Tillæg nr. 8 Udvidelse og omlægning af husdyrproduktionen på Kalbækgård I/S, Mindstrupvej 11, Jelling Kommune

Transkript

1 Tillæg nr. 8 Udvidelse og omlægning af husdyrproduktionen på Kalbækgård I/S, Mindstrupvej 11, Jelling Kommune 1

2 2

3 Indhold Forord...5 Retningslinje og forudsætninger...7 Samlet vurdering og resumé...9 Den første offentlighedsfase Den anden offentlighedsfase Bilag 6 Grundvand - Nitratfølsomme Indvindingsområder Bilag 11 Vandområder Bilag 14 Bræmmer og arealer med nedfældning af gylle Bilag 22 Beregning af effekt af efterafgrøder Mindstrupvej 11 og regler for efterafgrøder Bilag 29 Vejledning til dokumentation af forudsætninger i Vejle Amts forslag til tillæg nr. 8, Udvidelse af husdyrproduktionen på Kalbækgård I/S, Mindstrupvej 11, 7300 Jelling Bilag 31 Udpegningsgrundlag for internationalt beskyttelseområde, Ringkøbing Fjord( H62: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen...18 F43: Ringkøbing Fjord...19 Bilag 32 Udpegningsgrundlag for internationalt beskyttelseområde, Randers Fjord H14: Ålborg Bugt, Randes Fjord og Mariager Fjord...21 F15: Randes og Mariager Fjorde, Ålborg Bugt sydlige del...23 Bilag 33 Udpegningsgrundlag for Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat H65: Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat Bilag 34 Udpegningsgrundlag for Uldum Kær, Tørring Kær og Ølmolm Kær H66: Uldum Kær, Tørring Kær og Ølmolm Kær F44: Uldum Kær, Tørring Kær og Ølmolm Kær

4 4

5 Forord Regionplantillæg nr. 8 er endeligt vedtaget af Amtsrådet den 29. september Tillægget muliggør en udvidelse, omlægning og lovliggørelse af kvægproduktionen på ejendommen Kalbækgård, Mindstrupvej 11 i Jelling Kommune. Produktionen ønskes udvidet fra 246,0 til 380,7 dyreenheder, idet produktionen fremover vil være 250 stk. malkekøer og 250 stk. opdræt. Der kan og er bygget på ejendommen en ny kvægstald med sengebåse på m² og to gylletanke a m³. Ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) 3, stk. 1 skal der for blandt andet kvægfarme med en kapacitet for mere end 250 dyreenheder foretages en vurdering af anlæggets virkning på miljøet, når der udvides fra under til over 250 dyreenheder. Udvidelsen er derfor omfattet af VVM-reglerne. Derfor krævede den ønskede udvidelse udarbejdelse af regionplantillæg med VVM-redegørelse og miljøgodkendelse fra Jelling Kommune. Forslaget til regionplantillæg nr. 8 med VVM-redegørelse og udkast til miljøgodkendelse har været fremlagt samlet til offentlig debat fra den 29. marts til 24. maj Der indkom ingen indsigelser, dog indkom der en enkel teknisk bemærkning. Der er ikke ændret noget i regionplantillægget. Vejle Amtsråd, oktober Otto Herskind Jørgensen Kaj Evan Jensen 5

6 6

7 Retningslinje og forudsætninger Med dette tillæg til Vejle Amts Regionplan 2005 fastsættes følgende ny retningslinje: Retningslinje Der kan foretages en udvidelse og omlægning af kvægproduktionen på ejendommen Kalbækgård, Mindstrupvej 11, 7300 Jelling, matr. nr. 1a m.fl., Trehuse, Hvejsel m.fl. beliggende i Jelling Kommune. Den årlige produktion kan udvides til 250 stk. malkekøer og 250 stk. opdræt svarende til 380,7 dyreenheder. Der kan og er bygget på ejendommen en ny kvægstald med sengebåse på 2400 m 2 og to gylletanke á 3000 m 3. Jelling Kommunes miljøgodkendelse af produktionen på Mindstrupvej 11, 7300 Jelling forudsættes at indeholde vilkår der er beskrevet som forudsætninger for VVM-redegørelsen. Forudsætningerne for, at anlægget er i overensstemmelse med regionplanen er nærmere beskrevet i redegørelsen. Udvidelsen er omfattet af retningslinje 2.1.d i Regionplan 2005 om 300 m zone ved VVM-godkendte husdyrbrug: I en afstand af 300 m fra produktionsanlæggene (staldbygninger og gylletanke) på de VVM-godkendte husdyrbrug må der ikke etableres miljøfølsomt byggeri eller arealanvendelse. Der kan ikke foretages ændring eller udvidelse af produktionen ud over de 380,7 dyreenheder eller ændring af arealerne til husdyrgødning, uden at der er foretaget en konkret vurdering af, om ændringen eller udvidelsen udløser krav om en fornyet VVM-behandling. Hvis forudsætningerne for afgørelsen ikke kan overholdes, eller driften på et senere tidspunkt omlægges, så vil der være tale om et ændret projekt i forhold til det ansøgte, som skal vurderes på ny i henhold til 3, stk. 2 i samlebekendtgørelsen. Dette begrundes med, at produktionsudvidelsen eller ændringen under disse omstændigheder vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Altså skal der ske en fornyet vurdering om eventuel VVMpligt (VVM-screening). Forudsætninger for VVMredegørelsen på Mindstrupvej 11, 7300 Jelling Fosfor Fosforbalancen må ikke overstige 0 kg P pr. år. Balancen skal opgøres på årsbasis, dog kan en fosforbalance på 0 kg P som gennemsnit for 3 på hinanden følgende år accepteres. Tilsynsmyndigheden kan på forlangende udbede sig dokumentation fx i forbindelse med tilsyn for overholdelse af fosforbalancen i projektet. Endvidere skal der føres egenkontrol med hensyn til overholdelse af fosforbalancen ved at udarbejde årlige regnskaber for tilførsel og fraførsel af fosfor opgjort på det samlede udbringningsareal. Kvælstof Kvælstofoverskuddet fra marken på udbringningsarealer beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde (NFI-område) må maksimalt være 87,2 kg N pr. ha. målt som gennemsnit for 3 på hinanden følgende år for at overholde grænseværdien for nitratindhold under rodzone på 50 mg N/l. Tilsynsmyndigheden kan på forlangende udbede sig dokumentation fx i forbindelse med tilsyn for overholdelse af kvælstofbalancen, hvor balancen opgøres som gennemsnit for 3 på hinanden følgende år. Endvidere skal der føres egenkontrol med hensyn til kvælstofbalancen ved at udarbejde årlige regnskaber for tilførsel og fraførsel af kvælstof på udbringningsarealer beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde (NFI-område). Udbringningsarealerne som er beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde (NFI-område) ses i bilag 6. Ammoniakfordampningen skal opfylde en nulløsning. Det vil sige, at der skal udledes samme mængde ammoniakfordampning som i hhv. før og efter situationen, der er defineret ud fra det antal dyreenheder, som ligger til grund for VVM-redegørelsen. Tilsynsmyndigheden kan på forlangende udbede sig dokumentation fx i forbindelse med tilsyn 7

