders Bondo Christensen

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem

Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem Af Ingegerd Jenner Løth, lærer Dansk forskning har i 40 år igen og igen slået fast, at det især er hjemmets lærende miljø, som er afgørende for, hvordan man klarer

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune KREDSINFORMATION Juni 2014. Denne kredsinformation indeholder bl.a. orientering om: God sommerferie Din løn pr. 1.8.2014 Lejre Lærerforening

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen 3. udgave 3. udgave, 2. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og redaktionen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss, Signe Holm-Larsen Forlagsredaktør:

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende

Læs mere

Program for efterårets tema. Norddjurs Biblioteker. Norddjurs Biblioteker. A o h o

Program for efterårets tema. Norddjurs Biblioteker. Norddjurs Biblioteker. A o h o Grenaa Bibliotek N.P. Josiassensvej 17 8500 Grenaa 89 59 27 67 grenaa.bib@norddjurs.dk Program for efterårets tema A lk o h o a oholtema l Torvegade 1A 8963 Auning 89 59 43 00 kulturperronen@norddjurs.dk

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere