PPR s rolle i den inkluderende skole - Af Jørn Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PPR s rolle i den inkluderende skole - Af Jørn Nielsen"

Transkript

1 (Nielsen, J. (2009). PPR s rolle i den inkluderende skole, I: Alenkjær, R. (red)(2009): Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv. Kbh.: Frydenlund). PPR s rolle i den inkluderende skole - Af Jørn Nielsen Et navneskifte? Tillad mig at begynde en artikel om PPR s rolle i den inkluderende skole med at foreslå et navneskifte. PPR og den tidligere Skolepsykologisk Rådgivning er en efterhånden veletableret institution i den verden, der beskæftiger sig med special-, social- og almenpædagogik, organisationsudvikling og indsatsen overfor børn med særlige problemstillinger. Og PPR spiller en stor rolle i forhold til den dominerende tænkning i feltet, i forhold til hvilke forståelsesformer vi giver betydning og værdi. Når et navn og en institution bliver fast etableret, tilknyttes der særlige associationer og konnotationer. Der udvikles let en tradition og en bestemt kultur om opfattelsen af navnets og institutionens rolle. Det kan derfor være nyttigt at skifte navn for derved at bryde med den almindelige og vanemæssige tænkning omkring navnet. PPR er i mange sammenhænge og gennem tiden blevet forbundet med undersøgelse og beskrivelse af problemstillinger og deficits knyttet til det enkelte barn med efterfølgende forslag til special- og socialpædagogiske foranstaltninger og tiltag: hvorledes forholder vi os til barnet og dets problemer, hvilke foranstaltninger skal til, hvilke strategier og hvilke placeringer m.v. skal etableres? I et inkluderende perspektiv er denne traditionelle tilgang måske for snæver. Feltet, som præsenteres i denne trilogi om den inkluderende skole er meget mere nuanceret. Spørgsmålet om inklusion er meget mere komplekst end det, som foranstaltninger og kompenserende pædagogiske strategier kan være svar på. Og PPR s muligheder for at medvirke til at etablere udviklende sammenhænge og de bedst betingelser både for børn med særlige problemstillinger og generelt for alle børn rækker langt ud over de traditionelle tilgange. Jeg har i denne trilogis andet bind argumenteret for Inklusion som udviklende fællesskaber (Nielsen, 2008) og derved søgt at vise, at inklusion ikke er et spørgsmål om placering men om at befinde sig i et fællesskab, der giver muligheder for tilhørsforhold, bevægelse og udvikling. PPR har en helt unik mulighed for at spille en central rolle i processen. Måske kan kompleksiteten bedre favnes i et navneskifte, der sender helt andre, nye og bredere signaler? Men hvilket navn vil være dækkende og tilpas nyskabende? Hvilket navn kan favne kompleksiteten og samtidig sende signaler om en rådgivningsinstitution, der rækker ud over individet, der konstruktivt arbejder på at gøre alle relevante parter til aktører i en proces, der holistisk og med tro på udviklingsmuligheder for alle sigter på at etablere bæredygtige fællesskaber som et fælles grundvilkår for alle børn? Og som gør dette kvalificeret og på et videnskabeligt grundlag? Måske skulle der udskrives en konkurrence om det mest dækkende og samtidig mest perspektiverende navn for (det tidligere) PPR? Her kan jeg lege med nogle forslag: Center for pædagogisk og social inklusion? Pædagogisk og psykologisk inklusionscenter? Eller måske skal der udvikles et nyt ord, der inviterer til nysgerrighed og nydefinering: Samhold rådgivningscenter for inklusion? 1

2 Det kræver en del overvejelser at finde et nyt navn, og umiddelbart finder jeg det ikke nødvendigt her og nu at lande på et bestemt navn mere at diskutere, hvilket signal det er, det kommende PPR skal sende i forhold til opgaven med at skabe de bedste betingelser for bevægelse og udvikling for alle børn og særligt de børn, som befinder sig i vanskelige og udsatte positioner og med særlige problemstillinger. Indtil det nye navn er fundet og har etableret sig, taler vi stadig om PPR. Det gør jeg også i det følgende. Positionering og selvforståelse PPR har gennem alle årene haft en helt særlig placering som tværfaglig rådgivningsinstitution placeret både i det særlige og i det almindelige område. Denne placering giver helt unikke muligheder og forpligtelser i forhold til de børn, som er i oplagt risiko for at placere sig og blive placeret udenfor udviklende fællesskaber. PPR s helt unikke placering rejser helt klart spørgsmålet om positionering og selvforståelse: hvorledes placerer PPR sig i den kommunale indsats overfor børn, unge og familier i vanskeligheder og i forholdet mellem det såkaldt normale område (skoler, daginstitutioner og andet) og det såkaldte specialområde (med bl.a. special- og socialpædagogiske foranstaltninger)? Hvorledes ønsker PPR at agere i sit virke omkring børn, unge og familier i vanskelige situationer, i (sam)arbejdet med familier og med professionelle netværk? Hvorledes placerer PPR sig i forhold til de mere overordnede, organisatoriske, kulturelle spørgsmål? Hvorledes placerer PPR sig i forhold til den helt overordnede og i sidste ende samfundsmæssige opgave med at skabe de bedste udviklings- og læringsbetingelser for alle børn? Og ikke mindst: hvilke tilgange og forståelsesformer ønsker PPR at fremme og give værdi? Med sådanne spørgsmål alene lægges der her op til, at PPR har en helt unik chance for at kunne levere en indsats til gavn for det enkelte barn og håndteringen af den enkelte case, men også et ansvar for at række ud over den enkelte opgave og derved medvirke til at skabe de bedste betingelser for alle børn, familier og professionelle. PPR får henvisninger på baggrund af individuelle henvisninger, men ovenstående er et argument for at arbejde med individet og de omgivende sammenhænge og meningsdannende kontekster. Inspirationen kommer delvis fra den islandske professor Sigrun Juliusdottir (2002), der foreslår, at vi som hjælpere naturligt arbejder med udvikling, ændringer og betingelser for ændring ( changeagency ), men hun foreslår endvidere, at vi også tager en position, hvor vi arbejder på at skabe betingelser for børn og unge i særlige positioner, så de kan blive en del af et inkluderende og udviklende fællesskab ( integration- agency ) (se også Hertz og Nielsen, 1999, 2005). PPR støder i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner på en række kontekstuelle forhold med indflydelse på børns og unges liv, som vi måske i første omgang ikke er inviteret til at beskrive og forholde os til. Men ud fra et inkluderende og større perspektiv, at vi primært er her for at hjælpe andre, bliver det relevant at inddrage disse forhold i forståelsen og som genstand for vores arbejde. Jørgensen (2007) berører dette forhold i en artikel, hvor han stiller spørgsmålet: rækker psykologens ansvar ud over klienten? Såfremt der observeres eksempelvis økologiske eller samfundsmæssige forhold med indflydelse på børns og unges liv og med en generel betydning for andre vil svaret her være: ja. 2