8 for overholdelse af en nulløsning i ammoniakfordampning. Til opfyldelse af ingen merbelastning af kvælstof (0 kg N pr. år) til Randers fjord (internationalt beskyttelsesområde) skal der ske udlægning af efterafgrøder, som fjerner minimum 594 kg N kg pr. år. Der er aktuelt i projektet forudsat en efterafgrøde effekt på 37 kg N/ha, da efterafgrøden er græs i omdrift, som skal pløjes efter 1. marts. Dette medfører, at minimumskravet til antal hektar med efterafgrøder er på 16,06 ha ud over de lovpligtige 10%. Efterafgrødetypen og sammensætning kan til enhver tid ændres bare de som minimum samlet fjerner 594 kg N kg pr. år (jf. bilag 22). For alle typer af efterafgrøder gælder det, at gødningsnormen reduceres med 25 kg N/ha ved et dyretryk mellem 0,8 og 1,7 DE/ha (jf. bilag 22). Tilsynsmyndigheden kan på forlangende udbede sig dokumentation fx i forbindelse med tilsyn for, at der er udlagt efterafgrøder på ejendommens udbringningsarealer i oplandet til Randers fjord, der som minimum fjerner 594 kg N kg pr. år. Dokumentationen for udlægningen af efterafgrøder i sædskiftet skal ske via gødningsregnskabet og kravet til kvælstoffjernelsen og reduktion i gødskningen som følge af udlæg af efterafgrøder skal opfyldes på årsbasis. Udbringningsarealerne, som er beliggende i oplandet til Randers fjord ses i bilag 11. Opfyldelse af forudsætningen om ingen merbelastning af kvælstof (0 kg N pr. år) til Randers fjord (internationalt beskyttelsesområde) kan på et senere tidspunkt godt delvis eller helt opnås ved forbedret fodring. De sparede kg kvælstof for foderoptimeringen kan godskrives med et tilsvarende mindre antal hektar med efterafgrøder i oplandet til Randers fjord. Tilsynsmyndigheden skal have besked og fremsendt dokumentation, hvis der reduceres i antal af hektar med efterafgrøder på grund af foderoptimering. Gylleudbringning på 42,5 ha omkring Bjerlev hede sker ved nedfældning af hensyn til det særligt værdifulde naturområde Bjerlev hede. Udbringningsarealer, hvor der sker nedfældning ses i bilag 14. Udbringningsarealer Udlægning af 7 m bred dyrkningsfri bræmme ned mod vandløbet Mindstrup bæk, som løber lige nord for Bjerlev hede. Bredden af den dyrkningsfri bræmme skal måles fra vandløbets øverste kant. Formålet er at beskytte vandløbet mod overfladeafstrømning af næringsstoffer fra markerne, idet der er erosionsproblemer (brinkerosion) ved vandløb. Endvidere etableres bræmmen også af hensyn til Bjerlev hede for at mindske bidraget fra ammoniakfordampning fra udbringningen. Den 7 meter brede dyrkningsfri bræmmer og placering ses i bilag 14. Sikre at der er udlagt 10 meter bred dyrkningsfri bræmme omkring vandhullet på marken med til matr. nr. 7b Givskud by, Givskud, på 6,48 ha som ejes af Jens Ole Hoelgaard, Præstevejen 4, 7300 Jelling. Lokalisering ses i bilag 14. Dyretrykket for ejendommen på Mindstrupvej 11 må ikke overstige 1,7 DE pr. ha. Tilsynsmyndigheden kan på forlangende udbede sig dokumentation for dyretrykket på ejendommen. Andet Dyrene er på stald hele året, således sker der er ingen afgræsning på udbringningsarealer eller ekstensiv afgræsning udenfor udbringningsarealerne. Tilsynsmyndigheden kan på forlangende udbede sig dokumentation for dette fx i forbindelse med tilsyn. Ejeren opbevarer gødningsregnskaber og markplaner 5 år tilbage i tiden. Tilsynsmyndigheden kan på forlangende udbede sig disse fx i forbindelse med tilsyn. Vejledning Vejledning til dokumentation af forudsætninger ses i bilag 29 i Vejle Amts forslag til tillæg nr. 8, udvidelse af husdyrproduktionen på Kalbækgård I/S, Mindstrupvej 11, 7300 Jelling (VVMredegørelse). 8

9 Samlet vurdering og resumé Hans Jørgen Mols og sønnen Poul Mols har sammen ejendommen Kalbækgård (Kalbækgård I/S) på Mindstrupvej 11 i Jelling kommune. De har udvidet og omlagt kvægproduktionen fra dybstrøelse til gylle uden den fornødne tilladelse efter VVM-reglerne. Der er i den forbindelse bygget ny kostald og 2 gyllebeholdere. Der ønskes en fremtidig produktion 250 stk. malkekøer og 250 stk. opdræt svarende til 380,7 DE. Årsagen til omlægning skyldes problemer med celletal og yverbetændelse i tidligere kostald med dybstrøelse. Hovedformålet på sigt er at opnå tilstrækkelig rentabilitet og fremtidssikring af kvægbedriften. Udvidelsen er omfattet af retningslinie 2.1.d i Regionplan 2005 om 300 m zone ved VVM-godkendte husdyrbrug. Hvis der senere ønskes yderligere udvidelse af produktionen eller ændringer i udbringningsarealerne skal der foretages en vurdering af, om ændringerne vil udløse krav om fornyet VVM-behandling. Generelt Harmoni- og arealkravet er opfyldt, idet der rådes over tilstrækkeligt med udbringningsarealer i alt 224 ha til udbringning af kvæggyllen. Arealerne er primært ejede og sekundært forpagtede eller arealer med gylleaftaler. Udvidelsen af dyreholdet må ikke forringe natur- og miljøværdierne i området. Ejendommen og udbringningsarealerne ligger i et område, der i regionplanen er udlagt til jordbrugsområde. Grundvand Arealerne til produktionen på Mindstrupvej 11 ligger i området med særlige drikkevandsinteresser. En større del af arealerne omkring selve ejendommen på Mindstrupvej 11 ligger over sårbare grundvandsmagasiner og i nitratfølsomt indvindingsområde. Endvidere er der mindre delarealer af udbringningsarealerne i nitratfølsomt indvindingsområde, som ligger i vandværksindvindingsoplande. Nitratkoncentrationen under rodzonen for arealer i nitratfølsomt indvindingsområde overholder drikkevandskravet på 50 mg N/l endda uden projekttilpasninger. Efterafgrøder som projekttilpasning i forbindelse med overfladevand (Randers fjord) lægges dog i nitratfølsomt indvindingsområde for at give en beskyttelse, da man i området har særlige drikkevandsinteresser (OSD) og generelt er et område med sårbart grundvandsmagasin. Ud fra en samlet vurdering af projektet med hensyn til afgrødesammensætning, kvælstofoverskud og -udvaskning, anvendelse af efterafgrøder, kildefeltets sårbarhed og afstand til vandværksboring vil projektet ikke have betydende konsekvenser for vandkvaliteten for de berørte vandværker. Det vurderes ligeledes, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af grundvandets egnethed som drikkevand som følge af projektet i hele drikkevandsområde med det aktuelle kvælstofoverskud og -udvaskning. Natur Kvælstofemissionen fra anlægget vil stige meget svagt med 28 kg N efter udvidelsen. Dette anses for en nulløsning, idet depositionen af kvælstof før og efter udvidelsen vil være uændret på naturarealerne i området herunder det særlige værdifulde naturområde Bjerlev hede og i de to internationale beskyttelsesområde, som ligger 5 og 6,5 km væk fra produktionsanlægget. På den baggrund vurderes, at de kvælstoffølsomme naturtyper i området rundt om produktionsanlægget ikke bliver påvirket væsentligt, og der vil ikke ske forøgelser i belastningen i forhold til før situationen. Gylleudbringning på 42,5 ha omkring det særligt værdifulde naturområde Bjerlev hede sker ved nedfældning af hensyn til mindskning af ammoniakfordampning ved udbringning. Vandområder Projektets arealer ligger i oplandet til hhv. Skjern å, Ringkøbing fjord og Gudenåen, søer i den sydligste forgrening af Gudenåen, Randers fjord. Ringkøbing og Randers fjord er udpeget som internationale beskyttelsesområder. Af hensyn til miljøtilstanden i søerne og slutrecipienterne er der stillet krav om fosforneutralitet på alle arealerne. Det vurderes, at hvis de øvrige landbrugsarealer i oplandet til disse søer blev drevet med tilsvarende afpasset gødskning med fosfor under hensyntagen til arealernes beliggenhed i oplandet, ville landbrugsbidraget med fosfor være bragt tilstrækkeligt ned til, at målsætningen ville kunne opfyldes. 9

10 Fra udbringningsarealerne ved Mindstrupvej 11 er det samlede markoverskud af kvælstof fra markerne på kg N pr. år. Dette fører til en beregnet belastning af slutrecipienterne Ringkøbing og Randers fjord på hhv. 970 og kg N pr. år. Dette udgør hhv. 0,016 og 0,052 % af den samlede belastning til de 2 fjorde. Meroverskuddet stammende fra selve udvidelsen udgør samlet 546 kg N pr. år, mens det for recipienterne Ringkøbing og Randers fjord udgør hhv. 41 og 594 kg N pr. år. Dette er før projekttilpasning i form af efterafgrøder, hvorved der ikke bliver tale om noget meroverskud af kvælstof til Randers fjord. Der sker en nedgang i den arealbaserede kvælstofoverskud (kg N/ha) fra marken på arealerne for produktionen på Mindstrupvej 11 også set i forhold til oplandene Ringkøbing og Randers fjord. Det gennemsnitlige arealbaserede kvælstofoverskud er for produktionen på Mindstrupvej 11 på 81 kg N/ha. Det vurderes, at ligge lidt under normen for kvægbrug ved 1,7 DE/ha på sandjorde. Både Randers fjord og Ringkøbing fjord er udpeget som internationale beskyttelsesområder. Da målsætningen ikke er opfyldt i dag i de to fjorde, bør der ikke ske en øget belastning med kvælstof og fosfor fra arealer, som afvander til deres opland. Der stilles derfor krav om, at de balancer for kvælstof og fosfor, som er beregnet for projektet, holdes fremover. Udvaskningen af kvælstof og fosfor vurderes derfor ikke af medføre negative ændringer eller forringe miljøtilstanden samt forhindre den gunstige bevaringstilstand i at opretholdes i de internationale beskyttelsesområder. Udbringningsarealer Næringssalte fra udbringningen, som kan nå vandløbene blandt andet via grundvandstilstrømning, vurderes ikke at have væsentlig betydning for vandkvaliteten i vandløbene. Det vurderes derfor, at der ikke vil kunne ske en påvirkning af vandløbene fra udbringning af gylle. Langs den del af Mindstrup bæk som løber lige nord for Bjerlev hede udlægges der en 7 m bred dyrkningsfri bræmme. Formålet er at beskytte vandløbet mod overfladeafstrømning af næringsstoffer fra markerne, idet der er erosionsproblemer (brinkerosion) ved vandløb. Endvidere etableres bræmmen også af hensyn til Bjerlev hede for at mindske bidraget fra ammoniakfordampning fra udbringningen. Endvidere skal ansøger sikre sig at der er udlagt en 10 m bred dyrkningsfri bræmme omkring vandhul med løgfrø på marken med til matr. nr. 7b Givskud by, Givskud, på 6,48 ha som ejes af Jens Ole Hoelgaard, Præstevejen 4, 7300 Jelling. Planforhold og naboer Det vurderes, at udvidelsen ikke vil påføre omgivelserne uacceptable lugt-, støv-, flue- eller lugtgener fra produktionen, idet ejendommen ligger med god afstand til naboer og samlet bebyggelse. Det øgede transportbehov ved kørsel med gyllevogn og bjergning af mere foder mv. vurderes ikke at være til gene for omgivelserne på grund af forholdsvis korte køreveje på mindre kommuneveje med lille trafikintensitet. Den nye stald og gyllebeholder fra 2001 er opført i tilknytning til eksisterende byggeri, og vurderes ikke at berøre forhold omkring landskab, byggeri og kulturhistorie. Konklusion På baggrund af VVM-redegørelsen og de forudsætninger, som ligger til grund for forslaget til regionplantillægget er det samlet vurderet, at projektet ikke udgør en risiko for væsentlige ændringer af miljøpåvirkningerne, hindring af miljømålsætningsopfyldelse eller forringelse af miljøtilstanden i internationale beskyttelsesområder. Regionplantillægget er således i overensstemmelse med regionplanens retningslinjer. De krav, som er stillet til projektet for at bringe det i overensstemmelse med regionplanens retningslinjer og undgå skadevirkninger på miljøet, skal indarbejdes som vilkår for virksomheden i Jelling Kommunes miljøgodkendelse. Det vurderes endvidere også, at der samlet ikke er væsentlige ting i forhold til den såkaldte kumulative effekt, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre tilsvarende projekter udgør en risiko for væsentlige ændringer af miljøpåvirkningerne, hindring af miljømålsætningsopfyldelse eller forringelse af miljøtilstanden i internationale beskyttelsesområder. 10

