Vores blad har 20 års jubilæum - det fejrer vi med eksempler på bladets udvikling!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vores blad har 20 års jubilæum - det fejrer vi med eksempler på bladets udvikling!"

Transkript

1 Vores blad har 20 års jubilæum - det fejrer vi med eksempler på bladets udvikling! Som alle fødte har fødselsdag, og alle gifte har bryllupsdag, har alle andre firmaer, ansatte, forretninger og lovforslag jubilæum med mere eller mindre jævne mellemrum. I mange tilfælde kaldes begivenheden både fødselsdag og jubilæum, dog må jubilæum siges oftest at være med de store runde fødselsdage som 10, 25, 50, 75, 100 år etc. Fagligt Selskab for og har i år 20 års jubilæum og det synes vi skal markeres med et lille særnummer som indeholder et mindre potpourri af artikler fra de sidste 20 år. Udvalget af artikler illustrerer udviklingen inden for bladets indhold og layout, men viser også hvilke sygeplejefaglige emner der har været fokus på og som stadig er aktuelle. Der er en artikel fra dengang computeren var et særsyn og hvor alt blev skrevet på en skrivemaskine. Dengang blev bladet trykt i kontorterapien på Sct. Hans Hospital som en del af det miljøterapeutiske arbejde. Det gav selvfølgelig nogle tekniske begrænsninger som vi ikke længere behøvede medtænke, da vi gik videre til et mere professionelt trykkeri. Der er eksempler på, hvordan forsiden til bladet har udviklet sig fra at være ikke eksisterende til at være et flot layout med billeder, der kan give associationer til psykiatrien enten fordi de er malet af mennesker som har kontakt til psykiatrien eller fordi motivet udtrykker følelser. Størrelsen på bladet har ændret sig fra A5 til A4, hvilket også har været et tiltag som skulle sikre et mere professionelt indtryk. Bladet har skriftet navn fra Oraklet til bl.a. for at give indtryk af større seriøsitet og professionalisme. Dette var en svær beslutning, da flere i redaktionsgruppen havde et særlig forhold til Oraklet og derfor forsøgte at overbevise andre om navnets fortræffelighed at generere videnog og forskning ved at skrive en 2 siders artikel omudover historikken betyd-ser vi det også som en oplagt mulighed for, at e Sygepletilstede fra den professionelles side, siger Arnhild jersker bliver ved med, atblev udvikledog deres kompetencningen af ordet. På generalforsamlingen 2007 Lauveng. er. e sygeplejersker er eksperter i klinisk endelig vedtaget, at navnet skulle praksis, ændres til forbliver men man kun en ekspert, hvis man Arnhild Lauveng fik i mange år at vide, at skizofreni forsætter sin dynamiske udvikling, bl.a. ved kontinvar en kronisk sindssygdom, og at hun skulle lære at. uerligt at veksle mellem det teoretiske og det prakleve med de symptomer, hun havde. Hun fik at vide, tiske felt. at hun ville have symptomer og skulle tage medicin resten af livet. Sådan gik det ikke, og Arnhild blev Hvorfor projekt netværk som arbejdsform? helbredt. Erfaringer viser, at det kan være en udfordring for nyuddannede Specialuddannede e SygeJeg spurgte Arnhild Lauveng, om man kan komme til plejerske at anvende de nyerhvervede kompetencer, at give et falskt håb til mennesker, som aldrig bliver når de kommer tilbage til deres gamle arbejdsplads. fuldstændig helbredte, og som altid vil have symptomer Flere steder i landet (Region Nord-, Midt- og Sydog skal tage medicin resten af livet. Man ved jo ikke danmark) har man forsøgt at etablere netværk for på forhånd, hvem der kommer sig helt, og hvem der denne gruppe bl.a. gennem projektarbejde. kommer sig socialt. Kan man give falsk pessimisme? Hvad er det værste?, svarede hun, for det var, hvad Netværk som projektarbejdsform er der positive erhun oplevede gennem mange år. På falske forudsætfaringer med gennem projekterne NETOPs 1 og ninger at få frataget håbet. Men hun troede ikke på, at PRAKSY (praksis forskning i psykiatrisk sygepleje). der ikke var noget håb, og frem for alt troede hendes familie på, at der var håb. Arnhild havde en drøm om Aktører fra disse netværk fortæller: at blive og arbejde som psykolog og sådan gik det. Hanne Lerager, Ledende oversygeplejerske, RegionMen der skulle gå mange år, før nogen fortalte hende, spsykiatrien Holstebro. Havde tilmeldt en gruppe at ca. 30 % kommer sig efter at have haft skizofreni, så sygeplejersker til NETOPS. der var håb for hende. Da vi skulle vælge artikler ud til dette indstik blev vi overrasket over, hvor mange emner der stadig er aktuelle selv om flere af dem er 5-10 år gamle. Vi tænker, at det kan handle om, at sygeplejersker er hurtige til at opfange tendenser i sygeplejen og formidle dem videre til andre gennem. I forbindelse med jubilæumsnummeret har vi interviewet 1 tidligere redaktør, nemlig Jesper Lai Knudsen. Vi håber indstikket vil give anledning til gode minder og et træk på håbetiogløbet at blive af behandlet medde værdighed og smilebåndet over, hvor meget der Nårsker 20 år. respekt er så vigtigt, hvad betyder det så, at have været næste 20 år vil sikkert bringe ligeindlagt så meget nyt ogafdelinger allerede på mange forskellige og at have haft så mange forskellige kontaktpersoner og terapeuter næste år sker der en stor udvikling, Sygespurgteda jeg Arnhild. Hun svarede: Jeg har haft så mange forskellige, at jeg til sidst ikke engang gad lære pleje bliver udgivet både i papirform og elektronisk fra deres navne at kende. Det tager tid at opbygge en relation, der bygger på tillid, og til sidst gad jeg slet ikke juni lære dem at kende. Ville det have været en fordel, hvis du altid var blevet indlagt på en afdeling, du kendte i forvejen? Det ville komme an på, om det var en god afdeling med et godt engageret personale. Holdning og faglighed er meget vigtigt. Så hvis der i afdelingen var en høj grad af faglighed og en holdning, der byggede på respekt og værdighed, kunne det være godt, men ellers ikke. På redaktionens vegne Bente Pedersen og Hanne Jakobsen Marts Marts I 2005/2006 deltog en gruppe på 4 distriktssygeplejersker fra Regionspsykiatrien i Holstebro i det Vi ved jo, at kontinuitet og målrettethed i behandlinvidenskabende Netværk for specialuddannede sygegen er vigtige elementer, så derfor spurgte jeg Arnplejersker i psykiatrisk sygepleje, dengang kaldet Nehild, om hun troede, at det havde nogen betydning for tops. hendes helbredelse, at hun har været indlagt så mange forskellige steder, og om hun kunne have været helrskerne valgte som emne Den støttende bredt hurtigere, hvis det ikke havde været sådan. De samtale. I projektforløbet blev der udført spørgeskebrugte for lang tid i starten af mit sygdomsforløb på, at maundersøgelser, som dels fik den effekt, at der kom overbevise mig om, at jeg var kronisk syg. Jeg fik ikke fokus på emnet i hele sygeplejerskegruppen og dels fik noget håb. Der blev nølet alt for meget. Når et ungt den effekt, at det blev anskueliggjort, at introduktion menneske bliver psykisk syg, skal vedkommende straks og undervisning i emnet var et udviklingsområde. i behandling. Der må ikke gå så lang tid, før behanefter teoretiske studier udarbejdede sygeplejerskerne dlingen sættes ind. Både i terapi og også i medicinsk kliniske retningslinjer for Den støttende Samtale behandling, hvis det er nødvendigt. Men jeg fik alt for disse retningslinjer findes nu i vores E-DOK. meget medicin. Man kan ikke tænke, når man bliver Efter projektets afslutning har gruppen undervist sløvet af medicin. Hvis det var grebet anderledes an i alle afsnit i afdelingen i anvendelse af Den støttende starten, tror jeg, at jeg var blevet hurtigere rask. Men Samtale helbredelse tager lang tid. Alt i alt, så har gruppens deltagelse i Det VidensI bøgerne beskriver Arnhild Lauveng, hvordan recovskabende Netværk haft positiv betydning for udery processen tager tid. At hun, selv om hun var ved at vikling af kvaliteten i pleje- og behandlingsarbejdet komme sig, flere gange må indlægges i kortere perii afdelingen. Karen Thyrsting var projektleder ved oder. Og hun beskriver, hvordan hun langsomt bliver Praksy fra I samme periode, som hun udsluset fra psykiatrisk afdeling samtidig med, at hun var koordinator for Specialuddannelsen for sygeplebegynder på studiet. I Danmark hvor sparekniven ofte jersker i psykiatrisk sygepleje i Region Syddanmark svinges, oplever vi kravet om høj belægningsprocent og (fra ). til tider en mangelfuld forståelse for, at det er vigtigt, at nogle af patienterne udsluses langsomt. Til dette siger Arnhild, at så må de faglige argumenter køres i stilling, og fagpersonalet må begrunde, hvorfor det skal være sådan. Det er svært at skaffe evidens for, at en langsom udskrivning er det bedste. Så det bedste man kan gøre er at argumentere fagligt. Det er langt dyrere at genindlægge mennesker, fordi de får tilbagefald, end at udskrive dem langsomt. I Norge har man et sted indført, at der altid er ledige senge til tidligere indlagte patienter. De kan blot ringe og sige, at de har brug for indlæggelse, så vil der blive taget imod dem. Her er det patienten selv, der bestemmer, hvornår det er tid til indlæggelse og til udskrivelse - og ikke personalet. Det har man rigtig gode erfaringer med. Da samtalen falder på normering, kvalitet og besparelser, siger Arnhild, at hun egentlig ikke ser den store sammenhæng mellem normering og kvalitet. Opfølgningsdage for specialuddannede sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje efter endt uddannelse var en Hun har været indlagt på lukket akut modtageafdeling af motivationsfaktorerne til at projektet kom i gang. med stor overbelægning, hvor holdningen har været På disse dage luftede mange frustrationer over hvor varm og omsorgsfuld, og hvor hun fik den bedste besvært det var at fastholde, søge viden om og udvikle handling på trods. Hun har også været indlagt på afdepsykiatrisk sygepleje i en travl hverdag. linger med mange ressourcer og rigtig god normering, hvor hun absolut ikke blev behandlet godt og ikke brød Projektet viste, at gives der en konkret opgave samt sin om at være. Personalets holdning betyder alt. tid, rum og sparring på forskellige måder, så opretholdes energien og engagementet hos deltagerne til I Danmark er inddragelse af pårørende meget aktuelt, at udvikle sygeplejen. Faktisk så meget, at selv om og jeg spørger Arnhild Lauveng, om dette også er arbejdsbyrden i projektet til tider blev større end fortilfældet i Norge, og om hendes pårørende har været ventet har jeg fået adskillige tilbagemeldinger om at tilstrækkelig inddraget. praksisforskerne gerne vil deltage i nye projekter. Ja, mine pårørende har været inddraget. De har fået Særligt betydningsfuld var den fælles energi, der gemange tilbud. Nogle af dem sagde de nej tak til. De nereredes på arbejdsseminarerne. De enkelte prakhar også deltaget i psykoedukation for pårørende, sisforskere kunne være gået lidt i stå ved forskellige men også de blev undervist i ukorrekte data. De blev vanskeligheder i projektet, men ved undervisning og undervist i, at skizofreni er en kronisk sygdom, som fælles sparring fandtes der nye veje, som gav energi. ikke kan helbredes, og at jeg skulle tage medicin resten af livet. Heldigvis troede de ikke på det. De er også Projektet blev også for mange en øjenåbner til hvor blevet tilbudt at deltage i grupper for pårørende, men megen viden man faktisk kan hente ved litteratursøgndet ønskede min mor ikke. Man må altid lytte til paing og hvor spændende det er selv at indhente data og tienten, om vedkommende ønsker de pårørende indfinde noget andet end man troede man ville finde. Jeg draget. Ønsker han det ikke, skal det respekteres. Og oplevede, at det gav engagement til videre udforsknnogle pårørende er så slidte, at de ikke orker al den ing af praksis. inddragelse og medbestemmelse. De ønsker fred og ro. Det skal man respektere. Hvis det stadig er relevant, En vigtig ting i Praksy var også samarbejdet mellem skal man huske at give dem tilbuddet igen på et senere praksisforskerne, deres ledelser og projektledelsen. tidspunkt. Da kan det være, at de er parate. Der var et fælles ejerskab, hvilket bar projektet igennem også i de svære tider. Således skal forskningen Arnhild du beskriver i dine bøger, hvordan du på være relevant og vigtig både for praksisforskerne og mange forskellige måder skadede dig selv, og hvordan deres ledelser. personalet på vidt forskellige måder har handlet på din selvskadende adfærd. For personalet er en sindkaren Thyrsting er nu Uddannelses konsulent i uddanslidendes selvskadende adfærd ofte genstand for tvivl nelsesafdelingen, Århus Universitetshospital Risskov. om, hvordan man bedst kan hjælpe den sindslidende, Karen er netværkskoordinator ved LANEPS. især når vedkommende igen og igen skader sig. Hvordan synes du, at personalet hjælper bedst? Specialuddannet rske og Prak Det er meget forskelligt og altid individuelt. sisforsker Kristian Lyng var praksisforsker i Praksy fra : Det handler først og fremmest om, at finde ud af år Da jeg i sin tid tog specialuddannelsen, blev jeg sagen til den selvskadende adfærd. Er der tale om inbekendt med det forestående praksisforskningsprodre smerte, om tomhedsfølelse, keder personen sig, jekt praksy. På uddannelsen gik det op for mig, at der ønsker vedkommende at undgå noget? Men det kan årgang årgang fandtes alt for lidt litteratur og forskning om det felt jeg arbejdede indenfor; den lukkede psykiatri, eller tage tid at afdække. Man må prøve at få en alliance som vi kaldte det i projektet: Intensiv psykiatri. med den sindslidende om, at når tankerne om at skade Med ønsket om at bruge de færdigheder jeg havde sig melder sig, skal han sige det til personalet. Lave tilegnet mig på specialuddannelsen, og være med til en aftale med ham om at henvende sig, når tankerne at udvikle den psykiatriske sygepleje, samt udbrede eller trangen opstår. Man må aldrig lave aftaler eller kendskabet hertil, fik jeg mulighed for at bruge en del kontrakter med ham om, at han ikke må skade sig. Det af min tid på denne spændende arbejdsform. fører kun til følelsen af at have svigtet personalet og til dårlig samvittighed, skyld og skam. Arbejdsformen har givet mig et netværk blandt specialuddannede sygeplejersker i store dele af landet, som På den afdeling hvor jeg arbejder, har vi en del yngre jeg ved behov stadig kan trække på. At forskningen mennesker indlagt. Mange af dem begynder eller forter udført af sygeplejersker for sygeplejersker, og er til sætter en uddannelse eller et job, når de udskrives. Og gavn for patienter og andre samarbejdspartnere, er for meget ofte er de i tvivl om, hvad de skal sige, når nogen mig som sygeplejerske en personlig tilfredsstillelse. spørger, hvad de tidligere har lavet. Hvad gjorde du, da du startede på studenterkursus og universitetet? LANEPS oprettes, som et landsdækkende netværk, Arnhild fortæller: Jeg valgte helt bevidst at fortælle, på baggrund af de positive erfaringer som PRAKSY at jeg var tidligere skizofren og havde været meget syg og NETOPS har givet. i mange år. Hvordan reagerede dine studiekammerater på Derfor indkaldes der nu ansøgere til LANEPS. Vi det? søger sygeplejersker med Specialuddannelse i Psy De fleste accepterede det. Jeg tror ikke, at jeg er kiatrisk eller andre med tilsvarende komblevet fravalgt fx i gruppearbejde, fordi jeg engang har petencer. haft skizofreni. Nogle undgik mig, men jeg tror, det Formålet med LANEPS var fordi, de var usikre på, hvordan de skulle forholde Formålet er at fremme forskning i psykiatrisk sygesig til mig. Jeg synes ikke, der var andet at gøre end at pleje, således at praksis udvikles på et evidensbaseret fortælle sandheden. Jeg kunne jo ikke lyve om ti år af grundlag. Forskning i psykiatrisk sygepleje er først og mit liv. Hvordan skulle jeg kunne det? Hvad skulle jeg fremmest nødvendig for at kvalificere den psykiatriske sige, at jeg havde lavet i de ti år? Det ville blive kendt på sygepleje til gavn for patienten, men det vil også være et tidspunkt. Derfor valgte jeg at sige det, som det var. et væsentligt element i forhold til at fastholde specialat jeg var tidligere skizofren og nu helbredt. Man må kompetencer i praksis. tale med den enkelte om, hvad vedkommende synes er Forhåbentlig vil det også betyde rekruttering til bedst, finde fordele og ulemper. Og så støtte ham i det, faget og specialet. han vælger. For nogle er det bedst ikke at fortælle om sygdommen, og for andre er det bedst at fortælle om Hvad er praksisforskning? den. Men det kan blive rigtig svært at lyve om mange Praksisforskning gennemføres af praktikere i arbejde, år af sit liv. som bruger mindst 80 % af deres arbejdstid som praktikere. Forskningsspørgsmålene retter sig mod proble Arnhild vil du her til sidst med få ord sige, hvad du mer i praktikerens hverdag. Der anvendes anerkendte finder allervigtigst i behandlingsforløbet af skizofrevidenskabelige metoder og resultaterne kommunikeres ni? Det vigtigste er at give håb, respekt for den syge, til andre praktikere (Ramian, Knud. Praksisforskning værdighed, varme, omsorg og faglighed. Men endelig som læringsrum i det sociale arbejde. Uden for. Nr. 7. ikke en omklamrende omsorg. Dansk Socialrådgiverforening 2003: 5-17). Det betyder, at LANEPS er en form for overbyg

2 Det første blad fra primo 1993, hvor psykiatrisk sygepleje formidles til kollegaer. Interview med Arnhild Lauveng fra nr : Bladet har fået nyt format og et mere moderne layout! Marts 2009 t perernes er inm kan mange oordiemne, sygedet. 17. årgang Marts 2009 tilstede fra den professionelles side, siger Arnhild Lauveng. Arnhild Lauveng fik i mange år at vide, at skizofreni var en kronisk sindssygdom, og at hun skulle lære at leve med de symptomer, hun havde. Hun fik at vide, at hun ville have symptomer og skulle tage medicin resten af livet. Sådan gik det ikke, og Arnhild blev helbredt. Interview med Arnhild Lauveng g kan den 28. januar 2009 ien i ecial. AF JeAnet KrAgeruP I disse år er der i dagens psykiatri fokus på rehabilitering og recovery. Og det bliver mere og mere kendt, at det er muligt at komme sig over meget alvorlige sindslidelser. Især har der været fokus på, at det er muligt at blive helbredt for skizofreni en sygdom man tidligere anså for at være kronisk og livslang. SpeSyd. k Den norske psykolog Arnhild Lauveng er et meget levende eksempel på, at man kan blive helbredt for skizofreni. Arnhild led af skizofreni i ca. 10 år. Hun opfyldte alle diagnosekriterier og havde mange meget angstvækkende symptomer og meget selvskadende adfærd. Hun har været indlagt adskillige gange på mange forskellige afdelinger, fik store doser medicin, blev tvangsfikseret og tvangsbehandlet. Men nu er hun helbredt. Efter helbredelsen tog hun studentereksamen og uddannede sig til psykolog. ddan- r, ud- et føl- I dag arbejder hun som praktiserende psykolog. Arnhild Lauveng holder meget gerne foredrag og lader sig interviewe om, hvordan det opleves at have skizofreni. Hun fortæller gerne om hendes oplevelser på godt og ondt gennem ca. 10 år med det norske behandlingssystem og om samfundets syn på mennesker, der lider af skizofreni. Det gør hun også på gribende men usentimental vis i hendes to bøger Orak- rebyyse af Jeanet Kragerup rske, kvalitetskoordinator Afdeling L Center Sct. Hans I morgen var jeg altid en løve og Unyttig som en rose. Hun gør det, fordi det er meget presserende for hende, at det bliver kendt, at man kan blive helbredt for skizofreni, Der må rykkes ved stigmatiseringen af både tidligere og nuværende psykisk syge mennesker. Jeg mødte Arnhild Lauveng en sen januareftermiddag i København, hvor hun på klingende norsk fortalte om sit liv og på sit syn på mange af de ting, der sker i samfundet og i behandlingssystemet, når mennesker bliver og er psykisk syge. Håbet er det allervigtigste man må aldrig tage håbet fra mennesker. Men også værdighed og respekt er nøgleord, når mennesker lider af psykisk sydom. Håb, værdighed og respekt må følges ad. Hvis håbet bliver fremsat uden værdighed og respekt, bliver det et tomt håb. Relationen til den professionelle er meget vigtig, og hvis man som patient skal tro på, at der er håb for helbredelse, skal der også være værdighed og respekt 21 Jeg spurgte Arnhild Lauveng, om man kan komme til at give et falskt håb til mennesker, som aldrig bliver fuldstændig helbredte, og som altid vil have symptomer og skal tage medicin resten af livet. Man ved jo ikke på forhånd, hvem der kommer sig helt, og hvem der kommer sig socialt. Kan man give falsk pessimisme? Hvad er det værste?, svarede hun, for det var, hvad hun oplevede gennem mange år. På falske forudsætninger at få frataget håbet. Men hun troede ikke på, at der ikke var noget håb, og frem for alt troede hendes familie på, at der var håb. Arnhild havde en drøm om at blive og arbejde som psykolog og sådan gik det. Men der skulle gå mange år, før nogen fortalte hende, at ca. 30 % kommer sig efter at have haft skizofreni, så der var håb for hende. Når håbet og at blive behandlet med værdighed og respekt er så vigtigt, hvad betyder det så, at have været indlagt på mange forskellige afdelinger og at have haft så mange forskellige kontaktpersoner og terapeuter spurgte jeg Arnhild. Hun svarede: Jeg har haft så mange forskellige, at jeg til sidst ikke engang gad lære deres navne at kende. Det tager tid at opbygge en relation, der bygger på tillid, og til sidst gad jeg slet ikke lære dem at kende. Ville det have været en fordel, hvis du altid var blevet indlagt på en afdeling, du kendte i forvejen? Det ville komme an på, om det var en god afdeling med et godt engageret personale. Holdning og faglighed er meget vigtigt. Så hvis der i afdelingen var en høj grad af faglighed og en holdning, der byggede på respekt og værdighed, kunne det være godt, men ellers ikke. 22 Vi ved jo, at kontinuitet og målrettethed i behandlingen er vigtige elementer, så derfor spurgte jeg Arnhild, om hun troede, at det havde nogen betydning for hendes helbredelse, at hun har været indlagt så mange forskellige steder, og om hun kunne have været helbredt hurtigere, hvis det ikke havde været sådan. De brugte for lang tid i starten af mit sygdomsforløb på, at overbevise mig om, at jeg var kronisk syg. Jeg fik ikke noget håb. Der blev nølet alt for meget. Når et ungt menneske bliver psykisk syg, skal vedkommende straks i behandling. Der må ikke gå så lang tid, før behandlingen sættes ind. Både i terapi og også i medicinsk behandling, hvis det er nødvendigt. Men jeg fik alt for meget medicin. Man kan ikke tænke, når man bliver sløvet af medicin. Hvis det var grebet anderledes an