3 En konsekvens heraf bliver, at vi i rigtig mange sammenhænge vil skulle arbejde med et udvidet fokus: vi arbejder med børn, unge, familier, grupper, professionelle netværk m.v. 1 For at kunne finde sin vej i dette udvidede og meget komplekse felt vil PPR skulle forholde sig til en række temaer, som kendetegner og findes i den daglige praksis. Nogle skal (i meget komprimeret form) nævnes her 2. De er her formuleret som modsætninger, men der er kun tale om tilsyneladende modsætninger. En dekonstruktion af temaerne viser, at de fører frem til nogle centrale, forenende og overskridende forståelsesformer på et videnskabeligt grundlag, som alle kan fremme arbejdet med inklusion og mulighederne for at skabe de bedste betingelser for alle: Er arbejdet med børn og unge i særlige positioner en opgave for de familien eller for professionelle? En tidssvarende forståelse af børns og unges socialiseringsbetingelser bygger på forestillingen om dobbeltsocialisering, som ophæver det enten/eller, der ligger i den umiddelbare modsætning. Dobbeltsocialiseringens betydning implicerer, at alle, både familie og professionelle, bidrager og har ansvar. Skal arbejdet gøres indenfor det almindelige eller indenfor specialområdet? Flere, bl.a. Hertz (2008), har argumenteret for, at afstanden mellem de almindelige systemer i skoler og i daginstitutioner og de mange specialiserede sammenhænge, som håndterer børn i vanskeligheder er for stor. Der ses i dag meget lidt nysgerrighed og afsmitning på tværs af disse systemer. Begge områder kan med fordel lære af og inspirere hinanden, og den store stigning i antallet af børn, der henvises til specialundervisning kan i høj grad tages som et signal om nødvendige ændringer i og udvikling indenfor det almindelige område. Resilienceforskningen, forskning i børns modstandsdygtighed og etablering af Oplevelse Af Sammenhæng (Antonovsky, 2000) er en central forskningstradition, der kan forbinde forståelsen af den almindelige og hensigtsmæssige udvikling med arbejdet med børn og unge i udsatte positioner. Anvendelsen af fundene fra resilienceforskningen leverer et væsentligt bidrag og inspiration til de afgørende sammenhænge, barnet optræder og befinder sig i. Anvendelsen vil derfor kunne understøtte arbejdet med at etablere de bedst mulige betingelser for bevægelse og udvikling for alle børn og unge (se Nielsen, 2004). Resilienceforskningen er en fælles betegnelse for viden om børn, som under forskellige forhold finder måder og strategier til at klare sig hensigtsmæssigt i tilværelsen. Viden om disse forhold giver PPR mulighed for ud over at arbejde indenfor både det almindelige og indenfor specialområdet at agere indenfor det organisatoriske og politiske system. PPR kan rette opmærksomhed på, hvorledes man kommunalt og på et mere samfundsmæssigt plan kan udvikle og etablere rammer og betingelser både for børn i vanskeligheder men også for børn generelt. Børn i vanskeligheder gør os opmærksomme på, om den bekymringskultur, ansvarsfordeling og principperne om adskillelsen mellem det almindelige og det specielle område, som vi har i dag, er hensigtsmæssig. Skal arbejdet baseres på de begrænsninger, evt. deficits, som børnene fremviser eller på deres ressourcer? 1 Denne fremhævelse af et udvidet klientbegreb ses også i de etiske principper for nordiske psykologer (2006). 2 Tak til børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz for sin medvirken i den samskabte formulering af disse temaer. 3

4 De vanskeligheder, børnene udviser, berettiger helt klart til, at de tages alvorligt. Samtidig er det afgørende, at vi konstant er opmærksom på, hvor mulighederne for bevægelse og udvikling kan findes, og at vi er opmærksom på, hvilke potentialer og endnu ikke opdagede muligheder, barnet indeholder. Det afgørende bliver derfor, at vi på baggrund af en forståelse af problemernes alvorsgrad kan se på vanskelighederne som invitationer til at etablere bevægelse en meget smuk, faglig begrundet og kærlig opgave. Skal vi arbejde med udgangspunkt i barnets positive eller negative sider? Dette spørgsmål stilles ofte som et mere populær-pædagogisk (og ofte noget forenklet) spørgsmål. I forlængelse af ovenstående tema bliver det afgørende ikke at låse sig fast på spørgsmålet om positiv eller negativ, men måske skifte til mere hensigtsmæssige foki: hvorledes kan vi blive nyttige? Hvorledes kan vi blive konstruktive i at skabe de bedste betingelser? Hvad forsøger barnet at fortælle os med sine vanskeligheder og eventuelle symptomer? Hvor fører denne invitation os alle hen? Ved sådanne spørgsmål opnås en mere dømme- og bedømmefri forståelse, der kan være grundlag for bevægelse. Hvorledes håndterer vi spørgsmålet om ansvar og skyld? Selv om dette ikke er formuleret som en modsætning, er temaet relevant. I arbejdet med børn og unge i vanskeligheder støder vi ofte på spørgsmålet om ansvar og skyld (både hos barnet, den unge, hos forældre og hos de professionelle). Disse ofte vældig følelsesladede temaer bygger i sidste ende på en lineær kausalitet. Hvis vi udvider vores forståelse til en cirkulær kausalitetsforståelse, der betragter alting som gensidigt forbundet og gensidigt indvirkende på hinanden får spørgsmålet om ansvar og skyld en anden betydning. Vi bliver mere opmærksomme på at lære af historien, at konstruere nye forståelser og at samskabe en ønsket fremtid. Betragter vi vanskelighederne som organisk betingede eller som relationelle og miljømæssige forhold? I dag viser moderne hjerneforskningen og neuroaffektiv udviklingspsykologi, at hjernen ikke er en uforanderlig størrelse men i høj grad udvikles og indgår i et samspil med de relationer og det sociale miljø, barnet befinder sig i. En dominerende og ensidig biologisk forståelse af vanskelighederne viser sig lige så utilstrækkelig og reduktionistisk, som hvis man underkender biologiens, herunder neurologiens betydning. For tiden ses en stærk tendens til at biologisere vanskeligheder hos børn. Denne tilgang risikerer at se på børn som individualiserede og passive væsener, der diagnosticeres og behandles med kompenserende og korrektive strategier anvendt i særlige placeringer og eventuelt med medicin. På denne baggrund har der udviklet sig en mængde særlige pædagogiske og kompenserende støtte- og behandlingssystemer - uden at dette har medført et tydeligt fald i antallet af henvisninger til PPR og af børn til vidtgående specialundervisning mv. Denne reduktionistiske tilgang kan på et videnskabeligt grundlag (se eksempelvis Cicchetti (2002), Gerhardt (2004), Bauer (2006), Hart (2006), Claesson (2007)) forlades til fordel for en bio-psyko-social forståelse, der betragter biologiens som snævert forbundet med mentale og relationelle, sociale omstændigheder. Nyere neuroaffektiv udviklingspsykologi viser, hvorledes hjernen ikke er en fast størrelse, men derimod 4

5 et organ, som udvikler sig livet igennem, og hvis udvikling i høj grad afhænger af de relationer og de sociale kontekster, udviklingen finder sted i. Neurologien påvirker vores sociale og mentale erfaringer som igen påvirker den neurologiske udvikling og skaber udvikling i både nerveceller, forbindelser og funktioner. Således kan særlige miljømæssige og relationelle betingelser skabe fortsat neurologisk udvikling. Et meget illustrativt eksempel herpå er den aktuelle opmærksomhed på de såkaldte spejlneuroners betydning for identitetsdannende processer. Som konsekvens opnås, at der i konteksten og i de nære forbindelser omkring barnet bevidst skal arbejdes på at søge, være på udkig efter og skabe de særlige forhold, der fremmer udvikling på både biologiske, mentale og sociale områder. For PPR betyder dette, at der skal sættes fokus på, hvorledes skoler m.v. kan møde barnet, så der skabes udviklingsmuligheder, etablere samspil, så børn kan indgå i gruppesammenhænge og på, hvordan vi fælles og samskabt kan skabe meningsfulde og meningsdannende betingelser for barnets muligheder for at udvikle sig. Opgaven Børn henvises til PPR på baggrund af mange forskellige former for vanskeligheder: indlæringsmæssige, emotionelle, personlighedsmæssige, sociale, adfærdsmæssige m.v. De indstilles med henblik på afdækning af problemstillingerne og med et ønske om ændring/udvikling. Ud over belastningen af de vanskeligheder, børnene indstilles på baggrund af, er de også oftest i en situation, hvor andre udvikler dominerende negative og problemmættede opfattelser af dem og af barnets relationer til andre. Børnene kan let komme til at overtage disse opfattelser af ikke at slå til. De umyndiggørende identiteter, som ligger i opfattelserne, kan få fatale konsekvenser for børnenes livsforløb, hvis de etablerer sig som sandheder. De umyndiggørende fortællinger kan blive stærkt medvirkende faktorer for, at børnene placeres udenfor de almindelige sammenhænge. En helt overordnet og central opgave i al arbejde med børn i udsatte positioner er at være opmærksom på de dominerende antagelser om børnene og om de betydningsfulde relationer, de eksisterer i. Er disse fastlåste og fastlåsende bliver udfordringen at ændre og udvikle dem for at medvirke til samskabelsen af nye opfattelser og fortællinger. Inklusion bliver på denne måde i høj grad et spørgsmål om, hvilke identiteter der skabes. Derved bliver det helt afgørende, hvilke spørgsmål, der stilles fra starten af et sagsforløb. Beautiful answers come out of beautiful questions, siger den engelske familieterapeut Peter Lang. Alle spørgsmål har en baggrund og et videnskabsteoretisk fundament, og indledningsvist vil det være relevant at forholde sig til to forskellige måder at forstå et individ på: - Ud fra strukturalistiske identitetskategorier, der betragter individet og personligheden som en fast størrelse, hvor adfærd og handling er udtryk for indre kræfter og essenser. Her vil problemer forstås som patologi eller dysfunktion, og fagpersoner kan afdække kerneproblematikker med henblik på kompensation og/eller intervention overfor de vanskeligheder og deficits, der måtte findes - Ud fra intentionelle eller ikke-strukturalistiske identitetskategorier, der betragter individet ud fra dets intentioner, håb, værdier, principper, ressourcer, styrker, kvaliteter. Her vil adfærd og handlinger ses i forhold til de foretrukne intentioner, der hele tiden genforhandles. Problemer ses som 5

6 vanskeligheder med at få forskellige intentionaliteter til at spille sammen, og de giver muligheder for at få øje på nye formål og værdier (White, 2006). En strukturalistisk opfattelse vil som sin konsekvens medføre en forestilling om uforanderlighed. En konsekvens, der fastslår, at barnet fejler dette eller har deficits indenfor andre områder. I forhold til arbejdet med uanede eller hidtil ikke kendte udviklingsmuligheder (Hertz, 2008) vil en intentionel opfattelse give muligheder for ikke alene at beskrive barnet som det er men i højere grad fokusere på, hvad barnet vil kunne udvikle, hvad det kan blive til. En sådan opfattelse fører til et arbejde, der i langt højere grad fokuserer på og konstant søger de udviklingsmuligheder, der ligger hos alle - ikke mindst hos børn med særlige problemstillinger og i særlige vanskeligheder. For PPR vil en sådan tilgang medføre, at sandhedens formelle ontologi - hvad og hvordan barnet er ændres til et forståelse af, hvad det aktuelt er og med et særligt fokus på, hvad individet kan bevæge sig i retning af/udvikle sig til. Overfor tendensen til individualisering af problemer og vanskeligheder står en refleksiv og kontekstbaseret forståelse af, at Al læring og udvikling foregår i relation til nogen eller noget (Kristensen, 2006). Hvis vi skifter fokus fra individuelle beskrivelser til kontekst- og relationsbaserede udviklingsmuligheder - hvis individet ses i sin sammenhæng og i relation til betydningsfulde personer - vil udviklingspotentialerne blive lettere at få øje på sammen med fællesskabets muligheder for at understøtte potentialerne. Stern (2003) underbygger dette ved at påpege, at Relationer skaber konteksten for læring. Hermed opnås, at individuelle beskrivelser risikerer at udtrykke en reduktionisme, der i deres totalitære form giver en falsk form for sikkerhed og derved overser de faktuelle og unikke udviklingsmuligheder. Med det tidsaktuelle stærke fokus på individuel succes og på individets udvikling (Ekelund, 2007) og selvrealisering opstår i kølvandet en risiko for, at den enkelte ikke kan leve op til kulturelt bestemte krav og forventninger. Derved opnås en risiko for oplevelsen af utilstrækkelighed, af nederlag eller hvis man vil personlig fiasko (White, 2004, Hertz, 2008). Oplevelsen af personlig utilstrækkelighed kan findes hos både børn, unge, forældre og professionelle. Hvis oplevelsen af usikkerhed og personlig fiasko etablerer sig som sandheder eller fastlåste billeder om sig selv og andre opstår et stærkt ønske om sikkerhed og ofte en forestilling om, at sikkerheden kan findes hos andre personer (typisk fagfolk med mere erfaring, særlige kvalifikationer eller særlig ekspertise) eller andre steder (typisk special- eller socialpædagogiske placeringer eller mere indgribende foranstaltninger). PPR har her en helt unik chance for at kunne arbejde ud fra en anden faglig tilgang end den, som aktuelt dominerer indenfor eksempelvis den traditionelle kliniske børnepsykologi, den traditionelle specialpædagogik baseret på specialpædagogiske foranstaltninger for særlige kategorier, den etablerede børne- og ungdomspsykiatri og beslægtede områder. PPR har en oplagt mulighed for at kunne benytte sin særlige position med kontakten til både det normale og det specielle område. Placeringen af børn i særlige sammenhænge begrundes altid fagligt i børnenes vanskeligheder og i en forståelse af, at børnenes vanskeligheder bedst afhjælpes i form af en særlig placering, med særligt uddannet personale og oftest med det formål, at afhjælpe vanskelighederne og/eller kompensere for disse. Tanken om at fagpersoner med særlig ekspertise kan gøre det bedre end en selv og ideen om at placeringer i særlige foranstaltninger giver det bedste udbytte er udbredt. Forestillingen kan ses som det umiddelbare svar på den afmagt, mennesker omkring barnet oplever: så har vi da gjort noget, nu kan vi føle os mere sikre. Resultatet er, at selve ideen er en medvirkende faktor til eksklusion. 6