11 Den første offentlighedsfase I perioden fra 25. november 2003 til 29. december 2003 blev der ved annoncering og udsendelse af debatoplæg indkaldt ideer og forslag til den videre planlægning for udvidelse af kvægproduktionen på Kalbækgård, Mindstrupvej 11 i Jelling kommune. Planen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og her skal foretages en høring af berørte myndigheder i forbindelse med debatfasen (1. offentlighedsfase). Dette er ikke sket, da offentlighedsfasen lå før lovens ikrafttrædelse. Det vurderes dog at de berørte myndigheder for det aktuelle projekt har fået debatoplægget tilsendt ved udsendelse. I høringsperioden for den første offentlighedsfase har der været en del debat omkring lovliggørelsen af udvidelsen og omlægningen, både i Jelling Kommune og i pressen. Der har været en del henvendelser fra pressen og andre der vil høre til sagen. Alle henvendelser har gået på det faktum, at der er en ulovlig produktion. Dog er der kun indkommet en skriftlig bemærkning. Det er nærmeste nabo, som har indsendt sin kommentar til projektet og redegjort for, hvilket punkter der ønskes taget højde for i undersøgelsen (VVM-redegørelsen). Kommentaren vedrører mest natur, drikkevandsforhold og støj fra en malkemotor, som foreslås flyttet. De ønskede punkter er beskrevet og vurderet i VVMredegørelsen. Bemærkninger omkring natur (Bjerlev hede) er indarbejdet naturligt i projektet. Derudover er der kun sket to ændringer af projektet siden 1. offentlighedsfase. Der er sket en udskiftning af nogle få udbringningsarealer. Ansøger ønsker endvidere ikke at gøre brug af dispensationsregel til 2,3 DE pr. ha, hvis mere end 70 % af arealet til rådighed for udbringning udgøres af roer, græs og græsafgrøder. Dyretrykket i projektet på Mindstrupvej 11 vil ikke overstige 1,7 DE pr. ha. Amtets bemærkninger til den modtagne henvendelse I sommeren 2006 har ansøger i samarbejde med Jelling kommune støjdæmpet motor ved staldanlægget vestside ved at etablere lyddæmpende foranstaltninger omkring motoren. I forslag til regionplantillæg var det angivet, at motor ville blive flyttet om på østsiden af staldanlægget, men denne løsning viste sig teknisk vanskelig at gennemføre. Med hensyn til den private vandboring må det konstateres, at boringen er meget overfladenær, idet boringen er filtersat 2,5 til 3 meters dybde (vand indvindes herfra). Således er boringen ekstrem sårbar overfor, hvad der foregår på marken og markdrift uden gylleudspredning vurderes også at medføre en nitratforurening af boringen. Produktionen på Mindstrupvej 11 har udspredningsarealer i Nitrat Følsomt Indvindingsområde (NFIområde) og her er nærmeste nabos vandboring også lokaliseret (bilag 6). Projektets arealer i NFI-område mere end overholder drikkevandskravet på 50 mg/l nitrat under rodzonen, som er gældende for NFI-område. Det bemærkes endvidere, at projektets forudsætning om etablering af efterafgrøder af hensyn til vandområder tillige også placeres i NFI-områder, da arealerne er sammenfaldene. Amtet kan desuden ikke med regionplanens retningslinjer stille forudsætninger op i forhold til private vandboringer. Det vurderes, at projektet på Mindstrupvej 11 i videst muligt omfang tager hensyn til bemærkningerne fra nærmeste nabo. Ansøgers ændringer i projektet fra første til anden offentlighedsfase vurderes kun at have positiv indflydelse på miljøet og projektet. 11