i starten, tror jeg, at jeg var blevet hurtigere rask. Men helbredelse tager lang tid. I bøgerne beskriver Arnhild Lauveng, hvordan recovery processen tager tid. At hun, selv om hun var ved at komme sig, flere gange må indlægges i kortere perioder. Og hun beskriver, hvordan hun langsomt bliver udsluset fra psykiatrisk afdeling samtidig med, at hun begynder på studiet. I Danmark hvor sparekniven ofte svinges, oplever vi kravet om høj belægningsprocent og til tider en mangelfuld forståelse for, at det er vigtigt, at nogle af patienterne udsluses langsomt. Til dette siger Arnhild, at så må de faglige argumenter køres i stilling, og fagpersonalet må begrunde, hvorfor det skal være sådan. Det er svært at skaffe evidens for, at en langsom udskrivning er det bedste. Så det bedste man kan gøre er at argumentere fagligt. Det er langt dyrere at genindlægge mennesker, fordi de får tilbagefald, end at udskrive dem langsomt. I Norge har man et sted indført, at der altid er ledige senge til tidligere indlagte patienter. De kan blot ringe og sige, at de har brug for indlæggelse, så vil der blive taget imod dem. Her er det patienten selv, der bestemmer, hvornår det er tid til indlæggelse og til udskrivelse - og ikke personalet. Det har man rigtig gode erfaringer med. Da samtalen falder på normering, kvalitet og besparelser, siger Arnhild, at hun egentlig ikke ser den store sammenhæng mellem normering og kvalitet. Opfølgningsdage for specialuddannede sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje efter endt uddannelse var en af motivationsfaktorerne til at projektet kom i gang. På disse dage luftede mange frustrationer over hvor svært det var at fastholde, søge viden om og udvikle psykiatrisk sygepleje i en travl hverdag. Projektet viste, at gives der en konkret opgave samt tid, rum og sparring på forskellige måder, så opretholdes energien og engagementet hos deltagerne til at udvikle sygeplejen. Faktisk så meget, at selv om arbejdsbyrden i projektet til tider blev større end forventet har jeg fået adskillige tilbagemeldinger om at praksisforskerne gerne vil deltage i nye projekter. Særligt betydningsfuld var den fælles energi, der genereredes på arbejdsseminarerne. De enkelte praksisforskere kunne være gået lidt i stå ved forskellige vanskeligheder i projektet, men ved undervisning og fælles sparring fandtes der nye veje, som gav energi. Projektet blev også for mange en øjenåbner til hvor megen viden man faktisk kan hente ved litteratursøgning og hvor spændende det er selv at indhente data og finde noget andet end man troede man ville finde. Jeg oplevede, at det gav engagement til videre udforskning af praksis. En vigtig ting i Praksy var også samarbejdet mellem praksisforskerne, deres ledelser og projektledelsen. Der var et fælles ejerskab, hvilket bar projektet igennem også i de svære tider. Således skal forskningen være relevant og vigtig både for praksisforskerne og deres ledelser. Karen Thyrsting er nu Uddannelses konsulent i uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital Risskov. Karen er netværkskoordinator ved LANEPS. Specialuddannet rske og Praksisforsker Kristian Lyng var praksisforsker i Praksy fra : Da jeg i sin tid tog specialuddannelsen, blev jeg bekendt med det forestående praksisforskningsprojekt praksy. På uddannelsen gik det op for mig, at der 17. årgang fandtes alt for lidt litteratur og forskning om det felt jeg arbejdede indenfor; den lukkede psykiatri, eller som vi kaldte det i projektet: Intensiv psykiatri. Med ønsket om at bruge de færdigheder jeg havde tilegnet mig på specialuddannelsen, og være med til at udvikle den psykiatriske sygepleje, samt udbrede kendskabet hertil, fik jeg mulighed for at bruge en del af min tid på denne spændende arbejdsform. Arbejdsformen har givet mig et netværk blandt specialuddannede sygeplejersker i store dele af landet, som jeg ved behov stadig kan trække på. At forskningen er udført af sygeplejersker for sygeplejersker, og er til gavn for patienter og andre samarbejdspartnere, er for mig som sygeplejerske en personlig tilfredsstillelse. LANEPS oprettes, som et landsdækkende netværk, på baggrund af de positive erfaringer som PRAKSY og NETOPS har givet. Derfor indkaldes der nu ansøgere til LANEPS. Vi søger sygeplejersker med Specialuddannelse i eller andre med tilsvarende kompetencer. Formålet med LANEPS Formålet er at fremme forskning i psykiatrisk sygepleje, således at praksis udvikles på et evidensbaseret grundlag. Forskning i psykiatrisk sygepleje er først og fremmest nødvendig for at kvalificere den psykiatriske sygepleje til gavn for patienten, men det vil også være et væsentligt element i forhold til at fastholde specialkompetencer i praksis. Forhåbentlig vil det også betyde rekruttering til faget og specialet. Hvad er praksisforskning? Praksisforskning gennemføres af praktikere i arbejde, som bruger mindst 80 % af deres arbejdstid som praktikere. Forskningsspørgsmålene retter sig mod problemer i praktikerens hverdag. Der anvendes anerkendte videnskabelige metoder og resultaterne kommunikeres til andre praktikere (Ramian, Knud. Praksisforskning som læringsrum i det sociale arbejde. Uden for. Nr. 7. Dansk Socialrådgiverforening 2003: 5-17). Det betyder, at LANEPS er en form for overbyg- 19 Oraklet juni 1999: Hvorfor hed bladet Oraklet de første 14 år? 10 3