7 PPR spiller en central rolle i at modvirke den ofte automatiske tænkning om at svaret på arbejdet med børns vanskeligheder primært skal findes i formelle, materielle, foranstaltningsmæssige og organisatoriske løsninger. Og PPR spiller en central rolle i at kvalificere de miljøer og sammenhænge, barnet befinder sig i, således at udviklingen og etableringen af specialpædagogiske klasser og centre ikke kommer til at afprofessionalisere de almindelige sammenhænge. Tværtimod kan det såkaldte special- og det såkaldt normale område gensidigt berige hinanden, og i fremtiden vil PPR være en oplagt institution til at fremme forbindelsen mellem normal- og specialområdet, mellem normal- og specialpædagogikken. Dette sker bedst gennem etablering af bæredygtige fællesskaber og gennem faglig og gensidig opkvalificering og troen på, at egen indsats nytter. Hvis der skal udvikles troværdige alternativer til at udviklingen bedst etableres af andre og i andre sammenhænge må PPR spille en meget central rolle i at få skabt bevægelser, hvor de personer, der er nærmest barnet tror på, at udvikling altid er mulig. Der må etableres forestillinger om og tiltag til, at der kan udvikles nye erfaringer og fortællinger i sammenhænge, der endnu ikke er set. Der må etableres en tro på, at udvikling er mulig, og indsatsen må bygge på en overbevisning om, at vi ved en fælles indsats kan ændre på den situation, der i øjeblikket ser fastlåst ud. PPR har i forhold til denne vision en helt central opgave i at bære ideerne, håbet og modet ind i både det almene- og det specialpædagogiske felt. Dette bygger ikke mindst på bevidstheden om, at PPR i arbejdet med børn i vanskelige situationer kommer i besiddelse af klassificeret og privilegeret viden. Her er jeg inspireret af Foucault (1980), der taler om viden som et udtryk for moderne magts indflydelse på menneskers liv. Denne magt kan anvendes i spørgsmål om, hvad der normalt, og hvad der ikke er, i arbejdet med at adskille og udskille nogen ( de ) fra andre ( os ). En konsekvens heraf er, at barnets fremtrædelse og beskrivelsen heraf altid skal ses i relation til noget eller til nogen, og beskrivelsen af barnet kan derfor ikke foretages uafhængigt af den kontekst, det befinder sig i. Endvidere befinder PPR sig i et felt, der både anvender global viden (generaliseret viden om typer og kategorier) og lokal viden (om de konkrete og unikke børn, unge og voksne, som vi arbejder med). Global viden må ikke forveksles med lokal. Hertil kommer de magtmæssige forhold, der ligger i eksempelvis en institutions, en tidsperiodes eller i et samfunds dominerende opfattelse af og tænkning om personer i udsatte positioner. Håndteringen af den klassificerede og privilegerede viden, PPR kommer i berøring med får stor betydning i forhold til både det specielle og det almindelige område og dermed for mulighederne for inklusion. Det skal her og for en ordens skyld fastslås, at nærværende artikel ikke er et generelt indlæg mod placering af børn i specialforanstaltninger. Sådanne placeringer har i mange tilfælde deres berettigelse. Men her skal rejses en advarsel mod den automatik, der iblandt er set i de seneste år, om at spørgsmålet om en særlig problemstilling bedst besvares med en særlig placering. Ideen om at placeringer og mere formelle foranstaltninger er den bedste og eneste løsning er meget diskutabel, og spørgsmålet om udbyttet af mere formelle placeringer afhænger af en række forhold, som gør automatikken i tænkningen tvivlsom. Generelt finder jeg, at spørgsmålet om placering (i normal- eller specialområdet) er af underordnet betydning. Det afgørende for visionen om inklusion er som tidligere nævnt, hvilken dominerende forståelse, der kendetegner de sammenhænge, barnet befinder sig i, og om hvorvidt forståelsen manifesterer sig i udviklende fællesskaber. 7

8 Derfor står (også) PPR overfor en stor udfordring med at arbejde med den dominerende kulturelle opfattelse af børn i vanskeligheder og i udsatte positioner. Et (afgørende) eksempel herpå findes i det sprogbrug, der anvendes om børn i vanskeligheder og om opgaverne med dem. Wittgenstein (2001) gør opmærksom på, at det sprog, vi bruger og det, vi fokuserer på, skaber virkelighed. Thomas skriver, at Hvis man definerer situationer som virkelige, er de virkelige i deres konsekvenser 3. Dette åbner for udfordringen om at kunne forstå og tale anderledes og mere udviklingsskabende også om børn og unge i vanskeligheder. Hvis eksempelvis det individualiserende og patologiserende sprogbrug erstattes med et fælles, relationelt og konstruktionistisk sprogbrug vil helt andre spørgsmål end de individ- og problemorienterede blive de foretrukne: hvad inviterer barnet med sine adfærdsformer og tilstande os til? Hvad er det barnet og den unge prøver at kommunikere og til hvem? Og hvorledes foretrækker vi at forstå invitationerne og kommunikationerne? Hvilke muligheder og potentialer har vi endnu ikke set? Og ikke mindst: hvad kan barnet med sine adfærdsformer lære os og om den måde, vi organiserer livsbetingelserne, udviklings- og læringssammenhængene på? Forståelsen og den sproglige indholdsbestemmelse af eksempelvis det almindelige bliver afgørende. Ideen om normalitet skaber rammer for os selv, men den skaber også forestillinger om det, som så bliver unormalt. Her bliver det afgørende at huske, at det såkaldt almindelige og normale ikke er en fast, uforanderlig størrelse, der kan bestemmes ud fra faglige beskrivelser. Det såkaldt almindelige afhænger af diskursen, refleksionerne og handlingerne blandt de deltagende aktører i feltet: børn, familier og professionelle. Tænkningen kan medføre en ændring i kulturen, således at børn i vanskeligheder og med eksempelvis problemadfærd ikke forstås som belastninger og byrder, som det var bedst at være fri for. De vil i højere grad og med mere inkluderende effekt kunne forstås ud fra spørgsmål som: hvad kan disse børn bidrage med til fællesskabet? Hvad lærer de (os) andre om tilværelsens kompleksitet og mangfoldighed, tolerance, håndtering af forskelligheder, solidaritet osv. Beskrivelser Hertz (2008) argumenterer for, at børn i vanskeligheder skal forstås som børn, der indeholder uanede muligheder; muligheder baseret på intentionelle identiteskategorier og muligheder, vi ikke har set endnu. Vægtlægningen af de hidtil uanede muligheder indeholder implikationer for den praksis, som traditionelt har optaget en stor del af psykologien og pædagogikken, nemlig beskrivelser. Pædagogisk personale (og psykologer samt andre faggrupper på PPR) har traditionelt beskrevet børn og i udstrakt grad - børns sammenhænge for at forstå vanskelighederne. Det helt store spørgsmål er: hvad er det, der er blevet beskrevet? Ud fra såvel strukturerede observationer og tests som ud fra mere ustrukturerede observationer er der ingen tvivl om, at det, der er beskrevet er og har været det empiriske; dvs. det, som har kunnet observeres, registreres og måles. Denne del er der intet i vejen med, tværtimod. Men der opnås en stor risiko for reduktionisme og i værste fald fastlåsning af øjebliksbilledet hvis de empiriske beskrivelser ikke forbindes med beskrivelsen af det, der kan skabes, med fokuseringen på de udviklingsmuligheder, vi endnu ikke har fået øje på (se senere om transdisciplinaritet). 3 Her citeret efter Hundeide (2001), s