12 Den anden offentlighedsfase I perioden fra den 29. marts 2006 til 24. maj 2006 blev der ved annoncering og udsendelse af et forslag til regionplantillæg nr. 8 foretaget en offentlig høring for udvidelse og lovliggørelsen af kvægproduktionen på Kalbækgård, Mindstrupvej 11 i Jelling kommune (VVM-redegørelse). Planen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og derfor er der foretaget en høring af berørte myndigheder i forbindelse med anden offentlighedsfase. Den berørte myndighed er Jelling kommune, som ingen bemærkninger havde i forbindelse med høringen. I høringsperioden for anden offentlighedsfase er der ikke indkommet nogen indsigelser. Dog har Skov- og Naturstyrelsen sendt en bemærkning (ikke en indsigelse) vedrørende udpegningsgrundlaget for de berørte internationale naturbeskyttelsesområder. De har påpeget at det fulde udpegningsgrundlag ikke fremgik af forslaget til regionplantillæg. Amtets kommentar til den modtagne bemærkning Amtet erkender, at det 100 % fulde udpegningsgrundlag ikke fremgik af forslaget til regionplantillæg nr. 8 for Mindstrupvej 11, men kun at vurderede relevante arter var nævnt. Vejle Amt mener ligesom Skov- og Naturstyrelsen ikke, at denne mangel vil kunne føre til en anden vurdering af de berørte internationale naturbeskyttelsesområder. Skov- og Naturstyrelsen er indforstået med Vejle Amts forslag om at lade det fulde udpegningsgrundlag for de berørte internationale naturbeskyttelsesområder fremgå af bilag til det endelige tillæg, jf. bilag

13 Bilag 6 Grundvand - Nitratfølsomme indvindingsområder 13

14 Bilag 11 Vandområder 14

15 Bilag 14 Bræmmer og arealer med nedfældning af gylle 15

16 Bilag 22 Beregning af efterafgrødeeffekt: Tilpasning med efterafgrøder (kg N ). Overskud fra amtsmodellen 594 Efterafgrødeeffekt Antal ha Udvaskningsreduktion Gødningsreduktion ,06 594,22 401,5 I alt 16,06 594,22 401,5 Overskud efter tilpasning -0,22 Regler og effekt: Efterafgrøder i VVM - sager, regler og effekt på kvælstofudvaskning fra rodzonen (kg N/ha). Dyretæthed/bedriftstype Pløjetidspunkt af efterafgrøde Efterafgrøde Effekt Gødningsreduktion Mindre end 0,8 DE/ha 1) Efter 20. oktober Godkendt af plantedirektoratet 2) ,8 DE/ha eller mere 3) Efter 20. oktober Godkendt af plantedirektoratet 2) Kvægbrug, 0,8-1,7 DE/ha Efter 20. Oktober 4) Godkendt af plantedirektoratet 2) Kvægbrug, 1,7-2,3 DE/ha Efter 1. marts + græs(omdrift) i sidste anvendelsesår Kvægbrug på JB 1-4 Efter 1. marts Godkendt af plantedirektoratet 2) Dyretæthed mellem 0,8 og 1,7 DE/ha + græs(omdrift) i sidste anvendelsesår (ikke efterafgrøder udlagt i majs) 1 Efterafgrøder ud over de 6 % pligtige 2 Plantedirektoratet "Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2005/2006." S Efterafgrøder ud over de 10 % pligtige 4 Efterafgrøde udlagt i majs pløjes tidligst 1. marts efterfølgende år. Beregning af effekt af efterafgrøder Mindstrupvej 11 og regler for efterafgrøder 16

17 Bilag 29 Bilag 29: Vejledning til dokumentation af forudsætninger i Vejle Amts regionplantillæg nr. 8, udvidelse og omlægning af husdyrproduktionen på Kalbækgård I/S, Mindstrupvej 11, 7300 Jelling. Til dokumentation af forudsætninger anbefales det at følge beregningsmetoderne anvendt i dette forslag til regionplantillæg. For beregningsmetoder og konkrete fremgangsmåder ved udregning henvises der generelt til bilag i VVM-redegørelsen, det vil sige til forslag til tillæg nr. 8, hvor nedenstående bilagshenvisninger også findes. Der skal også skelnes til teksten i forslaget til regionplantillæg i forbindelse med vejledning til dokumentation af forudsætninger. Her følger for forskellige temaer behandlet i VVM-redegørelsen en oversigt over, hvilke bilag, som er relevante. Naboer (genekriterier): - Geneafstande o Amtsmodellen, bilag 15 o Kortbilag 13 Grundvand: - Kvælstofoverskud og udvaskning o Simmelsgård, bilag o Amtsmodellen, bilag 15 o Nitrat under rodzonen (regneark), bilag 19 o Kortbilag 6 og 7 Natur: - Emission- og depositionsberegninger af ammoniak: o Amtsmodellen, bilag 15 o Kortbilag Nedfældning af gylle o Tekstdokument med beregning af effekt af nedfældning, bilag 25 o Kortbilag 14 - Udlægning af bræmmer o Kortbilag 14 Vandområder: - Kvælstof og fosforbalancer o Amtsmodellen, bilag 15 o Simmelsgård, bilag o Beregning af denitrifikation tekstdokument, bilag 20 o Denitrifikation til Randers fjord, bilag 21 o Kortbilag 11 Regneark og dokumenter som ikke i fuldt omfang er vedlagt som bilag i denne VVM-redegørelsen vil kunne fremskaffe via den elektroniske journal: Vejle Amt, j. nr.: Vejledning til dokumentation af forudsætninger i Vejle Amts forslag til tillæg nr. 8, udvidelse af husdyrproduktionen på Kalbækgård I/S, Mindstrupvej 11, 7300 Jelling 17

18 Bilag 31(1/3) Udpegningsgrundlag for internationalt beskyttelseområde, Ringkøbing Fjord H62: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen 18