3 Artikel fra Oraklet nr. 4 (2003): Et eksempel på arbejdet med brugerindflydelse på et socialpsykiatisk bosted i Viborg år Interview med den tidligere redaktør Jesper Lai Knudsen Jesper var med til at starte bladet i 1998, og var redaktør af bladet fra 2003 til efteråret 2008, hvor han forlod redaktionen. Hvad var din motivation og hvad var det du gerne ville formidle, da du var redaktør for bladet? For mig var det vigtigt med et blad for psykiatriske sygeplejersker, hvor man kunne hente inspiration fra egne rækker især fra den kliniske praksis. Det har været en kongstanke for mig, at ved at praksiserfaringer kan videreformidles, kan andre sygeplejersker hente inspiration og viden. Samtidig har det altid være vigtigt for mig, at der i bladet var plads til det, som er nyt og anderledes indenfor den psykiatriske sygepleje især også at huske fokus på det som rør sig udenfor hospitalspsykiatrien og give plads til at brugerperspektivet tænkes ind. Hvad fik du fagligt og personligt ud af at være med i redaktionsgruppen? For mig personligt oplevede jeg er god redaktionsgruppe, hvor det var hyggeligt og inspirerende at være sammen. Fagligt var det spændende at mødes med sygeplejersker, som arbejdede andre steder end mig selv, og det gav et bredere perspektiv på psykiatrisk sygepleje. Samtidig fik jeg nogle muligheder for at møde og interviewe spændende personligheder f.eks. Phil Barker, og det har givet mig et ekstra lag i forhold til min egen forståelse af psykiatrisk sygepleje. til A4 med farver og fik mere struktur på indholdet som et rigtigt blad, oplevede jeg at der skete nogle ændringer i retning af et mere professionelt blad. I den periode fik vi en leder i bladet og redaktionens hjørne, og der var fokus på nogle faglige emner over en periode, og det oplevede jeg også var med til at flere sygeplejersker skrev artikler til bladet. Vi har også afprøvet Stafetten, og da patientog pårørendeforeningerne fik deres faste rubrik skete der også en positiv udvikling i bladet. Hvilke perspektiver kan du forestille dig, at bladet, redaktionsgruppen og bestyrelsen har fremadrettet? Det er vigtigt at man i redaktionen er opmærksom på, hvordan man opnår gennemslagskraft. Det kan være behageligt for et blad med et nogenlunde stabilt medlemstal det udfordrer ikke redaktionen i forhold til at sælge bladet, så det kan være vigtigt, at redaktionen og bestyrelsen benytter sig af at tænke højt og skævt, og det giver en mulighed for at være på forkant i forhold til nye temaer i bladet og hermed slå nye toner an i den psykiatriske sygepleje fremadrettet. Bladet må både kunne formidle, hvad der sker i nutiden og samtidig have strategier fremadrettet f.eks. i forhold til elektronisk formidling. Jeg kan ønske for bladet, at det i fremtiden rummer både evidens og forskning og samtidig også formidler kliniske erfaringer fra den psykiatriske sygeplejepraksis. Hvilken udvikling har du oplevet at bladet har gennemgået i de 20 år det har eksisteret? Jeg synes både bladet har udviklet sig meget både i forhold til lay out og indhold. Vi startede med et lille blad i A5, som blev fotokopieret på Sct. Hans, og især da vi skiftede 4 9

4 Artikel fra Oraklet nr. 4 (2003): Et eksempel på arbejdet med brugerindflydelse på et socialpsykiatisk bosted i Viborg år Artikel fra Oraklet nr : Den elektroniske patientjournal holdt allerede sit indtog på Sct. Hans i år

5 Artikel om Mobilteam Herning fra Oraklet nr

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Nordisk Psykiatritopmøde

Nordisk Psykiatritopmøde Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 5: De professionelles rolle Oplæg: Hjælp via indsatser, der samarbejder NAPHA (Natjonalt Kompetensecenter for Psykisk Helsearbeid), oplægsholder er Trond

Læs mere

Så kald det lige hvad du vil

Så kald det lige hvad du vil Så kald det lige hvad du vil Af Tommy Krabbe Resumé: I artiklen sættes fokus på nødvendigheden af social kapital og vigtigheden af at arbejde med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. 20 December

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Sammenhæng giver færre indlæggelser

Sammenhæng giver færre indlæggelser Sammenhæng giver færre indlæggelser Psykiatriens Hus er et meget konkret udtryk for en ny tankegang. Her er der fokus på sammenhængen mellem behandlingstilbud og livet under og efter behandlingen. Resultaterne

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Pressemateriale Pressemeddelelse 400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Overset sygdom kan ramme alle ny kampagne med kendte ambassadører skal resultere i færre tilfælde af slem invaliditet Er du knogleskør?

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Disposition - Mennesket i mødet, hvilke forestillinger har vi med os, når vi møder

Læs mere

Hjemmeplejen - Vi ser på det hele menneske

Hjemmeplejen - Vi ser på det hele menneske Hjemmeplejen - Vi ser på det hele menneske Velkommen Her i folderen kan du læse om Ringsted Kommunes Hjemmeplejes mange forskellige tilbud både hjælp til personlig pleje, sygepleje og praktisk hjælp. Hjemmeplejen

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Borgeren skal opleve reel involvering!

Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende

Læs mere

Et projekt under Socialstyrelsen, som er forankret i Center for Boområdet i Aarhus Kommune. Der samarbejdes med Afdeling P, AUH Risskov.

Et projekt under Socialstyrelsen, som er forankret i Center for Boområdet i Aarhus Kommune. Der samarbejdes med Afdeling P, AUH Risskov. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling P Ledelsessekretariatet Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 7847 1610 www.regionmidtjylland.dk Projektbeskrivelser Afdeling P Der er i Afdeling P løbende

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Hvem er jeg nu...!? CAMILLA KROGH - Et brugerperspektiv på afstigmatisering

Hvem er jeg nu...!? CAMILLA KROGH - Et brugerperspektiv på afstigmatisering UDENFOR-INDENFOR-INDENI NORDISK PSYKIATRITOPMØDE 2015 Søges: Robuste & normale Farlig? Hvem er jeg nu...!? Skizofren? Mærkelig? Tosse? PSYKIATRIEN ARBEJDSMARKED Syg..hm..?!??? Diagnoser! For syge til at

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link: Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland. Resten af dokumentet beskriver forhold i: Distriktspsykiatrisk

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Information og samtykkeerklæring

Information og samtykkeerklæring Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Dialogforum. 23. november 2015

Dialogforum. 23. november 2015 Dialogforum 23. november 2015 Projektleder Marie Løkke og underviser med brugererfaring Mads Lange Skolen for Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Ballerup Hvor kommer Skolen for

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Servicedeklaration for Center for Misbrug og Socialpsykiatri Flydedokken

Servicedeklaration for Center for Misbrug og Socialpsykiatri Flydedokken Servicedeklaration for Center for Misbrug og Socialpsykiatri Flydedokken Praktiske oplysninger Center for Misbrug og Socialpsykiatri - tlf. 99442200 Centerleder: Susanne Peyk Vicecenterleder: Helle Friedrichsen

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

Værdigrundlag Afdeling Q

Værdigrundlag Afdeling Q Information til personale Værdigrundlag Afdeling Q - udarbejdet af afdelingens ledere og medarbejdere Infektionsmedicinsk Afdeling Q Den bærende værdi i Infektionsmedicinsk Afdeling Q er: Professionalisme

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion

Læs mere

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst.

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. KORT OM NETVÆRKET Vi er en gruppe sygeplejersker fra medicinske afdelinger i hovedstadsområdet, som har fundet sammen i frustrationen

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

mentor netværk min egen vej En mentorordning for unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund mellem 16 og 24 år

mentor netværk min egen vej En mentorordning for unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund mellem 16 og 24 år mentor netværk min egen vej En mentorordning for unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund mellem 16 og 24 år Min Egen Vej er et mentornetværk for unge kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Sygeplejestuderende Center for Socialpsykiatri Døgnboligen, Grimstrupvej 101C, 4700 Næstved

Praktikstedsbeskrivelse Sygeplejestuderende Center for Socialpsykiatri Døgnboligen, Grimstrupvej 101C, 4700 Næstved Praktikstedsbeskrivelse Sygeplejestuderende Center for Socialpsykiatri Døgnboligen, Grimstrupvej 101C, 700 Næstved Faglig og Administrativ leder: Dorthe Olsen Telefon: 5588 1260 Mobil: 20 66 Mail: dorol@naestved.dk

Læs mere