9 En vidtrækkende konsekvens heraf er, at beskrivelser fra at være meget beskrivende og registrerende i langt højere grad vil bevæge sig i retning af at blive kreative, baseret på nysgerrighed, forestillinger om det mulige og om det ønskede. Hvorfor er dette interessant? Svaret herpå kan findes i et udsagn, som den nu afdøde norske professor Tom Andersen skulle have sagt: Ved at tro på noget, har man taget det første skridt hen imod det. Som vision og som perspektiv opnås herved, at beskrivelser og intervention samtænkes og betragtes som to uadskillelige og indbyrdes forbundne discipliner. Og det opnås, at individuelle undersøgelser ikke får status som de eneste sande beskrivelser. Det afgørende bliver: hvad er det, vi hører, hvad er det vi forstår, hvad er det vi lægger vægt på, hvad er det vi ser som udviklingspotentialer, når vi udveksler information? Undersøgelser og testresultater får status som oplæg til gensidig refleksion og udvikling af nye, fælles veje. Med et udtryk hentet fra Løgstrup vil jeg her argumentere for, at PPR får en central rolle i at hjælpe aktørerne i de afgørende sammenhænge til at gå i højden med problemstillingerne, til at tænke stort nok. Det afgørende i mange sammenhænge er ikke at arbejde på at finde umiddelbare løsninger på adfærdsmæssige problemer eller at finde løsninger indenfor formelle rammer og foranstaltninger. Disse foki kan være relevante, men det har både på kort og langt sigt større mening at få fat på historien om barnet, om den livssituation, det befinder sig i og på de opfattelser af hinanden, som eksisterer i de relevante kontekster for derved at kunne udvikle nye, mere hensigtsmæssige erfaringer og fortællinger. Det at forstå historien, de fortællinger, der findes heri, det at undersøge og dekonstruere de dominerende antagelser, det at blive bevidst om intentioner og værdier og det i fællesskab at finde veje til nogle gange med små, andre gange med store skridt de foretrukne identiteter vil være mindst lige så potente indsatser som mere traditionelle tiltag som placering og aftalte strategier. Og, skal her nævnes: arbejdet skal også være lige så eller mere potent end de traditionelle tiltag med placering og anvendelse af kompenserende strategier. Det er væsentligt, at den fælles og kollaborative proces medfører ændringer og derved har en effekt. Både af hensyn til barnet, til familien og til de professionelle, der oplever vanskelighederne i deres dagligdag. Sker der ikke ændringer, har vi medvirket til en uhensigtsmæssig opfattelse af, at vi snakker, men der sker jo ikke noget, og inklusion bliver derved til en lige så uhensigtsmæssig øvelse, der består i at vi skal kunne tolerere det, som bringer afmagten frem i os. Effekt Også PPR lever i en tid, hvor der er stærke kræfter i spil om at indsatsen skal være effektiv, målrettet, forudsigelig og evaluerbar. Der vægtes en evidensbaseret indsats, kontrakt- og programstyring m.v. Samtidig arbejder vi også i et felt, hvor kompleksiteten i de sociale, pædagogiske og kliniske problemstillinger medfører, at prædiktion er meget vanskeligt (Nissen, 1997, Börjeson og Håkansson, 1998, Egelund, 2005). Det er svært at vide på forhånd, hvilke interventioner, der er de bedste (her sat i citationstegn for at vise, at dette heller ikke er et entydigt begreb: målet for en indsats afhænger af de forskellige parters positioner, værdier etc.). Feltet er således præget af tvivl (Börjeson og Håkansson, 1998, Nielsen, 1999) eller med andre ord: tvivlen er et grundvilkår i mange problemstillinger og opgaver. Oplagte eksempler herpå er spørgsmålet om børns placeringer i normal- eller specialområdet, anbringelser af børn, inddragelsen af børn i refleksive og besluttende processer m.v. (temaet er nærmere behandlet i Nielsen, 2008b). For PPR (som for andre) gælder, at håndteringen af tvivl bliver er en central opgave i de samskabte processer. 9

10 PPR befinder sig i et felt mellem på den ene siden en evidensbaseret diskurs, som vægter beskrivelser, fakta, overblik, begrebsliggørelse af mål og opmærksomhed på specifikke interventionsformer og på den anden side en refleksiv diskurs, som vægter refleksiviteten som grundlæggende, at praksis og grundlæggende vilkår ændres gennem refleksion og dialog, at refleksioner kan udfordre forestillinger om sikker og absolut viden og at udvikling og konkret sagsbehandling finder sted på baggrund af en fælles reflekteret diskussion af værdier. Det vil være vanskeligt og næppe hensigtsmæssigt at betragte disse to diskurser som modsætninger, der udelukker hinanden. En samtænkning af forskningsbaseret evidens, kliniske erfaringer og klienternes egne værdier modvirker en manualisering af interventionerne. En sådan argumentation fremføres af Zachariae (2007), der samtidig hævder, at evidensbaseret praksis ikke nødvendigvis medfører en favorisering af bestemte interventionsformer selv om han medgiver, at dette kan ske. Derfor må vi netop forholde os (selv)kritiske, (selv)refleksiv(e) og opmærksomme på den dominerende diskurs. Det er en central opgave for PPR at få håbet og modet forankret i tilgange, der viser sig effektive og nyttige. Det første skridt er skabe rammer for, at aktørerne kan få lejlighed til at fortælle og samskabe historier baseret på intentioner og foretrukne værdier og at lære af de forskelle, der måtte være til stede for at kunne koordinere og udvikle. Næste er i fællesskab at udvikle praksis og trække på metoder og færdigheder, der har vist sig anvendelige. Forskningen viser, at tilgange, der ud fra kontekstuelle og kollaborative forståelser arbejder på at etablere bæredygtige relationer og udviklende aktiviteter har vist sig virkningsfulde (se eksempelvis Carr, 2002) og Stratton (2005), der beskriver, hvorledes en indsats med inddragelse af både familiemæssige og andre relevante, eksempelvis skolemæssige forhold, er effektive. Sådanne tilgange forbinder de mere metodiske interventionsformer med en forståelse af de omstændigheder, der giver mening til problemerne. Her bliver det interessant at se på den amerikanske psykologforenings definition af evidensbaseret practice: Evidence-based practice in psychology (EBPP) is the integration of the best available research with clinical expertise in the context of patient characteristics, culture, and preferences Det er interessant, at denne definition fremhæver det samarbejdende og samskabte element mellem forskning, klinisk erfaring samt individuelle karakteristika, kultur og præferencer. Definitionen rækker langt ud over simpel matchning, programstyring og manualer, og den åbner mulighed for en brobygning mellem empirisk og humanistisk forskning, ikke mindst ved fremhævelsen af, at klinisk erfaring også indeholder relationelle færdigheder, opbygning af alliance, kontinuerlig selvrefleksion og stadig tilegnelse af professionelle færdigheder. Definitionen lægger op til, at interventioner er mest virksomme, når de tager hensyn til både vanskeligheder men også til klienters styrker, personlighed, sociokulturel kontekst, værdier, forventninger og ønsker (se også Nielsen, 2008c). For PPR er det oplagt at se problemer og lidelser ikke kun som individuelle fænomener, og en af de store udfordringer bliver at udvikle en best practice for arbejdet. Som eksempler på en sådan kan forslås et arbejde baseret på foretrukne værdier: - i arbejdet med børn og unge i vanskelige situationer vil forestillingen om de gode hensigter og teorier om den almindelige udvikling altid være anvendelig som referenceramme - empiriske og humanistiske videnskaber bidrager til udviklingen. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at undgå fighting ideas 10