19 Bilag 31(2/3) Navn Ringkøbing Fjord (klik på linket for at se et printvenligt kort over området (PDF)) Nr. 43 Areal (Ha) Natura2000-kode DK00CX043 Bemærkninger Ramsar nr 2 Kvaliteter Habitatområdet rummer et EF-fuglebeskyttelsesområde og nationale biologiske interesseområder. Der forekommer prioriterede naturtyper samt meget betydelige strandengsarealer i tilknytning til Ringkøbing Fjord. Strandengene på Tipperhalvøen er én af landets vigtigste ynglepladser for kystfuglearter. Desuden forekom tidligere, og forekommer tildels stadig store rastende bestande af Knopsvane, Sangsvane, Pibesvane, samt flere gåse- og ande arter. Der er tegn til at området er under bedring, bl.a. er ålegræsset pletvis vendt tilbage, og der er en svag opgang i bestandstallene for de fleste af de arter, der er knyttet til området. Sårbarheder Området er især sårbart overfor forurening, der ændrer på undervandsvegetationen. Den kraftige forurening som Ringkøbing Fjord har været udsat for sidst i 70 erne, sætter da også stadig sit tydelige præg på bestandstallene - specielt de arter, der primært fouragerer på makrofyter, er gået kraftigt tilbage. A021 Rørdrum (Botaurus stellaris) er sårbar overfor dræning, opdyrkning og græsning, samt tiltagende forurening af vådområderne, hvilket virker negativt på fødegrundlaget. A084 Hedehøg (Circus pygargus) er generelt sårbar overfor vandstandssænkende tiltag og tilgroning. A081 Rørhøg (Circus aeroginosusk) er generelt sårbar overfor vandstandssænkende tiltag og forstyrrelser af levestedet i yngletiden (taget fra område 111). A119 Plettet Rørvagtel (Porzana porzana) er især sårbar overfor eutrofiering, tilgroning og vandstandsregulering (taget fra område 111). A151 Brushane (Philomachus pugnax) er generelt sårbar overfor hårdhændet græsning, tilgroning af levestedet, samt forstyrrelser i yngletiden, på grund af rekreativ udnyttelse af området. A132 Klyde (Recurvirostra avosetta) er i yngletiden generelt sårbar overfor pludselige oversvømmelser, der kan ødelægge redepladsen, samt forstyrrelser på grund af rekreativ udnyttelse af området (taget fra område 111). A191 Splitterne (Sterna sandvicensis) er sårbar overfor forstyrrelser i yngleperioden. A193 Fjordterne (Sterna hirundo) er generelt sårbar overfor tilgroning af levestedet, hvor for høj vegetation gør det uegnet til ynglested. Arten er desuden sårbar overfor eutrofiering af vådområder, der forringer artens fødegrundlag. A222 Mosehornugle (Asio flammeus) er generelt sårbar overfor tilgroning af levestedet, især mosearealerne, forstyrrelser og svingende bestandsstørrelse af fødegrundlaget/gnaverbestandens størrelse. A103 Vandrefalk (Falco peregrinus) er sårbar overfor ændring i fødegrundlaget og dermed forstyrrelser f.eks i form af jagt. A082 Blå Kærhøg (Circus cyaneus) er generelt sårbar overfor tilgroning af levestedet, forstyrrelser og svingende bestandstørrelse af gnaverbestanden. Overvintrende/rastende arter: A036 Knopsvane (Cygnus olor) er generelt sårbar overfor forringet vandkvalitet, der kan medføre reduceret fødegrundlag. A037 Pibesvane (Cygnus bewickii) er sårbar overfor forurening, der medfører at bundvegetationen forsvinder. Arten kan dog kompensere til en vis grad, idet den i de senere år i stigende grad fouragerer på spildsæd og vinterafgrøder i agerlandet. A038 Sangsvane (Cygnus cognac) er generelt sårbar overfor kraftig eutrofiering af vådområder, der medfører forringede forhold for bundvegetationen og dermed nedsætter fødegrundlaget. A040 Kortnæbet Gås (Anser brachyrhynchus) Kortnæbbet gås (Anser brachyrhynchus) er generelt sårbar overfor kraftige forstyrrelser. A046 Knortegås (Branta bernicla) er generelt sårbar overfor forringet vandkvalitet, der kan medføre reduceret fødegrundlag. A048 Gravand (Tadorna tadorna) er generelt sårbar overfor forringet vandkvalitet, der kan medføre reduceret fødegrundlag. A050 Pibeand (Anas penelope) er rimelig robust, men sårbar overfor jagt. A052 Krikand (Anas crecca crecca) er specielt på dagrastepladsen overfor jagt og anden forstyrrelse mens den største trussel på fødesøgningslokaliteten er vandstandsændringer. A054 Spidsand (Anas acuta acuta)?? jan tænker over det! A056 Skeand (Anas clypeata) er sårbare overfor kraftig forurening, der reducerer mængden af zooplankton. A067 Hvinand (Bucephala clangula clangula) Hvinand (Bucephala clangula) er generelt sårbar overfor forringet vandkvalitet, der kan medføre reduceret fødegrundlag. A070 Stor Skallesluger (Mergus merganser merganser) er generelt sårbar overfor forringet vandkvalitet, der kan medføre reduceret fødegrundlag. A125 Blishøne (Fulica atra atra) er generelt sårbar overfor forringet vandkvalitet, der kan medføre reduceret fødegrundlag. A157 Lille Kobbersneppe (Limosa lapponica lapponica) Jan tænker over det A075 Havørn (Halietus albicilla) er sårbar overfor kraftige forstyrrelser samt ændringer i fødegrundlaget A098 Dværgfalk (Falco columbarius) er sårbar overfor kraftige forstyrrelser samt ændringer i fødegrundlaget Karakteristik Habitatområdet består af en stor lavvandet brakvandsfjord, Ringkøbing Fjord, omgivet af bl.a. meget store strandengsarealer, især ved Vær-nengene og Tipperne der danner en halvø ud i den sydlige ende af fjorden. Her er landskabet fladt med talrige småsøer og enge, der er gennemskåret af render og grøfter. Udpegningsgrundlag for internationalt beskyttelseområde, Ringkøbing Fjord F43: Ringkøbing Fjord 19

20 Bilag 31 (3/3) På den østlige side af Tipperne findes lavvandede vader. Ved halvøens rod findes klitpartierne Store og Lille Mjøl og Bjålum. I den østlige del af Ringkøbing Fjord ligger den ofte oversvømmede ø, Klægbanken, der er bevokset med tagrør, samt strandsump- og strandengsplanter. På fjordens østside har Skjern Å sit udløb. Fjorden har forbindelse til Vesterhavet gennem sluser ved Hvide Sande. Dyre- og plantearter der indgår i udpegningsgrundlaget Fugle: Spidsand - [Anas acuta] Skeand - [Anas clypeata] Krikand - [Anas crecca] Pibeand - [Anas penelope] Grågås - [Anser anser] Kortnæbbet gås - [Anser brachyrhynchus] Mosehornugle - [Asio flammeus] Rørdrum - [Botaurus stellaris] Mørkbuget knortegås - [Branta bernicla bernicla] Bramgås - [Branta leucopsis] Hvinand - [Bucephala clangula] Almindelig ryle - [Calidris alpina] Rørhøg - [Circus aeruginosus] Pibesvane - [Cygnus columbianus bewickii] Sangsvane - [Cygnus cygnus] Knopsvane - [Cygnus olor] Vandrefalk - [Falco peregrinus] Blishøne - [Fulica atra] Lille kobbersneppe - [Limosa lapponica] Stor skallesluger - [Mergus merganser] Brushane - [Philomachus pugnax] Skestork - [Platalea leucorodia] Klyde - [Recurvirostra avosetta] Fjordterne - [Sterna hirundo] Havterne - [Sterna paradisaea] Splitterne - [Sterna sandvicensis] Gravand - [Tadorna tadorna] Udpegningsgrundlag for internationalt beskyttelseområde, Ringkøbing Fjord F43: Ringkøbing Fjord 20

21 Bilag 32 (1/3) Udpegningsgrundlag for internationalt beskyttelseområde, Randers Fjord H14: Ålborg Bugt, Randes Fjord og Mariager Fjord 21

22 Bilag 32 (2/3) Udpegningsgrundlag for internationalt beskyttelseområde, Randers Fjord H14: Ålborg Bugt, Randes Fjord og Mariager Fjord 22

23 Bilag 32 (3/3) Navn Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del (klik på linket for at se et printvenligt kort over området (PDF)) Nr. 15 Areal (Ha) Natura2000-kode DK00FY015 Bemærkninger Ramsar nr. 11 Kvaliteter Området er blandt andet af international betydning da der jævntligt forekommer langt over vandfugle. Det er desuden et vigtigt ynglested for terner særlig Havterne (Sterna paradisaea) samt Klyde (Recurvirostra avosetta). Sårbarheder Vandområderne er eutrofierede, men der er generelt en relativt rig bundvegetation og -fauna. Mariager Fjord er en næringsrig tærskelfjord, der i varme vindstille perioder er udsat for iltsvind. Dette var f.eks tilfældet i 1997 hvor en hele vandsøjlen var iltfri i en længere periode. Genetableringen af plante- og dyrelivet i fjorden er godt igang, men der er stadig risiko for kraftige iltsvind. Gennemstrømningen er betydeligt større i Randers Fjord hvor der derfor næsten aldrig er iltsvind. For de enkelte arter gælder: Knopsvane (Cygnus olor) er sårbar overfor forringet vandkvalitet, der kan medføre reduceret fødegrundlag. Sangsvane (Cygnus cygnus) er generelt sårbar overfor kraftig eutrofiering af vådområder, der medfører forringede forhold for bundvegetationen og dermed nedsætter fødegrundlaget. Havørn (Haliaetus albicilla) er sårbar overfor forurening af vandmiljøet, der har en negativ indvirkning på fødegrundlaget. Rørhøg (Circus aeruginosus) er sårbar overfor ændringer i rørskoven og forstyrrelser i yngletiden. Fiskeørn (Pandion haliaetus) er sårbar overfor forurening af vandmiljøet. Klyde (Recurvirostra avosetta) er i yngletiden sårbar overfor pludselige oversvømmelser, der kan ødelægge redepladsen, samt forstyrrelser på grund af rekreativ udnyttelse af området. Hjejle (Pluvialis apricaria) er generelt sårbar overfor tilgroning og tilplantning af levestedet. Brushane (Philomachus pugnax) er sårbar overfor tilvoksning af danse- og redepladser samt forstyrrelser i yngletiden. Havterne (Sterna paradisaea) er generelt sårbar overfor forstyrrelser i yngletiden på grund af rekreativ udnyttelse. Fjordterne (Sterna hirundo) er generelt sårbar overfor tilgroning af levestedet, hvor for høj vegetation gør det uegnet til ynglested. Arten er desuden sårbar overfor eutrofiering af vådområder, der forringer artens fødegrundlag. Dværgterne (Sterna albifrons) er sårbar overfor pludselige oversvømmelser af yngleområdet, samt forstyrrelser i yngletiden, på grund af rekreativ udnyttelse. Lysbuget Knortegås (Branta bernicla hrota) er sårbar overfor ødelæggelse af ålegræsbede, hvor den fouragerer. Gravand (Tadorna tadorna) er sårbar overfor kraftige forstyrrelser på rastepladsen eller ødelæggelse af fødegrundlaget. Bjergand (Aythya marila) er generelt sårbar overfor forringet vandkvalitet, der kan medføre reduceret fødegrundlag samt overfor kraftige forstyrrelser. Ederfugl (Somateria mollissima) er sårbar overfor forringet vandkvalitet, der indvirker negativt på forekomsten af blåmuslinger, samt overfor muslingefiskeri. Fløjlsand (Melanitta fusca) er sårbar overfor forringet vandkvalitet, der kan reducere forekomsten af hjerte- og blåmuslinger. Arten er også sårbar overfor intensivt muslingefiskeri. Hvinand (Bucephala clangula) er generelt sårbar overfor forringet vandkvalitet, der kan medføre reduceret fødegrundlag. Stor Skallesluger (Mergus merganser) er generelt sårbar overfor forringet vandkvalitet, der kan medføre reduceret fødegrundlag. Karakteristik Området består af et stort lavvandet havområde ud for Jyllands østkyst og omfatter også de ydre dele af Mariager og Randers Fjorde. I området indgår desuden de omkringliggende skove, marker, strandenge, vadeflader samt større og mindre øer og holme. Dyre- og plantearter der indgår i udpegningsgrundlaget Fugle: Bjergand - [Aythya marila] Lysbuget knortegås - [Branta bernicla hrota] Hvinand - [Bucephala clangula] Pibesvane - [Cygnus columbianus bewickii] Sangsvane - [Cygnus cygnus] Knopsvane - [Cygnus olor] Fløjlsand - [Melanitta fusca] Sortand - [Melanitta nigra] Stor skallesluger - [Mergus merganser] [Phalacrocorax carbo] Hjejle - [Pluvialis apricaria] Klyde - [Recurvirostra avosetta] Ederfugl - [Somateria mollissima] Dværgterne - [Sterna albifrons] Fjordterne - [Sterna hirundo] Havterne - [Sterna paradisaea] Gravand - [Tadorna tadorna] Udpegningsgrundlag for internationalt beskyttelseområde, Randers Fjord F15: Randes og Mariager Fjorde, Ålborg Bugt sydlige del 23

24 Bilag 33 Udpegningsgrundlag for Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat H65: Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat 24

25 Bilag 34 (1/2) Udpegningsgrundlag for Uldum Kær, Tørring Kær og Ølmolm Kær H66: Uldum Kær, Tørring Kær og Ølmolm Kær 25

26 Bilag 34 (2/2) Navn Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær (klik på linket for at se et printvenligt kort over området (PDF)) Nr. 44 Areal (Ha) 1049 Natura2000-kode Kvaliteter DK00BX044 H: Området er et af Vejle Amts vigtigste naturområder og er desuden udpeget som EFfuglebeskyttelsesområde. Kærområdet er endvidere kendetegnet ved en rig flora med ca. 200 forskellige arter. Uldum Kær på 150 ha er det vigtigste område for både flora og fugle. Området er af meget god værdi for bæklampret (Lampetra planeri) EF: Uldum Kær er af begrænset betydning, da ingen af de udpegede ynglefugle findes på lokaliteten. Dog findes flere Bilag 1 arter i mindre rastbestande på lokaliteten. Området har en vis værdi på grund af forekomst af de nationalt rødlistede arter Pungmejse (Remiz pendulinus) (4 ynglepar, 1993) og Atlingand (Anas querquedula) der er registreret med 1 ynglepar i Sårbarheder H: Bæklampret er sårbar overfor vandstandsændringer og eutrofiering af vandløbet EF: Uldum Kær er påvirket af forstyrrelser. Hvid stork (Ciconia ciconia) er sårbar overfor ødelæggelse af fødegrundlaget ved f.eks. gødskning eller opdyrkning af ferske enge. Sangsvane (Cygnus cygnus) er generelt sårbar overfor kraftig eutrofiering af vådområder, der medfører forringede forhold for bundvegetationen og dermed nedsætter fødegrundlaget. Rørhøg (Circus aeruginosus) er generelt sårbar overfor vansstandssænkende tiltag og forstyrrelser af levestedet i yngletiden. Blå Kærhøg (Circus cyaneus) er generelt sårbar overfor tilgroning af levestedet, forstyrrelser og svingende bestandstørrelse af gnaverbestanden. Fiskeørn (Pandion haliaetus) er meget sårbar overfor forstyrrelser ved reden. Den er desuden sårbar overfor forurening af vandmiljøet. Engsnarre (Crex crex) er generelt sårbar overfor tilgroning og tilplantning, driftsændringer i landbruget, høslet på uhensigtsmæssige tidspunkter og/eller med metoder der ikke tilgodeser artens adfærd. Arten er tillige sårbar overfor foranstaltninger der medfører sænket vandstand og overfor forstyrrelser i yngletiden. Tinksmed (Tringa glareola) er generelt sårbar overfor forstyrrelser på grund af rekreative interesser, vandstandssænkende tiltag og tilgroning. Arten er endvidere sårbar overfor luftforurening der kan medføre forsuring af jordbund og eutrofiering af næringsfattige levesteder som eksempelvis hederne. Isfugl (Alcedo atthis) er generelt sårbar overfor hårde, langvarige kuldeperioder. Karakteristik Kærerne øst for Tørring (Tørring Kær, Uldum Kær og Ølholm Kær, der alle indgår i habitatområdet) var tidligere en stor smeltevandssø. Området består af et udstrakt vådområde med vandfyldte tørvegrave, store rørskove, pilekrat og engstrækninger. Kæret gennemstrømmes af Gudenåen. Mange af engene afgræsses stadig af kreaturer og får. I 1993/94 blev opvækst ryddet og græsning iværksat i Ølholm Kær i områdets sydvestlige hjørne og i 1996/97 i Uldum Kær (sensu stricto) i områdets nordøstlige hjørne. Tørring Kær er opdyrket og afvandes. Åle Kær er ligeledes afvandet og det afgræsses, ud mod Gudenåen er det tilgroet med pil. Hele området ligger meget lavt og står delvis under vand fra september til maj, især når der ikke renses op og skæres grøde i Gudenåen. Dette er dog gjort i De sydlige områder af Gudenåen ved Uldum Kær har størst botanisk værdi. Her findes store vandfyldte tørvegrave, høsletenge og græsningsenge, rørbevoksninger og pilekrat og mere end 20 plantearter. Andre dele af de store moseområder har et mere tørt præg, da de er afvandede og omdannede til kulturenge. De 40 tørvegrave som nu er år gamle er dog ved at forsvinde ved tilgroning. Dyre- og plantearter der indgår i udpegningsgrundlaget Udpegningsgrundlag for Uldum Kær, Tørring Kær og Ølmolm Kær F44: Uldum Kær, Tørring Kær og Ølmolm Kær 26 Fugle: Isfugl - [Alcedo atthis] Rørhøg - [Circus aeruginosus]

27 27

28 Yderligere eksemplarer kan fås ved henvendelse til: Vejle Amt Damhaven Vejle Telefon (lokal 3557) Regionplantillæg nr. 8 Udvidelse og omlægning af husdyrproduktionen på Kalbækgård I/S, Mindstrupvej 11, Jelling Kommune Dato: Oktober 2006 Udgiver: Vejle Amt Oplag: 100 stk ISBN: J. nr.: Kontaktperson: Anders Windelin Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. 28