11 - intervention vil altid skulle forstås som et samarbejde og som en samskabt proces - problemer og løsninger vil altid skulle ses i kontekst og der skal gives opmærksomhed til, hvorledes de forskellige kontekster spiller sammen - vi kan ikke vide, hvilke skridt der er nødvendige for mennesker for at kunne lave ændringer og udvikle sig. Forslag er derfor genstand for forhandling og drøftelse - individer ses som aktører i eget liv - ved undersøgelser og udredninger må den mindste enhed ikke være individet kontekstuelle og relationelle forhold skal indgå i beskrivelsen - ved undersøgelser og udredninger: det observerbare skal kombineres med perspektivet om de uanede muligheder (rigor kombineret med imagination) - ved undersøgelser og udredninger: en bio-psyko-social tilgang vil være relevant - vi skal altid være opmærksom på effekt og udbytte af vores interventioner For PPR vil det fremover være en vældig god øvelse at udvikle sine egne formuleringer og måder at agere på som best practice. PPR og en transdisciplinær tilgang til opgaven Findes der i dag videnskabelig og forskningsmæssigt belæg for en konstruktionistisk tilgang som beskrevet i det ovenstående? I høj grad. Opgaven med at skabe de bedste betingelser for børns bevægelse og udvikling finder ikke sted på bar bund men understøttes i anvendelsen af nyere, forskningsbaseret viden. Alligevel skal jeg her antyde, at opgaven fremover bliver at etablere interventionsformer, der er baseret på en tilgang, der anerkender og anvender men også rækker ud over de almindelige og traditionelle videnskabs- og interventionsformer. De udviklede metoder og færdigheder skal ses ind i en forståelse, der søger at skabe forbindelse og nye veje. Spørgsmålet bliver, hvorledes kan det bedste af vores viden og traditioner berige og udvikle og ændre hinanden? En sådan tilgang kan findes i Batesons transdisciplinære forståelse. Denne beskriver et arbejde baseret på en orientering mod at bygge bro mellem mere traditionelle vidensformer og en socialkonstruktionistisk videnskabstradition - samtidig rækker den ud over disse ved at have fokus på: - en inquiry-driven (nysgerrigheds-drevet) mere end disciplin-drevet tilgang - meta-forståelser og samtænkning af forskellige modeller og paradigmer (meta-paradigmatisk) baseret på informationer fra en tænkning, der er mere kreativ, kontekstuel og forbindende (connective) og - undersøgelser, der ses som kreative processer, der forbinder det statiske (rigor) med muligheder (imagination) (Montuori, 2005) Hvorfor er dette relevant for PPR? Fordi en sådan tilgang bygger på et holistisk syn, der fagligt set fungerer i forhold til PPR s position, og fordi tilgangen arbejder på at finde veje, der konstruktivt og udviklingsorienteret arbejder målrettet på at finde muligheder frem for de reducerende, ekskluderende, fastlåsende, individualiserende og stigmatiserende og i øvrigt tvivlsomt succesfulde tilgange, som den traditionelle arbejdsform bygger på. Overordnet må man sige, at der gennem de seneste årtier er udviklet utrolig megen forskningsbaseret viden om børn og unge. Om de børn, som klarer sig måske bedre end tidligere generationer og om de, hvis udvikling er præget af vanskeligheder. Det afgørende bliver derfor, hvilken type viden viden/forskning vi gør betydningsfuld og giver værdi? I denne forbindelse vil jeg gerne argumentere for, at PPR forholder sig åbent og favnende (a joining approach) til de mange former for viden og til den diversitet af forståelsesformer, der findes. De 11

12 mange discipliner og retninger kan alle levere væsentlige bidrag, og det vil næppe være nyttigt at havne i en situation med konkurrerende ideer. Kontekstmanagement Inspireret af Gregory Bateson fremhæver Montouri (2005), at nogle af tidens største risici består i - Reduction/reduktion: Dette kan også ske i det felt, PPR befinder sig i. Børns udvikling finder sted i komplekse sammenhænge, hvor mange forhold har betydning, og hvor de forskellige ideer, relationer og kontekster indgår i et komplekst og gensidigt udvekslingsforhold. Ofte kan de mange sammenhænge virke overvældende, hvilket kan føre til, at der i arbejdet tænkes for småt. Dette ses eksempelvis, når der i fastlåste situationer fokuseres ensidigt på at finde individuelle træk i form af dysfunktioner, kognitive vanskeligheder, psykopatologiske vanskeligheder eller andet. Uanset om sådanne beskrivelser/resultater fra tests eller andet kan have deres relevans, må fundene herfra altid skulle ses ind i de sammenhænge, børnene befinder sig i. Jeg har andetsteds (se kap. 12 i Hertz, 2008) argumenteret for, at eksempelvis neurologisk betingede vanskeligheder kan forstås som biologisk information for derved at rette opmærksomheden på betydningen af, hvorledes individuelle fund m.v. forstås og anvendes i de sammenhænge, barnet befinder sig i. En konsekvens af dette er, at PPR (og andre) må arbejde på at hjælpe aktørerne til at blive i og forholde sig til kompleksiteten. En anden konsekvens er, at den mindste analyseenhed aldrig må blive barnet men barnet i kontekst og i relation til noget og til nogen. - Disjunction/adskillelse: Dette kan også ske i det felt, PPR befinder sig i. De enkelte dele af et barns udvikling finder sted i konteksten af de øvrige, lige som de enkelte scenarier et barn befinder sig i spiller sammen med de øvrige. Det er derfor afgørende at have et udvidet fokus, således at relationerne mellem de enkelte områder inddrages. Der må stilles spørgsmål som: Hvilke kontekster fører til hvilke dialoger? Hvilke spørgsmål er de mest nyttige i hvilke sammenhænge? Hvorledes er forbindelsen mellem de forskellige sammenhænge? Hvilke forbindelser skal etableres for at skabe den ønskede fremtid? Etc. Barnets vanskeligheder, symptomer om man vil, skal ses som ønsker og som invitationer. Der skal på denne baggrund skabes nye konstruktive kontekster for undersøgelses- og behandlingsarbejdet. PPR må tage disse invitationer op for at sætte sit aftryk på, hvorledes arbejdet med børn i vanskeligheder og børn mm i det hele taget skal bevæge sig hen i fremtiden Barnet med sine vanskeligheder inviterer og opfordrer først og fremmest til opmærksomhed, dialog og refleksion mhp. en social og samskabt proces i fællesskab med andre. Ikke til kompensation og korrektion men til nytænkende og kreativt samarbejde om at udvikle de intentioner, kvaliteter og færdigheder, der er mulige, ønskelige og hensigtsmæssige. Til en proces hvor alle, inklusiv barnet, bliver aktører. De problemstillinger og vanskeligheder specielt børn i udsatte positioner viser indeholder en kompleksitet og udspiller sig ofte i mange forskellige sammenhænge. Hvis vi skal modvirke oplevelsen af personlig fiasko og ønsket om at andre skal tage over bliver det afgørende, at alle relevante aktører inddrages i indsatsen. Den enkelte aktør skal opleve at være en del af en større sammenhæng for derved lettere at kunne se betydningen af egen indsats. Det at være aktør i sit eget liv, både som barn, forældre og professionelle er et af de mest afgørende forhold for at en indsats skal lykkes. Opgaven bliver derfor i høj grad at kunne involvere alle som agenter i samskabte, kollaborative processer med det formål at få skabt bevægelse i umiddelbart fastlåste situationer. 12

13 For PPR betyder dette, at koordinationen af den fælles indsats og arbejdet med kontinuiteten heri bliver centrale opgaver. De relevante aktører skal involveres i processen, have en forståelse af at være en del af denne samtidig med, at de via deres stemme og indsats er processen. Genstanden for arbejdet er således ikke alene individet, men et individ i kontekst, et individ i relation til nogen eller til noget. PPR må stille sig selv spørgsmålet: hvilken intervention og hvilken kontekst 4 giver mest mening? Fremhævelsen af altid at se problemer, tilstande og vanskeligheder ud fra en kontekstuel forståelse og som en del af noget større fører til argumentationen for, at PPR definerer sig selv som contextmanagers. Det medfører en bredt orienteret refleksion, beskrivelse og vurdering, der også i flere tilfælde bygger på mod og initiativ til at inddrage flere aktører og arenaer med relevans for opgaven. PPR må på denne baggrund indtage en offensiv position, hvor den stillede opgave kan forhandles, genforhandles og udvides. En oversigt over relevante kontekster for refleksion og intervention ud fra positionen som contextmanager fremgår af nedenstående figur (se Nielsen, 2008b). Individ Fysisk tilstand Psykisk tilstand Konstitutionelle forhold Livsforløb Etc. Økologi Relationelle forhold Netværkets kultur Dominerende antagelser Etc. Familie Social status Struktur, Organisation Kommunikation Ressourcer Historie etc. Samfund Økonomi Ideologi Struktur Etc. Denne forståelse placerer PPR som multi-modal arbejdere og som hjælpere, der kan håndtere og agere i flere kontekster og ud fra multiple perspektiver. Og som dem, der arbejder med mangfoldige kompetenceudviklinger hos relevante aktører. Vi er dem, der gør noget Det er velkendt, at der i dag kan opleves en stor frustration både blandt forældre og professionelle over ventelister, ressourcemangel og oplevelsen af manglende visitationsmuligheder. Mange oplever, at eksempelvis børnepsykiatrien i dag ikke som tidligere laver behandling, mange instanser (PPR inklusiv) ønsker at arbejde konsultativt, og i dagligdagen høres spørgsmål som: sker der noget? Disse oplevelser og udsagn bygger givetvis på et traditionelt behandlingsbegreb og på en 4 Kontekst forstås her som de meningsgivende og meningsskabende forhold, der kendetegner den situation, en given adfærd eller tilstand optræder i (Bateson, 1972) 13

14 tidligere eksisterende kultur om, at behandling er noget, der finder sted et andet sted, af andre (eksperter) og ud fra en forståelse af enten en deficit- eller en katarsismodel (Monk et.al., 2006). En helt anden behandlingskultur kan opstå, hvis behandling og intervention forstås som konstruktionen og samskabelsen af ideer, relationer og perspektiver der ser børnenes vanskeligheder som invitationer og som kommunikation til os, der ser udviklingen af nye måder at forstå og skabe identitet hos barnet som behandling, og som ser beskrivelse og udvikling af nye muligheder som en kreativ, samskabt proces baseret på en transdisciplinær forståelse. Hvis en sådan behandlingskultur slår igennem vil det for PPR s vedkommende betyde, at behandling ikke er noget, man enten ikke gør eller er noget, man skal visitere til andre. Behandling og intervention er den kultur og det møde, vi etablerer i mødet med de vanskeligheder og fortællinger, vi møder i arbejdet. Der kan stadig være brug for også mere (fag)specifik pædagogisk og psykologisk udredning, og der kan stadig være fordele ved at inddrage eksempelvis børnepsykiatrisk specialviden. Men udredningerne herfra vil altid skulle tænkes ind i de sammenhænge og kontekster, barnet befinder sig i, og det vil være her, de uanede muligheder skal og bedst kan blomstre. For PPR betyder dette, at selvforståelsen og præsentationen udadtil med fordel kan bevæge, når forældre og professionelle beder om assistance. Jeg har i anden sammenhæng argumenteret for et nyt behandlingsbegreb (Nielsen, 2004) og argumenteret for anvendelsen af udtrykket bevidste handlinger. Når mange i dag oplever at vente og at ingen vil lave behandling er det på tide at tænke nyt om det traditionelle behandlingsbegreb og på denne måde tage behandling og intervention tilbage til PPR i betydningen: vi er dem, der gør noget. Og det, vi gør, er at etablere udviklende og bæredygtige fællesskaber baseret på færdigheder, forskningsbaseret viden og forståelse af kulturens betydning for både den enkeltes og for fællesskabets udvikling. Referencer Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag. Ekelund, T-J (2007). Psykoterapi ein kulturkritikk, i: Matrix, nr 2, s , Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Etiske principper for nordiske psykologer, i: Dansk Psykologforening (2006). Regelsæt Kbh.: Dansk Psykologforening Bauer, J. (2006). Hvorfor jeg føler det, du føler: intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner. Kbh.: Borgens Forlag Borge, A.I.H. (2003). Resiliens. Risiko og sunn utvikling. Oslo: Gyldendal Akademisk Norsk Forlag. Börjeson, B. & H. Håkansson (1998). Truede børn - socialt arbejde ved anbringelse af børn udenfor hjemmet, København: Gyldendal. Carr, A. (2002). What Works with Children and Adolescents? A Critical Review of Research on Psychological Interventions with Children, Adolescents and their Families. London: Routledge. Cicchetti, D. (2002) How a child builds a Brain. Insights from normality and psychopathology. The Minnesota Symposia on Child Psychology 32, New Jersey: Lawrence Erlbaum Ass. Claesson, B. (2007). Spejlneuroner i praksis, i: Psykolog Nyt, nr 15, s Kbh.: Dansk psykologforening. Egelund, T. (2005). Betyder effektivisering af socialt arbejde bedre klientbehandling eller besparelser? 14

15 Foucault, M. (1980). Power/Knowledge. New York: Pantheon. Gerhardt, S. (2004). Kærlighed gør en forskel. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag Hart, S. (2006). Hjerne, samhørighed, personlighed. Kbh. Hans Reitzels Forlag Hertz, S. (2008). Børne- og ungdomspsykiatri Nye perspektiver og uanede muligheder. Kbh.: Akademisk forlag Hertz, S. og Nielsen, J. (1999). Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne et perspektiv om preferred meanings, i: Fokus på Familien, nr. 4, s , Oslo: Scandinavian University Press, Universitetsforlaget Hertz, S. og Nielsen, J. (red) (2005). Oplevelse af Sammenhæng et fælles ansvar. Temanummer 5-6, Tidsskriftet Psykologisk Pædagogisk Rådgivning. Hundeide, K. (2001). Det intersubjektive rum: Klasserummets skjulte styringer til inkludering eller ekskludering af elever, i: Dysthe (red). Dialog, samspil og læring. Kbh.: Klim (2003). Juliusdottir, S. (2002). Foredrag på 6. nordiske kongres i familieterapi, Reykjavik Jørgensen, P.S. (2007). Ansvaret rækker altid ud over klienten, i Psykolog Nyt, nr. 7, s Kbh.: Dansk Psykologforening Kristensen, R. (red) (2006). Fantasiske forbindelser relationer i undervisning og læringssamvær. Kbh.: Dafolo Monk, G. et.al. (2006). Narrativ terapi i praksis Håbets arkæologi, Kbh.: Akademisk Forlag. Montuori, A. (2005): Gregory Bateson and the Promise of Transdisciplinarity. I: Cybernetics & Human Knowing. A journal of second-order cybernetics autopoiesis and cyber-semiotics. Volume 12, no 1-2, pp Exeter, UK: Imprint Academic. Nielsen, J. (1999). Spændingsfeltet mellem psykoterapi og social kontrol, i: Nordisk psykologi, 51, 4, s København: Hans Reitzels forlag. Nielsen, J. (2004). Problemadfærd børns og unges udfordringer til fællesskabet. Kbh.: Hans Reitzels Forlag Nielsen, J. (2008). Valg af interventionsformer, i: Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 3, s Kbh.: Skolepsykologi. Nissen, P. (1997). Om prædiktion af børns sundhed og udvikling. I: Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, nr.3, s København: Dansk Psykologisk Forlag. Nielsen, J. (2008a). Inklusion forstået som udviklende fællesskaber. I: Alenkjær, R. (red)(2008): Den inkluderende skole i praksis. Kbh.: Frydenlund Nielsen, J. (2008b). Valg af interventionsformer, i: Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 3, s Kbh.: Skolepsykologi. Nielsen, J. (2008c). Best Practice, i: Psykolog Nyt,20, s Kbh.: Dansk Psykologforening. Stern, D. (2003). Forelæsning på konferencen Relationer og pædagogik, Vejle. Stratton, P. (2005). Report on the evidence base of systemic family therapy. White, M. (2004). Adressing personal failures, I: Narrative practice and exotic lives. Adelaide: Dulwich Publications White, M (2006). Narrativ teori. Kbh.: Hans Reitzels forlag Wittgenstein, L. (2001). Filosofiske undersøgelser. Kbh.: Munksgaard, 2. udg. Zachariae, B (2007). Evidensbaseret psykologisk praksis, i: Psykolog Nyt, nr. 12, s Kbh.: Dansk Psykologforening Om forfatteren Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., Vejle Jørn Nielsen er privatpraktiserende psykolog og har gennem mange år arbejdet med børn med særlige behov og sociale problemstillinger. Han ligeledes gennem årene skrevet om arbejdet med 15

16 udsatte børn, samarbejdet mellem forskellige instanser og om etablering af konstruktive netværk. Fra var han ansat på PPR og har siden undervist og superviseret på PPR-kontorer. I 2004 udgav han bogen Problemadfærd børns og unges udfordringer til fællesskabet (Hans Reitzels forlag). I 2005 redigerede han sammen med Søren Hertz et temanummer af Psykologisk Pædagogisk Rådgivning nr med titlen: Oplevelse af sammenhæng et fælles ansvar. Jørn Nielsen træffes på 16

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Valg af interventionsformer

Valg af interventionsformer Nielsen, J. (2008). Valg af interventionsformer, i: Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 3, s. 223-240. Kbh.: Skolepsykologi. Valg af interventionsformer Af Jørn Nielsen Ingress: Psykologens opgaver betragtes

Læs mere

Den foretrukne viden. Værdineutral? Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Den foretrukne viden. Værdineutral? Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Den foretrukne viden Den positivistiske forskning har tilsyneladende taget patent på begrebet evidensbaseret praksis. En psykolog og en børne- og ungdomspsykiater tilbyder andre konstruktioner om ADHD,

Læs mere

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,

Læs mere

Nielsen, J. (2011). Specialpædagogik mellem betingelser og relationer, i: Specialpædagogik teori og praksis, s. 56-70.Århus: Kvan

Nielsen, J. (2011). Specialpædagogik mellem betingelser og relationer, i: Specialpædagogik teori og praksis, s. 56-70.Århus: Kvan Nielsen, J. (2011). Specialpædagogik mellem betingelser og relationer, i: Specialpædagogik teori og praksis, s. 56-70.Århus: Kvan Specialpædagogik mellem betingelser og relationer af Jørn Nielsen Abstrakt:

Læs mere

Udredning i kontekst - af Jørn Nielsen

Udredning i kontekst - af Jørn Nielsen Nielsen, J. (2012). Udredning i kontekst Udredninger i vor tid, i: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 5, s. 180-190. Kbh: Dansk Psykologisk Forlag. Udredning i kontekst - af Jørn Nielsen Abstract Udredninger

Læs mere

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

AKT: it isn t dead but it smells funny af Jørn Nielsen

AKT: it isn t dead but it smells funny af Jørn Nielsen (Kognition og Pædagogik, nr 8, august 2011, s. 6-15) AKT: it isn t dead but it smells funny af Jørn Nielsen Abstrakt: AKT-begrebet lancerede i 2000 relationelle, kontekstuelle og udviklingsorienterede

Læs mere

Inklusion og eksklusion en kulturel og faglig kritik med udviklende perspektiver

Inklusion og eksklusion en kulturel og faglig kritik med udviklende perspektiver Nielsen, J. (2011). Inklusion og eksklusion en kulturel og faglig kritik med udviklende perspektiver, i: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 3, s. 277-288. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag) Abstract Jørn

Læs mere

Artiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI 2009. Diagnoser og afmagt. Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede.

Artiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI 2009. Diagnoser og afmagt. Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede. Artiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI 2009. Af Søren Hertz Diagnoser og afmagt Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede. Lige nu arbejdes der ihærdigt på, at 2 til 3% af

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Sociale Fællesskabers Organisering - SFO og samarbejdet med forældre og andre vigtige voksne

Sociale Fællesskabers Organisering - SFO og samarbejdet med forældre og andre vigtige voksne Nielsen, J. (2009.) Sociale Fællesskabers Organisering - SFO og samarbejdet med forældre og andre vigtige voksne, i: Harder, S. M. og Petersen, M-B. H. (Red). SFO- en del af skolens virksomhed, s. 47-58.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Inklusion forstået som udviklende fællesskaber

Inklusion forstået som udviklende fællesskaber (Nielsen, J. (2008). Inklusion forstået som udviklende fællesskaber. I: Alenkjær, R. (red)(2008): Den inkluderende skole i praksis., s. 243-270. Kbh.: Frydenlund). Inklusion forstået som udviklende fællesskaber

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Fra recovery til discovery

Fra recovery til discovery 334 Universitetsforlaget FAGARTIKKEL Fra recovery til discovery børns og unges udvikling som et fælles anliggende Søren Hertz & Jørn Nielsen hertz@psykcentrum.dk jn@kliniskpsyk.dk Børn og unge er i konstant

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Nielsen, J. (2009). Klasseledelse, problemadfærd og fællesskab, i: Jensen og Løw (red) (2009). Klasseledelse, s. 167-184. Kbh.

Nielsen, J. (2009). Klasseledelse, problemadfærd og fællesskab, i: Jensen og Løw (red) (2009). Klasseledelse, s. 167-184. Kbh. Nielsen, J. (2009). Klasseledelse, problemadfærd og fællesskab, i: Jensen og Løw (red) (2009). Klasseledelse, s. 167-184. Kbh.: Akademisk Forlag Klasseledelse, problemadfærd og fællesskab Af Jørn Nielsen

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Børnefællesskaber som del af noget større og som et svar på individorienterede løsninger

Børnefællesskaber som del af noget større og som et svar på individorienterede løsninger Kapitel 25 Børnefællesskaber som del af noget større og som et svar på individorienterede løsninger Jørn Nielsen På trods af betydelig viden om, at al udvikling finder sted i samvær med andre, ses i dag

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Inklusion og ledelse. Af Lejf Moos

Inklusion og ledelse. Af Lejf Moos Inklusion og ledelse Af Lejf Moos Nr. 1 September 2009 13. årgang Tema Inklusion og ledelse Inklusionsbølgen rammer hårdt i disse år. Det skyldes først og fremmest, at visionen om en inkluderende skole

Læs mere

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Tema om forældreinddragelse i skolens virkefelt - ud fra et konkret projekt i samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum Af Søren

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Social uorden bliver gjort til individuel uorden

Social uorden bliver gjort til individuel uorden Kapitel 17 Social uorden bliver gjort til individuel uorden Søren Hertz I en årrække har det pædagogiske, psykologiske og psykiatriske felt været domineret af en faglig tilgang baseret på, at sociale problemer

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd

Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum. Når børn og unge fremviser problemadfærd, så tillægges den en mening og reaktionerne fra

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015 Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Egholt miljøterapeutisk behandling

Egholt miljøterapeutisk behandling Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen

Læs mere

En udviklings- og ressourceorienteret indsats som grundlag for inklusion

En udviklings- og ressourceorienteret indsats som grundlag for inklusion (Nielsen, J. (2003). En udviklings- og ressourceorienteret indsats som grundlag for inklusion, i: Andersen, J. (2003) (red).: Den rummelige skole et fælles ansvar, s. 203-220. Vejle: Kroghs forlag) En

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere